Musen og elefanten. En mikroanalyse af gentrificering på Vesterbro. Udarbejdet af: Viggo Vikmann Pedersen Jacob Kastrup Haagensen Helle Dalsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musen og elefanten. En mikroanalyse af gentrificering på Vesterbro. Udarbejdet af: Viggo Vikmann Pedersen Jacob Kastrup Haagensen Helle Dalsgaard"

Transkript

1 Musen og elefanten En mikroanalyse af gentrificering på Vesterbro Udarbejdet af: Viggo Vikmann Pedersen Jacob Kastrup Haagensen Helle Dalsgaard Vejleder: Jesper Visti Hansen Socialvidenskab modul Roskilde Universitetscenter

2 Forord Vi har alle tre projektforfattere, Helle Dalsgaard, Jacob Kastrup Haagensen og Viggo Vikmann Pedersen, fulgt nøjagtigt de samme kurser på SV1 såvel som på SV2. Vi har således fulgt Kursus på socialvidenskab modul 1, Kursus på socialvidenskab modul 2, værkstedseminaret om Moderne byrum i forandring samt redskabsfaget Casestudier på både SV1 og SV2, og på SV2 har vi fulgt kurset i Tværfag. Vi vil i øvrigt gerne benytte dette forord til at takke vores vejleder på modul 1 Anni Greve og vores vejleder på modul 2 Jesper Visti Hansen. En note til vores henvisninger i projektet: Når vi henviser til vores observationsnotater henviser vi til notaternes forfatter og dato (fx Jacob 17.2.) og ikke til Bilag 1, hvori disse er placeret. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 Problemfelt... 5 En indledning... 5 Problemstilling... 6 Problemfomulering...12 Metode...13 Design...13 Kapitelgennemgang...13 Casestudie som analysestrategi...15 Repræsentativitet ved et casestudie...15 Udvælgelsesstrategi...17 Fravalg...18 Forskningsteknikker i casestudiet...19 Observationernes form og fokus...19 Ekskurs om etnometodologien som fænomenologisk-hermeneutisk metode...21 Uddelegering af enhederne...23 Antallet af observatører...24 Interviews/samtaler...25 Etiske overvejelser i forbindelse med observationerne...26 Noteteknikker...26 Teorivalg, anvendelse og præsentation...27 Goffman: En måde at forstå og erfare det sociale livs orden...28 Samhandlingsordenen...29 Den løse kobling mellem mikro- og makroniveau...30 Færdselsreglerne...31 Byens sociale drama...32 Sociale enheder...34 Selvets territorier...36 Den fremmede...39 Mixofobi og mixofili...42 Gentrificering...44 Diskussion af gentrificeringsbegrebets betydning...45 Gentrificeringsteori...46 Teorien om rentegabet...48 Afindustrialisering og en ny urban klasse...49 Ændringer i konsum og reproduktion...51 Kulturel kapital...54 Et transatlantisk gab?...56 Kontekst...58 København...58 Betydningen af Vesterbro for vores projekt...60 Vesterbro...65 Forlystelseskvarteret bliver til...65 Borgerskabets forlystelsesliv...69 Flugten fra stenbroen...70 Det nye Vesterbro...72 Forlystelseslivet på det nye Vesterbro...73 I stenbroens ånd?...74 Opsamling på Vesterbro

4 Caseanalyse...83 Beskrivelse af vores tre cases...83 Bodega Dagen på Bodega Fortællingen om Bodega Mc.Kluud...87 Dagen på Mc.Kluud...88 Fortællingen om Mc.Kluud...89 Bang & Jensen...90 Fortællingen om Bang & Jensen...93 Sociale enheder på de tre udskænkningssteder...94 Entréer på de tre udskænkningssteder...95 Alene-entréer...95 Sammen-entréer...97 De sociale enheders adfærd...99 Alene-enheders adfærd...99 Stamkundefællesskaber...99 Den singulære sociale enhed på Bodega Hierarki i den singulære sociale enhed Mc.Kluud Sammen-enheders adfærd Samtalereservater Fremmedhed i det sociale liv Kurmageri mellem kønsmæssigt homogene sammen-enheder Kønsmæssigt heterogene sammen-enheders kurmageri Mixofili i det sociale liv Beskrivelse af aftenen Analyse af eksemplet Mixofobi i det sociale liv Fyraftensbrandertens kollision med Bang & Jensen Gymnasiedrengene spillet ud på Bodega Territorialkonflikt på Mc.Kluud En ekskurs om toilettet som heterotopi Opsamling på analyse De to sæt færdselsregler café værtshus Integration og segregering i det sociale liv En metodisk gevinst Elefanten set fra musens perspektiv Reproduktion og drømmelandskaber Udskænkningssteder som steder for møder med ligesindede Segregering og integration Den nye urbane elite Rentegabet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Observationsnoter Bilag 2: Kort Bilag 3: Karteringsnoter Bilag

5 PROBLEMFELT En indledning Den skarpt smagende, mørkegrønne ruccolasalat er ikke længere den korrekte målestok for, hvor smart et kvarter og dets beboere er blevet. De har den alle vegne. Man skal ud i yderligheder for at teste, hvor på mondænitets-skalaen en bydel befinder sig: Kan man få koldpresset, økologisk tidselolie? Har de Max Harvelaar-bananer, hjertemuslinger, friskbagte durumbrød, chokolade med et højt kakaoindhold, ordentlige cigarer, designertøj og minimalistiske, italenske lamper? På Vesterbro findes det nu. Alt kom flyvende på et par år. [ ] Vesterbro skifter ansigt og beboere. Folk taler ligeud om det gamle og det nye Vesterbro. Det rigtige og det forkerte. De er bekymrede og begejstrede. Bydelen er i færd med at slå en kolossal kolbøtte, som for alvor satte sig i bevægelse i 1998 og ruller i takt med byfornyelsen. [ ] I begyndelsen, da Vesterbro blev bygget i en liberalistisk rus fra 1870 til 1900, boede arbejderne tæt i alle de små lejligheder. Så flyttede de i parcelhuse i Rødovre og andre steder i 1960erne og 70erne, og den enlige, ufaglærte arbejder på bistandshjælp blev tilbage med sin store hund i byens billigste lejlighed uden bad og toilet. Han var vokset op på stedet eller på Nørrebro, stemte rødt og nej og drak øl. Vesterbro forslummede mere og mere op mod 1990erne, hvor Nordeuropas mest omfattende byfornyelse gik i gang og sendte kvarteret ud i meget smukkere udseende og en højere husleje. Den nye beboer er en ung kvinde med studentereksamen og på vej til noget mere. Hun spiser økologisk, cykler og bor i en toværelses med bad og toilet. Den koster næsten det dobbelte af bistandsmodtagerens gamle lejlighed. [ ] [Den gamle og den nye beboer] lever stadig ved siden af hinanden sammen i brokvarteret, hvis styrke og tiltrækning netop er det blandede. Man finder ikke en vesterbroer der ikke nævner netop dét som det første. Her bor ikke én slags mennesker. Det er ikke afgjort, hvem af de to den gamle eller den nye beboer der skal herske over bydelen eller om det er muligt for dem begge at bo der på én gang sammen med pædagoger, funktionærer, socialarbejdere og bohemer. Vesterbro beskrevet af Pernille Stensgaard (2002): København folk og kvarterer 5

6 Problemstilling Der er inden for de sidste ti år blevet produceret meget forskning om Vesterbro, som især har fået øget opmærksomhed på grund af byfornyelsen og de forandringer bydelen har gennemgået, som beskrevet i citatet ovenfor. Forskningens fokus har varieret, men gennemgående temaer har bl.a. været konflikter i forbindelse med beboerudskiftningen og ændringer i hverdagslivet (fx Dengsøe, 2000; Christensen, 2003), påvisning og undersøgelser af selve beboerudskiftningerne (fx Mazanti & Henriksen, 1997; Statens Byggeforskningsinstitut, 1998) samt evalueringer af byfornyelsesprocessen (fx Hagemann, 2002; Mazanti & Henriksen, 1997). Vi mener derfor, at disse temaer er blevet behandlet tilstrækkeligt; byfornyelsesprocessens problemer i forbindelse med demokratisk indflydelse er blevet påpeget (fx Hagamann, 2002) og beboerudskiftningen ligeså (fx Mazanti & Henriksen, 1997; Statens byggeforskningsinstitut 1998). Den byudvikling, Vesterbro har gennemlevet, er ikke et unikt fænomen, og gentrificering 1 har inden for den socialvidenskabelige verden været et omdiskuteret fænomen igennem de sidste 30 år (jf. Wessel, 1988; Munk, 1998). Teorigenereringen har været præget af metodologiske uenigheder (særligt mellem marxister og ikke-marxister), og forsøg på at tilvejebringe en teori, der har kunnet favne hele gentrificeringsfænomenet, har endnu ikke været tilfredsstillende. Hamnett (1991) karakteriserer - med henvisningen til Aesobs fabel om de blinde mænd og elefanten - debatten mellem forskningsfeltets positioner som en hob blinde mænd, der hver i sær står med én af elefantens legemsdele ved hånden og hver især prøver at gætte sig til, hvad det er for en ting, de rører ved, alt imens de diskuterer dette hæftigt. Vi har derfor valgt at sætte ind andetsteds, nemlig ved at undersøge det konkrete levede sociale liv på Vesterbro med en mere mikrosociologisk tilgang. Vi mener, at hvis vi skal kunne bidrage med noget væsentligt nyt både om Vesterbro og om gentrificering som sådan, er et sådant valg en oplagt mulighed. Vores indgangsvinkel til at studere gentrificeringen ligger naturligvis ikke langt fra den mere hverdagslivsprægede forskning, men metodisk har vi valgt en radikalt anderledes vej for på denne måde at kunne bidrage med nye vinkler. De metodiske indgangsvinkler, som den tidligere forskning i Vesterbro har 1 Gentrificering er den videnskabelige term for den proces Vesterbro gennemlever. Begrebet, der i en stærkt forenklet og populærer form henviser til middelklassens overtagelse af et gammelt arbejderkvarter, vil blive behandlet mere grundigt i kapitlet Gentrificering, hvor både definitionen, betydningen og teorierne bag vil blive diskuteret. 6

7 benyttet sig af, kan groft sagt deles op i to lejre. Den ene er meget kvantitativ og dækker mest forskning omhandlende en beboerudskiftning og grundige analyser af flyttemønstre (fx Manzanti & Henriksen, 1997; Statens byggeforskningsinstitut, 1998). Kvantitative surveys, som fx den Statens byggeforskningsinstitut (1998) har udført, giver et indblik i kvantum og størrelse, og derved et godt, præcist og fyldestgørende indtryk af omfanget af fraflytninger på Vesterbro, hvorimod de ikke siger meget omkring forandringer i selve det levede liv på Vesterbro. Den anden er hverdagslivsforskning, hvor den fremherskende metodiske indgangsvinkel har været kvalitative interviews med beboere nye som gamle - for på den måde at fortælle noget om forandringerne på Vesterbro (jf. Dengsøe, 2000; Christensen, 2003). Denne metode har været givtig i hverdagslivsforskningen, og Dengsøe (2000) finder fx frem til fire forskellige beboertyper på Vesterbro med forskellige forestillinger om og indstillinger til livet på Vesterbro. Vi mener imidlertid, at fokus for denne metodiske indgangsvinkel også overser nogle andre aspekter af livet på Vesterbro. Brugen af beboernes fortællinger er kun én vinkel på - eller én måde at fortælle om - det levede liv på Vesterbro, og der er en klar forskel på at undersøge, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort. Her trækker vi på en inspiration fra den franske filosof Michel de Certeau, der i bogen The Practice of Everyday Life (1984) bl.a. ser på det at bevæge sig rundt i byen: It is true that the operation of walking on can be traced on city maps in such a way as to transcribe their paths (here well-trodden, there very faint) and their trajectories (going this way and not that). But these thick or thin curves only refer, like words, to the absence of what has passed by. Surveys of routes miss what was: the act itself of passing by. (Certeau, 1984:97) Hvor de førnævnte hverdagslivsforskere sætter fokus på beskrivelser af ruterne, vil vi sætte fokus på selve gangen, og på den måde håber vi at kunne bidrage med nye perspektiver på både gentrificeringsforskningsfeltet og på Vesterbro. Certeaus fokus på gadeplanet kommer grundlæggende af hans skelnen imellem to forskellige måder at se på byen. Den ene er som en voyeur, der beskuer (Certeau eksemplificerer dette ved at bringe et eksempel med at se byen fra toppen af en skyskraber); den anden måde er som Wandersmänner, en fodgænger på gadeplan (Certeau, 1984:91-93). Certeau mener, at der grundlæggende findes et misforhold imellem disse to måder at anskue byen på. Den første gør byen til en grundlæggende idé om orden; om byen som et universelt 7

8 og anonymt subjekt, som styres af en grundlæggende diskurs, som er panoptisk 2 og totaliserende (Certeau, 1984:93-96). Men på gadeplan findes derimod modsætningsfulde bevægelser, der: ( ) counterbalance and combine themselves outside the reach of panoptic power (Certeau, 1984:95). Og Certeau mener videre: Beneath the discourses that ideologize the city, the ruses and combination of powers that have no readable identity proliferste; without points where one can take hold of them, without rational transparancy, they are impossible to administer. (Certeau, 1984:95) Certeaus pointe er, at en by, som på overfladen (set ovenfra) kan have en bestemt orden, ikke nødvendigvis styres af den samme orden, når man betragter byens daglige praksisser i øjenhøjde. Vi mener, at et af de store problemer ved de eksisterende teorier om gentrificering er det høje abstraktionsniveau, som disse befinder sig på. Mange af de teoretiske bidrag befinder sig nemlig på så generelle niveauer (så høje abstraktioner), at selvom de bidrager til en forståelse af gentrificeringen, er det spørgsmålet, om de kan bruges til en forståelse af gentrificeringen set fra gadeplan. Anskuer vi disse som værende en panoptisk orden (i Certeaus betydning), kan der altså meget vel foregå andre relativt uafhængige praksisser under neden. Det er ligeledes slående, at alle de teorier, som vi er stødt på om gentrificering, tager udgangspunkt i at kunne forklare, hvorfor gentrificering opstår. Det, vi derimod interesserer os for, er, hvad gentrificeringen gør ved det sociale liv. Altså hvordan den sociale orden fungerer nedenunder gentrificeringens økonomisk-strukturelle forandringer. Vi vil således vælge en markant anderledes strategi i vores bidrag til en forståelse af gentrificeringen, end hvad vi hidtil har fundet ud af om forskningsfeltet. Den vej, vi vælger i stedet for de blinde mænds, bliver musens, og det er fra musens perspektiv, at vi vil kigge på gentrificeringens elefant. For at citere Certeau: ( ) one can try another part: one can analyze the microbo-like, singular and plural practices which an urbanistic system was supposed to administer or suppress ( ). (Certeau, 1984:96) Hermed mener vi ikke, at strukturer set fra skyskraberens højere luftlag ikke også muligvis 2 Et begreb som Certeau låner fra Michel Foucaults magtanalyse (Certeau 1984:96). Foucault har i Overvågning og straf (2002) oprindeligt lånt ordet fra Jeremy Benthams fængselsmodel, men bliver i Foucaults optik brugt som en apt illustration på disciplinerende magtteknikker, hvor de få (skjult) overvåger de mange. Denne orden, mener Foucault, er gældende for hele samfundet, således at denne kommer til at foregå via en selvdisciplinering af individet (Foucault 2002: ). 8

9 kan genfindes i hverdagens praksisser, men at dette i givet fald kræver en nærmere undersøgelse. Ikke at vores resultater dermed bliver mere rigtige eller sande, men det, vi mener, er, at vi herved kan frembringe en anderledes forståelse: ( ) [M]ikroanalysen rummer ikke løsningen. Den repræsenterer en bestemt tilgang til et materiale der er i stand til at frembringe nogle troværdige grundbegreber, men man kan ikke dermed anse det problem som man formodes at undersøge, for afgjort. (Goffman, 2004:322) Et vigtigt element, som i høj grad knytter sig til gentrificeringsbegrebet, er klassebegrebet. Det er svært at tale om gentrificering uden ikke også at komme ind på klasseproblematikken, idet der i både definitionen og forståelsen af gentrificering ligger et klart klassebegreb, da der grundlæggende bliver skrevet om middelklassens overtagelse af et arbejderkvarter. For at forstå hvordan klassebegrebet spiller ind i de fleste analyser af gentrificering, vil vi trække på Gary Bridge (1995), der skelner imellem to metodologiske modeller, hvorpå klassebegrebet er blevet brugt i gentrificeringsforskningen (Bridge, 1995: ). Det ene er en klasseanalyse, der tager udgangspunkt i produktionsforholdene. Denne, som har været domineret af marxistisk klassefor-ståelse, opererer med en dialektik mellem kapital og arbejdskraft (deraf en to-klassemodel) som den grundlæggende drivkraft i samfundet. 3 I en sådan skelnen er der ifølge Bridge ikke plads til en tredje selvstændig middelklasse, da analysen foregår inden for produktionssystemet, og middelklassen derfor bliver opfattet som værende repræsentanter for enten kapital eller for arbejdere (altså proletariseret) (Bridge, 1995: ). Den anden (ikke-marxistiske) klasseanalyse opererer med klasser indenfor de sociale formationer og konjunkturer. Den kan ifølge Bridge godt operere med en middelklasse (derved en treklassemodel), da den ikke opererer med en klassedialektik imellem arbejdere og kapital (Bridge, 1995: ). Bridge argumenterer endvidere for, at klasseforståelsen også i høj grad knytter sig til, hvilket abstraktionsniveau man ser gentrificeringen ud fra, og han mener tilsyneladende, at man befinder sig på et højere niveau ved at analysere ud fra en to- 3 Al hidtidige samfunds historie er klassekampens historie (Marx & Engels, 1976:14), som Karl Marx bombastisk udtrykte det i Det kommunistiske manifest. Klassekampens dialektik skal naturligvis ikke kun ses som et fænomen inden for den ortodokse (politiske) marxisme, men skal også forstås som et analytisk redskab og en metodologisk forståelsesramme, som har fokus på modsætninger. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er alle marxistiske forskere, der opererer med klassebegrebet i en så forsimplet form, som den man finder hos Marx & Engels (1976), og som Bridge tilsyneladende skriver om. Et eksempel herpå er Thomas Højrups teori om livsformer. Denne opererer med et noget mere komplekst sammensat klassebegreb (selvom Højrup bruger termen livsform er der en slående lighed imellem denne term og klassebegrebet, da livsform i Højrups teori også er bestemt af ens plads i produktionssystemet) (Højrup, 1984). Bridge (1995) kommer også selv med et eksempel på marxister, der opererer med middelklassen som buffer i mellem arbejder og kapital (Bridge, 1995:237ff). 9

10 klassemodel end ved en fler-klasse model (Bridge, 1995: ). 4 Selvom den ikkemarxistiske klassemodel opererer med tre klasser, mener vi, at også den opstiller en dikotomi imellem den klasse, som rykker ind i kvarteret (gentrifikanterne) og den fortrængte klasse, hvadenten denne (og for den sags skyld også den marxistiske) opererer med klassenuancer eller underdelinger. Denne dikotomi ligger så at sige immanent i gentrificeringsbegrebet uanset ens metodologiske standpunkt. Da klassebegrebet i sig selv er en abstraktion, bliver gentrificeringens immanente modsætning problematisk for os, da denne ikke nødvendigvis (jf. Certeau) er genkendeligt på gadeplan. Vælger vi at arbejde ud fra en klassemæssig forståelse, kommer vores mikroperspektiv på gentrificeringen også til at hvile på den allerede eksisterende klasseorienterede gentrificerings-forskning, som vi netop gerne vil fremføre en kritik af. Dette er i sig selv ikke nødvendigvis problematisk, men det bliver det, i og med vi med Certeau stiller spørgsmålstegn ved koblingen mellem makroperpektiver og mikroperspektiver. Fordelen ved at arbejde med gentrificeringen på et mikroplan er jo netop, at vi derved får et andet perspektiv end skyskraberens. Ydermere bliver det for os - om ikke direkte farligt at forsøge så i hvert fald uklart, hvordan en operationalisering af et klassebegreb skulle foregå på gadeplan (hvadend dette begreb så er marxistisk eller ej). Vi mener derfor, at vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå vi både kan diskutere med gentrificeringsforskningen men samtidig også kan gøre dette på gadeplanets præmisser. Vi har derfor valgt ikke at tage udgangspunkt i klasser, men i stedet vil vi tage udgangspunkt i steder. En vigtigt begrundelse herfor er den, som Kirsten Simonsen fremfører ved udsagnet: [a]l handlen foregår i rum (Simonsen, 1999:5). Rummet og sociale praksiser er uløseligt bundet sammen, da man ikke kan forestille sig sociale handlinger, der ikke foregår i en eller andet form for rum. Også selve ordet rum har den dobbelte betydning, at det både kan referere til et fysisk rum (fx en gade) og til et socialt rum (i betydningen social positionering). 5 Man kunne skrive en større afhandling om rummets begrebshistorie, men det 4 Trods det umiddelbart logiske i en sådan argumentation, er den alligevel problematisk, da der implicit i marxistisk klasseanalyse (jf. dog ovenstående note vedrørende flere klasser inden for marxistisk forskning) ligger et klassebegreb og klassernes dialektiske forhold. Derved bliver marxistisk og ikke-marxistisk forskning i Bridges argumentation inkommensurabelt, idet det gøres umuligt for marxistisk analyse at fungere på et lavt abstraktionsniveau. Bridge argumenterer altså på ingen måde ud fra et neutralt grundlag, men afslører derved, at han læner sig op af det, han selv kalder for ikke-marxistisme. Bridge trækker, ifølge ham selv, på geografen og marxisten David Harvey (sic!) som en kraftig inspirationskilde til denne skelnen (Bridge, 1995:242f). 5 Et eksempel på et sådan opfattelse af socialt rum kan findes i Whilliam Foote Whyte klassiske casestudie, Street Corner Society (1981, [1943]), af en gruppes indbyrdes sociale positioneringer. 10

11 væsentlige for os er, at der på det seneste i hvert fald indenfor socialforskningen og filosofien er leveret en række forsøg på at gøre op med rummet forstået som en rent fysisk kategori. Denne forståelse af rummet kan mindst spores tilbage til Descartes, som opererer med to forskellige former for væren, res cogitans, den tænkende substans, og res extensa, den udstrakte substans (Descartes, [1641], 1998). 6 Denne dualisme placerer alt, hvad der hidrør rum i kategorien af udstrakt substans, og alt sjæleligt (og således også alt socialt) i kategorien af den tænkende substans. Mange af de teoretikere, vi i dette projekt gør brug af (fx Simonsen, 1999, Massey, 1997, Bourdieu, 1996 og Latour, 1993), forsøger at gøre op med denne skarpe dualisme ved groft sagt at sammentænke eller i hvert fald at nuancere forholdet mellem Descartes to værensformer, så det sjælelige og sociale og det fysiske ikke fremstår som hinandens direkte modsætninger, men snarere som gensidigt afhængige af hinanden i større eller mindre grad. 7 Det, som er specielt ved vores måde at gribe projektet an på, er, at vi også vælger at opfatte forskellige steder som repræsentanter for forskellige sociale ordener eller, hvad der måske er mere korrekt, som udtryk for forskellige kulturelle ordener. For at kunne forstå dette vil vi tage fat i Pierre Bourdieus tekst om Et steds betydning (1996). Bourdieu mener, at steders fysiske placering afspejler en social og hierarkiseret orden. Steder befinder sig således ikke blot i en betydningsneutral position eller i et meningsvakuum. På samme måde som ens mentale karakteristik af et sted spiller ind på rummets betydning, bliver betydningen også konstitueret ved, hvem det er (i betydningen personer eller grupper), der benytter/gør krav på rummet. Ydermere er personer og gruppers position i rummet (og rummets betydning) konstitueret ved disses gentagende brug, i kraft af at de benytter de goder og tjenester, der befinder sig i dette rum (Bourdieu, 1996: ). Med filosoffen Bruno Latours terminologi 8 kan man sige, at personerne repræsenterer stederne, men at stederne samtidigt også repræsenterer personerne. Tingene bliver re-præsenteret (og agerer) igennem 6 På engelsk: thinking things og corporeal things. 7 Rimeligheden af dette opgør må forsvares andetsteds, men da vi gør brug af forestillinger født i dette opgør, har vi alligevel valgt at komme med ovenstående indføring i problematikken. 8 Den franske filosof Bruno Latour har med sin aktør-netværksteori udviklet et teoretisk ståsted, der gør det muligt for ting (nonhumans) og mennesker at agere sammen. Latour lægger op til et markant anderledes syn på, hvem der er agenter i netværk, og han anser både ting og mennesker som værende agenter: The agents of this double construction science with society and society with science- emerges out of a set of practices that the notion of deconstruction grasps as badly as possible. (Latour, 1993:6). Latour bryder derved med den kartesianske opfattelse, om at der eksisterer et ontologisk skel imellem subjekter og objekter. Han argumenterer bl.a. for oprettelsen af et tingenes parlament, hvor også det, vi normalt forstår som objekter på demokratisk vis kan blive taget med på råd (Latour, 1993:1-14). 11

12 vores brug af dem, men samtidig benytter vi dem også, ud fra hvilken funktion tingene selv repræsenterer (Latour, 1993:1-14, Fuglsang, 2004: ). Et sted får dets betydning igennem vores brug af stedet (praksis), men vores praksis er samtidigt bestemt, igennem hvilken betydning dette sted har i en større social sammenhæng. De steder, som vi er interesserede i, er altså steder, der repræsenterer gentrificerings-forskningens immanente modsætning imellem henholdsvis gentrifikanterne og de fortrængte, gamle beboere på Vesterbro. Med dette mener vi altså de steder, som byboere i deres praksis som brugere af byen re-præsenterer som henholdsvis nye (gentrificerede) eller gamle (prægentrifi-cerede) steder. Det er naturligvis klart at disse steder - i en Latoursk terminologi - skal være behørigt repræsenteret (jf. Latour, 1999). 9 Derfor mener vi, at stederne i en Boudieusk terminologi - skal være positioneret som henholdsvis nye og gamle steder i de sociale rumlige hierarkier. Vi mener, at Vesterbro, længe før gentrificeringen slog igennem, har repræsenteret et forlystelseskvarter, hvadend dette har været kroer uden for voldene, arbejderværtshuse, bordeller eller den nye cafékultur (jf. Stensgaard (2002) i citatet). En type forlystelsessted er udskænkningsstedet, som vi vil fokusere på med dette projekt. Blandt udskænkningsstederne mener vi altså at kunne finde steder, der både repræsenterer det nye og gamle på Vesterbro. 10 Problemfomulering Hvilke former har det sociale liv på udskænkningssteder, som repræsenterer henholdsvis det nye og det gamle Vesterbro, og hvordan kan en analyse af dette bidrage med en kritik af gentrificeringsforskningen og dens immanente modsætning mellem det gamle og det nye? 9 Latour har bl.a. udført et casestudie i en ting (et nyt transportsystem), der ikke bliver behørigt repræsenterer eller bliver repræsenteret af mennesker (udviklerne af transportsystemet) (Latour, 1999). 10 Gentrificeringen bliver af en del forskere kædet sammen med ændringer i konsum, og valget af udskænkningsteder giver os derfor yderligere en metodisk fordel når vi vil indgå i en kritisk dialog med disse. 12

13 METODE I dette kapitel vil vi først skitsere vores design og i forlængelse heraf gennemgå vores kapitler. Dernæst vil vi gennemgå vores metodiske strategi for at svare på problemformuleringen og endeligt præsentere de væsentligste teoretiske begrebsliggørelser, som vi vil gøre brug af i projektet. Design I det følgende vil vi give læseren en idé om logikken bag projektets opbygning og samtidig give et overblik over projektet ved en kapitelgennemgang. Certeaus beskrivelse af måden af se på byen, fra skyskraberen ned til gadeplan, har inspireret os i vores design. Vi vil derfor starte som Certeau gør nemlig på toppen af skyskraberen. Derfor vil den første kapitel efter Metode være et state of the art billede af gentrificeringsforskningen. Derefter vil vi tage elevatoren nedad og beskæftige os med Vesterbro og vores caseanalyse for igen til sidst at føre gadeplanet den lange vej op imod skyskraberens top til en samlende diskussion. Kapitelgennemgang Metode: Her vil vi først gennemgå de metodiske overvejelser, vi har haft i forbindelse med valg af af casestudiet som analysestrategi. Dernæst vil vi gennemgå de konkrete forskningsteknikker, vi har benyttet os af i dette casestudie, hvor vi primært har benyttet os af observationer. Slutteligt vil vi gennemgå de teoretiske begreber, som vi vil benytte os af i caseanalysen. Her vejer Erving Goffmans mikrosociologi tungt, men også Georg Simmels og Zygmunt Baumans begrebsliggørel-ser omkring fremmedhed vil vi præsentere. Gentrificering: I dette kapitel vil vi oprulle de vigtigste positioner i gentrificeringsforskningsfeltet. Først vil vi præsentere gentrificeringsfænomenets forskellige betydninger i forskningsfeltet og de overordnede debatter, som feltet har været præget af. Dernæst vil vi gennemgå de fire positoner, som vi ønsker at diskutere vores casestudie op i 13

14 forhold til. Disse fire positioner er Niel Smiths rentegabsteori, David Leys teori om den nye urbane elite, Robert Beauregards teori om reproduktion og konsum samt Sharon Zukins teori om kulturel kapital. Slutteligt vil vi indføre læseren i den problematik, som omhandler amerikansk genereret teoris vanskeligheder i en europæisk kontekst - det såkaldte transatlantiske gab. Kontekst: Med dette kapitel vil vi først kort indplacere København i en bypolitisk sammenhæng og skitsere vores forståelse af Vesterbro som bydel i København. Dernæst vil vi skitsere nogle hovedtræk i Vesterbros historie som forlystelseskvarter. Sidst vil vi forsøge at skitsere den nuværende debat, som udspiller sig på Vesterbro om kvarterets ånd og historie, om hvilken fortælling om Vesterbro, som fortælles. De to sidste dele af dette kapitel - forlystelseskvarteret og fortællingen - vil vi lave en fyldig opsamling på, da disse to afsnit vil vise sig at være behjælpelige i vores videre analyse. Caseanalyse: I dette kapitel vil vi efter en præsentation af vores tre cases tematisk gennemgå vores observationer og analysere dem med udgangspunkt i de i metodekapitlet præsenterede teoretiske begreber. Analysen afslutter vi med en fyldig opsamling, hvor vi diskuterer vores resultater omkring det sociale liv på Vesterbro, som vi også sammenholder med nogle ar de væsentligste pointer fra vores kontekstafsnit for at kunne tage disse videre i diskussionen. Diskussion: Med dette kapitel vil vi skitsere, hvordan, vi mener, resultaterne fra vores casestudie kan bidrage med en kritik af gentrificeringsforskningsfeltet repræsenteret ved Smith, Ley, Beauregard og Zukins opdeling mellem de nye og de gamle i et gentrificeret kvarter. Her vil det også vise sig, at vores resultater ikke bare kan kritisere forskningsfeltet, men også nuancere visse dele af forskernes teoretiseringer. Konklusion: Her vil vi for at svare på vores problemfelt dels samle op på resultaterne fra vores caseanalyse og dels fra vores diskussion. Perspektivering: Afslutningsvis vil vi her skitsere dels nogle af de problemer, vi mener, der kan være ved vores analysestrategi og dels skitsere nogle af de videre interessante perspektiver, som ligger i vores projekt. 14

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER...

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER... Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE AFSNIT... 4 INDLEDNING OG MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 Områdefornyelsen Centrale Vesterbro... 6 Ønsket om det gode liv... 8 Problemformulering... 10 ARBEJDSSPØRGSMÅL...

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere