Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. - målsætningen Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Midlertidige oplysninger Kompetencedækning Inklusion Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Skolebestyrelsernes udtalelse Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Esbjerg Kommune Auraskolen Bohrskolen Cosmosskolen Fortunaskolen Signaturskolen Urbanskolen Vadehavsskolen Darum Børneby Side 2 af 36

3 1. Indledning Kerneopgaven for skolevæsnet i Esbjerg Kommune er at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan, samt at understøtte målsætningerne i Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik. Det er målet, at der sikres en sammenhæng mellem Børn- og Ungepolitikken samt Esbjerg Kommunes 2020 vision og videnstrategien visionen vil sikre høj kvalitet i undervisningen på alle niveauer, og Esbjerg Kommune har som EnergiMetropol særligt fokus på det naturfaglige felt. Videnstrategien understøtter 2020 visionen og vægter at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende fra dagtilbud til universitetet, som et led i Esbjerg Kommunes ønske om, at børn, elever og studerende i højere grad end i dag udvikler deres naturvidenskabelige, tekniske og innovative kompetencer. Skolevæsnet understøtter ligeledes processen omkring Esbjerg Kommunes Paradigmeskifte 2.0, som er en forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er i Paradigmeskiftet fokus på, at skoletilbud altid er en del af indsatsen og det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der har til formål at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationale og eventuelt kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet i Esbjerg Kommune og tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, Byrådet har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Byrådet godkendte den 16. marts 2015 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014. Der blev ikke konstateret behov for at udarbejde handlingsplaner i henhold til Folkeskolelovens 40a, stk. 3. Handlingsplaner skal udarbejdes, hvis det faglige niveau på en skole ikke er tilfredsstillende. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 indeholder ikke opfølgning på handleplaner fra Kvalitetsrapporten for 2013/2014. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen nr. 698 af 23. juni 2014 om Kvalitetsrapporter samt bemærkninger til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, Kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter Undervisningsministeriets skabelon for Kvalitetsrapport 2.0. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleadministration i dialog med skolerne og skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes udtalelser til Kvalitetsrapporten for 2014/2015 er en del af Kvalitetsrapporten. Esbjerg Kommunes Skolevæsen er beskrevet samlet i Kvalitetsrapporten. Resultaterne for alle kommunens skoler fremgår af bilag 1. Side 3 af 36

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af Esbjerg Kommunes Skolevæsen er, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Der er en generel fremgang i elevernes faglige resultater. I de nationale test præsterer eleverne i 2. klasse, 6. klasse og 8. klasse bedre i dansk læsning end i skoleåret 2013/2014. Der er samtidigt blevet flere af de allerdygtigste elever i 4., 6. og 8. klasse. I 2. klasse har der været et fald i andelen af de allerdygtigste elever. Der er ligeledes et fald i andelen af elever med dårlige resultater i 2., 6. og 8. klasse. Udviklingen i elevernes resultater i 4. klasser er dog faldende. Derudover er andelen af de allerdygtigste elever og andelen af elever med dårlige resultater steget i 4. klasse. I de nationale test i matematik er sket en stigning i andelen af elever, der er gode til matematik i 3. og 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever er samtidigt steget, og andelen af elever med dårlige resultater er faldet. Der er en positiv udvikling i elevernes afgangsprøve karakterer i matematik og de bundne prøvefag. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er steget fra 89,8 pct. til 92,5 pct. I dansk er resultatet det samme i skoleåret 2014/2015 som skoleåret 2013/2014. På baggrund af resultaterne af de obligatoriske indikatorer og de tiltag, der er iværksat i Esbjerg Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2014/2015, vurderer forvaltningen, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Det er fortsat ambitionen for Esbjerg Kommunes Skolevæsen, at det faglige niveau skal hæves, særligt i forhold til de nationale og kommunale mål. Der er fortsat forskel skolerne og skolernes afdelinger i mellem, i forhold til elevernes resultater i de nationale test og resultaterne ved 9. klasses afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse. Der vil løbende blive fulgt op på skolernes resultater og faglige niveau i forbindelse med opfølgningen på skolernes kvalitetsaftaler, hvilket delvist erstatter behovet for handlingsplaner, da alle skoler har fastsat kort-, mellem-, og langsigtede mål for at højne deres elevers faglige resultater og trivsel. Cosmosskolen Bakke blev i 2015 udtaget til kvalitetstilsyn af Styrelsen for Undervisning på baggrund af deres resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik i skoleåret 2013/2014. Cosmosskolen har udarbejdet en strategi i samarbejde med læringskonsulenterne fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, som er med til at sikre, at eleverne på Cosmosskolen Bakke bliver dygtigere. Der er i skoleåret 2014/2015 en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test i forhold til skoleåret 2013/2014. Der er generelt flere af de dygtigste elever, og andelen af elever med dårlige resultater er faldende. Der er dog enkelte undtagelser. Der vil fremadrettet være særligt fokus på følgende for Esbjerg Kommunes samlede skolevæsen: At nå de nationale måltal, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af de nationale test på landsplan. Der skal fremadrettet være særligt fokus, at på den enkelte elev opnår progression i dennes resultater i de nationale test. Side 4 af 36

5 At andelen af elever med dårlige resultater falder, og andelen af elever med gode resultater stiger. Fastholde udviklingen i at flere elever får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik og påbegynder en ungdomsuddannelse. Elevernes trivsel øges. Fastholde andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, samtidigt med at trivslen øges blandt alle elever. Skolerne har udpeget deres egne fokusområder i deres kvalitetsaftaler for skoleåret 2015/2016. Der blev i skoleåret 2014/2015 iværksat forskellige tiltag, der har til formål at højne det faglige niveau i Esbjerg Kommunes Skolevæsen og mindske forskellene skolerne i mellem. Der blev vedtaget en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 med det formål, at Esbjerg Kommune kan tilbyde et varieret læringstilbud, hvor skole- og fritidsområdet spiller sammen samt hvor den daglige pædagogiske ledelse styrkes. Den nye struktur skal bidrage til en hverdag, hvor eleverne bliver udfordret og understøttet i deres læring og udvikling og samtidig oplever en mere sammenhængende hverdag. Derudover er der fokus på at skabe rum til pædagogisk ledelse på skolerne i en anden form og omfang end tidligere. Det er evident, at pædagogisk ledelse, som sigter på at udvikle underviserne fagligt og pædagogisk, kvalificerer undervisningen og dermed øger effekten af undervisningen. Hvis det pædagogiske personale har en daglig leder, som har et stærkt fokus på udøvelse af pædagogisk ledelse, bør det have en positiv effekt på elevernes læringsmæssige progression. Frigørelsen af ledelseskræfter, specifikt til varetagelse af pædagogisk ledelse, forventes at bidrage til at optimere og kvalitetssikre medarbejdernes kernekompetencer med henblik på at realisere den bedst mulige undervisning og fritid for alle elever. Byrådet vedtog en læringsstrategi for elevernes læring i skoleåret 2014/2015. Formålet med strategien er at sikre, at implementering af læringsmålstyret undervisning og at eleverne bliver fagligt dygtigere. En del af strategien er, at der skal målsættes for alle tiltag og alle læringsaktiviteter, med udgangspunkt i en formuleret systematik, understøttet af tjeklister for synlig læring i Esbjerg Kommune. Skolen målsætter og evaluerer læring på baggrund af nye forenklede fælles mål. Evalueringskulturen styrkes på den enkelte skole ved implementering af læringsmålstyret undervisning. Der skal være systematisk opfølgning på tilgængelige data, der har en signifikant betydning for progressionen i elevernes læring. Data er resultater af test, den enkelte skole/pædagogiske personales viden omkring den enkelte elevs sociale kompetencer, baggrund og trivsel. De otte nye skolers primære mål er at implementere den nye ledelsesstruktur med fokus på den daglige pædagogiske ledelse, fortsætte implementeringen af folkeskolereformen samt at implementere elevcentreret ledelse og læringsmålstyret undervisning Skolelederne i Esbjerg Kommune har udarbejdet specifikke målbare mål for arbejdet med implementering af læringsmålstyret undervisning, de tre nationale mål og eksplicit for skolernes arbejde med progression i elevernes læring i deres kvalitetsaftaler for skoleåret 2015/2016. Side 5 af 36

6 Kvalitetsaftalerne har til formål at sikre et fælles dialoggrundlag og en fælles viden om sammenhængen mellem skoleområdets politiske effektmål, de leverede aktiviteter og de opnåede effekter. Skolelederen har det overordnede ansvar for skolens kvalitet og udvikling og dermed også for den interne planlægning af skolens aktiviteter og de opnåede effekter i det kommende år. Kvalitetsaftalen indgås mellem skoleleder og skolechef. Kvalitetsaftalerne indgås fremadrettet en gang årligt, men alle mål er som udgangspunkt flerårige, for at sikre at kontraktens målsætninger i forhold til den enkelte skoles progression er afstemt i forhold til de mere langsigtede politiske mål. Der blev i skoleåret 2014/2015 iværksat tiltag omkring rammerne for planlægning af lærernes arbejdstid og afsat tid til Pædagogiske Læringsmiljøer (PLM). Formålet er at styrke elevernes læring og progression og fremme og støtte læring hos det pædagogiske personale på skolerne i Esbjerg Kommune. PLM er en metode i forhold til at samarbejde og er inspireret af arbejdsmetoden blandt lærere i Ontario. PLM samarbejdet har fokus på at samarbejde om at undersøge Gør vi det, der virker? Opsamling på eventuelle handlingsplaner Da der i forbindelse med godkendelsen af Kvalitetsrapporten for 2013/2014 ikke blev konstateret behov for at iværksætte handlingsplaner, indeholder Kvalitetsrapporten for 2014/2015 ikke en opfølgning på handlingsplaner. Forvaltningen har ikke konstateret behov for at iværksætte handlingsplaner på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2014/ Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Side 6 af 36

7 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke fastsat kommunale mål i Kvalitetsrapporten for 2014/2015 udover de obligatoriske nationale mål i Kvalitetsrapporten. Byrådet vedtog i april 2015 kommunale mål for elevernes læring i forbindelse med vedtagelsen af læringsstrategien for elevernes læring. Målene er gældende for skoleåret 2015/2016 og vil indgå i Kvalitetsrapporterne fremadrettet. Der blev vedtaget politiske mål, metodemål og politiske effektmål. Politiske mål Skolerne anvender forskningsorienteret viden i arbejdet med mål-fastsættelse og målopfyldelse. Der implementeres læringsmålstyret undervisning og elevcentreret skoleledelse på samtlige folkeskoler i Esbjerg. Der arbejdes med at dokumentere progression i elevernes læring på baggrund af relevant, tilgængeligt data, som anvendes, sorteres og behandles systematisk. Skolerne arbejder med at øge elevernes trivsel som en del af det forebyggende arbejde og implementeringen af Paradigmeskiftet 2.0. Forældrenes tillid til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges. Metodemål Skolerne har en plan for indfasning af forskningsorienterede tiltag i undervisningen, så ledelse af læring kvalificerer progression i læring og understøttes af en professionel tilgang til kerneopgaven. Kompetenceudvikling af personale og ledelse i relation til den forskningsorienterede metode. Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af de obligatoriske tjeklister for synlig læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af data, med henblik på at data er målbare og sammenlignelige skolerne imellem. Skolerne har en strategi for at forbedre elevernes resultater i dansk, matematik og engelsk, og der opstilles mål for den enkelte skoles progression i forhold til de nationale test. Skolerne har en fælles strategi for det forebyggende arbejde i forhold til elever med et højt fravær. Side 7 af 36

8 Politiske effektmål for elevernes læring Faglighed Eleverne skal som minimum præstere på niveau med landsgennemsnittet i de nationale test. I 2017 skal det nationale mål om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test være nået, og andelen af elever med dårlige resultater skal i 2020 være halveret i forhold til Skolerne er særligt forpligtet til at forbedre resultaterne for de 20 pct. dygtigste elever og de 20 pct. af eleverne med de dårligste resultater. Skolerne skal efterleve de progressionsmål, der er fastsat i forhold til deres resultater i de nationale test. Trivsel Elevernes trivsel skal øges. Skoleåret 2014/2015 er baseline for målingen af udviklingen i trivslen til folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Elevernes fravær skal falde, herunder særligt andelen af bekymrende fravær. Brugertilfredshed Tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges. Skoleåret 2015/2016 er baseline for målingen af udviklingen i tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Side 8 af 36

9 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Resultaterne må ikke danne grundlag for en rangordning af skoler og kommuner. Esbjerg Kommunes resultater er derfor beskrevet overordnet i forhold til udviklingen, og om de nationale måltal er opnået eller ej. Data er tilgængeligt for Byrådet, forvaltningen og skoleledelserne og anvendes som et redskab til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Data for skoleåret 2013/2014 danner baseline for de nationale måltal Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Målet om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er illustreret i oversigten nedenfor. Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i de nationale test på landsplan Note: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Kilde: Styrelsen for It og Læring Målet er endnu ikke nået på landsplan. En af målsætningerne med folkeskolereformen er, at målet skal være nået i Tabellen på side 10 illustrerer, hvor Esbjerg Kommune og kommunens skoler er i forhold til at nå målet. Der er stor forskel på, hvor store forbedringer, der skal til, før skolernes resultater i de nationale test lever op til målet vedrørende 80 pct. målsætningen. Data er tilgængelige for skolechef og skolelederne. Side 9 af 36

10 Oversigt over om andelen af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over 80 pct. i skoleåret 2014/2015 i Esbjerg Kommune. 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse 6. klasse 8. klasse Matematik 3. klasse Auraskolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Bohrskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Cosmosskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Fortunaskole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Signaturskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Urbanskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Vadehavsskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Darum Børneby Ja Nej Nej Nej Ja Esbjerg Kommune Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landet Nej Nej Nej Nej Nej Nej 6. klasse Note: Ja angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er over 80 pct. og Nej angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er under 80 pct. * Darum Børneby har ikke overbygningsklasser Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af folkeskoleelever i Esbjerg Kommune, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Det nationale måltal, om at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er ikke opnået på landsplan eller for Esbjerg Kommune. Der er dog en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test. Resultatet for eleverne i 4. klasse i skoleåret 2014/2015 i forhold til eleverne i 4. klasse i skoleåret 2013/2014 er lavere. Det samme gælder for eleverne i 8. klasse, det er dog tale om en relativt lille procentdel. Side 10 af 36

11 Skoledistrikterne i Esbjerg Kommune er meget forskellige, og eleverne præsterer forskelligt i de nationale test. Der vil fremadrettet være fokus på at opfylde det nationale måltal samlet set, men også på at mindske betydningen af den sociale baggrund Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test skal stige år for år. Resultaterne for skoleåret 2013/2014 danner baseline for om Esbjerg Kommune opfylder det nationale måltal. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever er stigende. Dog er andelen af de allerdygtigste elever i 2. klasse faldet med 6,1 pct. fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015. Det nationale måltal, om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, er ikke opfyldt. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i Esbjerg Kommune i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik som minimum skal følge udviklingen på landsplan, og det nationale måltal skal opfyldes. Side 11 af 36

12 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning har været faldende i Esbjerg Kommune over en treårig periode. Denne udvikling skal fastholdes, hvis det nationale mål skal efterleves. Fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 er udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i de nationale test steget for eleverne i 4. klasse. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldende for eleverne i 3. klasse og 6. klasse. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Esbjerg Kommune i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes resultater samt at fastholde den positive udvikling i matematik. Side 12 af 36

13 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den første nationale trivselsundersøgelse blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Trivselsundersøgelsen danner baseline for udviklingen i resultaterne af de obligatoriske trivselsmålinger fremadrettet, og om det nationale mål, om at elevernes trivsel skal øges, efterleves. Indikatoren for trivsel er beregnet på baggrund af eleverne i 4. til 9. klasses svar på trivselsmålingens 40 obligatoriske spørgsmål. Der er beregnet fire indikatorer, social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Eleverne fra 0. til 3. klasse indgår ikke i den obligatoriske trivselsindikator i Kvalitetsrapporten, men Esbjerg Kommune har valgt at have særligt fokus på alle børn og unges trivsel fra sundsplejen til afslutningen af folkeskolen. Resultatet af trivselsmålingen for skoleåret 2014 / 2015 Note: Figuren viser resultatet af den nationale trivselsmåling. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I forhold til elevernes sociale trivsel og støtte og inspiration i undervisningen trives eleverne på niveau med gennemsnittet for hele landet. I forhold til elevernes faglige trivsel og elevernes oplevelse af ro og orden i folkeskolen ligger resultatet lidt over gennemsnittet på landsplan. Elevernes trivsel er et af elementerne i skolernes kvalitetsaftaler, og indsatsen i forhold til at øge elevernes trivsel ligger hos den enkelte skole. Der vil løbende blive fulgt op på elevernes trivsel som et fast element i opfølgningen på skolernes kvalitetsaftaler. Udover at elevernes trivsel skal øges, skal tilliden til folkeskolen styrkes. Esbjerg Kommune vil i skoleåret 2015/2016 gennemføre en kvalitetsundersøgelse med henblik på at undersøge, om tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune øges i perioden 2015/2016 til 2019/2020. Side 13 af 36

14 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Elevernes faglige niveau dokumenteres i Kvalitetsrapporten i forhold til karaktergennemsnittet for 9. klasseprøver i dansk, matematik, bundne prøver i alt og socioøkonomisk reference. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Elevernes faglige niveau i dansk og matematik Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Karaktergennemsnittet er svagt faldende i dansk fra skoleåret 2012/2013 til 2014/2015. I matematik er karaktergennemsnittet stigende. Side 14 af 36

15 Elevernes faglige niveau i de bundne prøver og andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet Kilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er steget fra 6,8 i skoleåret 2013/2014 til 6,9 i skoleåret 2014/2015. Esbjerg Kommunes karaktergennemsnit i de bundne prøver ligger 0,1 under landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er steget fra 89,9 pct. til 92,5 pct. Der vil fremadrettet være fokus på at hæve antallet af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Særligt i forhold til de skærpede adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Der er særligt fokus på fagligt at løfte de elever, der vælger 10. klasse, og ikke har opnået 2 i dansk og matematik, som et led i at højne deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Målet er, at det faglige niveau skal stige fra år til år, samtidigt med at de dygtige elever bliver bedre, og gruppen af elever med under 2 i dansk og matematik mindskes. Der skal være fokus på, at undervisningen understøtter begge målsætninger. 7.2 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren har til formål at gøre det muligt at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Side 15 af 36

16 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Esbjerg Ansgarskolen (Vadehavsskolen, Simon Hansensvej) Skoleår 2014/2015 6,6 7-0,4 Skoleår 2013/2014 Skoleår 2012/2013 Bakkeskolen (Cosmosskolen, Bakke) Bakkevejens Skole (Fortunaskolen, Bakkevej) Boldesager Skole (Cosmosskolen, Boldesager) Bryndum Skole (Auraskolen, Bryndum) Danmarksgades Skole (Urbanskolen, Urban D) Fourfeldtskolen (Bohrskolen, Fourfeldt) Gredstedbro Skole (Vadehavsskolen, Kongåvej) Gørding Skole (Fortunaskolen, Skolegade) Hjerting Skole (Auraskolen, Hjerting) Kvaglundskolen (Signaturskolen, Kvaglund) Nordre Skole (Fortunaskolen, Gabelsvej) Præstegårdsskolen (Urbanskolen, Urban P) Rørkjær Skole (Urbanskolen, Urban R) Skads Skole (Signaturskolen, Skads) Spangsbjergskolen (Cosmosskolen, Spangsbjerg) Sønderrisskolen (Auraskolen, Sønderris) Tjæreborg Skole (Signaturskolen, Tjæreborg) Vitaskolen (Bohrskolen, Vita) Vittenbergskolen (Vadehavsskolen, Haulundvej) 4,7 5,1-0, ,1 5,8 0,3 6,7 6,6 0,1 6,3 6,3 0 6,1 6,4-0,3 7,5 7 0,5 6,7 6,6 0,1 7,8 7,1 0,7* 7,1 7,1 0 7,1 6,7 0,4 7,2 7 0,2 6,9 6,7 0,2 6,6 6,4 0,2 8,4 7,7 0,7 6,5 6,9-0,4 6,6 6,6 0 6,5 6,6-0,1 5,6 5,9-0,3 6,4 6,3 0,1 5,3 5,6-0,3 6,9 6,8 0,1 6,8 6,6 0,2 5,9 6,3-0,4 8,1 7,7 0,4 7,6 7,1 0,5* 7,7 7,3 0,4 5,4 5,8-0,4 6 5,7 0,3 6,4 6 0,4 7 6,6 0,4 7,4 7 0,4 6,6 6,6 0 6,2 6,2 0 6,1 5,8 0,3 5,6 5,6 0 5,8 6,3-0,5 6,2 6,1 0,1 6,3 6,4-0,1 7,3 6,9 0,4 5,8 6,1-0,3 7,5 6,8 0,7* 7,8 7,3 0,5 7 6,7 0,3 7,7 7,2 0,5 7,1 7,2-0,1 6,3 6,3 0 7,7 7,1 0,6* 7,3 7,5-0,2 7,9 7,3 0,6 6,9 6,8 0,1 7,3 7,2 0,1 7,1 7,2-0,1 6,4 6,8-0,4 6,2 6,7-0,5* Note: Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kilde: Styrelsen for It og Læring Side 16 af 36

17 8. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. - målsætningen 8.1 Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder eller 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Indikatoren understøtter målsætningen, om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet fra skoleåret 2013 til Andelen er på niveau med andelen på landsplan. Tilsvarende er 89 pct. i gang efter 15 måneder. Andelen er lidt højere end landsgennemsnittet fra 2011 til Der er 10,8 pct. af eleverne, der har afsluttet 9. klasse, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Målsætningen er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tradition for, at eleverne i Esbjerg Kommune vælger 10. klasse eller går i 10. klasse på efterskole, hvilket afspejler sig i det lave antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. 8.2 Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Side 17 af 36

18 Indikatoren andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsesstatus og andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Note: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Det er væsentligt at være op-mærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er på over 80 pct. 5,9 pct. har afbrudt deres ungdomsuddannelse, og 12,5 pct. er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse, tager ikke højde for, at eleverne vælger 10. klasse efter 9. klasse, og derfor ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. En fremskrivning fra Undervisningsministeriet viser, at det forventes, at 77,4 pct. af 9. klasse årgang forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år. Modellen er dog behæftet med usikkerhed. 95 procents målsætning forventes i denne sammenhæng ikke indfriet. Side 18 af 36

19 9. Midlertidige oplysninger I Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen indgår der krav til midlertidige oplysninger i kvalitetsrapporten. Det gælder kompetencedækning, der skal indgå som en del af rapporten til og med skoleåret 2021/2022 samt oplysninger om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der modtager undervisning i den almene undervisning frem til skoleåret 2019/ Kompetencedækning Indikatoren kompetencedækning, er et udtryk for, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kilde: Styrelsen for It og Læring Kompetencedækningen i Esbjerg Kommune var i skoleåret 2013/2014 på 83,4 pct. og i 2014/ ,6 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittet på 80,6 pct. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Fagene med højest kompetencedækning er engelsk, dansk, og fysik/kemi. Disse fag har alle en kompetencedækningsgrad over 90 pct. Fagene kristendom, fransk, historie og natur/teknik har den laveste grad af kompetencedækning. Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Målet er, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, der undervises i. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 Side 19 af 36

20 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Esbjerg Kommune er i samarbejde med UC Syddanmark i gang med et kompetenceudviklingsprojekt med det formål at sikre at det pædagogiske personale får et kompetenceløft, og andelen af underviser har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, samt at de kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, der er beskrevet i Børn & Unge politikken i Esbjerg Kommune Inklusion Indikatoren andel af folkeskoleelever der modtager undervisning i den almene undervisning, følger op på, om kommunens folkeskoler er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Indikatoren anvendes ligeledes til at følge op på målsætningen om, at inklusionsgraden, andelen af elever i den almindelige folkeskole, skal øges til 96 procent af eleverne. 96 pct. målsætningen er opfyldt i Esbjerg Kommune i skoleåret 2013/2014 og tre år tilbage. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Antallet af elever, der modtager specialundervisning, er faldet fra skoleåret 2012/2013 til 2014/2015. Fremadrettet vil elevernes trivsel også blive inddraget som en del af opfølgningen på, hvordan Esbjerg Kommunes Skolevæsen er lykkedes i forhold til inklusion. Side 20 af 36

21 10. Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der er indgået en klage over Esbjerg Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i Skolebestyrelsernes udtalelse Kvalitetsrapporten for Esbjerg Kommunale Skolevæsen skoleåret 2014/2015 har været sendt til udtalelse i skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes bemærkningerne til kvalitetsrapporten giver ikke anledning til ændringer i Kvalitetsrapporten for Esbjerg Kommunale Skolevæsen skoleåret 2014/2015, da Kvalitetsrapporten er bagudrettet og omhandler skoleåret 2014/2014 og skolebestyrelsernes bemærkninger primært retter sig mod den nuværende skolestruktur og de kommunale resultatmål, der er gældende fra skoleåret 2015/2016. Bemærkninger der vedrører den nuværende skolestruktur og de kommunale resultatmål, der gælder fra skoleåret 2015/2016 vil blive indarbejdet i Kvalitetsrapporterne fremadrettet. Side 21 af 36

22 Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Esbjerg Kommune Auraskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 22 af 36

23 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 23 af 36

24 Bohrskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 24 af 36

25 Note: Der mangler data for Bohrskolen, Vita da Blåbjerggaardskolen og Vestervangskolen blev fusioneret i skoleåret 2013/2014. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 25 af 36

26 Cosmosskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 26 af 36

27 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 27 af 36

28 Fortunaskolen Side 28 af 36

29 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 29 af 36

30 Signaturskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 30 af 36

31 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 31 af 36

32 Urbanskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 32 af 36

33 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 33 af 36

34 Vadehavsskolen Note: Der mangler data for Vadehavsskolen, Simon Hansensvej, da Nørremarkskolen og Valdemarskolen blev fusioneret i skoleåret 2013/2014 (Ansgarskolen). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 34 af 36

35 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 35 af 36

36 Darum Børneby Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 36 af 36

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften På BUU 8. februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Kva litetsrap p or t for s kol eåret SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE

HELSINGØR KOMMUNE. Kva litetsrap p or t for s kol eåret SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE HELSINGØR KOMMUNE Kva litetsrap p or t for s kol eåret 2 0 1 4-2 0 1 5 SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indledning 2 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Handlingsplaner for 2015 og 2016 4

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret Skolerne i Helsingør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret Skolerne i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE Kvalitetsrapport for skoleåret 2014-2015 Skolerne i Helsingør Kommune Indhold Indledning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 2 Handlingsplaner for 2015 og 2016... 3 Mål og resultatmål...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold Indhold 1. Indledning... 2 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering.... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere