ægteskab ægteskab II forsørgelsespligt afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 989 københavn 1983

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ægteskab ægteskab II forsørgelsespligt afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 989 københavn 1983"

Transkript

1 ægteskab 9 samliv uden ægteskab II forsørgelsespligt afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 989 københavn 1983

2 ISBN Ju bet J. H. Schultz a/s, København

3 Indhold Indledning og resume Side A. Ægteskabsudvalgets tidligere betænkninger m.v 11 B. Nærmere om betænkning nr. 8 og den senere udvikling 11 C. Resumé 13 D. Det fremtidige arbejde med en revision af den familieretlige lovgivning 17 Del 1. Redegørelse af Inger Margrete Pedersen om underhold og forsørgelse i privat og offentlig ret. Afgrænsning af opgaven. I. Indledende bemærkninger 20 II. Redegøreisens emner og opbygning 21 III. Den historiske baggrund for nutidens forsørgerproblematik. Reformforslag 22 IV. Analysen af forsørgervirkningerne i ægteskabsudvalgets betænkning nr V. Afsluttende bemærkninger Hovedafsnit. Privatretlige forsørgervirkninger 27 I. Indledende bemærkninger 27 II. Individets eget ansvar 29 III. Andre individers ansvar/medansvar 29 A. Hvilke personer? 29 B. Slægtskabsforhold 29 C. Ægteskab 30 D. Husstandsfællesskab 31 E. Nærmeste pårørende o.lign 33 IV. Kortlægning af forsørgerydelserne 33 V. Generelle problemstillinger 33 A. Forsørgersituationen ændrer ikke den enkelte parts ejerrettigheder eller forpligtelser 33 3

4 B. Nogle typiske forsørgersituationer 35 C. Kønnenes ligestilling 35 VI. Grundlaget for forsørgerydelsen 36 A. Løn. Anden erhvervsindkomst 36 B. Formueindtægter og lignende 40 C. Sociale ydelser og lignende ydelser fra det offentlige 40 D. Private pensioner og tjenestemandspensioner. ATP pension og indexreguleret opsparing. Livsforsikringer 41 E. Uddannelsesstøtte. Uddannelseslån. Andre lån til forbrug 42 F. Personligt arbejde i hjemmet 42 VII. De enkelte bestanddele i forsørgerydelsen 43 A. Mad og andre husholdningsudgifter. Husholdningsarbejde 43 B. Tøjudgifter, reparation og vask 44 C. Bolig 44 D. Indbo 45 E. Transportudgifter. Arbejde med transportmidler 46 F. Helbredsudgiftej. Omsorgsarbejde ved sygdom og handicap 46 G. Skat 47 H. Kontingenter. Præmier til forsikring, der ikke virker som opsparing 47 I. Forsikring, der tjener til opsparing 47 K. Anden opsparing 48 L. Uddannelsesudgifter 48 M. Fritids- og hobbyudgifter 48 N. Særlige udgifter 48 O. Børn i hjemmet - udgifter og pasning 49 VIII. Afsluttende bemærkninger til 1. hovedafsnit 49 A. Ægtefællers forsørgelse af sig selv 49 B. Selvforsørgelse udelukker ikke økonomisk fællesskab 50 C. Forskellen på mænds og kvinders forsørgerydelser 51 D. Fordelingen af forsørgerydelser med og uden opsparingsvirkning 51 E. Sammenfatning Hovedafsnit. Forsørgervirkninger i regler om socialt prægede ydelser og i bestemmelser om sociale tildelingskriterier 53 I. Indledende bemærkninger 53 4 A. Afgrænsning 53 B. Problemstillingerne 53 C. Nogle hovedtræk på det sociale område 54 D. Analysens systematik 56

5 II. Bistandslovens bestemmelser om forsørgelsespligt i forhold til det offentlige. 57 A. Generelle regler om forsørgelsespligt 57 B. Særligt om forbigående hjælp og varig hjælp 59 C. Særligt om betalings- og tilbagebetalingspligt 60 D. Retsstillingen for børn, samlevende par og andre samboende, der ikke har retlig forsørgelsespligt over for ydelsesmodtageren 63 E. Konkluderende bemærkninger vedrørende bistandslovens forsorgerregel 64 III. Forsørgervirkninger på pensionsområdet 64 A. De sociale pensioner 64 B. Tjenestemandspensioner og private pensioner 69 C. Konkluderende bemærkninger vedrørende pensionsområdet 70 IV. Offentlige ydelser som grundlag for parternes mulighed for at forsørge familiemedlemmerne 71 V. De enkelte komponenter i forsørgerydelsen 71 A. Husholdningsudgifter 72 B. Praktisk arbejde i hjemmet 72 C. Bolig 73 D. Indbo 76 E. Transportudgifter 76 F. Udgifter, ydelser m.v. i anledning af sygdom, helbredssvækkelse og lignende 77 G. Hjælpemidler til handicappede 78 H. Kontingenter, præmier til forsikring m.v 80 I. Renteudgifter. Gældssanering. Skat m.v 81 J. Støtte under uddannelse 81 K. Hobby og fritid 83 L. Særlige ordninger 84 M. Kunststøtte 84 N. Børn 84 VI. Sammenfattende bemærkninger om forsørgervirkninger på det sociale område 92 A. Indledning 92 B. Oversigt over forsørgervirkninger af økonomisk karakter 93 C. Bemærkninger til de skematiske opstillinger 97 5

6 Del 2. Ægteskabsudvalgets overvejelser 101 Kapitel 1. Forsørgelsesfællesskabet mellem ægtefæller Under samlivet Fællesskabsprincippet Forsørgelsesfællesskabet under samlivet i almindelighed Bidragspligt under samlivet Særligt om medarbejdende ægtefæller Fordeling af opsparing Fordeling af gæld Når samlivet er ophævet Bidragspligt Brugsretten til bolig, bohave og arbejdsredskaber Strafansvar for forsømmelse af underholdspligt 114 Kapitel 2. Forsørgelsesfællesskabet mellem ugifte samlevende 115 Kapitel 3. Forældres økonomiske ansvar for børn Indledende bemærkninger Forsørgelsespligt over for stedbørn Adgangen til at fremsætte begæring om bidragsfastsættelse Særlige bidrag Bidragspligtens varighed Ophør af bidragspligt inden barnets 18. år Bidrag efter den unges 18. år Bidragsfastsættelse, hvis bidragspligtige er ubemidlet 123 Kapitel 4. De socialretlige forsørgervirkninger Indledende bemærkninger Ægtefællers ligestilling med hensyn til råden og gældsansvar samt selvstændighedsprincippet Løsningen af problemerne omkring de egentlige forsørgervirkninger Gennemførelsen af de grundprincipper, der i betænkning nr. 8 er fremhævet om ægteskab set i forhold til samliv uden ægteskab Bilag 1. Ægteskabsudvalgets indstilling af april 1982 om ægtefællebeskatningen. Indledning 134 Kapitel 1. Skattelovgivningen m.v. udarbejdet af Inger Margrete Pedersen I. Indledende bemærkninger 135 II. Skattelovgivningen 137 6

7 A. Beskatning af ægtefællers indkomst og formue 137 B. Problemerne omkring ægtefællebeskatningen 144 C. Beskatning af børn 151 D. Skattebegunstigelse af pensionsordninger, livsforsikringer og lignende 152 III. Socialindkomst - et nyt beregningsgrundlag for sociale ydelser 153 A. Indledende bemærkninger 153 B. Formålet med indførelse af en socialindkomst 153 C. Socialindkomstens beregning 154 D. Afsluttende bemærkninger 156 IV. Afgiftslovgivningen m.v 156 A. Gaveafgift 156 B. Stempelafgift m.v 157 Kapitel 2. Udvalgets overvejelser 157 I. Indledende bemærkninger om hovedproblemer med hensyn til ægtefællebeskatning samt socialindkomstens beregning 157 II. Ægtefællers ligestilling med hensyn til råden og gældsansvar samt selvstændighedsprincippet 158 III. Løsningen af problemerne omkring de egentlige forsørgervirkninger og dermed beslægtede problemer 161 IV. Gennemførelsen af de i udvalgets betænkning nr. 8 fremhævede grundprincipper om ægteskab set i forhold til samliv uden ægteskab 162 7

8 8

9 Ægteskabsudvalgets medlemmer ved afgivelsen af denne betænkning Folketingsmedlem Yvonne Herløv Andersen. Byretspræsident N. C. Bitsch (formand). Landsretssagfører Hanne Budtz. Landsdommer Svend Danielsen. Fhv. folketingsmedlem Alice Hedegaard. Folketingsmedlem Inge Krogh. Kontorchef i justitsministeriet Marianne Levy. Højesteretssagfører Oluf Lind. Folketingsmedlem Aase Olesen. Statsamtmand Bodil Panild. Advokat Ulla Paabøl. Socialrådgiver Hanne Reintoft. Folketingsmedlem Erik B. Smith. Folketingsmedlem Ebba Strange. Fhv. folketingsmedlem, landsretssagfører Palle Tillisch. Statsamtskontorchef Alice Tolstoy. Kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen, der har været medlem af udvalget siden 1975, har ikke deltaget i de afsluttende forhandlinger om denne betænkning. Civildommer Inger Margrete Pedersen, der har været medlem af udvalget siden 1969, og som har udarbejdet redegørelsen i betænkningens del 1, har ikke deltaget i de afsluttende drøftelser vedrørende betænkningens del 2. Dommer Vagn Joensen. SEKRETARIAT 9

10 Ægteskabsudvalgets opgave Udvalget skal overveje, i hvilket omfang der på baggrund af de ændrede samfundsforhold, ændringen af kvindens stilling i samfundet og de heraf følgende ændringer af opfattelsen af ægteskabsinstitutionen er behov for revision af reglerne om ægteskabs indgåelse og opløsning, herunder reglerne om fremgangsmåden ved separation og skilsmisse, samt reglerne om ægteskabets retsvirkninger og om børnenes retsstilling under ægteskabet og efter separation eller skilsmisse. Udvalget skal samtidig overveje, om der i tilknytning hertil er behov for ændring af regler i den øvrige lovgivning, der har forbindelse med ægteskabslovgivningen, og om nogle af de bestemmelser i lovgivningen, der knytter retsvirkninger til ægteskabet, bør kunne anvendes på visse ægteskabslignende forhold. 10

11 Indledning og resumé A. Ægteskabsudvalgets tidligere betænkninger m.v. Ægteskabsudvalget af 1969 har hidtil afgivet 8 betænkninger og 2 indstillinger. Det drejer sig om betænkning nr. 1 om ægteskabs indgåelse (nr. 691/1973), betænkning nr. 2 om ægteskabs opløsning (nr. 697/1973), betænkning nr. 3 om formueordningen (nr. 716/1974), betænkning nr. 4 om vilkårene for separation og skilsmisse (nr. 719/1974), betænkning nr. 5 om samliv og ægteskab (720/1974), udarbejdet af et medlem af udvalget civildommer Inger Margrete Pedersen, betænkning nr. 6 om ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning (nr. 726/1974), udarbejdet af socialforskningsinstituttet efter udvalgets anmodning, betænkning nr. 7 om fremgangsmåden ved separation og skilsmisse (nr. 796/1977), indstilling af 20. december 1977 med udkast til lov om ændring af myndighedsloven og retsplejeloven (forældremyndighed m.v. over børn uden for ægteskab), betænkning nr. 8 om samliv uden ægteskab I (nr. 915/1980) og indstilling af april 1982 om ægtefællebeskatningen. B. Nærmere om betænkning nr. 8 og den senere udvikling. a. Betænkningens indhold. I betænkning nr. 5 kortlagdes en række problemer om ugiftes samlivsforhold. Med betænkning nr. 8: Samliv uden ægteskab I, begyndte ægteskabsudvalget sin gennemgang af disse problemer. Betamkningen indledes med redegørelser for den historiske udvikling, det nordiske samarbejde og for udbredelsen af og begrundelsen for samlivsforholdene mellem ugifte. Herefter redegøres for udvalgets principielle overvejelser om lovgivning for ugifte samlivsforhold. Disse overvejelser resumeres således i betænkningen s. 12:»Udvalget fremhæver..., at det mest nærliggende udgangspunkt for reformovervejelser måtte være en stillingtagen til, om regler, specielt inden for skatte- og sociallovgivningen, som bevirker, at det er økonomisk ufordelagtigt at gifte sig, kan ændres. Herved kunne ægteskabet antagelig gøres til en attraktiv samlivsform for mange, som i dag undlader at gifte sig. Det understreges, at ægteskabet - med de ændringer i reglerne, der må ske fra tid til anden, og som udvalget har behandlet i sine tidligere betænkninger - bedre end nogen anden retlig regulering kan skabe rammen om familiens liv og sikre familiens enkelte medlemmer følelsesmæssig og økonomisk tryghed. Lovgivningen bør derfor i videst muligt omfang indrettes på at tilskynde til at indgå ægteskab og ikke på at modvirke ægteskab. Udvalget tager afstand fra at skabe en samlet retlig regulering af samlivsforholdene eller at skabe en fælles lovgivning for ægteskab og andre samlivsforhold. En bredere lovgivning specielt for ugifte samlevende ville ifølge sagens natur ikke kunne være i det væsentlige identisk med ægteskabslovgivningen. Man ville derved 11

12 indføre et»ægteskab af anden klasse«og hos parterne skabe en falsk følelse af tryghed, som ville være egnet til at afholde dem fra at indgå ægteskab. Udvalget finder, at det grundlæggende synspunkt bag eventuelle reformer må være, at der ikke bør være særlige fordele knyttet til at samleve uden at være gift. De samlevende par bør ikke som følge af reformforslagene stilles bedre end ægtepar, men i det højeste ligestilles med gifte. I overensstemmelse hermed har der været enighed i udvalget om ikke kun at koncentrere sig om reformforslag, der eventuelt kunne ligestille ugifte par med ægtepar, men også at gennemgå de regler, der navnlig uden for ægteskabslovgivningen indeholder incitamenter til at undlade at indgå ægteskab.«betænkningen behandler herefter de ugifte samlevendes og ægtefællers indbyrdes retsstilling med hensyn til følgende spørgsmål: forældremyndighed m.v., retten til en leje- eller andelsbolig, formueforholdet mellem samlevende og arveafgift. b. Det senere lovgivningsarbejde m.v. På baggrund af udvalgets forslag i betænkning nr. 8 er der senere gennemført nogle lovændringer. Ved lov nr. 223 af 26. maj 1982 om ændring af lov om børns retsstilling og retsplejeloven (faderskabssager m.v.) er der fastsat en fælles frist for moderen, ægtemanden og barnets værge på 3 år fra barnets fødsel med hensyn til anlæg og begæring om genoptagelse af faderskabssager. Endvidere er der sket overførelse af den administrative behandling af faderskabssager vedrørende børn uden for ægteskab, herunder modtagelse af anerkendelse af faderskab, fra politiet uden for København til statsamterne. Der henvises til udvalgets bemærkninger om disse spørgsmål i betænkning nr. 8 s. 72. Ved lov nr. 130 af 31. marts 1982 om ændring af lov om social bistand (ændring af reglerne om hjælpeforanstaltninger uden samtykke) er der ved en ny bestemmelse i bistandsloven 124, stk. 2, sket en begrænsning af det sociale udvalgs mulighed for efter 124, stk. 1, at nedlægge forbud mod forældremyndighedens indehavers hjemtagelse af et barn, som bor hos den anden af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden. Efter den nye bestemmelse kan hjemtagelse i disse tilfælde kun nægtes af det sociale udvalg, hvis den af forældrene, barnet bor hos, har anlagt sag eller indgivet begæring til statsamtet om at få overført forældremyndigheden, og udvalgets afgørelse har kun virkning, indtil der er truffet en forældremyndighedsafgørelse, eller sagen herom er frafaldet. Der henvises til udvalgets bemærkninger i betænkning nr. 8 s. 74 ff. I juni 1981 har justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe om forældremyndighed m.v., som bl.a. med udgangspunkt i ægteskabsudvalgets overvejelser i betænkning nr. 7 om fremgangsmåden ved separation og skilsmisse og betænkning nr. 8 skal udarbejde lovudkast til en revision af reglerne i myndighedsloven og retsplejeloven om forældremyndighed og forældremyndighedssagers behandling. Der henvises til betænkning nr. 8 kapitel 6 om forældremyndighed m.v. s. 55 ff. Ved lov nr. 706 af 22. december 1982 om ændring af lov om leje er der ved en ny bestemmelse i 77a skabt hjemmel for, at domstolene ved opløsning af et samlivsforhold mellem ugifte kan træffe afgørelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejemålet vedrørende en lejlighed, som har tjent som parternes fælles bolig. Der henvises til udvalgets bemærkninger herom i betænkning nr. 8 s

13 I betænkning nr. 8 s er redegjort for socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelser i perioden januar 1974 til januar 1979 vedrørende papirløse samlivsforhold. I Statistiske efterretninger, A 1981 nr. 33 s ff og A 1982 nr. 25 s. 889 ff er offentliggjort resultaterne af omnibusundersøgelserne for henholdsvis maj 79/oktober 79/januar 80 og maj 80/oktober 80/juni 81. Disse undersøgelser viser en fortsat stigning såvel absolut som procentuelt af antallet af samlivsforhold mellem ugifte, herunder også for den gruppe af ugifte, som har samlevet i 5 år og derover, og for hvem ægteskabsudvalget finder, at lovgivningsinitiativer kan have særlig interesse. Udviklingen ifølge omnibusundersøgelserne har været således: ") Tallet angiver ugifte samlevende, som har samlevet i 6 år og derover. c. Det nordiske lovsamarbejde. I Sverige har de svenske familjesagkunniga i efteråret 1981 afgivet deres afsluttende betænkning: Äktenskapbalk (SOU 1981:85) med forslag til revision af reglerne om ægtefællers formueforhold og den efterlevende ægtefælles retsstilling samt til nye regler om ugifte samlevendes formueforhold. I efteråret 1982 fremsatte den svenske regering endvidere i rigsdagen forslag til en revision af reglerne om forældremyndighed og samkvemsret. I Norge og Island blev i foråret 1981 og i Finland i efteråret 1982 vedtaget nye børnelove. Nordisk Råd afholdt i maj 1982 i Danmark en rådskonference om familieret i Norden med temaerne: Børns familieretlige stilling og den økonomiske situation mellem ægtefæller og ugifte samboende. Der deltog politikere, interesserepræsentanter, embedsmamd og andre eksperter fra alle nordiske lande. Referat af forhandlingen er trykt i NU 1982:5: Familieret i Norden. Konferencerapport. De konsultationer med henblik på samordning af den familieretlige lovgivning i de nordiske lande, som tidligere og senest i 1980 blev afholdt mellem ægteskabsudvalgene i Sverige, Norge, Island og Danmark og repræsentanter fra det finske justitsministerium, er blevet fulgt op med et møde i Island i september 1982 vedrørende ægtefællers og ugifte samboendes formueforhold. I mødet deltog repræsentanter fra justitsministerierne samt fra Island og Norge tillige repræsentanter fra ægteskabsudvalgene. C. Resumé. Betænkningen består af del I, som er en redegørelse af Inger Margrete Pedersen om underhold og forsørgelse i privat og offentlig ret, og del 2, som er udvalgets overvejelser vedrørende ændring af den gældende lovgivning med udgangs- 13

14 punkt i Inger Margrete Pedersens redegørelse. I del I behandler Inger Margrete Pedersen i /. hovedafsnit: privatretlige forsørgervirkninger, herunder i kap. II individets eget ansvar, i Kap. III andre individers ansvar/medansvar, i kap. IV kortlægning af forsørgerydelserne, i kap. V generelle problemstillinger i kap. VI grundlaget for forsørgerydelsen og i kap. VII de enkelte bestanddele i forsøgerydelsen. I kap. VIII: afsluttende bemærkninger til 1. hovedafsnit konkluderes, at muligheden for selvforsørgelse for den gifte eller samlevende kvindes vedkommende og dermed den reelle ligestilling mellem mænd og kvinder er nået længere end nogen sinde, men at dette ikke udelukker et økonomisk fæellesskab mellem parterne. Den levestandard, som forventes i dag, kan typisk kun opnås, hvis begge har indtægt, og fællesskabstanken også mellem ugifte samlevende er meget fremtrædende. Det påpeges samtidig, at kvindernes stilling stadigvæk adskiller sig fra mændenes på flere punkter, dels på det personlige plan, idet kvinderne på trods af deres øgede deltagelse i erhvervslivet fortsat står for størstedelen af arbejdet i hjemmet, dels på det samfundsmæssige plan, idet kvinder fortrinsvis beskæftiges inden for lavtlønsområdet, ligesom de fleste medarbejdende ægtefæller er kvinder. I del l.s 2. hovedafsnit: Forsørgervirkninger i regler om socialt prægede ydelser og i bestemmelser om sociale tildelingskriterier, behandler Inger Mc.rgrete Pedersen i kap. II bistandslovens bestemmelser om forsørgelsespligt i forhold til det offentlige. Det konkluderes, at denne forsorgelsespligt mellem ægtefæller har fået større og større praktisk betydning på grund af arbejdsløsheden og på baggrund af det stigende antal ugifte samlevende, som ikke er underg vet en tilsvarende indbyrdes offentligretlig forsørgelsespligt. Reglerne indebærer, at hjælpen til en ægtefælle nedsættes med den anden ægtefælles indtægt, og at en ægtefælle kan være nødsaget til at opgive en uddannelse for at forsørge den anden. I kap. III gennemgås forsørgervirkningerne på pensionsområdet. Det konkluderes, at der ikke m.h.t. de sociale pensioner er ligestilling mellem ægtefæller og ugifte samlevende. På den ene side er grundpensionsbeløbet lavere for gifte, og der tages i visse tilfælde hensyn til ægtefællens indtægt ved tildeling af pension og beregning af indtægtsregulerede tillæg, mens ægteskabstillæg og hustrutillæg på den anden side forudsætter ægteskab. Tjenestemandspensioner og private pensioner bevilges uden indkomstregulering eller hensyntagen til civilstand, men en forskelsbehandling mellem ægtefæller og ugifte samlevende fremkommer derved, at der ved tjenestemandspensioner sker samordningsfradag også under hensyn til ægtefællens indtægt, mens retten for den efterladte til pension til gengæld forudsætter ægteskab. I kap. IV og V gennemgås i jævnføring med kap. VI og VII i 1. hovedafsnit henholdsvis offentlige ydelser som grundlag for parternes muligheder for at forsørge familiemedlemmerne og de enkelte komponenter i forsørgerydelsen. I kap. VI: Sammenfattende bemærkninger om forsørgervirkninger på det sociale område, sammenholdes og opstilles i skematisk form de vigtigste forsørgervirkninger inden for de forskellige regelsæt til belysning af, i hvilket omfang forsørgervirkningerne er i overensstemmelse med ægteskabslovgivningens principper, og i hvilket omfang der sker ensartet behandling af gifte og ikke-gifte par. I del 2: Udvalgets overvejelser, behandles i tilslutning til 1. hovedafsnit i Inger Margrete Pedersens redegørelse i kap. 1: forsørgelsesfællesskabet mellem ægtefæller, i kap. 2: Forsørgelsesfællesskabet 14

15 mellem ugifte samlevende og i kap. 3: Forældres økonomiske ansvar for børn, og i tilslutning til 2. hovedafsnit i Inger Margrete Pedersens redegørelse i kap. 4: De socialretlige forsørgervirkninger. I kap. 1: Forsørgelsesfællesskabet mellem ægtefæller, går udvalget i afsnit 1.1. om forholdet under samlivet ind for, at det forsørgelsesfællesskab m.m., som et samliv mellem ægtefæller er udtryk for, fortsat fastslås i lovgivningen om ægteskabets retsvirkninger, og foreslår følgende regel til afløsning af de gældende bestemmelser i 1-3 i lov om ægteskabets retsvirkninger:» 1. Ægtefæller skal i fællesskab varetage familiens tarv. De skal hver for sig efter evne (ved pengeydelse, arbejde i hjemmet eller på anden måde) bidrage til det underhold, som er nødvendigt for at tilgodese familiens og hver ægtefælles personlige behov. Stk. 2. Hvis det, den ene ægtefælle skal bidrage med, ikke er tilstrækkeligt til at tilgodese dennes personlige behov eller det, som denne iøvrigt drager omsorg for til familiens underhold, skal den anden yde ægtefasllen de nødvendige penge hertil.«udvalget finder endvidere, at der fortsat bør være mulighed for at pålægge en ægtefælle at betale bidrag til den anden under samlivet og foreslår følgende bestemmelse i stedet for den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens 5:» 2. Forsømmer en ægtefælle sin underholdspligt efter 1 kan statsamtet efter anmodning pålægge denne at betale bidrag til den anden ægtefælle. Stk. 2. (ændringsbestemmelse).«udvalget finder dernæst, at en ægtefælle, der bistår den anden ægtefælle i dennes virksomhed, bør kunne kræve et arbejdsvederlag udbetalt. På nær et enkelt medlem foreslår udvalget, at dette fastslås i ægteskabslovgivningen i form af følgende bestemmelse:» 3. En ægtefælle, som yder den anden ægtefælle bistand i dennes erhvervsvirksomhed, har krav på et arbejdsvederlag, som svarer til den sædvanlige aflønning for tilsvarende arbejde, dog højst til en andel af virksomhedens overskud, som svarer til ægtefællernes indbyrdes indsats i virksomheden. Vederlaget udbetales ved sædvanlige lønterminer med virkning for arbejde udført efter fremsættelsen af krav om aflønning.«endelig foreslår udvalget, at der i tilfælde af separation og skilsmisse gives skifteretten mulighed for ikke alene at fordele gæld mellem ægtefællerne, som de begge hæfter for, jfr. skiftelovens 65 a, men også gæld, som kun den ene hæfter for, men som er stiftet i begge ægtefællers eller den anden ægtefælles interesse. Udvalget foreslår, at bestemmelsen i skiftelovens 65 a affattes således:» 65 a. Findes der gæld, som begge ægtefæller hæfter for, eller gæld, som kun den ene ægtefælle hæfter for, men som er stiftet i begge ægtefællers eller den anden ægtefælles interesse, kan skifteretten på begæring bestemme, hvilken del af gælden hver af ægtefællerne endeligt skal bære. Ved afgørelsen tages hensyn til omstændighederne ved gældsstiftelsen, dens betydning for den enkelte ægtefælle og til hver ægtefælles formåen. En ægtefælle kan forlange, at den anden ægtefælle frigør ham eller hende for den del af gælden, som den anden endeligt skal bære, eller stiller sikkerhed for, at gælden betales.«i afsnit 1.2. om forholdet, når samlivet er ophævet, går udvalget ind for, at det i særlige tilfælde fortsat skal være muligt at pålægge en ægtefælle at betale bidrag til den andens underhold, mens samlivet er ophævet, og foreslår følgende bestemmelse til afløsning af den gældende be- 15

16 stemmelse i 6 i lov om ægteskabets retsvirkninger:» 4. Når samlivet mellem ægtefæller er ophørt, kan statsamtet, hvis en ægtefælle har særligt behov for økonomisk støtte i forbindelse med samlivets ophør, efter anmodning pålægge den anden ægtefælle at betale bidrag til ægtefællens underhold i en overgangsperiode. Stk. 2. løvrigt kan bidrag ikke pålægges, medmindre den bidragssøgende ægtefælle som følge af forholdene under samlivet ikke gennem en rimelig udnyttelse af sin indtjeningsevne eller på anden måde selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold. Stk. 3. Det er en forudsætning for at pålægge bidrag efter stk. 1 og 2, at den anden ægtefælle efter sine økonomiske og erhvervsmæssige forhold formår at betale bidrag, og at det i det enkelte tilfælde skønnes rimeligt at pålægge bidrag. Stk. 4. Bidrag efter stk. 1 og 2 kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der ligger mere end 2 måneder forud for anmodningen. Stk. 5. (ændringsbestemmelse).«m.h.t. brugsretten til bolig, bohave og arbejdsredskaber finder udvalget ikke, at der er behov for at opretholde den gældende bestemmelse i 7 i lov om ægteskabets retsvirkninger, hvorefter statsamtet kan træffe bestemmelse om fordeling af brugsretten til bohave og arbejdsredskaber, mens samlivet er ophævet. For så vidt angår brugsretten til boligen er det den overvejende opfattelse i udvalget, at der også for ejerboliger bør være mulighed for at træffe en midlertidig bestemmelse om brugsretten, når sag til separation eller skilsmisse er anlagt. I afsnit 1.3. om strafansvar for forsømmelse af underholdspligt går udvalget ind for en ophævelse af dette strafansvar efter straffelovens 213, idet der ikke kan antages at være behov herfor. I kap. 2: Forsørgelsesfællesskabet mellem ugifte samlevende konkluderer udvalget, at der ikke bør indføres almindelige regler om forsørgelsesfællesskabet mellem ugifte samlevende. I kap. 3: Forældres økonomiske ansvar for børn finder udvalget, at det fortsat ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte regler om forsørgelsespligt over for stedbørn. M.h.t. adgangen til at fremsætte begæring om og modtage bidrag til et barns underhold, går udvalget ind for, at unge, der er fyldt 18 år, altid skal kunne modtage et fastsat bidrag fra bidragspligtige med frigørende virkning, og i særlige tilfælde selv kunne indgive begæring om fastsættelse af bidrag. For så vidt angår særlige bidrag foreslår udvalget, at adgangen til at pålægge dåbsbidrag ophæves, og udvalgets flertal foreslår, at også adgangen til at pålægge konfirmationsbidrag ophæves. Vedrørende bidragspligtens varighed finder udvalget, at bestemmelsen i børnelovens 14, stk. 2, 2. pkt., hvorefter bidraget til en datter, medmindre andet bestemmes, bortfalder, når hun indgår ægteskab, bør ophæves, og at det fortsat bør være muligt at pålægge bidrag til uddannelse indtil den unges 24. år. M.h.t. bidragsfastsættelse i tilfælde, hvor bidragspligtige er ubemidlet, går udvalget ind for, at der af hensyn til bidragsberettigedes mulighed for forskudsvis udbetaling af bidraget fra det offentlige bør fastsættes et bidrag svarende til det gældende normalbidrag for fædre, uanset om bidragspligtige er moderen eller faderen, og uanset om vedkommende er i stand til at betale. Samtidig foreslår udvalget, at adgangen for det sociale udvalg til at eftergive forskudsvis udlagte bidrag udvides. I kap. 4: De socialretlige forsørgervirkninger, har udvalget begrænset sig til at give udtryk for principielle synspunkter om visse hovedspørgsmål i erkendelse af, at der er tale om indviklede lovkom- 16

17 plekser, hvor socialpolitiske, samfundspolitiske og administrationstekniske hensyn må have stor vægt. Det er herved udvalgets hovedsynspunkt, at de familieretlige problemer uden for den egentlige ægteskabslovgivning og de dermed beslægtede lovområder i videst muligt omfang løses på ensartet måde og i overensstemmelse med ægteskabslovgivningens grundtanker, og at lovgivningen ikke uden stærke saglige grunde udformes således, at den økonomisk begunstiger samliv uden ægteskab. Det bør endvidere efter udvalgets opfattelse være et ubetinget krav til fremtidig lovgivning, at det i alle tilfælde, hvor ægteskabslovgivningens principper ønskes fraveget, i bemærkningerne til lovforslaget udtrykkeligt begrundes, hvorfor en sådan afvigelse findes nødvendig. Udvalget går dernæst ind for, at man i sociallovgivningen undgår generelle regler om»offentligretlig forsørgelsespligt«for ægtefæller, og i stedet i tilknytning til hvert enkelt område tager stilling til, i hvilket omfang tilhørsforhold til en familie eller husstand skal have betydning for ydelser fra det offentlige. Det fremhæves, at en del regler inden for sociallovgivningen indebærer, at der undertiden er forbundet endog meget betydelige fordele ved at undlade at gifte sig, således at lovgivningen modvirker ægteskab. Et stort flertal af udvalgets medlemmer fremhæver, at der er tale om en åbenbar og uacceptabel diskrimination imod ægteskab i forhold til samliv uden for ægteskab, og at det derfor i hvert fald i mere varige samlivsforhold må være rimeligt at tage samme hensyn til en samlevers forhold som til en ægtefælles ved ydelse af hjælp. D. Det fremtidige arbejde med en revision af den familieretlige lovgivning. Med den foreliggende betænkning anser ægteskabsudvalget sit arbejde for afsluttet. Tilbage står at udarbejde detaillerede lovudkast med bemærkninger til revision af reglerne i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og i lov om ægteskabets retsvirkninger, af skiftelovens regler om ægtefælleskifte og af retsplejelovens regler om ægteskabssager. Denne opgave vil efter sit omfang og karakter ikke inden for rimelige tidsmæssige rammer kunne løses af et udvalg med ægteskabsudvalgets nuværende størrelse og sammensætning. Udvalget har i sine betænkninger i overvejende grad måttet beskæftige sig med de principielle spørgsmål og hovedlinjerne i den familieretlige lovgivning. Det arbejde, der nu står tilbage, består i dels at tage stilling til en række detailspørgsmål dels at udforme lovteknisk hensigtsmæssige regler. Et arbejde af denne karakter må nødvendigvis udføres i et udvalg eller en arbejdsgruppe med væsentlig færre medlemmer end ægteskabsudvalget. Denne arbejdsform er som nævnt ovenfor valgt med henblik på udarbejdelse af nye regler om forældremyndighed og forældremyndighedssagers behandling med udgangspunkt i ægteskabsudvalgets overvejelser herom i betænkningerne nr. 7 og 8. 17

18

19 Del 1: Redegørelse af Inger Margrete Pedersen om underhold og forsørgelse i privat og offentlig ret. 19

20 Afgrænsning af opgaven I. Indledende bemærkninger. 1. I betænkning nr. 3 fra ægteskabsudvalget (nr. 716/1974) har udvalget behandlet følgende spørgsmål vedrørende ægtepars økonomi: a. Hvem bestemmer over indtægter m.v., og hvem er ansvarlig for betaling af gæld? b. Hvordan skal et eventuelt overskud deles, eller hvordan skal der på anden måde ske formueudligning? Udvalgets forslag indebærer, at man som hovedregel bevarer den nugældende ordning, hvorefter ægtefæller er ligestillede og selvstændige personer under ægteskabet, således at de i denne periode på de fleste punkter har en ejers rettigheder over deres erhvervelser, men at der til gengæld deles lige, når ægteskabet ophører. Udvalget har i betænkning nr. 4 (719/1974) taget stilling til et andet økonomisk problem, nemlig bidrag efter separation og skilsmisse. Men som det fremgår af betænkningen s. 14 ff., har udvalget udskudt sin (endelige) stillingtagen til forsørgelsen under ægteskabet. Udvalget har udtrykkelig forkastet særeje som den almindelige formueordning, og man har fastholdt fællesejet i den klassiske nordiske form, hvor fællesskabet først og fremmest giver sig udslag i deling af overskuddet ved separation eller skilsmisse eller ved død. I betænkning nr. 8 (915/1980) har udvalget bl.a. drøftet de økonomiske problemer ved faste samlivsforholds ophør. Et flertal af udvalgets medlemmer ønsker at åbne mulighed for, at der kan tillægges den ene part et beløb hos den anden. Drøftelsen af ægtefællernes økonomiske ansvar over for hinanden rejser særlig nedennævnte to yderligere spørgsmål: c. Hvorledes fremskaffes de økonomiske midler og den arbejdsindsats (service- og omsorgsindsats), som er nødvendig for familiens daglige liv og tilværelse? Dette spørgsmål er fælles for børnefamilier med kun eet voksent medlem og for familier med to voksne medlemmer (og eventuelle børn). Det gælder, hvad enten der foreligger ægteskab eller ej. Samme problemer opstår desuden for andre husstandsfællesskaber og for faktisk enlige. d. Hvad skal det enkelte familiemedlem yde, og hvad har det krav på, medens familiesamvirket består? 2. De spørgsmål, som blev behandlet i betænkning nr. 3, 4 og 8 angår først og fremmest den familieretlige lovgivning og anden privatretlig lovgivning, selv om de behandlede emner naturligvis har berøring med offentlig ret. Det gælder særlig de skatteretlige regler og ansvar for 20

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse LBK nr 1815 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Kapitel l Almindelige bestemmelser

Kapitel l Almindelige bestemmelser Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børn, samt adoptionstilskud Sammenskrivningen er ikke retligt

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse LBK nr 1100 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Fra forsørgelse til omstilling

Fra forsørgelse til omstilling SVEND DANIELSEN LENNART LYNGE ANDERSEN Fra forsørgelse til omstilling UNDERHOLDSBIDRAG TIL ÆGTEFÆLLE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra forsørgelse til omstilling underholdsbidrag til ægtefælle Svend

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

ægteskab vilkårene for separation og skilsmisse afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 719 københavn 1974

ægteskab vilkårene for separation og skilsmisse afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 719 københavn 1974 ægteskab 4 vilkårene for separation og skilsmisse afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 719 københavn 1974 Indhold Indledning 7 Hvilke vilkår skal gælde for separation eller skilsmisse?

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIERETTEN. Familieretten. 7. udgave LINDA NIELSEN GJELLERUP / GADS FORLAG

FAMILIERETTEN. Familieretten. 7. udgave LINDA NIELSEN GJELLERUP / GADS FORLAG Familieretten FAMILIERETTEN LINDA NIELSEN 7. udgave GJELLERUP / GADS FORLAG Familieretten Linda Nielsen Familieretten 2017 Linda Nielsen og Gjellerup/Gads Forlag ISBN trykt udgave 978 87 13 05077 2 ISBN

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Beskikkelse af ad hoc værge for myndige

Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Overfor Familieretsdirektoratet rejst spørgsmålet om lovligheden af direktoratets cirkulærskrivelse af 18. november 1987 om beskikkelse af ad hoc værge for myndige.

Læs mere

F O R S L A G. til. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær

F O R S L A G. til. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Den 3. febru ar 2006 J.nr.: 03-5019-00003 F O R S L A G til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Ægtefællebidrag. Rigsombudsmanden på Færøerne. 1. Oplysninger om ansøger. 2. Jeg søger om. 3. Oplysninger om min (fraseparerede/fraskilte) ægtefælle

Ægtefællebidrag. Rigsombudsmanden på Færøerne. 1. Oplysninger om ansøger. 2. Jeg søger om. 3. Oplysninger om min (fraseparerede/fraskilte) ægtefælle Rigsombudsmanden på Færøerne Ægtefællebidrag 1. Oplysninger om ansøger Fulde navn: P-tal: Adresse: Postnr./by: E-mail: Telefonnr. I dagtimerne: 2. Jeg søger om fastsættelse af ægtefællebidrag fra den forhøjelse

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Bilag 11. Inger Margrete Pedersen: Den papirløse familie

Bilag 11. Inger Margrete Pedersen: Den papirløse familie Bilag 11 Inger Margrete Pedersen: Den papirløse familie DEN PAPIRLØSE FAMILIE (DEN RETLIGE REGULERING AF SAMLIV UDEN ÆGTESKAB) Af Landsdommer INGER MARGRETE PEDERSEN, Danmark I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Ríkisumboðið í Føroyum. Vejledning om ægtefællebidrag

Ríkisumboðið í Føroyum. Vejledning om ægtefællebidrag Ríkisumboðið í Føroyum Vejledning om ægtefællebidrag Ægtefællebidrag ved samlivsophævelse Under ægteskabet, indtil en eventuel separation eller skilsmisse, har ægtefæller underholdspligt (forsørgelsespligt)

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Begæring om gældssanering Kapitel 2 Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse Kapitel 3 Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes

Læs mere

forældremyndighed og samværsret afgivet af en arbejdsgruppe under justitsministeriet

forældremyndighed og samværsret afgivet af en arbejdsgruppe under justitsministeriet forældremyndighed og samværsret afgivet af en arbejdsgruppe under justitsministeriet betænkning nr. 985 københavn 1983 ISBN 87-503-4666-0 Ju 00-160-bet. B. Stougaard Jensen. København Indhold Indledning.

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg

Læs mere

Vejledning om fri proces

Vejledning om fri proces Rigsombudsmanden på Færøerne Vejledning om fri proces Amtmansbrekkan 6, 100 Tórshavn, Telefon 20 12 00 Yderligere information kan findes på Rigsombuddets hjemmeside: www.rigsombudsmanden.fo Hvad er fri

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Dødsboer med aktiver i udlandet

Dødsboer med aktiver i udlandet - 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1)

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) Nr. 422 7. juni 2004 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003, med de ændringer, der følger af lov nr.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom

Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom Begyndelsestidspunktet for børnebidrag i henhold til faderskabsdom Udtalt overfor Familieretsdirektoratet, at det forhold, at en faderskabssag uden pågældendes egen skyld er trukket ekstraordinært længe

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere