Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport"

Transkript

1 Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s Vejledere: Tove Hels og Steen Leleur

2 Forord Dette eksamensprojekt omhandler trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger. Projektet er opdelt i en hovedrapport og et Appendiks. Hovedrapporten indeholder en uheldsanalyse af uheld sket over en 11-års periode på 15 danske motorvejsafslutninger. Derudover indeholder hovedrapporten en hastighedsog adfærdsundersøgelse, hvor bilisters hastighed måles og trafikantadfærden undersøges ved to motorvejsafslutninger, som ender i kryds. Appendiks-delen udgør grundlaget for hovedrapporten. Heri beskrives de 15 motorvejsafslutninger med hensyn til bl.a. udformning og uheldsdata. For hver motorvejsafslutning findes der ligeledes kollisionsdiagrammer i Appendiks. Dette eksamensprojekt er udført på instituttet Center for Trafik og Transport, og er det afsluttende projekt på civilingeniøruddannelsen på DTU. Projektperioden har varet fra 28. februar 2005 til 24. oktober 2005, hvilket svarer til 24 uger, og udgør dermed hvad der svarer til 40 point (ECTS) på studiet. Tove Hels fra Danmarks Transportforskning har været ekstern vejleder og Steen Leleur fra Danmarks Tekniske Universitet har været hovedvejleder til projektet. Jeg vil gerne sige tak til de personer, som har bidraget til dette projekt. I særdeleshed tak til mine to vejledere, som endnu engang har været fantastiske at lave projekt i samarbejde med. En særlig tak til Poul Lyk Sørensen og Danmarks Transportforskning for at have været behjælpelige med alt det praktiske i projektet. For lån af kontor, udstyr, pc og meget andet. Kgs. Lyngby, 24. oktober Rikke Hougaard Sørensen 2

3 Abstrakt Det er velkendt indenfor vejsektoren, at motorvejsafslutninger er områder på vejnettet, hvor der sker mange uheld. I første del af dette eksamensprojekt undersøges danske motorvejsafslutningsuheld, hvor grundrapporter er udtrukket fra VIS (Vejsektorens Informations System) med hensyn til fælles karakteristika som kan relateres til trafikanten, vejen/omgivelserne eller køretøjet. Dette med henblik på at kunne identificere mulige risikofaktorer ved motorvejsafslutningsuheld. Uheldsanalysen omfatter 15 motorvejsafslutninger, som er inddelt i to afslutningstyper. En type, hvor motorvejen ændres til en anden vejtype, samt en type, hvor motorvejen ender i et kryds eller ved en grænsekontrol. Resultaterne viste, at ved den første afslutningstype var eneuheld den hyppigst forekommende uheldssituation, og ved den anden type forekom uheld med påkørsel bagfra langt oftest. Resultaterne viste desuden, at faktorer som førerens alder og køn, hastighedsvalg og førerens opfattelsesevne på uheldstidspunktet var risikofaktorer som kunne relateres direkte til trafikanten. Vejrelaterede faktorer som mørkekørsel, vådt/glat føre og uheldstidspunkt havde ligeledes stor betydning for uheldsrisikoen. Meget få motorvejsafslutningsuheld kunne relateres til køretøjsfejl. Anden del af dette projekt består af en hastigheds- og adfærdsundersøgelse af to motorvejsafslutninger nær København, hvor motorvejen i begge tilfælde ender i et signalreguleret kryds. Denne undersøgelse blev udført ved hjælp af videooptagelse og egen observation. Resultaterne viste her, at bilernes hastighed ofte lå over den tilladte hastighed. 10%-fraktilen for hastighedsmålingerne lå ved begge motorvejsafslutninger på 10 km/t over hastighedsbegrænsningen. I sidste halvdel af grønt signal samt ved gult signal var hastighedsniveauet endnu højere, og hastighedsspredningen stor. På dette tidspunkt i signalomløbet befinder mange trafikanter sig i dilemmazonen, og uheldsrisikoen vurderes her som forhøjet. Derudover viste dette projekt en mulig forhøjet uheldsrisiko i starten af grønt signal, hvor en mindre bilkø fra den røde fase først skal afvikles. Disse kan blokere for ankommende trafikanter i høj fart, som er indstillede på at passere det grønne signal uden stop, og er uopmærksomme på de holdende biler i krydset. 3

4 Abstract It is well known inside the road sector, that motorway-endings are areas on the road net, where many accidents occur. In the first part of this extended essay Danish motorway-ending accidents are investigated, where traffic accident data is drawn out from VIS (The Danish Road Sectors Information System), with regard to common characteristics that can be related to the driver, the road or the vehicle. That with reference to identify feasible risk factors at motorway-ending accidents. The accident analysis includes 15 motorway-endings, which is divided into two groups of ending types. One where the motorway changes to another road type and one type where the motorway ends in an intersection or at a frontier control. The results showed that the first ending type solo accidents was the most common accident situation, and at the other ending type rear-end accidents was the accident situation that occurred in most of the accidents. The results also showed that factors as the drivers age and gender, speed choice and the drivers perception at the accident time were risk factors directly related to the driver. Road related factors as driving in darkness, wet/slippery state of road and the accident time was also of great importance of the accident risk. Very few motorway-ending accidents were related to vehicle defects. The second part of the extended essay consists of a speed- and behavior examination at two motorway-endings near Copenhagen, where the motorways ends in a signalized intersection. This examination was carried out from video recording and by own observation. The results here showed that the speed of the cars often exceeded the allowable speed. The 10%-fractile of the speed measuring was at both motorwayendings 10 km/h over the speed limit. In the last half of the green signal and at the yellow signal the speed level was even higher and the speed spreading large. At this time in the signal circulation many drivers gets into a dilemma zone, where the accident risk is estimated as high. Moreover this project showed a possibly increased accident risk in the beginning of the green signal, where a small car queue from the red signal phase first had to be phased out. Those can block for the arriving, high-speed traffic, which are focused on passing the green signal without stop and are inattentive of the cars keeping still at the intersection. 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering 8 2 Uheldsanalyse Definitioner og metode Uheldsbelastningen på de 15 motorvejsafslutninger Motorvejsafslutningsuheld og andre uheld Uheldstype Tilskadekomne Uheldssituation Variation over tid Afslutningstype Uheldsgrupper Køn og alder Faktorer relateret til trafikantens førerevne Hastighed Uheldsbeskrivelser Ydre omstændigheder Køretøjet Afslutningstype Uheldsgrupper Køn og alder Faktorer relateret til trafikantens førerevne Hastighed Uheldsbeskrivelser Ydre omstændigheder Køretøjet Diskussion af uheldsanalysen Delkonklusion 58 3 Hastigheds- og adfærdsundersøgelse Introduktion Hypotese Formål Præsentation af motorvejsafslutningen Ringvej 4 ved Ballerup Præsentation af motorvejsafslutningen Hareskovvej ved Utterslev mose Generel adfærdsobservation og kø-betragtning ved de to motorvejsafslutninger Metode til hastighedsundersøgelse Resultater af hastighedsundersøgelse ved Ringvej Resultater af hastighedsundersøgelse ved Hareskovvej 86 5

6 3.10 Diskussion Delkonklusion 95 4 Samlet konklusion og perspektivering 97 5 Referencer 99 Bilag 1: Uheldssituationer 6

7 1 Indledning Denne rapport er lavet ud fra et forslag fra Vejdirektoratet om at få undersøgt uheld sket på de danske motorvejsafslutninger. I Danmark er der i alt ca. 25 motorvejsafslutninger. Disse er i mange tilfælde uheldsbelastede, og en del af dem er udpeget af Vejdirektoratet som sorte pletter. Det er en velkendt problematik blandt fagfolk at få afsluttet en motorvej på en sådan måde, at et forhøjet antal uheld undgås. Trafikanterne kan have svært ved at omstille sig til en ny vejsituation med ændrede faktorer at skulle forholde sig til i vejforløbet. Når en motorvej afsluttes, skal hastigheden begrænses til et niveau så den sikkerhedsmæssigt passer til de nye forhold. Dette kan være et problem, hvis der f.eks. er opstået fartblindhed efter kørsel på motorvej. Årsagen til uheld på motorvejsafslutninger er generelt et uudforsket område. Men lignende problematiske områder findes flere steder på vores vejnet. F.eks. når landeveje føres ind i byområder kan det for nogle trafikanter være svært at få tilpasset kørslen og hastigheden til nye omgivelser. Af denne grund udarbejdes der planer for hastighedstilpasning både i by og i åbent land hos vejmyndigheder. Der er i den forbindelse udarbejdet et idekatalog [Vejdirektoratet, 2003] på baggrund af vejreglerne som bl.a. beskriver, at overgangsstrækninger fra land til by bør ske med en gradvis hastighedsbegrænsning efterfulgt af hastighedsnedsættende foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan bl.a. bestå af vejindsnævringer eller rundkørsler, som skal udgøre en slags byport. Motorvejsafslutninger er i princippet udformet på samme måde. Når motorvejen ophører, begrænses den tilladte hastighed gradvist ned til et niveau, som matcher det nye vejforløb. I mange tilfælde er der desuden indsat hastighedsnedsættende foranstaltninger som vejindsnævringer eller rumleriller. I andre tilfælde ender motorvejsafslutningen direkte i et kryds, som dermed virker hastighedsnedsættende. Undersøgelser viser, at jo større hastighedsspredningen er på en strækning, jo flere og alvorligere uheld sker der [Vejdirektoratet 2003]. Motorvejsafslutninger er i virkeligheden overgangsfaser fra en højhastighedsvej til enten en vej med lavere hastighedsbegrænsning eller et kryds, hvor hastigheden ofte skal nedsættes til 0 km/t. Den hastighed som trafikanterne ankommer med til en motorvejsafslutning er altså varierende. Sådanne trafiksituationer kræver mere af en trafikants kunnen end almindelig ligeudkørsel. I et trafikuheld indgår sjældent en direkte årsag til uheldets opståen. Derimod har der i næsten alle uheld været nogle uheldsfaktorer, som tilsammen har resulteret i uheldet. Hvis bare een uheldsfaktor havde udeblevet, var uheldet sandsynligvis ikke sket. I dette projekt forsøges at finde årsagen til de problemer en sådan overgangsstrækning synes at give, samt at finde de uheldsfaktorer, som går igen blandt motorvejsafslutningsuheldene. 7

8 1.1 Problemformulering Uheldsanalysen Første del af dette projekt er en uheldsanalyse, som har til formål at få belyst de fælles karakteristika indenfor motorvejsafslutningsuheld. Følgende spørgsmål bliver undersøgt og besvaret i uheldsanalysen: - Hvor stor er andelen af uheld sket ved en motorvejsafslutning i forhold til andelen af øvrige uheld på strækningen? - Hvor alvorlige er motorvejsafslutningsuheld? - Hvilke uheldssituationer forekommer ved motorvejsafslutninger? - På hvilket tidspunkt er risikoen for motorvejsafslutningsuheld størst? - Hvilke trafikantrelaterede faktorer er karakteristiske ved motorvejsafslutningsuheld? - Ved hvilket hastighedsniveau sker motorvejsafslutningsuheld? - Hvilken indvirkning har vejr, lys, sigt og føre på uheldene? - Hvilke faktorer relateret til køretøjet forekommer ved motorvejsafslutningsuheld? Hastigheds- og adfærdsanalysen Anden del af projektet omhandler en hastigheds- og adfærdsundersøgelse af to motorvejsafslutninger nær København. Her undersøges trafikanternes hastighedsniveau ca. 100 fra det kryds, hvori motorvejsstrækningen ender. Derudover undersøges adfærdsmønster samt signalernes indvirkning på trafiksituation og hastighed. 8

9 2 Uheldsanalyse 2.1 Definitioner og metode Beskrivelse af en motorvejsafslutning Denne uheldsanalyse omfatter 15 motorvejsafslutninger i Danmark. Der indgår udelukkende uheld sket på motorvejsafslutninger i rapporten, dvs. ikke uheld sket på motorvejenes frakørsler. Alle de 15 motorvejsafslutningsstrækninger er statsveje, og drives dermed af Vejdirektoratet. En motorvejsafslutning er i dette projekt defineret som umiddelbart før overgangen fra hvor motorvejen ophører, og indtil overgangsstykket ændres til en anden type vej, eller ophører i et kryds eller ved en grænsekontrol. Dette overgangsstykke er karakteristisk ved at hastighedsbegrænsningen efterhånden bliver lavere hen i mod slutningen, og at vejudformning og indretning ændres fra at være motorvej til en almindelig vej [Vejdirektoratet-Vejregelrådet 2003]. Hastighedsbegrænsningen på motorvejsstrækningen er høj, i nogle tilfælde 110 km/t. Når trafikanten passerer færdselstavlen E44 Motorvej ophører, ændres hastighedsbegrænsningen automatisk til 80 km/t. Figur 2.1: Afmærkning E44 Motorvej ophører Herefter følger der ofte yderligere lokale hastighedsbegrænsninger for at få motortrafikanternes hastighed gradvist ned til et passende niveau, som reflekterer vejforløb og udformning. At det netop er denne overgang som i denne rapport er defineret som motorvejsafslutningen skyldes, at det er her langt de fleste uheld sker. Definition og udformning af Afslutningstype 1 og 2 Det er i dette projekt valgt at opdele de 15 motorvejsafslutninger i to udformningstyper. Dette på trods af, at der under hver type findes flere forskellige udformninger og varianter af motorvejsafslutningerne. Men ved hver af de to afslutningstyper er der flere faktorer som går igen. Bl.a. er uheldssituationerne typisk de samme ved hver afslutningstype. De to afslutningstyper er først og fremmest opdelt efter hvordan overgangen fra motorvej til den næste vejfase er udformet. Afslutningstype 1 De 7 motorvejafslutninger under gruppen Afslutningstype 1 har et forløb, hvor overgangen sker ved at ændres til en anden vej, f.eks. en motortrafikvej. Disse er defineret i Appendiks som MA1, MA2, MA3, MA4, MA5, MA6 og MA7. Ved 5 motorvejsafslutninger indenfor Afslutningstype 1 indsnævres kørebanen fra to til et 9

10 spor, evt. ved hjælp af kantafmærkningsskilte (N 42) og spærreflade. Herunder ses en principskitse for udformning og indretning af en overgangsstrækning, hvor motorvejsafslutningen indsnævres til et spor. Figur 2.2: Eksempel på udformning og indretning af en motorvejsafslutning med vejindsnævring til et spor. [Vejdirektoratet-Vejregelrådet, juni 2003] Motorvejsafslutningen MA1 sker derimod hen over en overgangsstrækning i et kurvet vejforløb, som ender i et T-kryds. Grunden til at denne afslutning er medtaget i Afslutningstype 1 er, at uheldssituationerne ligner de uheld der sker i denne gruppe. Det er i det kurvede overgangsforløb motorvejsafslutningsuheldene typisk sker, da bilisterne her ofte ankommer med høj fart, som skal sænkes for at kunne komme igennem kurven. Derudover sker motorvejsafslutningen MA7 ved at motorvejen ændres til en 2-sporet vej. I forbindelse med denne ændring er der nedlagt rumlestriber over køresporene for at få hastigheden på køretøjerne sænket. Den 2-sporede vej er uden midterautoværn og der sker her mødeuheld, som er forholdsvis hyppigt forekommende ved Afslutningstype 1. Afslutningstype 2 I denne gruppe indgår 8 motorvejsafslutninger defineret i Appendiks som MA8, MA9, MA10, MA11, MA12, MA13, MA14 og MA15. Karakteristisk for disse er, at overgangen fra motorvejens ophør er en almindelig 2-sporet vej, som ender kort efter i et kryds eller ved en grænsekontrol. Umiddelbart inden krydset udvides den 2-sporede vej ofte med højre- og venstresvingsbane. Der er her ikke hastighedsnedsættende foranstaltninger inden kryds/grænsekontrol andet end færdselstavler med hastighedsbegrænsning. Nærmere beskrivelse samt kollisionsdiagrammer for de enkelte motorvejsafslutninger findes i Appendiks. 10

11 Definition på en motorvejsafslutningsstrækning Startpunkt I denne analyse er en motorvejsafslutnings start defineret som strækningen fra 600 meter før færdselstavlen E44 Motorvej ophører. Grunden til dette er at 400 meter før denne tavle er varslingstavlen Motorvej ophører meter opstillet. Denne tavle kan ses op til ca. 200 meter før det passeres. 600 meter før motorvejen ophører, bliver trafikanterne dermed gjort opmærksomme på motorvejsafslutningen, og derfor er de 600 meter valgt. Derudover er der specielt indenfor Afslutningstype 2 ofte en længere bilkø på motorvejsafslutningen, så trafikanterne må gøre klar til at standse allerede flere hundrede meter før den reelle afslutning. Motorvejsafslutningsuheldene sker derfor i nogle tilfælde længere tilbage fra selve krydset. Slutpunkt Ved Afslutningstype 1 slutter motorvejsafslutningsstrækningen normalt 1500 meter efter færdselstavlen E44 Motorvej ophører. Hvor der indenfor de 1500 meter, men efter den hastighedsnedsættende overgangsstrækning, er et kryds eller en rundkørsel, er dette slutpunktet. Afslutningstype 2 er som før nævnt udført således at motorvejsafslutningen ender brat i et kryds eller ved en grænsekontrol, hvor færdselstavlen E44 Motorvej ophører er placeret op til 1000 meter før krydset. Selve krydset eller grænsekontrollen indgår ligeledes i motorvejsafslutningsstrækningen. Motorvejsafslutningsuheld Et motorvejafslutningsuheld er et uheld sket på en motorvejsafslutningsstrækning. Derudover er et motorvejsafslutningsuheld defineret som et uheld sket i den kørebane hvor motorvejen afsluttes, eller et uheld hvor trafik som kommer fra den afsluttende kørebane er involveret (f.eks. i krydsuheld). Andre uheld, som er sket på motorvejsafslutningsstrækningen, er uheld sket i den modgående kørebane eller uheld i kryds, hvor der ikke indgår trafik fra den afsluttende kørebane. I analysen indgår desuden udelukkende uheld, hvor mindst et motorkøretøj er indblandet. Denne analyse omfatter alle uheldstyper, dvs. personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Ved undersøgelse af uheldenes alvorlighedsgrad er uheldstyperne behandlet separat. Part 1 og Part 2 Ved hvert uheld indgår altid en Part 1. Denne part defineres som den aktive part. I uheld hvor Part 2 indgår er denne den passive part. Med dette menes, at det er Part 1, som har påkørt Part 2. Det er her vigtigt at påpege, at dette ikke siger noget om, hvem der er den skyldige part i ulykken. 11

12 Tidsperiode Uheldsanalysen omfatter uheld sket på de 15 motorvejsafslutningsstrækninger i tidsperioden 1/ til 31/ Motorvejsafslutningerne MA6 og MA7 åbnede begge i 1997, så her er tidsperioden kortere. Metode Der indgår i alt 529 uheld i uheldsanalysen. Grundrapporter til disse uheld er udtrukket i vejdatabasen VIS (Vejsektorens Informations System). I grundrapporterne er angivet uheldsdata for hvert enkelt uheld. Disse uheldsdata er indsat i Excelark med det formål at undersøge karakteristika for uheldene på en overskuelig måde. Vejdatabasen VIS har ligeledes været til stor hjælp i forbindelse med udpegning af motorvejsafslutninger, hvor det er muligt at finde data for motorveje som vælges ud fra et Danmarkskort i programmet. Derudover er der et andet værktøj i VIS, som i dette projekt har været aktivt benyttet. Dette er funktionen Vejen i billeder. Udfra kilometrering og vejnummer kan der her hentes billeder af den pågældende vej for hver 20 meter. Det har altså været muligt at besigtige selv de jyske motorveje. Dette er særligt praktisk med hensyn til motorveje, da det ikke er lovligt at opholde sig på vejen for almindelige mennesker. Derudover er det selv for fagfolk ikke ufarligt. 2.2 Uheldsbelastningen på de 15 motorvejsafslutninger I det tilhørende Appendiks findes uheldsdata for hver enkelt motorvejsafslutningsstrækning i form af antallet af forventede uheld samt det faktiske antal uheld (nærmere beskrivelse findes i indledningen til Appendiks). I dette afsnit vurderes det, om det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld. Hvis det gør det, sker der for mange uheld på strækningen i forhold til hvor mange uheld man forventer der sker på en vej af den pågældende type. Hvis det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld med under 2 uheld, er strækningen ikke medtaget herunder som værende for uheldsbelastet. Ved beregning af faktiske og forventede værdier indgår kun personskadeuheld og materielskadeuheld. Ud fra Appendiks ses det, at det udelukkende er på den afsluttende kørebane samt i afslutningskryds at det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld. Dette gælder dog ikke ved MA12, hvor uheldsbelastningen ligeledes er høj ved motorvejens startkørebane. Dermed udgør motorvejsafslutninger, hvor det faktiske antal uheld overstiger det forventede antal uheld følgende motorvejsafslutninger: Afslutningstype 1: Afslutningstype 2: MA2 MA3 MA4 MA9 MA11 MA12 MA13 MA14 12

13 Ved følgende motorvejsafslutninger overstiger antallet af faktiske personskadeuheld antallet af forventede personskadeuheld: Afslutningstype 1: Afslutningstype 2: MA3 MA4 MA9 MA11 MA12 MA13 MA14 Vurdering af sorte pletter Ved at indsætte værdien af forholdet mellem forventede og faktiske uheld i Tabel 1 som er hentet fra rapporten Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger [Vejdirektoratet, 2001] kan det vurderes om en strækning eller et kryds udgør en sort plet. Dvs. om uheldsbelastningen på stedet er alarmerende høj i forhold til andre vejstrækninger af samme type og med samme trafikmængde. Y-aksen udgør U-faktisk, som er antallet af faktiske uheld sket på en strækning eller i et kryds, og x-aksen udgør U-forventet, som er det forventede uheldsantal på strækningen/i krydset. Figur 2.3: Vurdering af sorte pletter [Vejdirektoratet, 2001] Ved at indsætte uheldstallene fra Appendiks i ovenstående figur kan følgende motorvejsafslutninger udpeges som sorte pletter: Sorte pletter på mindst 99% signifikans niveau: Sorte pletter på mindst 97,5% signifikans niveau: Sorte pletter på mindst 95% signifikans niveau: MA3 MA4 MA9 MA12 MA14 MA11 MA2 Signifikans niveauet fortæller hvor sikker udpegningen af den sorte plet er. Jo højere signifikans niveau, jo mere sikker er udpegningen (jo mere uheldsbelastet er stedet). Denne overordnede uheldsvurdering af de 15 motorvejsafslutninger viser, at der er store trafiksikkerhedsmæssige problemer ved halvdelen af motorvejsafslutningerne. 13

14 2.3 Motorvejsafslutningsuheld og andre uheld På de udvalgte motorvejsstrækninger er der i perioden fra 1994 til og med 2004 sket i alt 529 uheld. Fordelingen af disse uheld ser således ud: Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 Motorvejsafslutningsuheld I alt Andre uheld I alt Motorvejsafslutningsuheld i forhold til øvrige uheld 0,75 0,68 0,70 Tabel 2.1: Afslutningsuheld og andre uheld Ved de to afslutningstyper udgør antallet af uheld sket ved en motorvejsafslutning eller i forbindelse med afslutningstrafikken hhv. 75 % og 68 % af det samlede antal uheld. Antallet af motorvejsafslutningsuheld er altså væsentligt større end antallet af andre uheld sket på motorvejsafslutningsstrækningen. Andelen af andre uheld ved Afslutningstype 2 udgør 32 %. Heri indgår uheld sket ved motorvejens start samt krydsuheld med trafik fra de øvrige vejgrene indblandet. 14

15 2.4 Uheldstype De 369 motorvejsafslutningsuheld er opdelt herunder ud fra uheldstype. Ved Afslutningstype 1 er der i alt sket 109 uheld, og ved Afslutningstype 2 er der sket 260 uheld. Afslutningstype 1 22% 45% 33% Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 2.4: Uheldstypefordeling i procent ved Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 27% 24% 49% Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 2.5: Uheldstypefordeling i procent ved Afslutningstype 2 Andelen af personskadeuheld er nogenlunde lige stor for Afslutningstype 1 og Afslutningstype 2. Derimod er andelen af materielskadeuheld 49 % ved Afslutningstype 2 imod 33 % ved Afslutningstype 1. 15

16 Ved Afslutningstype 1 udgør 44 % af uheldsantallet ekstrauheld, hvorimod kun 27 % af uheldene ved Afslutningstype 2 består af ekstrauheld. Dermed er andelen af mere alvorlige uheld, personskadeuheld og materielskadeuheld, størst for Afslutningstype Tilskadekomne De 86 motorvejsafslutningsuheld, som ligeledes er personskadeuheld, er fordelt ud fra skadesgrad i tabellen herunder: Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt Personskadeuheld i alt Personskade pr. personskadeuheld 1,63 1,66 1,65 Tabel 2.2: Afslutningsuheld fordelt på alvorlighedsgrad Fordelingen mellem dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne er nogenlunde ens ved begge afslutningstyper. Andelen af alvorligt tilskadekomne udgør ca. 40 %, lettere tilskadekomne udgør ca. 55 % og andelen af dræbte i personskadeuheld står for de sidste 2-5 %. Antallet af personskader pr. personskadeuheld er dermed næsten ens ved de to afslutningstyper. 16

17 2.6 Uheldssituation De motorvejsafslutningsuheld, som analysen omfatter, er i dette afsnit kategoriseret efter hoveduheldssituationer og enkeltuheldssituationer, som findes i Bilag 1. Hoveduheldssituation og uheldstype På Figur 2.6 og Figur 2.7 ses det, hvordan uheldene er fordelt efter hoveduheldssituation og uheldstype. Ved Afslutningstype 1 indgår 109 uheld, og ved Afslutningstype 2 indgår i alt 260 uheld. Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 Uheld Hoveduheldssituation Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 2.6: Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype Uheld Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld Hoveduheldssituation Figur 2.7: Uheldstype fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 2 17

18 Afslutningstype 1 Ved Afslutningstype 1 er det hovedsageligt uheld med hoveduheldssituation 0, eneuheld, som er fremtrædende. 18 ud af i alt 24 personskadeuheld sket ved Afslutningstype 1 er eneuheld. De to andre dominerende hoveduheldssituationsgrupper ved Afslutningstype 1 er hoveduheldssituation 1 og 2. Heri udgør personskadeuheld 5 ud af de 48 uheld, som de to grupper tilsammen udgør. Ved hoveduheldssituation 2, mødeuheld, er 10 ud af i alt 12 uheld enten personskadeuheld eller materielskadeuheld. Afslutningstype 2 De mest fremtrædende hoveduheldssituationer ved Afslutningstype 2 er gruppe 0 og 1 samt til dels gruppe 4. De 62 personskadeuheld som er sket ved Afslutningstype 2, ligger primært indenfor hoveduheldssituation 0 og 1. Derudover er 8 personskadeuheld kategoriseret som hoveduheldssituation 4 og 5. Hoveduheldssituation og tilskadekomne Det samlede antal af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne udgør i alt 39 personskader ved Afslutningstype 1, og 103 personskader ved Afslutningstype 2. Disse er fordelt efter hoveduheldssituation i Figur 2.8: Tilskadekomne fordelt efter hoveduheldssituation Uheld Afslutningstype 1 Afslutningstype 2 Hoveduheldssituation Figur 2.8: Tilskadekomne fordelt efter hoveduheldssituation Afslutningstype 1 For Afslutningstype 1 er 29 ud af i alt 39 personskader sket i forbindelse med eneuheld dvs. hoveduheldssituation 0. De resterende 10 personskader er fordelt på hoveduheldssituation 1, 2 og 4, hvor der er sket 3 ved hoveduheldssituation 1, 5 uheld ved hoveduheldssituation 2, samt 2 uheld ved hoveduheldssituation 4. 18

19 Afslutningstype 2 Personskaderne ved Afslutningstype 2 er i 71 tilfælde sket ved hoveduheldssituation 1, som er uheld mellem ligeudkørende. 20 personskader er sket ved uheld med hoveduheldssituation 0. De sidste 12 personskader er sket i forbindelse med uheld med hoveduheldssituationerne 4, 5, 6, 8 og 9, som typisk er uheld sket i kryds. Enkeltuheldssituation I Tabel 2.3 indgår udelukkende personskadeuheld og materielskadeuheld. En nærmere beskrivelse af uheldssituationer findes i Bilag 1. Uheldssituation Beskrivelse Afsl.type Afsl.type I alt Eneuheld på lige vej-/ i kryds ved ligeudkørsel, til højre Eneuheld på lige vej-/ i kryds ved ligeudkørsel, til venstre Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til venstre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til højre Eneuheld i eller efter venstresvingende kurve, til venstre Eneuheld v/ svingning i kryds, indkørsel, rundkørsel o.l Eneuheld på kørebanen fx styrt med 2-hjulet køretøj Eneuheld i forbindelse med vending Overhaling venstre om mellem ligeudkørende Overhaling højre om mellem ligeudkørende Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende Vognbaneskift/indfletning til venstre Vognbaneskift eller udfletning til højre Trængning mellem ligeudkørende Vending foran medkørende Mødeuheld ved overhaling Mødeuheld i element 2 s kørebanehalvdel Mødeuheld i øvrigt Vending foran modkørende Højresving ind foran medkørende Venstresving ind foran modkørende Ligeudkørende, krydsende køretøjer m.part 2 fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer m. Part 2 fra vens Venstresving ud foran modkørende krydsende veje Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- eller vejside Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds Dyr på kørebanen Genstande mv. på eller over kørebanen 1 1 I alt Tabel 2.3: Motorvejsafslutningsuheld fordelt efter enkeltuheldssituation 19

20 Afslutningstype 1 Uheldssituation 011 og 012 er de to hyppigst forekommende uheldssituationer ved Afslutningstype 1. De to uheldssituationer udgør tilsammen 25 ud af 60 uheld. Afslutningstype 2 Den hyppigste uheldssituation for Afslutningstype 2 er uheldssituation 140. Der er ved denne afslutningstype sket 84 uheld alene med denne uheldssituation, dvs. 44 % af det samlede antal uheld ved Afslutningstype 2. I den efterfølgende del af dette projekt omtales uheld med uheldssituation 140 som uheld med påkørsel bagfra. 2.7 Variation over tid Uheldsår I Figur 2.9 vises motorvejsafslutningsuheld fordelt på hhv. uheldsår og afslutningstype. Afslutningstype 1 N=109, Afslutningstype 2 N=260. Uheld fordelt på uheldsår Uheld Afslutningstype 1 Afslutningstype Uheldsår Figur 2.9: Uheld fordelt på uheldsår Afslutningstype 1 Uheldene fordeler sig nogenlunde jævnt over årrækken for Afslutningstype 1 med i gennemsnit 10 uheld pr. år. Der er sket flest uheld i 1999 og i 2002 med hhv. 16 og 18 uheld pr. år. Afslutningstype 2 For Afslutningstype 2 ligger antallet af uheld på ca. 24 uheld pr. år. I 1996 og i 1999 er der sket hhv. 32 og 31 uheld, som er de år med det højeste antal uheld. 20

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Trafikkens tæthed og art (skoler, stadion, indkøbscenter, sportspladser, mm) Tavle med børn, tavle med ryttere, mange busser, mange parkerede biler

Trafikkens tæthed og art (skoler, stadion, indkøbscenter, sportspladser, mm) Tavle med børn, tavle med ryttere, mange busser, mange parkerede biler Til Teoriprøven VEJENS OMGIVELSER Mange blade på kørebanen Bevoksning / skov skygge på vejen i forbindelse med sne/is Åbne marker ved sne/sand fygning VEJENS UDSTYR ELLER STANDARD Meget smal/bred kørebane

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008.

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Der er til denne gang kommet adskillige skriftlige henvendelser. Når jeg bruger udtrykket skriftlige henvendelser, så er det fordi de 5 af henvendelserne er konkrete

Læs mere

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Før-efter uheldsevaluering af 123 signalregulerede kryds. Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen December 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer:

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer: Lektionsplan Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Kildemarksvej 37 4700 Næstved 28 117 117 ens lektionsplan ens lektionsplan navn Adresse Tlf Startdato Postnr./By E-mail Slutdato : Mikael Kastrup Hansen Kalbyrisvej

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Undersøgelse af konfliktende adfærd Thomas Skallebæk Buch Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Højresvingskonflikter i signalregulerede

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil Lektionsplan til Kategori B Almindelig personbil Elevens navn: Adresse: Telefon nummer: Cpr. nr.: Lektionsplan til kategori B Køreundervisningen skal mindst omfatte: 29 teorilektioner i teorilokale og

Læs mere

Køreskolen 4690. Lektionsplan Kategori B. www. Køreskolen4690.dk. Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690. Elevens Navn: Adresse: Telefon

Køreskolen 4690. Lektionsplan Kategori B. www. Køreskolen4690.dk. Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690. Elevens Navn: Adresse: Telefon Dato Lektion Tid Sign. Elev Sign. Lærer Køreskolen 4690 Lektionsplan Kategori B Elevens Navn: Jernbanegade 10A 4690 Haslev Telefon: 60644690 Adresse: Telefon Uddannelse påbegyndt d. Afsluttet d. www. Køreskolen4690.dk

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Puk Andersson 20. februar 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere