"Effekten af tung progressiv styrketræning på muskelstyrke, gangdistance og ganghastighed hos voksne med cerebral parese (CP): Et klinisk studie"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Effekten af tung progressiv styrketræning på muskelstyrke, gangdistance og ganghastighed hos voksne med cerebral parese (CP): Et klinisk studie""

Transkript

1 "Effekten af tung progressiv styrketræning på muskelstyrke, gangdistance og ganghastighed hos voksne med cerebral parese (CP): Et klinisk studie" "The effect of heavy progressive resistance training on muscle strength, walking distance and walking speed, in adults with cerebral palsy (CP): A clinical study" Januar 2013, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen Institut for Rehabilitering og Ernæring Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Antal tegn: Intern vejleder: Anne-Marie Vium, fysioterapeut M.Sc, paediatric specialist Studiet er udarbejdet af: Nick Breckling Enes Lagumdzija "Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter". "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er ikke eller kun delvist indhentet af forfatterne selv. Der er givet tilladelse fra ophavsmændene til offentliggørelse af dette projekt. Side 1 af 69

2 Resumé "Effekten af tung progressiv styrketræning på muskelstyrke, gangdistance og ganghastighed hos voksne med cerebral parese (CP): Et klinisk studie" Forfatter: Enes Lagumdzjia & Nick Breckling Intern vejleder: Anne-Marie Vium, fysioterapeut M.Sc, paediatric specialist Uddannelse: Professionshøjskolen Metropol, Institut for Rehabilitering og Ernæring, Fysioterapeutuddannelsen, professionsbachelorprojekt januar 2013 Kontaktperson: Henrik Hegnet Andersen; Baggrund: Styrketræning er en af de mest anvendte interventioner i den fysioterapeutiske praksis til patienter med CP. Til trods herfor, har dette studie ikke fundet andre studier, der undersøger den isolerede effekt af formel tung progressiv styrketræning til voksne med CP, i forhold til muskelstyrke og gangfunktion. Formål: At undersøge effekten af 6 ugers tung progressiv styrketræning til voksne med CP målt på muskelstyrken, ganghastigheden og gangdistancen. Materiale og metode: Et klinisk studie med 6 forsøgsdeltagere, der undersøger effekten af tung progressiv styrketræning ud fra objektive, valide og standardiserede tests. Styrketræningen er foregået i technogyms styrketræningsmaskiner og omfattet benpres, hase curl, mave curl og ryg ekstension samt plantar- og dorsal fleksion i ankelleddet. Træningen blev superviseret af fysioterapeuter, der sikrede kvalitet og rette belastning i alle øvelserne. Resultater: Effekterne af træningen blev målt som ændringer i MVC, RFD, dynamiske muskelstyrke, 10 m. gangtest og 6 min gang test. Konklusion: 6 ugers tung progressiv styrketræning havde en væsentlig og signifikant effekt på gangdistancen, målt ved en 6 min gangtest. Studiet fandt ingen væsentlig eller signifikant effekt på ganghastigheden målt i en 10 meter gangtest. Styrketræningen havde endvidere en væsentlig, men ikke signifikant effekt på MVC målt ved knæ fleksion, og RFD målt ved knæ fleksion og knæ ekstension. Effekterne var endnu større på den dynamiske muskelstyrke, som udover at være væsentlige også var signifikante i dorsal fleksion, benpres og ryg ekstension. Perspektivering: Styrketræning er som benævnt en hyppigt anvendt intervention i den fysioterapeutiske praksis. Den står dog sjældent alene, men bliver ofte kombineret med forskellige former for funktionel træning. Det kunne derfor være relevant at undersøge effekten af tung progressiv styrketræning kombineret med funktionel træning. Nøgleord: Hjerneskade, muskelstyrketræning, gang, effekt, formel styrketræning Side 2 af 69

3 Abstrakt "The effect of heavy progressive resistance training on muscle strength, walking distance and walking speed, in adults with cerebral palsy (CP): A clinical study" Author: Enes Lagumdzjia & Nick Breckling Supervisor: Anne-Marie Vium, physiotherapist M.Sc, paediatric specialist Institute: Metropolitan University College Bachelor's Degree Programme in Physiotherapy January 2013 Contact: Henrik Hegnet Andersen; Hena@phmetropol.dk Background: Strength training is one of the most common interventions in the practice of physiotherapy for patients diagnosed with CP. Despite this, no other studies were found examining the isolated effects of heavy progressive resistance training for adults with CP, measured on muscle strength and walking. Aim: To investigate the effects of 6 weeks heavy progressive resistance training for adults with CP, measured on muscle strength, walking speed and walking distance. Material & method: A clinical study with 6 trial participants, examining the effects of heavy progressive resistance training on objective, validated and standardized tests. Strength training was carried out in Technogyms strength machines. The exercises were leg-press, hamstringcurl, abdominal-curl, back-extension, plantar-flexion and dorsal-flexion in the ankle joint. Results: The effects of exercise were measured as changes in MVC, RFD, dynamic muscle strength, 10 m walk test and 6 min walk test. Conclusion: 6 weeks of heavy progressive resistance training had a remarkable and significant effect on walking distance, measured by a 6-min walk test. The study found no remarkable or significant effect on walking speed measured in a 10 meter walk test. Strength training had a remarkable, but not significant effect on MVC measured by knee flexion, and RFD measured by knee flexion and knee extension. The effects were even greater in the dynamic muscle strength, as well as being remarkable, the effects were also significant in dorsal flexion, leg press and back extension. Perspective: Strength training is one of the most frequently used intervention in the physiotherapy practice. Strength training is rarely the only intervention in practice, but is often combined with various forms of functional training. It would therefore be useful to investigate the effects of heavy progressive resistance training combined with functional training. Keywords: Brain disorder, Muscle training, walk, effect, resistance training Side 3 af 69

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstrakt Baggrund Indledning Cerebral parese (CP) Fysioterapeutisk rehabilitering af CP Formål Forskningsspørgsmål Teoretisk grundlag Styrketrænings teori Adaptationer ved muskelstyrketræning Morfologiske adaptationer ved styrketræning Neurale adaptationer ved styrketræning Muskel koordination Kombineret træning Neurale og morfologiske adaptationer hos CP Styrketræning til CP Materiale og metode Studietype: klinisk kontrolleret studie inklusions og eksklusion kriterier Borger præsentation Frafald af borger Nominel og operationel definition af styrketræning Valg af målemetoder Seks min gangtest Ti meter gangtest Maximal voluntary contraction (MVC) & Rate of force development (RFD) Dynamisk muskelstyrke test (1 RM) Statistik Deskriptiv statistik Central tendens og fordelingsbredden Standarddeviation Side 4 af 69

5 5.6.4 Tabeller og grafisk fremstilling Parret t-test Litteratursøgning Resultater Dynamisk muskelstyrke (RM) Rate of force Development Maximal voluntary contraction Ti meter gangtest & seks min gangtest Diskussion Metodediskussion Manglende kontrolgruppe Rekruttering af deltagere Variation i ROM Resultatdiskussion Ti meter gangtest Seks min gangtest Maximum voluntary contraction Dynamisk muskelstyrke Rate of force development Modstridende evidens Konklusion Perspektivering Referencer Bilag Bilag A MVC Bilag B, vurdering af review Bilag C Testprotokol for 6 minutters gangtest Bilag D Testprotokol for 10 meter gang test Bilag E RFD målinger Bilag F, RM beregning Bilag G Side 5 af 69

6 1.0 Baggrund 1.1 Indledning Cerebral parese (CP) er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos danske børn, med en incidensrate på halvanden til tre tilfælde per 1000 fødte i Danmark og andre vestlige lande(spastikerforeningen, 2012a). Det skønnes, at ca mennesker i Danmark har cerebral parese (Spastikerforeningen, 2012a). Fra diagnose til voksenlivet eksisterer flere forskellige rehabiliterings- og behandlingstilbud til danskere med CP (Sonne-Holm, Stig. Taudorf, Karen. Bencke, Jesper. Rasmussen, Helle, 2009; Spastikerforeningen, 2012). Tilbuddene til danskere med CP over 18 år, med en selvstændig gangfunktion, er derimod helt eller delvist forsvundet. Dette er problematisk, eftersom patienter med cerebral parese med alderen, bliver mindre selvstændige, mere isolerede og oplever en forringelse af livskvaliteten (Spastikerforeningen, 2012b). En opgørelse over patienter med cerebral parese viser, at blot 22 % af danskerne med CP over 18 år har en selvstændig gangfunktion, hvilket er en halvering i forhold til danskere med CP under 18 år (Spastikerforeningen, 2012b). Udover de ovennævnte belastninger CP forårsager den enkelte borger, så er der store samfundsmæssige omkostninger forbundet med diagnosen. Livstidsomkostningerne relateret til danske borgere med CP, er i gennemsnit 6,5 millioner kroner højere sammenlignet med danske borgere uden CP. De ekstra udgifter omfatter sygehus-, sygesikrings-, lægemiddel- og sociale omkostninger samt produktivitetstab (Kruse Marie, 2007). Produktionstabet som er den største omkostning forbundet med CP, underbygges af en undersøgelse af Susan Ishøy Michelsens, som viste at: kun 29% med spastisk lammelse var i arbejde (sammenlignet med 82% af kontrollerne), og at 5% var i skåne- eller fleksjob. Endvidere viste undersøgelsen, at kun 33% havde gået i skole længere end 7. klasse, og at 70% befinder sig i laveste indkomstgruppering (Spastikerforeningen, 2008) Side 6 af 69

7 1.2 Cerebral parese (CP) CP skyldes en hjerneskade opstået i den umodne hjerne hos fostret eller spædbarnet. Hjerneskaden påvirker barnets evne til at styre og koordinere bevægelser, og kan give problemer med kognitive funktioner (Spastikerforeningen, 2012). Man inddeler hoveddiagnosen i tre undertyper, som adskiller sig fra hinanden ved deviation af symptomkarakteristika og hjerneskadens lokalisation; herunder spatisk-, dyskinetisk og aktaktisk cerebral parese (Spastikerforeningen, 2012a). Spastisk cerebral parese er den mest forekommende og udgør 75 % af tilfældene, som reducerer hæmningen af reflekser, hvilket kan give en konstant forhøjet muskelspænding (muskeltonus) og et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster i dagligdagen (Spastikerforeningen, 2012). Dyskinetisk cerbral parese udgør 10 % af tilfældene, og borgere med dyskinesi har et næsten konstant uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, som forværres ved stress, smerte eller blot mindre ubehag (Spastikerforeningen, 2012). Borgere med ataktisk cerbral parese har problemer med at koordinere deres bevægelser. Cerebral Parese inddeles yderligere i sværhedsgrader ved klassificeringssystemet The Gross Motor Function Classification Scale (GMFCS), der er baseret på selv initierede bevægelser i vante omgivelser ud fra barnets evne til at sidde, flytte og bevæge sig (Mette Kliim-Due, 2007). Klassifikationssystemet tager forbehold for den motoriske udvikling ved at inddele patientkategorien i 5 aldersintervaller, der går fra 0 til 18 år, som hver især er inddelt i 5 funktionsniveauer. Niveau 1 kendetegnes ved at man kan gå uden begrænsninger, og niveau 5 ved at man har brug at blive transporteret i kørestol. Da GMFCS kun er udarbejdet til borgere med CP under 18 år, kan det være svært at fortælle noget om den aktuelle funktionelle tilstand hos den voksne borger med CP (Mette Kliim-Due, 2007). 1.3 Fysioterapeutisk rehabilitering af CP Målet med den fysioterapeutiske behandling vil ofte være at forbedre det grovmotoriske funktionsniveau ofte med fokus på gangfunktionen samt at forebygge sekundære muskulære og atrogene forandringer (Sonne-Holm, Stig. Taudorf, Karen. Bencke, Jesper. Rasmussen, Helle, 2009). Med udgangspunkt i målet, vil den fysioterapeutiske behandling variere meget i forhold til den enkelte patients primære begrænsning, og vil typisk rumme træning af den funktionelle grovmotorik kombineret med styrke-, balance- og/eller Side 7 af 69

8 konditionstræning (Sonne-Holm, Stig. Taudorf, Karen. Bencke, Jesper. Rasmussen, Helle, 2009). Ud fra vores søgning i PubMed, Cinahl, sundhedsstyrelsen samt samtaler med specialiserede genoptræningscentre, er vi blevet bekendt med, at der ikke findes nogen fysioterapeutiske kliniske retningslinjer til behandlingen af CP (Martin, Baker, & Harvey, 2010; Sundhedsstyrelsen, 2012). Behandlingerne i praksis varierer derfor meget i forhold patientens funktions - og kognitions niveau samt hvad behandleren har med i sin værktøjskasse (Jeglinsky, Surakka, Carlberg, & Autti-Ramo, 2010). Variationen af behandlinger til CP foregår i en tid, hvor der stilles højere krav til evidensen bag udøvelsen af fysioterapi. Kompleksiteten og variationen af CP har gjort det vanskeligt at opstille nogle klare kliniske retningslinjer for den fysioterapeutiske behandling (Jeglinsky, Surakka, Carlberg, & Autti-Ramo, 2010). De manglende kliniske retningslinjer, har ført til forskellige behandlingsparadigmer indenfor faget, som konkret betyder, at den fysioterapeutiske praksis i højere grad formes af kliniske erfaringer end evidens (Martin, Baker, & Harvey, 2010). Området mangler derfor evidens, der kan være med til at skabe kliniske retningslinjer og sikre patienterne en optimal behandling, samt underbygge relevansen for den fysioterapeutiske praksis. Der er i nyere tid kommet et øget fokus på problematikker relateret til de strukturelle forandringer, som udvikles i muskler hos patienter med cerebral parese, samt hvordan man kan påvirke ændringerne via træning (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004). Dette har blandt andet ført til, at der i dag er videnskabelig dokumentation for at korrelationen mellem spasticitet og funktion er lille, hvorimod der er fundet moderate til høje korrelationer mellem muskelstyrke og funktionsniveau(ross & Engsberg, 2007). Dette underbygges af et nyere studie der viste, at det ikke er spasticiteten, men derimod den passive stivhed (kontrakturer), der er problemet (Lorentzen et al., 2010). Det er derfor nødvendigt at finde interventioner, der kan øge styrken og reducere den passive stivhed hos børn og voksne med CP. Styrketræning har i henhold til ovenstående fået en vigtig rolle i rehabilitering af cerebral parese, og er i dag den mest veldokumenterede Side 8 af 69

9 fysioterapeutiske behandling til børn med CP (Martin, Baker, & Harvey, 2010). Der findes derimod kun sparsom evidens af styrketræning til voksne med CP, og de studier der eksistere er oftest af dårlig kvalitet eller afgrænser sig ikke alene til styrketræning, men inddrager andre interventionsformer i kombination (L. L. Andersen et al., 2011; Jeglinsky, Surakka, Carlberg, & Autti-Ramo, 2010). Endvidere eksisterer der modstridende evidens, om hvor vidt styrketræning til patienter med cerebral parese har positive effekter på gangfunktionen (Andersson, Grooten, Hellsten, Kaping, & Mattsson, 2003; Scianni, Butler, Ada, & Teixeira- Salmela, 2009). 2.0 Formål Formålet er at undersøge hvilke effekter tung, progressiv styrketræning har, på gangfunktionen hos borgere med cerebral parese, i alderen 18 til 43 år, med funktionsniveau 1-3 på GMFCS. Med resultaterne fra dette projekt, forsøger vi at underbygge relevansen for træning, ved at undersøge effekterne af styrketræning til voksne med CP, målt efter 6 uger med 3 ugentlige træningspas. Mere specifikt er formålet at undersøge styrketræningens effekter i forhold til maksimale voluntære kontraktion (MVC), rate of force development (RFD), ganghastighed og gangdistance hos voksne med CP. Vi vil derfor undersøge effekten af tung progressiv styrketræning på muskelstyrke, gangdistance og ganghastighed, hos voksne med cerebral parese. 3.0 Forskningsspørgsmål Hvilken effekt har tung progressiv styrketræning på ganghastighed i en 10 meters gangtest Hvilken effekt har tung progressiv styrketræning på gangdistancen, målt ved en 6 min gangtest Hvilken effekt har tung, progressiv styrketræning på RFD og MVC 4.0 Teoretisk grundlag De følgende afsnit vil omfatte en teoretisk gennemgang af neurale og muskulære adaptationer ved styrketræning, samt en redegørelse af neurale såvel som muskulære ændringer hos Side 9 af 69

10 borgere med CP. Afsnittene vil også indeholde en beskrivelse af, hvilke forventelige effekter styrketræning har på styrke, hurtig kraftudvikling (RFD) og gang hos borgere med CP. 4.1 Styrketrænings teori Muskelstyrketræning er en effektiv måde at opnå en øget muskelstyrke på. Afhængig af formålet kan træningen tilpasses, så den stimulere til hypertrofi, øget maximal muskelstyrke og forbedret evne til at udvikle en stor kraft over kort tid, rate of force development (Bojsen- Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). Der findes flere forskellige måder at træne og måle muskelstyrke på, herunder statisk - og dynamisk styrke samt formel - og funktionel styrke. I en statisk styrketræningsøvelse forekommer blot en minimal forkortning i den fysiologiske muskel, som ikke betinger nogen bevægelse. Derimod er en dynamisk styrketræningsøvelse defineret ved en betydelig muskellængde ændring, koncentrisk eller ekscentrisk, som resulterer i en bevægelse (Bojsen- Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). Formel- og funktionel træning er to forskellige trænings tilgange. I formel styrketræning afgrænser man sig typisk til en ensartet og isoleret bevægelse, som ikke nødvendigvis er særlig anvendelig i hverdagsaktiviteter (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). Et eksempel på en formel styrketræningsøvelse er benpres i maskine, som direkte har til formål at øge muskelstyrken i m. quadriceps femoris og m. gluteaus maximus. I funktionel styrketræning er øvelserne formet ud fra aktiviteter, som kan foregå i forskellige omgivelser, hvilket kan inddrages som progression og regression i træningen, til forskel fra formel styrketræning, hvor ændringer afgrænser sig til justering af belastningen. Et eksempel på en funktionel styrketræningsøvelse af samme muskelgrupper, er rejse- sætte- sig øvelsen, der i langt højere grad stiller krav til sammenspillet mellem muskelkoordination, balance og muskelstyrke. 4.2 Adaptationer ved muskelstyrketræning Det har i mange årtier været anerkendt viden, at muskelstyrketræning og inaktivitet kan påvirke den maksimale muskelstyrke. Styrketilvæksten der er forbundet med styrketræning regnes for at være et resultat af neurale og muskel morfologiske adaptationer, herunder Side 10 af 69

11 innervation af motoriske enheder (øget rekruttering og neuralt drive), koordination mellem agonisten og antagonister, ændring i fibertypekompositionen (forholdet mellem anaerobe og aerobe muskelfibre), muskeltrofik og arkitektur (pennationsvinkel) (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). Funktionelt vil det resulterer i en mere energiøkonomisk gang og optimeringen af muskelsynergier, som kan føre til at borgeren kan gå længere. Styrketræning kan endvidere være med til at forbedre den reaktive balance, da et øget neural drive giver en højere RFD, som er vigtig for at kunne reagere hurtigt i de forskellige daglige udfordringer (Bojsen- Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006) Hvor stor den relative styrketilvækst i form af henholdsvis neurale- og muskulære adaptationer, afhænger af hvor man er i træningsperioden i henhold til figur 1. Figur 1: Figuren viser at den neurale adaption stiger først, sammen med muskelstyrken og der ses muskelvækst efterfølgende. Det er med udgangspunkt i forholdet mellem de neurale - og muskulære adaptationer under træningsperioden, at Bojesen Møller inddeler styrketræningen i 3 faser (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). Den første fase har overordnet til formål, at stimulere til neurale adaptationer, herunder optimere koordinationen mellem muskler (motorisk læring) og øge det neurale drive. Styrketræningen i fase et udføres med belastninger svarende til repetition maximum (RM). Når den motoriske læring og det neurale drive er optimeret, kan den egentlige Side 11 af 69

12 muskelstyrketræning påbegyndes. Fase to har nemlig både til formål at stimulere til neurale - og muskulære adaptationer. I fase to trænes der fra 6 til 15 RM. Den sidste træningsfase skiller sig ud fra de to andre, ved at være aktivitetsspecifik. Praktisk sker dette ved, at træningen relateres til de styrkekvaliteter aktiviteten påkræver, herunder eksempelvis lav kropsvægt og hurtig kraftudvikling. Den relative træningsbelastning vil være svarende til 6-1 RM, og udføres eksplosivt eller med størst kraft, alt efter de ønskede styrkekvaliteter. Desuden kan øvelser styrketræningen foregår i, konverteres til delelementer i aktiviteten der ønskes optimeret. I de to følgende afsnit redegøres for hvilke neurale og morfologiske adaptationer, der forekommer som resultat af styrketræning Morfologiske adaptationer ved styrketræning Den største morfologiske ændring, der er forbundet med styrketræning er muskel hypertrofi, som måles som ændringen i det anatomiske tværsnitsareal af en given muskel. Andre typiske morforlogiske adaptationer er ændringer i muskelfiberkompositionen, pennation af musklens arkitektur og hyperplasia af sener (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Den eksisterende evidens om muskel hypertrofi kommer fra studier, der har anvendt forskellige scannings teknikker som magnetic resonance imaging (MRI), computerized tomography (CT) og ultralyd. Narici et al. undersøgte ændringer i muskelstyrke, musklers anatomiske tværsnitsareal og aktiveringen af agonisten hver anden måned over 6 måneder med tung styrketræning. Data fra dette studie viste en lineær forøgelse i musklens tværsnitsareal over de 6 måneder studiet varede (Narici et al., 1996). Flere studier der har undersøgt muskelbiopsier i forbindelse med styrketræning, har fundet at der kun er en signifikant hypertrofi af fast twich (FT) muskelfibre i den tidlige fase (< 10 uger), mens styrketræning over længere tid resulterede i hypertrofi af både slow twich (ST) - og FT muskelfibre (> 3 mdr)(geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Endvidere har man fundet ændringer i musklens arkitektur i form af øget pennationsvinkel, der øger det fysiologiske tværsnitareal. Det fysiologiske tværsnitsareal er et indirekte mål for musklens potentielle kraftudvikling, ved at illustrere mængden af parallelle sarcomerer; musklens mindste kontraktile enheder(aagaard et al., 2001). Side 12 af 69

13 På trods af at de ovenstående morfologiske ændringer kan bidrage til en øget muskelstyrke, selv efter en kort træningsperiode, så forventes de kun at spille en mindre rolle i dette studie. Det er mere forventeligt, at den relative styrketilvækst i henhold til studiets begrænsede varighed, kommer af neurale adaptationer, som vil blive gennemgået i det følgende afsnit Neurale adaptationer ved styrketræning Som tidligere nævnt, forventes den forøgede styrke i den tidlige fase, hovedsageligt at være relateret til neurale adaptationer. Begrebet neurale adaptationer rummer alle ændringer i CNS, herunder cortex cerebri, hjernestammen og rygmarven. En forøget aktivering af agonisten, er nok den mest markante neurale adaptation. Den optimerede aktivering, kunne være resultatet af en øget evne til at rekruttere motoriske enheder, ved en maksimal kraftudvikling af de enkelte motoriske enheder. En anden mulig forklaring kunne være et øget neuralt drive, som er resultatet af den spatiale og temporale summation (Hakkinen et al., 1998; Hakkinen, Alen, Kallinen, Newton, & Kraemer, 2000). Flere studier har observeret øgede electromyography (EMG) målinger i agonisten, under en maksimal voluntær kontraktion (MVC), efter endt trænings periode, og antyder derved optimeret aktivering af motoriske enheder (Hakkinen, Alen, Kallinen, Newton, & Kraemer, 2000). En tredje mulig neural adaptation, er en optimering af co-aktiveringen, herunder nedsat aktivering af de antagonistiske muskler, som modarbejder agonistens kraftudvikling, og samtidig inhibere agonisten disynaptisk via de corticospinale baner. Häkkinen et al. fandt at graden af co-aktivering hos ældre mænd og kvinder blev reduceret efter 6 måneders tung og eksplosiv styrketræning (Hakkinen et al., 1998). Derimod fandt Häkkinen et al. ingen signifikant reduktion af aktiviteten i antagonister hos middelaldrende mænd og kvinder efter endt træningsintervention (Hakkinen, Alen, Kallinen, Newton, & Kraemer, 2000). Samlet antyder ovenstående fund, at de mest markante neurale adaptationer omfatter en øget rekruttering af motoriske enheder og et øget neuralt drive. Der er derimod modstridende evidens hvorvidt styrketræning reducerer aktiviteten i antagonister. Side 13 af 69

14 4.3 Muskel koordination Ved udførelse af enhver bevægelse, sker der en nøjagtig planlægning i central nerve systemet (CNS), om hvilke muskler der skal aktiveres, og hvilke muskler der skal inhiberes på et bestemt tidspunkt (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Aktiveringen af antagonistiske muskler samtidigt med agonisten kan være fordelagtigt, hvis man ønsker at gøre leddet stift eller blot øge dets stabilitet. En sådan co-aktivering vil derved modarbejde agonistens evne, til at udvikle en hurtig og kraftfuld bevægelse. (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Som det blev nævnt i afsnittet: Neurale adaptationer ved styrketræning, så øges rekrutteringen og det neurale drive ved styrketræning, hvorved aktiviteten i de corticospinale baner øges. De corticospinale baner er direkte eller indirekte forbundet til α-motorneuroner, som sammen med de muskelfibre de innerverer, udgør motoriske enheder. Man har ud fra studier fundet, at en øget aktivitet i de corticospinale baner, der innerverer agonisten, også nedsætter aktiviteten i de antagonistiske muskler ved reciprok-antagonist-hæmning (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Den reciprokke antagonisthæmmende virkning skyldes forbindelser mellem de corticospinale baners kollateraler og antagonisthæmmende interneuroner (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). De corticospinale forbindelser til agonistens motoriske enheder og antagonist inhiberende interneuroner, anses i henhold til ovenstående, at være en central og vigtig mekanisme i evnen til at udvikle hurtige og kraftfulde bevægelser. Mekanismen menes at simplificere de motoriske programmer, hvorved det bliver lettere at udføre en optimal kraftudvikling (Geertsen, Lundbye-Jensen, & Nielsen, 2008). Den reciprokke antagonisthæmning anses derfor som en essentiel mekanisme bag en kraftfuld og hurtig bevægelse, som kan optimeres ved styrketræning. 4.4 Kombineret træning Ifølge Bojsen Møller kan formel styrketræning ikke nødvendigvis overføres til aktiviteter, som er mere komplekse (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). De involverede muskler i en bestemt aktivitet som f.eks. gang skal indlæres i nervesystemet, så musklerne meget præcist, på rette tidspunkt og med rette kraft bliver aktiveret. Den fysioterapeutiske praksis vil typisk bestå af en Side 14 af 69

15 kombination af forskellige træningsformer som formentlig vil øge overførbarhedsværdien til hverdags aktiviteter. I et studie af Andersen et al udført på center for rehabilitering og hjerneskade på Københavns Universitet, har man undersøgt effekterne af formel tung styrketræning kombineret med funktionel træning og konditionstræning af 11 patienter med hemiparese (L. L. Andersen et al., 2011). Alle patienterne var i den kroniske fase og var mindst 6 måneder i forløbet, efter at de var blevet ramt. Deltagerne var mindst 16 år og de var alle sammen indstillet på et genoptræningsforløb på 12 uger. I genoptræningen var der fire hovedelementer, tung fysisk styrketræning, konditionstræning, body-weigth- supported treadmile training (BWSST) og funktionel træning (L. L. Andersen et al., 2011). Hovedmålet var at forbedre gang hastigheden, muskelstyrken og muskel udholdenhed. Deltagerne trænede 5 gange om ugen. 3 gange tung fysisk styrketræning og 2 gange om ugen konditions træning. I den første uge af genoptræningsforløbet startede deltagerne på 12 RM og i de sidste par uger kom deltagerne ned på 4-8 RM (L. L. Andersen et al., 2011). Der blev holdt 90 sek. pause mellem hvert sæt og der var 3-5 sæt i hver øvelse. Træningen blev udført unilateralt på det paretiske ben. Øvelserne var ben pres, knæ ekstension og hasemuskulatur curl. Resultaterne viste en signifikant for øgning af drejningsmomentet i knæ fleksion og knæ ekstension på det paretiske ben (L. L. Andersen et al., 2011). Gangen målt i en 10 meters gang test viste en gennemsnitlig forbedring på 52 % i ganghastigheden efter rehabiliteringen. Der blev målt en gennemsnitlig forbedring på 68 % i gangdistance ved en 6 minutters gangtest. Man kan herfra se at styrketræning kombineret med konditions træning og funktionel træning har en positiv effekt på patienter med en hjerneskade. 4.5 Neurale og morfologiske adaptationer hos CP Med teknologiens udvikling, ved man nu mere om de forandringer, der opstår ved en hjerneskade som cerebral parese. Der er dog stadig begrænset viden på området, men der vil i dette afsnit blive redegjort for nogle af disse forandringer man kan have som borger med CP. Mange eksperter er nu enige om, at de forandringer der er i nervesystemet og musklerne hos borgere med CP, er tæt knyttet til hinanden, og er af stor betydning for deres aktivitetsniveau (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004). Side 15 af 69

16 Flere studier har vist, at ved konstant stimulering af en muskel, i form af en voluntær spænding eller elektrisk stimulering, vil medføre strukturelle ændringer i musklen, som er uhensigtsmæssige for aktivitet. Studierne viste, at musklen udvikler øget kapillærer, øget ST fibre, formindsket fiber størrelse, øget udholdenhed og nedsat styrke (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004). Det kunne derfor tænkes, at borgere med spastisk cerebral parese, som har tendens til hypertoni, udvikler de samme morfologiske ændringer, som er beskrevet ovenfor. Man kunne derfor have en hypotese om, at hypertoni kan have de samme negative følger. Studierne viste også at immobilisering af en muskel, har en negativ effekt i form af muskelatrofi og ændring i muskelfiberkompositionen, til flere FT muskelfibre (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004) Den generelt nedsatte kraftudvikling hos borgere med CP, menes at skyldes muskelatrofi, ufuldstændig rekruttering og nedsat fyring i den enkelte motoriske enhed. Foruden kraftudviklingen der skabes i agonisten har forskning vist, at antagonisten har en betydelig indflydelse på den endelige kraftudvikling (Stackhouse, Binder-Macleod, & Lee, 2005). Det handler om antagonistens elastiske egenskaber samt aktive - og passive spænding, der i større grad end tidligere anset, modvirker agonistens kraftudvikling. I et studie fandt man, at børn med CP havde en nedsat aktivering af agonisten og en øget coaktivering af antagonisten i forhold til andre børn (Stackhouse, Binder-Macleod, & Lee, 2005). Det antages at den øgede passive spænding i muskler hos patienter med CP skyldes en række strukturelle og anatomiske ændringer i musklen samt hypertoni, som typisk udvikles sekundært til en upper-neuron-lesion. De hyppigste strukturelle og anatomiske ændringer omfatter foruden atrofi, en øget mængde intramuskulær fedt, fortykket ekstracellulært bindevæv - og flere vævsforbindelser mellem muskelfibre og muskelbundter(stackhouse, Binder-Macleod, & Lee, 2005) I den atrofierede muskel hos borgeren med CP, ses en øget variation af muskelfiber størrelse, en større andel af ST muskelfibre og et forstørret ekstracellulært matrix. Eftersom ændringer af muskelfiberstørrelsen, er tæt relateret til aktiveringen af muskelfiberen, må det antages at den øgede variationen kan skyldes den ufuldstændige rekruttering af muskelfibre, som er fundet hos borgeren med CP (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004) En anden mulig årsagsforklaring på variationen, kan være en varierende intensitet af det neurale drive imellem forskellige motoriske enheder (Lieber, Steinman, Barash, & Chambers, 2004) Side 16 af 69

17 I praksis betyder den ufuldstændige rekruttering, at de muskelfibre der kan rekrutteres, skal yde en større kraft i en given aktivitet end normalt (Schibye & Klausen, 2011). Dette problematiseres yderligere ved, at aktiveringen af de muskelfibre, der kan rekrutteres er begrænset, på grund af det i forvejen nedsatte neurale drive. Hverdagsaktiviteter må derfor tænkes at blive mere ressourcekrævende for patienter med CP end den øvrige befolkning. Ændringen af muskelfibertype kompositionen betyder i praksis, at patienter med CP er dårligere til at udøve en stor kraft over kort tid. Man har ved eksplosiv styrketræning til raske, fundet en øget evne til at udvikle en øget kraft over kortere tid (Bojsen-Møller, Jens. Løvind- Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). 4.6 Styrketræning til CP Et systematisk review (Mockford & Caulton, 2008) har undersøgt effekten af progressiv styrketræning til børn og voksne med CP som er ambulatoriske. Efter at have fundet 87 studier afgrænsede reviewet sig til 13 studier. De 13 artikler blev udvalgt ud fra at behandlingen ikke havde signifikante bivirkninger. Inklusionskriterierne var patienter med CP fra 4-20 år som var ambulatoriske og som kunne klare sig til dagligt med eller uden hjælpemidler. Der var i alt 138 patienter som i de fleste tilfælde havde spastisk CP og for det meste var hemiplegisk eller diplegisk afficeret. Deltagerne fik intervention 3 gange om ugen over 6 uger. I ti studier var træningen udført i en åben eller lukket ledkæde med isotonisk muskelarbejde. I tre af studierne arbejdede man med isokinetisk muskelarbejde. Træningsbelastningen i interventionerne var med frie vægte, elastik bånd, maskiner og nogle studier havde udspænding eller balance øvelser men, alle havde styrketræning som deres hoved intervention. Effekterne blev målt med funktionelle test, 3D analyse og styrke. Alle resultater var positive. Man fandt yderligere ud af at børn havde en stor effekt af styrketræning på styrke og gang funktion. Voksne havde også en stor effekt i styrke, men en mindre effekt i gangen og studiet konkluderede derfor at børn responderede bedre på styrketræning end voksne i disse studier der er medtaget. Ingen af de omtalte studier fandt at styrketræning forøgede muskel tonus. 2 af studierne fandt en signifikant for mindskning af muskel tonus, målt med et isokinetisk dynamometer eller myometer. Side 17 af 69

18 Konklusionen på det systematiske review er, at uanset hvilken intervention CP patienterne udførte så længe det var med fokus på styrketræning havde det en positiv effekt (Mockford & Caulton, 2008) 5.0 Materiale og metode 5.1 Studietype: klinisk kontrolleret studie Denne opgave bygger på et uddrag af et klinisk kontrolleret studie, som udspringer af positivismes metodiske tankegang Systematisk indsamler studiet objektive og målbare data, om styrketrænings effekter til voksne med CP (Birkler, 2005). Positivismen hører under det naturvidenskabelige paradigme, som over tid har ekspanderet sig til andre videnskabsområder, herunder også human videnskab (Birkler, 2005). Positivismen blev i sin oprindelige form grundlagt i En af grundlæggerne var Auguste Comte, som hævdede: at det videnskabelige arbejde skal begrænses til det positive, det vil sige det som faktisk forekommer og er givet, når vi systematisk observerer virkeligheden. Ethvert forhold i naturen skal beskrives og forklares gennem årsagsforbindelse ud fra en omhyggelig metodisk indsamling af data (Birkler, 2005) Med udgangspunkt i den hypotetisk deduktive metode, forsøger studiet at falsificere hypotesen: At styrketræning har effekter på henholdsvis styrke og gangfunktion hos voksne med CP, ved at af- eller bekræfte hypotesen: At styrketræningen ingen effekter har på styrke og gangfunktion hos voksne med CP. Ifølge Popper vil det aldrig være muligt at verificere vores hypotese fuldstændigt, hvorfor dette studie blot forsøger at befæste hypotesen yderligere ved grundige falsifikationsforsøg (Birkler, 2005). I praksis forsøges H 1 hypotesen falsificeret, ved at vurdere om ændringerne mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen er ensartede. Er ændringerne mellem de to grupper ikke ens, er falsifikationen mislykkedes, og ændringerne må derfor antages for, at være betingede af interventionen. På grund af studiets manglende randomisering, er der en øget risiko for, at forskellen i ændringerne mellem de to grupper, er opstået ved en tilfældighed. Eftersom dette studie blot er et uddrag af et større studie, og ikke har nogen kontrolgruppe, så vil H 1 hypotesen blive forsøgt falsificeret ved en parret t-test. Denne test er nøjere beskrevet i afsnit: parret t-test og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i dette afsnit. Side 18 af 69

19 Studiets kvantitative paradigme er både en styrke og svaghed. Metoden gør det nemlig muligt at finde årsagssammenhænge mellem interventionen og de effekter som undersøges, hvilket i dette studie betinger at objektivisere og generalisere mennesket, som må anses som yderst subjektivt og komplekst (Birkler, 2005). Desuden har det ikke være muligt at optage og behandle målinger, uden at undersøgerne er nødsagede til at forholde sig til dem, hvilket i sig selv gør målingen subjektiv (Birkler, 2005). En anden begrænsning ved studiet er, at der indenfor den videnskabelige kultur altid vil være tavs viden, som vil farve og forme både intervention og undersøgelser (Birkler, 2005). 5.2 inklusions og eksklusion kriterier Inklusion Cerebral parese Gangfunktion Myndig i alderen 18 til 65 år GMFCS 1-3 Eksklusion Er ikke diagnosticeret med CP Er gravid Kan ikke kommunikere på både tale og i tekst Andre dominerende patologier Side 19 af 69

20 5.3 Borger præsentation Køn Alder GMFCS Beskæftigelse Affektion Styrketrænet Mand 32 1 Beskæftiget Mono ja Mand 23 1 Beskæftiget DI ja Mand 43 1 Beskæftiget Hemi nej Kvinde 31 2 Ikke beskæftiget Di nej Mand 22 1 Beskæftiget Hemi nej Mand 39 2 Beskæftiget Di nej Tabel 1: Matrix over forsøgsdeltagerne Ud fra matrixen kan det ses, at forsøgsdeltagerne primært er bestående af mænd. De fleste er i beskæftigelse og med det menes der, at de er i job eller under uddannelse. Alderen varier fra 22 til 43 år. Alle borgere kommer selvstændigt til træningen uden brug af hjælpemidler. Alle scorer på GMFCS fra 1-2. To ud af seks deltagere var styrketrænet inden forsøget begyndte. Med styrketrænet menes der: Styrketræning minimum to gange om ugen det sidste halve år. Træning af UE Intensitet fra 4 til 18 RM af tre sæt eller mere omfattende minimum 3 forskellige øvelser. Studiet var tiltænkt at omfatte 16 personer, heraf 8 kontroller og 8 testpersoner. Men det var fra begyndelse svært at få det ønskede antal borgere med CP til at være med i studiet. Det har været svært at kontakte relevante deltagere til studiet pga. patientanonymitet og rettigheder. Deltagerne i dette studie har derfor på eget initiativ henvendt sig angående deltagelse i projektet, ud fra vores opslag på rehabiliteringscentre og spastikerforeningen om projektet. Grundet vanskeligheder med at få deltagere nok, har vi måtte udvise stor fleksibilitet i forhold til hvornår træningen har fundet sted, hvilket har resulteret i, at de seks deltagere er kommet forskudt af hinanden og derfor taget store tidsmæssige ressourcer Frafald af borger Dette studie har omfattet 6 forsøgsdeltagere. Det har dog ikke været muligt at slutteste forsøgsdeltager nr. 4 i RFD, MVC, 10m gang test og 10 min gangtest, da deltageren blev langtidssyg. Dog nåede deltageren, at blive sluttestet i den dynamiske muskelstyrke, lige inden vedkommende blev syg. Resultaterne for de dynamiske muskelstyrketests vil derfor omfatte alle seks forsøgsdeltagere. Derimod vil resultaterne for MVC, RFD, 10 meter gangtest og 10 minutter gangtest kun omfatte fem forsøgsdeltagerne. Side 20 af 69

21 5.4 Nominel og operationel definition af styrketræning I dette studie er definitionen af tung progressiv styrketræning: Træning med en intensitet på mellem 70-85% af 1 RM, hvor belastningen øges progressivt, når forsøgsdeltageren bliver stærkere. Belastningen er afstemt, så det burde svare til 12 RM i begyndelsen, men forsøgspersonen (FP) skal altid lave så mange repetitioner som muligt. Belastningen øges 5-10% i det efterfølgende sæt, når der laves flere repetitioner end det ønskede. Tilsvarende sænkes belastningen med 5-10%, hvis der laves færre gentagelser end det ønskede. Før hver trænings-session justeres belastningen baseret på, hvordan det gik i forudgående træningssession (ofte vil FP være udtrættet i 3. sæt, så der kigges hovedsageligt på hvordan det gik i 1. sæt). Træningen foregår 3 gange ugentligt i 12 uger. Altid 3 sæt per øvelse med hvert ben. 90 sek pause ml. sæt (højre ben først, derefter venstre mens højre hviler osv). Styrketræningen i dette projekt består af træning i Technogyms maskiner som er det mest kommercielle fitness udstyr på marked i dag. Efter en opvarmning på 10 minutter på en kondicykel påbegynder forsøgsdeltagerne træningen i maskiner, rækkefølgen af maskiner er efter eget valg. Træningen består af benpres, plantar fleksion i benpres maskine, hasecurl, rectus abodminalis curl, ryg ekstension og dorsal fleksion i selvdesignet maskine. Patienterne bliver superviseret af fysioterapeuten som sætter belastningen i maskinerne og motiverer i forløbet ved hjælp af tilråb. Træningen udføres unilateralt på begge ben. Dette gøres for at ramme musklen bedst muligt i forhold til RM. Uge 1+2: 12 RM (estimeret ud fra 1 RM test). Kontrolleret tempo (3 s) i både koncentrisk og excentrisk fase. Uge 3+4: 12 RM. Fokus på maksimal tempo i koncentrisk fase (1 s, vægten skal accelereres, så hurtigt som muligt), men stadig kontrolleret excentrisk (3 s). Uge 5+6: 10 RM. Fokus på maksimal tempo i koncentrisk fase (1 s, vægten skal accelereres, så hurtigt som muligt), men stadig kontrolleret excentrisk (3 s). Side 21 af 69

22 5.5 Valg af målemetoder 6 min gangtest (gangdistance) 10 meter gangtest (ganghastighed) Maksimal voluntær kontraktion (MVC) Rate of force development (RFD) Seks min gangtest Testen har til formål at måle den almene funktionstilstand (Hansen, 2012). Basalt måler testen gangdistancen der er tilbagelagt på seks minutter, på en banelængde mellem meter afgrænset af to kegler. Testens resultat kan sige noget om kredsløbsfunktionen og den almene funktionstilstand. Den er specielt velegnet til svage patienter. Testen er ikke specifik til patienter med en CP diagnose, men testen bliver brugt til mange forskellige patientgrupper. Test retest reliabiliteten af en 6 min. gangtest er høj (Du, Newton, Salamonson, Carrieri- Kohlman, & Davidson, 2009). Se yderligere testprotokol for test bilag C Ti meter gangtest 10 meters gangtest måler ganghastigheden og indgår ofte som en del af en samlet vurdering af gangfunktionen hos den enkelte der bliver testet (Hansen, 2012). Tiden bliver brugt som resultat. Resultatet kan omregnes, så man kan vurdere hvor mange sekunder det tager at gå et skridt. Vejdirektoratet oplyser at man skal kunne gå med 1,5 m/sek for at kunne passere et fodgængeroverfelt. Man kan bla ud fra resultatet se om det er muligt at krydse et fodgængeroverfelt. Testen er ikke specifik til patienter med diagnosen CP, men bliver i praksis brugt til mange forskellige patientkategorier. 10 meter gangtest vurderes af (van Hedel, Wirz, & Dietz, 2005) til at være reliabel og valid til neurologiske patienter. På centeret hvor studiet blev udført, er der optegnet en 12 meters bane markeret med to kegler. Testen startes stående og afsluttes gående som anbefalingerne foreskriver. Se yderligere testprotokol for test bilag D Maximal voluntary contraction (MVC) & Rate of force development (RFD) Resultatet af MVC og RFD er målt I HUR labs maskine. MVC der er defineret som den maximale kraft udvikling, og er målt som den højeste kraft ud af tre forsøg givet i Newton (Flansbjer & Lexell, 2010). I graf 1 (se næste side) ses baseline i uge 1 og slutmålingen efter 6 ugers træning for en af deltagerne, hvor MVC er givet ved toppunkterne af de to kurver, der er angivet af de to pile. Den sorte prik i grafen angiver hvornår målingen starter, hvis værdi er Side 22 af 69

23 sat til baseline +5 Nm. Baseline er i denne sammenhæng defineret ved en signifikant ændring/bevægelse i maskinen. Grunden til at målingen først startes ved baseline + 5Nm, og ikke alene ved en signifikant ændring i baseline, er at undgå målingen startes for tidligt. Det sås ud fra kurverne, at den signifikante ændring var så lille, at målingerne startede inden forsøgspersonerne initierede bevægelsen. RFD er defineret som den maksimale kraft der kan udøves over en givet tid (Flansbjer & Lexell, 2010). I dette studie er RFD målt som den maksimale kraft udøvet over henholdsvis 0-30, 0-50, og 0-200ms, ud af tre forsøg, hvor deltagerne blev instrueret i at udføre muskelkontraktionen så kraftfuldt og hurtigt som muligt. I graf 1 ses baseline i uge 1 og slutmålingen efter 6 ugers træning for en af deltagerne, hvor RFD angives som hældningskvotienten ved henholdsvis 0-30, 0-50, og 0-200ms, der er angivet ved de stiplede linjer. Graf 1: Ud fra grafen kan det ses, at slutmålingerne er højere end baseline, hvilket indikere at styrketræningen har øget deltagerens MVC og RFD.(Flansbjer & Lexell, 2010) Side 23 af 69

24 5.5.5 Dynamisk muskelstyrke test (1 RM) Inden forsøgspersonerne påbegyndte den formelle styrketræning, blev belastningen i den enkelte styrketræningsøvelse estimeret ud fra den maximale belastning, som forsøgspersonerne kunne udføre den enkelte øvelse med (1 RM). Belastningen svarende til 1 RM for forsøgspersonerne, blev bestemt ud fra test. Forsøgspersonerne blev først spurgt, hvor stor en belastning de forventede at kunne udføre testen med, som blev udgangspunktet for startbelastning. Ved gennemførelse af testen, blev belastningen øget, indtil at forsøgspersonen ikke længere kunne udføre testen, hvorefter belastning blev finjusteret, ved reduktion af belastningen. Den største belastning den enkelte forsøgsperson kunne udføre testen med, blev antaget som 1 RM for den specifikke øvelse. Træningsbelastningen blev efterfølgende estimeret til 12 RM ud fra formlen nedenfor (Brzycki, 1993): 5.6 Statistik Deskriptiv statistik Denne opgave har valgt at præsentere data igennem deskriptive statistik, herunder fordelingsbredden, standarddeviation, rangorden og central tendens samt tabeller, grafer og diagrammer over data. Formålet med at bruge deskriptiv statistik er at man får et overblik og forståelse for data i en undersøgelse (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004). I denne opgave er der blevet brugt nominale data i forhold til affektionen af cerebral parese. Kontinuerlige data er anvendt til alder, MVC,RFD, 10 meters gangtest, 6 min gangtest, RM. Binære data er blevet brugt til at beskrive borgernes træningstilstand og køn. Side 24 af 69

25 5.6.2 Central tendens og fordelingsbredden Central tendens til kontinuerlige og nominale data: Hjælper til at beskrive hvor der er flest forsøgsdeltagere af i gruppen og er oftest defineret som den midterste måling i data (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004). I denne opgave har vi valgt at beskrive den centrale tendens ud fra gennemsnittet, grundet de få forsøgspersoner. Fordelingsbredden er beskrevet ud fra ydre grænseværdier - minimum og maksimum (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004), og tager ikke forbehold for kvartiler, fraktiler og percentiler, da det ikke ville give mening i forhold til de få deltagere i dette studie. Udeladelsen af fraktiler har en stor betydning for den centrale tendens og fordelingsbredden, der risikere at blive præsenteret fejlagtigt, pga. enestående og ekstreme målinger, der skiller sig markant ud fra de resterende målinger (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004) Standarddeviation En måde at beskrive variansen mellem målingerne er at udtrykke standarddeviationen (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004), som er kvadratroden af den gennemsnitlige kvadrerede afstand: Tabeller og grafisk fremstilling Ved at præsentere data fra målingerne i dette studie, ved eksempelvis et histogram, frekvenstabel, søjlediagram eller lignende, fremstår data på en enkel og overskuelig måde. Studiet præsenterer de rå data i tabeller under bilag, så målingerne for de enkelte deltagere ikke går tabt. I selve opgaven visualiseres samme målinger, herunder 6 min., 10 meter, MVC, RFD, RM målinger samlet i flere søjlediagrammer, rangordnet så det er let at sammenligne baseline- og slutmålinger Parret t-test En parret t-test anvendes til at vurdere hvorvidt, der er sket en signifikant ændring, hos den samme gruppe forsøgsdeltagere under to forskellige omstændigheder(lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004). I dette studie er den parrede t-test derfor blevet anvendt til at vurdere, hvorvidt der er sket en signifikant ændring hos forsøgsdeltagerne, før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. Side 25 af 69

26 Konkret vurderer t-testen om ændringerne er signifikante, ud fra den beregnede standard deviation (SD), målt i antal SE (Standard Error of the Mean) (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004). Antallet af SE betegnes som teststørrelsen t, der afgør hvorvidt de målte ændringer er signifikante, ud fra antallet af forsøgsdeltager. Hvis der er nok forsøgsdeltagere med i studiet, skal teststørrelsen blot være større end 2, for at ændringen er signifikant, hvorimod et studie med blot 6 forsøgspersoner, kræver en teststørrelse der er større end 2,6 for at ændringen er signifikant. Med andre ord, så reduceres sandsynligheden for at finde en signifikant ændring desto færre deltager, der er med i en undersøgelse, pga. ændringerne bliver mere usikre (Lund, Hans. & Røgind, Henrik, 2004). 5.7 Litteratursøgning Litteraturen bag dette studie kommer hovedsageligt fra studier fundet på videnskabelige databaser, Pubmed og Cinahl, suppleret med relevante hjemmesider og fagbøger. Ved primært at anvende videnskabelige artikler, forsøger opgaven at tage udgangspunkt i primær kilder, ny viden og den eksisterende evidens. Udvælgelsen af artikler i databaserne, er foretaget ved anvendelse af søgematrix og en kædesøgning, der har inddraget søgeord, emneord, limits og trunkering, i henhold til dette studies intervention og diagnosekategori, se bilag G. Cerebral palsy, CP, spastic cerebral palsy, diplegic cerebral palsy og brain disorder var nogle af de søgeord der blev anvendt som søgeord for diagnosen. De nævnte søgeord på diagnosen blev via søgematrixen kombineret med Physical therapy, Strength training, Exercise therapy eller Rehabilitation som søgeord for interventionen. Artiklerne er udvalgt fra et evidenshierakisk perspektiv: Reviews, meta-analyser og RCT studier. Opgaven anvender hjemmesider som spastikerforeningen.dk og fysio.dk, der er det nationale kommunikations site for henholdsvis fysioterapeuter og borgere med cerebral parese. Viden fra disse hjemmesider er brugt i forhold til beskrivelse og anvendelse fysioterapeutiske målemetoder samt beskrivelse af CP i Danmark. Til vurdering af en hyppig brugt kilde i dette studie, er der blevet anvendt sundhedsstyrelsens checkliste for litteraturvurdering se bilag B (Sundhedsstyrelsen, 2012). Side 26 af 69

27 6.0 Resultater De efterfølgende afsnit vil indeholde en præsentation af de målte resultater før og efter 6 ugers progressiv styrketræning, som vil tage udgangspunkt i tabeller og diagrammer. Resultaterne omfatter dynamisk muskelstyrke, MVC og RFD samt 10 meters - og 6 minutters gangtest. 6.1 Dynamisk muskelstyrke (RM) I dette afsnit vil målinger og ændringer af den dynamiske muskelstyrke blive præsenteret. Først vil de overordnede resultater og tendenser blive nævnt, hvorefter resultaterne for de enkelte bevægelser vil blive beskrevet via. gennemsnitlige procentændringer, signifikans og fordelingsbredde. Derudover vil målingerne blive visualiseret i en tabel. 1RM Uge 1 Uge 6 % ændring Mean (kg) SD Mean (kg) SD Dorsal Fleksion dxt 6,2 2,7 11,0 4,3 76% Dorsal Fleksion sin 6,9 6,1 12,6 8,0 84% Benpres dxt 73,1 7,8 97,0 8,7 33% Benpres sin 82,7 26,8 105,5 41,5 27% Plantar Fleksion dxt 39,5 20,3 63,4 20,3 60% Plantar Fleksion sin 33,7 27,5 58,0 21,7 72% Hase curl dxt 27,0 12,5 36,7 7,8 36% Hase curl sin 21,7 12,5 36,4 11,4 68% Mave curl 36,5 14,4 43,2 19,3 18% Ryg ext 16,2 7,0 25,1 3,2 55% Tabel 2: I tabellen ses resultatet af 6 ugers tung progressiv styrketræning i de forskellige øvelser. Resultaterne er den gennemsnitlige samlede kilogram belastning for alle deltagere i uge et og uge seks. Ud fra tabel 2 kan man aflæse de gennemsnitlige resultater for de dynamiske muskelstyrketests, samt procentændringen før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. Som det ses ud fra tabellen, opnåede forsøgs deltagerne en markant større muskelstyrke i samtlige dynamiske muskeltests. Næsten alle forsøgets deltagere opnåede en positiv ændring efter 6 ugers i samtlige 10 tests. Blot to deltagere havde reduceret deres dynamiske muskelstyrke med få procent, i en til to ud af de ti tests (se bilag F). De to omtalte deltagere opnåede trods for de få og små reduktioner en betydelig styrkefremgang i de øvrige tests. Side 27 af 69

28 Dorsal fleksion Fordelingsbredden for dorsal fleksion på venstre og højre ben er fra 9% til 249%, med en gennemsnitlig styrkeforøgelse på 80 % efter seks ugers intervention. Resultaterne viste en signifikant ændring i den dynamiske muskelstyrke ved højre dorsal fleksion. Benpres Fordelingsbredden for benpres på højre og venstre ben er fra 14 % til 46 %, med gennemsnitlig styrkeforøgelse på 30 % forbedring efter seks ugers intervention. Resultaterne viste en signifikant ændring i den dynamiske muskelstyrke ved benpres. Plantar fleksion Fordelingsbredden for plantar fleksion på venstre og højre ben er fra -7 % til 379 %, med gennemsnitlig styrkeforøgelse på 66 %. Resultaterne viste ingen signifikant ændring i den dynamiske muskelstyrke ved plantar fleksion. Hase curl Fordelingsbredden for hase curl på venstre og højre ben er fra -4 % til 210 % med en gennemsnitlig styrkeforøgelse på 51 % efter seks ugers intervention. Resultaterne viste en signifikant ændring i den dynamiske muskelstyrke ved hase curl. Mave curl Fordelingsbredden for mave curl er fra 3 % til 40 %, med gennemsnitlig styrkeforøgelse på 18 %. Resultaterne viste ingen signifikant ændring i den dymaniske muskelstyrke ved mave curl Ryg ekstension Fordelingsbredden for ryg ekstension er fra 4 % til 525 % med en gennemsnitlig styrkeforøgelse på 55 %. Ændringerne var ikke signifikante. Side 28 af 69

29 6.2 Rate of force Development. I dette afsnit vil målinger og ændringer i RFD blive beskrevet. Først vil de overordnede resultater og tendenser bliver nævnt, hvorefter de enkelte målinger fra hvert ben for henholdsvis knæ ekstension og knæ fleksion, vil blive beskrevet via. gennemsnitlige ændringer, signifikans, fordelingsbredde før og efter interventionen. Derudover vil målingerne blive visualiseret ved hjælp af søjlediagrammer. I søjlediagrammerne 1a, 1b, 2a & 2b, ses deltagernes gennemsnitlige kraftudvikling over tid (RFD) ved knæ ekstension og knæ fleksion. Det kan ud fra alle diagrammerne ses, at samtlige målinger er højere efter 6 ugers progressiv styrketræning end før interventionen. Diagram 1a & 1b: Søjlediagrammerne angiver den gennemsnitlige RFD for knæsekstension målt i tiderne 0-30, 0-50, og 0-200mmsek og aangivet ved newton-meter pr. sekund. Diagram 2a & 2b: Søjlediagrammerne angiver den gennemsnitlige RFD for knæfleksion målt i tiderne 0-30, 0-50, og 0-200mmsek og aangivet ved newton-meter pr. sekund Side 29 af 69

30 Venstre knæ ekstension Diagram 1a viser resultaterne for den gennemsnitlige RFD, for venstre bens knæ ekstension. Der ses en markant tilvækst af RFD ved alle tidsintervaller, den største ændring ses ved 0-30ms og er på 360Nm/sek svarende til 125%. Den mindste ændring ses ved 200ms og er på 55,5Nm/sek svarende til 14%. Deltagerne har i gennemsnit øget deres RFD med 65,8%. Den samlede fordelingsbredde for alle tidsintervallerne var før interventionen 67,5 til 772 Nm/sek, og efter interventionen 77,2 til 2172Nm/sek. Med undtagelse af en forsøgsdeltager (nr. 1), opnåede alle en markant forbedring i rate of force development i tidsintervallerne 0-30, 0-50 og 0-100ms, fra 49% til 261%. Forsøgsdeltageren (nr. 1) der skilte sig ud, havde reduceret sin RFD med 74% til 75% (Se bilag E). Ud fra diagram 1a, kan det ses at forskellen før og efter interventionen ved tidsintervallet 0-200ms ikke er så stor, som ved de andre tidsintervaller. Ud fra dette tidsinterval er det blot tre ud af de fem deltager, som har forbedret deres RFD, hvor forskellen mellem de enkelte deltageres slutmålinger ligger meget nærmere baseline end ved de andre tidsintervaller. Resultaterne antyder en tendens til, at 6 ugers styrketræning næsten entydigt øger RDF ved venstre knæ ekstension, ud fra de tre første tidsintervaller. Derimod er ændringerne ved tidsintervallet 0-200ms væsentligt mindre og modstridende. Der var ingen signifikante ændringer i nogen af tidsintervallerne mellem før og efter interventionen. I bilag E kan man yderligere detaljeret se hvor meget deltagerne har forbedret sig i procent og under de individuelle målinger. Højre knæ ekstension Diagram 1b viser den gennemsnitlige RFD for højre knæ ekstension før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. Der ses en markant tilvækst i den gennemsnitlige RFD efter styrketræningsperioden, hvor ændringerne er på henholdsvis 81%, 83%, 95% og 56% ud fra tidsintervallerne 0-30, 0-50, og 0-200ms. Som det fremgår af de procentvise ændringer, så forekom den største ændring ved 0-100ms og den mindste ændring ved 0-200ms. Den største absolutte ændring forekom ved 0-100ms (236,4Nm) og den mindste absolutte ændring er forekommet ved 0-30ms (153,4Nm) Den samlede fordelingsbredde for de gennemsnitlige ændringer i RFD ved højre knæekstension, ud fra alle tidsintervallerne, var før interventionen 83,7 til 511,5Nm/sek og Side 30 af 69

31 efter interventionen 84,2 til 834,4Nm/sek. Tre ud af de 5 forsøgspersoner havde markante forbedringer i RFD ud fra alle tidsintervaller (se bilag E). Fire ud af de fem deltagerne havde øget deres RFD i tidsintervallerne 0-50 og 0-100ms, mens alle deltagere havde opnået øgning af deres RFD ved 0-200ms. Der var i henhold til ovenstående, en deltager (nr. 4) der skilte sig markant ud fra feltet, ved at have reduceret sin RFD ved 0-30, 0-50 og 0-100ms. Resultaterne antyder at 6 ugers progressiv styrketræning øger RFD væsentlig ved højre knæ ekstension. Der var til trods for de generelt positive ændringer, en deltager der gennemgående fik reduceret sin RFD væsentligt. Derudover forekom der store variationer i den procentvise øgning af RFD, blandt de deltagere, der havde opnået en forøget RFD. Venstre knæ fleksion Diagram 2a viser den gennemsnitlige RFD for venstre knæ fleksion før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. I diagrammet kan RFD tilvæksten ses som forskellen mellem den gennemsnitlige RFD før efter styrketræningsperiode ud fra de forskellige tidsintervaller. Ændringerne er på henholdsvis 32%, 58%, 59% og 42% ud fra tidsintervallerne 0-30, 0-50, og 0-200ms. Som det fremgår af de procentvise ændringer, så forekom den største procentvise ændring ved 0-100ms og den mindste ændring ved 0-200ms. Den største absolutte ændring forekom ved 0-100ms (71,4Nm/sek), og den mindste absolutte ændring er forekommet ved 0-30ms (35,8Nm/sek). Den samlede fordelingsbredde for de gennemsnitlige ændringer i RFD ved højre knæekstension, ud fra alle tidsintervallerne, var før interventionen 7,3 til 352,7Nm/sek og efter interventionen 15,6 til 505,4Nm/sek. Tre ud af de fem forsøgsdeltagere opnåede en væsentlig forøget RFD ved alle tidsintervaller fra 10 til 192%, hvorimod de resterende to deltagere havde reduceret deres RFD i henholdsvis to og tre ud af de fire tidsintervaller med 7 til 46%, og i de øvrige tidsintervaller havde øget deres RFD med 1 til 8%. Resultaterne for RFD ved venstre knæ fleksion før og efter 6 ugers progressiv styrketræning, er noget modstridende til trods for den gennemsnitlige markante ændring diagrammet visualiserer. Der ses dog en større tildens til, at 6 ugers progressiv styrketræning øger snarere end det reducere RFD ved venstre knæ fleksion. Det er også værd at bemærke, at de deltagere der opnåede en forøget RFD ved alle tidsintervaller, opnåede en stor og væsentlig forøget RFD. Side 31 af 69

32 Højre knæ fleksion Diagram 2b viser den gennemsnitlige RFD for højre knæ fleksion før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. Ændringerne før og efter seks ugers progressiv styrketræning er på henholdsvis 110%, 133%, 150% og 85% ud fra tidsintervallerne 0-30, 0-50, og 0-200ms. Som det fremgår af de procentvise ændringer, så forekom den største procentvise ændring ved 0-100ms og den mindste ændring ved 0-200ms. Den største absolutte ændring forekom ved 0-50ms (89,3Nm/sek), og den mindste absolutte ændring var som ved den mindste procentvise ændring ved 0-200ms (69,7Nm/sek) Den samlede fordelingsbredde for de gennemsnitlige ændringer i RFD ved venstre knæ fleksion, ud fra alle tidsintervallerne, var før interventionen 1,7 til 192,7Nm/sek og efter interventionen 48,2 til 401,1Nm/sek. Fire ud af de fem deltagere havde øget deres RFD i alle tidsintervaller efter 6 ugers styrketræning med 63 til 2908%. Den sidste deltager skiller sig ud fra feltet, ved at have reduceret sin RFD i tre ud af de fire tidsintervaller med 17 til 25%, og ved 0-100ms øget sin RFD med 25%. Resultaterne antyder en tendens til, at 6 ugers styrketræning næsten entydigt øger RDF ved venstre knæ ekstension, ud fra alle tidsintervaller. Fire ud af fem deltagere opnåede en stor og væsentlig forøget RFD ved samtlige tidsintervaller, og blot en deltager oplevede en reduceret RFD af mild til moderat størrelse. Side 32 af 69

33 Kraftmoment (Nm) 6.3 Maximal voluntary contraction 300,0 MVC knæekstension (KE) og knæfleksion (KF) 250,0 200,0 150,0 100,0 Før træning Efter træning 50,0 0,0 Højre KE Venstre KE Højre KF Venstre KF Diagram 3: Ud fra søjlediagrammet kan den maksimale voluntære kontraktion ses for knæekstensionen og knæfleksionen målt i uge 1, og målt 6 uger efter tung progressiv styrketræning. Ud fra diagram 3 kan man se deltagernes gennemsnitlige MVC før og efter 6 ugers progressiv styrketræning, målt ved knæ ekstension og knæ fleksion. Det kan ud fra diagrammet ses at MVC for højre knæ ekstension er faldet med 5,1 Nm, og MVC for venstre knæ ekstension er steget med 6,3 Nm, svarende til en ændring på henholdsvis -3 og 4%. Fordelingsbredden for deltagernes ændring i knæ ekstensionen går fra -52,5Nm til 52,7Nm. Ændringerne på -3 og 4 % er hverken væsentlige eller signifikante. Blot en ud af de fem forsøgsdeltagere, havde en positiv ændring på både højre og venstre knæ ekstension. Det kan ud fra diagram 3 yderligere ses, at den gennemsnitlige MVC ændring i knæ fleksionsretning er steget med 15,5Nm på højre ben svarende til 26% og med 8,9Nm på venstre ben, svarende til 13%. Fordelingsbredden for deltagernes ændring i knæ fleksion går fra -9,8Nm til 42,5Nm. Ændringerne på 26 og 13% er ikke signifikante, men er betydeligt større end den gennemsnitlige ændring for knæ ekstension. 3 ud af de 5 deltagere havde positive ændringer i MVC ved knæ fleksion af begge ben. Side 33 af 69

34 6.4 Ti meter gangtest & seks min gangtest I ti meters gangtest er fordelingsbredden før interventionen fra 4,9 sek til 6,9 sek, og med en gennemsnitlig tid på 5,96 sekunder. Efter 6 ugers styrketræning er fordelingsbredden fra 5 sek til 7,4 sekunder og med en gennemsnitlig tid på 6,04 sek. Deltagerne bruger i gennemsnit 2 % længere tid på at tilbagelægge de 10 meter. Ud fra resultaterne kan man se, at tre ud af de fem deltagere brugte længere tid efter interventionen, og at de resterende to deltagere brugte mindre tid på at tilbagelægge de 10 meter. Ændringerne er hverken væsentlige eller signifikante. I seks minutters gangtest er fordelingsbredden før interventionen fra 431,5 meter til 586 meter, og den gennemsnitlige distance i seks minutters test er på 528,1 meter. Efter 6 ugers styrketræning er fordelingsbredden fra 462 meter til 633 meter og den gennemsnitlige distance i 6 minutters gangtest er 558,6 meter. Deltagerne forbedrede sig i seks minutters gangtest med 5 %. Ud fra resultaterne kan man se at alle forsøgspersonerne forbedrede sig i 6 minutter gangtest fra 2 til 10 %. Ændringerne er signifikante. Før intervention Efter intervention Change (%) 10m test (sek) 6min test (m) 10m test (sek) 6min test (m) 10m test (sek) 6min test (m) 1 4,9 586,0 5,1 596,0 4% 2% 2 6,9 503,0 7,4 520,0 7% 3% 3 5,5 575, ,0-9% 10% 5 5,6 545,0 6,3 582,0 13% 7% 6 6,9 431,5 6,4 462,0-7% 7% Average 6,0 528,1 6,0 558,6 2% 5% SD 0,9 62,8 1,0 67,6 9% 3% T-test 0,74 0,02 Tabel 3: I tabellen overfor ses de funktionelle tests fra uge 1 og uge 6 efter seks ugers intervention med styrketræning. Side 34 af 69

35 7.0 Diskussion I de efterfølgende afsnit vil det blive diskuteret, hvordan studiets metode og intervention kan have påvirket deltagerne og resultaterne. Afsnittene vil overordnet blive inddelt i en metodeog en resultat diskussion, for at gøre diskussionen overskuelig. 7.1 Metodediskussion I dette afsnit vil der blive diskuteret, hvad det kan betyde for effektmålingerne, at der ikke er en kontrolgruppe med i studiet. Derudover vil afsnittet diskutere rekrutteringen af forsøgsdeltagerne, samt hvordan variationer i ROM kan påvirke styrketræningseffekten og de dynamiske muskelstyrke tests Manglende kontrolgruppe Ifølge (Thorborg, K., Bandholm, T., 2010) kan ændringen mellem før og efter målinger være forårsaget af en læringseffekt. Dette er et metodisk problem for vores studie, da vi ikke har nogen kontrolgruppe, der kan vurdere hvilket betydning læringseffekten havde på resultaterne i gangtestene, der blot blev udført en gang som start- og slutmåling. En enkelt forsøgsdeltager gav efter baselinemålingen i 6 min gangtest, udtryk for at have undervurderet sine egne evner og mente at kunne være nået længere, hvis han havde lagt ud i et højere tempo. Der er altså her tale om en mulig bias, da styrketræningens effekt på den målte gangdistance kan være forstyrret af en læringseffekt, der opstår i forbindelse med baseline målingen. Dette kunne konkret betyde, at den øgede distance forsøgspersonen opnåede i slutmålingen, helt eller delvist var et resultat af den omtalte læringseffekt. En måde hvorpå denne bias kunne udelukkes, var at have en kontrolgruppe, der ville opnå samme læringseffekt ved baselinemålingen som interventionsgruppen. Endvidere har den manglende kontrolgruppe betydning for, at de målte effekter ikke alene kan tilskrives interventionen, men også er påvirket af Hawthorne effekten. Hawthorne effekten har fået betegnelsen ud fra et eksperiment der blev udført på Western Electrics fabrikker i Hawthorne nær Chicago. Efter eksperimentet fandt man overraskende ud af, at uanset hvilke ændringer, man indførte, medførte det en højere produktivitet. Endnu en overraskelse var, at kontrolgruppernes produktivitet også steg selvom deres arbejdsmiljø overhovedet ikke blev ændret. Man kan ud fra eksperiment i Hawthrone formode, at nogle deltagere ubevidst havde ændret adfærd i dette studie, som kan have påvirket resultaterne. En Side 35 af 69

36 af deltagerene i vores forsøg har udtalt at vedkommende er begyndt at spise sundere efter at have deltaget i studiet. En måde hvorpå man kunne imødekomme den manglende kontrolgruppe, er ved at anvende et ABAB design (AllPsych, 2011). Designet starter med, at man tester deltagrene før og efter de ingen intervention har modtaget (A). Man udfører derefter en form for intervention, og måler igen (B). Man ophører interventionen og måler (A). Til sidst genoptager deltagerne interventionen, hvorefter man måler en sidste gang (B). Ved anvendelse af ABAB test designet, kunne Hawthorne og læringseffekten være blevet kontrolleret. Det har dog ikke været muligt i dette studie, eftersom vi havde begrænset tid fra studiets start til opgaven skulle afleveres Rekruttering af deltagere Forsøgspersonerne i dette studie er ikke blevet tilfældigt udvalgt, men har på baggrund af annoncer på diverse rehabiliteringscentre og spastikerforeningens hjemmeside, selv ansøgt om at deltage i studiet. Det var ikke muligt at udvælge deltagere tilfældigt, på grund af restriktioner i henhold til patient sikkerhed og rettigheder. Der er derfor fare for at forsøgspersonerne ikke er repræsentative for voksne borgere med CP, der har en selvstændig gangfunktion. Ved at deltagerne selv har ansøgt om at deltage i studiet, udviser de ressourcer og motivation for at deltage i styrketræningsprojektet, som ikke nødvendigvis er tilsvarende hos den generelle borger med CP. Generelt lever deltagerne i studiet en aktiv tilværelse, er beskæftigede og har tidligere erfaring med fysisk træning. Vi formoder derfor, at deltagerne i studiet har en større compliance end det er repræsentativt for gruppen. Når compliance er stor betyder det at deltagerne i højere grad møder op til træning, er mere engagerede i træningen, de kan presses mere og har erfaring med styrketræningseffekter og bivirkninger (DOMS). Vi formoder derfor at resultaterne af styrketræningens effekt er større for deltagerne end den ville være for studiets generelle målgruppe (in- og eksklusionskriterier). 5 ud af 6 af studiets deltagere er mænd. Ud fra studiets in- og eksklusionskriterier GMFCS 1-3, har vi i studiet kun deltagere vurderet til 1-2 på GMFCS. Fem ud af seks deltagere i studiet er beskæftiget og ifølge Susan Ishøy Michelsens undersøgelse viste det sig at kun 29 % af den danske befolkning med CP var i beskæftigelse (Spastikerforeningen, 2008). Ud fra rekrutteringen af deltagere, kønsfordeling, at der kun er seks forsøgsdeltagere, og beskæftigelses niveauet, må Side 36 af 69

37 det konstateres at deltagerne ikke er repræsentative for den voksne befolknings gruppe med CP i Danmark Variation i ROM Den operationelle definition af styrketræningen i dette studie, har ikke fastsat en bestemt range of motion (ROM) øvelserne skulle udføres med. Grunden for dette er at deltagerene med CP har et meget varierende udgangspunkt for ROM, nogle har en lille bevægelighed og andre en stor. ROM i den enkelte øvelse har varieret mellem baseline og slutmålingerne, hvilket har påvirket resultaterne betydeligt, da graden af ROM vil ændre muskellængdespændingsforholdene, momentarmen og vægtstangsarmen; muskelstyrken og modstanden vil med andre ord variere i forhold til ROM. Generelt er det blevet observeret, at bevægeligheden er blevet reduceret i takt med at belastningen øgedes mod slutningen af de seks uger. Dette har betydet, at deltagerne ikke får stimuleret muskulaturen i deres fulde bevægelighed, hvilket begrænser den opnåede styrke til den bevægebane deltagerne har trænet i. Det betyder samtidig også at resultaterne fra de dynamiske muskeltests havde en større positiv fremgang end de reelt havde, hvis deltagere skulle udføre samme bevægelse ved baseline og slutmåling. Side 37 af 69

38 7.2 Resultatdiskussion Ti meter gangtest I en ti meter gangtest skal man kunne accelerere hurtigt og gå så hurtigt man kan. Man kunne have en hypotese om at når forsøgspersonerne med CP har gået i så lang tid med et bestemt bevægemønster og acceleration, at styrketræning i seks uger ikke kan påvirke dette mønster. Figur 2: Faktorer der påvirker individet (Shumway-Cook & Woollacott, 2012) Al bevægelse involverer ifølge Shumway-Cook og Woollacotts systemteori et individ, en opgave og nogle omgivelser se figur 2. Afhængig af opgavens udformning og omgivelsernes interaktion, stilles der forskellige krav til individet i forhold til Cognition, Perception og Action. Formel styrketræning kan være med til at give mere udholdenhed, mere styrke og bedre fyring fra CNS, men som vi kan se ud fra figur 2, kræver en opgave som 10 meter gangtest, at man har mobilitet, stabilitet og er mere kompleks. Samtidig har den voksne borger med CP igennem hele sit liv, indlært et bestemt bevægemønster i forhold til gang, som påvirker balancen, stabiliteten og mobiliteten, hvilket gør det svært at slippe alle kompenseringer efter 6 ugers formel styrketræning. En hypotese på hvorfor, at progressiv styrketræning ikke havde nogen effekt på gang hastigheden er, at gangen er et sammenspil af flere komponenter og det er derfor svær at overføre formel styrke træning til en funktionel test (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006). I et systematisk review af (Scianni, Butler, Ada, & Teixeira-Salmela, 2009) har man ikke fundet nogen effekt af styrketræning på gangen. Side 38 af 69

39 Det kunne derfor tænkes, at hvis man havde trænet mere funktionelt, ved f.eks. at træne 10 meter gangtest sammen med formel styrketræning, at det kunne have forbedret resultatet efter seks ugers intervention, da deltagerne kunne opnå nye strategier i det motoriske system og blive hurtigere til at gå 10 meter. Forskning viser at delayed onset muscle soreness (DOMS) har en stor indflydelse på præstationen. Det største styrkefald ses en dag efter styrketræning og den største smerte forekommer først to dage efter styrketræning(lund, 1998). En anden mulig forklaring på, at styrketræningen ingen effekt havde på 10 meters gangtest, kunne derfor være, at deltagerne ikke var restitueret da man foretog testen. Deltagerene trænede 3 gange om ugen progressiv styrketræning, og i vores tests havde man ikke fastlagt en bestemt dag for test. Det kunne derfor tænkes, at det gjorde en forskel hvornår man testede deltagerne, herunder om man testede dem dagen efter de havde styrketrænet eller efter en weekend, hvor deltagerne havde fået tid til at restituere Seks min gangtest Alle deltagerne i studiet gik signifikant længere på 6 minutter efter 6 ugers progressiv styrketræning, hvilket indikerer, at deltagernes udholdenhed og/eller gangtempo var blevet øget i seks minutters gangtest. At deltagerne gik længere efter 6 ugers progressiv styrketræning, kan skyldes at styrketræningen har haft en effekt på netop deltagernes udholdenhed og gangtempo. En forklaring på denne effekt kan være, at styrketræningen har optimeret muskelkoordination og gjort det muligt for deltagerne at aktivere en større del af muskulaturen under gangen (Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006; Mockford & Caulton, 2008). Hvis dette var tilfældet, ville deltagerne kunne øge deres udholdenhed og gangtempo, ved at fordele arbejdsbyrden mellem flere motoriske enheder og optimere muskelsynergier under gangen. ((Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per, 2006; Hakkinen et al., 1998; Hakkinen, Alen, Kallinen, Newton, & Kraemer, 2000). Deltagerne fik kun et forsøg til at udføre 6 min gangtest efter en instruktion ifølge testprotokol, se bilag A. Man kunne derfor forestille sig, at deltagere havde en opnået en læringseffekt efter første test. Man kunne derfor formode at deltagerne havde lært, hvor meget Side 39 af 69

40 de kunne presse sig selv for at nå længst muligt på de seks minutter. Læringseffekten kunne derfor have påvirket deltagerene positivt, da alle har avanceret i 6 minutter gangtest. En anden faktor, der kunne have en positiv indflydelse på resultaterne i gangtesten, er at deltagerne fik oplyst, hvor langt de havde gået efter testen. Under de seks ugers intervention kom flere deltagere på talefod med hinanden, og sammenlignede deres resultater med hinanden fra de forskellige tests. Der blev under interventionen observeret, at flere af deltagere var konkurrence mindede og begyndte at konkurrere indbyrdes, om hvem der kunne gå længst i seks minutters gangtest. Man kunne derfor have en hypotese om, at deltagerne var mere motiverede i sluttesten, og pressede sig selv mere, fordi de ville slå hinandens rekorder Maximum voluntary contraction Ud fra målingerne af MVC, kan det ses at deltagerne i gennemsnit havde et fald på 3 % i højre knæ ekstension og en stigning på 4 % i venstre knæ ekstension. Derimod var der en markant stigning i MVC ved knæ fleksion på højre (26%) og venstre ben 13 %. Ingen af resultaterne var signifikante. En hypotese kunne være at måling af MVC i fleksion minder meget om øvelsen hase curl. Ifølge (Shumway-Cook & Woollacott, 2012) er det svært at overføre en bestemt trænings form til en ny opgave eller miljø. Forskere har fundet ud af at overførbarheden afhænger af hvor meget opgaven ligner hinanden (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Da hase curl maskinen og MVC maskinen har den samme udgangsstilling og samme trækretning af muskulaturen, kan det her tænkes, at overførbarheden er stor, og deltagerne derfor havde en større procentvis stigning i knæ fleksionen end knæ ekstension. En hypotese kunne også være at deltagere var stærke i knæ ekstension fra starten af intervention. Det vil være en logisk tankegang, da man i dagligdagen bruger m. Quadriceps mere, f.eks. ved rejse sætte sig og trappegang. Man kunne derfor formode, at deltagerne fra starten af kunne aktivere en større del af m. quadriceps med en større intensitet, og derfor kunne udnytte en stor del af musklens kraftpotentiale. Man kunne endvidere tænke, at deltagerne ikke på samme måde var i stand til at aktivere hasemuskulaturen, og derfor ikke kunne udnytte dens fulde kraftpotentiale (Schibye & Klausen, 2011). Da seks ugers styrketræning hovedsagelige øger muskelstyrken via en mere fuldstædig aktivering af musklen og et øget neuralt drive, kunne forskellen i kraftreserven mellem m. quadriceps og Side 40 af 69

41 hasemuskulaturen være en af grundende til, at knæ fleksionen har en større stigning i procent end knæ ekstensionen i MVC målingerne Dynamisk muskelstyrke Ud fra tabellen i bilag F, kan man se at den enkelte deltager har forbedret sig i styrke, og at hele gruppen som en helhed har forbedret deres styrke efter 6 ugers intervention med styrketræning. Resultat er signifikant. Et systematisk review af (Mockford & Caulton, 2008) viser, at styrketræning til CP har en positiv effekt på styrke, gang og funktion. Deltagerne i dette studie har forbedret sig i 6 min gangtest efter 6 ugers formel styrketræning. Man kunne derfor have en hypotese om, at formel styrketræning øger gangdistancen i en 6 minutters gangtest. Man kan også ud fra stigningen af kilo belastningen, fra starten af intervention til efter 6 ugers intervention have en hypotese om, at man bliver stærkere til at udføre den enkelte øvelse. Denne hypotese underbygges af de større ændringer deltagerne opnåede, i de dynamiske muskelstyrketests i forhold til MVC testene. Der ses også stor forskel på nogle af deltagerene i styrkefremgang. Den deltager der havde avanceret mindst i studiet i de dynamiske muskelstyrke målinger, var umiddelbart den deltager som havde den bedste træningstilstand ved start. Vedkommende cyklede op mod 80 kilometer i weekenderne og styrketrænede 3 til 4 gange om ugen i sin fritid. Man kunne have en hypotese om, at deltageren allerede havde en god neuromuskulær fyring inden de 6 ugers styrketræning, og de neurale adaptationer derfor ikke var så store som hos de øvrige deltagere. styrketræning. Derimod var deltageren der opnåede den største forøgede muskelstyrke, en utrænet kvinde. Det kunne indikere, at jo mere utrænede voksne med CP er, desto større effekt vil de have af 6 ugers progressiv styrketræning. Side 41 af 69

42 7.2.5 Rate of force development Målingerne af deltagernes RFD viste ingen signifikant ændring før og efter 6 ugers progressiv styrketræning. På trods af, at resultaterne ikke viste nogen signifikant ændring, så blev de fleste forsøgsdeltageres RFD forøget væsentligt. Resultaterne viste endvidere, at den gennemsnitlige procentændring var betydeligt større på højre ben end på venstre ben. Samlet set havde deltagerne en større effekt af styrketræning i knæ fleksion (669%) end i knæ ekstension (578%). Hvorvidt de beskrevne tendenser ovenfor er opstået ved tilfældigheder eller et resultat af nogle kendte og målte faktorer, kan ikke fastslås ud fra dette studie, men vil blive diskuteret i dette afsnit. Styrketræning kan indirekte øge RFD ved at øge musklens tværsnitareal, rekrutteringen af motoriske enheder og det neurale drive samt optimere koordinationen. Ved at øge musklens tværsnitsareal øges antallet af tværbroer, som skaber kraften og bevægelsen ved en kontraktion. Ved at øge antallet af tværbroer, er der flere frie tværbroer til at skabe bevægelse ved en given modstand, hvilket teoretisk set øger RFD (Schibye & Klausen, 2011). Ved at øge det neurale drive og rekrutteringen af motoriske enheder, aktiveres flere af de hurtige muskelfibre (fast-twich a og b), som har en højere tærskelværdi end de langsomme muskelfibre (ST), hvorved RFD øges (Schibye & Klausen, 2011). Endvidere er der en stor indikation for at træning kan påvirke muskelfiberkompositionen. Det menes, at man ved eksplosiv styrketræning over tid, omdanner ST fibre til FTa fibre og FTb fibre til FTa fibre, som muligvis kan påvirke RFD (Schibye & Klausen, 2011). At der samlet var en større procentvis ændring i knæ fleksion i forhold til knæ ekstension, kan være forårsaget af, at målingerne af RFD, i højere grad lignede styrketræningsøvelsen for knæ fleksorerne end styrketræningsøvelsen for knæ ekstensorerne. Det kunne derfor tænkes der var en større overførbarhedsværdi i RFD målingen af knæ fleksionen end i knæ ekstensionen (Shumway-Cook & Woollacott, 2012). Ligesom ved MVC målingerne, tænkes den formodede større kraftreserve i deltagernes knæfleksorer, at give en bedre forudsætning for at øge RFD efter 6 ugers styrketræning (Schibye & Klausen, 2011). Forskellen mellem procentændringen af RFD i knæ fleksion og Side 42 af 69

43 knæ ekstension kan derfor muligvis skyldes en forskel i kraftreserven mellem fleksorer og ekstensorer Modstridende evidens Et systematisk review af (Mockford & Caulton, 2008) konkludere at styrketræning til CP har en positiv effekt på styrke, gang og funktion. Det systematiske review lod sig ikke afgrænse til bestemte målinger af muskelstyrke, gang eller funktion, men medtog studier der undersøgte enhver form for styrketræning, som mindst omfattede et ben, på borgere med CP, der havde en selvstændig gangfunktion. 9 ud af de 13 studier der blev medtaget viste at styrketræning havde en positiv effekt på styrken. 8 ud af de 9 studier der viste at have effekt på styrken, målte styrken ved dynamiske muskelstyrketest, mens blot et studie målte styrkeforøgelsen som MVC. I de medtagede studier viste styrketræning, at have positive effekter på nogle uspecificerede gangparametre; fire studier vurderede disse parametre ud fra 3D analyser og et studie ved subjektiv visuel ganganalyse. Andre af de medtagede studier vurderede gangen ud fra uspecificerede gangtests på tid, som viste modstridende resultater. Et systematisk review af (Scianni, Butler, Ada, & Teixeira-Salmela, 2009) konkludere at styrketræning ingen signifikant effekt har på muskelstyrke, gang eller funktion hos borgere med CP. Styrken blev i dette review vurderet ud fra MVC, mens gang og funktion primært blev vurderet ud fra 10m gang tests og GMFCS. Reviewet medtog kun kontrollerede studier, der inkluderede borgere med CP, som havde en selvstændig gangfunktion (GMFCS svarende til 1-3). På trods af at de to reviews konklusioner modsiger hinanden, så stemmer resultaterne i begge reviews overens med dette studie resultater. I dette studie er muskelstyrken både målt ved dynamiske muskeltests og MVC målinger, der begge overordnet viser positive ændringer i muskelstyrken. Dog viste MVC målingerne ingen signifikant effekt af 6 ugers progressiv styrketræning. Dette studie fandt i overensstemmelse med det systematiske review af (Scianni, Butler, Ada, & Teixeira-Salmela, 2009) at der ingen signifikant effekt er i 10meters gangtest efter 6 ugers progressiv styrketræning. Derimod fandt dette studie, at 6 ugers progressiv styrketræning havde en signifikant effekt på gangdistancen i en seks min gangtest. At styrketræning har effekt på gangdistancen i 6 min gangtest og ikke ved 10m gangtest, kunne forklarer de modstridende resultater reviewet af (Mockford & Caulton, 2008) fandt ved Side 43 af 69

44 gangtests på tid, der ikke skelnede mellem forskellige gangtests, herunder 10m gangtest og 6min gangtest. 8.0 Konklusion Ud fra resultaterne i dette studie, kan det konkluderes at 6 ugers tung progressiv styrketræning havde en væsentlig og signifikant effekt på gangdistancen, målt ved en 6 min gangtest. Deltagerne forøgede i gennemsnit deres gangdistance med 5%. Studiet fandt ingen væsentlig eller signifikant ændring i ganghastigheden, målt ved 10 meter gangtest. Deltagerne brugte i gennemsnit 2% længere tid om at tilbagelægge 10 meter. Endvidere kan det ud fra studiet konkluderes, at 6 ugers tung progressiv styrketræning havde signifikante effekter i tre ud af ti øvelser af den dynamiske muskelstyrke, herunder dorsal fleksion, benpres og ryg ekstension. Generelt viste målingerne af den dynamiske muskelstyrke, en væsentlig styrkeforøgelse blandt forsøgsdeltagerne, i alle målte dynamiske muskelstyrke tests. Målingerne af deltagernes RFD før og efter seks ugers tung progressiv styrketræning, viste væsentlige forøgelser i både knæ ekstension og knæ fleksion. Ændringerne var lidt større ved knæ fleksion end knæ ekstension, dog var ingen af ændringerne signifikante. 6 ugers tung progressiv styrketræning viste ligeledes væsentlige kraftforøgelser i MVC ved hasecurl på 13 til 26%, dog var ændringerne ikke signifikante. 9.0 Perspektivering I dette studie er effekterne af 6 ugers progressiv styrketræning blevet undersøgt i forhold til muskelstyrke, kraftudvikling og gangfunktion. De målte effektændringer tænkes primært, at være forårsaget af neurale adaptationer. Det kunne derfor være interessant at undersøge hvordan effekterne ændrede sig ved længere tids styrketræning, hvor ændringer i højere grad, også ville omfatte morfologiske ændringer i musklerne. Eftersom der kun var seks deltagere med i studiet, var det ikke muligt at korrelerer muskelstyrken med de to gang tests. Det kunne derfor være interessant at inddrage flere deltagere i studiet, for at undersøge om der var nogen sammenhæng mellem en forøget muskelstyrke og en forbedret gangfunktion. Side 44 af 69

45 Det kunne endvidere være interessant at undersøge effekterne af tung progressiv styrketræning, kombineret med funktionel træning til voksne med CP, med anvendelse af testprotokollen fra dette studie. Derved kan man undersøge om den øgede muskelstyrke i højere grad, kunne overføres og forbedre resultaterne i 10 meter og 6 min gangtest, sammenlignet med alene tung progressiv styrketræning. Et andet interessant aspekt kunne være at undersøge effekterne af tung progressiv styrketræning i forhold til andre aktiviteter end gang på plant underlag, som f.eks. trappegang eller gang på ustabilt og uforudsigeligt underlag. Dette ville samtidig kræve nye valide tests, til at undersøge borgere med CP i andre aktiviteter. Flere af studiets deltagere har under træningsinterventionen udtrykt, at det var hårdt at træne så tungt og intensivt som de gjorde i 6 uger. Det kunne derfor være interessant at undersøge. hvad der motiverede deltagerne til at komme til træning, og hvordan man kunne motivere dem til at fortsætte træningen selvstændigt. I fremtidige studier der undersøger effekten af styrketræning, kunne det være relevant at inddrage andre faggrupper, f.eks. med baggrund i sundhed og ernæring, for at undersøge effekten af en optimal kost kombineret med styrketræning. Ud fra litteratursøgningen i dette studie, er det blevet bekræftet at effekterne af styrketræning til voksne med CP er sparsom, og at der er mange forskellige måder at træne og måle effekterne af styrketræning på (Mockford & Caulton, 2008). Der er derfor behov for flere studier, der undersøger effekterne af styrketræning til voksne med CP. Endvidere bør fremtidige studier have en klar operationel definition af deres styrketræning og målemetoder, således at man kan sammenligne effekterne af forskellige styrketræningsparadigmer. Dette kan gøre det muligt, at finde den mest effektive måde at træne styrketræning på for borgere med CP. Side 45 af 69

46 10.0 Referencer Aagaard, P., Andersen, J. L., Dyhre-Poulsen, P., Leffers, A. M., Wagner, A., Magnusson, S. P., Simonsen, E. B. (2001). A mechanism for increased contractile strength of human pennate muscle in response to strength training: Changes in muscle architecture. The Journal of Physiology, 534(Pt. 2), Aagaard, P., Simonsen, E. B., Andersen, J. L., Magnusson, P., & Dyhre-Poulsen, P. (2002). Increased rate of force development and neural drive of human skeletal muscle following resistance training. Journal of Applied Physiology (Bethesda, Md.: 1985), 93(4), AllPsych. (2011). Research methods - ABAB design in AllPsych online Retrieved 12/21/2012, 2012, from Andersen, L. L., Zeeman, P., Jorgensen, J. R., Bech-Pedersen, D. T., Sorensen, J., Kjaer, M., & Andersen, J. L. (2011). Effects of intensive physical rehabilitation on neuromuscular adaptations in adults with poststroke hemiparesis. Journal of Strength and Conditioning Research / National Strength & Conditioning Association, 25(10), Andersson, C., Grooten, W., Hellsten, M., Kaping, K., & Mattsson, E. (2003). Adults with cerebral palsy: Walking ability after progressive strength training. Developmental Medicine and Child Neurology, 45(4), Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En grundbog (1. udgave ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark. Bojsen-Møller, Jens. Løvind-Andersen, Jesper. Olsen, Steen. Trolle, Mikael. Zacho, Morten. Aagaard, Per. (2006). Dansk idræts-forbund: Styrketræning. Retrieved 11/21/2012, 2012, from Brzycki, M. (1993). Strength testing: Predicting a one-rep max from a reps-to-fatigue. [Journal of Physical Education, Recreation and Dance 64] 1 Side 46 af 69

47 Du, H., Newton, P. J., Salamonson, Y., Carrieri-Kohlman, V. L., & Davidson, P. M. (2009). A review of the six-minute walk test: Its implication as a self-administered assessment tool. European Journal of Cardiovascular Nursing : Journal of the Working Group on Cardiovascular Nursing of the European Society of Cardiology, 8(1), 2-8. Flansbjer, U. B., & Lexell, J. (2010). Reliability of knee extensor and flexor muscle strength measurements in persons with late effects of polio. Journal of Rehabilitation Medicine : Official Journal of the UEMS European Board of Physical and Rehabilitation Medicine, 42(6), Geertsen, S. S., Lundbye-Jensen, J., & Nielsen, J. B. (2008). Increased central facilitation of antagonist reciprocal inhibition at the onset of dorsiflexion following explosive strength training. Journal of Applied Physiology (Bethesda, Md.: 1985), 105(3), Hakkinen, K., Alen, M., Kallinen, M., Newton, R. U., & Kraemer, W. J. (2000). Neuromuscular adaptation during prolonged strength training, detraining and restrength-training in middle-aged and elderly people. European Journal of Applied Physiology, 83(1), Hakkinen, K., Kallinen, M., Izquierdo, M., Jokelainen, K., Lassila, H., Malkia, E.,... Alen, M. (1998). Changes in agonist-antagonist EMG, muscle CSA, and force during strength training in middle-aged and older people. Journal of Applied Physiology (Bethesda, Md.: 1985), 84(4), Hansen, H. (2012). 10-meter gangtest - danske fysioterapeuter Retrieved 11/22/2012, 2012, from Hansen, H. (2012). Seks minutters gangtest - danske fysioterapeuter. Retrieved 11/22/2012, 2012, from Side 47 af 69

48 Jeglinsky, I., Surakka, J., Carlberg, E. B., & Autti-Ramo, I. (2010). Evidence on physiotherapeutic interventions for adults with cerebral palsy is sparse. A systematic review. Clinical Rehabilitation, 24(9), doi: / Kruse Marie. (2007). Fleksjob til spastikere giver økonomisk gevinst Retrieved 11/21/2012, 2012, from tal for folkesundhed/ugens tal/19_2007.aspx Lieber, R. L., Steinman, S., Barash, I. A., & Chambers, H. (2004). Structural and functional changes in spastic skeletal muscle. Muscle & Nerve, 29(5), doi: /mus Litteraturvurdering Retrieved 11/22/2012, 2012, from og kvalitet/evidens og metode/litteraturvurdering.aspx Lorentzen, J., Grey, M. J., Crone, C., Mazevet, D., Biering-Sørensen, F., & Nielsen, J. B. (2010). Distinguishing active from passive components of ankle plantar flexor stiffness in stroke, spinal cord injury and multiple sclerosis. Clinical Neurophysiology, 121(11), Lund, H. (1998). DOMS den forsinkede muskelømhed. Retrieved 12/18/2012, 2012, from Lund, Hans. & Røgind, Henrik (Ed.). (2004). Statistik i ord (1 udgave ed.). København: Munksgaard Danmark. Martin, L., Baker, R., & Harvey, A. (2010). A systematic review of common physiotherapy interventions in school-aged children with cerebral palsy. Physical & Occupational Therapy in Pediatrics, 30(4), Mette Kliim-Due,. (2007). Gross motor function classification system expanded and revised. Retrieved 12/14/2012, 2012, from Mockford, M., & Caulton, J. M. (2008). Systematic review of progressive strength training in children and adolescents with cerebral palsy who are ambulatory. Pediatric Side 48 af 69

49 Physical Therapy : The Official Publication of the Section on Pediatrics of the American Physical Therapy Association, 20(4), Narici, M. V., Hoppeler, H., Kayser, B., Landoni, L., Claassen, H., Gavardi, C., Cerretelli, P. (1996). Human quadriceps cross-sectional area, torque and neural activation during 6 months strength training. Acta Physiologica Scandinavica, 157(2), Ross, S. A., & Engsberg, J. R. (2007). Relationships between spasticity, strength, gait, and the GMFM-66 in persons with spastic diplegia cerebral palsy. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 88(9), doi: /j.apmr Schibye, B., & Klausen, K. (2011). Menneskets fysiologi: Hvile og arbejde (3. udgave ed.). Kbh.: FADL. Scianni, A., Butler, J. M., Ada, L., & Teixeira-Salmela, L. F. (2009). Muscle strengthening is not effective in children and adolescents with cerebral palsy: A systematic review. The Australian Journal of Physiotherapy, 55(2), Shumway-Cook, A., & Woollacott, M. H. (2012). Motor control: Translating research into clinical practice (4. ed. ed.). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. Sonne-Holm, Stig. Taudorf, Karen. Bencke, Jesper. Rasmussen, Helle. (2009). Cerebral parese behandlingsmuligheder og regimer. Retrieved 11/21/2012, 2012, from Spastikerforeningen. (2012). Hvad er CP Retrieved 11/21/2012, 2012, from Spastikerforeningen. (2012). Voksen med cerebral parese.pdf. Retrieved 11/22/2012, 2012; df Side 49 af 69

50 Stackhouse, S. K., Binder-Macleod, S. A., & Lee, S. C. K. (2005). Voluntary muscle activation, contractile properties, and fatigability in children with and without cerebral palsy. Muscle & Nerve, 31(5), Sundhedsstyrelsen. (2012). Litteraturvurdering. Retrieved 11/22/2012, 2012, from og kvalitet/evidens og metode/litteraturvurdering.aspx Sundhedsstyrelsen. (2012). Søgeresultat for cerebral parese. Retrieved 11/28/2012, 2012, from parese Thorborg, K., Bandholm, T. (2010). Måling i muskelstyrke i klinisk praksis. Retrieved 12/11/2012, 2012, from Van Hedel, H. J., Wirz, M., & Dietz, V. (2005). Assessing walking ability in subjects with spinal cord injury: Validity and reliability of 3 walking tests. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 86(2), Side 50 af 69

51 11.0 Bilag Bilag A MVC r. KE pre Højre KE Venstre KE Højre KF Venstre KF 1_ ,6 107,8 46,5 35,0 2_ ,4 309,7 104,2 116,3 3_ ,3 178,9 46,2 108,7 4_ ,3 128,2 12,5 13,4 5_ ,1 62,6 88,6 67,5 6_008 Average 171,3 157,4 59,6 68,2 SD 27,4 94,8 36,7 44,9 T-test r. KE posefter Efter Efter Efter 1_ ,7 99,9 77,2 52,2 2_ ,5 257,1 98,7 106,5 3_ ,7 231,6 88,7 114,6 4_ ,7 152,7 28,6 24,4 5_ ,4 77,2 81,3 87,9 6_008 Average 166,2 163,7 74,9 77,1 SD 28,5 79,1 27,2 38,0 Ttest 0,70 0,74 0,19 0,17 % of pre -3% 4% 26% 13% Side 51 af 69

52 Bilag B, vurdering af review Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Mockford, M., & Caulton, J. M. Systematic review of progressive strength training in children and adolescents with cerebral palsy who are ambulatory Tidsskrift, år: Pediatric Physical Therapy, 2008 Checkliste udfyldt af: Nick Breckling & Enes Lagumzjia 1. Intern pålidelighed Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Tilstrækkelig opfyldt: Det er en meget relevant klinisk problemstilling studiet undersøger, men afgrænsningen er lidt upræcis ved at den vurdere styrketræningens effekt på function som ikke er nøjere defineret. I høj grad opfyldt. Søgningen, vurderingen og afgrænsningen af de artikler er nøje beskrevet I høj grad opfyldt. De søgte i mange databaser, som Embase, Medline, Pubmed, Cochcrane og mange flere, samt anvendte relevante og omfattende søgeord, og lod sig ikke afgrænse ift sprog. I høj grad opfyldt. De har anvendt The Maastricht-Amsterdam List (MAL) quality assessment tool, til at vurdere artiklerne Ikke opfyldt. Den forholder sig kun til styrke, gang og funktions tests Side 52 af 69

53 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? Tilstrækkeligt opfyldt. Der er få studier på området, og metaanalysen har derfor bred definition af interventionen, hvorfor denne kan variere imellem studierne 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? Dårligt opfyldt. Det er diskuterbart hvorvidt konklusionen om styrketræning forbedrer gangen hos folk med CP, kan udledes af de medtagede studiers resultater. De to andre parametre analysen konkludere på kan fint udledes af studierne 2. Overordnet bedømmelse af ANALYSEN/ARTIKLEN I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken retning kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.2 Er analysens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? Næsten. Reviewet har børn og unge som målgruppe, hvorimod vores MTV har voksne. Reviewet vurdere effekten af interventionen ud fra samme parametre som vores MTV. 3. Beskrivelse af STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), Kohorte, Case-control undersøgelser). 13 studier, heraf: 5 RCTs, 8 non-controlled studies. Alle studierne anvendte objektive målemetoder Side 53 af 69

54 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? I hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Styrketræning som primær intervention. Interventionen blev ikke defineret nøjere. Styrke, gang og funktion. Ja er der. Gik i retning af effekt for interventionen. Nej der nævnes ingen confoundre. Dog angives det om testerne var blindede eller ej. studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen children and adolescents (4 til 20 år) with cerebral palsy (CP) who are ambulatory de skulle have en selvstændig gangfunktion Ikke angivet eller afgrænset i metaanalysen. praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER Side 54 af 69

55 Bilag C Testprotokol for 6 minutters gangtest 6 minutters gang-test: Anvendt gangredskab: Resultat i antal meter: Sæt streg pr 25 meter: Startposition: FP står ved startstregen med begge fødder tæt ved stregen uden at røre denne. Gangredskab må gerne stå på den anden side af stregen. Testeren står ved siden af patienten og udpeger banen. Instruktion Kan du se keglen her og derovre? Du skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Du skal gå rundt om de 2 kegler i hver ende. Du må holde pause stående undervejs, men du må ikke sætte dig. Sætter du dig er testen ikke gennemført. Du skal ikke tale under testen Hvert minut siger jeg hvor lang tid, der er gået og du skal ikke svare mig. Det skal være sådan at du efter 6 minutter har gået så langt det er muligt for dig. Har du spørgsmål? Når jeg siger klar, parat, start må du starte med at gå Er du klar? Kommando Klar- parat- start I løbet af testen Registrer antallet af omgange løbende Side 55 af 69

56 Orienter FP hvert minut om tiden: Det ser godt ud, der er nu gået x minutter eller det går godt, der er nu gået x minutter. Orienteringen skal være neutral og rolig Når de 6 minutter er gået siges stop Der måles hvor langt FP har gået fra sidste kegle og den samlede længde udregnes. Registrer den samlede distance i meter. Side 56 af 69

57 Bilag D Testprotokol for 10 meter gang test 10 meter gang-test: Anvendt gangredskab: Resultat i sekunder: Startposition Forsøgspersonen står ved startstregen med begge fødder tæt ved stregen uden at røre denne. Gangredskab må gerne stå på den anden side af stregen. Testeren står ved siden af forsøgspersonen og udpeger målet. Instruktion Kan du se målet derovre? Når jeg siger klar, parat, start skal du gå over til målet så hurtig du kan men samtidig skal du føle dig sikker. Jeg går ved siden af dig, men vi taler ikke sammen. Er du klar? Kommando Klar- parat- start Tidsmåling Stopuret starter på start Stopuret stoppes når tåspidsen af første fod rører eller passerer 10 meter mærket, men FP fortsætter mod målet. Side 57 af 69

58 Bilag E RFD målinger r. KE pre 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,4 169,2 116,8 83,7 2_ ,0 124,3 158,7 511,5 3_ ,0 394,6 407,3 372,8 4_ ,6 313,3 357,3 323,0 5_ ,1 197,4 200,1 226,0 6_008 Average 190,0 239,7 248,0 303,4 SD 72,9 111,2 127,3 160,3 r. KE post 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_002 84,2 174,3 453,8 436,6 2_ ,9 731,7 746,8 730,7 3_ ,1 834,4 583,7 499,8 4_006 94,1 108,2 277,4 333,6 5_ ,9 342,6 360,6 363,5 6_008 Average 343,4 438,3 484,5 472,8 SD 268,3 328,2 185,6 158,0 T-test 0,242 0,247 0,099 0,040 % of pre 81% 83% 95% 56% Side 58 af 69

59 l. KE pre 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,8 516,7 458,2 290,3 2_003 67,5 127,0 426,0 928,4 3_ ,8 772,0 693,4 505,5 4_ ,6 204,1 212,6 209,8 5_ ,0 118,8 105,7 86,6 6_008 Average 286,7 347,7 379,2 404,1 SD 231,5 287,4 229,0 330,4 l. KE post 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,3 128,1 120,9 94,4 2_ ,1 602,8 1042,8 903,2 3_ ,9 1565,9 1069,6 712,2 4_ ,6 413,2 480,1 398,6 5_ ,4 229,2 220,9 189,6 6_008 % af pre 125% 69% 55% 14% Average 646,5 587,8 586,9 459,6 SD 858,6 576,0 448,1 343,0 T-test 0,325 0,290 0,261 0,501 % of pre 125% 69% 55% 14% Side 59 af 69

60 r. KF pre 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,7 163,9 46,0 163,4 2_003 7,3 14,6 27,4 65,3 3_004 64,3 73,6 70,2 73,5 4_006 6,0 3,1 1,7 2,9 5_007 71,0 79,6 93,6 105,0 6_008 Average 68,2 66,9 47,8 82,0 SD 76,0 64,1 35,9 58,7 r. KF post 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,1 122,6 57,4 125,7 2_003 61,2 61,9 56,0 107,4 3_ ,3 401,1 246,0 225,1 4_006 48,2 49,3 50,1 59,3 5_ ,0 146,5 188,7 241,3 6_008 Average 143,2 156,3 119,6 151,7 SD 105,3 142,8 91,5 78,4 0,181 0,226 0,072 0,112 Side 60 af 69

61 % of pre 110% 133% 150% 85% l. KF pre 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_ ,7 106,0 72,2 112,4 2_ ,7 128,5 190,7 352,7 3_ ,7 190,0 252,6 243,7 4_006 12,1 7,3 9,8 13,8 5_ ,0 98,5 76,1 73,9 6_008 Average 112,9 106,1 120,3 159,3 SD 58,5 65,9 98,7 137,1 l. KF post 0-30 ms 0-50 ms ms ms 1_002 79,0 83,5 77,9 104,1 2_ ,4 119,7 192,2 381,1 3_ ,7 490,8 505,4 423,7 4_006 25,1 15,6 22,9 40,2 5_ ,4 130,5 159,9 181,6 6_008 Average 148,7 168,0 191,6 226,2 SD 152,6 185,9 187,7 169,2 0,578 0,363 0,210 0,121 % of pre 32% 58% 59% 42% Side 61 af 69

62 Bilag F, RM beregning DF dx Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM 1 5,4 6 6,3 11, ,1 2 3,5 13 5,3 7,0 11 9,7 3 4,6 13 6,9 5,9 15 9,7 4 2,5 3 2,6 3,0 11 4,2 5 8, ,8 9,8 7 11,8 6 3,2 16 5,5 8, ,5 Average 4,6 10,2 6,2 7,6 11,8 11,0 SD 2,0 4,9 2,7 3,1 3,0 4,3 T-test 0,0456 DF sin Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , ,3 2 2,3 10 3,1 6,1 10 8,2 3 7, ,1 12, ,6 4 1,6 7 1,9 2,6 9 3,4 5 2,6 9 3,4 4,8 10 6,4 6 2,5 16 4,3 8, ,0 Average 4,8 11 6,9 7,5 13,3 12,6 SD 4,2 3,1 6,1 3,7 5,1 8,0 T-test 0,1896 Side 62 af 69

63 BP dx Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,6 Average 57,8 8,5 73,1 72,2 10,2 97,0 SD 9,7 3,3 7,8 7,9 1,0 8,7 T-test 0,0005 BP sin Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,9 Average 62,3 8,8 82,7 77,7 9,8 105,5 SD 13,2 4,5 26,8 24,4 2,2 41,5 T-test 0,286 Side 63 af 69

64 PF dx Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,6 Average 29,2 9,5 39,5 45,5 11,2 63,4 SD 13,0 2,3 20,3 15,1 1,0 20,3 T-test 0,069 PF sin Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,6 Average 24 10,8 33,7 40,7 11,5 58,0 SD 18,9 2,4 27,5 15,6 2,1 21,7 T-test 0,121 Side 64 af 69

65 Hase dx Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,7 Average 17 13,7 27,0 27, ,8 36,7 SD 8,0 3,6 12,5 6, ,5 7,8 T-test 0,139 Hase sin Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,0 Average 16,3 10,3 21,7 27,5 9,8 36,4 SD 10,1 4,1 12,5 9,4 2,9 11,4 T-test 0,0598 Side 65 af 69

66 Mave curl Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,1 Average 22,5 14,8 36,5 32,7 9,5 43,2 SD 11,4 4,8 14,4 13,9 2,3 19,3 T-test 0,515 Ryg ext Uge 1 (kg) Uge 1 (reps) Uge 1_1 RM Uge 6 (kg) Uge 6 (reps) Uge 6_1 RM , , , , , , , , , , , ,1 Average 12,2 10,3 16,2 17,8 11,2 25,1 SD 5,7 2,3 7,0 1,6 2,2 3,2 T-test 0,018 Side 66 af 69

67 Bilag G Søgning om styrketræning til CP Formålet med denne søgning, var at finde styrketræningens effekter på borgere med CP. Nedenfor ses søgematrixen og søgestrengen, der blev anvendt til at udvælge relevante artikler om styrketræning til CP. I søgestrengen søgte vi i henhold til søgematrixen på diagnosebetegnelserne, kombineret med synonymer for styrketræning ved anvendelse af AND. I søgestrengen afgrænsede vi os til de seneste 10 år, for at være opdateret med den nyeste viden, i takt med teknologiens udvikling og fordi søgningen gav 152 artikler. Vi valgte at artiklerne skulle omhandle mennesker over 19 år, med udgangspunkt i vores studies formål, om at undersøge styrketræningseffekten til voksne med CP. Da vores studie er kvantitativt, valgte vi ydermere at afgrænse os til reviews, der ligger højest i evidens hierarkiet og sammenholder flere studier. Reviews vil derfor give det bredeste, mest valide og reliable svar på styrketræningens effekter til CP. Søgestrengen nedenfor resulterede i 7 artikler, hvoraf vi udvalgte 3. Vi udvalgte artikler ud fra følgende kriterier: Muscle stengthening eller strength training skulle indgå i titel eller abstract Interventionsgruppen skulle have CP som primær diagnose Vi udvalgte: Evidence on physiotherapeutic interventions for adults with cerebral palsy is sparse. A systematic review Muscle strengthening is not effective in children and adolescents with cerebral palsy: a systematic review Systematic review of progressive strength training in children and adolescents with cerebral palsy who are ambulatory Side 67 af 69

68 Diagnosebetegnelse Trænings synonymer Studie type CP Rehabilitation Review Cerebral Palsy Strength training RCT Congenital Cerebral Physical therapy Palsy Diplegic Infantile Exercise therapy Cerebral Palsy Spastic Cerebral Palsies Spastic Cerebral Palsy Side 68 af 69

69 Søgning af neurale og muskulære ændringer hos borgere med CP Diagnose betegnelserne Struktur / mekanisme Ændringer Cerebral Palsy Functional Changes Spastic Structural adaptions Spastic Cerebral Palsy Muscle CP Neural Mesh ord under Cerebral Palsy Ud fra de 5 artikler vi endte med efter brug af overstående søgestreng, udvalgte vi en artikel på baggrund af overskrifter og abstracts som skulle indeholde følgende: En af diagnose betegnelserne ud fra søgematrixen. Der måtte ikke indgå nogen interventionsformer i hverken overskrift eller abstract Abstract eller overskrift skulle indeholde strukturelle, eller funktionelle ændringer i muskler eller nervesystem. Grunden til at disse kriterier er ønsket opfyldt er at vi gerne vil vide noget om hvordan vævet er påvirket hos borgere med CP uden nogen form for påvirkning af medikamenter eller anden behandling. Vi udvalgte: Structural and functional changes in spastic skeletal muscle Side 69 af 69

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese 02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår

Læs mere

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Styrketræning og ældre

Styrketræning og ældre Styrketræning og ældre Generel introduktion til styrketræning Fysisk kapacitet og ældre Hvorfor styrketræning hos ældre? funktionel kapacitet Træningsvejledning og ældre Testmetoder til styrke og effekt

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Rehabilitering af patienter med prostatakræft Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Styrketræning. Fagligt inspirationsmateriale

Styrketræning. Fagligt inspirationsmateriale Fagligt inspirationsmateriale Styrketræning Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 8 af 9 Denne folder er en del af et fagligt

Læs mere

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne??? Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese Styrketræning til børn med cerebral parese - overvejelser om implementering og gennemførelse Torsdag d. 15. November, 2007 1 Indhold Styrketræning til børn med cerebral parese implementering Styrketræningsprojekt

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE Primære mål At implementere styrketræning som en del af det samlede tilbud til børn og unge med CP i IKH. Sekundære mål At dokumentere eventuelle ændringer

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Behandling af lumbal spinalstenose

Behandling af lumbal spinalstenose Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

En nøgle til motivation

En nøgle til motivation En nøgle til motivation Intensiv styrketræning kombineret med træning på løbebånd ser ud til at forbedre gangfunktionen og det fysiske aktivitetsniveau hos mennesker med en hemiplegi. En "memory key",

Læs mere

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese

Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese Masterprojekt Helle Mätzke Rasmussen Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese Afleveret 3. august 2009 Vejleder: Studielektor Morten Zacho Master i

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med

Læs mere

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter

Læs mere

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning En gruppe ældre forbedrede muskelfunktionen markant efter eksplosiv styrketræning. Evnen til at aktivere musklerne hurtigt er vigtig for at forebygge

Læs mere

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning

Læs mere

Styrketræning i teori & praksis

Styrketræning i teori & praksis Styrketræning i teori & praksis Et oplæg til inspiration og debat Fysioterapeut Henrik Hansen Dagens Program Aldring og funktionsevne. Definition af styrketræning Aldring og sarcopeni Fysiologiske effekter

Læs mere

Hvordan er styrken efter en apoplexi? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning?

Hvordan er styrken efter en apoplexi? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning? Hvad er styrketræning? Hvordan er styrken efter en apoplexi? Officielle anbefalinger? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning? Træning, der via ændringer i det neuromuskulære system medfører øget

Læs mere

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Kapitel 2. Periodisering og progression

Kapitel 2. Periodisering og progression Kapitel 2 Hvad og hvordan man skal træne for at få et optimalt udbytte af sin styrketræning, afhænger først og fremmest af træningserfaring og træningsniveau. Der skal også tages stilling til, hvad man

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Styrketræning. Lars Olesen

Styrketræning. Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen 2014 Lars Olesen Indhold Eksplosiv styrketræning..................................... 1 Myter om styrketræning.................................... 1

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

KOL-REHABILITERING Korsika 2016 KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder

Urininkontinens hos kvinder Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese 31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.

Læs mere

Den fysiske rettesnor

Den fysiske rettesnor Den fysiske rettesnor Denne fysiske rettesnor er et forsøg på at ensrette den fysiske træning i Roskilde Håndbold. Det er i denne forbindelse vigtigt at være bevidst om, at alle ikke er lige fysisk udviklet,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere