Statens låntagning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens låntagning og gæld"

Transkript

1 Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade Danmarks Nationalbank 09 Danmarks Nationalbank :25:13

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2009 Tryk: Rosendahls- Schultz Grafisk A/S ISSN: (online) Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon: Telefax: Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Henvendelser om statens låntagning og gæld kan sendes til Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank på Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet 31. januar 2010.

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 7 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.1 Porteføljer under Statsgældsforvaltningen Statsgældsforvaltningens målsætning Statsgældsforvaltningens opgaver Strategi for forvaltningen af statens gæld Norm for indenlandsk og udenlandsk låntagning Organisering af Statsgældsforvaltningen Information om statsgælden BERETNINGSKAPITLER 2. STATSGÆLDSPOLITISKE TENDENSER I Fortsat finansiel uro i begyndelsen af Forbedring af kapitalmarkederne fra 2. kvartal Opjustering af statslige lånebehov LÅNTAGNING I Renteudviklingen for danske statspapirer Rentespænd til Tyskland Indenlandsk låntagning Opkøb Udenlandsk låntagning Statens konto Ejerandele i indenlandske statspapirer STRATEGI Udstedelsesstrategien i de kommende år Udstedelsesstrategi i STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 5.1 Statsgælden steg i Stigende statsgæld har medført højere renteudgifter Opgørelser af offentlig gæld... 56

4 4 6. UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 6.1 Primary dealer-ordning i danske statspapirer Platforme for market making i Market making i Omsætning i danske statspapirer Udstedelse af statsobligationer MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE 7.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden Forebyggelsesfonden GENUDLÅN OG STATSLIGE LÅNEGARANTIER 8.1 Formål og rammer Udlånsordninger som følge af den finansielle krise Genudlån i Statslige lånegarantier i Udvikling i genudlån og statslige lånegarantier RISIKOSTYRING 9.1 Renterisiko Valutakursrisiko Kreditrisiko SPECIALKAPITLER 10. STYRING AF STATENS RENTERISIKO 10.1 Risikostyring på konsolideret basis Adskillelse af udstedelsesstrategien og risikostyringen Renterisiko Rentefixing Cost-at-Risk modellen Budgetrisiko Instrumentrisiko Sammenfatning UDSTEDELSESSTRATEGIEN DE KOMMENDE ÅR 11.1 Konsolidering af statens låntagning Krisen har medført underskud på statens finanser Udstedelsesstrategi tilpasset højere lånebehov Strategien er robust ved forværring af statens finanser

5 5 12. NYE MARKET MAKING FORPLIGTELSER FOR PRIMARY DEALERE 12.1 Internationale tendenser Nyt dansk market making system fra januar BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens DAU-, netto- og bruttokassesaldo, Statens lånoptagelse, Statens renteswaptransaktioner, Statens valutaswaptransaktioner, Statslån, ultimo Statens renteswaps, ultimo Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld, januar ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken STATSGÆLDSPOLITISKE TENDENSER I 2009 Afmatningen i verdensøkonomien medførte sammen med de finansielle hjælpepakker en kraftig stigning i de statslige lånebehov. Ved indgangen af året var der stor usikkerhed i det finansielle system, hvilket gav bekymring for om stigningen i udbuddet af statsobligationer kunne absorberes i markedet uden store rentestigninger. Statsgældsforvaltningerne øgede på den baggrund fleksibiliteten i udstedelsesstrategierne. Udstedelserne blev koncentreret i korte statspapirer, og der blev anvendt flere udstedelsesmetoder. Usikkerheden på de finansielle markeder og øget risikoaversion blandt investorerne medførte, at der fortsat var efterspørgsel efter statsobligationer. Investorerne var dog mere selektive i deres investeringer, hvilket øgede renteforskellene blandt de statslige udstedere, jf. figur 1. Forholdene på de finansielle markeder blev forbedret i løbet af 2. kvartal, hvilket afspejlede en lempelig penge- og finanspolitik. På trods af en yderligere opjustering af de statslige lånebehov var statsgældsforvaltningernes adgang til kapitalmarkederne forbedret, og udstedelserne 10-ÅRIGE STATSRENTER Figur 1 Pct Danmark Tyskland Frankrig Italien Spanien Grækenland Irland Anm.: Renter er korrigeret for løbetidsforskelle. Kilde: Bloomberg.

8 8 blev mere ligeligt fordelt på løbetidssegmenter. Højere risikovillighed blandt investorerne og lavere volatilitet på kapitalmarkederne betød, at de fleste landes rentespænd til Tyskland blev indsnævret. Udsigter for 2010 I 2010 er der globalt set udsigt til store underskud på statsfinanserne, hvilket øger konkurrencen blandt statslige udstedere. Investorernes fokus på kreditværdighed indebærer, at der fortsat er en betydelig forskel på landenes finansieringsomkostninger. Kapitalmarkederne er forbedret i forhold til sidste år, men der er stor usikkerhed forbundet med en tilbagerulning af den ekspansive penge- og finanspolitik. STATSGÆLDEN I 2009 I 2009 steg den danske statsgæld efter en årrække med store overskud på statens finanser, jf. figur 2. Ved udgangen af året var statsgælden 302 mia.kr., svarende til 18 pct. af BNP. Målt pr. indbygger er statsgælden steget fra ca kr. i 2008 til ca kr. i Hovedparten af stigningen i statsgælden skyldes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet A/S og kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter. Korrigeres for kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statslige genudlån udgjorde gælden 173 mia.kr., svarende til 10 pct. af BNP, jf. tabel 1. STATSGÆLDEN, Figur 2 Mia.kr. 600 Pct Statsgæld Statsgæld, andel af BNP (højre akse)

9 9 STATSGÆLDEN ULTIMO 2009 Tabel 1 Mia.kr. Pct. af BNP Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Danmarks Nationalbank Statsgælden Kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter Genudlån til Finansiel Stabilitet A/S Øvrige genudlån Statsgælden korrigeret for genudlån og kapitalindskud Anm.: Positivt fortegn angiver et passiv, og negativ fortegn et aktiv. Renteudgifter Stigningen i statsgælden i 2009 medførte, at renteudgifterne steg med 1,8 mia.kr. til 13,5 mia.kr., jf. figur 3. Statens omkostninger til finansiering af genudlån og kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter modsvares af selskabernes rentebetalinger. Renten på kapitalindskuddene er i gennemsnit 10,1 pct., hvilket afspejler den risiko, staten påføres ved at stille kapital til rådighed. Når renteudgifterne på statsgælden korrigeres for renteindtægter fra genudlån og kapitalindskud, faldt renteudgifterne med 0,6 mia.kr. i UDVIKLING I STATENS RENTEUDGIFTER Figur 3 Mia.kr. 40 Pct Renteudgifter Renteudgifter, andel af BNP (højre akse) Renteudgifter korrigeret for genudlån og kapitalindskud, andel af BNP (højre akse) 0

10 10 AKKUMULEREDE UDSTEDELSER OG LÅNEBEHOV, 2009 Figur 4 Mia.kr. 120 Budgetoversigt Budgetoversigt 2 Budgetoversigt jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2-årigt segment 5-årigt segment 10-årigt segment Årets lånebehov Anm.: Der blev endvidere udstedt for 0,9 mia.kr. i det 30-årige segment. STATENS LÅNTAGNING Indenlandsk låntagning Statens indenlandske låntagning var i begyndelsen af 2009 fokuseret på at opbygge det 10-årige låneviftepapir. Som følge af opjusteringer af lånebehovet blev udstedelsesstrategien i 2. halvår ændret til en ligelig fordeling mellem de 2- og 10-årige løbetidssegmenter, jf. figur 4. Derudover blev udstedelser i det 5-årige segment genoptaget Statens indenlandske låntagning i 2009 var 117 mia.kr., hvilket var 14 mia.kr. højere end lånebehovet. Det afspejler, at Statsgældsforvaltningen i slutningen af året påbegyndte finansieringen af lånebehovet for Udenlandsk låntagning I lyset af den finansielle uro blev det ved indgangen til 2009 vurderet hensigtsmæssigt at øge statens bidrag til valutareserven. På den baggrund optog staten i 1. halvår mellem- og langfristet udenlandsk gæld for 82 mia.kr. Lånene var primært fordelt på 3-årige dollarlån og et 5-årigt eurolån. Samtidig blev statens kortfristede udenlandske gæld i form af Commercial Paper nedbragt. I 2. halvår steg valutareserven som følge af Danmarks Nationalbanks interventionskøb af valuta i markedet. På den baggrund blev det besluttet ikke at refinansiere udenlandsk gæld, der forfaldt i 2. halvår. Statens udenlandske gæld blev i 2009 netto øget med 6 mia.kr.

11 11 OFFENTLIGE UNDERSKUD OG ØMU-GÆLD I PCT. AF BNP, 2009 Figur 5 ØMU-gæld i pct. af BNP Italien Belgien Grækenland Portugal Tyskland Euroområdet Østrig Frankrig Holland Sverige Finland Danmark Spanien UK Irland Underskud på offentlig saldo i pct. af BNP Anm.: ØMU-gælden omfatter den offentlige bruttogæld. Siden Europakommissionens efterårsprognose er de fleste landes offentlige finanser forværret. Europakommissionen offentliggør en ny prognose i foråret Kilde: Europakommissionens efterårsprognose, august GÆLDSNIVEAUET ER LAVT I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG Både den indenlandske og udenlandske gæld er tildelt den højeste kreditvurdering AAA hos ratingbureauerne Fitch Ratings, Moody's og Standard & Poor's. Danmarks kreditvurdering afspejler bl.a., at gældsniveauet er lavt i en international sammenhæng, jf. figur 5. Ejerandele i indenlandske statsobligationer Danmarks høje kreditværdighed bidrog til, at udlandet fortsat køber danske statspapirer. Udlandet ejede ca. en tredjedel af statens kroneobligationer ved udgangen af Udlandet ejer primært statsobligationer i de korte løbetidssegmenter, jf. figur 6. Forsikrings- og pensionssektoren er den største investorgruppe med en ejerandel på knap 50 pct. Forsikrings- og pensionssektorens ejerandel er størst i de længere løbetidssegmenter. Det afspejler, at danske pensionsselskaber har lange forpligtelser og derfor har en naturlig interesse i lange udstedelser. Ejerfordelingen i indenlandske statsobligationer var stort set uforandret gennem 2009.

12 12 EJERANDELE I INDENLANDSKE STATSPAPIRER, ULTIMO 2009 Figur 6 Pct årigt 5-årigt 10-årigt 30-årigt Løbetid Udland Forsikring og pension MFI'er Øvrige Anm.: Ejerfordelingen er ekskl. statslige fondes beholdninger. MFI'er omfatter primært banker og realkreditinstitutter. Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik. UDSTEDELSESSTRATEGIEN DE KOMMENDE ÅR Store overskud på statens finanser i betød, at statens obligationsudstedelser blev fokuseret mod det 10-årige løbetidssegment, jf. Statsgældspolitikken i lyset af faldende gæld 1. Med udsigt til underskud på statens finanser de kommende år har det været nødvendigt at evaluere udstedelsesstrategien allerede to år efter rapporten om faldende gæld. Det er fremover nødvendigt at opbygge obligationer i flere løbetidssegmenter end det 10-årige. Strategien er at udstede obligationer i det 2-, 5- og 10-årige løbetidssegment baseret på en procentuel fordeling. Derudover genåbnes skatkammerbevisprogrammet. Strategi for udstedelser i 2010 Statens indenlandske udstedelsesbehov er 107 mia.kr. i I 1. halvår 2010 fortsætter udstedelserne i de eksisterende 2-, 5- og 10-årige låneviftepapirer, jf. tabel 2. I 2. halvår åbnes et nyt 5-årigt låneviftepapir med udløb i 2016, hvor der er et hul i statens afdragsprofil. Derudover åbnes et nyt 10-årigt låneviftepapir med udløb i 2020 eller Obligationsudstedelserne følger som udgangspunkt en procentuel fordeling. Udestående i den 30-årige obligation kan opbygges til om- 1 Statens låntagning og gæld 2007.

13 13 PRIMÆRE LÅNEVIFTEPAPIRER I 1. HALVÅR 2010 Tabel 2 Løbetid < 1 år... Skatkammerbeviser 2-årigt segment... 4 pct. stående lån årigt segment... 4 pct. stående lån årigt segment... 4 pct. stående lån årigt segment... 4,5 pct. stående lån 2039 kring 90 mia.kr. Derudover åbnes et skatkammerbevisprogram 25. februar, der forventes at dække omkring 40 mia.kr. af udstedelsesbehovet, jf. boks 1. Statsgældsforvaltningen genoptog den udenlandske låntagning i slutningen af 2008 efter nogle års fravær. Fraværet på de internationale lånemarkeder betød, at en række investorer på ny skulle have mandat til at investere i danske udstedelser, og det var nødvendigt at genetablere en bredere kontaktflade med investorer og internationale banker. For at sikre adgangen til de udenlandske lånemarkeder er det fremover strategien årligt at udstede et 5-årigt eurolån på 1-2 mia.euro. HANDEL OG UDSTEDELSE AF STATSPAPIRER Primary dealer-gruppen Danske statsobligationer udstedes til og købes op fra banker, som har indgået en primary dealer-aftale med staten. Statens primary dealere i statsobligationer omfatter 10 regionale og internationale banker, jf. UDSTEDELSESSTRATEGI 2010 Boks 1 Indenlandsk strategi Der udstedes statsobligationer med udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. I 2. halvår 2010 åbnes et nyt 5-årigt låneviftepapir med udløb i Papiret opbygges mod et endeligt udestående på omkring 40 mia.kr. over en 2-årig periode. I 2. halvår 2010 åbnes et nyt 10-årigt låneviftepapir med udløb i 2020 eller Papiret opbygges mod et endeligt udestående på omkring 80 mia.kr. over en 2-årig periode. Skatkammerbeviser dækker omkring 40 mia.kr. af det indenlandske udstedelsesbehov. Udestående i 4,5 pct. stående lån 2039 kan opbygges til omkring 90 mia.kr. Der kan udstedes i de øvrige stående lån. Udenlandsk strategi I 2010 udstedes et 5-årigt eurolån på 1-2 mia.euro.

14 14 PRIMARY DEALERE OG MARKET TAKERE, 2010 Tabel 3 Primary dealere i statsobligationer Primary dealere i skatkammerbeviser Market takere i statspapirer Barclays Bank Arbejdernes Landsbank Bank of America Merrill Lynch BNP Paribas Danske Bank Citigroup Danske Bank JP Morgan Commerzbank JP Morgan Jyske Bank Deutsche Bank Morgan Stanley Nordea DZ Bank Nordea Nykredit Bank Nomura Nykredit Bank SEB Royal Bank of Scotland SEB Sydbank Spar Nord Bank Sydbank Anm.: En market taker kan handle på priser stillet af primary dealere, men har ikke selv mulighed for at stille priser. Banker, som er primary dealer i enten statsobligationer eller skatkammerbeviser, kan være market taker i det statspapirsegment, hvor de ikke er primary dealer. tabel 3. I forbindelse med genåbningen af skatkammerbevisprogrammet er der etableret en primary dealer-ordning for skatkammerbeviser med otte deltagere. En bred gruppe af primary dealere skærper interessen for danske statspapirer og understøtter konkurrencen ved statens udstedelser og opkøb. Udstedelse via auktioner suppleret med tapsalg Statsgældsforvaltningen introducerede regelmæssige auktioner i Erfaringerne med udstedelse via auktioner var positive. Derfor er det strategien at fortsætte udstedelsen af statsobligationer via regelmæssige auktioner suppleret med tapsalg. Fastholdelsen af udstedelsen via tapsalg medfører et løbende udbud af statspapirerne i låneviften, hvilket gør det lettere for banker at imødekomme efterspørgsel fra investorer uden for auktionsdagene.

15 Hovedprincipper

16

17 17 KAPITEL 1 Hovedprincipper for forvaltningen af statens gæld Statsgælden udgøres af den indenlandske og den udenlandske gæld, aktiverne i tre statslige fonde og indeståendet på statens konto. Forvaltningen af statens gæld varetages af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank, som på vegne af Finansministeriet låner på de finansielle markeder for at dække statens finansieringsbehov. Det overordnede mål for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Samtidig sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Den finansielle krise har understreget hensynet til at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt samt at understøtte det indenlandske kapitalmarked. PORTEFØLJER UNDER STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.1 Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af indenlandsk og udenlandsk gæld fratrukket statens indestående i Danmarks Nationalbank og aktiverne i tre statslige fonde 1. Indenlandsk og udenlandsk gæld defineres ved gældens valutamæssige eksponering. Den indenlandske gæld er eksponeret i kroner, og den udenlandske gæld er eksponeret i valuta. Hovedparten af den udenlandske gæld er eksponeret i euro. Aktiverne i de tre statslige fonde, der administreres af Statsgældsforvaltningen, er placeret i danske statspapirer og andre børsnoterede kroneobligationer. Staten holder likvide midler på en konto i Danmarks Nationalbank, hvorfra statens store ind- og udbetalinger afvikles. Statsgælden ultimo 2009 udgjorde 302 mia.kr., svarende til 18 pct. af BNP, jf. tabel Statsgælden korrigeret for genudlån og kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter udgjorde 173 mia.kr., svarende til 10 pct. af BNP. 1 Den Sociale Pensionsfond, Forebyggelsesfonden og Højteknologifonden.

18 18 STATSGÆLDEN Tabel Mia.kr. Ultimo 2009 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Danmarks Nationalbank Statsgælden Statslige genudlån Kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter Statsgælden korrigeret for genudlån og kapitalindskud Anm.: Positivt fortegn angiver et passiv, og negativt fortegn et aktiv. STATSGÆLDSFORVALTNINGENS MÅLSÆTNING 1.2 Den overordnede målsætning for Statsgældsforvaltningen er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Den finansielle krise har understreget hensynet til at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt samt at understøtte det indenlandske kapitalmarked. STATSGÆLDSFORVALTNINGENS OPGAVER 1.3 Statsgældsforvaltningen varetager forvaltningen af statens låntagning og gæld inden for følgende områder: Opgørelse af finansieringsbehov og udstedelse af statspapirer Opgørelse af statens finansieringsbehov på baggrund af Finansministeriets prognose for statens finanser Udstedelse af indenlandske statspapirer til dækning af statens finansieringsbehov Udstedelse af udenlandske lån af hensyn til valutareserven Etablering af rammer, som understøtter et velfungerende statspapirmarked, fx ved at have aftaler med primary dealere i danske statspapirer om løbende prisstillelse (market making).

19 19 Risikostyring Analyser og styring af risikoen på statsgældsporteføljen. Risikoen på statens finansielle aktiver og passiver styres samlet Kreditrisikostyring af valuta- og renteswaps. Administration af statens fonde, genudlån og statsgarantier Forvaltning af aktiverne i de tre statslige fonde Administration af en række selskabers adgang til genudlån og statsgarantier. Rådgivning og internationalt samarbejde Rådgivning til Finansministeriet i spørgsmål vedrørende statens øvrige finansielle risici, fx renterisici i relation til finansieringen af de almene boliger Rådgivning til andre statsgældsforvaltninger Deltagelse i internationalt samarbejde på statsgældsområdet, bl.a. i OECDs Working Party on Government Debt Management og i EUs statsgældsgruppe. Kontakt til kreditvurderingsbureauer og investorer Varetagelse af kontakt til kreditvurderingsbureauer Information til investorer om statsgældspolitikken og om finansielle og økonomiske forhold. STRATEGI FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.4 Strategien for forvaltningen af statens gæld fastlægges på kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen på baggrund af et strategioplæg fra Statsgældsforvaltningen. Finansministeriet giver bemyndigelse til, at Statsgældsforvaltningen implementerer den aftalte strategi, herunder statens udstedelsesstrategi og risikostyring. I december aftales den overordnede strategi for det kommende år, og ved de tre efterfølgende kvartalsvise møder aftales eventuelle justeringer af årets overordnede strategi. Statsgældsforvaltningen rapporterer om implementeringen af strategien og aflægger desuden beretning på de kvartalsvise møder. Herudover har Statsgældsforvaltningen løbende kontakt med Finansministeriet om aktuelle emner på statsgældsområdet. Statsgældsstrategien offentliggøres umiddelbart efter statsgældsmøderne i juni og december. Det understøtter åbenhed og troværdighed. Strategien evalueres løbende for at opnå den bedst mulige opfyldelse af målsætningerne og sikre, at den danske statsgældspolitik lever op til internationale standarder formuleret af bl.a. IMF, Verdensbanken og OECD.

20 20 NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.5 Regeringen og Nationalbanken har aftalt en norm for fordelingen og omfanget af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen består af en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Formuleringen af normen fremgår af Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet 1. Indenlandsk låntagning Normen for den indenlandske låntagning indebærer, at staten optager gæld i kroner til at dække statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Derved påvirker statens betalinger som udgangspunkt ikke den indenlandske likviditet, og arbejdsdelingen mellem finans- og pengepolitikken understøttes. Staten kan vælge at fortsætte udstedelsen af statspapirer, selv om årets lånebehov er finansieret. I så fald tages hul på det efterfølgende års lånebehov. Staten må i henhold til EU-traktaten ikke overtrække sin konto i Nationalbanken. Låntagningen tilrettelægges, så der altid er et passende indestående på statens konto til at opfange udsving i statens indog udbetalinger. Udenlandsk låntagning Den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Normen for den udenlandske låntagning indebærer, at staten som udgangspunkt optager gæld i fremmed valuta svarende til afdragene på den udenlandske gæld. I situationer, hvor valutareserven falder mere end ønskeligt, kan det af hensyn til valutakurspolitikken være nødvendigt, at staten optager ekstraordinære lån i udlandet for at styrke valutareserven. Omvendt er der i situationer, hvor valutareserven vokser mere end nødvendigt, mulighed for, at statens udenlandske gæld reduceres. Gældsoptagelse i valuta påvirker ikke den indenlandske likviditet, men indgår direkte i valutareserven. Staten kan optage kortvarige udenlandske lån gennem statens Commercial Paper-programmer. Låntagning gennem Commercial Paper giver staten mulighed for hurtigt at opbygge valutareserven eller statens konto. 1 Aftalen kan findes på

21 21 LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF STATSLÅN Boks 1.1 Ifølge grundloven kan statslån kun optages ifølge lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån 1 af 1993, der bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum på 950 mia.kr. 2 Beløbet udgør en øvre grænse for statens indenlandske og udenlandske gæld. Desuden er finansministeren bemyndiget til i den løbende gældsforvaltning at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Statens udgifter i forbindelse med låntagningen samt renteudgifter og kurstab ved udstedelse og opkøb optages på de årlige finanslove. 1 2 Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer. Loven kan findes på Der er fremsat udkast til forslag til lov om at øge maksimum fra 950 mia.kr. til mia.kr., jf. Høring over forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.6 Finansministeren er ved lov bemyndiget til at optage statslån, jf. boks 1.1. Derudover har finansministeren det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget. Den daglige forvaltning af statsgælden varetages af Statsgældsforvaltningen på vegne af Finansministeriet. Det sker i overensstemmelse med statsgældsstrategien, der er aftalt med Finansministeriet. I de fleste lande varetages forvaltningen af statsgælden af Finansministeriet eller et særskilt gældskontor. I Danmark er Statsgældsforvaltningen placeret i Danmarks Nationalbank, men opgaver og organisering svarer i høj grad til Statsgældsforvaltninger i andre lande. Arbejdsdelingen er formuleret i Aftale om arbejdsdelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet 1. Rammerne for forvaltningen af aktiverne i DSP er fastlagt i Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond 2. Statsgældsforvaltningens arbejdsopgaver i relation til forvaltningen af aktiverne i de to øvrige statslige fonde og administrationen af genudlån og statsgarantier er fastlagt i særskilte aftaler. Organiseringen af Statsgældsforvaltningen afspejler internationale standarder og anbefalinger. Statsgældsforvaltningen er opdelt i front-, middle- og back office, som varetager hver sine funktioner, jf. boks 1.2. Funktionsadskillelse og forretningsgange mindsker de operationelle risici og sikrer entydig ansvarsopdeling, hvilket understøtter muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer endvidere, at opgaver relateret til forvaltning af statsgælden løses uafhængigt af andre opgaver i Danmarks Nationalbank. 1 Aftalen kan findes på 2 Reglementet kan findes på

22 22 ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.2 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Front office Middle Office Back office Statspapirsalg Statsgældspolitik Afvikling Opkøb Lånestrategi Bogføring Swaps Risikostyring Regnskab Nationalbankens revision Revision af Statsgældsforvaltningen Middle office formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitikken og udarbejder oplæg til lånestrategier og risikostyring til de kvartalsvise statsgældsmøder. Under hensyntagen til aktuelle markedsforhold fastsætter middle office månedlige retningslinjer for front office med hensyn til salg, opkøb og swaptransaktioner, der er konsistente med de overordnede målsætninger på statsgældsområdet og de aftalte strategier. Middle office varetager desuden den overordnede administration af genudlån og statsgarantier og deltager for Danmarks Nationalbank i DSPs bestyrelse og Finansieringsgruppen vedrørende almene boliger. Front office varetager den operationelle del af statsgældspolitikken, herunder salg af statspapirer, opkøb og gennemførelse af swaptransaktioner, inden for rammerne af de månedlige retningslinjer. Desuden fastsættes markedsvilkår for genudlån og administrationen af statsgarantier. Back office afvikler betalinger vedrørende statsgælden, herunder renter og afdrag på gæld og swaps, og udarbejder statsregnskabet sammen med Økonomistyrelsen. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Danmarks Nationalbanks revision på vegne af Rigsrevisionen. Danmarks Nationalbanks revision undersøger, om Statsgældsforvaltningens regnskaber er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisionen kan foretage en vurdering af, om de midler, som Statsgældsforvaltningen modtager, er anvendt på den bedst mulige måde. Rigsrevisionen offentliggør resultaterne af sine undersøgelser på

23 23 KILDER TIL INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Boks 1.3 Strategimeddelelser og publikationer Den årlige publikation Statens låntagning og gæld (februar) Den halvårlige strategimeddelelse Statsgældspolitikken (juni og december). Nyhedsformidling og meddelelser Danmarks Nationalbanks nyhedsformidling (DN-nyheder) Danske og internationale handelsplatforme og nyhedsformidlere, fx Bloomberg, ICAP/BrokerTec, MTS Denmark, Nasdaq OMX, Reuters, Ritzau mv. Websteder Statsgældsforvaltningens websted, 1 Finansministeriets budgetoversigter, Kontaktinformation Statsgældsforvaltningen modtager gerne henvendelser på 1 Hvis der foretages registrering under Nyhedsservice, modtages automatisk s, når der er ny information om statens låntagning og gæld. INFORMATION OM STATSGÆLDEN 1.7 Et vigtigt led i statsgældspolitikken er at give markedsdeltagere og offentligheden adgang til information om statens lånestrategier, lånebehov samt mere generel information om rammerne for forvaltningen af statens gæld. Statsgældsforvaltningen har som mål at kommunikere klart og entydigt om strategien for statsgældspolitikken til markedsdeltagerne. Information om statsgæld og Statsgældsforvaltningen findes på Statsgældsforvaltningens websted, Herudover offentliggøres løbende en bred vifte af informationer via andre kilder, jf. boks 1.3. En samlet oversigt over den løbende information om statens låntagning og gæld findes i bilaget Information om statens låntagning og gæld.

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 31.

DANMARKS NATIONALBANK 31. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 31. JANUAR 217 NR. 1 Statens låntagning og gæld 216 Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 216. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

16. august 2012. Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - Rapportering med prognose 15. august

16. august 2012. Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - Rapportering med prognose 15. august 16. august 2012 Rudersdal Kommune Finansiel strategi - Rapportering med prognose 15. august Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5-

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

MARKET DRIVERS VALUTA

MARKET DRIVERS VALUTA Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Rudersdal Kommune Status på låneportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere