Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport"

Transkript

1 Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s Vejledere: Tove Hels og Steen Leleur

2 Forord Dette eksamensprojekt omhandler trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger. Projektet er opdelt i en hovedrapport og et Appendiks. Hovedrapporten indeholder en uheldsanalyse af uheld sket over en 11-års periode på 15 danske motorvejsafslutninger. Derudover indeholder hovedrapporten en hastighedsog adfærdsundersøgelse, hvor bilisters hastighed måles og trafikantadfærden undersøges ved to motorvejsafslutninger, som ender i kryds. Appendiks-delen udgør grundlaget for hovedrapporten. Heri beskrives de 15 motorvejsafslutninger med hensyn til bl.a. udformning og uheldsdata. For hver motorvejsafslutning findes der ligeledes kollisionsdiagrammer i Appendiks. Dette eksamensprojekt er udført på instituttet Center for Trafik og Transport, og er det afsluttende projekt på civilingeniøruddannelsen på DTU. Projektperioden har varet fra 28. februar 2005 til 24. oktober 2005, hvilket svarer til 24 uger, og udgør dermed hvad der svarer til 40 point (ECTS) på studiet. Tove Hels fra Danmarks Transportforskning har været ekstern vejleder og Steen Leleur fra Danmarks Tekniske Universitet har været hovedvejleder til projektet. Jeg vil gerne sige tak til de personer, som har bidraget til dette projekt. I særdeleshed tak til mine to vejledere, som endnu engang har været fantastiske at lave projekt i samarbejde med. En særlig tak til Poul Lyk Sørensen og Danmarks Transportforskning for at have været behjælpelige med alt det praktiske i projektet. For lån af kontor, udstyr, pc og meget andet. Kgs. Lyngby, 24. oktober Rikke Hougaard Sørensen 2

3 Abstrakt Det er velkendt indenfor vejsektoren, at motorvejsafslutninger er områder på vejnettet, hvor der sker mange uheld. I første del af dette eksamensprojekt undersøges danske motorvejsafslutningsuheld, hvor grundrapporter er udtrukket fra VIS (Vejsektorens Informations System) med hensyn til fælles karakteristika som kan relateres til trafikanten, vejen/omgivelserne eller køretøjet. Dette med henblik på at kunne identificere mulige risikofaktorer ved motorvejsafslutningsuheld. Uheldsanalysen omfatter 15 motorvejsafslutninger, som er inddelt i to afslutningstyper. En type, hvor motorvejen ændres til en anden vejtype, samt en type, hvor motorvejen ender i et kryds eller ved en grænsekontrol. Resultaterne viste, at ved den første afslutningstype var eneuheld den hyppigst forekommende uheldssituation, og ved den anden type forekom uheld med påkørsel bagfra langt oftest. Resultaterne viste desuden, at faktorer som førerens alder og køn, hastighedsvalg og førerens opfattelsesevne på uheldstidspunktet var risikofaktorer som kunne relateres direkte til trafikanten. Vejrelaterede faktorer som mørkekørsel, vådt/glat føre og uheldstidspunkt havde ligeledes stor betydning for uheldsrisikoen. Meget få motorvejsafslutningsuheld kunne relateres til køretøjsfejl. Anden del af dette projekt består af en hastigheds- og adfærdsundersøgelse af to motorvejsafslutninger nær København, hvor motorvejen i begge tilfælde ender i et signalreguleret kryds. Denne undersøgelse blev udført ved hjælp af videooptagelse og egen observation. Resultaterne viste her, at bilernes hastighed ofte lå over den tilladte hastighed. 10%-fraktilen for hastighedsmålingerne lå ved begge motorvejsafslutninger på 10 km/t over hastighedsbegrænsningen. I sidste halvdel af grønt signal samt ved gult signal var hastighedsniveauet endnu højere, og hastighedsspredningen stor. På dette tidspunkt i signalomløbet befinder mange trafikanter sig i dilemmazonen, og uheldsrisikoen vurderes her som forhøjet. Derudover viste dette projekt en mulig forhøjet uheldsrisiko i starten af grønt signal, hvor en mindre bilkø fra den røde fase først skal afvikles. Disse kan blokere for ankommende trafikanter i høj fart, som er indstillede på at passere det grønne signal uden stop, og er uopmærksomme på de holdende biler i krydset. 3

4 Abstract It is well known inside the road sector, that motorway-endings are areas on the road net, where many accidents occur. In the first part of this extended essay Danish motorway-ending accidents are investigated, where traffic accident data is drawn out from VIS (The Danish Road Sectors Information System), with regard to common characteristics that can be related to the driver, the road or the vehicle. That with reference to identify feasible risk factors at motorway-ending accidents. The accident analysis includes 15 motorway-endings, which is divided into two groups of ending types. One where the motorway changes to another road type and one type where the motorway ends in an intersection or at a frontier control. The results showed that the first ending type solo accidents was the most common accident situation, and at the other ending type rear-end accidents was the accident situation that occurred in most of the accidents. The results also showed that factors as the drivers age and gender, speed choice and the drivers perception at the accident time were risk factors directly related to the driver. Road related factors as driving in darkness, wet/slippery state of road and the accident time was also of great importance of the accident risk. Very few motorway-ending accidents were related to vehicle defects. The second part of the extended essay consists of a speed- and behavior examination at two motorway-endings near Copenhagen, where the motorways ends in a signalized intersection. This examination was carried out from video recording and by own observation. The results here showed that the speed of the cars often exceeded the allowable speed. The 10%-fractile of the speed measuring was at both motorwayendings 10 km/h over the speed limit. In the last half of the green signal and at the yellow signal the speed level was even higher and the speed spreading large. At this time in the signal circulation many drivers gets into a dilemma zone, where the accident risk is estimated as high. Moreover this project showed a possibly increased accident risk in the beginning of the green signal, where a small car queue from the red signal phase first had to be phased out. Those can block for the arriving, high-speed traffic, which are focused on passing the green signal without stop and are inattentive of the cars keeping still at the intersection. 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering 8 2 Uheldsanalyse Definitioner og metode Uheldsbelastningen på de 15 motorvejsafslutninger Motorvejsafslutningsuheld og andre uheld Uheldstype Tilskadekomne Uheldssituation Variation over tid Afslutningstype Uheldsgrupper Køn og alder Faktorer relateret til trafikantens førerevne Hastighed Uheldsbeskrivelser Ydre omstændigheder Køretøjet Afslutningstype Uheldsgrupper Køn og alder Faktorer relateret til trafikantens førerevne Hastighed Uheldsbeskrivelser Ydre omstændigheder Køretøjet Diskussion af uheldsanalysen Delkonklusion 58 3 Hastigheds- og adfærdsundersøgelse Introduktion Hypotese Formål Præsentation af motorvejsafslutningen Ringvej 4 ved Ballerup Præsentation af motorvejsafslutningen Hareskovvej ved Utterslev mose Generel adfærdsobservation og kø-betragtning ved de to motorvejsafslutninger Metode til hastighedsundersøgelse Resultater af hastighedsundersøgelse ved Ringvej Resultater af hastighedsundersøgelse ved Hareskovvej 86 5

6 3.10 Diskussion Delkonklusion 95 4 Samlet konklusion og perspektivering 97 5 Referencer 99 Bilag 1: Uheldssituationer 6

7 1 Indledning Denne rapport er lavet ud fra et forslag fra Vejdirektoratet om at få undersøgt uheld sket på de danske motorvejsafslutninger. I Danmark er der i alt ca. 25 motorvejsafslutninger. Disse er i mange tilfælde uheldsbelastede, og en del af dem er udpeget af Vejdirektoratet som sorte pletter. Det er en velkendt problematik blandt fagfolk at få afsluttet en motorvej på en sådan måde, at et forhøjet antal uheld undgås. Trafikanterne kan have svært ved at omstille sig til en ny vejsituation med ændrede faktorer at skulle forholde sig til i vejforløbet. Når en motorvej afsluttes, skal hastigheden begrænses til et niveau så den sikkerhedsmæssigt passer til de nye forhold. Dette kan være et problem, hvis der f.eks. er opstået fartblindhed efter kørsel på motorvej. Årsagen til uheld på motorvejsafslutninger er generelt et uudforsket område. Men lignende problematiske områder findes flere steder på vores vejnet. F.eks. når landeveje føres ind i byområder kan det for nogle trafikanter være svært at få tilpasset kørslen og hastigheden til nye omgivelser. Af denne grund udarbejdes der planer for hastighedstilpasning både i by og i åbent land hos vejmyndigheder. Der er i den forbindelse udarbejdet et idekatalog [Vejdirektoratet, 2003] på baggrund af vejreglerne som bl.a. beskriver, at overgangsstrækninger fra land til by bør ske med en gradvis hastighedsbegrænsning efterfulgt af hastighedsnedsættende foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan bl.a. bestå af vejindsnævringer eller rundkørsler, som skal udgøre en slags byport. Motorvejsafslutninger er i princippet udformet på samme måde. Når motorvejen ophører, begrænses den tilladte hastighed gradvist ned til et niveau, som matcher det nye vejforløb. I mange tilfælde er der desuden indsat hastighedsnedsættende foranstaltninger som vejindsnævringer eller rumleriller. I andre tilfælde ender motorvejsafslutningen direkte i et kryds, som dermed virker hastighedsnedsættende. Undersøgelser viser, at jo større hastighedsspredningen er på en strækning, jo flere og alvorligere uheld sker der [Vejdirektoratet 2003]. Motorvejsafslutninger er i virkeligheden overgangsfaser fra en højhastighedsvej til enten en vej med lavere hastighedsbegrænsning eller et kryds, hvor hastigheden ofte skal nedsættes til 0 km/t. Den hastighed som trafikanterne ankommer med til en motorvejsafslutning er altså varierende. Sådanne trafiksituationer kræver mere af en trafikants kunnen end almindelig ligeudkørsel. I et trafikuheld indgår sjældent en direkte årsag til uheldets opståen. Derimod har der i næsten alle uheld været nogle uheldsfaktorer, som tilsammen har resulteret i uheldet. Hvis bare een uheldsfaktor havde udeblevet, var uheldet sandsynligvis ikke sket. I dette projekt forsøges at finde årsagen til de problemer en sådan overgangsstrækning synes at give, samt at finde de uheldsfaktorer, som går igen blandt motorvejsafslutningsuheldene. 7

8 1.1 Problemformulering Uheldsanalysen Første del af dette projekt er en uheldsanalyse, som har til formål at få belyst de fælles karakteristika indenfor motorvejsafslutningsuheld. Følgende spørgsmål bliver undersøgt og besvaret i uheldsanalysen: - Hvor stor er andelen af uheld sket ved en motorvejsafslutning i forhold til andelen af øvrige uheld på strækningen? - Hvor alvorlige er motorvejsafslutningsuheld? - Hvilke uheldssituationer forekommer ved motorvejsafslutninger? - På hvilket tidspunkt er risikoen for motorvejsafslutningsuheld størst? - Hvilke trafikantrelaterede faktorer er karakteristiske ved motorvejsafslutningsuheld? - Ved hvilket hastighedsniveau sker motorvejsafslutningsuheld? - Hvilken indvirkning har vejr, lys, sigt og føre på uheldene? - Hvilke faktorer relateret til køretøjet forekommer ved motorvejsafslutningsuheld? Hastigheds- og adfærdsanalysen Anden del af projektet omhandler en hastigheds- og adfærdsundersøgelse af to motorvejsafslutninger nær København. Her undersøges trafikanternes hastighedsniveau ca. 100 fra det kryds, hvori motorvejsstrækningen ender. Derudover undersøges adfærdsmønster samt signalernes indvirkning på trafiksituation og hastighed. 8

9 2 Uheldsanalyse 2.1 Definitioner og metode Beskrivelse af en motorvejsafslutning Denne uheldsanalyse omfatter 15 motorvejsafslutninger i Danmark. Der indgår udelukkende uheld sket på motorvejsafslutninger i rapporten, dvs. ikke uheld sket på motorvejenes frakørsler. Alle de 15 motorvejsafslutningsstrækninger er statsveje, og drives dermed af Vejdirektoratet. En motorvejsafslutning er i dette projekt defineret som umiddelbart før overgangen fra hvor motorvejen ophører, og indtil overgangsstykket ændres til en anden type vej, eller ophører i et kryds eller ved en grænsekontrol. Dette overgangsstykke er karakteristisk ved at hastighedsbegrænsningen efterhånden bliver lavere hen i mod slutningen, og at vejudformning og indretning ændres fra at være motorvej til en almindelig vej [Vejdirektoratet-Vejregelrådet 2003]. Hastighedsbegrænsningen på motorvejsstrækningen er høj, i nogle tilfælde 110 km/t. Når trafikanten passerer færdselstavlen E44 Motorvej ophører, ændres hastighedsbegrænsningen automatisk til 80 km/t. Figur 2.1: Afmærkning E44 Motorvej ophører Herefter følger der ofte yderligere lokale hastighedsbegrænsninger for at få motortrafikanternes hastighed gradvist ned til et passende niveau, som reflekterer vejforløb og udformning. At det netop er denne overgang som i denne rapport er defineret som motorvejsafslutningen skyldes, at det er her langt de fleste uheld sker. Definition og udformning af Afslutningstype 1 og 2 Det er i dette projekt valgt at opdele de 15 motorvejsafslutninger i to udformningstyper. Dette på trods af, at der under hver type findes flere forskellige udformninger og varianter af motorvejsafslutningerne. Men ved hver af de to afslutningstyper er der flere faktorer som går igen. Bl.a. er uheldssituationerne typisk de samme ved hver afslutningstype. De to afslutningstyper er først og fremmest opdelt efter hvordan overgangen fra motorvej til den næste vejfase er udformet. Afslutningstype 1 De 7 motorvejafslutninger under gruppen Afslutningstype 1 har et forløb, hvor overgangen sker ved at ændres til en anden vej, f.eks. en motortrafikvej. Disse er defineret i Appendiks som MA1, MA2, MA3, MA4, MA5, MA6 og MA7. Ved 5 motorvejsafslutninger indenfor Afslutningstype 1 indsnævres kørebanen fra to til et 9

10 spor, evt. ved hjælp af kantafmærkningsskilte (N 42) og spærreflade. Herunder ses en principskitse for udformning og indretning af en overgangsstrækning, hvor motorvejsafslutningen indsnævres til et spor. Figur 2.2: Eksempel på udformning og indretning af en motorvejsafslutning med vejindsnævring til et spor. [Vejdirektoratet-Vejregelrådet, juni 2003] Motorvejsafslutningen MA1 sker derimod hen over en overgangsstrækning i et kurvet vejforløb, som ender i et T-kryds. Grunden til at denne afslutning er medtaget i Afslutningstype 1 er, at uheldssituationerne ligner de uheld der sker i denne gruppe. Det er i det kurvede overgangsforløb motorvejsafslutningsuheldene typisk sker, da bilisterne her ofte ankommer med høj fart, som skal sænkes for at kunne komme igennem kurven. Derudover sker motorvejsafslutningen MA7 ved at motorvejen ændres til en 2-sporet vej. I forbindelse med denne ændring er der nedlagt rumlestriber over køresporene for at få hastigheden på køretøjerne sænket. Den 2-sporede vej er uden midterautoværn og der sker her mødeuheld, som er forholdsvis hyppigt forekommende ved Afslutningstype 1. Afslutningstype 2 I denne gruppe indgår 8 motorvejsafslutninger defineret i Appendiks som MA8, MA9, MA10, MA11, MA12, MA13, MA14 og MA15. Karakteristisk for disse er, at overgangen fra motorvejens ophør er en almindelig 2-sporet vej, som ender kort efter i et kryds eller ved en grænsekontrol. Umiddelbart inden krydset udvides den 2-sporede vej ofte med højre- og venstresvingsbane. Der er her ikke hastighedsnedsættende foranstaltninger inden kryds/grænsekontrol andet end færdselstavler med hastighedsbegrænsning. Nærmere beskrivelse samt kollisionsdiagrammer for de enkelte motorvejsafslutninger findes i Appendiks. 10

11 Definition på en motorvejsafslutningsstrækning Startpunkt I denne analyse er en motorvejsafslutnings start defineret som strækningen fra 600 meter før færdselstavlen E44 Motorvej ophører. Grunden til dette er at 400 meter før denne tavle er varslingstavlen Motorvej ophører meter opstillet. Denne tavle kan ses op til ca. 200 meter før det passeres. 600 meter før motorvejen ophører, bliver trafikanterne dermed gjort opmærksomme på motorvejsafslutningen, og derfor er de 600 meter valgt. Derudover er der specielt indenfor Afslutningstype 2 ofte en længere bilkø på motorvejsafslutningen, så trafikanterne må gøre klar til at standse allerede flere hundrede meter før den reelle afslutning. Motorvejsafslutningsuheldene sker derfor i nogle tilfælde længere tilbage fra selve krydset. Slutpunkt Ved Afslutningstype 1 slutter motorvejsafslutningsstrækningen normalt 1500 meter efter færdselstavlen E44 Motorvej ophører. Hvor der indenfor de 1500 meter, men efter den hastighedsnedsættende overgangsstrækning, er et kryds eller en rundkørsel, er dette slutpunktet. Afslutningstype 2 er som før nævnt udført således at motorvejsafslutningen ender brat i et kryds eller ved en grænsekontrol, hvor færdselstavlen E44 Motorvej ophører er placeret op til 1000 meter før krydset. Selve krydset eller grænsekontrollen indgår ligeledes i motorvejsafslutningsstrækningen. Motorvejsafslutningsuheld Et motorvejafslutningsuheld er et uheld sket på en motorvejsafslutningsstrækning. Derudover er et motorvejsafslutningsuheld defineret som et uheld sket i den kørebane hvor motorvejen afsluttes, eller et uheld hvor trafik som kommer fra den afsluttende kørebane er involveret (f.eks. i krydsuheld). Andre uheld, som er sket på motorvejsafslutningsstrækningen, er uheld sket i den modgående kørebane eller uheld i kryds, hvor der ikke indgår trafik fra den afsluttende kørebane. I analysen indgår desuden udelukkende uheld, hvor mindst et motorkøretøj er indblandet. Denne analyse omfatter alle uheldstyper, dvs. personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Ved undersøgelse af uheldenes alvorlighedsgrad er uheldstyperne behandlet separat. Part 1 og Part 2 Ved hvert uheld indgår altid en Part 1. Denne part defineres som den aktive part. I uheld hvor Part 2 indgår er denne den passive part. Med dette menes, at det er Part 1, som har påkørt Part 2. Det er her vigtigt at påpege, at dette ikke siger noget om, hvem der er den skyldige part i ulykken. 11

12 Tidsperiode Uheldsanalysen omfatter uheld sket på de 15 motorvejsafslutningsstrækninger i tidsperioden 1/ til 31/ Motorvejsafslutningerne MA6 og MA7 åbnede begge i 1997, så her er tidsperioden kortere. Metode Der indgår i alt 529 uheld i uheldsanalysen. Grundrapporter til disse uheld er udtrukket i vejdatabasen VIS (Vejsektorens Informations System). I grundrapporterne er angivet uheldsdata for hvert enkelt uheld. Disse uheldsdata er indsat i Excelark med det formål at undersøge karakteristika for uheldene på en overskuelig måde. Vejdatabasen VIS har ligeledes været til stor hjælp i forbindelse med udpegning af motorvejsafslutninger, hvor det er muligt at finde data for motorveje som vælges ud fra et Danmarkskort i programmet. Derudover er der et andet værktøj i VIS, som i dette projekt har været aktivt benyttet. Dette er funktionen Vejen i billeder. Udfra kilometrering og vejnummer kan der her hentes billeder af den pågældende vej for hver 20 meter. Det har altså været muligt at besigtige selv de jyske motorveje. Dette er særligt praktisk med hensyn til motorveje, da det ikke er lovligt at opholde sig på vejen for almindelige mennesker. Derudover er det selv for fagfolk ikke ufarligt. 2.2 Uheldsbelastningen på de 15 motorvejsafslutninger I det tilhørende Appendiks findes uheldsdata for hver enkelt motorvejsafslutningsstrækning i form af antallet af forventede uheld samt det faktiske antal uheld (nærmere beskrivelse findes i indledningen til Appendiks). I dette afsnit vurderes det, om det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld. Hvis det gør det, sker der for mange uheld på strækningen i forhold til hvor mange uheld man forventer der sker på en vej af den pågældende type. Hvis det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld med under 2 uheld, er strækningen ikke medtaget herunder som værende for uheldsbelastet. Ved beregning af faktiske og forventede værdier indgår kun personskadeuheld og materielskadeuheld. Ud fra Appendiks ses det, at det udelukkende er på den afsluttende kørebane samt i afslutningskryds at det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld. Dette gælder dog ikke ved MA12, hvor uheldsbelastningen ligeledes er høj ved motorvejens startkørebane. Dermed udgør motorvejsafslutninger, hvor det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld følgende motorvejsafslutninger: Afslutningstype 1: Afslutningstype 2: MA2 MA3 MA4 MA9 MA11 MA12 MA13 MA14 12

13 Ved følgende motorvejsafslutninger overstiger antallet af faktiske personskadeuheld antallet af forventede personskadeuheld: Afslutningstype 1: Afslutningstype 2: MA3 MA4 MA9 MA11 MA12 MA13 MA14 Vurdering af sorte pletter Ved at indsætte værdien af forholdet mellem forventede og faktiske uheld i Tabel 1 som er hentet fra rapporten Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger [Vejdirektoratet, 2001] kan det vurderes om en strækning eller et kryds udgør en sort plet. Dvs. om uheldsbelastningen på stedet er alarmerende høj i forhold til andre vejstrækninger af samme type og med samme trafikmængde. Y-aksen udgør U-faktisk, som er antallet af faktiske uheld sket på en strækning eller i et kryds, og x-aksen udgør U-forventet, som er det forventede uheldsantal på strækningen/i krydset. Figur 2.3: Vurdering af sorte pletter [Vejdirektoratet, 2001] Ved at indsætte uheldstallene fra Appendiks i ovenstående figur kan følgende motorvejsafslutninger udpeges som sorte pletter: Sorte pletter på mindst 99% signifikans niveau: Sorte pletter på mindst 97,5% signifikans niveau: Sorte pletter på mindst 95% signifikans niveau: MA3 MA4 MA9 MA12 MA14 MA11 MA2 Signifikans niveauet fortæller hvor sikker udpegningen af den sorte plet er. Jo højere signifikans niveau, jo mere sikker er udpegningen (jo mere uheldsbelastet er stedet). Denne overordnede uheldsvurdering af de 15 motorvejsafslutninger viser, at der er store trafiksikkerhedsmæssige problemer ved halvdelen af motorvejsafslutningerne. 13

14 2.3 Motorvejsafslutningsuheld og andre uheld På de udvalgte motorvejsstrækninger er der i perioden fra 1994 til og med 2004 sket i alt 529 uheld. Fordelingen af disse uheld ser således ud: Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 Motorvejsafslutningsuheld I alt Andre uheld I alt Motorvejsafslutningsuheld i forhold til øvrige uheld 0,75 0,68 0,70 Tabel 2.1: Afslutningsuheld og andre uheld Ved de to afslutningstyper udgør antallet af uheld sket ved en motorvejsafslutning eller i forbindelse med afslutningstrafikken hhv. 75 % og 68 % af det samlede antal uheld. Antallet af motorvejsafslutningsuheld er altså væsentligt større end antallet af andre uheld sket på motorvejsafslutningsstrækningen. Andelen af andre uheld ved Afslutningstype 2 udgør 32 %. Heri indgår uheld sket ved motorvejens start samt krydsuheld med trafik fra de øvrige vejgrene indblandet. 14

15 2.4 Uheldstype De 369 motorvejsafslutningsuheld er opdelt herunder ud fra uheldstype. Ved Afslutningstype 1 er der i alt sket 109 uheld, og ved Afslutningstype 2 er der sket 260 uheld. Afslutningstype 1 22% 45% 33% Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 2.4: Uheldstypefordeling i procent ved Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 27% 24% 49% Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 2.5: Uheldstypefordeling i procent ved Afslutningstype 2 Andelen af personskadeuheld er nogenlunde lige stor for Afslutningstype 1 og Afslutningstype 2. Derimod er andelen af materielskadeuheld 49 % ved Afslutningstype 2 imod 33 % ved Afslutningstype 1. 15

16 Ved Afslutningstype 1 udgør 44 % af uheldsantallet ekstrauheld, hvorimod kun 27 % af uheldene ved Afslutningstype 2 består af ekstrauheld. Dermed er andelen af mere alvorlige uheld, personskadeuheld og materielskadeuheld, størst for Afslutningstype Tilskadekomne De 86 motorvejsafslutningsuheld, som ligeledes er personskadeuheld, er fordelt ud fra skadesgrad i tabellen herunder: Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt Personskadeuheld i alt Personskade pr. personskadeuheld 1,63 1,66 1,65 Tabel 2.2: Afslutningsuheld fordelt på alvorlighedsgrad Fordelingen mellem dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne er nogenlunde ens ved begge afslutningstyper. Andelen af alvorligt tilskadekomne udgør ca. 40 %, lettere tilskadekomne udgør ca. 55 % og andelen af dræbte i personskadeuheld står for de sidste 2-5 %. Antallet af personskader pr. personskadeuheld er dermed næsten ens ved de to afslutningstyper. 16

17 2.6 Uheldssituation De motorvejsafslutningsuheld, som analysen omfatter, er i dette afsnit kategoriseret efter hoveduheldssituationer og enkeltuheldssituationer, som findes i Bilag 1. Hoveduheldssituation og uheldstype På Figur 2.6 og Figur 2.7 ses det, hvordan uheldene er fordelt efter hoveduheldssituation og uheldstype. Ved Afslutningstype 1 indgår 109 uheld, og ved Afslutningstype 2 indgår i alt 260 uheld. Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 Uheld Hoveduheldssituation Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 2.6: Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype Uheld Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld Hoveduheldssituation Figur 2.7: Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 2 17

18 Afslutningstype 1 Ved Afslutningstype 1 er det hovedsageligt uheld med hoveduheldssituation 0, eneuheld, som er fremtrædende. 18 ud af i alt 24 personskadeuheld sket ved Afslutningstype 1 er eneuheld. De to andre dominerende hoveduheldssituationsgrupper ved Afslutningstype 1 er hoveduheldssituation 1 og 2. Heri udgør personskadeuheld 5 ud af de 48 uheld, som de to grupper tilsammen udgør. Ved hoveduheldssituation 2, mødeuheld, er 10 ud af i alt 12 uheld enten personskadeuheld eller materielskadeuheld. Afslutningstype 2 De mest fremtrædende hoveduheldssituationer ved Afslutningstype 2 er gruppe 0 og 1 samt til dels gruppe 4. De 62 personskadeuheld som er sket ved Afslutningstype 2, ligger primært indenfor hoveduheldssituation 0 og 1. Derudover er 8 personskadeuheld kategoriseret som hoveduheldssituation 4 og 5. Hoveduheldssituation og tilskadekomne Det samlede antal af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne udgør i alt 39 personskader ved Afslutningstype 1, og 103 personskader ved Afslutningstype 2. Disse er fordelt efter hoveduheldssituation i Figur 2.8: Tilskadekomne fordelt efter hoveduheldssituation Uheld Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 Hoveduheldssituation Figur 2.8: Tilskadekomne fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 For Afslutningstype 1 er 29 ud af i alt 39 personskader sket i forbindelse med eneuheld dvs. hoveduheldssituation 0. De resterende 10 personskader er fordelt på hoveduheldssituation 1, 2 og 4, hvor der er sket 3 ved hoveduheldssituation 1, 5 uheld ved hoveduheldssituation 2, samt 2 uheld ved hoveduheldssituation 4. 18

19 Afslutningstype 2 Personskaderne ved Afslutningstype 2 er i 71 tilfælde sket ved hoveduheldssituation 1, som er uheld mellem ligeudkørende. 20 personskader er sket ved uheld med hoveduheldssituation 0. De sidste 12 personskader er sket i forbindelse med uheld med hoveduheldssituationerne 4, 5, 6, 8 og 9, som typisk er uheld sket i kryds. Enkeltuheldssituation I Tabel 2.3 indgår udelukkende personskadeuheld og materielskadeuheld. En nærmere beskrivelse af uheldssituationer findes i Bilag 1. Uheldssituation Beskrivelse Afsl.type Afsl.type I alt Eneuheld på lige vej-/ i kryds ved ligeudkørsel, til højre Eneuheld på lige vej-/ i kryds ved ligeudkørsel, til venstre Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til venstre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til højre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til venstre Eneuheld v/ svingning i kryds, indkørsel, rundkørsel o.l Eneuheld på kørebanen fx styrt med 2-hjulet køretøj Eneuheld i forbindelse med vending Overhaling venstre om mellem ligeudkørende Overhaling højre om mellem ligeudkørende Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende Vognbaneskift/indfletning til venstre Vognbaneskift eller udfletning til højre Trængning mellem ligeudkørende Vending foran medkørende Mødeuheld ved overhaling Mødeuheld i element 2 s kørebanehalvdel Mødeuheld i øvrigt Vending foran modkørende Højresving ind foran medkørende Venstresving ind foran modkørende Ligeudkørende, krydsende køretøjer m.part 2 fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer m. Part 2 fra vens Venstresving ud foran modkørende krydsende veje Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- eller vejside Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds Dyr på kørebanen Genstande mv. på eller over kørebanen 1 1 I alt Tabel 2.3: Motorvejsafslutningsuheld fordelt efter enkeltuheldssituation 19

20 Afslutningstype 1 Uheldssituation 011 og 012 er de to hyppigst forekommende uheldssituationer ved Afslutningstype 1. De to uheldssituationer udgør tilsammen 25 ud af 60 uheld. Afslutningstype 2 Den hyppigste uheldssituation for Afslutningstype 2 er uheldssituation 140. Der er ved denne afslutningstype sket 84 uheld alene med denne uheldssituation, dvs. 44 % af det samlede antal uheld ved Afslutningstype 2. I den efterfølgende del af dette projekt omtales uheld med uheldssituation 140 som uheld med påkørsel bagfra. 2.7 Variation over tid Uheldsår I Figur 2.9 vises motorvejsafslutningsuheld fordelt på hhv. uheldsår og afslutningstype. Afslutningstype 1 N=109, Afslutningstype 2 N=260. Uheld fordelt på uheldsår Uheld Afslutningstype 1 Afslutningstype Uheldsår Figur 2.9: Uheld fordelt på uheldsår Afslutningstype 1 Uheldene fordeler sig nogenlunde jævnt over årrækken for Afslutningstype 1 med i gennemsnit 10 uheld pr. år. Der er sket flest uheld i 1999 og i 2002 med hhv. 16 og 18 uheld pr. år. Afslutningstype 2 For Afslutningstype 2 ligger antallet af uheld på ca. 24 uheld pr. år. I 1996 og i 1999 er der sket hhv. 32 og 31 uheld, som er de år med det højeste antal uheld. 20

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Østrupvej Gundsømagle til Herringløse

Østrupvej Gundsømagle til Herringløse Roskilde Kommune Østrupvej Gundsømagle til Herringløse Trafiksikkerhedsinspektion Status: Endelig inspektionsrapport Kommenteret af Roskilde Kommune SLUTERKLÆRING Udgivelsesdato : 28. marts 2014 Projekt

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger. Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

2-1 vej fra Skibinge til Mern. Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning

2-1 vej fra Skibinge til Mern. Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning 2-1 vej fra Skibinge til Mern Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning 2015 Udarbejdet af: Iben Vinsteen/Stefan Larsen Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Bjarke Rasmussen Dato: 09.03.2015

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Sortpletudpegning 2015

Sortpletudpegning 2015 Sortpletudpegning 2015 Stamblade for uheldsbelastede lokaliteter I forbindelse med uheldsanalysen er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport INDHOLD 1 INTRO.....................5 1.1 Indledning..................... 6 2 UHELDSANALYSE.................9 2.1 Uheldsgrundlag................... 10 2.2 Uheldsudvikling...................

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Jens Erik Thinggaard 1

Jens Erik Thinggaard 1 Evaluerende 1 Dette program, er en introduktion til evaluerende prøver, hvor prøvernes opbygning, spørgeformer og begreber gennemgås. 2 Der er højre vigepligt i krydset.... Jeg har ubetinget vigepligt...

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg

Trafikuheld på Frederiksberg Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

2-1 vej langs Præstø Fjord

2-1 vej langs Præstø Fjord 2-1 vej langs Præstø Fjord Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning Teknisk notat Udarbejdet af: Rikke Hougaard Sørensen Kontrolleret af: Karsten Melson Godkendt af: Karsten Melson Dato: 8.8.2014

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse

E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn VVM-undersøgelse E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn Baggrundsrapport - Trafiksikkerhed Afrapportering Version Udgivelsesdato : 07.10.011 Projekt :.0047.01 Udarbejdet : Trine Fog Jakobsen og Jesper Lillelund

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere