Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen"

Transkript

1 Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen Kandidatafhandling i samfundsøkonomi 30. april 2014 Michael Harboe Møller Vejleder: Lasse Bork

2 Titelblad Uddannelse: Samfundsøkonomi, Cand.oecon. Uddannelsessted: Aalborg Universitet Projekt: Speciale Projekttitel: Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen Gruppemedlemmer: Michael Harboe Møller Vejleder: Lasse Bork Omfang: 46,1 normalsider (foruden forside, titelblad, indholdsfortegnelse og appendix) Sider: 63 (foruden forside og titelblad) (Michael Harboe Møller)

3 Summary Through the latest few years, the western world has gone through a period of severely weakened economic activity as compared to the years leading up to a chain of events within the nancial sector in It is widely accepted, that the spark that ignited the re is to be found in the rising default rates on the loans of low income homeowners, which were highly securitized. On top of this, housing markets seem to have played a role in other business cycles as well, as witnessed by the ndings of Leamer(2007), that most recessions have been preceeded by a decline in residential investment, and the ndings of Davis(2010) that residential investment is more volatile than GDP by a power of 6. This motivates some scrutiny of the role of housing markets within theories of the business cycle, among which models of the type known as Dynamic Stochastic General Equilibrium models are the most prominent in these years. Therefore two very dierent DSGE models, focusing on the reproduction of empirical facts regarding housing in the business cycle, are selected for evaluation of their ability to actually produce coherent explainations of the level of volatility of GDP, house prices and residential investment, as well as the correlation structure between them. In accordance with the standard approach to evaluation of DSGE model, second moment statistics across simulations of the model are held up against the corresponding statistics for for the model variables empirical counterparts. Further, the parameter choices resulting in the observed model statistics are scrutinized for coherence. The rst of the two models, which is a multisector real business cycle model by Davis & Heathcote(2005) attempting to reproduce empirical ndings through dierences in the volatility of technology shock processes across sectors, is found only to be able to explain part of the business cycle as long as the variance in Solow residuals, which is used as a proxy for the variance of technological progress across sectors, are truely exogenous to the economy. This is found not to be the case, ans as such the model is rejected. The second model is a nancial accelerator model by Iacoviello(2005) attempting to explain the severity of business cycles by means of the impact of house prices on the liquidity constraint facing a subset of households who are debtors. This model is found to suer from shock processes which are not truely exogenous as well, relying on a postulate that 80% af the variance in house prices stem from stochastic changes to household preferences for housing in order to produce the optimum possible match between model and empirical statistics, which is 1

4 not in itself convincing. The transaction mechanism from house prices through nancial markets to GDP is however found to be valid. Finally an agenda for further research possibilities is laid out, revolving around possible improvements to the Iacoviello(2005) model, by means of improving the specication of agents house price expectations, as it is found likely that adaptive expectations will improve upon the models ability to match empirical ndings. 2

5 Indhold 1 Introduktion/Motivation 5 2 Problemformulering 5 3 Metode 6 4 Teori DSGE-modeller Davis and Heathcote (2005) Produktion Husholdningssektoren Offentlig sektor Definition af ligevægt Iacoviello (2005) Tålmodige husholdninger Utålmodige husholdninger Entreprenører Forhandlere Centralbanken Betingelser for ligevægt Analyse Metoder til evaluering af DSGE-modeller Davis and Heathcote (2005) Iacoviello (2005) Øvrig modelkritik 45 7 Afhandlingens begrænsninger 51 8 Konklusion 53 3

6 A Dynare program for modellen i Iacoviello (2005) 56 B Dynare output 60 4

7 1 Introduktion/Motivation Den vestlige verden har igennem de seneste år gennemlevet en periode med væsentligt svækket produktion og beskæftigelse i forhold til hvad der har været situationen umiddelbart forud for en række hændelser i den finansielle sektor i Starten på den aktuelle lavkonjunktur er i USA kendt under navnet the Subprime Mortgage Crisis, idet det er vidt anerkendt, at krisens oprindelse skal findes i en stigende misligholdelse af boliglån ydet til lavindkomsthusstande med ringe kreditværdighed. 1 Foruden den aktuelle lavkonjunktur, har der i de seneste år, været skrevet en række artikler netop omkring boligmarkedets rolle i tidligere konjunkturcyklusser. Et eksempel herpå er Leamer (2007), som i en artikel for Federal Reserve Bank of Kansas City, går så vidt som til at skrive at Housing is the business cycle. I denne artikel når Leamer frem til, at 8 af de 10 seneste amerikanske recessioner er kommet efter en periode med aftagende boligbyggeri. Davis (2010) finder, ligeledes for det amerikanske marked, at boligbyggeri er dobbelt så volatilt som øvrige former for investering og seks gange så volatilt som BNP, samt at boligbyggeri er stærkest korreleret med BNP ved en forsinkelse på et kvartal for BNP i fohold til boligbyggeri. Desuden findes også huspriser, at være positivt korrelerede med BNP, om end i mindre grad, og uden forsinkelse. Her er det dog værd, at bemærke at priser på boliger selvfølgelig ikke er et delelement af BNP, hvorimod byggeriet af boliger er. I lyset af, at boligmarkedet indvirker så kraftigt i konjunkturudviklingen, som det lader til at være tilfældet, og oven i købet lader til effektivt at kunne bidrage til at forudsige udviklingen i økonomisk output, virker det oplagt, nærmere at undersøge hvorvidt der her er tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald, af hvilken art. Dette speciale vil derfor søge at belyse netop denne problemstilling gennem evaluering af to vidt forskellige dynamisk stochastiske generelle ligevægtsmodeller (DSGE), som postulerer forskellige transaktionsmekanismer mellem boligmarkedet og den generelle økonomi. 2 Problemformulering Dette projekt søger, at evaluere DSGE-modellers forklaringsevne i forhold til boligmarkedets rolle i konjunkturdannelsen. 1 Yearbook team, The Statesman s (2011) 5

8 3 Metode Udgangspunktet for dette speciales behandling af boligmarkedets rolle i konjunkturdannelsen er to dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller (DSGE), en type af makroøkonomiske modeller, som bygger på et mikroøkonomisk fundament, og som antager løbende eksogene påvirkninger af modelvariable som kilde til variation i modellens øvrige variable. Årsagen til, at denne tilgang er valgt, er at DSGE-modellering i skrivende stund er den dominerende tilgang til konjunkturanalyse, og sågar har spredt sig fra akademiske kredse til at blive anvendt som analyseredskab i en lang række centralbanker. 2 Den første af de behandlede modeller er en nyklassisk model foreslået af Davis and Heathcote (2005), som søger at forklare boligmarkedets rolle i konjunkturudviklingen udelukkende gennem reelle (ikke-monetære) fænomener, ved hjælp af forskelle i varibiliteten af den teknologiske vækstrate på tværs af sektorer. Dermed er modellen et eksempel på Real Business Cycle litteraturen. Den anden model, som hører til den nykeynesianske litteratur, er foreslået af Iacoviello (2005), og søger at forklare samspillet mellem boligmarkedet og den generelle konjunkturudvikling i kraft af en finansiel accelerator betinget af lånebegrænsninger bundet op på den pantbare værdi af fast ejendom. Disse to modeller beskrives i detaljer i afsnit 4, hvor modellerne også specificeres, og førsteordensbetingelser for modellernes optimeringsproblemer udledes. For at kunne vurdere hvorvidt modellerne er gearet til, at forklare udviklingen i konjunkturerne, vil resultaerne af simuleringer af modellerne blive opstillet i afsnit 5, hvormed fordelingen af tidsseriemomenter 3 fra disse simulationer kan sammenholdes med de tilsvarende tidsseriemomenter for empiriske observationer af den Amerikanske økonomi, hvor netop den amerikanske økonomi er valgt idet begge modeller afbilleder lukkede (eller globale) økonomier. USA forekommer umiddelbart at være en af de bedre tilnærmelser hertil. 4 Disse simulationer vil, i RBC-modellens tilfælde, ikke blive udført i forbindelse med dette speciale. 5 I stedet rapporteres resultater af simuleringer 2 Undtaget er dog bl.a. Nationalbanken, som hovedsageligt anvender den makroøkonometriske model MONA til deres fremskrivninger.pedersen (2012). Blandt centralbanker som har udviklet egne DSGEmodeller kan nævnes Bank of Canada (ToTEM), Bank of England (BEQM), Central Bank of Chile (MAS), Central Reserve Bank of Peru (MEGA- D), Den Europæiske Centralbank (NAWM), Norges Bank (NEMO), Sveriges Riksbank (RAMSES) og US Federal Reserve (SIGMA). Tovar (2009) 3 Variablenes middelværdier, standardafvigelser og kovariation. 4 En anden fordel ved at anvende USA er, at det i evaluering af modellerne er nødvendigt, at kunne opgøreudviklingen i de faktiske boligpriser, for at kunne holde modelresultaterne op herimod. For amerikanske markeder findes boligprisindeks af en relativt høj kvalitet, i forhold til hvad der eksempelvis gør sig gældende for det danske marked, hvor de eneste prisindeks, som søger at kontrollere for variation i kvaliteten af de handlede boliger, gør dette ved hjælp af de ikke overvældende pålidelige offfentlige ejendomsvurderinger. (Andersen (2011)) 5 Det er forsøgt gjort, således at den eksakte betydning for modellen af at korrigere Solow-residualerne for kapitalstokkens udnyttelsesgrad ville kunne udledes. Det har dog vist sig særdeles tidskrævende, og er derfor droppet af hensyn til behovet for, at få gjort specialet færdigt indenfor den dertil knyttede tidsramme. 6

9 foretaget af modellernes ophavsmænd, hvorefter modellerne vurderes på dette grundlag. I den financielle accelerator models tilfælde foretages derimod egne simulationer. Dette dog på grundlag af parameterværdier, som er taget fra Iacoviello (2005), og på baggrund af dennes log-linearisering af modellen. Afsnit 6 vil se bort fra modellernes evne, eller mangel på samme, til at matche teoretiske og reelle udfald, og kritisere modellerne på en række andre punkter. Herunder foretages bl.a. foretage en kort kritik af DSGE-modellerne som fællesmængde.særligt fokus vil tillægges de postulerede eksogene shocks reelle eksogenitet. I afsnit 7 vil afhandlingens svage sider blive behandlet, som et oplæg til videre forskning, hvorefter afsnit 8 vil konkludere. 7

10 4 Teori Dette afsnit vil redegøre først for hvad der kendetegner en dynamisk stokastisk generel ligevægstsmodel, og siden for den konkrete struktur i de to konkrete modeller, repræsenterende hver deres tilgang til sammenhængen mellem boligmarkedet og den bredere økonomi. 4.1 DSGE-modeller Dynamic Stochastic General-Equilibrium (DSGE) betegner en række af modeller, som dynamisk (over tid) modellerer samfundsøkonomien udvikling, på baggrund af en række antagelser om rationelt optimerende fremadskuende mikroøkonomiske agenters præferencer, og som afhænger af stokastiske variationer fra eksogene kilder, som eksempelvis den teknologiske vækstrate eller præferencer, som udgangspunkt for at initiere konjunktursvingninger. Disse modeller vil dog typisk indeholde mekanismer, som forklarer, hvorledes disse shock vil forplante sig gennem økonomien. DSGE-modeller kan indeholde relationer af nominel natur, men behøver ikke nødvendigvis at gøre det. I bekræftende fald, vil den konkrete model typisk regnes for, at tilhøre den ny-keynesianske skolesom det gør sig gældende for den ene af de undersøgte modeller, Iacoviellos(2005) financielle accelerator model. I modsat fald vil modellen være et eksempel på Real Business Cycle Theory (RBC), og regnes under den nyklassiske skole, som det gør sig gældende for den anden af de undersøgte modeller, formuleret af Davis and Heathcote (2005). Boligmarkedet kan inkluderes i modellen indenfor begge skoler, som det vil ses nedenfor, hvor to DSGE-modeller med forskelligt specificerede roller for boligmarkedet stilles op. 4.2 Davis and Heathcote (2005) Som et eksempel på, hvor langt man kan nå, i at forklare samspillet mellem boligmarkedet og den generelle konjunkturudvikling, indenfor real business cycle litteraturen, opstilles i dette afsnit en model foreslået af Davis and Heathcote (2005). Dens evne til at matche empiriske momenter behandles i afsnit 5.2. Øvrig behandling af modellens forklaringsevne forekommer i afsnit Produktion Kernen i Davis & Heathcotes forsøg på, at forklare boligmarkedets rolle i konjunkturudviklingen, er en opstilling, hvori produktion af et boliggode henholdsvis et kombineret investerings- og forbrugsgode afhænger af forskellig teknologi, hvis produktivi- 8

11 tet udsættes for forskellige stokastiske variationer. Dette har i andre flersektormodeller medført en negativ korrelation mellem output af de forskellige goder, som følge af substitution, eksempelvis mod sektorer, hvis output er blevet relativt billigere som følge af ringe produktivitetsudvikling i den sektor som har oplevet et negativt shock. Dette strider dog imod en empiri, som klart viser, at konjunkturer har en tendens til, at omfavne alle økonomiens sektorer. Davis og Heathcote undgår dette resultat ved dels, at antage at deres models to færdiggode-produktioner, et forbrugs- og investeringsgode henholdsvis et boliggode, anvender de samme teknologier, blot i forskellige kombinationer, og dels ved at antage at boliggodet kombineres med et komplet uelatisk udbud af byggemodnet jord. Intermediære teknologier De tre teknologier som indgår i varierende grad ved produktion af begge de endelige goder, består i produktionen af de tre intermediærgoder byggeri, b, fabrikation, m, og service, s. Herunder opstilles produktionsfunktioner for disse goder, hvor i anvendes som pladsholder for de enkelte intermediærgodesektorer, t anvendes til tidsindeksering, x angiver produktionen af gode i per capita (samtlige variable i modellen er ligeledes angivet per capita), k angiver kapitalanvendelsen i sektor i, z angiver produktiviteten i sektor i og n angiver arbejdskraftanvendelsen i sektor i. x it = k θi it (z itn it ) 1 θi i {b, m, s} (1) Det ses altså, at de tre teknologier udelukkende afviger fra hinanden i kraft af deres relative kapital- og arbejdskraftintensivitet, hvilket er afspejlet i θ, og i kraft af forskelle i hvor effektiv arbejdskraften er i den pågældende sektor, hvilket afhænger af teknologien, z, som er det led, som vil være kilden alle modellens konjunktursvingninger. Disse to forhold tager den repræsentative intermediærgodeproducent for givne, når den foretager profitmaksimering: max {p it x it } r t k t w t n t i {b, m, s} (2) {k it,n it} i {b,m,s} i Her angiver p prisen på et givent gode, mens r angiver lejeprisen for kapital, som er ejet af den repræsentative husholdning, og w angiver lønraten for arbejdskraft som ligeledes aftages fra husholdningen. Denne profitoptimering forekommer under hensyntagen til en række forudsætninger. For det første må virksomhederne som minimum antage den mængde arbejdskraft og kapital i markedet, som de anvender fordelt på de tre intermediærgoder. 9

12 n t i n it k t i k it Derudover kan der ikke forekomme negativ faktoranvendelse i produktionen af nogen af intermediærgodeproduktionerne. {k it, n it } i {b,m,s} 0 Kilder til stokastisk variation Den sektorspecifikke produktivitet, z it, antages i modellen, at følge en stokastisk process, med en konstant trend, g zi, således at økonomien ikke udviser stiafhængighed.dermed vil en periodes produktivitet kunne opstilles på følgende form: log z it = (log z i0 + t log g zi ) + log z it (3) Hvor parantesen blot er trendværdien i den pågældende periode, mens tilden over z angiver, at der er tale om afvigelse fra trendværdien. Denne afvigelse fra den teknologiske trend har i sig selv en autoregressiv komponent, såvel som en stokastisk komponent: z t+1 log z b,t+1 log z m,t+1 log z s,t+1 = B z t + ε t+1 (4) Hvor B er en 3x3 matrix af koefficienter, som afspejler tidligere afvigelsers betydning for indeværende periodes afvigelser på tværs af de enkelte sektorer, mens ε er en søjlevektor af dimension 3x1, som angiver periodens nye chok, taget fra en normaldistribution med middelværdi 0 og varians-kovariansmatricen V. Færdige goder Alle tre intermediærgoder indgår som produktionsfaktorer i produktionen af både et forbrugs-/investeringsgode og boliggodet. Sidstnævnte kræver dog foruden boligstuk- 10

13 turer, som er en komposit af de tre intermediærgoder, også byggemodnet jord. Produktionsfunktionen for henholdsvis forbrugs-/investeringsgodet, c, og boligstrukturer, d, kan opstilles på formen y jt = b Bj jt mmj jt ssj jt (5) gældende for j {c, d}. Her angiver y jt udbuddet af færdiggode j og b jt anvendelsen af konstruktionsintermediærgodet i sektor j i periode t, mens B j angiver færdiggodeproduktionens elasticitet med hensyn til input af konstuktionsintermediærgodet. Tilsvarende gør sig gældende for de resterende variable og parametre i ligningen, blot med fabrikation og service i stedet for konstruktion. Da prisen på forbrugs-/investeringsgodet sættes lig 1, kan færgiggodeproducentens optimeringsproblem opstilles på følgende form: max = {y ct +p dt y dt p bt [b ct +b dt ] p mt [m ct +m dt ] p st [s ct +s dt ]} {b ct,b dt,m ct,m dt,s ct,s dt } (6) under den yderligere forudsæting, at der ikke forekommer negativ faktoranvendelse {b jt, m jt, s jt } j {c,d} 0 Ejendomssektor Førend boligstrukturgodet kan anvendes som bolig, skal det kombineres med byggemodnet jord, i en sidste sektor. Dette foregår, ligesom i de øvrige sektorer, i en Cobb-Douglas produktionsfunktion: y ht = x φ lt x1 φ dt (7) Her angiver y ht udbuddet af nybyggede boliger, mens x lt og x dt angiver ejendomssektorens efterspørgsel efter henholdsvis jord og boligstrukturer og φ er boligproduktionens elasticitet med hensyn til input af jord. Det antages desuden, at udbuddet af byggemodnet jord er fuldkomment uelastisk, således at x lt kan normaliseres til 1. Dermed bliver (7) til: y ht = x 1 φ dt (8) 11

14 Den byggemodnede jord opstår i husholdningssektoren, således at ejendomssektoren, for at kunne skabe en bolig, må købe den til markedspris på linie med boligstrukturgodet. Dermed bliver ejendomssektorens profitoptimeringsproblem følgende: max {p ht y ht p lt x lt p dt x dt } (9) x lt,x dt Økonomiens aggregerede boligbeholdning per capita kan opstilles på følgende form: ηh t+1 = x 1 φ dt x φ lt + (1 δ s) 1 φ h t (10) hvor δ s angiver boligstrukturets forfaldsrate, idet 1 δ h = (1 δ s ) 1 φ kendetegner den samlede boligs forfaldsrate, under forudsætning af at grunden, hvorpå boligen står, ikke forfalder. η er befolkningens vækstrate, og ganges her på idet h, ligesom alle øvrige variable i modellen, er angivet per capita Husholdningssektoren Den repræsentative husholdnings optimeringsproblem går på tværs af tid, idet det er nutidsværdien af al fremtidig nytte, som skal optimeres. I hver enkel periode drager husholdningen nytte af dens forbrug, c t, boligbeholdningen, h t, og fritid (1 n t ). Således kan periodenytten opstilles på formen: U(c t, h t, (1 n t )) = ( cµc t h µ h t (1 n t ) 1 µc µ h ) 1 σ (11) 1 σ hvor µ c, µ h og 1 µ c µ h angiver nyttens elaticitet med hensyn til henholdvis forbrug, boligbestanden og fritid. Det er dog også af betydning, hvorledes forbrugsmuligheder, ved hjælp af investeringer i kapital, kan forskyddes over tid. Derfor opstilles også en formel for nutidsværdien af nutidig, såvel som fremtidig, nytte. E 0 t=0 β t η t U(c t, h t, (1 n t )) (12) 1/β angiver her husholdningens tilbagediskonteringsrate. Denne nyttefunktion optimeres under hensyntagen til en budgetbegrænsning, som foreskriver at en periodes forbrug, tilvækst af kapital samt tilvækst af boliger, og afskrivninger på samme, skal kunne finansieres ud af nettoløn- og kapitalindkomster samt indkomster fra salg af grunde (som opstår som mana fra himlen) og overførsler fra den offentlige sektor. c t + ηk t+1 (1 δ k )k t + ηp ht h t+1 (1 δ h )p ht h t = (1 τ n )w t n t (13) 12

15 +((1 τ k )r t + τ k δ k )k t + p lt x lt + ξ t Offentlig sektor At der i ovenstående optimeringsproblem skelnes mellem brutto- og nettoindkomster, skyldes at der i modellen indgår en simpel offentlig sektor. τ n og τ k angiver således skatteraten for henholdsvis løn- og kapitalindkomster, mens ξ t angiver overførsler tilbage husholdningssektoren. Udover dette opereres der med et offentligt forbrug, g t. Det offentlige forbrug antages at være en konstant andel af det samlede output af forbrugs-/investeringsgodet, mens resten af de offentlige indkomster føres tilbage til den repræsentative husholdning Definition af ligevægt Modellens ligevægt er kendetegnet ved, at de priser, som gør sig gældende, resulterer i clearede markeder, givet at husholdningerne løser deres optimeringsproblem og virksomhederne profitmaksismerer mens de tager disse priser for givne. Samtidigt er den offentlige sektors budgetbegrænsning overholdt ved de skatter, overførsler og det offentlige forbrug, som gør sig gældende. Markedet for forbrugs- og investeringsgodet clearer, når produktionen i sektoren, y ct, netop svarer til periodens private forbrug, offentlige forbrug og anvendelsen af godet som kapital i periode t+1. c t + g t + (ηk t+1 (1 δ k )k t ) = y ct (14) Clearing af markedet for boliger indebærer blot at næste periodes boligbestand svarer til svarer til indeværende periodes boligbestand minus forfald plus indeværende periodes produktion af boliger fra ejendomssektoren. ηh t+1 = (1 δ h )h t + y ht (15) På samme vis som ovenstående indebærer clearing af markederne for boligstrukturgodet og byggegrunde, at udbud og efterspørgsel stemmer overens ved de gældende priser. Bemærk at udbuddet af byggegrunde er antaget fuldkomment uelastisk, og sat til 1. x dt = y dt (16) 13

16 x lt = y lt = 1 (17) Clearing af markederne for intermediærgoderne indebærer, at udbuddet af det pågældende gode eksakt modsvarer anvendelsen heraf som produktionsfaktor i produktionen af forbrugs-/investerings- og boligstrukturgodet. b ct + b dt = x bt (18) m ct + m dt = x mt (19) s ct + s dt = x st (20) På tilsvarende vis gælder, et trin lavere i produktionshierarkiet, at arbejdsmarkedet og markedet for leje af kapital clearer når løn og lejepris (rente) resulterer i, at den samlede efterspørgsel i forbindelse med intermediærgodeproduktionen eksakt modsvarer det udbudte. n bt + n mt + n st = n t (21) k bt + k mt + k st = k t (22) Eftersom modellen ikke har finansielle markeder, som den offentlige sektor kan agere på, må det gælde, at den offentlige sektors budgetrestriktion er overholdt, når overførsler og offentligt forbrug eksakt modsvares af skatteindtægterne. ξ t + g t = τ n w t n t + τ k (r t δ k )k t (23) Førsteordensbetingelser for ligevægt Efterspørslen efter en given produktionsfaktor er, eftersom der antages fuldkommen konkurrence og aftagende faktorafkast, bestemt ved det niveau hvorved prisen på faktoren modsvarer værdien af dets marginalprodukt. Løsninger på maksimeringsproblemerne (2) for firmaer i intermedærgodesektoren må således være kendetegnet ved, at kapital aflønnes med sit marginalprodukt. D.v.s. at 14

17 renten (prisen på leje af kapitalgoder fra husholdningssektoren), for hvert intermediærgode, svarer til den afledede af (1) med hensyn til kapital, ganget med prisen på intermediærgodet. r t = δx it δk it p it = p it θ i k (θi 1) it (z it n it ) 1 θi i {b, m, s} (24) Tilsvarende gør sig gældende for lønninger: w t = δx it δn it p it = p it k θi it (1 θ i)(z it n it ) θi z it i {b, m, s} (25) På tilsvarende vis, aflønnes intermediærgoderne med værdien af deres marginalprodukt i produktionen af de to færdiggoder. For konstruktionsgodet gælder: δy ct p bt = p ct = δy ct = B c b (Bc 1) ct δb ct δb ct m Mc ct s Sc ct = B cy ct (26) b ct δy dt p bt = p dt = B d b (B d 1) dt δb dt m M d dt ss d dt = p dtb d y dt (27) b dt På tilsvarende vis kan førsteordensbetingelserne for færdiggodeproducenten udledes m.h.t. input af fabrikations- og servicegoderne: p mt = M cy ct m ct = p dtm d y dt m dt (28) p st = S cy ct s ct = p dts d y dt s dt (29) Førsteordensbetingelserne for ejendomssektoren foreskriver, på samme vis, at prisen på boligstrukturgodet og byggegrunde afspejler værdien af deres marginalprodukt: δy ht p dt = p ht = x φ lt (1 φ)x φ dt δx p ht = (1 φ)p hty ht (30) dt x dt δy ht p lt = p ht = φp ht x φ 1 lt δx lt x 1 φ dt = φp hty ht x lt (31) Husholdningens optimeringsproblem Af central betydning i modellen, er husholdningernes optimeringsadfærd i lyset af de skiftende faktor- og godepriser, som resulterer af produktiviteternes stokasticitet. 15

18 Ligesom det gælder for producenter, at de maksimerer profit, når værdien af marginalproduktet modsvares af marginalomkostningerne, vil også den repræsentative husholdning have en række førsteordensbetingelser for maksimering af dens nytte, som findes hvor marginalnytten af en disposition eksakt modsvarer det marginale nyttetab, som resulterer af offeromkostningen. Således vil en egentlig løsning til modellen bl.a. skulle overholde førsteordensbetigelsen for husholdningens intertemporale substitution, den såkaldte Euler-funktion, som foreskriver at den nyttemaksimerende husholdning i ligevægt nødvendigvis må være i en situation, hvor nytteværdien af et øget forbrug (som udledes af (12)), i marginen, svarer til den tilbagediskonterede nytteværdi af det senere forbrug, som ville muliggøres gennem investering af en tilsvarende sum (som udledes af (13) og substitueres ind i (12)). 6 µc µc 1 t h µ h t (1 n t ) 1 µ h µ c = E t {βµ c c µc 1 t+1 hµ h t+1 (1 n t+1) 1 µ h µ c [(1 τ k )r t+1 +(1 δ k )]} (32) På tilsvarende vis, skal en løsning på modellen findes hvor førsteordensbetingelsen for husholdningens arbejdsudbud er overholdt. Denne foreskriver, at marginalnytten af forbrug eksakt skal modsvares af marginalnytten af en tilsvarende mængde fritid. w t = 1 (1 µ c µ h )c t 1 τ n µ c (1 n t ) (33) Desuden skal en løsning på modellen overholde førsteordensbetingelsen for husholdningens boligforbrug. Denne foreskriver, at marginalnytten af forbrug i periode t eksakt skal modsvares at den marginale nytte, som opnås i periode t+1, ved at investere tilsvarende sum i et boliggode, plus marginalnytten af holde det deprecierende boliggode i de efterfølgende perioder (hvilket dog blot må svare til nytten af, i periode t+1, at forbruge et beløb svarende til, hvad det ville koste at investere i her at investere i boliggoder svarende til den deprecierede rest i periode t+2). p ht = βe t {( c t+1µ 1 1 σ h h µ h 1 1 σ t+1 (1 n t+1 ) 1 µc µ h µ c c µc 1 1 σ t h µ h t (1 n t ) 1 µc µ h ) 1 σ 6 Udtrykket før lighedstegnet er blot nyttefunktionen differentieret mht. c t og divideret med β t. Efter lighedstegnet er et forbrug svarende den renteindtægt, som ville opnås i periode t+1 ved investering af 1c i periode t substitueret ind i nyttefunktionen, som herefter differentieres med hensyn til c t+1 og divideres med β t. Derudover er værdien af kapitalgodet i periode t+1 taget højde for, idet (1 δ k )c t+1 skulle forbigås for at opnå de renteindtægter, som den oprindelige investering ville medføre fra periode t+2 og fremefter. Også dette udtryk er substitueret ind i nyttefunktionen, differentieret mht. c t+1 og divideret med β t. På begge sider af lighedstegnet er deuden ganget med (1 σ). 16

19 +( cµc 1 t+1 hµ h c µc 1 t h µ h t t+1 (1 n t+1) 1 µc µ h ) 1 σ (1 δ h )p h,t+1 } (34) (1 n t ) 1 µc µ h Endelig skal (13), husholdningens budgetfunktion, selvfølgelig også være overholdt i ligevægt 4.3 Iacoviello (2005) I modsætning til Davis & Heathcotes rent reelt funderede model, opstiller Iacoviello (2005) en model, hvori nominelle faktorer får lov til at spille en rolle. Konkret søges boligprisernes konjunkturdynamik forklaret ved deres indvirkning på budgetbegrænsningen hos en delmængde af modellens husholdninger, som har en særligt høj præference for at fremskynde deres forbrug (en høj tilbagediskonteringsfaktor på deres nytte), og som derfor søger gældsfinansiering. Dertil kommer en gældsdeflationseffekt, begrundet i nominelt denominerede lån, som sikrer at (real)gælden, som holdes af husholdninger med høj forbrugstilbøjelighed, bliver mindre i tilfælde af prisstigninger. Dette leder til en finansiel accelerator for så vidt angår efterspørgselschok, og en finansiel decelarator for så vidt angår udbudsshock. 7 Til gengæld abstraherer Iacoviello fra byggeaktivitetens betydning for konjunkturudviklingen, på samme vis som Davis & Heathcote abstraherede fra de finansielle markeder. Således er den aggregerede mænge ejendomme (bygninger) i modeløkonomien fast. Nedenfor opstilles Iacoviellos model og de deraf afledte førsteordensbetingelser. Modellen indeholder 3 typer af repræsentative husholdninger, to arbejdstagerhusholdninger med hver deres tidspræference og en entreprenørhusholdning, som finansierer sit forbrug gennem kapitalafkast. Dertil kommer et kontinuum af forhandlere, som anvendes til at implementere et element af monopolistisk konkurrence og bindende priser, og en centralbanksrelation som bestemmer pengemængden i modellen ud fra en renteregel Tålmodige husholdninger Den mest simple af husholdningerne i modellen, er den tålmodige husholdning, som har en lav tilbagediskonteringsfaktor for nytte (vægter fremtidig nytte relativt højt), og derfor ikke vil støde mod en lånebegrænsning. Som en af de husholdningstyper, som ikke er entreprenør, ejer husholdningen ikke kapital, som indgår i produktionen. Til gengæld indgår ejendomme i dens nyttefunktion, og beholdningen heraf kan frit 7 Som eksempel på denne decelerator, vil et negativt udbudsshock medføre stigende priser, hvilket igen medfører et fald i realgælden, og øger det økonomiske råderum for husholdninger med høj forbrugstilbøjelighed på bekostning af udlåner, som har en lav forbrugstilbøjelighed. Dermed vil efterspørgslen stige, og medføre at effekten på output udvandes. 17

20 justeres mellem perioderne, dog underlagt en transaktions-/konverteringomkostning som er uafhængig af hvorvidt ejendommen overgår fra utålmodige husholdninger eller fra entreprenører. 8 De tålmodige husholdninger ejer desuden økonomiens forhandlere, hvoraf de afleder profitter. Nutidsværdien af al fremtidig nytte for den repræsentative tålmodige husholdning kan opstilles på følgende form. E 0 t=0 β t (ln c t + j t ln h t (L t) η η + χ ln( M t P t ) (35) Primtegn angiver her, at den pågældende variabel vedrører den tålmodige husholdning specifikt. β angiver de tålmodige husholdningers tilbagediskonteringsfaktor, c t angiver deres forbrug i periode t, h t angiver husholdningens beholdning af ejendomme, L t angiver husholdningens arbejdsudbud mens η angiver husholdningens arbejdsaversion og M t/p t angiver husholdningens reelle pengebeholdning. j t og χ er blot vægte. Bemærk at j t er tidsindekseret. Dette skyldes, at husholdningernes præferencer for boliger indeholder et stokastisk element, således at de udsættes for eksogent definerede shock. Nytteoptimering sker under hensyntagen til en budgetbegrænsning som foreskriver, at udgifter inklusiv tilbagebetaling af lån og renter skal modsvares af indtægter (fra lønarbejde og ejerskab af forhandlerne), nyoptagne lån, overførselsidkomster (fra centralbanken, følgende et rentemotiv) og tærring på likvide beholdninger: c t + q t h t + R t 1b t 1 π t = w tl t + b t + F t + T t M t P t ε h,t (36) Her angiver q t realprisen på boliger i periode t, R t angiver den nominelle rente, b t B t/p t angiver nyoptagne lån af en periodes varighed i reelle termer 9, π t Pt /P t 1 angiver inflationen, w t W t/p t angiver reallønnen, F t angiver profitter fra forhandlerne, T t angiver overførsler fra centralbanken, finansieret ved at trykke penge, M t angiver husstandens pengebeholdning og ε h,t = φ h ( h t/h t 1) 2 ( qth t 1/2) angiver transaktionsomkostninger i forbindelse med justering af boligbeholdningen. R t 1b t 1/π t afspejler lånenes nominelle natur, og er det som leder til gældsdeflationseffekten, hvorved en prisstigning mindsker tålmodige husholdningers tilgodehavende hos husholdninger med større tendens til at forbruge ud af tilgængelige midler, og derved øger efterspørgslen. 8 Denne transaktionsomkostning udgår dog ved parametrisering af modellen. 9 Grundet tidspræferencen, vil b t generelt være negativ, således, at den tålmodige husholdning er udlåner. 18

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-II Makro 2, anden årsprøve Forårssemestret timers tag med-hjem-eksamen

Eksamen på Økonomistudiet 2009-II Makro 2, anden årsprøve Forårssemestret timers tag med-hjem-eksamen Eksamen på Økonomistudiet 2009-II Makro 2, anden årsprøve Forårssemestret 2009 48 timers tag med-hjem-eksamen Udleveres onsdag den 3. juni 2009, kl. 10.00 fra fagets hjemme- og Absalonside. Afleveres fredag

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitets Økonomiske Institut Webside for økonomi 1:

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Makroøkonomi 1, 31/10 2003 Henrik Jensen Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Forekomst af naturlige ressourcer i produktionsprocessen

Læs mere

Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK

Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK Makroøkonomi 1, 4/11 2003 Henrik Jensen Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK I Jones så vi på de langsigtede / gennemsnitlige egenskaber ved landes BNP pr. capita

Læs mere

Anvendt generel ligevægtsmodel anvendt i kapitlet Ejerboligbeskatning: Principper og erfaringer

Anvendt generel ligevægtsmodel anvendt i kapitlet Ejerboligbeskatning: Principper og erfaringer d. 1.12.2016 Poul Schou (DØRS) Anvendt generel ligevægtsmodel anvendt i kapitlet Ejerboligbeskatning: Principper og erfaringer Notatet beskriver den anvendte generelle ligevægtsmodel der anvendes til illustrative

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Forbrugsfunktionen i BOF5

Forbrugsfunktionen i BOF5 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

MAKRO 2 DEN FULDSTÆNDIGE SOLOW-MODEL. Y t = K α t (A t L t ) 1 α, (A t L t ) 1 α = α. r t = αk α 1. A t L t. w t =(1 α) Kt α L α. A t, 2.

MAKRO 2 DEN FULDSTÆNDIGE SOLOW-MODEL. Y t = K α t (A t L t ) 1 α, (A t L t ) 1 α = α. r t = αk α 1. A t L t. w t =(1 α) Kt α L α. A t, 2. DEN FULDSÆNDIGE SOLOW-MODEL Y t = K α t ( ) 1 α, MAKRO 2 2. årsprøve r t = αk α 1 t ( ) 1 α = α Ã Kt! α 1, Ã! α w t =(1 α) Kt α L α t A 1 α Kt t =(1 α) A t, S t = sy t, Forelæsning 4 Kapitel 5 og 6 K t+1

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 25 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvor meget variation er der i levestandard

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1 Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2

Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2 Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet Workshop Opgave 1 Antag at en forbrugers nyttefunktion er givet ved u(, x ) x 3 1 x. Forbrugeren har derudover følgende budgetbetingelse:

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere