Oldtiden for børnehavebørn

Transkript

1 Arbejd med jernalderen hjemme i børnehaven. Find bl.a. ud af hvordan jernalder-mennesket levede, hvordan de gik klædt og hvad de spiste. Lav selv jernaldermad. Tag på Esbjerg Museum og få fortællingen om Ulf og Spurv i jernalder-huset og gå på skattejagt i oldtidsudstillingen. Oldtiden for børnehavebørn Esbjerg Museum Udarbejdet i samarbejde med studerende fra UC syd Esbjerg

2 Introduktion Velkommen til forløbet om jernalderen og pigen Spurv på Esbjerg Museum. Tag på besøg til Esbjerg Museum og se udstillingen om oldtiden. Læs historien om Spurv og hendes bror Ulf højt i jernalderhuset og hjælp de to søskende videre på deres færd gennem en skattejagt rundt i udstillingen. Vi håber I får stor fornøjelse af det. Forløbet er udviklet i samarbejde med Learning Museum, Mathilde Nielsen og Melanie Andersen, UC syd Esbjerg. Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Side 2

3 Indholdsfortegnelse Før besøget På Esbjerg Museum Trællepigen Skattejagt Facitliste Lav en tidslinje sammen med børnene Jernalderen i Danmark Hvordan var det at være barn i jernalderen? Hvad er en træl? Efter besøget BAGGRUND: Beklædning i jernalderen Husholdning OPSKRIFTER: Smag på jernalderen Side 3

4 Før besøget Lav en tidslinje sammen med børnene Tid er et meget abstrakt begreb for børn. Måske har I allerede en tidslinje i børnehaven. Prøv at give børnene en fornemmelse af, at den tid I skal besøge er meget lang tid siden. Det er helt tilbage fra dengang Jesus blev født. Start med at sætte elevernes egne fødselsår ind. Derefter gerne forældre og bedsteforældres. Langt væk sætter i Jernalderen og Jesus. Bevæg jer baglæns, mens I gør det, for også at give børnene en fysisk fornemmelse af, at det er tilbage i tiden. Samtalepunkter Inden besøget på Esbjerg Museum, har vi nogle forslag til samtalepunkter med børnene. Jernalderen i Danmark Tror I at børnene havde legetøj, som I kender det i dag? Hvordan tror I deres tøj så ud og hvad var det lavet af? Se bilag Tøjet i jernalderen Hvordan tror I man lavede mad? Hvor tror I man handlede ind? Hvad tror I man spiste? Tror I man havde mc Donald? Hvor tror I man gik på toilettet? Hvordan tror I man boede og hvad tror I husene var lavet af? Hvordan var det at være barn i jernalderen? Man havde pligter, så snart man var gammel nok. Man skulle hjælpe til med husholdningen meget tidligt. Man havde ikke sit eget værelse. Huset havde kun et stort rum med plads til både mennesker og dyr. Hvad er en træl? En slave. Et menneske som ikke bestemmer selv, men som bliver bestemt over. En slave kunne komme fra en anden landsby eller et helt andet land. Lad tidslinjen gå fra år 600 f.v.t. frem til i dag. Er der mulighed for at have tidslinjen i klassen under hele forløbet, vil det være en stor fordel. Sæt billeder af forskellige vigtige begivenheder på for at gøre tidslinjen mere visuel. Tidslinjen vil også kunne bruges i andre sammenhænge til andre historiske emner. Til venstre for indgangen til oldtidsudstillingen hænger der en tidstavle. Repeter evt. det I har talt om på klassen, når I besøger museet. Materialer til tidslinjen Snor, klemmer, årstal, billeder Print Skattejagt for de yngste fra museets hjemmeside. Side 4

5 På Esbjerg Museum Varighed: ca. 2 timer inkl. madpakkespisning På Esbjerg Museum låner i Trællepigen af butikspersonalet. Oplæsningen af kapitlet Sælen foregår i det stemningsmættede oldtidshus, hvor børnene sætter sig på briksene. Lad dem se sig omkring og tal med dem om, hvad de kan se og høre inden i går i gang med oplæsningen. Vær opmærksom på at kapitlet godt kan være lidt uhyggeligt. Forslag til spørgsmål til børnene, når I sidder i jernalderhuset Hvad kan I se i huset? Køkken ting Skind Halm Dyr Økse Sten Bål Hvilke lyde kan I høre? Hvad lavede jernalderfolket inde i huset? Sov på briksene Gruttede mel Malkede koen Hentede vand Spandt af fårets uld Tændte bål med ildstål Varmede mad på ildbukke Formede vævevægte og tene Vævede Snittede Fortalte historier Side 5

6 Trællepigen Resume Der er uro i de tre landsbyer, der ligger langs søen ved Gudernes Ø. Der fødes for mange drenge, hvilket betyder ufred og derfor bliver fire familier bedt om at finde et nyt sted at bo. Langt borte, hvor vandet er salt, finder de et nyt sted. Men en dag da Ulf og syv andre drenge er på jagt, bliver deres nye boplads overfaldet. Alle myrdes undtagen Ulfs søster Spurv, der bliver bortført. De syv drenge vil vende tilbage til deres gamle boplads. Men først vil Ulf befri sin søster. De andre drenge er bange, så Ulf må gøre det alene. Forståelsesspørgsmål til børnene Hvor vandet er salt, hvor er det henne? - Havet, kysten Hvad betyder det at blive myrdet? - At blive slået ihjel, at dø. Hvad er ufred? - Skænderi, at man bliver uvenner. Forståelsesspørgsmål til kapitlet om Sælen De skærer leveren ud af sælen og spiser den rå. Er der nogen der ved, hvor man også gør det i dag? Grønland Hvorfor tænder de et bål og ikke bare ovnen i køkkenet? De havde ingen elektricitet i jernalderen Hvorfor tror I, at Spurv var bundet? Hun er taget til fange og skal være træl Hvorfor tror i Ulf siger, at han vil slå Spurv ihjel, da han er ved at befri hende? For at hjælpe hende Side 6

7 Skattejagt Til pædagogen Del gerne eleverne op i mindre grupper, som kan hjælpe hinanden. Du kan også sende grupperne ud på forskellige opgaver med udgangspunkt i skattejagten. Bagefter samles I i jernalderhuset og taler om, om det er lykkedes børnene at hjælpe Ulv og Spurv. Til børnene Spurv er nu blevet befriet af sin bror Ulf og de er vendt tilbage til deres boplads. Men alt er øde og der er ingenting tilbage. Vil I hjælpe Ulf og Spurv med at finde det de skal bruge? Facitliste til skattejagt A Find huset: Hund, høne, får, mus, ko, hane, gris Find nr. 18 Hvordan så de ud?: Brun, rød og blå Find nr. 2 Hvor boede de?: Gult lys Gå ind i huset: Ko, får, fugl, hund, hane, gris Gå ind i huset: Kniv, træske, kost, kværnsten, væv, økse Nr. 5 Sådan lavede de mad: Mælk, øl, fisk, muslinger, æbler (frugt), ost, korn, kød, kylling, brød Efter besøget Her er nogle forslag til, hvordan I kan arbejde videre med emnet hjemme i børnehaven. Tegn en tegning/maleri af, hvordan Spurv og Ulv ser ud (drengene kan evt. tegne Ulv og pigerne Spurv) Smag på jernalderen. Se forslag til opskrifter Lav et perleværksted Lav lerskåle Lav en model af den nye boplads af naturmaterialer Lav et forældrearrangement, hvor I viser, hvad I har lavet og smag på jernalderen Side 7

8 BAGGRUND: Beklædning i jernalderen I jernalderen gik man med tøj, der var lavet af uld og skind. Tøjet var praktisk og varmt. Det var lavet af pels, skind og uld fra de husdyr man havde. Det tog meget lang tid at fremstille tøj dengang. Jernaldertøjet kan godt minde lidt om stoffet i en kartoffelsæk, men det var blødt, varmt og behageligt at have på. Pigerne gik med kjoler uden ærmer, et bælte og et sjal. Drengene gik med kjortler og et bælte. En kjortel er en slags skjortekjole, der trækkes over hovedet og ofte slutter lige over knæet. Ærmerne kunne være både lange og korte. Farver Tøjet kunne ikke farves i skrigende farver som fx pink eller turkis, som vi kender fra tøjet i dag. Men jernaldermennesket kunne godt farve uldtøjet i blå, røde, gule, grønne og brune farver med forskellige planter. For at få en mørkere nuance, farvede man tøjet flere gange med samme farve. De vævede mønstre man brugte i stoffet til at lave tøj af, var oftest tern. Ind i mellem kunne det også være striber på langs. Sko Skoene blev syet af skind, hvor den bløde pelsside vendte ind mod foden. Man snørede skoene med smalle skindstrimler. I slutningen af jernalderen begyndte man også at sy skindstøvler. Ofte har de gået med bare tæer. Smykker Smykkerne i jernalderen var tit lavet af metal, jern og nogle gange sølv og rav, men det var sjældent. I stedet for små sølvkæder, som man bruger i dag, brugte man dengang en lædersnor eller uldsnor til at trække perlerne på. Side 8

9 BAGGRUND: Husholdning I jernalderen brugte man stort set hele dagen på at skaffe og tilberede maden. Det krævede en stor fælles indsats. Meget af arbejdet foregik ved ildstedet i langhuset, hvor lerkrukkerne kunne stå omkring bålet. Det var moderen, der havde hovedansvaret for måltiderne og som skulle give sine erfaringer videre til sine døtre. Man brugte simpelthen dagen på at overleve og ting tog meget lang tid at fremstille. Der blev lavet mad til den enkelte familie, som kunne bestå af 5-10 personer. Arbejdet med tilberedning af maden har formentlig haft nogle faste rutiner alt afhængig af årstiden. Redskaberne til madlavningen i jernalderen bestod af forskellige slags lerkar, træfade og træbrædder, knive, skubbe- og drejekværn. Med dette udstyr kunne man tilberede og spise alle sine måltider. I jernalderen havde man ikke elektricitet og derfor intet køleskab eller komfur. Derfor kunne råvarerne ikke holde sig så længe og man måtte tilberede og bearbejde det på en anden måde. Kødet fik man først og fremmest fra husdyrene, som køer, får, geder, høns og svin. Man havde ingen heste. Dyrene var nyttedyr. Det vil sige, at de alle havde et formål, man kunne bruge dem til noget, som fx deres kød, uld, mælk, æg m.m. Derudover afgav de alle sammen varme til huset og de mennesker der boede i det. Men man kunne også fange kød fra de dyr der levede i skoven eller fiske i åen eller havet. Tilberedningen af kødet foregik på forskellig måde: Det kunne koges i lerkar Steges på spid over åben ild Kødet kunne steges i en sydegrubbe. Det er et hul i jorden, der fores med opvarmede sten fra bålet. Kødet lægges på og der kommes varme sten over og til sidst jord. På den måde langtidssteges kødet. Det kan røges i en røgovn eller ryges over ildstedet i huset. Mælken fik man fra køerne, fårene og gederne. Mængden varierede alt efter årstiden. Den kunne forarbejdes på følgende måder: Man lavede den til ost Kærnede smør af den Fremstillede tykmælk af den Planter har også været vigtige ingredienser i maden både dem de selv dyrkede og dem de kunne finde i naturen. Man samlede en lang række vilde planter. alt efter årstiden kunne man udnytte blade, blomster, stængler, rødder, frø, frugter eller bær. Plantedelene blev enten brugt i frisk eller kogt tilstande. På markerne dyrkede de bl.a. byg, som blev brugt til at lave grød af og hvede, som mest blev brugt til brødbagning. Side 9

10 OPSKRIFTER: Smag på jernalderen Samlerens æblegrød Ingredienser Æbler Nødder Honning Snit æblerne og kog dem møre med vand over bålet. Knæk og hak nødderne. Smag til med honning. Smør Ingredienser ½ l fløde, der er syrnet eller har stået i stuetemperatur 1-2 knivspids salt Fløden hældes i en krukke. Lav et piskeris af afbarkede pilegrene og begynd at piske luft i fløden, indtil det bliver til flødeskum. Pisk videre indtil fedtpartiklerne begynder at samle sig. Flødeskummet bliver grynet og lidt gulligt og skiller i smør og kærnemælk. Tag smørret fra krukken og vask det i koldt vand. På denne måde bliver det sidste kærnemælk vasket ud og smørret holder sig bedre. Salt tilsættes efter smag. Frisk ost Ingredienser 1 l kærnemælk Friskplukkede eller tørrede urter (mynte, timian, merian, finthakkede brændenælder, ramsløg eller vilde løg) 1-2 knivspids salt Kærnemælk og tykmælk hældes i en gryde og varmes ved bålet. Er temperaturen mere end håndvarm skiller ostemassen og vallen. Bliver den for varm og begynder at koge, bliver ostemassen meget tør og grynet. Lad krukken stå lidt, så ostemassen samler sig endnu mere. Skær igennem massen med en kniv, hvis der ikke er noget hvidt på kniven er den friske ost færdig. Hæld massen i en si eller et klæde. Gem vallen til byggrød eller brøddej. Krydr osten med salt og urter. Hvis I vil have osten mere smørbar, kan man putte lidt fløde eller flødeskum i. Side 10