Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling"

Transkript

1 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard 1

2 Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling Speciale skrevet af Lars Sonnergaard Årgang: 2008 Vejleder: Hans Elbeshausen Afleveret på IVA: 1. juli

3 Resumé Formålet med dette speciale er at undersøge, om kritikken af kunsthistorikeres skriftlige formidling er berettiget. Dette undersøges i en nuværende udstilling på Ordrupgaardsamlingen, hvor en i Danmark forholdsvis ukendt kunstner Mary Cassatt er udstillet. Grunden til, at Ordrupgaard er valgt, er, at museet er internationalt anerkendt for sin kunstsamling og at museet er kendt for deres skriftlige formidling. Ordrupgaard gør ikke noget for at profilere deres egen historie, og skabe et praksisfællesskab (Wenger 2004) mellem museet og gæsterne. Undersøgelsen baseres primært på Roman Jakobsons kommunikationsteorier, observationer af gæster, interview med udvalgte respondenter og interview med den tekstansvarlige på museet. Grunded Theory er det mest basale i metoden. Konklusionerne tyder på, at teksterne fra udstillingen ikke bliver vel taget imod. Gæsterne bruger kort tid i udstillingen og benytter mestendels ikke den skriftlige formidling for at forstå udstillingen. 3

4 Abstract The purpose of this thesis is to investigate, if the public criticism of art historians written communication is justified. My case study is the present exhibition of the in Denmark relatively unknown American artist Mary Cassatt at Ordrupgaard. The reason why I chose Ordrupgaard is that the museum is internationally recognized for its permanent collections and widely respected for its written communication. However, surprisingly little is done by the museum to extend people s knowledge of its own fascinating history, although this would encourage a community of practice (Wenger 2004) between the museum and its visitors. The investigation is also based on Roman Jakobson s (1974) model of communication, participant observation among visitors to the museum, interviews with particular informants and an interview with the person responsible for written texts at the museum. Grounded theory is the methodological approach. My conclusions point to an explanation of why the practices of written text in this particular exhibition at Ordrupgaard is not well received by the visitors to the museum. The visitors spend very little time at the exhibition and skip most of the written communication provided by the museum to enable the understanding of the exhibition 4

5 x Indholdsfortegnelse RESUMÉ ABSTRACT INDLEDNING 8 2. PROBLEMFELT INDSNÆVRING AF PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING SPECIALETS OPBYGNING ANALYSESTRATEGIER SUBJEKTIVITET I ARKITEKTURANALYSE GROUNDED THEORY OBSERVATIONER OG INTERVIEWTEKNIK ROMAN JAKOBSON ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL KOMMUNIKATIONSMODEL DE SEKS FAKTORER OG DERES FUNKTIONER AFSENDER/ EMOTIV FUNKTION MEDDELELSE/ POETISK FUNKTION MODTAGER/ KONATIV FUNKTION KONTEKST/ REFERENTIEL FUNKTION KONTAKT/ FATISK FUNKTION KODE/ METASPROGLIG FUNKTION ETIENNE WENGER EN SOCIAL LÆRINGSTEORI GENSIDIGT ENGAGEMENT FÆLLES VIRKSOMHED FÆLLES REPERTOIRE 30 5 OM ORDRUPGAARD HISTORIEN, TAL OG FAKTA 31 6 PRÆSENTATION AF DET EMPIRISKE GRUNDLAG OM ORDRUPGAARDS HJEMMESIDE 34 5

6 6.3 PRÆSENTATION AF RESULTATERNE FOR OBSERVATIONER PÅ ORDRUPGAARD DELTAGERNE I INTERVIEW SUSANNE UDBYTTE PHIL INTERVIEW MED PHIL INTERVIEW MED JENS ANALYSE AF OBSERVATION OG INTERVIEW MED SUSANNE, PHIL OG JENS INTERVIEW MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN ANALYSE AF ANNE-SOPHIES SVAR 45 7 GENNEMGANG AF DEN SKRIFTLIGE FORMIDLING MARY CASSATT FRANSK-AMERIKANSK IMPRESSIONIST PÅ PAPIR UDSTILLINGENS OPBYGNING PLANTEGNING 47 RUM 1 47 RUM 2 48 RUM 3 48 RUM 4 49 RUM 5 49 RUM 6 50 RUM ANALYSER AT TEKSTER/ JAKOBSON ANALYSE 1 - CITATERNE ANALYSE 2 - VÆRKTEKSTER 55 IND TIL BENET 55 I DEGAS KØKKEN INTERMEZZO OG DELKONKLUSION 57 9 DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 69 BILAG 1 ATS I POLITIKEN; PARLØR FOR MUSEUMSGÆSTER 69 BILAG 2 INTERVIEW PÅ ORDRUPGAARD MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN 70 BILAG 3 INTERVIEW MED GÆST 79 BILAG 4 INTRODUKTIONSTEKST PÅ ORDRUPGAARD 84 BILAG 5 BIOGRAFI, TEKST 85 BILAG 6 CITATER FRA ORDRUPGAARD 86 BILAG 7 TEMATEKSTER PÅ VÆGGE EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) IND TIL BENET (RUM 4) TRYKTEKNIK (RUM 4) DEN JAPANSKE INSPIRATION (RUM 3) 90 6

7 7.6 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) MODERNE KVINDER (RUM 7) PASTELTRYK (RUM 5) 91 BILAG 8- VÆRKBESKRIVELSER (INFORMATIONSARK) PÅ ORDRUPGAARD 92 EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) 92 PASTELTRYK (RUM 3) 93 I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) 94 IND TIL BENET (RUM 4) 95 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) 96 MODERNE KVINDER (RUM 7) 97 7

8 1. Indledning Jeg betragter mig selv som en trænet og vidende museumsgænger, og jeg holder uendelig meget af at fordybe mig i museers samlinger. Det er svært for mig og nærmest et personligt nederlag at være udenlands uden at have besøgt minimum en håndfuld museer. Det kan selvsagt have sine omkostninger, økonomiske såvel som intellektuelle: Jeg har nok været på mit sidste slovakiske dukketilbehørsmuseum eller norske miniatureflaskemuseum. Dermed ikke sagt, at disse besøg har været spildt eller decideret dårlige, de har ganske enkelt ikke fanget min interesse og jeg har gjort op med mig selv, at dét var altså sidste gang jeg forsøgte dét indtil næste gang, hvor jeg igen hopper i fælden og alligevel betaler en formue for at se Barbiemuseet i Berlin eller museet for ikke eksisterende kunst, hvor det end må befinde sig. Når det er sagt er jeg opvokset med museumsbesøg. Jeg boede tæt på Frilandsmuseet i Brede og min folkeskole gjorde meget ud af udflugter til museer. Mine forældre tog mig i 70 erne til Frankrig, hvor jeg husker Chagalls vinduer i domkirken i Reims og le Courbusiers kirke i Ronchamps, hvor selve kirketårnet, der er placeret lidt væk fra selve kirken, gjorde et stort indtryk på mig, og jeg husker også tidlige, nærmest obligatoriske besøg på Ordrupgaard, hvor jeg først med barnlig interesse var mere interesseret i luftfugtighedsmålere eller den enorme mængde frøer, der gemte sig længst nede deres park, end de prikker, der nu en gang viste sig på væggenes lærreder i museet. Hele mit voksne liv har jeg gentagne gange og uden tvivl i sindet valgt de rejsemål, der kunne bibringe mig flest kulturelle oplevelser, musealt såvel som arkitektonisk. Jeg har undret mig, haft glæde og stort udbytte ved at besøge alle de museer, jeg har kunnet komme i nærheden af, på trods af eller måske netop fordi jeg ofte har været besøgt har dem alene. Selvom museernes kommunikationsafdelinger har kunnet fortælle og forklare hvert enkelt kunstværk på plancher, digitalt eller fysisk verbalt, er jeg stødt på eksempler, hvor en formidling af et kunstværk nærmest ville være og har været tæt på en forbrydelse 8

9 ligesom det modsatte har været tilfældet, ved at man har overfortolket og dermed besværliggjort tilgangen til kunsten, min opfattelse af kunsten på museet. Som eksempler herpå kan nævnes Ordrupgaards udstilling om Berthe Morisot i , hvor der blev talt om delikate malerier, som var det smørrebrød og om et kvindeligt rum i hendes malerier, hvilket ikke gav mig nogen som helst mening: Var det en barselsstue der var tale om eller var det måske snarere et bordel der henvistes til? Jeg ville have været bedre hjulpen uden tekst i netop dette eksempel. Eller Andy Warhols kæmpestore protræt af Mao, der vises i museet Hamburger Bahnhof, Berlin 1. Maleriet Mao Tse Tsung er et ikon i sig selv og dets enorme størrelse giver beskueren muligheder for så mange fortolkninger, at en forklarende tekst nærmest ville ødelægge ens egen perception, og der ér heller ikke fysisk nogen former for formidling til stede ved værket. I den anden boldgade vil jeg nævne Fundación Lázaro Galdino 2 i Madrid, hvis store miniaturemalerisamling er ophængt i ét rum, side om side. Der er mange og det virker overvældende diffust, forstyrrende i al sin lidenhed og ganske enkelt forkert, at anbrige disse mange, meget små malerier så tæt ved hinanden, især set i lyset af, at der intet er til at formidle oplevelsen: Jeg vil vove at påstå, at man forlader denne samling uden at have forstået den. Indtil for ganske nyligt har jeg været i betragterens rolle, i den besøgendes sted, men i 2011 blev jeg bedt om at være med som arrangør af en udstilling af internationale børnebogsillustrationer, Bibiana, som oprindeligt stammer fra Bratislava, og som nu som eneste andet land udenfor Slovakiet har rodfæstet sig i Danmark. På en alt for kort sommerferie fik jeg i opdrag at oprette et børnebogsbibliotek, undersøge tryk- og papirkvaliteten af værkerne og vurdere indramninger i Bratislava samt at være behjælpelig med formidlingen af udstillingen ~ omformulere tekster til web såvel som til udstillingen ~ og jeg fik på denne måde et stort indblik i, hvor meget arbejde der er forbundet med selv en lille udstilling. Dette har hjulpet på min forståelse af museet som sådan og i særdeleshed har det hjulpet mig til at indse, at en udstillingstekst ikke blot er formidling af 1 Om museet Hamburger Bahnhof, se: 2 Om museet Fundación Lázaro Galdino, se: 9

10 det viste værk, men at en god tekst skal formidle langt mere og fra start til slut være nødt til at holde beskuerens interesse fanget. Ellers er arbejdet spildt og når man tror, at man er vidende og trænet museumsgænger, går illusionen tabt Man mister en lille flig af glæden og forlader stedet med en følelse af et tab. 2. Problemfelt Af alle de museer jeg har besøgt, har der været en form for formidling enten i kraft af museernes værker eller i kraft af ledsagende tekster, guider, digital formidling eller skilte og plancher. Visse af disse har været forstyrrende og andre har været til stor hjælp for min kunst-, samtids- eller historie forståelse. Det er efterhånden også muligt at erhverve sig en udvidet forståelse af kunst fra en del museer ved hjælp af gode digitale opløsninger af kunstværker samt sin egen computer. Når 3-D-print teknologien for alvor slår igennem til menigmand, kan man nærmest selv skabe sine egne fortolkninger af verdensberømte skulpturer og det vil givetvis også skabe en ny kunstform i sig selv. Men formidlingen af disse kunstværker må altid være til stede: Dels for at kunne skabe opmærksomhed om kunsten og derfor til at lokke kunder til butikken, simpelthen for at udbrede kendskabet til det aktuelle. Ingen seriøs forfatter skriver udelukkende for sig selv og ingen seriøs kunstner laver udelukkende kunst til sig selv. Det skal udbredes og derfor formidles. Hvordan man kan gøre dette, er den enkeltes valg, og som oftest vælges den mest nærliggende løsning; Sproget. Sproget har dog den egenskab, at man skal tale det samme sprog for at forstå hinanden. Læger på hospitaler har deres eget sprog til hinanden, arkæologer ligeså og alle de skønne kunster har hver deres måde at formidle deres professionelle arbejde til hinanden. Det er ikke nødvendigvis en let, men snarere en meget krævende kunst, hvis man sprogligt skal formidle et billedende værk. Et statsanerkendt og dermed statsligt økonomisk støttet museum skal følge museumsloven, hvis formålsparagraf #2 lyder, at museerne gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling [min 10

11 kursivering] blandt mange ting skal sikre og belyse Danmarks kulturarv samt at gøre samlinger og dokumentationen herfor tilgængelige for offentligheden 3. Loven siger ikke hvordan eller med hvilke midler formidlingen skal foregå, men museumsloven er på visse måder med til at definere et museum. I udlandet er der givetvis andre krav og støtteordninger, der på deres måder er med til at definere deres museer. Samlingen på Ordrupgaard, som vel nok hører til Skandinaviens bedste inden for de franske impressionister har så lang tid jeg kan huske altid sørget for at beskrive, fortælle og fortolke værkerne på deres særudstillinger, mens fx Glyptoteket i København blot har ét enkelt skilt i deres franske samling, hvor man som besøgende opfordres til at opleve samlingen som ét stort tag selv bord; Et overflødighedshorn. Glyptotekets Franske Samling er permanent, ligesom Ordrupgaards, men det er sjældnere at Glyptoteket lader deres samling indgå i særudstillinger, end det er for Ordrupgaards vedkommende. Man kan vælge at opsætte dette skilt til kommende gæster: 3 Museumsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12017#k3 11

12 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard fra Glyptotekets Franske Samling eller man kan vælge, som Ordrupgaard, at kommentere, forklare, fortælle og formidle de udstillede værker. 12

13 2.1 Indsnævring af problemfelt Museernes skriftlige eller verbale formidling har i den seneste tid (igen) været under kraftig kritik. Kritikken har været så seriøs, at selv det satiriske indslag i Politiken, At Tænke Sig i april i år tog tekster fra museer under behandling. Som en særlig service, skriver ATS, bringer vi her oversættelser af enkelte udvalgte kunsttekster og fortsætter med en alternativ udgave af en kunsttekst :»Som beskuer bliver man slået af værkets tilsynekomstflade, som i sin sansebevidsthedsudvidende taktilitet danner en dokumentflade med iboende libidoiske undertoner i hvilke kunstneren har udforsket sin egen eksponentielle drivkraft som megalomanisk masturbatør med tydelige referencer til freudianske excesser«. Betyder: Selvtilfreds kunstner har malet portræt af sig selv. (Bilag 1, Politiken) Naturligvis er ovenstående satire, men al satire må, i hvert fald hvis det skal være morsomt, bunde ud i alvor af en slags. Alvoren bag satiren i ATS indslag ligger blandt andet i, at man som læser trods alt ikke kan være helt sikker på, om et ord som fx tilsynekomstflade rent faktisk eksisterer og om det helt seriøst rent faktisk har været benyttet af et museum. Alvoren i satiren siger mig også, at når fremmedord bliver benyttet på denne måde, skaber det hos mig en naturlig afstandtagen; Jeg ønsker ikke at være deltager i en klub, der forvrænger, snarere end forklarer. Skal alvoren endelig sejre over satiren, må de tunge kendsgerninger på bordet: personer besøgte for blot to år siden i 2011 et dansk kunstmuseum (Hjorth- Andersen, 2013 p. 106). Det er for mig at se ret mange mennesker, og hvis disse personer er blevet skræmt væk af udstillingsteksterne og museernes interne sprogbrug, kan det sagtens blive et alvorligt problem, hvis de af dén grund aldrig kommer tilbage på et kunstmuseum. Hvis man foretager et hastigt nedslag i Ordrupgaards særudstilling vil det da være muligt at finde essensen af Ordrupgaards formidling af en særudstilling? Er kommunikationen så grel og så uforståelig for menigmand, som visse kredse af kritikkerne påstår eller hjælper teksterne på udstillingen egentlig den besøgende på vej mod en dybere forståelse? Med hvilke teoretiske og metodiske hjælpemidler, vil jeg kunne gå fra min subjektive mening til en objektiv forståelse? 13

14 For at kunne dette, vil det kræve en dybere tekstteoretisk ramme, og Roman Jakobsons sprogteorier vil kunne passe godt ind i dette. Jakobsons kommunikationsmodel kan benyttes til at opløse en tekst, og være med til at vise afsenderens egentlige mening med meddelelsen, og på denne måde være med til at skabe en objektivitiv indgang frem for min meget subjektive, for en udstilling er jo ikke udelukkende kun tekst om kunst. Kunsten rummer meget mere såvel som udstillingen gør. Med andre ord: Hvis jeg som (stor-) forbruger af museer skal kunne forstå et specifikt museumsbesøg på en mere objektiv måde, har jeg brug for redskaber dertil. Derfor må problemformleringen også omhandle en teori, som kan hjælpe mig til denne indsigt. 2.2 Problemformulering Kunstmuseet Ordrupgaard har længe benyttet en udbredt grad af skriftlig formidling i deres særudstillinger. På den nuværende særudstilling om en i den danske offentlighed forholdsvis ukendt impressionistisk maler, Mary Cassatt, er det atter tilfældet. Endnu en gang er en kritik af den skriftlige formidling på museer kommet frem; Kritikken lyder, at formidlingen er uforståelig og kun for indviede. Er kritikken begrundet i Ordrupgaards tilfælde? Som flittig bruger af museer er der en grundlæggende subjektivitet i min egen perception af museet. Hvordan kan jeg vende denne til en objektiv vurdering? Og hvordan kan subjektiviteten benyttes i forståelsen af museets skriftlige formidling? Disse spørgsmål forsøges besvaret ved at sætte Ordrupgaard ind i en historisk ramme, at beskrive en aktuel udstilling at følge gæster på tilfældige tidspunkter og udvikle en begrebsramme for et vellykket besøg at dissekere den skriftlige formidling ved hjælp af Roman Jakobsons kommunikationsteori i udstillingen på museet 14

15 3. Specialets opbygning I dette speciale benyttes fodnotesystemet kun til at vise hvor på internettet man kan genfinde mindre opslag af oplysende karakter. Større tekster som er lokaliseret på www og som er benyttet aktivt i analyser eller diskussion er medtaget i litteraturlisten. Specialets opbygning er derfor som følger: Kapitel 1: Indledningen, der beskriver min meget subjektive tilgang til museer og til kunsten. Der dannes et bånd til Ordrupgaards nuværende særudstilling via komparative beskrivelser af andre oplevelser på museer Kapitel 2: Problemfelt, indsnævringen af dette samt billede af Ny Carlsberg Glyptoteks franske samlings samlede skriftlige formidling og problemformulering Kapitel 3: Specialets opbygning Kapitel 4: Analysestrategier. I stedet for et decideret metodekapitel, vælges denne overskrift for behandlingen af de forskellige benyttede metoder heriblandt Roman Jakobsons kommunikationsmodel og udvalgte elementer fra Etienne Wengers sociale læringsteori, Praksisfællesskaber, som dog først benyttes igen til diskussionen Kapitel 5: Om Ordrupgaard historien, tal og fakta. Ordrupgaards historie fortælles med stifteren Wilhelm Hansen i fokus. Ordrupgaards omdømme i turistkredse berøres. Kapitel 6: Præsentation af det empiriske grundlag. Ordrupgaards hjemmeside præsenteres, resultaterne af observationer skematiseres, respondenterne Susanne, Phil og Jens, samt tekstansvarlig på Ordrupgaard præsenteres. For overblikets skyld er det i folængelse af præsentationen mine interview med disse analyseres Kapitel 7: Gennemgang af den skriftlige formidling. I dette kapitel gennemgås udstillingens opbygning, plantegningen vises og teksternes tilhørsforhold på udstillingen gennemgås Kapitel 8: Analyse af tekster/ Jakobson. Den egentlige analyse af udstillingsteksterne på Ordrupgaard påbegyndes. Først alle citaterne, derefter to værktekster. Det afrundes af en delkonklusion af kapitlet. 15

16 Kapitel 9: Diskussion. I hvilken Wengers teorier benyttes og litteratur om museer fremdrages som eksemplificering. Diskussionen omhandler også gyldigheden af de valgte respondenter. Kapitel 10: Konklusion. Kapitel 11: Litteraturliste Kapitel 12: Bilag. Også tekster, der ikke er analyseret, bringes i bilagsfortegnelsen 4. Analysestrategier I dette afsnit vil jeg beskrive de metoder jeg har benyttet og den teori, som vil ligge til grund for analyserne i den sidste del. Roman Jakobsons kommunikationsteorier benyttes, og de forklares som sidste del i dette afsnit. Etienne Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber berøres, men uddybes ikke. En del af teorien benyttes i diskussionsafsnittet. 4.1 Subjektivitet i arkitekturanalyse En del af metoden er opstået via min interesse for arkitektur og med afsæt i to danske arkitekters metode. Jan Gehl, hvis bøger om arkitekturens rum er oversat til et utal af sprog, benyttes i brede kredse når det handler byplanlægning. Hans metode (en del af den) er at observere torve, pladser og åbne fællesrum samt inddrage eksempler fra dagligdagens fælles rum i sin diskussion at, hvad det er der skaber liv i dette. Hans tese er at bedre fælles rum skaber bedre livskvalitet for den enkelte, og det er muligt at benytte hans undersøgelser også i lukkede rum, museer, biblioteker med flere, når han fx beskriver at manglende siddemuligheder berøver den enkelte eller fællesskabet at skabe værdifulde aktiviteter sammen, da pladsen blot bliver et gennemgangssted og ikke et sted, hvor man opholder sig (Gehl, 2003 p. 147). Måske virker denne betragtning ikke overvældende original, men det er ikke desto mindre ham som har verbaliseret den, og det får den enkelte til at betragte sine omgivelser på nye måder, når man bliver gjort opmærksom på ting, der egentlig er indlysende men som ikke før er tematiseret. 16

17 Også Søren Nagbøl, som udvikler en egen oplevelsesteknisk metode til at opleve arkitektur har været inspirerende (Nagbøl, 1994). Han benytter og udvikler metoden ved at beskrive sin egen oplevelse i en forholdsvis ordinær villa i Frankfurt am Main. Denne er ombygget til et arkitekturmuseum af arkitekten O.M. Ungers, hvor det indvendige er bygget om med et hus i, så man indenfor så at sige har et hus i huset 4. Andre steder er museet, som jeg har besøgt et par gange og bestemt er spændende, mere sagligt og en del mere objektivt beskrevet: This made the old villa itself an object in an exhibition area, so that it is both an item in an exhibition and a place where exhibitions are held (Lampugnani, 1990 p. 139 f.) men Nagbøl ser den som sin egen ejendom, beskriver at man også kan drikke æblevin i Frankfurt og dette på en måde som kritikere nok vil kalde nonchelant samt yderst subjektiv i sin oplevelse. I en artikel i tidsskriftet Humaniora benytter han sin metode i sin beskrivelse af et kulturhus i Toftlund, hvor før han slentrer rundt i huset også når at beskrive vejret udenfor inden han kommer til floden Main, hvor han kort beskriver Das Deutshe Architekturmuseum, DAM, i Frankfurt. En af hans pointer er hans egen oplevelse: For mig at se er formen og arkitekturen presset ned og henover gæsten (Nagbøl, 1992 p. 6). Denne betragtning er væsentlig, og den kan benyttes til at kigge nærmere på Ordrupgaard hvis tilbygning er væsensforskellig fra den eksisterende gamle herskabsvilla. Dette samt mine indledende ord fører mig til et afsæt i metoden Grounded Theory. 4.2 Grounded Theory Om end dette ikke på noget tidspunkt har været eller vil blive en etnografisk undersøgelse, tillader jeg mig alligevel at trække på metoderne, der benyttes i dette felt. Grounded Theory beskrives som en kvalitativ analyseteknik, hvor teori dannes ud fra data (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 229), men i samme værk også at formålet med

18 teknikken er at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data (ibid. p. 207), desuden supplerer den også eksisterende teori. Hastrup skriver endvidere i grundbogen Kvalitative metoder om feltarbejde at man per definition er fremmed i felten, uanset hvor tæt man er på på sine egne cirkler og sit eget sprog (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 69) og at feltarbejde ikke blot handler om at indsamle information om mennesker (ibid. p. 71). Det er den enkelte forskers beslutninger, vurderinger og forforståelse, der bestemmer, hvordan analyseprocessen gribes an, hvilke elementer fra data den skal indeholde osv. (min understregning, Ibid. p. 211) Min forforståelse for Ordrupgaard går gennem mine mange besøg og mit kendskab til museets spændende historie, som findes beskrevet senere i dette afsnit. I Informationsordbogen beskrives teorien som værende: En samfundsvidenskabelig tilgang, hvor udgangspunktet for forskeren er at være så åben, som det er muligt, over for sine data, og derved tillade processer og adfærdsmønstre at fremkomme fra data 5 Hvis man altså har en tese, vil det med Grounded Tehorys indgangsvinkel være muligt at undersøge tesen, udvikle den og måske i sidste ende komme frem med en helt ny tese, så længe man blot er åben som muligt. I etnografien er der flere strategier, der bør følges, hvis man skal kunne påberåbe sig at have fulgt Grounded Theory (Emerson, 1983 p. 125), men det vil være for vidløftigt at følge alle startegier i dette, dog er en enkelt formulering medtaget i min metode: When researchers begin to question their data analytically, they are beginning to use it (forfatterens understregning, ibid. p. 118). Mine data er først hentet ved skjulte observationer, dernæst gæster, som jeg åbent har fulgt og i tre tilfælde interviewet. Dernæst er et interview foretaget med den tekstansvarlige på Ordrupgaard. Som teori har jeg benyttet Roman Jakobssons sproglige teorier til at 5 18

19 opløse de tilgængelige tekster for dermed at kunne analysere dem og til slut har jeg undersøgt, om Ordrupgaard ønsker et fællesskab omkring museet ved hjælp af Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. For at eksemplificere de observerede gæsters færden og perception af teksterne, har jeg analyseret selve udstillingsrummet og beskrevet hvordan udstillingen er opbygget Observationer og interviewteknik I dette afsnit må jeg indledningsvis indskyde, at jeg var nødsaget til at være væk fra specialet i hele april måned og halvdelen af maj, og at mine oprindelige idéer om samtidigt at undersøge gæsternes mulige æstetiske udbytte blev forkastet. Der er således anstalter til at ville undersøge dette i to af mine interview, men svarene benyttes ikke som planlagt. Ordrupgaards visitkort, deres hjemmeside, er den første del af den egentlige observation. Med afsæt i bogen om brugervenlighed, Usability, (Gregersen og Wisler-Poulsen, 2009) gives i afsnittet om Ordrupgaard en kort præsentation af hjemmesidens forside. Da hjemmesiden er ansigtet udadtil, er det væsentligt at vide, hvordan museet ønsker at præsentere sig, og hvad de ønsker at tilbyde den kommende gæst. De besøgendes handlinger i særudstillingen på Ordrupgaard er primært fra den første tid omkring åbningen af udstillingen blevet udført skjult. Mens gæsterne blev skygget, har jeg taget noter om deres bevægelsesmønstre og primære interesser i udstillingsområdet. Formen blev valgt med direkte afsæt i citatet: Normalt foretages observationer for at følge, hvordan mennesker handler i forskellige sammenhænge. Derfor er fokus på de direkte aflæselige træk ved situationen. dvs. deltagernes interaktion med det materielle og sociale miljø (Brinkmann og Tanggaard, p. 82) Efterfølgende har jeg haft tre gæster med på udstillingen, som blev gjort opmærksom på, at deres besøg på museet havde at gøre med dette speciale, og at jeg efter deres visit gerne har villet interviewe dem om deres oplevelse. Et enkelt af disse interview er transkriberet og findes i bilag 3. De to andre er genfortalt i afsnittet Præsentation af resultaterne for interview på Ordrupgaard. 19

20 Interviewguiden til gæsterne lød på følgende arbejdsspørgsmål med mulighed for at følge op med yderligere spørgsmål hen ad vejen. Formålet: Hvad får respondenten ud af udstillingen og hvordan bliver teksterne læst? Kan respondenten bruge teksterne, betragtes de som fyld, eller fungerer de på hvilken måde? Har respondenten erfaring med udstillinger, kender han Ordrupgaard etc. Udstillingsformen? Er formen hensigtsmæssig? Direkte spørgsmål: Teksterne: Læser du dem? Hvad bider du mærke i? Kan du nævne konkrete oplysninger fra disse? Hvad lærer du? Kendte du i forvejen Cassatt? Gør du det nu? Spørgsmålene var defineret ud fra Kvales syv forskellige typer af interviewspørgsmål (Kvale, 2009 p. 155), og selv om de i situationerne var struktureret, var det vigtigt at kunne gribe mulighederne for sonderende spørgsmål såvel som tavshed for at få yderligere oplysninger. Efterfølgende kontaktede jeg 16 personer, som måtte formodes at være interesseret i udstillingen. Jeg sendte dem vægteksternes overskrifter som var citater af Cassatt, og spurgte dem, om de ville kunne graduere disse syv citater efter hvad de syntes lød mest spændende efter kriteriet: Hvis jeg skulle vælge efter interesse udfra citaterne, vil jeg helst se rum X, derefter og bad om kommentarer til deres valg. Kun fire valgte at svare, hvorfor disse resultater ikke kan anses for værende valide og ikke er benyttet. Et par af svarene gengives dog, da de er med til at supplere gæsternes udtalelser. 20

21 For Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, projektansat på Ordrupgaard og ansvarlig for samtlige teksterne på udstillingen gjaldt den samme teknik, blot var jeg opmærksom på, at jeg kunne få brug for, at hun kunne være vant til at blive interviewet, og at det derfor kunne blive et slags eliteinterview (Kvale, 2009, p. 167). Derfor var ville det også være nødvendigt at skulle afbryde, for at holde samtalen på sporet. Dette blev også gjort med ledende spørgsmål, da det viste sig, at hun gerne ville udtale sig om mere og andet end netop denne udstilling. Indledende spørgsmål: Hvad er din rolle? Hvordan er det egentlig gået med Mary Cassatt-udstillingen? Har I fået tilbagemeldinger? --- Betydningen fra Ordrupgaards side: Overordnet, og helt naivt: Hvad er meningen? Hvad vil Ordrupgaard med Cassattudstillingen? Hvordan bestemmer I, hvordan en udstilling skal formidles? Har Mary Cassatt-udstillingen en bestemt orden, et system? --- Formidlingen: Hvordan bestemmes, hvilke skriftlige budskaber, I bringer på vægge, tekstark mv.? Er det en fælles beslutning? Hvem henvender I jer til? o Aldersgruppe, køn etc. er der lavet brugerundersøgelser? De elektroniske medier? o Er det et engelsk kunstprogram I kører i biografirummet? o De andre? Hvad vil du mene, de besøgende får med sig hjem, efter at have set MC? Hvorfra kommer samarbejdet med lån af de japanske tryk? --- Tillægsspørgsmål: 21

22 Jeres formålsparagraf er meget lig museumslovens paragraffer kan du kaste lidt mere lys over dette bare et opklarende spm. Hvordan forsøger I at leve op til jeres vision? Afsluttende: Tilbygningen: Er I generelt glade for den? Under alle interview var jeg påpasselig med ikke at stille for ledende spørgsmål undtaget med Anne-Sophie Kofoed Rsmussen. Det var de interviewedes meninger og oplevelse jeg ønskede at få frem, og jeg forsøgte så vidt muligt at stille mig i betragterens og den nysgerriges rolle. Jeg holdt mig for øje, at det snarere skulle være en samtale om kunst og oplevelsen, end at det skulle være et forhør. Fra disse beskrivelser af metoder, går jeg nu over til den teoretiske del, som vil benyttes i analysen af teksterne. 4.3 Roman Jakobson Roman Jakobsons livsforløb vidner, ganske som Wilhelm Hansens, om et liv i brydningernes tid. Han blev født i Moskva i 1896 og ender sine dage i USA i Efter at have grundlagt Moskvas Lingvistkreds i 1915, rejser han til det daværende Tjekkoslovakiet i 1920, hvor han bliver indtil Han flygter fra nazismen til Danmark og senere Sverige og Norge for at komme til USA, hvor han fortsætter sine studier og, siger flere kilder, banebrydende sprogforskning på Harvard, MIT med flere. 6 Roman Jakobsons kommunikationsmodel er et interessant instrument at benytte. Jeg har før både i teori og i praksis forsøgt at benytte hans sprogteoretiske teorier, og den har vist sig ganske funktionsdygtig i mine arbejder. I praksis har jeg forsøgt at benytte den ved legat- og sponsoransøgninger for BOBCATSSS konferencen i 2013 og i teorien desuden i mit bachelorprojekt om Kommunikationsforum.dk i 2011 samt i en modulopgave hos Hans Elbeshausen ligeledes i 2012, men her om den såkaldte Koldausag, hvor diverse udsagn, mytedannelser og beskyldninger føg om ørerne på alle involverede. Der vil derfor uværgeligt forekomme sproglige gentagelser fra mine opgaver i 6 Den store Danske Encykopædi, Wikipedia.dk m.fl. Biografien af Roman Jakobson kan læses andre steder end her. 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Brugernes vurdering af Speed Limits

Brugernes vurdering af Speed Limits Brugernes vurdering af Speed Limits Center for Regional- og Turismeforskning har gennemført en række forløb med brugere af Speed Limits platformen i løbet af Jais Nielsen udstillingen på Bornholms Kunstmuseum.

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation.

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011:

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe Att. Peter Stenstrup Holm Faaborg d. 15. august 2011 Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: KUNSTBILLEDBOG

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

SPEJLBILLEDER. Identiteter og relationer på Skive Station. Indhold

SPEJLBILLEDER. Identiteter og relationer på Skive Station. Indhold SPEJLBILLEDER Identiteter og relationer på Skive Station Indhold 1. vision 2. visualiseringer 3. interaktion 4. spejlsalen 5. related work 6. økonomisk bæredygtighed 7. involvering 8. nytænkning 9. specifikationer

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til indskolingen og mellemtrinnet Arkitektur er bygninger Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere