how the anticommunism gained ground, and developed into what today is referred to

Transkript

1

2 Abstract Projektet omhandler udviklingen af antikommunismen i USA i første halvdel af 1900-tallet. Ved at redegøre for den historiske periode i en international kontekst samt via en analyse af forskellige aktører og faktorer i USA i vores primærperiode, , har vi givet et bud på, hvordan antikommunismen vandt frem og fik karakter af det vi i dag kalder mccarthyismen. Vi konkluderer, at præsident Trumans ikke overbevisende politiske linje overfor kommunisttruslen, som blandt andet skyldtes utilstrækkelige efterretningsudleveringer fra FBI-chefen Hoover, formodentlig har været en afgørende forudsætning for mccarthyismen. Derudover gav FBI og Hoover i det skjulte efterretninger til Joseph McCarthy, hvilket yderligere har hjulpet den antikommunistiske sag. I sidste ende var McCarthys handlinger dog afgørende for antikommunismen i den periode, der sidenhen er blevet opkaldt efter ham. Resume In the late 1940s and early 1950s the United States of America was characterized by anticommunist tendencies. Not only was the anticommunist development created by political participants such as Senator Joseph McCarthy, chief of FBI J. Edgar Hoover and the presidents Truman and Eisenhower, but it was also a result of different cultural, political and ideological factors. Among others were the shift from an isolationistic foreign policy to an internationalistic one, the conflict between the ideological foundations of the Soviet Union and the USA, and the historical heritage from Second World War. In this study we investigate the spread of American anticommunism during the first half of the 20 th century, focusing on the period from 1947 to By analysing the different participants and factors in the USA in this period, we give our estimates on how the anticommunism gained ground, and developed into what today is referred to as McCarthyism. We focus on the influence by different participants and factors on the development of anticommunism, and hereby describe how individuals may have had an impact on society. To support this we have used the mass-theory of Gustave Le Bon which describes how single individuals highly positioned in society may influence the opinions of the masses. We have used literature by traditionalistic, revisionistic and post-revisionistic historians in an effort to give as objective a view as possible of the communist influence on the American society. We conclude that presumably the equivocal politics of President Truman regarding the communist thread has been crucial to the rise of McCarthyism. This includes the fact that Hoover had not supported Truman with sufficient information about the actual communist thread. Furthermore Joseph McCarthy got classified information from Hoover and FBI information which probably has strengthened the anticommunist cause. In the end McCarthy s actions were of crucial importance to the anticommunist period, which later was named after him.

3 Indholdsfortegnelse 1 Formalia Motivation Problemfelt, problemformulering og afgrænsning Dimensionsforankring Metode Historie som en del af humaniora Opgavens opbygning Tilegnelse af viden Historiske fortolkningsretninger Kritik af benyttet litteratur Historisk indledning Det internationale klima i Inddæmningspolitikken som katalysator for Trumandoktrinen Marshallplanen og et delt Europa Konflikterne flyttes uden for Europa Indenrigspolitiske forhold i USA frem til Aktører og faktorer der ydede indflydelse på antikommunismen Politiske aktører Hoover og FBI Truman McCarthy og HUAC Eisenhower Andre aktører og faktorer Diametrale modsætninger ideologiernes grundprincipper CPUSA McCarthy, TV og Army Hearings Venona Spionsager Aktører og faktorers betydning for antikommunismens udvikling Loyalitetshøringer Side 1 af CPUSA og mistænkeliggørelsen af amerikanske kommunister Trumans dilemma Eisenhower for antikommunismen, mod McCarthy Gustave Le Bon, Serge Moscovici og massepsykologien Førerens betydning og karakteristika Sammenhængen mellem massepsykologien og antikommunismen/mccarthyismen McCarthy som massefører Diskussion Konklusion Perspektivering Refleksion over projektarbejdet Litteratur og andre kilder Bilag: Alfabetisk ordliste over tiltag, acts og amendments Side 2 af 97

4 1 Formalia 1.1 Motivation Vores motivation blev i første omgang skabt af et projektforslag, hvor vi kunne få indblik i tidligere fortrolige spionsager. Vi så her muligheden for at fordybe os i en verden af hemmelighedskræmmeri, dobbeltidentiteter og farefulde missioner. Et billede og en opfattelse som måske mest grunder i spionfilm og -bøger, og som hurtigt blev affejet til fordel for et mere realistisk billede. I starten fandt vi især folks personlige bevæggrunde for deres spionageaktiviteter, samt samfundets reaktion på spionagetruslen interessant, men efter at have læst om Joseph McCarthy og den antikommunistiske tendens i samfundet i hans tid som senator, tog vores projekt en drejning mod dette, idet vi fandt det utroligt interessant, hvordan en enkelt person tilsyneladende kunne få så stor betydning for det politiske klima og sikkerhedspolitikken i landet. At vi sidenhen har erfaret, at McCarthy ikke var ene om at kæmpe den antikommunistiske kamp, har blot gjort emnet endnu mere interessant, da det giver en del forskellige synsvinkler på begrebet antikommunisme at se det fra forskellige aktørers side. Herudover fandt vi stadig spionspørgsmålet interessant og syntes, det var et spændende og forundrende spørgsmål, hvordan Sovjetunionen kunne få et forholdsvist stort spionnetværk installeret i USA, ikke mindst på topposter inden for staten. Afsløringerne af spioner i USA medførte stærke reaktioner hos en del af den amerikanske befolkning reaktioner som især er interessante, hvis man overvejer, om de var forståelige i forhold til den viden, amerikanerne rent faktisk havde om det sovjetiske spionnetværk i USA, eller om der var tale om overreaktioner og en form for massehysteri eller heksejagt. Vedrørende denne reaktion undrede vi os også over, hvordan man i visse tilfælde så stort på mistænkte personers rettigheder, på trods af, at man under anden verdenskrig Side 3 af 97 var modstandere af minoritetsforfølgelserne i Europa og i den forbindelse fratagelsen af personlige rettigheder. Der var således mange faktorer og problemstillinger i USA i slutningen af 1940 erne og starten af 1950 erne, som vi har fundet interessante og motiverende for udfærdigelsen af denne rapport men vi kan også se problemstillingen og dens relevans i forhold til i dag. At indbyggere i et land bliver mistænkt for at være til fare for deres egen stat på grund af ideologi eller religion er ikke et uddødt fænomen, og der er enkelte lighedspunkter mellem blandt andet datidens sammenkædning af kommunister og spioner og nutidens sammenkædning af muslimer og terrorister. 1 Den politiske situation er selvfølgelig meget anderledes i dag, ligesom vi på mange andre måder befinder os i en helt anden historisk kontekst, men 1940 erne og 1950 ernes antikommunisme har en ikke uvæsentlig lighed med blandt andet retorikken og de politiske tiltag, vi ser flere steder i dag. Vores incitament til at lave projektet bunder således også i nutidens relevans af de politiske og sociologiske tendenser, der var at spore i projektets primærperiode. 1.2 Problemfelt, problemformulering og afgrænsning Vi var allerede fra starten af projektforløbet klar over, at vores hovedfokus skulle ligge på antikommunismen i 1940 erne og 1950 ernes USA. 2. Verdenskrig var lige afsluttet og den Kolde Krig havde taget sin begyndelse. Ligeledes begyndte antikommunismen sit indtog i amerikanernes bevidsthed med den 2. Red Scare altså frygten for kommunisterne både internt i USA og udefra. Dette var en afgørende faktor for, at senator Joseph McCarthy kunne komme frem med sine antikommunistiske tiltag og for alvor sætte gang i den periode, der senere skulle få navn efter ham; mccarthyismen. 1 Se afsnit 8 Side 4 af 97

5 Vi blev ret hurtigt klar over, at det var nødvendigt at inddrage blandt andet den 1. Red Scare, der fandt sted i årene og generelt den politiske udvikling både i USA og internationalt op til og med 1950 erne. Dette var vigtigt for at få et indblik i og en forståelse for udviklingen af de faktorer, der førte til antikommunismen i USA. Perioden vi vil fokusere på starter i 1947, da præsident Harry S. Truman fremlægger sit forslag om økonomisk hjælp til det krigshærgede Europa og dermed lægger op til en helt ny amerikansk udenrigspolitik. Dette bliver afgørende for forholdet mellem USA og Sovjetunionen og dermed også for synet på de amerikanske kommunister. Desuden var det ligeledes i 1947, at det første permanente loyalitetsprogram for statsansatte blev oprettet i USA, hvilket yderligere var en afgørende faktor for antikommunismens opståen. Når vi har valgt at afslutte vores fokusperiode i 1954, er det ikke mindst fordi, det var i dette år, at McCarthy blev fordømt af Senatet. Selv om dette ikke indebar en øjeblikkelig afslutning på antikommunismen i USA, viste det sig alligevel at være en afgørende hændelse, eftersom en af antikommunismen største forkæmpere, McCarthy, mistede sin indflydelse i amerikansk politik. Der var altså en masse problemstillinger at forholde sig til, og vi var ikke helt sikre på, hvilke aspekter vi fandt det mest interessant at komme ind på. Vi kunne i starten se dette projekt lægge op til blandt andet en retslig, filosofisk diskussion om frihedsrettigheder i forbindelse med de amerikanske kommunister og loyalitetsprogrammerne, samt antikommunismens påvirkning på kulturlivet i USA, heriblandt høringer af Hollywood-personer. Dette vil vi dog afgrænse os fra, og i stedet beskæftige os med de aktører og faktorer, der førte til den 2. Red Scare og mccarthyismen. Vores problemformulering er dermed kommet til at se således ud: Side 5 af 97 HVORDA UDVIKLEDE A TIKOMMU ISME SIG I USA I FØRSTE HALVDEL AF TALLET, SÆRLIGT I PERIODE , OG HVORDA HAVDE FORSKELLIGE AK- TØRER OG FAKTORER BETYD I G FOR UDBREDELSE AF DE AMERIKA SKE A TI- KOMMU ISME I PERIODE? På baggrund af ovenstående problemformulering har vi analyseret aktører såsom magthavere og institutioner i det amerikanske samfund, eksemplificeret ved FBI, Senatet, HUAC og CPUSA, ud fra deres respektive roller under mccarthyismen. For at undersøge hvordan ideologiernes modstridende natur kan have spillet ind i dannelsen af kommunisterne som USA s fjende, har vi valgt kort at redegøre for kommunisme, liberalisme og demokrati. Vi har undersøgt den reelle kommunistiske fare i USA inden for vores primærperiode ved blandt andet at kigge på Rosenberg-parret, der blev henrettet for atomspionage. Herved ønsker vi at belyse, hvordan der rent faktisk var sovjetiske spionceller i USA. Afsnittene om Venona-projektet, samt CPUSA og Comintern er ligeledes med for at understrege, at antikommunismen ikke var rent hysteri. 1.3 Dimensionsforankring Vi ønsker at forankre vores projekt i dimensionerne Historie og kultur og Subjektivitet og læring, samt at opfylde projektkravene Fremmedsprog og Ikke-nordisk kultur. Et projektarbejde kan forankres i dimensionen Historie og Kultur ved at projektets hovedproblem inddrager et eksemplarisk historisk-kulturanalytisk emne eller spørgsmål. 2 2 Studieordning for Det humanistiske basisstudium, 2006, side 4 Side 6 af 97

6 Dette projekt omhandler den antikommunistiske udvikling i USA i perioden , og er primært baseret på litteratur skrevet af historikere. Vi vil i rapporten se på, hvordan blandt andet historiske og kulturelle betingelser har haft betydning for formningen af de amerikanske borgeres holdning til kommunismen og dermed for antikommunismens udvikling. I vores undersøgelse af de forskellige aktørers betydning for antikommunismen har vi blandt andet beskæftiget os med forholdet mellem kollektiv og individ. Dimensionen Subjektivitet og læring fokuserer på relationen mellem individ og samfund ( ). Dimensionen behandler derfor spørgsmålene om hvordan mennesket tænker og agerer, hvorfor det tænker og agerer som det gør, og hvordan det gennem sine handlinger interagerer med kulturen og samfundet. 3 Dette projekts hovedproblem omhandler blandt andet forskellige aktørers betydning for udbredelsen af den amerikanske antikommunisme, og vi beskæftiger os således med det enkelte individs adfærd og betydning for samfundets udvikling. Med inddragelsen af Le Bons massepsykologiske teori ser vi desuden på, hvordan McCarthy som enkelt individ formår at vinde opbakning fra en gruppe i befolkningen og påvirke den måde, hvorpå de tænker og agerer. Da vi beskæftiger os med en problemstilling i USA, og primært har benyttet litteratur skrevet på engelsk, opfylder vi som ovenfor nævnt desuden projektkravene for Fremmedsprog og Ikke-nordisk kultur. 3 Studieordning for Det humanistiske basisstudium, 2006, side 1 Side 7 af 97 2 Metode 2.1 Historie som en del af humaniora Historie er et fag under humaniora, der blandt andet beskæftiger sig med mennesket og dets handlinger over tid. Knut Kjeldstadli, dr. phil. og professor i moderne historie ved Universitetet i Oslo, definerer historiefaget som et ønske om at se fortiden gennem aktørerne og de strukturer, som disse befinder sig i. 4 Netop forholdet mellem aktører og strukturer gør faget tværfagligt mellem humaniora og de samfundsorienterede videnskaber. Aktørsynspunktet ser på det handlende menneske, og hvad der ligger til grund for disse handlinger. Er det intentionelle handlinger eller handlinger på baggrund af vaner, rutiner og tradition. Hvad end der ligger til grund for den udførte handling, er det vigtigt at forstå den ud fra den kontekst, som aktøren befinder sig i altså strukturen. Strukturen er noget, der er menneskeskabt, men som herefter fremstår selvstændigt. Kjeldstadli påpeger ligeledes vigtigheden af at være opmærksom på, at de historiske kilder ikke altid giver det fuldstændige billede af, hvad der skete, men hvilke oplysninger, der har været mulige at samle, ud fra den optik den enkelte historiker har anskuet sit forskningsfelt igennem. 5 Det der traditionelt bliver beskrevet som humanioras metode, er hermeneutik, og vores fremgangsmåde har også været af hermeneutisk karakter: Vi startede projektet med en idé om, hvordan forholdene var i USA i den valgte periode, og gennem læsning af mange forskellige historiske bøger er vi nået frem til et mere dybdegående kendskab til, hvordan situationen i virkeligheden var altså en fremgangsmåde, der bliver beskrevet som den hermeneutiske cirkel. 6 4 Kjeldstadli, Knut, 2001, side 33 5 Kjeldstadli, Knut, 2001, side 44 6 Kjeldstadli, Knut, 2001, side 131 Side 8 af 97

7 2.2 Opgavens opbygning Den opdeling, som Kjeldstadli laver med aktørerne, har vi fundet spændende og relevant i forhold til mccarthyismens udbredelse i efterkrigstidens USA. For selv om det var Joseph McCarthy, der lagde navn til perioden, er det interessant at se på, hvem der ellers havde betydning. Umiddelbart kan det være svært at tro på, at en enkelperson kan have skabt den stemning af frygt for kommunister, der førte til det, der senere er blevet kaldt en moderne heksejagt. 7 Vi har så vidt det var muligt forsøgt at opbygge opgaven i en kronologisk rækkefølge med en indledning, som viser de internationale forhold, der gjorde sig gældende i perioden. Disse var vigtige, da de fik stor betydning for den nye politik, som USA valgte at føre efter anden verdenskrig. Afsnittet leder videre til problematikken omkring Sovjetunionen og forholdet mellem de to stormagter. Dette forhold blev især præget af de meget modsatrettede ideologier, som USA og Sovjetunionen er bygget op efter, samt de grundlæggende forskelle mellem de to landes styreformer demokrati og diktatur, og dette er en vigtig faktor at tage i betragtning. Aktører og faktorer har vi valgt at opdele i to grupper, hvor den ene repræsenterer de lidt tunge politiske aktører, der har haft magten og mulighederne i hænderne. Den anden gruppe er en blanding af andre aktører og faktorer, der har haft betydning for antikommunismen. De politiske forskelle mellem USA og Sovjetunionen er en af de vigtigste faktorer i starten af den Kolde Krig og dermed udviklingen af det spændte forhold mellem de to stormagter. Det er derfor vigtigt med en grundlæggende forståelse af, hvad de to ideologier repræsenterer, og på den måde lægger til grund for frygten for kommunismen. 7 Schrecker, Ellen, 1994, side 3 Side 9 af 97 Herudover er der de andre aktører de skyldige, der blev anklaget, eksemplificeret i Rosenberg-sagen og CPUSA, samt blandt andet pressen og Venona-projektet, der også har haft betydning for antikommunismen. Vi har valgt Rosenberg-sagen, dels da den viser, at der netop var spioner i det amerikanske samfund, dels da den er interessant, fordi Rosenberg-sagen viste sig mere kompliceret end først antaget. Dette fører videre til en anden faktor, der beskrives i dette afsnit, nemlig Venona-materialet, der er hærens indsamling af afkodede sovjetiske telegrammer. Det er på baggrund af dette materiale, at vi i dag kan sige noget helt konkret om, hvad parret var skyldige i, og om der i retssagen og dommen mod dem var tale om en ubegrundet heksejagt eller en retfærdig dom. Afsnittet om See It Now og Army Hearings har vi med, da vi mener, at disse var vigtige faktorer i forhold til, hvordan antikommunismen blev kommunikeret ud til folket. Samtidig viser dette afsnit, hvordan der var nogle, der satte sig op mod McCarthy og hans metoder. Man kan stille spørgsmålet om den del af befolkningen, der lod sig rive med af McCarthys anklager, gjorde det, blot fordi han havde en hvis autoritet i kraft af sin karisma og sin stilling som senator. Dette har vi forsøgt at finde ud af ved at benytte os af Gustav Le Bons teori om massepsykologi. Vi vil her kigge på McCarthys adfærd og fremtoning, og undersøge, hvorledes disse passer med Le Bons beskrivelse af massernes førere. Dette har vi valgt, da McCarthy er den, som umiddelbart fremstår som den vigtigste aktør i udbredelsen af antikommunismen. Vi har med Le Bons teori primært valgt at fokusere på hans beskrivelse af masseføreren, idet vi her ser det største potentiale for at benytte Le Bons massepsykologi i undersøgelsen af McCarthys betydning for antikommunismens udbredelse. Le Bon skriver også om selve massen, hvilket vi også kommer ind på i afsnit 5. Da vores fo- Side 10 af 97

8 kus i projektet dog ikke ligger på befolkningens reaktion, men primært på politikere og organisationer har vi valgt at afgrænse os fra dette 2.3 Tilegnelse af viden Da dette projekt ikke lægger op til at benytte egen empiri, har vi primært tilegnet os viden gennem historisk teori. Vi har fundet teorien på biblioteket og i forskellige historiske databaser, samt på hjemmesider relateret til den amerikanske regering. Ved brug af historisk teori, hvilket i vores tilfælde indbefatter bøger skrevet af historikere, er der forskellige forhold man skal være opmærksom på Historiske fortolkningsretninger Ved brug af historisk litteratur er det nødvendigt at være opmærksomme på visse faktorer. Forfatterne kan have forskellige fortolkninger af de historiske begivenheder. Nedenfor ses en kort gennemgang af forskellige retninger inden for den historiske fortolkning af den Kolde Krig samt vores brug af dem Den traditionelle fortolkning Denne fortolkning placerer hovedsageligt ansvaret for den Kolde Krigs begyndelse hos Sovjetunionen. Ligesom i Kennans lange telegram fra 1946 anses Sovjetunionens handlinger som fjendtlige over for Vesten og med imperialistiske intentioner. Sovjetunionen forhandlede kun med USA når det var helt uundgåeligt, og det var ikke nogen hemmelighed, at den marxistisk-leninistiske ideologi så klassekampen føre til en revolution på verdensplan. Både Roosevelt- og Truman-regeringen mistolkede altså, ifølge traditionalisterne, Sovjetunionens intentioner og troede på et fremtidigt demokratisk Sovjetunionen, og hensynet hertil, blandet med en uvilje mod at engagere sig i Europa på lang sigt, ud- Side 11 af 97 møntede sig i politiske kompromisser. 8 USA lagde dermed ifølge traditionalisterne en forsonende linje over for Sovjetunionen og tilbød dem da også at få en del af Marshall-hjælpen, men da Sovjetunionen afslog at samarbejde, blev opdelingen af Europa uundgåelig. 9 Den traditionelle fortolkning mener derfor også, at oprettelsen af OEEC og NATO i henholdsvis 1948 og 1949 blot var et modsvar fra Vestens side til Sovjetunionens aggressive og ekspansive politik. Denne fortolkning dominerede historieskrivningen indtil midten af 1960 erne, og er især kendt fra William H. McNeil og Herbert Feis akademiske værker udgivet i 1950 erne, 10 samt Martin F. Herz Beginnings of the Cold War fra Den revisionistiske fortolkning Som modstykke til den traditionelle fortolkning blev den revisionistiske dannet. Med denne kritiseres den traditionelle fortolkning for at være baseret på vestlige og kapitalistiske ideer samt at misforstå Sovjetunionens interne forhold og udenrigspolitiske mål. 12 Den revisionistiske fortolkning anfører, at Sovjetunionen handlede som de gjorde af nød. Efter 2. Verdenskrig var de i store økonomiske problemer, og de stod over for et økonomisk stærkt USA, der havde monopol på atombomben. USA s tilbud om økonomisk hjælp til Europa blev anset som en metode til at stille USA endnu stærkere som stormagt, og Sovjetunionen frygtede, at et mere omfattende politisk og økonomisk samarbejde mellem verdens stater ville reducere Sovjetunionens indflydelse kraftigt og gøre USA til en altoverskyggende magtfaktor. 13 Derfor var Sovjetunionens engagement i Øst- og Sydøsteuropa en nødvendighed, simpelthen for ikke at miste deres magtposition fuldstændig. 8 McCauley, Martin, 2003, side 11 9 McCauley, Martin, 2003, side McCauley, Martin, 2003, side White, Timothy J., McCauley, Martin, 2003, side McCauley, Martin, 2003, side 13 Side 12 af 97

9 Det er især historikere fra sidste halvdel af 1960 erne og fra 1970 erne, der står for den revisionistiske fortolkningsretning, heriblandt Gabriel Kolko, Gar Alperowitz, Barton J. Bernstein og Lloyd C. Gardner Den postrevisionistiske fortolkning Kritikere af både den traditionelle og den revisionistiske fortolkning påpeger, at disse er for ensidede. Derfor er den postrevisionistiske fortolkning opstået, og denne giver et bud på en mere nuanceret historieskrivning, hvor hverken Sovjetunionen eller USA kan stå som eneansvarlig for den Kolde Krig. Forklaringer skal derimod findes i, at de to supermagter havde svært ved at læse hinandens træk, og at den Kolde Krig derfor opstod som et udtryk for gensidige misforståelser og fejltagelser. John Lewis Gaddis var den første historiker til for alvor at antage den postrevisionistiske fortolkning, der især er blevet udbredt blandt historikere, efterhånden som de russiske arkiver blev åbnet i 1990 erne. 15 Herudover kan nævnes George C. Herring og Robert L. Messer, der begge har udgivet værker med lignende postrevisionistiske fortolkninger Kritik af benyttet litteratur I vores projektrapport har vi som hovedregel forsøgt at antage en neutral betragters rolle og derfor benyttet postrevisionistisk litteratur, blandt andet litteratur af John Lewis Gaddis. Det har vi gjort for at sikre, at vi får det brede billede af den historiske periode, og så vidt muligt ikke bliver ensidige. Derfor har vi også, så vidt det var muligt, benyttet nyere litteratur, da det kan have betydning for historieskrivningen, at eksempelvis de russiske arkiver er blevet åbnet, eller at Venona-materialet er blevet offentliggjort. Når vi alligevel visse steder har brugt ældre litteratur, har det været 14 McCauley, Martin, 2003, side McCauley, Martin, 2003, side White, Timothy J., 2000 (EBSCO) Side 13 af 97 med overvejelser om, at nyere informationer muligvis kan stride imod fortolkningerne i disse, og vi har sammenholdt med nyere litteratur, når det har været muligt. På trods af ovenstående har vi i løbet af projektet også benyttet litteratur, som måske ikke er nær så objektiv, som den kunne være, eller hvis forfattere er blevet kritiseret af andre historikere, og som vi derfor finder det relevant at knytte en kommentar til i næste afsnit Ellen Schrecker, John Earl Haynes og Harvey Klehr Vi har til en stor del af vores rapport benyttet bøger og artikler, skrevet af Ellen Schrecker, der er professor i historie og har specialiseret sig i McCarthy og mccarthyismen. Schrecker tilhører ifølge John Earl Haynes, som vi også har benyttet litteratur af i denne rapport, 17 den revisionistiske fortolkningsretning inden for historieskrivning, 18 og betragtes som en venstrefløjshistoriker, der gør hvad hun kan for at undskylde de amerikanske kommunister i 1940 ernes og 1950 ernes USA. Dette tilslutter Haynes samarbejdspartnere, historikerne Radosh og Klehr 19, sig til. Haynes beskriver hvordan "Schrecker devotes hundreds of pages to demonizing opposition to communism in any form." 20 Kritikken af Schrecker går blandt andet på, at hun tillægger CPUSA s forbindelse til Sovjetunionen for lidt betydning, og at hun anser antallet af kommunistiske spioner i USA for at være mindre, end hvad der rent faktisk var tilfældet. 21 Når dette er nævnt, må vi også lade kritikken gå den modsatte vej. 17 Klehr, Harvey, Haynes, John Earl, Anderson, Kyrill, Se afsnit Haynes, Haynes, Haynes, 2000 Side 14 af 97

10 Shrecker kritiserer Haynes og Klehr for at reducere hele historien om [den kommunistiske] bevægelse til en kriminel sammensværgelse 22 og påpeger også Haynes og Klehrs tilhørsforhold til den traditionalistiske fortolkningsretning. 23 Desuden beskriver Haynes selv, hvordan Schrecker kritiserer ham og Klehr for at give de positive sider af CPUSA s eksistens for lidt opmærksomhed. Det er dog vigtigt at pointere, hvordan Schrecker og Haynes har flere synspunkter til fælles, synspunkter som er en mellemting mellem de to historiske fortolkningsretninger. Man kan ud fra dette argumentere for, at de begge også har en del postrevisionistiske tilgange til antikommunismen og mccarthyismen Gustave Le Bon og Serge Moscovici Til vores afsnit om massepsykologi har vi benyttet bogen Massernes psykologi af Gustave Le Bon, samt Serge Moscovicis The Age of the Crowd. Gustave Le Bon udgav sin bog i 1895 og er således forud for mange af de problematikker, som det sidenhen har været relevant at bruge hans teori på. Vi har dog alligevel fundet bogen relevant for vores projekt, idet den ret eksplicit beskriver, hvordan en enkelt person eller aktørs karaktertræk og adfærd, kan have betydning for en større gruppe mennesker. Receptionen af Massernes psykologi er interessant. Allerede i Le Bons samtid blev bogen udgivet i mange oplag og på mange sprog, og Le Bon nød anerkendelse også udenfor de intellektuelles rækker. 25 I vurderingen af The Age of the Crowd er det især relevant, at Moscovici er stærkt inspireret af Le Bon, og derfor har mange synspunkter tilfælles med ham. 22 "Reduce the entire history of... [the Communist] movement to a criminal conspiracy." Schrecker, Schrecker, Se desuden afsnit Se afsnit Le Bon, Gustave, 2005, side 18 ff. Side 15 af 97 3 Historisk indledning 3.1 Det internationale klima i Datoen er den 12. marts Den demokratiske præsident, Harry S. Truman, står på talerstolen i Repræsentanternes hus. Han står for at skulle fremlægge et forslag, der vil komme til at ændre Europas fremtid og rykke ved den hidtil gældende magtbalance. Trumandoktrinen tager udgangspunkt i Sovjetunionens pres på Tyrkiet og borgerkrigen i Grækenland Lande som efter 2. Verdenskrig begge har været præget af interne stridigheder samt økonomisk krise. 26 Som følge af Storbritanniens katastrofale økonomiske situation efter 2. Verdenskrig må landet opgive nogle af sine magtpositioner rundt omkring i verden, blandt andet Grækenland, og Storbritannien opfordrer derfor Amerika til at overtage støtten af Grækenland, for at forhindre en styrkelse af den kommunistiske bevægelse i landet. 27 Men konflikten i Grækenland og Tyrkiet var ikke eneste årsag til udfærdigelsen af Trumandoktrinen efter 2. Verdenskrig var magtbalancerne rykket, og Trumans tale blev dermed et brud med Monroedoktrinen og den isolationistiske politik bag. 28 Monroedoktrinen blev udformet i 1823 som et hovedpunkt i den amerikanske udenrigspolitik. Den fastslog, at USA ikke ville blande sig i europæiske krige eller alliancer, samt at europæisk kolonisation i USA skulle ophøre. Deltagelsen i 1. Verdenskrig var et brud på denne isolationisme, men USA vente tilbage til denne, da krigen var slut President Harry S. Truman's address before a joint session of Congress, march 12, Gaddis, John Lewis, 2005, side Gaddis, John Lewis, 2005, side Hemmersham med flere, 1990, side Den Store Danske Encyklopædi (opslag: isolationisme) Side 16 af 97

11 Ved de allieredes sejr i 1945 og slutningen af 2. Verdenskrig, var mange af de europæiske stormagter stærkt svækkede efter flere års krigsførelse, og det gamle magtbalancesystem lå stort set i ruiner. 30 Man kan argumentere for, at magtbalancen blev tripolær med USA og til dels Storbritannien på den ene side og Sovjetunionen på den anden. Dette skal dog ses med det forbehold, at Storbritannien ikke havde samme magt som hverken USA eller Sovjetunionen, men stadig havde noget at skulle have sagt blandt andet i forbindelse med delingen af Tyskland. Da Storbritannien overgav sine engagementer til USA, blev magtbalancen bipolær, hvilket den fortsatte med at være gennem resten af den Kolde Krig. USA stod stærkt både økonomisk de havde ingen store indenrigsskader, og militært de havde monopol på atombomben. Sovjetunionen blev supermagt på grund af dets store hær, men var stadig svækket materielt og personelt efter at have været invaderet af tyskerne i store dele af krigen. Den dårlige økonomiske situation gjorde Sovjetunionen nødsaget til et samarbejde med USA. 31 Dog havde krigen vist Sovjetunionens industrielle styrke med Stalins opbygning af sværindustrien gennem 1930 erne, og dette var afgørende for den betydning, Sovjetunionen fik i den internationale magtfordeling ved krigens afslutning. 32 Sovjetunionen og USA figurerede ved krigens afslutning som allierede, men allerede ved Jalta- og Potsdamkonferencerne i 1945, hvor Tyskland blev opdelt i fire zoner, en til hver af krigens sejrherrer 33, sås en splittelse mellem de to supermagter. 30 Hemmersham med flere, 1990, side Gaddis, John Lewis, 2005, side Hemmersham med flere, 1990, side Udover USA, Sovjet og Storbritannien regnes Frankrig i denne forbindelse også for sejrherre især i kraft af sin status som tidligere europæisk stormagt (Gaddis, John Lewis, 2005, side 22) Side 17 af 97 Sovjetunionen ønskede at få et stort udbytte af krigsskadeerstatningerne fra Tyskland. Staterne i Østeuropa skulle være sovjetiske stødpudestater, fordi man ikke endnu en gang ønskede fjender på sovjetisk jord. Dette tiltag gjorde det sværere for Vesten at nå ind til Sovjetunionen, da de først skulle gennem disse stødpudestater. 34 Sovjetunionen prøvede derfor at opnå politisk indflydelse ved at støtte de nye landes kommunistiske partier. I modsætning hertil ønskede USA ikke udbredelsen af kommunismen, men en demokratisk fri verden baseret på FN 35. De ønskede ligeledes åben handel, hvilket stred mod den sovjetiske ideologi om planøkonomi 36. Uenigheden kom til udtryk i de fire landes håndtering af krigsskadeserstatningsspørgsmålet. Mens Sovjetunionen tappede den østtyske zone økonomisk og materielt, valgte USA og Storbritannien i fællesskab allerede i maj 1946 at fokusere på genopbygningen af Tyskland og tysk selvforsyning, mens inddragelsen af krigsskadeerstatninger kom i anden række. 37 USA udtrykte i løbet af 1946 ønske om en sammenlægning af de fire zoner, men Frankrig og Sovjetunionen afslog, og 1. januar 1947 oprettedes bizonen en sammenlægning af USA's og Storbritanniens to zoner, der blev det første skridt mod et delt Tyskland Inddæmningspolitikken som katalysator for Trumandoktrinen Sideløbende med, at samarbejdet mellem Sovjetunionen og USA forværredes, ændrede både den amerikanske regering og befolkning syn på Sovjetunionen. Fra at have været betragtet som en allieret, ansås Sovjetunionen nu som en trussel, overfor hvilken der skulle lægges en stram politik. 34 Den Store Danske Encyklopædi (opslag: kommunistiske partier) og Hemmersham med flere, 1990, side 18-19, De Forenede Nationers pagt (FN) underskrives 26. juni 1945 (træder dog først i kraft 24. oktober). Formålet med denne er at sikre mellemfolkelig fred og sikkerhed, samt at sikre menneske- og frihedsrettigheder. 36 Se afsnit Hemmersham med flere, 1990, side Hemmersham med flere, 1990, side Side 18 af 97

12 Den ændrede opfattelse af Sovjetunionen skyldtes blandt andet det telegram 39, som den amerikanske diplomat i Moskva, George F. Kennan, sendte hjem til USA i februar Kennan hævdede, at de sovjetiske ledere betragtede den internationale situation ud fra det marxistisk-leninistiske dogme om en uundgåelig, verdensomspændende konflikt mellem socialistiske og kapitalistiske stater. 41 Kennan anså den sovjetiske udenrigspolitik som værende af både eksplicit og implicit karakter; eksplicit når Sovjetunionen forsøgte at ekspandere til andre lande for derved at skabe en tilstrækkelig modstandskraft mod et eventuelt kapitalistisk angreb, implicit i form af undergravende virksomhed. Kennan formodede desuden, at den sovjetiske stat samarbejdede med kommunistiske partier i andre lande, og påpegede faren herved. 42 Kennans telegram blev derfor medvirkende til udviklingen af en ny amerikansk politik, inddæmningspolitikken (policy of containment), som skulle forhindre Sovjetunionen i at opnå større indflydelse og magt på den internationale politiske scene, end den allerede havde. 43 Med inddæmningspolitikken lå en overtagelse af Storbritanniens engagement i Grækenland lige for, da USA herved mindskede risikoen for kommunistisk/sovjetisk ekspansion. Trumandoktrinens umiddelbare anledning var således som tidligere nævnt situationen i Grækenland og Tyrkiet, men politikken bag doktrinen blev udformet 39 Sidenhen omtalt Det lange telegram 40 Gaddis, John Lewis, 2005, side Hemmersham med flere, 1990, side Hemmersham med flere, 1990, side Roslyng-Jensen, 2003, side 10 og Gaddis, John Lewis, 2005, side 31 Side 19 af 97 som en generel politik om at støtte op om det frie demokrati og forhindre kommunismens udbredelse. 44 Trumans tale vandt bred tilslutning også hos republikanerne, og Trumans forslag om støtte til Grækenland og Tyrkiet blev vedtaget. Kongressen bevilgede en økonomisk støtte på 400 millioner dollars til de to lande, og godkendte herudover udsendelsen af rådgivere til begge lande. Bruddet med USA's hidtidige isolationistiske politik var en realitet, og USA blev en aktiv medspiller i udformningen af den nye økonomiske politik i Europa i slutningen af 1940 erne Marshallplanen og et delt Europa The seeds of totalitarian regimes are nurtured by misery and want. They spread and grow in the evil soil of poverty and strife. They reach their full potential when the hope of a people for a better life has died. We must keep that hope alive. If we falter in our leadership, we may endanger the peace of the world - and we shall surely endanger the welfare of our own nation. 45 Truman i sin tale til kongressen, marts 1947 Med erfaringerne fra 1. Verdenskrig og den økonomiske krise i 1930 erne, hvilket førte til Hitlers store succes, var der behov for økonomisk bistand til det endnu en gang ruinerede Europa. 46 Denne bistand kom fra USA i form af Marshallhjælpen, et led i inddæmningspolitikken og en følge af Trumandoktrinen. Den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall nedsatte, sideløbende med krisen i Grækenland, en arbejdsgruppe, under ledelse af Kennan, der skulle se på den 44 Roslyng-Jensen, 2003, side Spartacus, British Online Encyclopedia (opslag: truman doctrine) 46 Gaddis, John Lewis, 2005 Side 20 af 97

13 økonomiske situation i Europa, og beslutte hvilken økonomisk politik, USA skulle lægge overfor Europa. USA s formål med Marshallplanen var at hindre udbredelsen af kommunismen 47 ved at give bistand til Europa i form af donationer og lån, hvilket endte i et beløb på omkring 12 milliarder dollars. 48 Denne bistand var dog ikke helt uden krav fra USA s side. De lande, der var interesserede i at tage del i hjælpen, skulle samarbejde om en plan for fordelingen og koordineringen af Marshallhjælpen, og i 1948 samledes de involverede lande i det økonomiske samarbejde OEEC Organization for European Economic Cooperation. Dette tiltag var dog ikke kun af gavmild karakter, da USA selv ville få stor gavn af samarbejdet, da det var det eneste land, der var i stand til at levere den kapital, der skulle til for at hjælpe Europa i gang. Mange af pengene ville derfor vende tilbage til USA gennem den europæiske import. 49 Da Marshall fremlagde det endelige resultat af planen, gjorde han opmærksom på, at hjælpen ville blive udbudt til alle lande, ligegyldigt om de var under sovjetisk kontrol eller ej. På baggrund af dette, blev alle europæiske lande tilbudt at få hjælp, men Sovjetunionen afslog, også på vegne af Polen og Tjekkoslovakiet, der ellers havde været interesserede til at starte med. 50 Der var flere årsager til Sovjetunionens afslag af Marshallhjælpen: Ved at tilføre penge til Tyskland, blev spørgsmålet om krigsskadeerstatninger sat prioriteringsmæssigt ned, hvilket gik mod de sovjetiske interesser om netop udnyttelsen af den østtyske zone til betaling af deres krigsomkostninger. 47 Det USA frygtede var ikke en direkte militær ekspansion fra sovjetisk side, men at Europas befolkning på grund af sult og fattigdom skulle støtte kommunistpartierne i de enkelte lande og dermed gøre Europa kommunistisk (Gaddis, John Lewis, 2005, side 32) 48 Dette beløb varierer i størrelse i forskellige bøger, men vi har valgt at sige 12 mia. da det er det mindste beløb vi er stødt på. 49 Hemmersham med flere, 1990, side Hemmersham med flere, 1990, side McCauley, 2003, side 10ff + Hemmersham med flere, 1990, side Side 21 af Kravet fra USA om at offentliggøre data om modtagerlandenes interne økonomiske forhold stred mod Sovjetunionens politik om at holde netop dette hemmeligt for at andre lande ikke kunne vurdere deres styrke. 3. Kravet om handel på tværs af landegrænserne stred mod noget af det mest grundlæggende i den sovjetiske økonomiske politik; statshandel og planøkonomi. 4. Hvis Polen og Tjekkoslovakiet tog del i Marshallhjælpen, ville det åbne op for en politisk orientering mod vest, og dermed svække Sovjetunionens indflydelse i de lande, der lå indenfor dets interessesfære, og derfor frygtede Sovjetunionen, at dets indflydelse i de østeuropæiske lande ville blive svækket. 52 Som et led i Marshallplanen blev næste skridt for vestmagterne oprettelsen af en selvstændig vesttysk stat. Dette stred mod de aftaler, der var indgået ved Potsdamkonferencen, hvilket førte til, at de sidste forhandlinger, hvor alle fire besættelsesmagter var til stede, blev afviklet i For at understrege sammensmeltningen af tre zoner til én samlet vesttysk stat, tog vestmagterne initiativ til at oprette en selvstændig vesttysk valuta; D-marken. På denne måde forhindrede man, at pengene fra Marshallhjælpen kunne flyttes fra vest til øst. Dette faldt ikke i god jord hos Sovjetunionen, der den 23. juni 1948 lukkede for elforsyningen til Berlins vestlige zoner, samt lukkede indfaldsvejene ind til Berlin. Berlinblokaden kom til at vare cirka et år, hvor Berlins vestlige zoner blev forsynet via en luftbro. Berlinblokaden var noget af det tætteste, den Kolde Krig nogensinde kom på en direkte konfrontation mellem de to stormagter. 53 I maj 1949 ophævede Sovjetunionen blokaden af Berlin, og få dage efter blev den vesttyske grundlov godkendt, og Bundesrepublik Deutschland BRD var en realitet. Knap et halvt år senere oprettede Sovjetunionen Deutsche Demokratische Republik 52 Roslyng-Jensen, 2003, side Hemmersham med flere, 1990, side Side 22 af 97

14 DDR, efter sovjet-kommunistisk forbillede og med egen østtysk valuta. 54 Der var dog ingen af de to nye stater, der havde fuldstændig suverænitet, da de besættende magter stadig tog sig af udenrigspolitikken samt beholdt militære styrker og baser i landene. 55 Sideløbende med oprettelsen af de to stater lagdes grundstenene til NATO idet Atlantpagten blev underskrevet. Dette var en forsvarsaftale mellem USA og en række vesteuropæiske lande 56, som sikrede, at medlemslandene kom hinanden til hjælp, hvis de blev angrebet. Dette styrkede bipolariteten, idet det nu var NATO med USA som frontfigur, mod de kommunistiske østlande med Sovjetunionen som frontfigur. Bipolariteten styrkedes yderligere, da Sovjetunionen i september 1949 sprængte deres første atombombe og dermed brød USA s monopol Konflikterne flyttes uden for Europa Fra 1949 lå grænserne i Europa fast; Øst- og Vestblokken var klart defineret. Krigen mellem kommunister og kapitalister flyttede nu uden for Europa Kina I 1949 overtog kommunisterne, med Mao Zedong i spidsen, magten i Kina. Den amerikansk støttede leder Chiang Kai-Chek flygtede til Taiwan og oprettede her et frit og ikke-kommunistisk Kina. USA regnede ikke i begyndelsen med at Kina ville alliere sig med Sovjetunionen, men måtte senere erfare, at Mao havde i tankerne at støtte Sovjetunionen og de marxistisk-leninistiske ideologier Den Store Danske Encyklopædi (opslag: tysk møntvæsen) 55 Hemmersham med flere, 1990, side Deltagende lande i 1949: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritanien og USA. (Lord Ismay, 2001 og Roslyng-Jensen, 2003, side 240) 57 Gaddis, John Lewis, 2005, side Side 23 af Korea Det kommunistiske Nordkorea angreb Sydkorea i USA og FN sendte amerikanske tropper ind for at støtte Sydkorea og Nordkorea trak sig tilbage til området nord for 38. breddegrad. Nogle uger senere overskred amerikanerne denne grænse, og arbejdede sig langt op i Nordkorea. Da USA nærmede sig den kinesiske grænse, sendte kineserne tropper ind for at hjælpe Nordkorea. De kinesiske styrker trængte amerikanerne tilbage til 38. breddegrad. Det var først i 1953 at Nord- og Sydkorea indgik våbenhvile. Der var altså en masse udenlandske forhold, som lå til grund for den negative holdning til kommunismen i USA. Sideløbende med de nye forhold mellem USA, Sovjetunionen og Kina, så to store spionagesager dagens lys i USA og Storbritannien, hvor henholdsvis Alger Hiss, en ansat i det amerikanske Udenrigsministerium, blev dømt for mened, og Klaus Fuchs 58, en engelsk/tysk forsker, der havde arbejdet på atombombeprojektet Manhattan blev dømt for spionage. 59 Disse sager åbnede amerikanernes øjne for, at de ikke kunne fortsætte med at tro, at ingen kunne nå dem, hvis de isolerede sig fra omverdenen. 3.2 Indenrigspolitiske forhold i USA frem til 1946 Frygten for fremmede ideologier begyndte at vokse frem i starten af det 19. århundrede i USA. 60 En frygt, der karakteriseres ved lovmæssige tiltag i forbindelse med sociale spændinger i landet, hvor den kædes sammen med frygten for en intern fjende, The Other, den der skiller sig ud via for eksempel race, religion eller politisk 58 Se afsnit for mere om Klaus Fuchs og spionerne omkring Manhattan-projektet. 59 Gaddis, John Lewis, 2005, side Wiecek, William M., 2001, side 379 Side 24 af 97

15 ideologi. 61 Da præsident William McKinley i 1901 døde som offer for et attentat begået af en anarkist, blev frygten og de negative holdninger mod radikalister i det amerikanske samfund styrket, og i 1903 blev The Immigration Act of 1903 vedtaget som en reaktion på mordet på præsident William McKinley. 62 Denne lov fastslog, at anarkister ikke havde lov til at rejse ind i USA og tillod udvisning af allerede tilstedeværende anarkister i landet. 63 Selv om loven altså ikke var et tiltag mod kommunister, blev den en del af den forhistorie, der ligger til grund for de senere vedtagne love om statsundergravende virksomhed, som blev brugt mod formodede kommunister. Både anarkisme og kommunisme blev i USA anset for at være ideologier, der havde til formål at lave statsundergravende virksomhed og/eller vælte regeringen med vold. Hen imod slutningen af 1. Verdenskrig blev flere forskellige love vedtaget, der skulle sikre USA mod statsundergravende virksomhed. Den første, Trading with the Enemy Act of 1917, havde som et af sine hovedpunkter, at alle fremmedsprogede aviser i USA skulle aflevere oversatte versioner af deres artikler der omhandlede den amerikanske regering, en fremmed regering eller krigen, til en statslig instans, hvor de blev gennemlæst. Kort efter blev også Immigration Act of 1917 vedtaget, der mere eller mindre genindførte reglerne fra the Immigration Act of Omkring dette tidspunkt begyndte J. Edgar Hoover, der flere år efter blev en af frontmændene i jagten på sovjet-spioner, at deltage i regeringens bestræbelser på at få pacificeret den interne fjende. Hoover arbejdede for Justitsministeriet med at undersøge amerikanske socialisters politiske overbevisning. 65 Opgaven var imidlertid 61 Wiecek, William M., 2001, side Wiecek, William M., 2001, side Se bilag 64 Se bilag 65 Se afsnit Side 25 af 97 enormt omfattende, og private organisationer blev derfor inddraget. Nogle udnyttede den status og indflydelse deltagelse i sådanne aktiviteter kunne give. 66 I denne periode forekom nogle få lynchninger og offentlige ydmygelser, foretaget af private som et supplement til statens bekæmpelse af antikapitalistiske ideer. 67 Nye tiltag fortsatte med at blive vedtaget, og i 1917 blev det med Espionage Act blandt andet muligt at censurere post ved at frasortere breve, som opfordrede til forræderi, opstand eller modstand mod den amerikanske lov. Vedtagelsen af ovenstående love skal ses i lyset af den udvikling, der fandt sted i Sovjetunionen, kulminerende med Bolsjevik-revolutionen i november Der var personer i USA, der støttede Bolsjevikkerne, hvorfor den føromtalte frygt for fremmed ideologi forbundet med interne fjender, syntes yderst virkelig blandt de amerikanske borgere. 68 Det var omkring dette tidspunkt, at antiradikalismen for alvor blev til en mere konkret antikommunisme. 69 I 1918 blev The Sedition Act vedtaget. 70 Denne ulovliggjorde enhver brug af illoyalt, uanstændigt eller groft sprogbrug vedrørende den amerikanske regeringsform, den Amerikanske Forfatning, de amerikanske styrker, deres uniform eller foragt for alle førnævnte samt foragt for det amerikanske flag. Frygten for kommunisterne blev kun styrket, da Comintern blev oprettet i Amerikanerne mente nu for alvor at have belæg for påstanden om, at det amerikanske kommunistparti blev styret fra Moskva Wiecek, William M., 2001, side Wiecek, William M., 2001, side Wiecek, William M., 2001, side Wiecek, William M., 2001, side Se bilag 71 Se afsnit Wiecek, William M., 2001, side 388 Side 26 af 97

16 I blussede antikommunismen i USA op til sit hidtil højeste, og perioden blev derfor i eftertiden kaldt den 1. Red Scare. 73 Da denne var ovre, oplevede kommunismen imidlertid en fremgang i USA, og i årene havde den sin storhedstid. Trods en generel accept af kommunisterne i USA, blandt andet hjulpet på vej af modstanden mod fascismens og nazismens fremgang i Europa, var de amerikanske kommunisters popularitet dog stadig begrænset, 74 og der var stadig i visse kredse antikommunistiske tendenser, ikke mindst hos J. Edgar Hoover, der nu var chef for FBI. 75 I optakten til 2. Verdenskrig blev Hoover og FBI af præsident Franklin D. Roosevelt sat til at indsamle efterretninger på først nazistiske grupper i 1934 og siden kommunistiske i Da Sovjetunionen og Tyskland i 1939 indgik en ikkeangrebspagt, blev de amerikanske kommunisters omdømme for alvor skadet, eftersom kommunismen nu blev sat i forbindelse med USA s fjender. Lovgivning, der kunne tages i brug mod kommunister, blev vedtaget, men tiltalte kommunister gik generelt fri. Med Stalins opløsning af Comintern i 1943 reduceredes frygten for sovjetisk styring af de amerikanske kommunister, og der blev derved rådet bod på den skade, ikke-angrebspagten havde forvoldt mod de amerikanske kommunister. I 1945 fastslog en amerikansk domstol således, at cooperation with Communist groups for attainment of wholly lawful objectives var beskyttet af 1. Amendment. 76 Kort herefter blev forholdene for de amerikanske kommunister imidlertid igen forværret blandt andet på grund af den negative udvikling i forholdet mellem USA og Sovjetunionen som tidligere beskrevet Red Scare tog sin begyndelse. 73 Se mere herom i afsnit Schrecker, Ellen, 2004, side Se afsnit Wiecek, William M., 2001, side Se afsnit 3 Side 27 af 97 4 Aktører og faktorer der ydede indflydelse på antikommunismen 4.1 Politiske aktører Hoover og FBI De første tiltag mod et FBI blev taget i 1908 af daværende justitsminister Charles Bonaparte under præsident Theodore Roosevelt. Baggrunden for dette var, at Justitsministeriet ikke havde deres egne agenter til at foretage efterforskninger og derfor skulle bruge Secret Service som mellemled. Således blev der i maj 1908 ansat tidligere Secret Service agenter, som skulle udgøre Justitsministeriets egne agenter. Dette tiltag regnes i dag for fødslen af FBI. I 1909 anbefalede både Roosevelt og Bonaparte, at sektionen af agenter blev gjort til en fast del under Justitsministeriet, og Bonapartes efterfølger navngav afdelingen Bureau of Investigations, der fik følgende opgaver: violations of laws involving national banking, bankruptcy, naturalization, antitrus ( ) and land fraud. 78 Med 1. Verdenskrig fik Bureauet ansvaret for at efterforske spionage samt at holde et vågent øje med fjendtlige udlændinge. Disse beføjelser blev dog taget fra Bureauet, som ved krigens slutning gik tilbage til sin før-krigs rolle i efterforskningen af statskriminalitet. 79 I 1924 blev John Edgar Hoover, i en alder af 30 år, udnævnt til Head of the Bureau of Investigations. 80 Denne post bestred han indtil 1972 og nåede dermed at tjene 8 præsidenter. 78 FBI a 79 FBI a 80 Summers, Anthony, 1993, side 43 Side 28 af 97

17 Baggrund og deltagelse i 1. Red Scare J. Edgar Hoover blev født i I 1916 blev han Bachelor of Law fra George Washington University Law School. 81 Efter at have arbejdet som brevomdeler i Justitsministeriet, blev Hoover valgt af daværende justitsminister Mitchell Palmer til at lede en ny afdeling under Justitsministeriet: the Radical Devision. Denne afdeling blev oprettet som en reaktion på de mange bombetrusler, der fandt sted mod amerikanske embedsmænd i Palmer var overbevist om, at der var tale om velorganiseret terror planlagt af radikale grupper. 82 Hoover skulle lede indsamlingen af informationer om de radikale og revolutionære og oprettede derfor et arkiv, der efter knapt et halvt år talte over radically inclined individuals in the ultraradical movement. 83 Det var således med dette job, at Hoovers engagement i uddrivelsen af de røde tog fart. Hans voksende kendskab til kommunismen og ideologien bag gjorde ham forarget, da disse stred mod alt det, han anså for vigtigt han så blandt andet kommunisme som dæmonisk på grund af dens Gudssyn. 84 I 1919 stod Hoover og Palmer bag gennemførelsen af razziaer mod blandt andet Union of Russian Workers. Baggrunden for disse var, at den daværende præsident Woodrow Wilson proklamerede, at Tyskland og Bolsjevikkerne 85 lagde planer om en fælles front. Kongressen ville se resultater og bad Palmer om at rapportere, om der var fremskridt omkring bombeangrebene. 86 Dette gav Palmer og Hoover en grund til at tage affære. De første razziaer blev en succes, men i 1920 tog det overhånd, da den største Red-Raid blev afviklet. Forfatteren Richard Gid Powers fortæller: That the aliens would be mistreated should have been obvious and they were mistreated, en- 81 FBI b 82 Powers, Richard Gid, 1995, side Powers, Richard Gid, 1995, side Caute, David, 1978, side Se afsnit Powers, Richard Gid, 1995,side 25 Side 29 af 97 during manhandling, humilitation, imprisonement in wretched conditions. 87 Omkring mennesker blev anholdt, men det viste sig senere, at mange af disse var uskyldige. Effekten af disse raids var positiv til at begynde med, men senere blev kritikken overvældende, og Hoover blev klar over, at flere af sådanne aktioner ville komme til at skade hans omdømme. Hoovers grundholdning var dog stadig, at der skulle gennemføres en lov, der gjorde det muligt at smide fjendtlige radikale ud af landet. 88 Forfatteren til en af mange biografier om Hoover, Anthony Summers, skriver: Edgar, more than any other individual, would be responsible for the long episode of anti-communism hysteria from which American society has never fully recovered. 89 Dette stemmer overens med andre historikeres tolkning af Hoovers rolle som aktør i udbredelsen af antikommunismen Hoovers visioner Som chef for FBI 91 var Hoover hård og kontant og fik tilnavnet Kid apoleon. Hoover havde en vision om et universelt fingeraftryksregister, hvor alle borgere, skyldige som uskyldige, skulle være registreret. Denne drøm gik dog ikke helt i opfyldelse, men der var ved hans død i 1972 registreret fingeraftryk fra 159 millioner mennesker. 92 Udover effektiviseringen af fingeraftryk blev Technical Laboratory åbnet i 1932, og dette var et af de mest avancerede i landet. Her blev det muligt for teknikere og analytikere at undersøge og analysere spor såsom hår, fibre og giftstoffer. Disse to fremskridt ændrede FBI s status både i samfundet, men også i forhold til landets andre retssystemer Powers, Richard Gid, 1995, side Summers, Anthony, 1993, side Summers, Anthony, 1993, side Schrecker, Ellen, 2004, side The Bureau of Investigation fik først sit fulde navn, Federal Bureau of Investigation, i Summers, Anthony, 1993, side Dette skete blandt andet også med udgivelsen af Law Enforcement Bulletin, et magasin, der bragte nyheder fra bureauet ud til landets politistyrker. Side 30 af 97

18 Et yderligere tiltag til udvidelsen af FBI kom i 1935, da FBI National Academy åbnede: established to train police officers in modern investigative methods. 94 Med vedtagelsen af Smith Act 95 i 1940 blev det ydermere FBI s opgave at undersøge statsundergravende virksomhed. Ligeledes blev krigens udbrud i Europa et led i et voksende ansvar for FBI. Hoover fik besked af Roosevelt på at beskytte nationens sikkerhed og fik dispensation til at bruge telefonaflytning. Udover præsidentens støtte havde Hoover det amerikanske folk i ryggen; undersøgelser fra slutningen af 1940 erne viser, at størstedelen af den amerikanske befolkning ikke mente, at hverken Hoover eller FBI kunne gøre noget forkert. 96 Den dispensation, der blev givet af Roosevelt, var egentlig kun ment som noget midlertidigt. På det ledermæssige plan levede Hoover op til sit tilnavn, Kid Napoleon. Han var næsten sygelig perfektionistisk og havde svært ved at indrømme sine fejl. Med alle sine hemmelige filer og overvågninger havde han mange politikere i sin hule hånd, og frygten for en konfrontation med J. Edgar Hoover var for stor til, at nogen turde risikere den. 97 Det blev, efter Hoovers død, afsløret, at han holdt filer på omkring 164 politikere gemt i sit private kontor ude af FBI s officielle filsystem. 98 Hoovers strenge linje kom også til udtryk i hans valg af medarbejdere. Selv om han gav udtryk for, at han ikke var interesseret i en mands politiske holdning, var dette ikke sandt, og en kilde fortæller: recruits were heavily indoctrinated in radical 94 FBI c 95 Se bilag 96 Summers, Anthony, 1993, side Summers, Anthony, 1993, side Caute, David, 1978, side 113 Side 31 af 97 right-wing propaganda 99. Dette blev blandt andet eksemplificeret på FBI National Academy, hvor de nye rekrutter lærte, at: Basic Security was incompatible not only with socialism but also with pseudo liberalism that is, liberalism and with materialism of any sort that denied the existence of God, soul and immortality Hoover og præsidenterne Da Truman kom til magten i 1945, blev der lagt en anden tone overfor FBI og specielt overfor Hoover. Truman udtrykte i et memo til sig selv, hvordan FBI var på vej i retning af at blive et amerikansk Gestapo, og at der skulle mere samarbejde mellem FBI og regeringen til for at forhindre denne udvikling. FBI skulle have de samme beføjelser, som de havde haft før krigens udbrud. 101 Truman holdt fast i, at det kunne være farligt at give Hoover og FBI for mange beføjelser, men gav alligevel FBI ansvaret for at lede de undersøgelser, der fulgte med loyalitetsprogrammerne. Med vedtagelsen af Atomic Energy Act i 1946 fik FBI: responsibility for determining the loyalty of individuals ( ) having access to restricted Atomic Energy data. Later, executive orders from both Presidents Truman and Eisenhower gave the FBI responsibility for investigating allegations of disloyalty among federal employees. 102 Men Truman var ligesom så mange præsidenter og politikere før ham magtesløs overfor Hoover. Det, at Hoover slog hårdt ned på det farlige, gjorde ham populær, 99 Summers, Anthony, 1993, side Caute, David, 1978, side Summers, Anthony, 1993, side FBI d Side 32 af 97

19 og sagen om Rosenberg viste befolkningen, at der rent faktisk var brug for nogen til at tage sig af kommunisterne. I efterkrigstiden og under den kolde krig hjalp Hoover og FBI indirekte med at videregive informationer om kommunister til blandt andet HUAC og også senator Joseph McCarthy. 103 Hoover kunne godt lide McCarthy, der med sin fortid som ansat i den amerikanske marine var et godt forbillede for amerikanerne med sunde amerikanske værdier, og i løbet af McCarthys karriere blev Hoover og han nære venner. 104 Da McCarthy stod overfor Senatets fordømmelse, viste Hoovers venskab med McCarthy sig dog kun at være af personlig karakter, og han holdt sig fra at støtte McCarthy offentligt og overfor præsidenten. I midten af 1950 erne startede Hoover COINTELPRO, counterintelligence program, der skulle miskreditere radikale grupper og opløse dem indefra, og man begyndte med kommunistpartiet. 105 Disse programmer gik uden præsidentens og justitsministerens godkendelse på tværs af loven i forbindelse med aflytninger og blev på sin vis et eksempel på, hvordan Hoover gik udenom lovgivningen og dermed udnyttede sin magtfulde position som chef for FBI. 106 Eisenhowers indstilling overfor Hoover var en anden end Trumans, og på trods af hver deres syn på McCarthy og dennes metoder, tildelte Eisenhower Hoover the ational Security Medal, og Eisenhower fik (måske til gengæld) Gold Badge of Honorary Membership of the FBI den første nogensinde givet Dijk, Ruud van, 2008, side Caute, David, 1978, side Dijk, Ruud van, 2008, side Select Committee to Study Governmental Operations, Summers, Anthony, 1993, side 183 Side 33 af 97 Hoover var altså ikke den, der trådte frem og ledte antikommunisterne i kampen mod den kommunistiske trussel, men blev i højere grad bagmanden, der, via sin højtstående post i FBI, fik stor betydning for udbredelsen af antikommunismen internt i FBI og statsadministrationen og herfra også indirekte ud til resten af befolkningen. Derfor vækkede det også ekstra stor opmærksomhed, da Hover den 26. marts 1947 trådte frem foran HUAC og afgav sit syn på den kommunistiske trussel. 108 Ligesom McCarthy gjorde ved sin tale i Wheeling et par år senere, fremstillede Hoover også kommunisterne som landsforrædere og the people who infiltrate and corrupt various spheres of American life. 109 Som chef for FBI blev Hoovers udsagn tillagt stor betydning, og uddrag af talen blev publiceret vidt og bredt, både internt i statsadministrationen og ud til offentligheden. 110 Hoover var helt sikkert tydeligt overbevist om, at kommunismen var af det onde. Han fastholdt sit antikommunistiske synspunkt gennem hele sin karriere, som forsatte i lang tid efter antikommunismens storhedstid Truman USA s 33. præsident, Harry S. Truman, besad præsidentembedet fra , en periode af stor historisk betydning. Truman var således manden bag den endelige beslutning om at bruge atombomben mod Japan i Herudover var det også i hans regeringsperiode, at den Kolde Krig tog sin begyndelse, hvilket havde stor betydning for den indenrigspolitik Truman førte. Da Truman kom til magten, var der allerede antikommunistisk lovgivning i USA, men der havde ikke været vilje hos de tidligere magthavere til at bruge den. 111 Med antikommunistiske love skal her forstås lovgivning, der omhandler straf for at opfordre til at vælte den amerikanske regering med vold. Denne lovgivning indbefatter 108 Schrecker, Ellen, 1994, side Schrecker, Ellen, 1994, side Schrecker, Ellen, 1994, side Caute, David, 1978, side 25 Side 34 af 97

20 blandt andet Smith Act of , der i 1949 blev anvendt til at dømme 11 af CPU- SA s topfolk. 113 Truman var demokrat, og man kunne derfor være tilbøjelig til at tro, at han ville føre en mere liberal politik end republikanerne med hensyn til politiske tiltag mod kommunister. Dette var imidlertid ikke tilfældet, for selv om Truman i flere tilfælde forholdt sig stærkt kritisk til antikommunismen, bidrog han også selv til dens udbredelse og legitimering. En af årsagerne hertil skal findes i den politiske situation i USA. Både republikanere og konservative demokrater søgte at presse Truman til at anlægge en antikommunistisk linje og beskyldte Truman-regeringen for ikke at være hård nok mod kommunisterne. 114 Fra 1947 havde republikanerne flertallet i Kongressen, hvilket for Truman betød, at han blev underkendt, når han nedlagde veto, og at hans lovforslag blev blokeret. 115 Republikanerne havde i flere tilfælde succes med at bruge antikommunismen som et våben i den politiske debat, 116 ikke mindst på grund af optrapningen af den Kolde Krig, 117 og deres pres på Truman gjorde, at han i 1947 godkendte Executive Order 9835, 118 der gjorde det tidligere midlertidige loyalitetsprogram fra 1946 permanent. Med dette var det muligt at fyre statsansatte på grundlag af velbegrundet tvivl om personens loyalitet over for USA. Trumans loyalitetsprogram var nu iværksat, og sammen med dette kom den såkaldte Attorney General s List. Denne liste blev fremstillet af Attorney General 119 Tom Clark og hans medarbejdere i Justitsministeriet og indeholdt organisationer, der mistænktes for at være illoyale over for den amerikanske stat. Justitsministeriet holdt kriterierne for denne mistænkeliggørelse hemmelig, og det var ikke muligt for organisa- 112 Også kaldet Alien Registration Act of 1940; Se bilag 113 Dijk, Rud van, 2008, side Caute, David,1978, side Caute, David, 1978, side Caute, David, 1978, side Blandt andet på grund af Stalins udtalelse i 1946 om den uundgåelige konflikt mellem kommunisme og kapitalisme (Wiecek, William M., 2001, side 416) 118 Caute, David, 1978, side Attorney General svarer mere eller mindre til en justitsminister Side 35 af 97 tionerne at forsvare sig over for mistænkeliggørelsen. 120 Truman-regeringen havde med Executive Order 9835 dermed lagt grundlaget for mccarthyismen. 121 Den antikommunistiske lovgivning blev yderligere skærpet, da Truman i 1951 udstedte Executive Order Herefter var det op til den statsansatte at bevise sin uskyld, hvis han blev anklaget. 122 Som nævnt var Truman på trods af ovenstående også kritisk over for antikommunismen, mere præcist republikanernes antikommunisme. I 1948 beskyldte han således republikanerne for having recklessly cast a cloud of suspicion over the most loyal civil service in the world, 123 og Truman skrev ligeledes til foreningen Veterans of Foreign Wars, hvordan All this howl about organizations a fellow belongs to gives me a pain in the neck, 124 hvilket kan synes besynderligt, taget i betragtning af Trumans godkendelse af tilblivelsen af Attorney General s list. Desuden sørgede Truman flere gange for, at hans ministerier ikke udleverede deres udarbejdede loyalitetsdokumenter til forskellige komiteer under Senatet. 125 Harry Trumans politik over for kommunisterne i USA var således noget tvetydig og præget af det politiske spil. Loyalitetsprogrammet var, har Truman senere indrømmet, først og fremmest tiltænkt som et middel til at stjæle billedet fra republikanerne. 126 Endvidere stolede Truman ikke på J. Edgar Hoovers og FBI s alarmerende rapporter om kommunistisk infiltration af regeringen. 127 Historikeren Ellen Schrecker går så langt som til at sige, at Truman var overbevist om, at frygten for kommunistiske spioner i den amerikanske regering var ubegrundet. 128 Ud fra denne betragtning var 120 Schrecker, Ellen, 2004, side Caute, David, 1978, side Det bør nævnes, at forholdet mellem Sovjetunionen og USA var blevet forværret pga. Korea-krigen, at Alger Hiss var blevet dømt for mened samt at Rosenberg-parret var under anklage på dette tidspunkt 123 Caute, David, 1978, side Caute, David, 1978, side Caute, David, 1978, side Caute, David, 1978, side Andrew, Christopher, 1995, side Schrecker, Ellen, 2004, side Side 36 af 97