Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling"

Transkript

1 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard 1

2 Det er ikke kun(st) tekst. Analyse af en kunstudstilling Speciale skrevet af Lars Sonnergaard Årgang: 2008 Vejleder: Hans Elbeshausen Afleveret på IVA: 1. juli

3 Resumé Formålet med dette speciale er at undersøge, om kritikken af kunsthistorikeres skriftlige formidling er berettiget. Dette undersøges i en nuværende udstilling på Ordrupgaardsamlingen, hvor en i Danmark forholdsvis ukendt kunstner Mary Cassatt er udstillet. Grunden til, at Ordrupgaard er valgt, er, at museet er internationalt anerkendt for sin kunstsamling og at museet er kendt for deres skriftlige formidling. Ordrupgaard gør ikke noget for at profilere deres egen historie, og skabe et praksisfællesskab (Wenger 2004) mellem museet og gæsterne. Undersøgelsen baseres primært på Roman Jakobsons kommunikationsteorier, observationer af gæster, interview med udvalgte respondenter og interview med den tekstansvarlige på museet. Grunded Theory er det mest basale i metoden. Konklusionerne tyder på, at teksterne fra udstillingen ikke bliver vel taget imod. Gæsterne bruger kort tid i udstillingen og benytter mestendels ikke den skriftlige formidling for at forstå udstillingen. 3

4 Abstract The purpose of this thesis is to investigate, if the public criticism of art historians written communication is justified. My case study is the present exhibition of the in Denmark relatively unknown American artist Mary Cassatt at Ordrupgaard. The reason why I chose Ordrupgaard is that the museum is internationally recognized for its permanent collections and widely respected for its written communication. However, surprisingly little is done by the museum to extend people s knowledge of its own fascinating history, although this would encourage a community of practice (Wenger 2004) between the museum and its visitors. The investigation is also based on Roman Jakobson s (1974) model of communication, participant observation among visitors to the museum, interviews with particular informants and an interview with the person responsible for written texts at the museum. Grounded theory is the methodological approach. My conclusions point to an explanation of why the practices of written text in this particular exhibition at Ordrupgaard is not well received by the visitors to the museum. The visitors spend very little time at the exhibition and skip most of the written communication provided by the museum to enable the understanding of the exhibition 4

5 x Indholdsfortegnelse RESUMÉ ABSTRACT INDLEDNING 8 2. PROBLEMFELT INDSNÆVRING AF PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING SPECIALETS OPBYGNING ANALYSESTRATEGIER SUBJEKTIVITET I ARKITEKTURANALYSE GROUNDED THEORY OBSERVATIONER OG INTERVIEWTEKNIK ROMAN JAKOBSON ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL KOMMUNIKATIONSMODEL DE SEKS FAKTORER OG DERES FUNKTIONER AFSENDER/ EMOTIV FUNKTION MEDDELELSE/ POETISK FUNKTION MODTAGER/ KONATIV FUNKTION KONTEKST/ REFERENTIEL FUNKTION KONTAKT/ FATISK FUNKTION KODE/ METASPROGLIG FUNKTION ETIENNE WENGER EN SOCIAL LÆRINGSTEORI GENSIDIGT ENGAGEMENT FÆLLES VIRKSOMHED FÆLLES REPERTOIRE 30 5 OM ORDRUPGAARD HISTORIEN, TAL OG FAKTA 31 6 PRÆSENTATION AF DET EMPIRISKE GRUNDLAG OM ORDRUPGAARDS HJEMMESIDE 34 5

6 6.3 PRÆSENTATION AF RESULTATERNE FOR OBSERVATIONER PÅ ORDRUPGAARD DELTAGERNE I INTERVIEW SUSANNE UDBYTTE PHIL INTERVIEW MED PHIL INTERVIEW MED JENS ANALYSE AF OBSERVATION OG INTERVIEW MED SUSANNE, PHIL OG JENS INTERVIEW MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN ANALYSE AF ANNE-SOPHIES SVAR 45 7 GENNEMGANG AF DEN SKRIFTLIGE FORMIDLING MARY CASSATT FRANSK-AMERIKANSK IMPRESSIONIST PÅ PAPIR UDSTILLINGENS OPBYGNING PLANTEGNING 47 RUM 1 47 RUM 2 48 RUM 3 48 RUM 4 49 RUM 5 49 RUM 6 50 RUM ANALYSER AT TEKSTER/ JAKOBSON ANALYSE 1 - CITATERNE ANALYSE 2 - VÆRKTEKSTER 55 IND TIL BENET 55 I DEGAS KØKKEN INTERMEZZO OG DELKONKLUSION 57 9 DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 69 BILAG 1 ATS I POLITIKEN; PARLØR FOR MUSEUMSGÆSTER 69 BILAG 2 INTERVIEW PÅ ORDRUPGAARD MED ANNE-SOPHIE KOFOED RASMUSSEN 70 BILAG 3 INTERVIEW MED GÆST 79 BILAG 4 INTRODUKTIONSTEKST PÅ ORDRUPGAARD 84 BILAG 5 BIOGRAFI, TEKST 85 BILAG 6 CITATER FRA ORDRUPGAARD 86 BILAG 7 TEMATEKSTER PÅ VÆGGE EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) IND TIL BENET (RUM 4) TRYKTEKNIK (RUM 4) DEN JAPANSKE INSPIRATION (RUM 3) 90 6

7 7.6 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) MODERNE KVINDER (RUM 7) PASTELTRYK (RUM 5) 91 BILAG 8- VÆRKBESKRIVELSER (INFORMATIONSARK) PÅ ORDRUPGAARD 92 EN UNG VERDENSDAME (RUM 2) 92 PASTELTRYK (RUM 3) 93 I DEGAS KØKKEN (RUM 2/4) 94 IND TIL BENET (RUM 4) 95 FARVE PÅ KOBBER (RUM 6) 96 MODERNE KVINDER (RUM 7) 97 7

8 1. Indledning Jeg betragter mig selv som en trænet og vidende museumsgænger, og jeg holder uendelig meget af at fordybe mig i museers samlinger. Det er svært for mig og nærmest et personligt nederlag at være udenlands uden at have besøgt minimum en håndfuld museer. Det kan selvsagt have sine omkostninger, økonomiske såvel som intellektuelle: Jeg har nok været på mit sidste slovakiske dukketilbehørsmuseum eller norske miniatureflaskemuseum. Dermed ikke sagt, at disse besøg har været spildt eller decideret dårlige, de har ganske enkelt ikke fanget min interesse og jeg har gjort op med mig selv, at dét var altså sidste gang jeg forsøgte dét indtil næste gang, hvor jeg igen hopper i fælden og alligevel betaler en formue for at se Barbiemuseet i Berlin eller museet for ikke eksisterende kunst, hvor det end må befinde sig. Når det er sagt er jeg opvokset med museumsbesøg. Jeg boede tæt på Frilandsmuseet i Brede og min folkeskole gjorde meget ud af udflugter til museer. Mine forældre tog mig i 70 erne til Frankrig, hvor jeg husker Chagalls vinduer i domkirken i Reims og le Courbusiers kirke i Ronchamps, hvor selve kirketårnet, der er placeret lidt væk fra selve kirken, gjorde et stort indtryk på mig, og jeg husker også tidlige, nærmest obligatoriske besøg på Ordrupgaard, hvor jeg først med barnlig interesse var mere interesseret i luftfugtighedsmålere eller den enorme mængde frøer, der gemte sig længst nede deres park, end de prikker, der nu en gang viste sig på væggenes lærreder i museet. Hele mit voksne liv har jeg gentagne gange og uden tvivl i sindet valgt de rejsemål, der kunne bibringe mig flest kulturelle oplevelser, musealt såvel som arkitektonisk. Jeg har undret mig, haft glæde og stort udbytte ved at besøge alle de museer, jeg har kunnet komme i nærheden af, på trods af eller måske netop fordi jeg ofte har været besøgt har dem alene. Selvom museernes kommunikationsafdelinger har kunnet fortælle og forklare hvert enkelt kunstværk på plancher, digitalt eller fysisk verbalt, er jeg stødt på eksempler, hvor en formidling af et kunstværk nærmest ville være og har været tæt på en forbrydelse 8

9 ligesom det modsatte har været tilfældet, ved at man har overfortolket og dermed besværliggjort tilgangen til kunsten, min opfattelse af kunsten på museet. Som eksempler herpå kan nævnes Ordrupgaards udstilling om Berthe Morisot i , hvor der blev talt om delikate malerier, som var det smørrebrød og om et kvindeligt rum i hendes malerier, hvilket ikke gav mig nogen som helst mening: Var det en barselsstue der var tale om eller var det måske snarere et bordel der henvistes til? Jeg ville have været bedre hjulpen uden tekst i netop dette eksempel. Eller Andy Warhols kæmpestore protræt af Mao, der vises i museet Hamburger Bahnhof, Berlin 1. Maleriet Mao Tse Tsung er et ikon i sig selv og dets enorme størrelse giver beskueren muligheder for så mange fortolkninger, at en forklarende tekst nærmest ville ødelægge ens egen perception, og der ér heller ikke fysisk nogen former for formidling til stede ved værket. I den anden boldgade vil jeg nævne Fundación Lázaro Galdino 2 i Madrid, hvis store miniaturemalerisamling er ophængt i ét rum, side om side. Der er mange og det virker overvældende diffust, forstyrrende i al sin lidenhed og ganske enkelt forkert, at anbrige disse mange, meget små malerier så tæt ved hinanden, især set i lyset af, at der intet er til at formidle oplevelsen: Jeg vil vove at påstå, at man forlader denne samling uden at have forstået den. Indtil for ganske nyligt har jeg været i betragterens rolle, i den besøgendes sted, men i 2011 blev jeg bedt om at være med som arrangør af en udstilling af internationale børnebogsillustrationer, Bibiana, som oprindeligt stammer fra Bratislava, og som nu som eneste andet land udenfor Slovakiet har rodfæstet sig i Danmark. På en alt for kort sommerferie fik jeg i opdrag at oprette et børnebogsbibliotek, undersøge tryk- og papirkvaliteten af værkerne og vurdere indramninger i Bratislava samt at være behjælpelig med formidlingen af udstillingen ~ omformulere tekster til web såvel som til udstillingen ~ og jeg fik på denne måde et stort indblik i, hvor meget arbejde der er forbundet med selv en lille udstilling. Dette har hjulpet på min forståelse af museet som sådan og i særdeleshed har det hjulpet mig til at indse, at en udstillingstekst ikke blot er formidling af 1 Om museet Hamburger Bahnhof, se: 2 Om museet Fundación Lázaro Galdino, se: 9

10 det viste værk, men at en god tekst skal formidle langt mere og fra start til slut være nødt til at holde beskuerens interesse fanget. Ellers er arbejdet spildt og når man tror, at man er vidende og trænet museumsgænger, går illusionen tabt Man mister en lille flig af glæden og forlader stedet med en følelse af et tab. 2. Problemfelt Af alle de museer jeg har besøgt, har der været en form for formidling enten i kraft af museernes værker eller i kraft af ledsagende tekster, guider, digital formidling eller skilte og plancher. Visse af disse har været forstyrrende og andre har været til stor hjælp for min kunst-, samtids- eller historie forståelse. Det er efterhånden også muligt at erhverve sig en udvidet forståelse af kunst fra en del museer ved hjælp af gode digitale opløsninger af kunstværker samt sin egen computer. Når 3-D-print teknologien for alvor slår igennem til menigmand, kan man nærmest selv skabe sine egne fortolkninger af verdensberømte skulpturer og det vil givetvis også skabe en ny kunstform i sig selv. Men formidlingen af disse kunstværker må altid være til stede: Dels for at kunne skabe opmærksomhed om kunsten og derfor til at lokke kunder til butikken, simpelthen for at udbrede kendskabet til det aktuelle. Ingen seriøs forfatter skriver udelukkende for sig selv og ingen seriøs kunstner laver udelukkende kunst til sig selv. Det skal udbredes og derfor formidles. Hvordan man kan gøre dette, er den enkeltes valg, og som oftest vælges den mest nærliggende løsning; Sproget. Sproget har dog den egenskab, at man skal tale det samme sprog for at forstå hinanden. Læger på hospitaler har deres eget sprog til hinanden, arkæologer ligeså og alle de skønne kunster har hver deres måde at formidle deres professionelle arbejde til hinanden. Det er ikke nødvendigvis en let, men snarere en meget krævende kunst, hvis man sprogligt skal formidle et billedende værk. Et statsanerkendt og dermed statsligt økonomisk støttet museum skal følge museumsloven, hvis formålsparagraf #2 lyder, at museerne gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling [min 10

11 kursivering] blandt mange ting skal sikre og belyse Danmarks kulturarv samt at gøre samlinger og dokumentationen herfor tilgængelige for offentligheden 3. Loven siger ikke hvordan eller med hvilke midler formidlingen skal foregå, men museumsloven er på visse måder med til at definere et museum. I udlandet er der givetvis andre krav og støtteordninger, der på deres måder er med til at definere deres museer. Samlingen på Ordrupgaard, som vel nok hører til Skandinaviens bedste inden for de franske impressionister har så lang tid jeg kan huske altid sørget for at beskrive, fortælle og fortolke værkerne på deres særudstillinger, mens fx Glyptoteket i København blot har ét enkelt skilt i deres franske samling, hvor man som besøgende opfordres til at opleve samlingen som ét stort tag selv bord; Et overflødighedshorn. Glyptotekets Franske Samling er permanent, ligesom Ordrupgaards, men det er sjældnere at Glyptoteket lader deres samling indgå i særudstillinger, end det er for Ordrupgaards vedkommende. Man kan vælge at opsætte dette skilt til kommende gæster: 3 Museumsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12017#k3 11

12 Det er ikke kun(st) tekst Analyse af en kunstudstilling Speciale, IVA, Juli 2013 Lars Sonnergaard fra Glyptotekets Franske Samling eller man kan vælge, som Ordrupgaard, at kommentere, forklare, fortælle og formidle de udstillede værker. 12

13 2.1 Indsnævring af problemfelt Museernes skriftlige eller verbale formidling har i den seneste tid (igen) været under kraftig kritik. Kritikken har været så seriøs, at selv det satiriske indslag i Politiken, At Tænke Sig i april i år tog tekster fra museer under behandling. Som en særlig service, skriver ATS, bringer vi her oversættelser af enkelte udvalgte kunsttekster og fortsætter med en alternativ udgave af en kunsttekst :»Som beskuer bliver man slået af værkets tilsynekomstflade, som i sin sansebevidsthedsudvidende taktilitet danner en dokumentflade med iboende libidoiske undertoner i hvilke kunstneren har udforsket sin egen eksponentielle drivkraft som megalomanisk masturbatør med tydelige referencer til freudianske excesser«. Betyder: Selvtilfreds kunstner har malet portræt af sig selv. (Bilag 1, Politiken) Naturligvis er ovenstående satire, men al satire må, i hvert fald hvis det skal være morsomt, bunde ud i alvor af en slags. Alvoren bag satiren i ATS indslag ligger blandt andet i, at man som læser trods alt ikke kan være helt sikker på, om et ord som fx tilsynekomstflade rent faktisk eksisterer og om det helt seriøst rent faktisk har været benyttet af et museum. Alvoren i satiren siger mig også, at når fremmedord bliver benyttet på denne måde, skaber det hos mig en naturlig afstandtagen; Jeg ønsker ikke at være deltager i en klub, der forvrænger, snarere end forklarer. Skal alvoren endelig sejre over satiren, må de tunge kendsgerninger på bordet: personer besøgte for blot to år siden i 2011 et dansk kunstmuseum (Hjorth- Andersen, 2013 p. 106). Det er for mig at se ret mange mennesker, og hvis disse personer er blevet skræmt væk af udstillingsteksterne og museernes interne sprogbrug, kan det sagtens blive et alvorligt problem, hvis de af dén grund aldrig kommer tilbage på et kunstmuseum. Hvis man foretager et hastigt nedslag i Ordrupgaards særudstilling vil det da være muligt at finde essensen af Ordrupgaards formidling af en særudstilling? Er kommunikationen så grel og så uforståelig for menigmand, som visse kredse af kritikkerne påstår eller hjælper teksterne på udstillingen egentlig den besøgende på vej mod en dybere forståelse? Med hvilke teoretiske og metodiske hjælpemidler, vil jeg kunne gå fra min subjektive mening til en objektiv forståelse? 13

14 For at kunne dette, vil det kræve en dybere tekstteoretisk ramme, og Roman Jakobsons sprogteorier vil kunne passe godt ind i dette. Jakobsons kommunikationsmodel kan benyttes til at opløse en tekst, og være med til at vise afsenderens egentlige mening med meddelelsen, og på denne måde være med til at skabe en objektivitiv indgang frem for min meget subjektive, for en udstilling er jo ikke udelukkende kun tekst om kunst. Kunsten rummer meget mere såvel som udstillingen gør. Med andre ord: Hvis jeg som (stor-) forbruger af museer skal kunne forstå et specifikt museumsbesøg på en mere objektiv måde, har jeg brug for redskaber dertil. Derfor må problemformleringen også omhandle en teori, som kan hjælpe mig til denne indsigt. 2.2 Problemformulering Kunstmuseet Ordrupgaard har længe benyttet en udbredt grad af skriftlig formidling i deres særudstillinger. På den nuværende særudstilling om en i den danske offentlighed forholdsvis ukendt impressionistisk maler, Mary Cassatt, er det atter tilfældet. Endnu en gang er en kritik af den skriftlige formidling på museer kommet frem; Kritikken lyder, at formidlingen er uforståelig og kun for indviede. Er kritikken begrundet i Ordrupgaards tilfælde? Som flittig bruger af museer er der en grundlæggende subjektivitet i min egen perception af museet. Hvordan kan jeg vende denne til en objektiv vurdering? Og hvordan kan subjektiviteten benyttes i forståelsen af museets skriftlige formidling? Disse spørgsmål forsøges besvaret ved at sætte Ordrupgaard ind i en historisk ramme, at beskrive en aktuel udstilling at følge gæster på tilfældige tidspunkter og udvikle en begrebsramme for et vellykket besøg at dissekere den skriftlige formidling ved hjælp af Roman Jakobsons kommunikationsteori i udstillingen på museet 14

15 3. Specialets opbygning I dette speciale benyttes fodnotesystemet kun til at vise hvor på internettet man kan genfinde mindre opslag af oplysende karakter. Større tekster som er lokaliseret på www og som er benyttet aktivt i analyser eller diskussion er medtaget i litteraturlisten. Specialets opbygning er derfor som følger: Kapitel 1: Indledningen, der beskriver min meget subjektive tilgang til museer og til kunsten. Der dannes et bånd til Ordrupgaards nuværende særudstilling via komparative beskrivelser af andre oplevelser på museer Kapitel 2: Problemfelt, indsnævringen af dette samt billede af Ny Carlsberg Glyptoteks franske samlings samlede skriftlige formidling og problemformulering Kapitel 3: Specialets opbygning Kapitel 4: Analysestrategier. I stedet for et decideret metodekapitel, vælges denne overskrift for behandlingen af de forskellige benyttede metoder heriblandt Roman Jakobsons kommunikationsmodel og udvalgte elementer fra Etienne Wengers sociale læringsteori, Praksisfællesskaber, som dog først benyttes igen til diskussionen Kapitel 5: Om Ordrupgaard historien, tal og fakta. Ordrupgaards historie fortælles med stifteren Wilhelm Hansen i fokus. Ordrupgaards omdømme i turistkredse berøres. Kapitel 6: Præsentation af det empiriske grundlag. Ordrupgaards hjemmeside præsenteres, resultaterne af observationer skematiseres, respondenterne Susanne, Phil og Jens, samt tekstansvarlig på Ordrupgaard præsenteres. For overblikets skyld er det i folængelse af præsentationen mine interview med disse analyseres Kapitel 7: Gennemgang af den skriftlige formidling. I dette kapitel gennemgås udstillingens opbygning, plantegningen vises og teksternes tilhørsforhold på udstillingen gennemgås Kapitel 8: Analyse af tekster/ Jakobson. Den egentlige analyse af udstillingsteksterne på Ordrupgaard påbegyndes. Først alle citaterne, derefter to værktekster. Det afrundes af en delkonklusion af kapitlet. 15

16 Kapitel 9: Diskussion. I hvilken Wengers teorier benyttes og litteratur om museer fremdrages som eksemplificering. Diskussionen omhandler også gyldigheden af de valgte respondenter. Kapitel 10: Konklusion. Kapitel 11: Litteraturliste Kapitel 12: Bilag. Også tekster, der ikke er analyseret, bringes i bilagsfortegnelsen 4. Analysestrategier I dette afsnit vil jeg beskrive de metoder jeg har benyttet og den teori, som vil ligge til grund for analyserne i den sidste del. Roman Jakobsons kommunikationsteorier benyttes, og de forklares som sidste del i dette afsnit. Etienne Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber berøres, men uddybes ikke. En del af teorien benyttes i diskussionsafsnittet. 4.1 Subjektivitet i arkitekturanalyse En del af metoden er opstået via min interesse for arkitektur og med afsæt i to danske arkitekters metode. Jan Gehl, hvis bøger om arkitekturens rum er oversat til et utal af sprog, benyttes i brede kredse når det handler byplanlægning. Hans metode (en del af den) er at observere torve, pladser og åbne fællesrum samt inddrage eksempler fra dagligdagens fælles rum i sin diskussion at, hvad det er der skaber liv i dette. Hans tese er at bedre fælles rum skaber bedre livskvalitet for den enkelte, og det er muligt at benytte hans undersøgelser også i lukkede rum, museer, biblioteker med flere, når han fx beskriver at manglende siddemuligheder berøver den enkelte eller fællesskabet at skabe værdifulde aktiviteter sammen, da pladsen blot bliver et gennemgangssted og ikke et sted, hvor man opholder sig (Gehl, 2003 p. 147). Måske virker denne betragtning ikke overvældende original, men det er ikke desto mindre ham som har verbaliseret den, og det får den enkelte til at betragte sine omgivelser på nye måder, når man bliver gjort opmærksom på ting, der egentlig er indlysende men som ikke før er tematiseret. 16

17 Også Søren Nagbøl, som udvikler en egen oplevelsesteknisk metode til at opleve arkitektur har været inspirerende (Nagbøl, 1994). Han benytter og udvikler metoden ved at beskrive sin egen oplevelse i en forholdsvis ordinær villa i Frankfurt am Main. Denne er ombygget til et arkitekturmuseum af arkitekten O.M. Ungers, hvor det indvendige er bygget om med et hus i, så man indenfor så at sige har et hus i huset 4. Andre steder er museet, som jeg har besøgt et par gange og bestemt er spændende, mere sagligt og en del mere objektivt beskrevet: This made the old villa itself an object in an exhibition area, so that it is both an item in an exhibition and a place where exhibitions are held (Lampugnani, 1990 p. 139 f.) men Nagbøl ser den som sin egen ejendom, beskriver at man også kan drikke æblevin i Frankfurt og dette på en måde som kritikere nok vil kalde nonchelant samt yderst subjektiv i sin oplevelse. I en artikel i tidsskriftet Humaniora benytter han sin metode i sin beskrivelse af et kulturhus i Toftlund, hvor før han slentrer rundt i huset også når at beskrive vejret udenfor inden han kommer til floden Main, hvor han kort beskriver Das Deutshe Architekturmuseum, DAM, i Frankfurt. En af hans pointer er hans egen oplevelse: For mig at se er formen og arkitekturen presset ned og henover gæsten (Nagbøl, 1992 p. 6). Denne betragtning er væsentlig, og den kan benyttes til at kigge nærmere på Ordrupgaard hvis tilbygning er væsensforskellig fra den eksisterende gamle herskabsvilla. Dette samt mine indledende ord fører mig til et afsæt i metoden Grounded Theory. 4.2 Grounded Theory Om end dette ikke på noget tidspunkt har været eller vil blive en etnografisk undersøgelse, tillader jeg mig alligevel at trække på metoderne, der benyttes i dette felt. Grounded Theory beskrives som en kvalitativ analyseteknik, hvor teori dannes ud fra data (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 229), men i samme værk også at formålet med

18 teknikken er at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data (ibid. p. 207), desuden supplerer den også eksisterende teori. Hastrup skriver endvidere i grundbogen Kvalitative metoder om feltarbejde at man per definition er fremmed i felten, uanset hvor tæt man er på på sine egne cirkler og sit eget sprog (Brinkmann og Tanggaard, 2010 p. 69) og at feltarbejde ikke blot handler om at indsamle information om mennesker (ibid. p. 71). Det er den enkelte forskers beslutninger, vurderinger og forforståelse, der bestemmer, hvordan analyseprocessen gribes an, hvilke elementer fra data den skal indeholde osv. (min understregning, Ibid. p. 211) Min forforståelse for Ordrupgaard går gennem mine mange besøg og mit kendskab til museets spændende historie, som findes beskrevet senere i dette afsnit. I Informationsordbogen beskrives teorien som værende: En samfundsvidenskabelig tilgang, hvor udgangspunktet for forskeren er at være så åben, som det er muligt, over for sine data, og derved tillade processer og adfærdsmønstre at fremkomme fra data 5 Hvis man altså har en tese, vil det med Grounded Tehorys indgangsvinkel være muligt at undersøge tesen, udvikle den og måske i sidste ende komme frem med en helt ny tese, så længe man blot er åben som muligt. I etnografien er der flere strategier, der bør følges, hvis man skal kunne påberåbe sig at have fulgt Grounded Theory (Emerson, 1983 p. 125), men det vil være for vidløftigt at følge alle startegier i dette, dog er en enkelt formulering medtaget i min metode: When researchers begin to question their data analytically, they are beginning to use it (forfatterens understregning, ibid. p. 118). Mine data er først hentet ved skjulte observationer, dernæst gæster, som jeg åbent har fulgt og i tre tilfælde interviewet. Dernæst er et interview foretaget med den tekstansvarlige på Ordrupgaard. Som teori har jeg benyttet Roman Jakobssons sproglige teorier til at 5 18

19 opløse de tilgængelige tekster for dermed at kunne analysere dem og til slut har jeg undersøgt, om Ordrupgaard ønsker et fællesskab omkring museet ved hjælp af Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. For at eksemplificere de observerede gæsters færden og perception af teksterne, har jeg analyseret selve udstillingsrummet og beskrevet hvordan udstillingen er opbygget Observationer og interviewteknik I dette afsnit må jeg indledningsvis indskyde, at jeg var nødsaget til at være væk fra specialet i hele april måned og halvdelen af maj, og at mine oprindelige idéer om samtidigt at undersøge gæsternes mulige æstetiske udbytte blev forkastet. Der er således anstalter til at ville undersøge dette i to af mine interview, men svarene benyttes ikke som planlagt. Ordrupgaards visitkort, deres hjemmeside, er den første del af den egentlige observation. Med afsæt i bogen om brugervenlighed, Usability, (Gregersen og Wisler-Poulsen, 2009) gives i afsnittet om Ordrupgaard en kort præsentation af hjemmesidens forside. Da hjemmesiden er ansigtet udadtil, er det væsentligt at vide, hvordan museet ønsker at præsentere sig, og hvad de ønsker at tilbyde den kommende gæst. De besøgendes handlinger i særudstillingen på Ordrupgaard er primært fra den første tid omkring åbningen af udstillingen blevet udført skjult. Mens gæsterne blev skygget, har jeg taget noter om deres bevægelsesmønstre og primære interesser i udstillingsområdet. Formen blev valgt med direkte afsæt i citatet: Normalt foretages observationer for at følge, hvordan mennesker handler i forskellige sammenhænge. Derfor er fokus på de direkte aflæselige træk ved situationen. dvs. deltagernes interaktion med det materielle og sociale miljø (Brinkmann og Tanggaard, p. 82) Efterfølgende har jeg haft tre gæster med på udstillingen, som blev gjort opmærksom på, at deres besøg på museet havde at gøre med dette speciale, og at jeg efter deres visit gerne har villet interviewe dem om deres oplevelse. Et enkelt af disse interview er transkriberet og findes i bilag 3. De to andre er genfortalt i afsnittet Præsentation af resultaterne for interview på Ordrupgaard. 19

20 Interviewguiden til gæsterne lød på følgende arbejdsspørgsmål med mulighed for at følge op med yderligere spørgsmål hen ad vejen. Formålet: Hvad får respondenten ud af udstillingen og hvordan bliver teksterne læst? Kan respondenten bruge teksterne, betragtes de som fyld, eller fungerer de på hvilken måde? Har respondenten erfaring med udstillinger, kender han Ordrupgaard etc. Udstillingsformen? Er formen hensigtsmæssig? Direkte spørgsmål: Teksterne: Læser du dem? Hvad bider du mærke i? Kan du nævne konkrete oplysninger fra disse? Hvad lærer du? Kendte du i forvejen Cassatt? Gør du det nu? Spørgsmålene var defineret ud fra Kvales syv forskellige typer af interviewspørgsmål (Kvale, 2009 p. 155), og selv om de i situationerne var struktureret, var det vigtigt at kunne gribe mulighederne for sonderende spørgsmål såvel som tavshed for at få yderligere oplysninger. Efterfølgende kontaktede jeg 16 personer, som måtte formodes at være interesseret i udstillingen. Jeg sendte dem vægteksternes overskrifter som var citater af Cassatt, og spurgte dem, om de ville kunne graduere disse syv citater efter hvad de syntes lød mest spændende efter kriteriet: Hvis jeg skulle vælge efter interesse udfra citaterne, vil jeg helst se rum X, derefter og bad om kommentarer til deres valg. Kun fire valgte at svare, hvorfor disse resultater ikke kan anses for værende valide og ikke er benyttet. Et par af svarene gengives dog, da de er med til at supplere gæsternes udtalelser. 20

21 For Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, projektansat på Ordrupgaard og ansvarlig for samtlige teksterne på udstillingen gjaldt den samme teknik, blot var jeg opmærksom på, at jeg kunne få brug for, at hun kunne være vant til at blive interviewet, og at det derfor kunne blive et slags eliteinterview (Kvale, 2009, p. 167). Derfor var ville det også være nødvendigt at skulle afbryde, for at holde samtalen på sporet. Dette blev også gjort med ledende spørgsmål, da det viste sig, at hun gerne ville udtale sig om mere og andet end netop denne udstilling. Indledende spørgsmål: Hvad er din rolle? Hvordan er det egentlig gået med Mary Cassatt-udstillingen? Har I fået tilbagemeldinger? --- Betydningen fra Ordrupgaards side: Overordnet, og helt naivt: Hvad er meningen? Hvad vil Ordrupgaard med Cassattudstillingen? Hvordan bestemmer I, hvordan en udstilling skal formidles? Har Mary Cassatt-udstillingen en bestemt orden, et system? --- Formidlingen: Hvordan bestemmes, hvilke skriftlige budskaber, I bringer på vægge, tekstark mv.? Er det en fælles beslutning? Hvem henvender I jer til? o Aldersgruppe, køn etc. er der lavet brugerundersøgelser? De elektroniske medier? o Er det et engelsk kunstprogram I kører i biografirummet? o De andre? Hvad vil du mene, de besøgende får med sig hjem, efter at have set MC? Hvorfra kommer samarbejdet med lån af de japanske tryk? --- Tillægsspørgsmål: 21

22 Jeres formålsparagraf er meget lig museumslovens paragraffer kan du kaste lidt mere lys over dette bare et opklarende spm. Hvordan forsøger I at leve op til jeres vision? Afsluttende: Tilbygningen: Er I generelt glade for den? Under alle interview var jeg påpasselig med ikke at stille for ledende spørgsmål undtaget med Anne-Sophie Kofoed Rsmussen. Det var de interviewedes meninger og oplevelse jeg ønskede at få frem, og jeg forsøgte så vidt muligt at stille mig i betragterens og den nysgerriges rolle. Jeg holdt mig for øje, at det snarere skulle være en samtale om kunst og oplevelsen, end at det skulle være et forhør. Fra disse beskrivelser af metoder, går jeg nu over til den teoretiske del, som vil benyttes i analysen af teksterne. 4.3 Roman Jakobson Roman Jakobsons livsforløb vidner, ganske som Wilhelm Hansens, om et liv i brydningernes tid. Han blev født i Moskva i 1896 og ender sine dage i USA i Efter at have grundlagt Moskvas Lingvistkreds i 1915, rejser han til det daværende Tjekkoslovakiet i 1920, hvor han bliver indtil Han flygter fra nazismen til Danmark og senere Sverige og Norge for at komme til USA, hvor han fortsætter sine studier og, siger flere kilder, banebrydende sprogforskning på Harvard, MIT med flere. 6 Roman Jakobsons kommunikationsmodel er et interessant instrument at benytte. Jeg har før både i teori og i praksis forsøgt at benytte hans sprogteoretiske teorier, og den har vist sig ganske funktionsdygtig i mine arbejder. I praksis har jeg forsøgt at benytte den ved legat- og sponsoransøgninger for BOBCATSSS konferencen i 2013 og i teorien desuden i mit bachelorprojekt om Kommunikationsforum.dk i 2011 samt i en modulopgave hos Hans Elbeshausen ligeledes i 2012, men her om den såkaldte Koldausag, hvor diverse udsagn, mytedannelser og beskyldninger føg om ørerne på alle involverede. Der vil derfor uværgeligt forekomme sproglige gentagelser fra mine opgaver i 6 Den store Danske Encykopædi, Wikipedia.dk m.fl. Biografien af Roman Jakobson kan læses andre steder end her. 22

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1 KNL DtP s ARTIKLER Opløsning - det om DPI, PPI og LPI opløsning - det om DPI, PPI og LPI I takt med at flere og flere køber digitalkameraer, og begynder at bruge computeren til at redigere deres billeder

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere