Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen"

Transkript

1 Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen Kandidatafhandling i samfundsøkonomi 30. april 2014 Michael Harboe Møller Vejleder: Lasse Bork

2 Titelblad Uddannelse: Samfundsøkonomi, Cand.oecon. Uddannelsessted: Aalborg Universitet Projekt: Speciale Projekttitel: Boligmarkeder i dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller for konjunkturudviklingen Gruppemedlemmer: Michael Harboe Møller Vejleder: Lasse Bork Omfang: 46,1 normalsider (foruden forside, titelblad, indholdsfortegnelse og appendix) Sider: 63 (foruden forside og titelblad) (Michael Harboe Møller)

3 Summary Through the latest few years, the western world has gone through a period of severely weakened economic activity as compared to the years leading up to a chain of events within the nancial sector in It is widely accepted, that the spark that ignited the re is to be found in the rising default rates on the loans of low income homeowners, which were highly securitized. On top of this, housing markets seem to have played a role in other business cycles as well, as witnessed by the ndings of Leamer(2007), that most recessions have been preceeded by a decline in residential investment, and the ndings of Davis(2010) that residential investment is more volatile than GDP by a power of 6. This motivates some scrutiny of the role of housing markets within theories of the business cycle, among which models of the type known as Dynamic Stochastic General Equilibrium models are the most prominent in these years. Therefore two very dierent DSGE models, focusing on the reproduction of empirical facts regarding housing in the business cycle, are selected for evaluation of their ability to actually produce coherent explainations of the level of volatility of GDP, house prices and residential investment, as well as the correlation structure between them. In accordance with the standard approach to evaluation of DSGE model, second moment statistics across simulations of the model are held up against the corresponding statistics for for the model variables empirical counterparts. Further, the parameter choices resulting in the observed model statistics are scrutinized for coherence. The rst of the two models, which is a multisector real business cycle model by Davis & Heathcote(2005) attempting to reproduce empirical ndings through dierences in the volatility of technology shock processes across sectors, is found only to be able to explain part of the business cycle as long as the variance in Solow residuals, which is used as a proxy for the variance of technological progress across sectors, are truely exogenous to the economy. This is found not to be the case, ans as such the model is rejected. The second model is a nancial accelerator model by Iacoviello(2005) attempting to explain the severity of business cycles by means of the impact of house prices on the liquidity constraint facing a subset of households who are debtors. This model is found to suer from shock processes which are not truely exogenous as well, relying on a postulate that 80% af the variance in house prices stem from stochastic changes to household preferences for housing in order to produce the optimum possible match between model and empirical statistics, which is 1

4 not in itself convincing. The transaction mechanism from house prices through nancial markets to GDP is however found to be valid. Finally an agenda for further research possibilities is laid out, revolving around possible improvements to the Iacoviello(2005) model, by means of improving the specication of agents house price expectations, as it is found likely that adaptive expectations will improve upon the models ability to match empirical ndings. 2

5 Indhold 1 Introduktion/Motivation 5 2 Problemformulering 5 3 Metode 6 4 Teori DSGE-modeller Davis and Heathcote (2005) Produktion Husholdningssektoren Offentlig sektor Definition af ligevægt Iacoviello (2005) Tålmodige husholdninger Utålmodige husholdninger Entreprenører Forhandlere Centralbanken Betingelser for ligevægt Analyse Metoder til evaluering af DSGE-modeller Davis and Heathcote (2005) Iacoviello (2005) Øvrig modelkritik 45 7 Afhandlingens begrænsninger 51 8 Konklusion 53 3

6 A Dynare program for modellen i Iacoviello (2005) 56 B Dynare output 60 4

7 1 Introduktion/Motivation Den vestlige verden har igennem de seneste år gennemlevet en periode med væsentligt svækket produktion og beskæftigelse i forhold til hvad der har været situationen umiddelbart forud for en række hændelser i den finansielle sektor i Starten på den aktuelle lavkonjunktur er i USA kendt under navnet the Subprime Mortgage Crisis, idet det er vidt anerkendt, at krisens oprindelse skal findes i en stigende misligholdelse af boliglån ydet til lavindkomsthusstande med ringe kreditværdighed. 1 Foruden den aktuelle lavkonjunktur, har der i de seneste år, været skrevet en række artikler netop omkring boligmarkedets rolle i tidligere konjunkturcyklusser. Et eksempel herpå er Leamer (2007), som i en artikel for Federal Reserve Bank of Kansas City, går så vidt som til at skrive at Housing is the business cycle. I denne artikel når Leamer frem til, at 8 af de 10 seneste amerikanske recessioner er kommet efter en periode med aftagende boligbyggeri. Davis (2010) finder, ligeledes for det amerikanske marked, at boligbyggeri er dobbelt så volatilt som øvrige former for investering og seks gange så volatilt som BNP, samt at boligbyggeri er stærkest korreleret med BNP ved en forsinkelse på et kvartal for BNP i fohold til boligbyggeri. Desuden findes også huspriser, at være positivt korrelerede med BNP, om end i mindre grad, og uden forsinkelse. Her er det dog værd, at bemærke at priser på boliger selvfølgelig ikke er et delelement af BNP, hvorimod byggeriet af boliger er. I lyset af, at boligmarkedet indvirker så kraftigt i konjunkturudviklingen, som det lader til at være tilfældet, og oven i købet lader til effektivt at kunne bidrage til at forudsige udviklingen i økonomisk output, virker det oplagt, nærmere at undersøge hvorvidt der her er tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald, af hvilken art. Dette speciale vil derfor søge at belyse netop denne problemstilling gennem evaluering af to vidt forskellige dynamisk stochastiske generelle ligevægtsmodeller (DSGE), som postulerer forskellige transaktionsmekanismer mellem boligmarkedet og den generelle økonomi. 2 Problemformulering Dette projekt søger, at evaluere DSGE-modellers forklaringsevne i forhold til boligmarkedets rolle i konjunkturdannelsen. 1 Yearbook team, The Statesman s (2011) 5

8 3 Metode Udgangspunktet for dette speciales behandling af boligmarkedets rolle i konjunkturdannelsen er to dynamisk stokastiske generelle ligevægtsmodeller (DSGE), en type af makroøkonomiske modeller, som bygger på et mikroøkonomisk fundament, og som antager løbende eksogene påvirkninger af modelvariable som kilde til variation i modellens øvrige variable. Årsagen til, at denne tilgang er valgt, er at DSGE-modellering i skrivende stund er den dominerende tilgang til konjunkturanalyse, og sågar har spredt sig fra akademiske kredse til at blive anvendt som analyseredskab i en lang række centralbanker. 2 Den første af de behandlede modeller er en nyklassisk model foreslået af Davis and Heathcote (2005), som søger at forklare boligmarkedets rolle i konjunkturudviklingen udelukkende gennem reelle (ikke-monetære) fænomener, ved hjælp af forskelle i varibiliteten af den teknologiske vækstrate på tværs af sektorer. Dermed er modellen et eksempel på Real Business Cycle litteraturen. Den anden model, som hører til den nykeynesianske litteratur, er foreslået af Iacoviello (2005), og søger at forklare samspillet mellem boligmarkedet og den generelle konjunkturudvikling i kraft af en finansiel accelerator betinget af lånebegrænsninger bundet op på den pantbare værdi af fast ejendom. Disse to modeller beskrives i detaljer i afsnit 4, hvor modellerne også specificeres, og førsteordensbetingelser for modellernes optimeringsproblemer udledes. For at kunne vurdere hvorvidt modellerne er gearet til, at forklare udviklingen i konjunkturerne, vil resultaerne af simuleringer af modellerne blive opstillet i afsnit 5, hvormed fordelingen af tidsseriemomenter 3 fra disse simulationer kan sammenholdes med de tilsvarende tidsseriemomenter for empiriske observationer af den Amerikanske økonomi, hvor netop den amerikanske økonomi er valgt idet begge modeller afbilleder lukkede (eller globale) økonomier. USA forekommer umiddelbart at være en af de bedre tilnærmelser hertil. 4 Disse simulationer vil, i RBC-modellens tilfælde, ikke blive udført i forbindelse med dette speciale. 5 I stedet rapporteres resultater af simuleringer 2 Undtaget er dog bl.a. Nationalbanken, som hovedsageligt anvender den makroøkonometriske model MONA til deres fremskrivninger.pedersen (2012). Blandt centralbanker som har udviklet egne DSGEmodeller kan nævnes Bank of Canada (ToTEM), Bank of England (BEQM), Central Bank of Chile (MAS), Central Reserve Bank of Peru (MEGA- D), Den Europæiske Centralbank (NAWM), Norges Bank (NEMO), Sveriges Riksbank (RAMSES) og US Federal Reserve (SIGMA). Tovar (2009) 3 Variablenes middelværdier, standardafvigelser og kovariation. 4 En anden fordel ved at anvende USA er, at det i evaluering af modellerne er nødvendigt, at kunne opgøreudviklingen i de faktiske boligpriser, for at kunne holde modelresultaterne op herimod. For amerikanske markeder findes boligprisindeks af en relativt høj kvalitet, i forhold til hvad der eksempelvis gør sig gældende for det danske marked, hvor de eneste prisindeks, som søger at kontrollere for variation i kvaliteten af de handlede boliger, gør dette ved hjælp af de ikke overvældende pålidelige offfentlige ejendomsvurderinger. (Andersen (2011)) 5 Det er forsøgt gjort, således at den eksakte betydning for modellen af at korrigere Solow-residualerne for kapitalstokkens udnyttelsesgrad ville kunne udledes. Det har dog vist sig særdeles tidskrævende, og er derfor droppet af hensyn til behovet for, at få gjort specialet færdigt indenfor den dertil knyttede tidsramme. 6

9 foretaget af modellernes ophavsmænd, hvorefter modellerne vurderes på dette grundlag. I den financielle accelerator models tilfælde foretages derimod egne simulationer. Dette dog på grundlag af parameterværdier, som er taget fra Iacoviello (2005), og på baggrund af dennes log-linearisering af modellen. Afsnit 6 vil se bort fra modellernes evne, eller mangel på samme, til at matche teoretiske og reelle udfald, og kritisere modellerne på en række andre punkter. Herunder foretages bl.a. foretage en kort kritik af DSGE-modellerne som fællesmængde.særligt fokus vil tillægges de postulerede eksogene shocks reelle eksogenitet. I afsnit 7 vil afhandlingens svage sider blive behandlet, som et oplæg til videre forskning, hvorefter afsnit 8 vil konkludere. 7

10 4 Teori Dette afsnit vil redegøre først for hvad der kendetegner en dynamisk stokastisk generel ligevægstsmodel, og siden for den konkrete struktur i de to konkrete modeller, repræsenterende hver deres tilgang til sammenhængen mellem boligmarkedet og den bredere økonomi. 4.1 DSGE-modeller Dynamic Stochastic General-Equilibrium (DSGE) betegner en række af modeller, som dynamisk (over tid) modellerer samfundsøkonomien udvikling, på baggrund af en række antagelser om rationelt optimerende fremadskuende mikroøkonomiske agenters præferencer, og som afhænger af stokastiske variationer fra eksogene kilder, som eksempelvis den teknologiske vækstrate eller præferencer, som udgangspunkt for at initiere konjunktursvingninger. Disse modeller vil dog typisk indeholde mekanismer, som forklarer, hvorledes disse shock vil forplante sig gennem økonomien. DSGE-modeller kan indeholde relationer af nominel natur, men behøver ikke nødvendigvis at gøre det. I bekræftende fald, vil den konkrete model typisk regnes for, at tilhøre den ny-keynesianske skolesom det gør sig gældende for den ene af de undersøgte modeller, Iacoviellos(2005) financielle accelerator model. I modsat fald vil modellen være et eksempel på Real Business Cycle Theory (RBC), og regnes under den nyklassiske skole, som det gør sig gældende for den anden af de undersøgte modeller, formuleret af Davis and Heathcote (2005). Boligmarkedet kan inkluderes i modellen indenfor begge skoler, som det vil ses nedenfor, hvor to DSGE-modeller med forskelligt specificerede roller for boligmarkedet stilles op. 4.2 Davis and Heathcote (2005) Som et eksempel på, hvor langt man kan nå, i at forklare samspillet mellem boligmarkedet og den generelle konjunkturudvikling, indenfor real business cycle litteraturen, opstilles i dette afsnit en model foreslået af Davis and Heathcote (2005). Dens evne til at matche empiriske momenter behandles i afsnit 5.2. Øvrig behandling af modellens forklaringsevne forekommer i afsnit Produktion Kernen i Davis & Heathcotes forsøg på, at forklare boligmarkedets rolle i konjunkturudviklingen, er en opstilling, hvori produktion af et boliggode henholdsvis et kombineret investerings- og forbrugsgode afhænger af forskellig teknologi, hvis produktivi- 8

11 tet udsættes for forskellige stokastiske variationer. Dette har i andre flersektormodeller medført en negativ korrelation mellem output af de forskellige goder, som følge af substitution, eksempelvis mod sektorer, hvis output er blevet relativt billigere som følge af ringe produktivitetsudvikling i den sektor som har oplevet et negativt shock. Dette strider dog imod en empiri, som klart viser, at konjunkturer har en tendens til, at omfavne alle økonomiens sektorer. Davis og Heathcote undgår dette resultat ved dels, at antage at deres models to færdiggode-produktioner, et forbrugs- og investeringsgode henholdsvis et boliggode, anvender de samme teknologier, blot i forskellige kombinationer, og dels ved at antage at boliggodet kombineres med et komplet uelatisk udbud af byggemodnet jord. Intermediære teknologier De tre teknologier som indgår i varierende grad ved produktion af begge de endelige goder, består i produktionen af de tre intermediærgoder byggeri, b, fabrikation, m, og service, s. Herunder opstilles produktionsfunktioner for disse goder, hvor i anvendes som pladsholder for de enkelte intermediærgodesektorer, t anvendes til tidsindeksering, x angiver produktionen af gode i per capita (samtlige variable i modellen er ligeledes angivet per capita), k angiver kapitalanvendelsen i sektor i, z angiver produktiviteten i sektor i og n angiver arbejdskraftanvendelsen i sektor i. x it = k θi it (z itn it ) 1 θi i {b, m, s} (1) Det ses altså, at de tre teknologier udelukkende afviger fra hinanden i kraft af deres relative kapital- og arbejdskraftintensivitet, hvilket er afspejlet i θ, og i kraft af forskelle i hvor effektiv arbejdskraften er i den pågældende sektor, hvilket afhænger af teknologien, z, som er det led, som vil være kilden alle modellens konjunktursvingninger. Disse to forhold tager den repræsentative intermediærgodeproducent for givne, når den foretager profitmaksimering: max {p it x it } r t k t w t n t i {b, m, s} (2) {k it,n it} i {b,m,s} i Her angiver p prisen på et givent gode, mens r angiver lejeprisen for kapital, som er ejet af den repræsentative husholdning, og w angiver lønraten for arbejdskraft som ligeledes aftages fra husholdningen. Denne profitoptimering forekommer under hensyntagen til en række forudsætninger. For det første må virksomhederne som minimum antage den mængde arbejdskraft og kapital i markedet, som de anvender fordelt på de tre intermediærgoder. 9

12 n t i n it k t i k it Derudover kan der ikke forekomme negativ faktoranvendelse i produktionen af nogen af intermediærgodeproduktionerne. {k it, n it } i {b,m,s} 0 Kilder til stokastisk variation Den sektorspecifikke produktivitet, z it, antages i modellen, at følge en stokastisk process, med en konstant trend, g zi, således at økonomien ikke udviser stiafhængighed.dermed vil en periodes produktivitet kunne opstilles på følgende form: log z it = (log z i0 + t log g zi ) + log z it (3) Hvor parantesen blot er trendværdien i den pågældende periode, mens tilden over z angiver, at der er tale om afvigelse fra trendværdien. Denne afvigelse fra den teknologiske trend har i sig selv en autoregressiv komponent, såvel som en stokastisk komponent: z t+1 log z b,t+1 log z m,t+1 log z s,t+1 = B z t + ε t+1 (4) Hvor B er en 3x3 matrix af koefficienter, som afspejler tidligere afvigelsers betydning for indeværende periodes afvigelser på tværs af de enkelte sektorer, mens ε er en søjlevektor af dimension 3x1, som angiver periodens nye chok, taget fra en normaldistribution med middelværdi 0 og varians-kovariansmatricen V. Færdige goder Alle tre intermediærgoder indgår som produktionsfaktorer i produktionen af både et forbrugs-/investeringsgode og boliggodet. Sidstnævnte kræver dog foruden boligstuk- 10

13 turer, som er en komposit af de tre intermediærgoder, også byggemodnet jord. Produktionsfunktionen for henholdsvis forbrugs-/investeringsgodet, c, og boligstrukturer, d, kan opstilles på formen y jt = b Bj jt mmj jt ssj jt (5) gældende for j {c, d}. Her angiver y jt udbuddet af færdiggode j og b jt anvendelsen af konstruktionsintermediærgodet i sektor j i periode t, mens B j angiver færdiggodeproduktionens elasticitet med hensyn til input af konstuktionsintermediærgodet. Tilsvarende gør sig gældende for de resterende variable og parametre i ligningen, blot med fabrikation og service i stedet for konstruktion. Da prisen på forbrugs-/investeringsgodet sættes lig 1, kan færgiggodeproducentens optimeringsproblem opstilles på følgende form: max = {y ct +p dt y dt p bt [b ct +b dt ] p mt [m ct +m dt ] p st [s ct +s dt ]} {b ct,b dt,m ct,m dt,s ct,s dt } (6) under den yderligere forudsæting, at der ikke forekommer negativ faktoranvendelse {b jt, m jt, s jt } j {c,d} 0 Ejendomssektor Førend boligstrukturgodet kan anvendes som bolig, skal det kombineres med byggemodnet jord, i en sidste sektor. Dette foregår, ligesom i de øvrige sektorer, i en Cobb-Douglas produktionsfunktion: y ht = x φ lt x1 φ dt (7) Her angiver y ht udbuddet af nybyggede boliger, mens x lt og x dt angiver ejendomssektorens efterspørgsel efter henholdsvis jord og boligstrukturer og φ er boligproduktionens elasticitet med hensyn til input af jord. Det antages desuden, at udbuddet af byggemodnet jord er fuldkomment uelastisk, således at x lt kan normaliseres til 1. Dermed bliver (7) til: y ht = x 1 φ dt (8) 11

14 Den byggemodnede jord opstår i husholdningssektoren, således at ejendomssektoren, for at kunne skabe en bolig, må købe den til markedspris på linie med boligstrukturgodet. Dermed bliver ejendomssektorens profitoptimeringsproblem følgende: max {p ht y ht p lt x lt p dt x dt } (9) x lt,x dt Økonomiens aggregerede boligbeholdning per capita kan opstilles på følgende form: ηh t+1 = x 1 φ dt x φ lt + (1 δ s) 1 φ h t (10) hvor δ s angiver boligstrukturets forfaldsrate, idet 1 δ h = (1 δ s ) 1 φ kendetegner den samlede boligs forfaldsrate, under forudsætning af at grunden, hvorpå boligen står, ikke forfalder. η er befolkningens vækstrate, og ganges her på idet h, ligesom alle øvrige variable i modellen, er angivet per capita Husholdningssektoren Den repræsentative husholdnings optimeringsproblem går på tværs af tid, idet det er nutidsværdien af al fremtidig nytte, som skal optimeres. I hver enkel periode drager husholdningen nytte af dens forbrug, c t, boligbeholdningen, h t, og fritid (1 n t ). Således kan periodenytten opstilles på formen: U(c t, h t, (1 n t )) = ( cµc t h µ h t (1 n t ) 1 µc µ h ) 1 σ (11) 1 σ hvor µ c, µ h og 1 µ c µ h angiver nyttens elaticitet med hensyn til henholdvis forbrug, boligbestanden og fritid. Det er dog også af betydning, hvorledes forbrugsmuligheder, ved hjælp af investeringer i kapital, kan forskyddes over tid. Derfor opstilles også en formel for nutidsværdien af nutidig, såvel som fremtidig, nytte. E 0 t=0 β t η t U(c t, h t, (1 n t )) (12) 1/β angiver her husholdningens tilbagediskonteringsrate. Denne nyttefunktion optimeres under hensyntagen til en budgetbegrænsning, som foreskriver at en periodes forbrug, tilvækst af kapital samt tilvækst af boliger, og afskrivninger på samme, skal kunne finansieres ud af nettoløn- og kapitalindkomster samt indkomster fra salg af grunde (som opstår som mana fra himlen) og overførsler fra den offentlige sektor. c t + ηk t+1 (1 δ k )k t + ηp ht h t+1 (1 δ h )p ht h t = (1 τ n )w t n t (13) 12

15 +((1 τ k )r t + τ k δ k )k t + p lt x lt + ξ t Offentlig sektor At der i ovenstående optimeringsproblem skelnes mellem brutto- og nettoindkomster, skyldes at der i modellen indgår en simpel offentlig sektor. τ n og τ k angiver således skatteraten for henholdsvis løn- og kapitalindkomster, mens ξ t angiver overførsler tilbage husholdningssektoren. Udover dette opereres der med et offentligt forbrug, g t. Det offentlige forbrug antages at være en konstant andel af det samlede output af forbrugs-/investeringsgodet, mens resten af de offentlige indkomster føres tilbage til den repræsentative husholdning Definition af ligevægt Modellens ligevægt er kendetegnet ved, at de priser, som gør sig gældende, resulterer i clearede markeder, givet at husholdningerne løser deres optimeringsproblem og virksomhederne profitmaksismerer mens de tager disse priser for givne. Samtidigt er den offentlige sektors budgetbegrænsning overholdt ved de skatter, overførsler og det offentlige forbrug, som gør sig gældende. Markedet for forbrugs- og investeringsgodet clearer, når produktionen i sektoren, y ct, netop svarer til periodens private forbrug, offentlige forbrug og anvendelsen af godet som kapital i periode t+1. c t + g t + (ηk t+1 (1 δ k )k t ) = y ct (14) Clearing af markedet for boliger indebærer blot at næste periodes boligbestand svarer til svarer til indeværende periodes boligbestand minus forfald plus indeværende periodes produktion af boliger fra ejendomssektoren. ηh t+1 = (1 δ h )h t + y ht (15) På samme vis som ovenstående indebærer clearing af markederne for boligstrukturgodet og byggegrunde, at udbud og efterspørgsel stemmer overens ved de gældende priser. Bemærk at udbuddet af byggegrunde er antaget fuldkomment uelastisk, og sat til 1. x dt = y dt (16) 13

16 x lt = y lt = 1 (17) Clearing af markederne for intermediærgoderne indebærer, at udbuddet af det pågældende gode eksakt modsvarer anvendelsen heraf som produktionsfaktor i produktionen af forbrugs-/investerings- og boligstrukturgodet. b ct + b dt = x bt (18) m ct + m dt = x mt (19) s ct + s dt = x st (20) På tilsvarende vis gælder, et trin lavere i produktionshierarkiet, at arbejdsmarkedet og markedet for leje af kapital clearer når løn og lejepris (rente) resulterer i, at den samlede efterspørgsel i forbindelse med intermediærgodeproduktionen eksakt modsvarer det udbudte. n bt + n mt + n st = n t (21) k bt + k mt + k st = k t (22) Eftersom modellen ikke har finansielle markeder, som den offentlige sektor kan agere på, må det gælde, at den offentlige sektors budgetrestriktion er overholdt, når overførsler og offentligt forbrug eksakt modsvares af skatteindtægterne. ξ t + g t = τ n w t n t + τ k (r t δ k )k t (23) Førsteordensbetingelser for ligevægt Efterspørslen efter en given produktionsfaktor er, eftersom der antages fuldkommen konkurrence og aftagende faktorafkast, bestemt ved det niveau hvorved prisen på faktoren modsvarer værdien af dets marginalprodukt. Løsninger på maksimeringsproblemerne (2) for firmaer i intermedærgodesektoren må således være kendetegnet ved, at kapital aflønnes med sit marginalprodukt. D.v.s. at 14

17 renten (prisen på leje af kapitalgoder fra husholdningssektoren), for hvert intermediærgode, svarer til den afledede af (1) med hensyn til kapital, ganget med prisen på intermediærgodet. r t = δx it δk it p it = p it θ i k (θi 1) it (z it n it ) 1 θi i {b, m, s} (24) Tilsvarende gør sig gældende for lønninger: w t = δx it δn it p it = p it k θi it (1 θ i)(z it n it ) θi z it i {b, m, s} (25) På tilsvarende vis, aflønnes intermediærgoderne med værdien af deres marginalprodukt i produktionen af de to færdiggoder. For konstruktionsgodet gælder: δy ct p bt = p ct = δy ct = B c b (Bc 1) ct δb ct δb ct m Mc ct s Sc ct = B cy ct (26) b ct δy dt p bt = p dt = B d b (B d 1) dt δb dt m M d dt ss d dt = p dtb d y dt (27) b dt På tilsvarende vis kan førsteordensbetingelserne for færdiggodeproducenten udledes m.h.t. input af fabrikations- og servicegoderne: p mt = M cy ct m ct = p dtm d y dt m dt (28) p st = S cy ct s ct = p dts d y dt s dt (29) Førsteordensbetingelserne for ejendomssektoren foreskriver, på samme vis, at prisen på boligstrukturgodet og byggegrunde afspejler værdien af deres marginalprodukt: δy ht p dt = p ht = x φ lt (1 φ)x φ dt δx p ht = (1 φ)p hty ht (30) dt x dt δy ht p lt = p ht = φp ht x φ 1 lt δx lt x 1 φ dt = φp hty ht x lt (31) Husholdningens optimeringsproblem Af central betydning i modellen, er husholdningernes optimeringsadfærd i lyset af de skiftende faktor- og godepriser, som resulterer af produktiviteternes stokasticitet. 15

18 Ligesom det gælder for producenter, at de maksimerer profit, når værdien af marginalproduktet modsvares af marginalomkostningerne, vil også den repræsentative husholdning have en række førsteordensbetingelser for maksimering af dens nytte, som findes hvor marginalnytten af en disposition eksakt modsvarer det marginale nyttetab, som resulterer af offeromkostningen. Således vil en egentlig løsning til modellen bl.a. skulle overholde førsteordensbetigelsen for husholdningens intertemporale substitution, den såkaldte Euler-funktion, som foreskriver at den nyttemaksimerende husholdning i ligevægt nødvendigvis må være i en situation, hvor nytteværdien af et øget forbrug (som udledes af (12)), i marginen, svarer til den tilbagediskonterede nytteværdi af det senere forbrug, som ville muliggøres gennem investering af en tilsvarende sum (som udledes af (13) og substitueres ind i (12)). 6 µc µc 1 t h µ h t (1 n t ) 1 µ h µ c = E t {βµ c c µc 1 t+1 hµ h t+1 (1 n t+1) 1 µ h µ c [(1 τ k )r t+1 +(1 δ k )]} (32) På tilsvarende vis, skal en løsning på modellen findes hvor førsteordensbetingelsen for husholdningens arbejdsudbud er overholdt. Denne foreskriver, at marginalnytten af forbrug eksakt skal modsvares af marginalnytten af en tilsvarende mængde fritid. w t = 1 (1 µ c µ h )c t 1 τ n µ c (1 n t ) (33) Desuden skal en løsning på modellen overholde førsteordensbetingelsen for husholdningens boligforbrug. Denne foreskriver, at marginalnytten af forbrug i periode t eksakt skal modsvares at den marginale nytte, som opnås i periode t+1, ved at investere tilsvarende sum i et boliggode, plus marginalnytten af holde det deprecierende boliggode i de efterfølgende perioder (hvilket dog blot må svare til nytten af, i periode t+1, at forbruge et beløb svarende til, hvad det ville koste at investere i her at investere i boliggoder svarende til den deprecierede rest i periode t+2). p ht = βe t {( c t+1µ 1 1 σ h h µ h 1 1 σ t+1 (1 n t+1 ) 1 µc µ h µ c c µc 1 1 σ t h µ h t (1 n t ) 1 µc µ h ) 1 σ 6 Udtrykket før lighedstegnet er blot nyttefunktionen differentieret mht. c t og divideret med β t. Efter lighedstegnet er et forbrug svarende den renteindtægt, som ville opnås i periode t+1 ved investering af 1c i periode t substitueret ind i nyttefunktionen, som herefter differentieres med hensyn til c t+1 og divideres med β t. Derudover er værdien af kapitalgodet i periode t+1 taget højde for, idet (1 δ k )c t+1 skulle forbigås for at opnå de renteindtægter, som den oprindelige investering ville medføre fra periode t+2 og fremefter. Også dette udtryk er substitueret ind i nyttefunktionen, differentieret mht. c t+1 og divideret med β t. På begge sider af lighedstegnet er deuden ganget med (1 σ). 16

19 +( cµc 1 t+1 hµ h c µc 1 t h µ h t t+1 (1 n t+1) 1 µc µ h ) 1 σ (1 δ h )p h,t+1 } (34) (1 n t ) 1 µc µ h Endelig skal (13), husholdningens budgetfunktion, selvfølgelig også være overholdt i ligevægt 4.3 Iacoviello (2005) I modsætning til Davis & Heathcotes rent reelt funderede model, opstiller Iacoviello (2005) en model, hvori nominelle faktorer får lov til at spille en rolle. Konkret søges boligprisernes konjunkturdynamik forklaret ved deres indvirkning på budgetbegrænsningen hos en delmængde af modellens husholdninger, som har en særligt høj præference for at fremskynde deres forbrug (en høj tilbagediskonteringsfaktor på deres nytte), og som derfor søger gældsfinansiering. Dertil kommer en gældsdeflationseffekt, begrundet i nominelt denominerede lån, som sikrer at (real)gælden, som holdes af husholdninger med høj forbrugstilbøjelighed, bliver mindre i tilfælde af prisstigninger. Dette leder til en finansiel accelerator for så vidt angår efterspørgselschok, og en finansiel decelarator for så vidt angår udbudsshock. 7 Til gengæld abstraherer Iacoviello fra byggeaktivitetens betydning for konjunkturudviklingen, på samme vis som Davis & Heathcote abstraherede fra de finansielle markeder. Således er den aggregerede mænge ejendomme (bygninger) i modeløkonomien fast. Nedenfor opstilles Iacoviellos model og de deraf afledte førsteordensbetingelser. Modellen indeholder 3 typer af repræsentative husholdninger, to arbejdstagerhusholdninger med hver deres tidspræference og en entreprenørhusholdning, som finansierer sit forbrug gennem kapitalafkast. Dertil kommer et kontinuum af forhandlere, som anvendes til at implementere et element af monopolistisk konkurrence og bindende priser, og en centralbanksrelation som bestemmer pengemængden i modellen ud fra en renteregel Tålmodige husholdninger Den mest simple af husholdningerne i modellen, er den tålmodige husholdning, som har en lav tilbagediskonteringsfaktor for nytte (vægter fremtidig nytte relativt højt), og derfor ikke vil støde mod en lånebegrænsning. Som en af de husholdningstyper, som ikke er entreprenør, ejer husholdningen ikke kapital, som indgår i produktionen. Til gengæld indgår ejendomme i dens nyttefunktion, og beholdningen heraf kan frit 7 Som eksempel på denne decelerator, vil et negativt udbudsshock medføre stigende priser, hvilket igen medfører et fald i realgælden, og øger det økonomiske råderum for husholdninger med høj forbrugstilbøjelighed på bekostning af udlåner, som har en lav forbrugstilbøjelighed. Dermed vil efterspørgslen stige, og medføre at effekten på output udvandes. 17

20 justeres mellem perioderne, dog underlagt en transaktions-/konverteringomkostning som er uafhængig af hvorvidt ejendommen overgår fra utålmodige husholdninger eller fra entreprenører. 8 De tålmodige husholdninger ejer desuden økonomiens forhandlere, hvoraf de afleder profitter. Nutidsværdien af al fremtidig nytte for den repræsentative tålmodige husholdning kan opstilles på følgende form. E 0 t=0 β t (ln c t + j t ln h t (L t) η η + χ ln( M t P t ) (35) Primtegn angiver her, at den pågældende variabel vedrører den tålmodige husholdning specifikt. β angiver de tålmodige husholdningers tilbagediskonteringsfaktor, c t angiver deres forbrug i periode t, h t angiver husholdningens beholdning af ejendomme, L t angiver husholdningens arbejdsudbud mens η angiver husholdningens arbejdsaversion og M t/p t angiver husholdningens reelle pengebeholdning. j t og χ er blot vægte. Bemærk at j t er tidsindekseret. Dette skyldes, at husholdningernes præferencer for boliger indeholder et stokastisk element, således at de udsættes for eksogent definerede shock. Nytteoptimering sker under hensyntagen til en budgetbegrænsning som foreskriver, at udgifter inklusiv tilbagebetaling af lån og renter skal modsvares af indtægter (fra lønarbejde og ejerskab af forhandlerne), nyoptagne lån, overførselsidkomster (fra centralbanken, følgende et rentemotiv) og tærring på likvide beholdninger: c t + q t h t + R t 1b t 1 π t = w tl t + b t + F t + T t M t P t ε h,t (36) Her angiver q t realprisen på boliger i periode t, R t angiver den nominelle rente, b t B t/p t angiver nyoptagne lån af en periodes varighed i reelle termer 9, π t Pt /P t 1 angiver inflationen, w t W t/p t angiver reallønnen, F t angiver profitter fra forhandlerne, T t angiver overførsler fra centralbanken, finansieret ved at trykke penge, M t angiver husstandens pengebeholdning og ε h,t = φ h ( h t/h t 1) 2 ( qth t 1/2) angiver transaktionsomkostninger i forbindelse med justering af boligbeholdningen. R t 1b t 1/π t afspejler lånenes nominelle natur, og er det som leder til gældsdeflationseffekten, hvorved en prisstigning mindsker tålmodige husholdningers tilgodehavende hos husholdninger med større tendens til at forbruge ud af tilgængelige midler, og derved øger efterspørgslen. 8 Denne transaktionsomkostning udgår dog ved parametrisering af modellen. 9 Grundet tidspræferencen, vil b t generelt være negativ, således, at den tålmodige husholdning er udlåner. 18

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Jóannes Jacobsen august 2012 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Joannes Jacobsen, jj.cebr@cbs.dk CEBR Centre for Economic

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Afleveret af Laila Lund Studienummer 20070722 Vejleder: Claus Vastrup Department of Economics Makroøkonomi/Macroeconomics

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere