Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling"

Transkript

1 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard 1

2 Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling Speciale skrevet af Lars Sonnergaard Årgang: 2008 Vejleder: Hans Elbeshausen Afleveret på IVA: 1. juli

3 Resumé Formålet med dette speciale er at undersøge, om kritikken af kunsthistorikeres skriftlige formidling er berettiget. Dette undersøges i en nuværende udstilling på Ordrupgaardsamlingen, hvor en i Danmark forholdsvis ukendt kunstner Mary Cassatt er udstillet. Grunden til, at Ordrupgaard er valgt, er, at museet er internationalt anerkendt for sin kunstsamling og at museet er kendt for deres skriftlige formidling. Ordrupgaard gør ikke noget for at profilere deres egen historie, og skabe et praksisfællesskab (Wenger 2004) mellem museet og gæsterne. Undersøgelsen baseres primært på Roman Jakobsons kommunikationsteorier, observationer af gæster, interview med udvalgte respondenter og interview med den tekstansvarlige på museet. Grunded Theory er det mest basale i metoden. Konklusionerne tyder på, at teksterne fra udstillingen ikke bliver vel taget imod. Gæsterne bruger kort tid i udstillingen og benytter mestendels ikke den skriftlige formidling for at forstå udstillingen. 3

4 Abstract The purpose of this thesis is to investigate, if the public criticism of art historians written communication is justified. My case study is the present exhibition of the in Denmark relatively unknown American artist Mary Cassatt at Ordrupgaard. The reason why I chose Ordrupgaard is that the museum is internationally recognized for its permanent collections and widely respected for its written communication. However, surprisingly little is done by the museum to extend people s knowledge of its own fascinating history, although this would encourage a community of practice (Wenger 2004) between the museum and its visitors. The investigation is also based on Roman Jakobson s (1974) model of communication, participant observation among visitors to the museum, interviews with particular informants and an interview with the person responsible for written texts at the museum. Grounded theory is the methodological approach. My conclusions point to an explanation of why the practices of written text in this particular exhibition at Ordrupgaard is not well received by the visitors to the museum. The visitors spend very little time at the exhibition and skip most of the written communication provided by the museum to enable the understanding of the exhibition 4

5 x Indholdsfortegnelse RESUMÉ ABSTRACT INDLEDNING 8 2. PROBLEMFELT INDSNÆVRING AF PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING SPECIALETS OPBYGNING ANALYSESTRATEGIER SUBJEKTIVITET I ARKITEKTURANALYSE GROUNDED THEORY OBSERVATIONER OG INTERVIEWTEKNIK ROMAN JAKOBSON ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL KOMMUNIKATIONSMODEL DE SEKS FAKTORER OG DERES FUNKTIONER AFSENDER/ EMOTIV FUNKTION MEDDELELSE/ POETISK FUNKTION MODTAGER/ KONATIV FUNKTION KONTEKST/ REFERENTIEL FUNKTION KONTAKT/ FATISK FUNKTION KODE/ METASPROGLIG FUNKTION ETIENNE WENGER EN SOCIAL LÆRINGSTEORI GENSIDIGT ENGAGEMENT FÆLLES VIRKSOMHED FÆLLES REPERTOIRE 30 5 OM ORDRUPGAARD HISTORIEN, TAL OG FAKTA 31 6 PRÆSENTATION AF DET EMPIRISKE GRUNDLAG OM ORDRUPGAARDS HJEMMESIDE 34 5

6 6.3 PRÆSENTATION AF RESULTATERNE FOR OBSERVATIONER PÅ ORDRUPGAARD DELTAGERNE I INTERVIEW SUSANNE UDBYTTE PHIL INTERVIEW MED PHIL INTERVIEW MED JENS ANALYSE AF OBSERVATION OG INTERVIEW MED SUSANNE, PHIL OG JENS INTERVIEW MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN ANALYSE AF ANNE-SOPHIES SVAR 45 7 GENNEMGANG AF DEN SKRIFTLIGE FORMIDLING MARY CASSATT FRANSK-AMERIKANSK IMPRESSIONIST PÅ PAPIR UDSTILLINGENS OPBYGNING PLANTEGNING 47 RUM 1 47 RUM 2 48 RUM 3 48 RUM 4 49 RUM 5 49 RUM 6 50 RUM ANALYSER AT TEKSTER/ JAKOBSON ANALYSE 1 - CITATERNE ANALYSE 2 - VÆRKTEKSTER 55 IND TIL BENET 55 I DEGAS KØKKEN INTERMEZZO OG DELKONKLUSION 57 9 DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 69 BILAG 1 ATS I POLITIKEN; PARLØR FOR MUSEUMSGÆSTER 69 BILAG 2 INTERVIEW PÅ ORDRUPGAARD MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN 70 BILAG 3 INTERVIEW MED GÆST 79 BILAG 4 INTRODUKTIONSTEKST PÅ ORDRUPGAARD 84 BILAG 5 BIOGRAFI, TEKST 85 BILAG 6 CITATER FRA ORDRUPGAARD 86 BILAG 7 TEMATEKSTER PÅ VÆGGE EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) IND TIL BENET (RUM 4) TRYKTEKNIK (RUM 4) DEN JAPANSKE INSPIRATION (RUM 3) 90 6

7 7.6 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) MODERNE KVINDER (RUM 7) PASTELTRYK (RUM 5) 91 BILAG 8- VÆRKBESKRIVELSER (INFORMATIONSARK) PÅ ORDRUPGAARD 92 EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) 92 PASTELTRYK (RUM 3) 93 I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) 94 IND TIL BENET (RUM 4) 95 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) 96 MODERNE KVINDER (RUM 7) 97 7

8 1. Indledning Jeg betragter mig selv som en trænet og vidende museumsgænger, og jeg holder uendelig meget af at fordybe mig i museers samlinger. Det er svært for mig og nærmest et personligt nederlag at være udenlands uden at have besøgt minimum en håndfuld museer. Det kan selvsagt have sine omkostninger, økonomiske såvel som intellektuelle: Jeg har nok været på mit sidste slovakiske dukketilbehørsmuseum eller norske miniatureflaskemuseum. Dermed ikke sagt, at disse besøg har været spildt eller decideret dårlige, de har ganske enkelt ikke fanget min interesse og jeg har gjort op med mig selv, at dét var altså sidste gang jeg forsøgte dét indtil næste gang, hvor jeg igen hopper i fælden og alligevel betaler en formue for at se Barbiemuseet i Berlin eller museet for ikke eksisterende kunst, hvor det end må befinde sig. Når det er sagt er jeg opvokset med museumsbesøg. Jeg boede tæt på Frilandsmuseet i Brede og min folkeskole gjorde meget ud af udflugter til museer. Mine forældre tog mig i 70 erne til Frankrig, hvor jeg husker Chagalls vinduer i domkirken i Reims og le Courbusiers kirke i Ronchamps, hvor selve kirketårnet, der er placeret lidt væk fra selve kirken, gjorde et stort indtryk på mig, og jeg husker også tidlige, nærmest obligatoriske besøg på Ordrupgaard, hvor jeg først med barnlig interesse var mere interesseret i luftfugtighedsmålere eller den enorme mængde frøer, der gemte sig længst nede deres park, end de prikker, der nu en gang viste sig på væggenes lærreder i museet. Hele mit voksne liv har jeg gentagne gange og uden tvivl i sindet valgt de rejsemål, der kunne bibringe mig flest kulturelle oplevelser, musealt såvel som arkitektonisk. Jeg har undret mig, haft glæde og stort udbytte ved at besøge alle de museer, jeg har kunnet komme i nærheden af, på trods af eller måske netop fordi jeg ofte har været besøgt har dem alene. Selvom museernes kommunikationsafdelinger har kunnet fortælle og forklare hvert enkelt kunstværk på plancher, digitalt eller fysisk verbalt, er jeg stødt på eksempler, hvor en formidling af et kunstværk nærmest ville være og har været tæt på en forbrydelse 8

9 ligesom det modsatte har været tilfældet, ved at man har overfortolket og dermed besværliggjort tilgangen til kunsten, min opfattelse af kunsten på museet. Som eksempler herpå kan nævnes Ordrupgaards udstilling om Berthe Morisot i , hvor der blev talt om delikate malerier, som var det smørrebrød og om et kvindeligt rum i hendes malerier, hvilket ikke gav mig nogen som helst mening: Var det en barselsstue der var tale om eller var det måske snarere et bordel der henvistes til? Jeg ville have været bedre hjulpen uden tekst i netop dette eksempel. Eller Andy Warhols kæmpestore protræt af Mao, der vises i museet Hamburger Bahnhof, Berlin 1. Maleriet Mao Tse Tsung er et ikon i sig selv og dets enorme størrelse giver beskueren muligheder for så mange fortolkninger, at en forklarende tekst nærmest ville ødelægge ens egen perception, og der ér heller ikke fysisk nogen former for formidling til stede ved værket. I den anden boldgade vil jeg nævne Fundación Lázaro Galdino 2 i Madrid, hvis store miniaturemalerisamling er ophængt i ét rum, side om side. Der er mange og det virker overvældende diffust, forstyrrende i al sin lidenhed og ganske enkelt forkert, at anbrige disse mange, meget små malerier så tæt ved hinanden, især set i lyset af, at der intet er til at formidle oplevelsen: Jeg vil vove at påstå, at man forlader denne samling uden at have forstået den. Indtil for ganske nyligt har jeg været i betragterens rolle, i den besøgendes sted, men i 2011 blev jeg bedt om at være med som arrangør af en udstilling af internationale børnebogsillustrationer, Bibiana, som oprindeligt stammer fra Bratislava, og som nu som eneste andet land udenfor Slovakiet har rodfæstet sig i Danmark. På en alt for kort sommerferie fik jeg i opdrag at oprette et børnebogsbibliotek, undersøge tryk- og papirkvaliteten af værkerne og vurdere indramninger i Bratislava samt at være behjælpelig med formidlingen af udstillingen ~ omformulere tekster til web såvel som til udstillingen ~ og jeg fik på denne måde et stort indblik i, hvor meget arbejde der er forbundet med selv en lille udstilling. Dette har hjulpet på min forståelse af museet som sådan og i særdeleshed har det hjulpet mig til at indse, at en udstillingstekst ikke blot er formidling af 1 Om museet Hamburger Bahnhof, se: 2 Om museet Fundación Lázaro Galdino, se: 9

10 det viste værk, men at en god tekst skal formidle langt mere og fra start til slut være nødt til at holde beskuerens interesse fanget. Ellers er arbejdet spildt og når man tror, at man er vidende og trænet museumsgænger, går illusionen tabt Man mister en lille flig af glæden og forlader stedet med en følelse af et tab. 2. Problemfelt Af alle de museer jeg har besøgt, har der været en form for formidling enten i kraft af museernes værker eller i kraft af ledsagende tekster, guider, digital formidling eller skilte og plancher. Visse af disse har været forstyrrende og andre har været til stor hjælp for min kunst-, samtids- eller historie forståelse. Det er efterhånden også muligt at erhverve sig en udvidet forståelse af kunst fra en del museer ved hjælp af gode digitale opløsninger af kunstværker samt sin egen computer. Når 3-D-print teknologien for alvor slår igennem til menigmand, kan man nærmest selv skabe sine egne fortolkninger af verdensberømte skulpturer og det vil givetvis også skabe en ny kunstform i sig selv. Men formidlingen af disse kunstværker må altid være til stede: Dels for at kunne skabe opmærksomhed om kunsten og derfor til at lokke kunder til butikken, simpelthen for at udbrede kendskabet til det aktuelle. Ingen seriøs forfatter skriver udelukkende for sig selv og ingen seriøs kunstner laver udelukkende kunst til sig selv. Det skal udbredes og derfor formidles. Hvordan man kan gøre dette, er den enkeltes valg, og som oftest vælges den mest nærliggende løsning; Sproget. Sproget har dog den egenskab, at man skal tale det samme sprog for at forstå hinanden. Læger på hospitaler har deres eget sprog til hinanden, arkæologer ligeså og alle de skønne kunster har hver deres måde at formidle deres professionelle arbejde til hinanden. Det er ikke nødvendigvis en let, men snarere en meget krævende kunst, hvis man sprogligt skal formidle et billedende værk. Et statsanerkendt og dermed statsligt økonomisk støttet museum skal følge museumsloven, hvis formålsparagraf #2 lyder, at museerne gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling [min 10

11 kursivering] blandt mange ting skal sikre og belyse Danmarks kulturarv samt at gøre samlinger og dokumentationen herfor tilgængelige for offentligheden 3. Loven siger ikke hvordan eller med hvilke midler formidlingen skal foregå, men museumsloven er på visse måder med til at definere et museum. I udlandet er der givetvis andre krav og støtteordninger, der på deres måder er med til at definere deres museer. Samlingen på Ordrupgaard, som vel nok hører til Skandinaviens bedste inden for de franske impressionister har så lang tid jeg kan huske altid sørget for at beskrive, fortælle og fortolke værkerne på deres særudstillinger, mens fx Glyptoteket i København blot har ét enkelt skilt i deres franske samling, hvor man som besøgende opfordres til at opleve samlingen som ét stort tag selv bord; Et overflødighedshorn. Glyptotekets Franske Samling er permanent, ligesom Ordrupgaards, men det er sjældnere at Glyptoteket lader deres samling indgå i særudstillinger, end det er for Ordrupgaards vedkommende. Man kan vælge at opsætte dette skilt til kommende gæster: 3 Museumsloven: 11

12 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard fra Glyptotekets Franske Samling eller man kan vælge, som Ordrupgaard, at kommentere, forklare, fortælle og formidle de udstillede værker. 12

13 2.1 Indsnævring af problemfelt Museernes skriftlige eller verbale formidling har i den seneste tid (igen) været under kraftig kritik. Kritikken har været så seriøs, at selv det satiriske indslag i Politiken, At Tænke Sig i april i år tog tekster fra museer under behandling. Som en særlig service, skriver ATS, bringer vi her oversættelser af enkelte udvalgte kunsttekster og fortsætter med en alternativ udgave af en kunsttekst :»Som beskuer bliver man slået af værkets tilsynekomstflade, som i sin sansebevidsthedsudvidende taktilitet danner en dokumentflade med iboende libidoiske undertoner i hvilke kunstneren har udforsket sin egen eksponentielle drivkraft som megalomanisk masturbatør med tydelige referencer til freudianske excesser«. Betyder: Selvtilfreds kunstner har malet portræt af sig selv. (Bilag 1, Politiken) Naturligvis er ovenstående satire, men al satire må, i hvert fald hvis det skal være morsomt, bunde ud i alvor af en slags. Alvoren bag satiren i ATS indslag ligger blandt andet i, at man som læser trods alt ikke kan være helt sikker på, om et ord som fx tilsynekomstflade rent faktisk eksisterer og om det helt seriøst rent faktisk har været benyttet af et museum. Alvoren i satiren siger mig også, at når fremmedord bliver benyttet på denne måde, skaber det hos mig en naturlig afstandtagen; Jeg ønsker ikke at være deltager i en klub, der forvrænger, snarere end forklarer. Skal alvoren endelig sejre over satiren, må de tunge kendsgerninger på bordet: personer besøgte for blot to år siden i 2011 et dansk kunstmuseum (Hjorth- Andersen, 2013 p. 106). Det er for mig at se ret mange mennesker, og hvis disse personer er blevet skræmt væk af udstillingsteksterne og museernes interne sprogbrug, kan det sagtens blive et alvorligt problem, hvis de af dén grund aldrig kommer tilbage på et kunstmuseum. Hvis man foretager et hastigt nedslag i Ordrupgaards særudstilling vil det da være muligt at finde essensen af Ordrupgaards formidling af en særudstilling? Er kommunikationen så grel og så uforståelig for menigmand, som visse kredse af kritikkerne påstår eller hjælper teksterne på udstillingen egentlig den besøgende på vej mod en dybere forståelse? Med hvilke teoretiske og metodiske hjælpemidler, vil jeg kunne gå fra min subjektive mening til en objektiv forståelse? 13

14 For at kunne dette, vil det kræve en dybere tekstteoretisk ramme, og Roman Jakobsons sprogteorier vil kunne passe godt ind i dette. Jakobsons kommunikationsmodel kan benyttes til at opløse en tekst, og være med til at vise afsenderens egentlige mening med meddelelsen, og på denne måde være med til at skabe en objektivitiv indgang frem for min meget subjektive, for en udstilling er jo ikke udelukkende kun tekst om kunst. Kunsten rummer meget mere såvel som udstillingen gør. Med andre ord: Hvis jeg som (stor-) forbruger af museer skal kunne forstå et specifikt museumsbesøg på en mere objektiv måde, har jeg brug for redskaber dertil. Derfor må problemformleringen også omhandle en teori, som kan hjælpe mig til denne indsigt. 2.2 Problemformulering Kunstmuseet Ordrupgaard har længe benyttet en udbredt grad af skriftlig formidling i deres særudstillinger. På den nuværende særudstilling om en i den danske offentlighed forholdsvis ukendt impressionistisk maler, Mary Cassatt, er det atter tilfældet. Endnu en gang er en kritik af den skriftlige formidling på museer kommet frem; Kritikken lyder, at formidlingen er uforståelig og kun for indviede. Er kritikken begrundet i Ordrupgaards tilfælde? Som flittig bruger af museer er der en grundlæggende subjektivitet i min egen perception af museet. Hvordan kan jeg vende denne til en objektiv vurdering? Og hvordan kan subjektiviteten benyttes i forståelsen af museets skriftlige formidling? Disse spørgsmål forsøges besvaret ved at sætte Ordrupgaard ind i en historisk ramme, at beskrive en aktuel udstilling at følge gæster på tilfældige tidspunkter og udvikle en begrebsramme for et vellykket besøg at dissekere den skriftlige formidling ved hjælp af Roman Jakobsons kommunikationsteori i udstillingen på museet 14

15 3. Specialets opbygning I dette speciale benyttes fodnotesystemet kun til at vise hvor på internettet man kan genfinde mindre opslag af oplysende karakter. Større tekster som er lokaliseret på www og som er benyttet aktivt i analyser eller diskussion er medtaget i litteraturlisten. Specialets opbygning er derfor som følger: Kapitel 1: Indledningen, der beskriver min meget subjektive tilgang til museer og til kunsten. Der dannes et bånd til Ordrupgaards nuværende særudstilling via komparative beskrivelser af andre oplevelser på museer Kapitel 2: Problemfelt, indsnævringen af dette samt billede af Ny Carlsberg Glyptoteks franske samlings samlede skriftlige formidling og problemformulering Kapitel 3: Specialets opbygning Kapitel 4: Analysestrategier. I stedet for et decideret metodekapitel, vælges denne overskrift for behandlingen af de forskellige benyttede metoder heriblandt Roman Jakobsons kommunikationsmodel og udvalgte elementer fra Etienne Wengers sociale læringsteori, Praksisfællesskaber, som dog først benyttes igen til diskussionen Kapitel 5: Om Ordrupgaard historien, tal og fakta. Ordrupgaards historie fortælles med stifteren Wilhelm Hansen i fokus. Ordrupgaards omdømme i turistkredse berøres. Kapitel 6: Præsentation af det empiriske grundlag. Ordrupgaards hjemmeside præsenteres, resultaterne af observationer skematiseres, respondenterne Susanne, Phil og Jens, samt tekstansvarlig på Ordrupgaard præsenteres. For overblikets skyld er det i folængelse af præsentationen mine interview med disse analyseres Kapitel 7: Gennemgang af den skriftlige formidling. I dette kapitel gennemgås udstillingens opbygning, plantegningen vises og teksternes tilhørsforhold på udstillingen gennemgås Kapitel 8: Analyse af tekster/ Jakobson. Den egentlige analyse af udstillingsteksterne på Ordrupgaard påbegyndes. Først alle citaterne, derefter to værktekster. Det afrundes af en delkonklusion af kapitlet. 15

16 Kapitel 9: Diskussion. I hvilken Wengers teorier benyttes og litteratur om museer fremdrages som eksemplificering. Diskussionen omhandler også gyldigheden af de valgte respondenter. Kapitel 10: Konklusion. Kapitel 11: Litteraturliste Kapitel 12: Bilag. Også tekster, der ikke er analyseret, bringes i bilagsfortegnelsen 4. Analysestrategier I dette afsnit vil jeg beskrive de metoder jeg har benyttet og den teori, som vil ligge til grund for analyserne i den sidste del. Roman Jakobsons kommunikationsteorier benyttes, og de forklares som sidste del i dette afsnit. Etienne Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber berøres, men uddybes ikke. En del af teorien benyttes i diskussionsafsnittet. 4.1 Subjektivitet i arkitekturanalyse En del af metoden er opstået via min interesse for arkitektur og med afsæt i to danske arkitekters metode. Jan Gehl, hvis bøger om arkitekturens rum er oversat til et utal af sprog, benyttes i brede kredse når det handler byplanlægning. Hans metode (en del af den) er at observere torve, pladser og åbne fællesrum samt inddrage eksempler fra dagligdagens fælles rum i sin diskussion at, hvad det er der skaber liv i dette. Hans tese er at bedre fælles rum skaber bedre livskvalitet for den enkelte, og det er muligt at benytte hans undersøgelser også i lukkede rum, museer, biblioteker med flere, når han fx beskriver at manglende siddemuligheder berøver den enkelte eller fællesskabet at skabe værdifulde aktiviteter sammen, da pladsen blot bliver et gennemgangssted og ikke et sted, hvor man opholder sig (Gehl, 2003 p. 147). Måske virker denne betragtning ikke overvældende original, men det er ikke desto mindre ham som har verbaliseret den, og det får den enkelte til at betragte sine omgivelser på nye måder, når man bliver gjort opmærksom på ting, der egentlig er indlysende men som ikke før er tematiseret. 16

17 Også Søren Nagbøl, som udvikler en egen oplevelsesteknisk metode til at opleve arkitektur har været inspirerende (Nagbøl, 1994). Han benytter og udvikler metoden ved at beskrive sin egen oplevelse i en forholdsvis ordinær villa i Frankfurt am Main. Denne er ombygget til et arkitekturmuseum af arkitekten O.M. Ungers, hvor det indvendige er bygget om med et hus i, så man indenfor så at sige har et hus i huset 4. Andre steder er museet, som jeg har besøgt et par gange og bestemt er spændende, mere sagligt og en del mere objektivt beskrevet: This made the old villa itself an object in an exhibition area, so that it is both an item in an exhibition and a place where exhibitions are held (Lampugnani, 1990 p. 139 f.) men Nagbøl ser den som sin egen ejendom, beskriver at man også kan drikke æblevin i Frankfurt og dette på en måde som kritikere nok vil kalde nonchelant samt yderst subjektiv i sin oplevelse. I en artikel i tidsskriftet Humaniora benytter han sin metode i sin beskrivelse af et kulturhus i Toftlund, hvor før han slentrer rundt i huset også når at beskrive vejret udenfor inden han kommer til floden Main, hvor han kort beskriver Das Deutshe Architekturmuseum, DAM, i Frankfurt. En af hans pointer er hans egen oplevelse: For mig at se er formen og arkitekturen presset ned og henover gæsten (Nagbøl, 1992 p. 6). Denne betragtning er væsentlig, og den kan benyttes til at kigge nærmere på Ordrupgaard hvis tilbygning er væsensforskellig fra den eksisterende gamle herskabsvilla. Dette samt mine indledende ord fører mig til et afsæt i metoden Grounded Theory. 4.2 Grounded Theory Om end dette ikke på noget tidspunkt har været eller vil blive en etnografisk undersøgelse, tillader jeg mig alligevel at trække på metoderne, der benyttes i dette felt. Grounded Theory beskrives som en kvalitativ analyseteknik, hvor teori dannes ud fra data (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 229), men i samme værk også at formålet med

18 teknikken er at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data (ibid. p. 207), desuden supplerer den også eksisterende teori. Hastrup skriver endvidere i grundbogen Kvalitative metoder om feltarbejde at man per definition er fremmed i felten, uanset hvor tæt man er på på sine egne cirkler og sit eget sprog (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 69) og at feltarbejde ikke blot handler om at indsamle information om mennesker (ibid. p. 71). Det er den enkelte forskers beslutninger, vurderinger og forforståelse, der bestemmer, hvordan analyseprocessen gribes an, hvilke elementer fra data den skal indeholde osv. (min understregning, Ibid. p. 211) Min forforståelse for Ordrupgaard går gennem mine mange besøg og mit kendskab til museets spændende historie, som findes beskrevet senere i dette afsnit. I Informationsordbogen beskrives teorien som værende: En samfundsvidenskabelig tilgang, hvor udgangspunktet for forskeren er at være så åben, som det er muligt, over for sine data, og derved tillade processer og adfærdsmønstre at fremkomme fra data 5 Hvis man altså har en tese, vil det med Grounded Tehorys indgangsvinkel være muligt at undersøge tesen, udvikle den og måske i sidste ende komme frem med en helt ny tese, så længe man blot er åben som muligt. I etnografien er der flere strategier, der bør følges, hvis man skal kunne påberåbe sig at have fulgt Grounded Theory (Emerson, 1983 p. 125), men det vil være for vidløftigt at følge alle startegier i dette, dog er en enkelt formulering medtaget i min metode: When researchers begin to question their data analytically, they are beginning to use it (forfatterens understregning, ibid. p. 118). Mine data er først hentet ved skjulte observationer, dernæst gæster, som jeg åbent har fulgt og i tre tilfælde interviewet. Dernæst er et interview foretaget med den tekstansvarlige på Ordrupgaard. Som teori har jeg benyttet Roman Jakobssons sproglige teorier til at

19 opløse de tilgængelige tekster for dermed at kunne analysere dem og til slut har jeg undersøgt, om Ordrupgaard ønsker et fællesskab omkring museet ved hjælp af Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. For at eksemplificere de observerede gæsters færden og perception af teksterne, har jeg analyseret selve udstillingsrummet og beskrevet hvordan udstillingen er opbygget Observationer og interviewteknik I dette afsnit må jeg indledningsvis indskyde, at jeg var nødsaget til at være væk fra specialet i hele april måned og halvdelen af maj, og at mine oprindelige idéer om samtidigt at undersøge gæsternes mulige æstetiske udbytte blev forkastet. Der er således anstalter til at ville undersøge dette i to af mine interview, men svarene benyttes ikke som planlagt. Ordrupgaards visitkort, deres hjemmeside, er den første del af den egentlige observation. Med afsæt i bogen om brugervenlighed, Usability, (Gregersen og Wisler-Poulsen, 2009) gives i afsnittet om Ordrupgaard en kort præsentation af hjemmesidens forside. Da hjemmesiden er ansigtet udadtil, er det væsentligt at vide, hvordan museet ønsker at præsentere sig, og hvad de ønsker at tilbyde den kommende gæst. De besøgendes handlinger i særudstillingen på Ordrupgaard er primært fra den første tid omkring åbningen af udstillingen blevet udført skjult. Mens gæsterne blev skygget, har jeg taget noter om deres bevægelsesmønstre og primære interesser i udstillingsområdet. Formen blev valgt med direkte afsæt i citatet: Normalt foretages observationer for at følge, hvordan mennesker handler i forskellige sammenhænge. Derfor er fokus på de direkte aflæselige træk ved situationen. dvs. deltagernes interaktion med det materielle og sociale miljø (Brinkmann og Tanggaard, p. 82) Efterfølgende har jeg haft tre gæster med på udstillingen, som blev gjort opmærksom på, at deres besøg på museet havde at gøre med dette speciale, og at jeg efter deres visit gerne har villet interviewe dem om deres oplevelse. Et enkelt af disse interview er transkriberet og findes i bilag 3. De to andre er genfortalt i afsnittet Præsentation af resultaterne for interview på Ordrupgaard. 19

20 Interviewguiden til gæsterne lød på følgende arbejdsspørgsmål med mulighed for at følge op med yderligere spørgsmål hen ad vejen. Formålet: Hvad får respondenten ud af udstillingen og hvordan bliver teksterne læst? Kan respondenten bruge teksterne, betragtes de som fyld, eller fungerer de på hvilken måde? Har respondenten erfaring med udstillinger, kender han Ordrupgaard etc. Udstillingsformen? Er formen hensigtsmæssig? Direkte spørgsmål: Teksterne: Læser du dem? Hvad bider du mærke i? Kan du nævne konkrete oplysninger fra disse? Hvad lærer du? Kendte du i forvejen Cassatt? Gør du det nu? Spørgsmålene var defineret ud fra Kvales syv forskellige typer af interviewspørgsmål (Kvale, 2009 p. 155), og selv om de i situationerne var struktureret, var det vigtigt at kunne gribe mulighederne for sonderende spørgsmål såvel som tavshed for at få yderligere oplysninger. Efterfølgende kontaktede jeg 16 personer, som måtte formodes at være interesseret i udstillingen. Jeg sendte dem vægteksternes overskrifter som var citater af Cassatt, og spurgte dem, om de ville kunne graduere disse syv citater efter hvad de syntes lød mest spændende efter kriteriet: Hvis jeg skulle vælge efter interesse udfra citaterne, vil jeg helst se rum X, derefter og bad om kommentarer til deres valg. Kun fire valgte at svare, hvorfor disse resultater ikke kan anses for værende valide og ikke er benyttet. Et par af svarene gengives dog, da de er med til at supplere gæsternes udtalelser. 20

21 For Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, projektansat på Ordrupgaard og ansvarlig for samtlige teksterne på udstillingen gjaldt den samme teknik, blot var jeg opmærksom på, at jeg kunne få brug for, at hun kunne være vant til at blive interviewet, og at det derfor kunne blive et slags eliteinterview (Kvale, 2009, p. 167). Derfor var ville det også være nødvendigt at skulle afbryde, for at holde samtalen på sporet. Dette blev også gjort med ledende spørgsmål, da det viste sig, at hun gerne ville udtale sig om mere og andet end netop denne udstilling. Indledende spørgsmål: Hvad er din rolle? Hvordan er det egentlig gået med Mary Cassatt-udstillingen? Har I fået tilbagemeldinger? --- Betydningen fra Ordrupgaards side: Overordnet, og helt naivt: Hvad er meningen? Hvad vil Ordrupgaard med Cassattudstillingen? Hvordan bestemmer I, hvordan en udstilling skal formidles? Har Mary Cassatt-udstillingen en bestemt orden, et system? --- Formidlingen: Hvordan bestemmes, hvilke skriftlige budskaber, I bringer på vægge, tekstark mv.? Er det en fælles beslutning? Hvem henvender I jer til? o Aldersgruppe, køn etc. er der lavet brugerundersøgelser? De elektroniske medier? o Er det et engelsk kunstprogram I kører i biografirummet? o De andre? Hvad vil du mene, de besøgende får med sig hjem, efter at have set MC? Hvorfra kommer samarbejdet med lån af de japanske tryk? --- Tillægsspørgsmål: 21

22 Jeres formålsparagraf er meget lig museumslovens paragraffer kan du kaste lidt mere lys over dette bare et opklarende spm. Hvordan forsøger I at leve op til jeres vision? Afsluttende: Tilbygningen: Er I generelt glade for den? Under alle interview var jeg påpasselig med ikke at stille for ledende spørgsmål undtaget med Anne-Sophie Kofoed Rsmussen. Det var de interviewedes meninger og oplevelse jeg ønskede at få frem, og jeg forsøgte så vidt muligt at stille mig i betragterens og den nysgerriges rolle. Jeg holdt mig for øje, at det snarere skulle være en samtale om kunst og oplevelsen, end at det skulle være et forhør. Fra disse beskrivelser af metoder, går jeg nu over til den teoretiske del, som vil benyttes i analysen af teksterne. 4.3 Roman Jakobson Roman Jakobsons livsforløb vidner, ganske som Wilhelm Hansens, om et liv i brydningernes tid. Han blev født i Moskva i 1896 og ender sine dage i USA i Efter at have grundlagt Moskvas Lingvistkreds i 1915, rejser han til det daværende Tjekkoslovakiet i 1920, hvor han bliver indtil Han flygter fra nazismen til Danmark og senere Sverige og Norge for at komme til USA, hvor han fortsætter sine studier og, siger flere kilder, banebrydende sprogforskning på Harvard, MIT med flere. 6 Roman Jakobsons kommunikationsmodel er et interessant instrument at benytte. Jeg har før både i teori og i praksis forsøgt at benytte hans sprogteoretiske teorier, og den har vist sig ganske funktionsdygtig i mine arbejder. I praksis har jeg forsøgt at benytte den ved legat- og sponsoransøgninger for BOBCATSSS konferencen i 2013 og i teorien desuden i mit bachelorprojekt om Kommunikationsforum.dk i 2011 samt i en modulopgave hos Hans Elbeshausen ligeledes i 2012, men her om den såkaldte Koldausag, hvor diverse udsagn, mytedannelser og beskyldninger føg om ørerne på alle involverede. Der vil derfor uværgeligt forekomme sproglige gentagelser fra mine opgaver i 6 Den store Danske Encykopædi, Wikipedia.dk m.fl. Biografien af Roman Jakobson kan læses andre steder end her. 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

App til museeum Af Alan Mohedeen 3.5

App til museeum Af Alan Mohedeen 3.5 2012 App til museeum Af Alan Mohedeen 3.5 Mohedeen 4/15/2012 Inholdsfortegnelse Indledning... 2 Indledende problemanalyse... 2 Projekt- og produktmål... 2 Bollemodel... 3 Kravspecifikation... 4 Løsningsforslag...

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere