Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Børne- og Uddannelsesudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 09. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:15 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Aflastningsophold til børn og unge med handicap Brugerundersøgelse i Sundhedstjenesten Evaluering af sommeråbent i Tetriz Flytning af Legeteket Status på tosprogede elevers udbytte af undervisningen - orientering Status på forsøgsordningen med morgenmadsordning på skolerne Status på opfølgning på Fremtidens Folkeskole og Inklusion orientering Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Meddelelser Eventuelt...33 Bilagsliste...34

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsordenen godkendt. Administrationen foreslog at udsætte punkt 7 til næste møde.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9748 Byrådet Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Bilag_2_Styringsaftale_2015 Bilag_1_Styringsaftale_2015 Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 11. juni 2014 drøftet forslaget til Syringsaftale for det specialiserede socialområde og anbefaler aftalen til godkendelse i kommunerne. Styringsaftale med bilag forelægges nu. Konsulent Elsa Unden Hende, Center for Særlig Social Indsats, samt økonomiske konsulenter Steen Blicher og Lone Skov, Center for Økonomi og Styring, deltager under punktet på Socialudvalgets møde den 2. september. Retsgrundlag Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013) Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 381 af ) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den Sociale Rammeaftale består af en: Udviklingsstrategi, som skal sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Byrådet godkendte den 26. maj 2014 Udviklingsstrategien for Styringsaftale, som lægger rammerne for en kapacitets- og prisudvikling. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af Den Sociale Rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Denne Rammeaftale vedrører kun Region Hovedstaden, idet hver region har sin egen rammeaftale. Lovgrundlaget er det samme, men rammeaftalerne er forskellige fra region til region. Den første halvdel af styringsaftalen beskæftiger sig med takstmodellen og prisstruktur. Der er gennem årene udarbejdet en takstmodel, hvor grundprincippet er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. Der skal være en klar skelnen mellem de forskellige omkostningselementer, som så er medvirkende til at angive retningslinjer for takstberegningen.

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 Nye elementer i Styringsaftalen for 2015 er: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Såfremt kommunerne godkender Styringsaftalen vil det betyde, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus 1 % i forhold til prisniveauet i Igangsætning af forskellige tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v.. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styring af det specialiserede område. Mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering. Den anden halvdel af Styringsaftalen beskæftiger sig med principper for samarbejde, procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud, børnehuse og socialtilsyn. Der er et stort ønske om at fastholde fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor der i 2013 har været gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. KKR Hovedstaden opfordrer derfor kommuner og region til at arbejde systematisk med bl.a.: Styringsmæssige tiltag som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, systematisk opfølgning af sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder Fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling og omlægning af tilbud med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling Målrettet anvendelse af differentierede takser, velfærdsteknologi samt dokumentation af effekterne fra driftsherrens side. For at kunne understøtte ovenstående samt den flerårige strategi for takstudviklingen har KKR Hovedstaden godkendt, at der nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe til gennemførsel og opfølgning på aftaler og tiltag i perioden 2014 til Desuden skal der nedsættes en permanent takstanalysegruppe, som skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. I styringsaftalen for 2015 er der ingen ændringer inden for frister for: Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Opfølgningsmekanismer for borgernes placering i takstgrupper Etablering og lukning af tilbud og pladser Der er dog en præcisering af, at driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten re-stabiliseret.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 Nyt i anden del af Styringsaftalen er: Der er fremsat lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2014, hvorefter en kommunalbestyrelse kun én gang i hver valgperiode vil kunne overtage regionale tilbud beliggende i kommunen I forhold til Børnehuset og Socialtilsynet skal kommuner og region minimum en gang årligt drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år. Dette vil fremadrettet finde sted i 3. kvartal i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. I Helsingør Kommune inddrager vi aktivt de forskellige aftaler fra Den Sociale Rammeaftale; vi har således i forhold til en anden kommune i Regionen fastholdt aftalerne om opsigelsesvarsler, herunder også ved dødsfald. I øjeblikket har vi drøftelser med en kommune, som på grund af underskud i et botilbud har hævet taksen og samtidig lagt det sammen med et andet botilbud. Prisstrukturen er uigennemsigtig, varslingsreglerne ikke overholdt, og det er ikke klart, hvornår taksten er restabiliseret. Dette har medført en præcisering i selve aftaleteksten. Desuden var der for et par år siden en sag med en kommune fra en anden region, hvor man ønskede at Helsingør Kommune skulle være med til at dække et underskud på et tilbud, som Helsingør Kommune havde benyttet det var nemlig en mulighed i den Rammeaftale, som gjaldt i den Region. Dette medførte ligeledes en præcisering i aftaleteksten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personale. Kommunikation/Høring Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. september 2014 Socialudvalget den 2. september 2014 Økonomiudvalget den 15. september 2014 Byrådet den 22. september 2014 Handicaprådet den 15. september 2014 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Styringsaftalen godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17620 Børne- og Uddannelsesudvalget Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede på sit møde den 11. august 2014 Forslag til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Politikken er efterfølgende blevet gennemarbejdet på baggrund af udvalgets bemærkninger på mødet, og foreligger nu i en tilrettet version. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for Børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter Vision 2020, herunder overskrifterne Familier og Tidlig indsats. Dette er der redegjort nærmere for i Forslag til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Sagsfremstilling På baggrund af Børne- og Uddannelsesudvalgets kommentarer til udkast til ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik på udvalgsmødet den 11. august 2014, har projektgruppen indarbejdet de ønskede ændringer. Der er ændret i teksten under flere af punkterne i politikken, tilføjet et nyt afsnit Trivsel, sundhed, bevægelse og der er skrevet en tekst til formandens Afrunding. Det som er rettet og tilføjet er markeret med rødt, alt andet er uændret. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Projektgruppen foreslår. at politikken i sin tilrettede form sendes til høring i Handicaprådet, Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds- Idræts- og Fritidsudvalget og til drøftelse og orientering i A-MED og C-MED i henholdsvis Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, 1. at den tilrettede politik godkendes.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget 2. at politikken sendes i høring. Mødedato Side 7 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt.

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Aflastningsophold til børn og unge med handicap Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17912 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Handicaprådet behandlede på sit møde den 16. juni 2014 sagen Opfølgning omkring aflastning. Baggrunden for sagsbehandlingen var, at LEV Helsingør i februar 2014 rettede henvendelse til Børne- og Uddannelsesudvalget på baggrund af en lille forældregruppes oplevelser af, at mulighederne for akut aflastning på Margueritten var blevet alvorligt indskrænket. Henvendelsen blev også rettet til Handicaprådet med opfordring til, at sagen skulle drøftes på et møde med deltagelse af en relevant medarbejder fra administrationen, der kunne give en orientering om sagens indhold og forløb. På mødet den 16. juni drøftede Handicaprådet spørgsmålet. Det fremgår af referatet: På den baggrund opfordrer handicaprådet Børne- og Uddannelsesudvalget til, at udarbejde et politisk godkendt serviceniveau i forbindelse med bevilling af aflastning, som et sikre, at der udarbejdes klare aftaler med leverandører af aflastning. Handicaprådet skal anmode om en tilbagemelding. Retsgrundlag Servicelovens 84, stk. 1, jf. 44. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling Handicaprådet opfordrer Børne- og Uddannelsesudvalget til, at udarbejde et politisk godkendt serviceniveau i forbindelse med bevilling af aflastning, som et sikre, at der udarbejdes klare aftaler med leverandører af aflastning. Som udgangspunkt skal det nævnes, at Helsingør Kommune pr. juni 2014 benyttede følgende aflastningstilbud til 52 børn og unge: Granbohus ( 84 og ): 39 børn Geelsgårdskolen ( 84): 1 barn Opholdsstedet Weekendklubben ( 84): 2 børn Margueritten ( 84): 2 børn Opholdsstedet Fonden Søhus ( 84): 1. barn Den selvejende institution Fjordhus ( 84) 1. barn Opholdsstedet Klub Camille ( 84 og ) 2 børn Skovlyst (52.3.5): 1 barn Aflastningsfamilier ( 84): 3 børn Det er undersøgt, hvad de 2 familier bosiddende i Helsingør Kommune, som var medunderskrivere af henvendelsen vedrørende aflastning på Margueritten har valgt efterfølgende. Den ene familie har valgt fortsat at anvende Margueritten, mens den anden familie har valgt fremadrettet at anvende Geelsskovskolen. 1. Serviceniveau i Helsingør Kommune

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 9 Det fremgår af Serviceniveau budget område 517, Aflastningsordning Sel. 53, stk. 3, nr. 5 ; Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen : Aflastning; Støtte i opdragelsen; Optræning af Barnet; Støtte til fritidsaktiviteter; Rollemodel som familie. Endvidere fremgår det, at serviceniveauet er max 80 aflastningsdøgn om året. Der kan dog i visse tilfælde dispenseres. Der er således udarbejdet et politisk godkendt serviceniveau i forbindelse med bevilling af aflastning. Der er endvidere udarbejdet en kontrakt mellem aflastningsstederne og Helsingør Kommune for hvert enkelt barn. 2. Serviceniveau i andre kommuner Der er taget kontakt til omkringliggende kommuner med henblik på at få et billede af, hvilken praksis de har vedrørende aflastning: 2.1. Gribskov Kommune Gribskov Kommune har udarbejdet et serviceniveau for aflastning. Men det fremgår ikke, hvor mange aflastningsdøgn der kan bevilges og der er ikke indgået mere konkrete aftaler med aflastningsstederne. Holdningen er, at der ikke er tale om behandling men om pasning/aflastning Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune oplyser, at deres serviceniveau på døgnaflastning ligger på 20, 40 eller 60 døgn. Der er tale om vejledende standarder, hvor der sjældent gives 20 døgn, og 60 døgn gives kun til de allermest dårlige/plejekrævende/pædagogisk krævende børn. De fleste får 40 døgn (inkl. 1 uges ferie). Fredensborg Kommune anvender primært Granbohus og henviser til stedets hjemmeside om tilbud og indhold. Der er således ikke udarbejdet mere konkrete aftaler Hillerød Kommune Hillerød Kommune har udarbejdet standarder for aflastning, som er ved at blive revideret. Der er ikke indgået mere konkrete aftaler med aflastningsstederne. 3. Sammenfatning Det fremgår af ovenstående, at det ene forældrepar som var medunderskrivere på henvendelsen vedrørene ændringer i tilbud om aflastningsophold på Margueritten, har valgt forsat at benytte stedet. Det andet forældrepar har valgt at benytte et andet aflastningstilbud. Helsingør Kommune har jf. ovenstående et politisk besluttet serviceniveau vedrørende aflastningsophold. Der er endvidere udarbejdet kontrakter mellem Helsingør Kommune og aflastningsstederne for alle børn og unge, som benytter disse. Det vurderes, at mere specifikke kontrakter om indhold af og vilkår for aflastning ikke ville kunne hindre de ændringer i aflastningsophold. Det begrundes med, at en kontrakt altid kan opsiges, hvis der skal ske ændringer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Handicaprådet skal orienteres om Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller,

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 at det gældende serviceniveau for aflastning og de gældende aftaler med aflastningsstederne fastholdes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Udvalget sender en anmodning og forespørgsel til Regionen om mulighed for at etablere akut aflastning for familier, der er bevilget aflastningspladser.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Brugerundersøgelse i Sundhedstjenesten Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17970 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag. Baggrundsmateriale og resultater af undersøgelsen. Indledning/Baggrund Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har besluttet at igangsætte en undersøgelse blandt Sundhedstjenestens brugere. Undersøgelsens metodemæssige ramme har d været til orientering i udvalget, hvor indstillingen om følgende metode og undersøgelsesdesign blev godkendt. 1. Metodevalg For at få en indsigt i borgernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud, har den mest velegnede fremgangsmåde været en interviewundersøgelse. 2. Undersøgelsesdesignets tre faser 1. Indkredsning af brugerundersøgelsens fokusområder i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i Sundhedstjenesten, samt den projektansvarlige konsulent. Forberedelse af spørgeguides. Kontakt til interviewpersoner. Etablering af interviewaftaler. 2. Gennemførelse af interviews med familier. 3. Opsamling og formidling af undersøgelsens hovedresultater. Denne sag er en orientering til Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer om hovedresultaterne i brugerundersøgelsen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Sagsfremstilling Hvordan ser og forstår spædbørnsfamilier i Helsingør Kommune, ifølge brugerundersøgelsen, den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som sundhedstjenesten tilbyder familierne? Ifølge interviewundersøgelsen kan der udledes, at familierne generelt er meget glade for, at sundhedsplejersken kommer hurtigt på besøg. 10 ud af 12 svarer nej til spørgsmålet Er der noget du kunne have tænkt dig anderledes i forhold til det første besøg? I forhold til den generelle oplevelse, af det antal besøg familierne har modtaget, er 11 ud af 12 tilfredse med det antal besøg de har fået. 7 ud af 12 er tilfredse med intervallet mellem besøgene. 3 ud af 12 nævner, at de synes, der går for lang tid imellem besøgene, når børnene er omkring 4-6 måneders alderen. Som en mor udtrykker det, så er det måske lidt upraktisk, at man begynder at snakke om grød i 4 måneders alderen og så siger, for øvrigt så skal man vente i to måneder Så har man glemt alt om det. Flere bemærker dog, at de oplever, at de

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 nemt kan kontakte sundhedsplejersken telefonisk, hvis der er brug for det. Denne oplevelse af, at man nemt kan kontakte sundhedsplejersken, hvis der er noget, kan være af afgørende betydning for graden af tilfredshed med intervallet imellem besøgene. Generelt kan det udledes, at i mellem hjemmebesøgene foretrækker familierne at kommunikere med sundhedsplejersken over telefonen fremfor via Sundhedsvejen.dk. Den umiddelbare holdning til Sundhedsvejen.dk er, at den er besværlig at logge på, men at informationerne, som findes inde på Sundhedsvejen.dk, er i orden. I forhold til screeningsbesøgene for efterfødselsreaktion er der højere grad af tilfredshed med screeningsbesøget, hvis screeningen foregår, som en naturlig del af besøget i løbet af samtalen, og ikke ved hjælp af et screeningsskema. Samtlige mødre er glade for, at sundhedsplejersken kommer og tjekker, om barnet har det godt. 11 ud af 12 mødre understreger, at besøgene giver dem en følelse af øget tryghed. Ingen af mødrene synes, at besøgene opleves som kontrolbesøg. Der er bred enighed om, at sundhedsplejerskerne er fagligt kompetente, og samtlige 12 adspurgte er enige om, at sundhedsplejersken er nem at snakke med og nem at forstå. I forhold til familiernes generelle oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken er 8 ud af 12 meget tilfredse med den støtte og vejledning, sundhedsplejersken yder. To af mødrene nævner, at de meget gerne ville modtage et graviditetsbesøg inden fødslen. Ud af de 12 adspurgte mødre svarede 10 ja til, at de er med i en mødregruppe. Generelt bliver der sat megen pris på mødregrupperne. Flere af mødrene nævner, at de lægger vægt på, at fordelingen af førstegangsmødre og flergangsmødre i gruppen er jævn, og at mødrene i gruppen bor i samme område. En af de to mødre, der ikke deltager i en mødregruppe, nævner, at hun meget gerne ville deltage, hvis der var en mødregruppe for udlændinge. For som hun selv siger: Hun har sagt til mig, at jeg skal prøve, så kommer jeg til at tale bedre dansk. Men jeg er for genert Det ville være bedre hvis der er andre udlændinge, så forstår vi hinanden, så ville de også tale ligesom mig. Ud fra brugerundersøgelsen kan det konkluderes, at brugergruppen generelt er meget tilfreds med Sundhedstjenestens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. På grundlag af undersøgelsens resultater vil Sundhedstjenesten arbejde videre med metoden for screeningsbesøgene for fødselsdepressioner, og med at gøre mere for at hjælpe familierne i gang med at anvende Barnets Journal på Sundhedsvejen.dk. Graviditetsbesøgene blev sparet væk i 2011, så indenfor den givne ramme er det ikke muligt at tilbyde graviditetsbesøg. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Evaluering af sommeråbent i Tetriz Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18227 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag: Evaluering af sommeråbent i Tetriz 2014.docx Indledning/Baggrund I 2014 har der været ekstra sommeråbent i Værestedet Tetriz. Som motivation for ansøgningen om udvidet åbningstid, oplyste vi at politiets ugerapporter i Ramadanperioden i 2013 vidnede om rolige uger og at dette især tilskrives at Værestedet Tetriz havde udvidet åbningstid i hele Ramadanen i I 2014 lå Ramadanen i perioden 27/7-25/8. Sommeren 2013 var en succes og på baggrund af evalueringen samt refleksioner fra beboere i Nøjsomhed og samarbejdspartnere må vi konstatere, at vi mødte tilsvarende udfordringer i 2014 som i 2013, da størstedelen af familierne ikke rejser i Ramadanen. Det medvirkede til at mange unge på lige fod med sidste år, havde meget fritid i en periode, hvor spise- og døgnrytmen er en stor udfordring for alle muslimer. Vi er blevet opfordret af mange til at gentage sommeråbningen i Tetriz, ligesom personale og boligsociale medarbejdere har rost indsatsen og aktiviteterne. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker I relation til kommunens vision 2020 om stigende investeringer i tidlig indsats og forebyggelse, er det intentionen med sommeråbent i Tetriz, at skab ro og tryghed i Boligområdet Nøjsomhed og nærområderne. Sagsfremstilling Tetriz havde åbent alle ugens dage fra kl 18:00 til 01:00 og der var altid mindst tre medarbejdere på arbejde.teamleder Samer Zaazou var dagligt på arbejde fra ca. 15:00 til 02:00 plus opkald o.lign. om formiddagen. De fleste dage var fremmødet et sted mellem 60 og 70 unge. Hovedeparten fra Nøjsomhed, men også unge fra andre dele af Helsingør. Antallet af unge dækker over en stor og dominerende gruppe af unge fra Nøjsomhed. Den omstændighed at Tetriz var åben betød, at vi kunne samle de unge ét sted, sådan at vi dermed undgik uro forskellige steder i byen. Åbningstiden affødte samtidigt mulighed for konstruktiv dialog og aktivering af de mange unge. Vi har modtaget positive tilkendegivelser fra samarbejdspartnere, herunder Boliggården og Politiet. Der tilgik også en bebeoerklage fra enkelte beboere fra Nøjsomhed, da åbningstiden efter deres mening affødte uro i de sene aftentimer ud for blok 2 (forsiden af Tetriz). SSPK leder, Richo Jensen følger op med en dialog herom med afd. bestyrelsen. I sagens anledning henvises til særskilt evaluering af perioden udfærdiget af SSPK leder Richo Jensen, Teamleder Tetriz Samer Zaazou og pædagogiks konsulent Mikkel Müller. Økonomi/Personaleforhold Orienteringssagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold, men der er indgivet budgetønske vedr om sommeråbent i Tetriz. Kommunikation/Høring

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 14 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation og høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Flytning af Legeteket Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18644 Børne- og Uddannelsesudvalget Legetekets folder Indledning/Baggrund I forbindelse med Byrådets behandling af punktet Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24. juni 2014 blev det besluttet at nednormere Børnehuset Snekkersten, og at den bageste bygning lukkes pr. 31.oktober Forslag til fremtidig placering af Legeteket fremlægges hermed til til politisk behandling. Retsgrundlag Der er ingen krav til et Legetek i Dagtilbudsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 og målet om tidlig indsats. Sagsfremstilling Legeteket har d.d. til huse i Børnehuset Snekkersten i den bageste bygning, som nedlægges pr. 31. oktober Indenfor Legetekets økonomiske og organisatoriske ramme er der to legestuer udover Legetekets legestue. Legesturerne afholdes henholdsvis på Espergærde Bibliotek 2 gange om ugen i 2 timer og på Kulturværftet 1 gang om ugen i 2 timer, samt legestuen i Legeteket som afholdes 2 gange om ugen. De er planlagt således, at der er legestue alle ugens dage. Legetekets brugere/lånere er: Støttepædagoger Sprogstøttepædagoger Sundhedsplejersker Forældre Fysioterapeuter og Jordkloden Jordkloden har haft lokaler i Børnehuset Globus siden foråret 2013, og Sprogstøtte-korpset flytter til Børnehuset Globus efter institutionens nedlæggelse pr. 31. august 2014, så det vil give gode udviklingsmuligheder i forhold til en sammenhængende tidlig indsats, at Legeteket også indrettes i lokalerne på Sydvej 15. Det foreslås, at Legeteket organiseres under lederen af Sprogstøttekorpset, som også er leder af Jordkloden, for derved at kunne anvende ressourcerne optimalt og udvikle Legeteket, så det anvendes af endnu flere brugere/lånere. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kr. i 2015 til Legeteket til personale og materialer. I 2014 er der endvidere afsat kr. til legestueaktiviteten, men dette beløb er i 2015 og fremover en del af udmøntningssagen for besparelsen fra sidste års budgetforhandlinger. Der må påregnes nogle udgifter i forbindelse med flytning og indretning af Legeteket i

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 Børnehuset Globus lokaler på Sydvej 15. Huslejeudgifter, el, vand, varme m.m. overføres fra Børnehuset Globus budget til Sprogstøttekorpset. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation og høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Legeteket overflyttes fra Børnehuset Snekkersten til lokalerne Sydvej 15 (tidligere Børnehuset Globus). 2. at Legeteket udvikles og organiseres under lederen af Sprogstøttekorpset. 3. at Legetekets budget overføres til Sprogstøttekorpsets budget. 4. at huslejeudgifter, el, vand, varme m.m. fra Børnehuset Globus budget overføres til Sprogstøttekorpsets budget. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde.

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på tosprogede elevers udbytte af undervisningen - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10713 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Gruppe A (Socialdemokratiet) har ønsket at drøfte tosprogede elevers udbytte af undervisningen, og det blev aftalt, at Center for Dagtilbud og Skoler på junimødet giver en status for arbejdet. Retsgrundlag Folkeskoleloven Relation til vision og tværgående politikker Arbejdet med tosprogede elevers udbytte af undervisningen ligger i forlængelse af Vision 2020 om tidlig indsats. Sagsfremstilling Elever betragtes som tosprogede, når de har et andet modersmål end dansk, og når de først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt via sprogstøtte i daginstitutionen, lærer dansk. Bekendtgørelsen vedr. folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fastlægger, at elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov. I Helsingør Kommune er midlerne til tosprogsundervisningen lagt ud til skolerne, som på basis af behov tildeler eleverne timer i dansk. Denne udlægning er sket efter flere års forberedelse, hvor lærere og børnehaveklasseledere er blevet efteruddannet i linjefag i dansk som andetsprog, og der er indført vej-ledere i dansk som andetsprog på skolerne. Sent ankomne elever, som f.eks. flygtningebørn, starter i en af kommunens modtageklasser eller i den internationale ungdomsklasse. Elever i kommunens modtageklasser undervises intensivt i dansk, og når de er sprogligt parate kommer de i en almen klasse. I Helsingør Kommune var der i skoleåret 2012/2013 i alt 947 tosprogede elever. Af de tosprogede elever modtager 45,3 % undervisning i dansk som andetsprog. Hvis man sammenholder andelen af elever der ved sidste kvalitetsrapport modtog undervisning i dansk som andetsprog med skoleåret 2012/2013, så er der tale om et fald på 9,3 %. Der er altså færre elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Midlerne til tosprogsundervisningen er udlagt til skolernes prioritering, og er ikke blevet færre, men skolerne arbejder anderledes end tidligere med i højere grad at koble indsatserne, og gøre undervisningen mere helhedsorienteret. Tabellen nedenfor viser fordelingen af de tosprogede elever på de skoler, der har flest tosprogede, og hvor stor en andel de tosprogede udgør af skolens samlede elevtal. Fordelingen af kommunens tosprogede elever på skolerne og skolernes andele af tosprogede elever: Procentdel af kommunens Tosprogede elever på skolen

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato tosprogede elever på skolen Side 18 i procent af skolens elevtal 2010/ / / /2013 Snekkersten Skole, afd. Smakkevej 13,3 13,2 12,5 13,0 Snekkersten Skole, afd. Egevænget 17,1 16,1 34,8 44,0 Helsingør Skole, afd. Gurrevej 16,2 12,9 23,1 22,0 Helsingør Skole, afd. Marienlyst 3,6 8,7 4,3 10,7 Helsingør Skole, afd. Nordvest 18,8 16,2 30,6 30,2 Espergærde Skole, afd. Mørdrup 8,9 8,7 13,8 13,8 Hovedparten af de tosprogede elever fordeler sig på 6 skoleafdelinger. Siden sidste kvalitetsrapport har afd. Marienlyst under Helsingør Skole fået 5 % flere af kommunens tosprogede elever, og afd. Gurrevej har oplevet et fald i andelen af tosprogede elever på 3,3 %. Afd. Nordvest og afd. Egevænget har begge en lidt mindre andel af kommunens tosprogede end tidligere. Der er tale om et fald for Nordvest på 2,6 %, og Egevænget på 1 %. Når fokus rettes mod, hvor stor en andel skolens tosprogede elever udgør af den samlede elevgruppe, bemærkes to ting særligt. Den første er at de tosprogede elevers andel af elevgruppen på afd. Egevænget er steget med 9,2 %, og skolens andel af kommunens tosprogede elever er faldet, kan dette tolkes som et tegn på, at der enten er startet færre etsprogede elever på skolen i de seneste to år, eller at etsprogede elever er flyttet til andre skoler. Den anden ting er, at afd. Marienlyst i dag har 6,4 % flere tosprogede elever i sin elevgruppe end ved sidste kvalitetsrapport. Centeret vurderer, at der gøres et stort stykke arbejde for at højne kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog, herunder tosprogsvejledernes indsats for at styrke elevernes udbytte i alle fag. I år ses der for første gang både en faglig fremgang i de tosprogede elevers afgangseksamener og i de årlige læseresultater. Ud over at øge antallet af sikre læsere generelt, var det også en målsætning at mindske forskellen mellem de tosprogede elevers resultater sammenlignet med de øvrige elever. Diagrammet nedenfor illustrerer, at den generelle stigning, der har været i andelen af sikre læsere i kommunen siden 10/11, også er slået igennem i forhold til de tosprogede elever.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig lidt bedre end tidligere, da deres karakterer gennemsnitligt ligger 2,6 karakterpoints under kommunesnittet. Tosprogselevernes faglighed lå ved sidste kvalitetsrapport 3,4 karakterpoint under kommunens gennemsnit, så det tyder på, at der er sket en faglig fremgang i disse elevers resultater. Da udviklingen i de tosprogede elevers faglighed er et fokusområde for handleplanen i forbindelse med sidste kvalitetsrapport, så sammenlignes der med resultaterne for sidste kvalitetsrapport. Udviklingen er vist i nedenstående diagram. Udviklingen i afgangsprøveresultaterne for elever der har modtagetundervisning i dansk som andetsprog:

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 20 Således tyder det på, at kommunens satsning på at opkvalificere indsatsen for de tosprogedes elever med efteruddannelse og etablering af vejledere på skolerne, for alvor bærer frugt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Morten Westergaard (C) var mødt som stedfortræder for Lisbeth Læssøe (C). Punktet udsat til mødet den 11. august. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Punktet udsat til mødet den 9. september. Supplerende sagsfremstilling Der fremsendes yderligere materiale til udvalget inden mødet. Bilag fremsendt med følgende supplerende sagsfremstilling: Notat om opfølgning på statistik og konkrete målinger på tosprogede elevers udbytte af undervisningen Det er afgørende at kunne dokumentere progressionen i tosprogede elevers udbytte af

21 Børne- og Uddannelsesudvalget undervisningen. Mødedato Side 21 Der er i de senere år udarbejdet en PISA etnisk for Danmark som helhed (ikke kommuneniveau). I 2004, 2007 og 2010 fik Københavns Kommune lavet en separat PISA etnisk København. Tosprogede elevers udbytte af undervisningen har været politisk fokusområde i Helsingør Kommune siden 2010, og der er arbejdet med at styrke undervisningen i dansk som andetsprog, tosprogsvejledning m.v. For at kunne vurdere, om indsatsen hjælper, vil Center for Dagtilbud og Skoler ultimo 2014 fremlægge tal for udviklingen fra år til år fra skoleåret 2010/2011 frem til og med skoleåret 2013/2014, i alt 4 skoleår. Der arbejdes også videre med metoden til måling af tosprogede elevers udbytte af undervisningen i forbindelse med de nye politiske mål for folkeskolen, herunder at bruge målemetoder i lighed med PISA etnisk undersøgelsen, hvor der bl.a. måles på det faglige niveau for hhv. elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund,så den reelle forskel i det faglige niveau kan måles. De nuværende tal for afgangseksamenerne bygger på hhv. det samlede faglige gennemsnit for alle elever i kommunen (inklusiv de tosprogede elever) og for tosprogede elever. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på forsøgsordningen med morgenmadsordning på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18373 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I budgetaftale blev der afsat midler til en forsøgsordning hvor der skal tilbydes udvidet morgenmadstilbud til alle skolelever i SFO. Morgenmadstilbuddet skal være på linje med det, der tilbydes i den eksisterende morgenpasning i SFO en. Forsøgsordningen gælder for 2014 og Børne og Uddannelsesudvalget har ønsket en status på morgenmadsordningen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker I relation til Vision 2020 ønsker vi at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Dette sker blandt andet ved at tilbyde skoler og institutioner af høj kvalitet, hvilket et morgenmadstilbud kan være med til at understøtte, og gennem tidlig indsats ved at tilbyde gode muligheder for et sundt liv. Morgenmad har en positiv betydning for børns læring, og derfor understøttes visionen om livslang læring. Sagsfremstilling Alle skoler/sfo er har givet en status på morgenmadsordningen for perioden januar 2014 frem til sommerferien Dette er en opsummering af de svar der er modtaget. SFO erne tilbyder morgenmad til alle elever i tidsrummet /7.45, på lige fod med de børn der er indmeldt i SFO. Alle SFO er inviterer til morgenmad i de samme lokaler som der er morgenåbent for SFO-børn. Kl. 7.30/7.45 påbegyndes oprydning og klargøring til skoledagen. Med lidt variation fra SFO til SFO bliver eleverne tilbudt havregryn, cornflakes, havregrød/kanelsukker, rugbrød, knækbrød, ost, smør, mælk, the. Nogle gange er der også frisk skåret frugt, friskt bagt brød og syltetøj. Informationen om morgenmadsordningen er sendt til forældrene på skole/forældreintra. Denne information er typisk sendt som personlig besked til forældrene. Og er sendt ud til forældrene én gang i forbindelse med opstart af forsøgsordningen. Én skole/sfo har desuden bedt lærerne om at informere de større elever om ordningen. Én skole/sfo lavede i begyndelsen af året en undersøgelse blandt forældrene for at få overblik over, hvor mange der ønskede at gøre brug af tilbuddet. Der var stort set ingen interesserede. Samme skole/sfo sendte i begyndelsen af dette skoleår atter en information ud til forældrene, hvilket har bevirket, at der har været et fremmøde på i alt børn på de første skoleuger. Dette er ikke registreret i fremmødestatistikken i tabellen. Nedenfor er en oversigt over hvor mange elever, som ikke er indmeldt i SFO, der har gjort

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 23 brug af morgenmadsordningen. Der er tilbagemeldinger omkring fremmødet fra 14 SFO er samt 10. klasseskolen, som også fik lov til at tilbyde morgenmadsordning. SFO Antal børn gennemsnit pr. uge Klassetrin SFO Kongevej 0 SFO Gurrevej 2 3 børn SFO Nordvest 1 2 børn 3. klassetrin SFO Byskolen 1 2 børn 3. og 4. klassetrin SFO Løntoften 0 Borupgårdskolens SFO 0 SFO Rønnebær 0 SFO Mørdråben 7 SFO Tibben 4 om dagen/20 om ugen SFO Wokken 11 Espergærde skoles SFO 0 Hellebækskolens SFO 15 Tikøb familiehus 1 2 børn 4. og 6. klassetrin Hornbæk SFO klasseskolen 0 De elever, der gør brug af morgenmadsordningen, (der hvor det er registreret) er fra 3., 4. og 6. klassetrin. Som det ses i skemaet, er det tre SFO er, der har registreret klassetrin. 6 SFO er har ikke haft elever der har gjort brug af morgenmadsordningen. 3 SFO er svarer, at der kommer 1 2 elever i gennemsnit om ugen. 1 SFO svarer, at der kommer 2 3 elever i gennemsnit om ugen. 1 SFO svarer, at der kommer 7 elever i gennemsnit om ugen. 1 SFO svarer, at der kommer 11 elever i gennemsnit om ugen. 1 SFO svarer, at der kommer 15 elever i gennemsnit om ugen. 1 SFO svarer, at der kommer 20 elever i gennemsnit om ugen. 10. klasseskolen har ikke haft nogen der har gjort brug af morgenmadsordningen. I forbindelse med statustilbagemeldingerne fra SFO ene er der indkommet nogle tanker og ideer til, hvordan der eventuelt kan udvikles på morgenmadsordningen. Det vurderes, at ideerne kan være retningsvisende for de udfordringer, der kan være i den nuværende ordning, og er derfor opmærksomhedspunkter, som fremadrettet kan indgå i udviklingen af morgenmadsordningen. Det kan ikke, på nuværende tidspunkt, vurderes, om det kan lade sig gøre at implementere de tre forslag indenfor den nuværende økonomiske ramme. Tilbagemeldingerne kan samles i tre overskrifter: 1. Der anbefales, at der sker en fysisk adskillelse således, at mellemtrin- og udskolingselever tilbydes morgenmad i andre lokaler end SFO en. 2. Udvide morgenmadsmenuen. 3. Ændring af tidspunktet, så det eventuelt ligger i skoletiden. Økonomi/Personaleforhold Der er i 2014 og 2015 afsat 2 millioner til forsøgsordningen på budgetområde 513. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på opfølgning på Fremtidens Folkeskole og Inklusion orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/12652 Børne- og Uddannelsesudvalget Lektiehjælp og faglig fordybelse - Skoleledelserne Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune og plan for Inklusion2016. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen m.v. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt de særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling Som følge af Byrådets beslutning om at sager som hovedregel orienteres skriftligt, kan Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier give følgende status til udvalgets orientering: 1. Fremtidens Folkeskole 1.1. Personalearbejdspladser Der har som tidligere orienteret været forsinkelser i levering af inventar til skolerne, og det har i flere omgange betydet forsinkelser for færdiggørelsen af personalearbejdspladser på skolerne. Det skaber en del logistiske og praktiske udfordringer for medarbejderne på skolerne. Hovedparten af inventaret er dog nu leveret, og der forventes ikke yderligere forsinkelser. Skolerne er derfor i meget varierende grad på plads med personalearbejdspladser Lektiecafé og faglig fordybelse Der har i opstartsfasen været tvivl om, hvordan man i praksis kan håndtere elevernes til og framelding til lektiecafé og faglig fordybelse. Center for Dagtilbud og Skoler har i den forbindelse været i dialog med KL for at få rådgivning til retningslinjer. Det er i den forbindelse godkendt, at skolerne kan vælge at tage udgangspunkt i, at alle elever er tilmeldt, med mindre forældrene aktivt melder eleven fra. Centeret har udarbejdet og udsendt retningslinjer for kommunens skoler, som er vedhæftet sagen til orientering.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Ny Folkeskole den nye undervisningsdag Det er svært at give en klar status på, hvordan det går med den nye skoledag i praksis ude på skolerne, for det er et meget broget billede. Der er rigtig positive meldinger om godt samarbejde mellem lærere og pædagogisk personale og børn der har fået en mere varieret og aktiv skoledag, med mere læring på nye måder. Mange meldinger om engagerede medarbejdere, der knokler på for at afprøve de nye rammer. Men der er også mange meldinger om tekniske kiks, hvor elever møder op til understøttende undervisning, og så er der ikke en medarbejder til at varetage timen. Eller skemaer, som det viser sig ikke kan følges som planlagt. Der er også et billede af, at der på flere af skolerne er medarbejdere, der har meget svært ved at håndtere den nye arbejdsdag og arbejdstid. Der er fuld opmærksomhed på disse udfordringer fra skoleledelsernes side, ligesom fællestillidsrepræsentanter og de lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter støtter op. Der er en løbende og tæt dialog mellem centeret og de faglige organisationer. Der vil uden tvivl være brug for løbende justeringer her i skolereformens første leveår. 2. Inklusion Inklusion er en udviklingsproces, som er godt i gang, men som vi sammen skal udvikle over de kommende år Forældre Gruppen, der arbejder med forældreinvolvering, er ved at lægge sidste hånd på deres arbejde. De samarbejder i øjeblikket med Kommunikationsafdelingen, om at gøre deres model læsevenlig. Der er et brev til alle forældre under udarbejdelse, hvor der orienteres om inklusion i Helsingør Kommune Overgange I september holder vi temadag for ledere i centrene Dagtilbud og Skoler samt Børn, Unge og Familier, hvor den besluttede samarbejdsform fremlægges, og de enkelte distrikter får sat konkrete handlinger på. Der er tale om overgange fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole, fra skole til klub, men også fra et dagtilbud til et andet, eller en skole til en anden Inklusionsvejlederne Inklusionsvejlederne har sammen med lederen ansvar for at få inklusion til at virke i hver enkelt enhed. Der er udarbejdet en fælles funktionsbeskrivelse, en slags ramme. P.t. pågår en mere detaljeret lokal funktionsbeskrivelse om, hvordan hver enhed vil indrette sig indenfor denne ramme. Der er stor forskel på at være inklusionsvejleder i en lille enhed som SSP, og en stor enhed som en skole, så de konkrete aftaler skal være lokale. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelser/forældre, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Direktøren indstiller, at orientering foretages.

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Skolernes ferieplan for skoleårene 2016/17 - genoptagelse af sg 14/9017 Sundhedsprofil skoleåret orientering Styrelsesvedtægt for UU-Øresund - orientering Stor forebyggelsespakke til udsatte børn og unge - orientering Dagtilbud og Skoler Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Børn, Unge og Familier 1. oktober 1. oktober 1. oktober 1. oktober Ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - genoptages efter høring Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården Skolernes implementering af Inklusion orientering Budgetrevision pr. 31. august 2014 for Børne- og Uddannelsesudvalget Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Økonomi og Styring 1. oktober 1. oktober 1. oktober 8. oktober Orientering om budget Økonomi og Styring 10. november Årsrapport UU-Øresund Dagtilbud og Skoler 10. november Indførelse af madordning til de 3-5 årige børn i dagtilbud Dagtilbud og Skoler Ny styrelsesvedtægt for folkeskolerne Dagtilbud og Skoler Ultimo 2014 Fremtidens folkeskole - mål for trivsel - Dagtilbud og Skoler Ultimo 2014

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 29 genoptagelse af sag 14/6280 (fra ) Folkeskolereformen, løbende orientering og status på Fremtidens Folkeskole Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen Halvårlig status på medarbejderes sygefravær i dagtilbud - orientering (sag 14/10622 på BU ) Dagtilbud og Skoler februar/marts Folkeskolereformen, løbende orientering og status på Fremtidens Folkeskole Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Ny sag: Tosprogede elevers udbytte af undervisning i 4 skoleår - orientering (mødet 1. december) Sag udsat: Sag 7 Flytning af Legeteket udsat til mødet 1. oktober.

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling KL s Børn & Unge Topmøde 2015 (tidligere Skolerigsdag og Børnetopmøde) Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Formanden orienterede om topmødet, der finder sted i Ålborg den januar Mødekalenderen 2015 Udvalget ønsker, at møder i 2015 holdes på mandage fra kl

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Intet.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 32 Bilagsliste 2. Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning 1. Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf (54446/14) 2. Bilag_2_Styringsaftale_2015 (54442/14) 3. Bilag_1_Styringsaftale_2015 (54440/14) 4. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf (54784/14) 3. Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 1. Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (81810/14) 5. Brugerundersøgelse i Sundhedstjenesten 1. Bilag. Baggrundsmateriale og resultater af undersøgelsen. (84593/14) 6. Evaluering af sommeråbent i Tetriz 1. Bilag: Evaluering af sommeråbent i Tetriz 2014.docx (84362/14) 7. Flytning af Legeteket 1. Legetekets folder (86280/14) 10. Status på opfølgning på Fremtidens Folkeskole og Inklusion orientering 1. Lektiehjælp og faglig fordybelse - Skoleledelserne (87399/14)

33 Bilag: 2.1. Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54446/14

34 Bilag 3 - Styringsaftale 2015 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

35 Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden SAMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I HOVEDSTADSREGIONEN I Styringsaftale i Rammeaftale 2015 indgår, som i 2014, en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der defineres som nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet omtilbuddet skal tildeles særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, jf. Udviklingsstrategieni Rammeaftalen. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force, og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. 2

36 Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden VÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. 3

37 Bilag: 2.2. Bilag_2_Styringsaftale_2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54442/14

38 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Eksempel på model til beregning af efterregulering af over-/underskud ved anvendelse af flere takstgrupper KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstgrupper i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Principper for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Vejledning til udfyldelse af model Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v. og efterreguleringen. I hver takstgruppe angives det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. I feltet "Andel af omk. Bas. Budget" anføres den pågældende takstgruppes andel af det omkostningsbaserede budget for tilbuddet. Takstgruppernes andel af det omkostningsbaserede budget kan enten beregnes ud fra en konkret fordeling eller vha. fordelingsnøgler. Der kan selvfølgelig anvendes færre eller flere takstgrupper end angivet i modellen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed tilfalder/skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) - - Beregnede omkostninger - - Indtægter fra beboere m.v. - - Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U-skud - - Budgetteret takstgrundlag ,0% Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,0% Normerede pladser - - Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år - Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,0% Normerede pladser - - Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år - Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,0% Normerede pladser - - Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år - Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,0% Normerede pladser - - Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år - Takstindtægter samlet afvigelse - 0,0% Nettoresultat - 0,0% +5 % grænse - -5 % grænse - Til efterregulering - 0,0% Tab/gevinst for driftsherre - 0,0% Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Side 1

39 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Simulering af beregning af efterregulering af over-/underskud ved anvendelse af flere takstgrupper over en 3-årig periode År 0: Merforbrug på udgiftssiden og højere belægning end budgetteret År 1: Mindreforbrug på udgiftssiden og ingen ændringer i belægning År 2: Indregning af efterregulering fra år 0 i taksten. Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Direkte omkostninger Direkte omkostninger Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v Indtægter fra beboere m.v Indtægter fra beboere m.v Samlet før efterregulering Samlet før efterregulering Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U-skud - - Efterregulering af O/U-skud - - Efterregulering af O/U-skud Budgetteret takstgrundlag ,4% Budgetteret takstgrundlag ,9% Budgetteret takstgrundlag ,0% Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Oprindeligt budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Oprindeligt budget Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Normerede pladser 8 8 Normerede pladser 8 8 Normerede pladser 8 8 Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98,0% 100% Takst pr. år Takst pr. år Takst pr. år Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse Afvigelse i procent Afvigelse i procent Oprindeligt budget Omkostningsbaseret budget Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Normerede pladser 4 4 Normerede pladser 4 4 Normerede pladser 4 4 Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98,0% 98% Takst pr. år Takst pr. år Takst pr. år Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Normerede pladser 2 2 Normerede pladser 2 2 Normerede pladser 2 2 Belægningsprocent 98% 97% Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98,0% 98% Takst pr. år Takst pr. år Takst pr. år Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Takstindtægt ,2% Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,1% Normerede pladser 2 2 Normerede pladser 2 2 Normerede pladser 2 2 Belægningsprocent 98% 110% Belægningsprocent 98% 98% Belægningsprocent 98,0% 102% Takst pr. år Takst pr. år Takst pr. år Takstindtægter samlet afvigelse ,47% Takstindtægter samlet afvigelse - 0,00% Takstindtægter samlet afvigelse ,63% Nettoresultat ,0% Nettoresultat ,9% Nettoresultat ,6% +5 % grænse % grænse % grænse % grænse % grænse % grænse Til efterregulering ,0% Til efterregulering ,9% Til efterregulering - 0,0% Tab/gevinst for driftsherre ,0% Tab/gevinst for driftsherre ,0% Tab/gevinst for driftsherre ,6% Trods den højere takstindtjening i takstgruppe 4 betyder merforbruget på de direkte udgifter, at Med et mindreforbrug på 5,9 % af det omkostningsbaserede budget og en uændret belægnings- Overbelægning i takstgruppe 4 medfører en mindre merindtjening på 1,6 %, som tilfalder diftsherre. nettoregnskabet udviser et underskud på 6,0 % af det omkostningsbaserede budget. procent udviser nettoresultatet et overskud på 5,9 %, hvilket ligger over 5 % grænsen. Dette giver en efterregulering svarende til 1,0 % af det omkostningsbaserede budget. Der er således grundag for efterregulering på 0,9 %. Endeligt regnskab Endeligt regnskab Endeligt regnskab Endeligt regnskab Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse Afvigelse Afvigelse Afvigelse Afvigelse i procent Afvigelse i procent Afvigelse i procent Afvigelse i procent Afvigelse i procent Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Side 2

40 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Eksempel på model til beregning af belægningsprocent i forbindelse med takstfastsættelse ved anvendelse af flere takstgrupper KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Nedenstående eksempel på model til beregning af belægningsprocent, når der anvendes flere takstgrupper i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af belægningsprocenten kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Ifølge styringsaftalen beregnes taksten på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i de to år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Vejledning til modellen Modellen beregner automatisk de vægtede gennemsnit for henholdsvis år 0 og år 1 fra fanebladet "Simulering". Beregningerne fremgår af formlerne. Den beregnede belægningsprocent overføres automatisk til alle fire takstgrupper. Der er i formlen indsat et loft, så belægningsprocenten maksimalt kan beregnes til 100 procent. Beregning af belægningsprocent år 3 Belægningspct. Vægtet gennemsnit år 0 101,4% Vægtet gennemsnit år 1 98,0% Gennemsnit af år 0 og 1 99,70% År 3: Indregning af beregnet belægningsprocent samt efterregulering fra år 1 i taksten. Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U-skud Budgetteret takstgrundlag ,6% Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Oprindeligt budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,3% Normerede pladser 8 8 Belægningsprocent 99,7% 100% Takst pr. år Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,7% Normerede pladser 4 4 Belægningsprocent 99,7% 98% Takst pr. år Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,7% Normerede pladser 2 2 Belægningsprocent 99,7% 98% Takst pr. år Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,3% Normerede pladser 2 2 Belægningsprocent 99,7% 100% Takst pr. år Takstindtægter samlet afvigelse ,70% Nettoresultat ,1% +5 % grænse % grænse Til efterregulering - 0,0% Tab/gevinst for driftsherre ,1% Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Side 3

41 Bilag: 2.3. Bilag_1_Styringsaftale_2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54440/14

42 KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over-/underskud ved anvendelse af enhedstakst Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Princip for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Vejledning til udfyldelse af model: Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v., efterreguleringen, det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Direkte omkostninger - Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) - - Beregnede omkostninger - Indtægter fra beboere m.v. - Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U-skud - Budgetteret takstgrundlag ,0% Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt ,0% Normerede pladser - Belægningsprocent Takst pr. år - Nettoresultat - 0,0% +5 % grænse % grænse - Til efterregulering - 0,0% Tab/gevinst for driftsherre - 0,0% Bilag 1: Model til beregning af efterregulering af over-/underskud Side 1

43 Simulering af beregning af efterregulering af over-/underskud ved anvendelse af enhedstakst over en 3-årig periode År 2: Indregning af efterregulering fra år 0 i taksten. År 0: Merforbrug på udgiftssiden og højere belægning end budgetteret År 1: Mindreforbrug på udgiftssiden og ingen ændringer i belægning Udgifter balancerer, men en lavere belægningsprocent end budgetteret Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Omkostningsbaseret budget Direkte omkostninger Direkte omkostninger Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Indirekte omkostninger (7 % af d. omk.) Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v Indtægter fra beboere m.v Indtægter fra beboere m.v Samlet før efterregulering Samlet før efterregulering Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U-skud - - Efterregulering af O/U-skud - - Efterregulering af O/U-skud Budgetteret takstgrundlag ,4% Budgetteret takstgrundlag ,9% Budgetteret takstgrundlag ,0% Oprindeligt budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Oprindeligt budget Endeligt regnskab (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse Afvigelse i procent Oprindeligt budget Endeligt regnskab Endeligt regnskab KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Takstindtægt ,0% Normerede pladser Normerede pladser Normerede pladser Belægningsprocent 98% 100% Belægningsprocent 99% 99% Belægningsprocent 99% 95% Takst pr. år Takst pr. år Takst pr. år Nettoresultat ,4% Nettoresultat ,9% Nettoresultat ,0% Afvigelse (+=underskud/ -= overskud) Afvigelse Afvigelse i procent Afvigelse i procent +5 % grænse % grænse % grænse % grænse % grænse % grænse Til efterregulering ,4% Til efterregulering ,9% Til efterregulering - 0,0% Tab/gevinst for driftsherre ,0% Tab/gevinst for driftsherre ,0% Tab/gevinst for driftsherre ,0% Trods den højere takstindtjening betyder merforbruget på de direkte udgifter, at Med et mindreforbrug på 5,9 % af det omkostningsbaserede budget og en uændret belægnings- Efterreguleringen fra år 0 indregnes i det budgetterede takstgrundlag og indgår hermed i taksten. nettoregnskabet udviser et underskud på 7,4 % af det omkostningsbaserede budget. procent udviser nettoresultatet et overskud på 5,9 %, hvilket ligger over 5 % grænsen. Udgiften til efterreguleringen er afholdt i år 0 og holdes derfor neutral på udgiftssiden. Dette giver en efterregulering svarende til 2,4 % af det omkostningsbaserede budget. Der er således grundag for efterregulering på 0,9 %. Nettoresultatet udviser således et underskud på 4,0 % som følge af de lavere takstindtægter. Da underskuddet ligger inden for 5 % grænsen er der ikke grundlag for en efterregulering. Bilag 1: Model til beregning af efterregulering af over-/underskud Side 2

44 Bilag: 2.4. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54784/14

45 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

46 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel... 4 Takstmodellens omkostningselementer... 4 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Forhøjelse af beregningsgrundlaget... 9 Særlige tilbud og ydelser... 9 Principper for samarbejde Styrings- og udviklingstiltag for Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Kommuners overtagelse af regionale tilbud Tværregional koordination af de sikrede afdelinger Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

47 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 3

48 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2015 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. I forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser har KKR Hovedstaden godkendt følgende nye tiltag, som vil blive indarbejdet i kommende analyser: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2015, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Der forventes en ny takstbekendtgørelse per 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015, der tilpasser nærværende styringsaftale til de nye takstregler. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER 4

49 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KKR Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen, indgår i kommunernes takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom at den vil lette kommunernes indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 5

50 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. 1 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte udgifter end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Udgifterne til det nye socialtilsyn skal fremover indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Som følge heraf anbefaler KL, at overheadprocenten reduceres. K29 og KKR Hovedstaden har dog besluttet at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter på 7 procent i Dette betyder, at den særlige aftale om håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen, som blev indgået af K29 for 2014, også er gældende i Således skal udgifter til socialtilsynet i 2015 ikke indregnes i de direkte omkostninger, ligesom der ikke, som følge af socialtilsynet, foretages en nedjustering af overheadprocenten i Det er muligt for driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte udgifter til socialtilsynet i Afholdte udgifter til socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke omfattet af denne særskilte efterregulering. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 1 KKR Hovedstaden har besluttet at iværksætte en nærmere afdækning af overheadprocenten, herunder udarbejdelse af principper for beregning af et fælles udgangspunkt for overheadprocenten på socialområdet. Afdækningen gennemføres af et uafhængigt revisionsfirma. 2 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den

51 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Det betyder, at: Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

52 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på 8

53 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 9

54 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 10

55 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2015 Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. For at understøtte et stort fokus på ovenstående samt på den flerårige strategi for takstudviklingen, har KKR Hovedstaden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. 11

56 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2015 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 12

57 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: 13

58 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse/byråd, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner, de regionale driftsherrer og Københavns Kommune. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 14

59 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2015 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2015 kan findes på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. 15

60 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsynet og Børnehuset finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 16

61 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2015: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på 17

62 Bilag: 3.1. Tilrettet udkast til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81810/14

63 Deltagelse for alle Sammenhængende børne- og ungepolitik i Helsingør kommune Forslag revideret efter BU-mødet d. 11. august efter BW og projektgruppemøde d. 18. august 1

64 Vi skaber de bedste rammer for, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i alle relevante fællesskaber 2

65 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indhold 3

66 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indledning...44

67 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Målgruppe...55

68 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Formål og sammenhæng med visionen...56

69 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Mål...67

70 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Om temaerne...68

71 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Tværfaglige fællesskaber...79

72 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Børne- og ungefællesskaber

73 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Helhed for børn og unge

74 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Faglig og social udvikling

75 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Trivsel, sundhed, bevægelse

76 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indsats i tide

77 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Kriminalitetsforebyggelse

78 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb

79 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Børn og unge et fælles ansvar

80 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Sammenhæng med kommunens øvrige politikker

81 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Afrunding

82 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb

83 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge Beredskabsplan ved henvendelser til Familierådgivningen

84 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge - Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

85 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 23

86 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 24

87 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 25

88 Allonge Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår

89 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af byrådet og offentliggøres. Efter Servicelovens 50 a, skal der også oprettes Børnehuse i alle regioner, hvis opgave er, at kunne undersøge et barns eller en ungs forhold, når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Helsingør Kommune er knyttet til Børnehus Hovedstaden. Den enkelte enhed i kommunen der arbejder med børn og unge skal udarbejde deres egen handleplan for håndtering af følgende 3 områder: Behandling af sager om vold og seksuelle overgreb Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Nærværende kan, sammen med den enkelte enheds egne overvejelser, beslutninger, samt forebyggelsespolitik, udgøre denne handleplan. Det vil i det følgende fremgå hvilke overvejelser og beslutninger den enkelte enhed skal tilføje, for at leve op til lovens intention. Målgruppen Handleplanen er gældende for alle medarbejdere i Helsingør kommunes enheder der arbejder med børn og unge. Alle medarbejdere skal vide, hvordan man handler vedrørende mistanke om vold og overgreb mod børn. Det vil sige, at alle medarbejdere skal kende nærværende beredskabsplan. Definitioner 1 Vold er en handling eller en trussel, der intimiderer en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældre eller andre 1 Definitionerne tager afsæt i de definitioner, som SISO anvender for vold og seksuelle overgreb 27

90 omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er kendetegnet ved, at barnet ikke frivilligt indgår i handlingen. (henvisningen udeladt) Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. 2 Handleplan for sager om vold og seksuelle overgreb Graden af bekymring er anvisende for, hvordan vi skal agere. Har vi: Bekymring? Mistanke? Sikker viden? Vi anvender Børnelinealen og Seksuel Adfærdsguide til at afdække graden af bekymring 3, som findes på Kilden, https://helsingor.familiedialog.dk/resources/bornelinial.samlet.pdf Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, det skal dog overvejes nøje, hvis bekymringen går på, om det er forældrene der begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og 2 Se Straffeloven 210, 216, 222,223, 224, 230, 232, Se evt. også bilag 1 Mulige tegn og reaktioner 28

91 aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. Tværfagligt Forum samt Børnelinealens seksuelle adfærdsguide skal konsulteres. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet eller den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der samarbejdes med rådgiver fra Familierådgivningen i det afklarende forløb. Hvis tidsperspektivet tillader det, og sagens karakter taler for det, kan der søges råd og vejledning i Tværfagligt Forum. Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Hvem retter mistanken sig mod? Ved sikker viden om at et barn eller en ung bliver, eller er blevet, udsat for vold eller seksuelt overgreb, er du som medarbejder forpligtet til at underrette: Familierådgivningen tlf / udenfor Familierådgivningens åbningstid: Den Sociale Døgnvagt via Nordsjællands Politi tlf eller

92 Hvis der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb Hvis du har en mistanke, der retter sig mod forældrene, skal du drøfte og afklare din mistanke med kollegaer og din leder. Tal ikke med forældrene om det, medmindre det er nøje overvejet, tal ikke med andre, der ikke er involverede i sagen. Fasthold en normal hverdag for barnet. Vis omsorg for barnet, lyt til barnet, men udspørg ikke barnet om detaljer vedrørende det mulige overgreb. Observér og nedskriv dine observationer. Hvis din mistanke retter sig mod en kollega, kontakt din leder og kun din leder. Din leder har ansvaret for at gå videre med sagen. Leder skal rette henvendelse til Centerchefen for Dagtilbud og Skoler og i samarbejde med Center for Politik og Organisation vil det videre forløb blive koordineret. Hvis din mistanke retter sig mod et andet barn/ung eller en gruppe af børn/unge, eller hvis du direkte overrasker børnene/de unge i situationen, så spørg på en neutral måde, hvad de leger/laver. Lyt til børnene, undgå at afhøre dem. Nedskriv hændelsen, og drøft hændelsen med dine kolleger og din leder. Hvis det bliver afklaret, at der har været tale om en voldelig eller seksuel handling skal forældrene straks indkaldes til et møde, hvor de orienteres om hændelsen. Søg sparring i forhold til det videre forløb eller underretning i Familierådgivningen. Leg og aktiviteter, der vækker mistanke om et seksuelt overgreb, skal altid afstedkomme en underretning både i forhold til det barn/de børn, der er blevet udsat for overgrebet og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn/børn for overgreb. Skærpet underretningspligt Som medarbejder i enheden har du skærpet underretningspligt. Der skal indsendes en underretning, hvis du under udøvelsen af dit job får kendskab, eller grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig, hvilket vil sige, at hvis du, som medarbejder, har mistanke eller sikker viden om vold eller seksuelle overgreb, og ingen andre indsender en underretning, - så er det dig der skal gøre det! Der er altid hjælp at hente i Familierådgivningen. Underretninger Skal du skrive en underretning, skal du, som hovedregel, først drøfte sagen med din leder. I Helsingør kommune anvendes underretningsformularen, som findes på Kilden sammen med Børnelinealen, eller ved at følge dette link: https://helsingor.familiedialog.dk/resources/aktiv_pdf.familiedialog_v.1.04.pdf 30

93 Tidlig opsporing Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. 4 Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner i bilag 1 og 2 skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for. 4 Se bilag 31

94 Forebyggelsesplan I den enkelte enhed skal følgende spørgsmål drøftes og formuleres som enhedens forebyggelsesplan: (politikken indsættes her i beredskabsplanen) Har vi den nødvendige viden om børns seksualitet? Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/ unge? Er det i orden at give børn/unge kram? Kys? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn/unge? Har vi regler for hvem, der sover sammen med børn/unge og hvilke børn, der sover sammen, når vi er på tur? Hvorfor? Hvorfor ikke? Går man i bad/klæder om sammen med børn/unge? Hvilket sprog og tone anvender vi voksne indbyrdes og i forhold til børnene? Hvordan snakker vi om børns seksualitet? Hvilke ord bruger vi? Hvordan håndterer og snakker vi om det, hvis et barn har en seksuelt grænseoverskridende adfærd? Hvordan håndterer vi det, hvis vi oplever, at en voksen udviser en grænseoverskridende adfærd overfor et barn? Hvad er acceptabel påklædning her hos os? Har vi en fælles holdning til vold? Hvornår er der tale om, at forældre udøver vold mod deres barn? Hvornår har vold en karakter, hvor vi skal reagere? Kender børnene til deres rettigheder fx i forhold til fysisk afstraffelse? Hvordan introduceres nye medarbejdere til vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan vil vi sikre omsætningen af de fælles normer i praksis således, at alle her på stedet kender til de fælles normer for adfærd og omgangsformer? 32

95 Lederens ansvar Det er ledelsens ansvar, at sikre, at personalet har den nødvendige viden og handlekompetence i forhold til sager om vold og seksuelle overgreb at lytte til, og støtte personale der er berørt at sager om vold og seksuelle overgreb at bekymringssager tages op til faglig sparring i Tværfagligt Forum at sikre, at enheden har en Forebyggelsespolitik at nye medarbejdere bliver gjort bekendt med enhedens forebyggelsespolitik, og denne beredskabsplan at forældre/andre omsorgspersoner bliver gjort bekendt med enhedens forebyggelsespolitik at sikre, at der handles på både bekymring, mistanke og sikker viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn. Hvis ikke lederen handler på mistanke eller sikker viden, er det den enkelte medarbejders pligt at indsende underretning til Familierådgivningen at beredskabsplanen bliver revideret efter behov og mindst hvert 4. år 33

96 Nyttige links og oplysninger Underretninger sendes til Familierådgivningen, Helsingør Kommune, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Mail: Tlf Socialstyrelsen Viden til gavn Publikationen Kommunalt Beredskab, Vejledning til udarbejdelse af kommunalt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb finder du her: i publikationen findes henvisninger til relevant lovgivning. Videnscentret for Sociale indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) SISO s telefonrådgivning giver anonym rådgivning til alle faggrupper der arbejder med børn og unge, hvor der er en bekymring, mistanke eller viden om, at er barn bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Telefonrådgivningen henvender sig også til pårørende, forældre, og børn og unge. Børnehus Hovedstaden I alle fem regioner i Danmark er der etableret Børnehuse. I Region Hovedstaden: BØRNEHUS HOVEDSTADEN Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 København N Telefon: Børnehuset yder psykologisk krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og familie/omsorgspersoner vurderer barnets/den unges behov for lægelig undersøgelse videoafhører børn og unge op til 12 år vurderer barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling rådgiver den kommunale myndighedssagsbehandler og bistår med at udrede og undersøge barnets eller den unges behov for støtte som led i den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens

97 Børnehus SEKSUELLE Hovedstaden OVERGREB skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller FYSISKE sygehusvæsen. TEGN Småbørn Mellemstore børn De relevante Rødmen, myndigheder irritation omkring koordinerer kønsorganer, indsatsen skede- i børnehuset, Mellemstore så barnet børn vil eller udvise den de unge samme undgår fysiske at skulle gentage sin beretning om og endetarmsåbning tegn og symptomer som småbørn. overgreb flere forskellige steder. Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, Herudover: skede og endetarmsåbning Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, Det er Familierådgivningen Vaginal blødning, blødning der fra beslutter, kønsorganer hvorvidt og Børnehus hovedpine, Hovedstaden mavepine skal m.m. inddrages. endetarmsåbning Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Bilag 1 Blærebetændelse, - Mulige tegn skedekatar og reaktioner Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Blod i underbukserne VOLD Have svært ved at gå eller sidde Teenagere Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Teenagere vil udvise de samme tegn og FYSISKE TEGN PSYKISKE TEGN SOCIALE- OG ADFÆRDS- Klager over utilpashed symptomer som småbørn og mellemstore børn. Stoppe ting/objekter op i skede- og Herudover: MÆSSIGE TEGN Mærker endetarmsåbning efter slag Tristhed Tidlig seksuel aktivitet Koncentrationsvanskeligheder Brandmærker Ufrivillig vandladning, encoprese Indadvendthed Tidlig graviditet og ift. abort leg og samvær med andre Sår Revner på kroppen i mundvige, sår i munden Ensomhedsfølelse, føler Forsøg sig på at tilbageholde/skjule Leg med fx dukker, fysisk hvor udvikling vold Mærker Pådragelse efter af seksuelt overførte sygdomme anderledes illustreres kvælningsforsøg Synkebesvær, ubehag ift. Bestemte fødevarer Isolation Vanskeligheder med Brud Usædvanlig på arme kropslugt og ben, (sæd) Utryg tilknytning impulskontrol Følger kraveben ikke eller normal andre vækstkurve Mistillid til voksne Indlæringsvanskeligheder knoglebrud Dissociation Tab af kompetencer Symptomer på shaken Lav selvfølelse Udadreagerende, aggressiv PSYKISKE TEGN baby syndrom Hjælpeløshed, adfærd Småbørn Hyppige skadestuebesøg Mellemstore børn magtesløshed Følelse af frustration og vrede Psykosomatiske Humørsvingninger Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og klager Skyldfølelse, skamfølelse Hyperaktivitet, Vanskeligheder Tristhed symptomer som småbørn. med Begyndende depression hypersensitivitet kropslig Angst Herudover: kontakt, berøring Manglende identitetsfølelse Angst Søvnvanskeligheder Uforklarlig gråd, skrigeture Lav selvfølelse Svært ved at løsrive sig fra Selvdestruktiv og selvskadende Mareridt, bange for at falde i søvn Magtesløshed forældre/løsriver sig for adfærd Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Apati hurtigt Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold Ensomhedsfølelse Skyldfølelse Post Traumatisk Stress Isolation Skamfølelse Disorder (PTSD) eller afsløring heraf Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker Begyndende depression Overtilpassethed sig ind i sig selv/i en skal Indadvendthed Vanskeligheder med at Mistillid til voksne regulere følelser 35

98 Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsniveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, skære i sin krop Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. Egen krop og relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- 36

99 og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning Kilde: Socialstyrelsens publikation Kommunalt Beredskab 1. udgave, september

100 Allonge Beredskabsplan ved henvendelser til Familierådgivningen om vold og/eller seksuelle overgreb Overordnet mål: Sikring af barnet i nye og eksisterende sager Sagen forbliver hos modtagene rådgiver indtil opgaven evt. kan overdrages til Undersøgelsesteam. Inddrag Kontaktgruppen med henblik på at tjekke oplysninger i eksisterende og arkiverede sager. Indhent yderligere informationer om barnet hvis nødvendigt: - Uden samtykke jf. RSL 11c stk. 1 nr. 1 - FVL 28 stk. 2 nr.3 (og ved forebyggelse SEL 49b) - I eksisterende sager noteres særskilt, at underretningen er vurderet af anden rådgiver jf. SEL 155a stk. 1 Drøft sagen med faglig leder. Tag stilling til: 1. Er barnet i sikkerhed lige nu? 2. Vurdering af bekymringsgrad ift. Børnelinealen. 3. Er volden/overgrebet sket inden for 72 timer opmærksomhed på sikring af bevismateriale. 4. Kontakte politiet med vores bekymringsgrad evt. politianmeldelse? 5. Børnesamtale eller konkret beskrivelse af, hvad der taler imod afholdes inden 24 t. noter særskilt i journal. 6. Inddrag forældremyndighedsindehavere, hvis ikke der er mistanke til dem som krænkere. 38

101 7. Noter faglig vurdering og næste skridt i sagen. Politisamarbejde V/seksuelle overgreb sparring med Tina Breum/personfarlig afd. tlf eller leder Kenneth Støvhase V/ vold anmeldelse og sparring Susan Vangsgaard Larsen eller Gitte Pedersen Anmeldelse skal ske skriftligt. Oplys: navn, CPR-nr. og adresse på forældremyndighedsindehavere; baggrund for underretningen; barnets udvikling fagligt, socialt og personligt; samarbejdet med forældrene, barnets egne udsagn; kontaktoplysninger til rådgiver. - Udveksling af oplysninger med politi og Børnehus jf. SEL 49b SÅFREMT DER IKKE POLITIANMELDES FORTSÆT MED NÆSTE SKRIDT I SAGEN FRA BOKS NR. 2. Efter afholdt børnesamtale vurderes det, hvorvidt det er af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, at der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 på baggrund af faglig vurdering. Når det er muligt, partshøres forældermyndighedsindehaver inden der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, men i særlige tilfælde (som ved mistanke om vold og overgreb) tilsidesættes reglerne om partshøring før der træffes afgørelse. Kontakt til visitator med henblik på fordeling i Undersøgelsesteam, som overtager sagen, når det akutte arbejde er afsluttet. Såfremt der er truffet afgørelse om 50, og der er sket anmeldelse til politiet el. anden samarbejdspartner kontaktes Børnehuset (tlf.: ) jf. SEL 50a Tilbagemelding til professionel underretter om, hvorvidt der er iværksat 50 eller foranstaltning jf. SEL 155b stk

102 Såfremt mistanken retter sig mod en krænker i familien sikres barnet i samarbejde med politiet og Børnehuset. Politiet tager stilling til orientering af forældrene. Det er vigtigt, at vi giver vores faglige vurdering til kende omkring sikring af barnet, således der ikke går for lang tid inden videoafhøring. Eventuelle tiltag: - Udarbejdelse af sikkerhedsplan - Privat aftale om placering i netværket i op til tre mdr. - Anbringelse m./samtykke jf. SEL 52 stk. 3 nr. 7 - Anbringelse u./samtykke v./formandsbeslutning jf. SEL 75 - Anbringelse u./samtykke jf. SEL 58 - Børnesamtalen jf. SEL 155a stk. 2 Personale Kontakt din leder, hvis du har brug for førstehjælp fra Psykologgruppen af 1984, tlf: / , eller på Kilden-min arbejdsplads-arbejdsmiljø-krise/ulykker, hvor man også finder registreringsblanketter Mail til kontaktgruppen: BUF_kontraktgruppen_voldogovergreb Senest revideret den 14. maj

103 Allonge - Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet SSPK-organisationen Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet (allonge til sammenhængende børne- og ungepolitik jf. SEL 19,3) Marts

104 SSPK Kriminalpræventiv handlingsplan Heldigvis har de unge i Helsingør Kommune det generelt godt og opfører sig på en måde, så de svingninger der måtte være kan klares i familiens eller vennernes kreds. Det vidner Helsingør kommunes lave kriminalitetsstatistik og denne kriminalpræventive handlingsplan om. Der er dog også en gruppe unge, der har vanskeligheder med deres adfærd, kontakt og trivsel og har store vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge og i fællesskabet. Det vidner denne handlingsplan og statusoversigt også om. Derfor er det vigtigt, at der er nogen, der påtager sig at opbygge lokale netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges hverdag nogle til at koordinere et samarbejde, der skal hindre, at børn og unge kommer ud i kriminel adfærd eller misbrug af alkohol, hash og narkotika. Det vidner denne statusoversigt også om. Det er jo blandt andet for at brede arbejdet ud, at vi har et ekstra K på vores SSP-arbejde, så samarbejdet grundlæggende tager udgangspunkt indenfor områderne Social, Skole, Politi, Kultur/fritid med yderligere inddragelse af andre aktører som boligforeninger, institutioner mv. Vi må dog erkende, at uanset hvor ihærdigt vi arbejder for at skabe optimale rammer for børn og unge, så kan vi ikke rumme alle, men det lægger så meget mere pres på, at færrest muligt skal udskilles af fællesskabet. Den forebyggende indsats skal fokusere på det gode Børne- og Ungeliv. Grundlaget for dette er bl.a. andet, at børn og unge skal mødes, der hvor de er. De skal i deres mange miljøer møde de nødvendige udfordringer, så de kan gøre sig de rigtige erfaringer som udgangspunkt for et senere voksenliv. For SSPK handler det ikke kun om, at være med til at støtte samarbejdet mellem de eksisterende tiltag med børn og unge, men også at udvikle nye, og ikke mindst være gode rollemodeller, som de unge kan læne sig op af og lære af. Der bliver arbejdet på at medinddrage alle børn og unge, men der er især tæt kontakt til en gruppe unge, der ikke har kontakt til andre systemer og som har behov for hjælp og støtte i forhold til at komme ud af kriminalitet og misbrug. Der er dog også klare informations- og opdragelsesopgaver som f.eks. omkring mobning, misbrug af mobiltelefoner, digitale medier o.l. Almindelig dannelse og god opførsel er vigtig. Uanset opgave bygger dialogen mellem ung og rollemodel på tillid og positiv spejling, og der fokuseres på de unges ressourcer frem for mangler, hvorved de lærer at tage ansvar. 42

105 Siden 2004 har SSPK styregruppen ønsket at skabe et aktuelt overblik af den forebyggende indsats i Helsingør Kommune og Lokalrådet udarbejdede i 2010 en kriminalpræventiv strategi for at skabe overblik og sammenhæng gennem det strategiske, koordinerende og udførende niveau i det forebyggende, tryghedsskabende og kriminalpræventive arbejde. Lokalrådets kriminalpræventive strategi og årlige handlingsplan er nu under udvikling. SSPK handlingsplanen er således en status og et billede af de mangesidede aktiviteter heriblandt de tværfaglige indsatser der iværksættes overfor kriminalitetstruede børn og unge i Helsingør Kommune. Bjarne Pedersen, Kommunaldirektør 43

106 SSPK-organisationen SSPK funktionen ønsker med denne samordnede handlingsplan, at give et klart signal til såvel samarbejdspartnere, politikere, børn og unge samt deres forældre om, at vi målrettet vil udbrede vores tværfaglige net i det yderste led. Vi vil gøre nettet så fintmasket som muligt med så høj grad af tværfaglighed som muligt. Selv om vi ikke kan sikre, at alle børn og unge vil opnå det gode ungdomsliv, så må vi løfte opgaven i fællesskab og have det mål, at færrest mulige børn og unge skal udskilles fra fællesskabet. Fælles børn fælles ansvar. Handlingsplanen træder et spadestik dybere og giver læseren, såvel den enkelte borger som samarbejds-partneren, et overskueligt og konkret værktøj til at forstå hvordan vi i praksis i Helsingør udmønter den opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende indsats over blandt børn og unge i alderen 0-25 år. Det er samtidig et værdifuldt hjælpeværktøj til at fremme overblikket i en ny administrativ organisation med nye fagcentre og dermed nye tværfaglige netværk og kolleger. Vi har hermed en tro på at vores bidrag fortsat kan styrke indsatsen overfor ungdomskriminalitet og dermed videreføre de stolte kriminalpræventive traditioner i Helsingør Kommune - og leve op til kommunens vision om at skabe, anvende og vedligeholde et tværkommunalt forebyggelsesprogram til glæde for kommunens unge, forældre og samarbejdspartnere. SSPK handlingsplan overfor ungdomskriminalitet Lokalrådet i Helsingør udarbejder hvert år - som led i et aktivt tværkommunalt samarbejde - en særlig handleplan (virksomhedsplan) med fokusområder for samarbejdet for den kriminalitetsforebyggende indsats med lokale strategier og mål samt fastlægger aktiviteter, metoder og ressourcer til opfyldelse af strategier og mål fastlagt af Kredsrådet (Nordsjællands Politikreds). SSPK handlingsplan er omfattende og rummer alt arbejde i SSPK organisationen, men samtidig de indsatser der fremover vil være kommunens handlingsplan overfor kriminalitetstruede børn og unge, jf. intentionerne i L 166 (styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge) og servicelovens 19,3. På sigt er det meningen at kommunens handlingsplan overfor kriminalitetstruede unge udskilles til en særlig handlingsplan, men SSPK har i mange år haft denne handlingsplan i forvejen, men kaldt den log- og statusoversigt. Nærværende SSPK handlingsplan overfor ungdomskriminalitet er en 3-årig oversigt, der samler alt og dermed afløser SSPK Log- og statusoversigten. Handlingsplanen er dels en vejviser for koordination og styring af samarbejdet i de kriminalpræventive enheder i SSPK og viser sammenhængen mellem Kredsrådets og Lokalrådets prioriteringer for at styrke det kriminalitets-forebyggende samarbejde og indsatsen for at begrænse ungdomskriminalitet. 44

107 SSPK sigter mod at forbedre trivslen og fremtidsmulighederne for de børn og unge, der begår kriminalitet eller er i risiko for at begå kriminalitet. Velkommen til det tværfaglige samarbejde Richo Jensen, SSPK leder SSPK s overordnede mål for handlingsplanen overfor ungdomskriminalitet: At SSPK udarbejder operative mål og resultatkrav med afsæt i Kredsrådets (strategiske) og i Lokalrådets (koordinerende) prioriterede mål og påtager sig ansvaret for at udmønte og koordinere et samordnet forebyggelsesprogram i lokalområdet. At samarbejdet på alle niveauer er velfungerende og tilrettelagt så information, viden og idéer kommunikeres og deles frit og levende mellem samarbejdspartnerne til gavn for helheden. At der skabes helhed og sammenhæng i den tværfaglige kriminalpræventive indsats for at sikre børn og unges trivsel og for at bryde fødekæden til det kriminelle miljø. At samarbejdspartnerne på alle niveauer er bekendt med den kriminalpræventive strategi og har et godt kendskab til hinanden og hinandens arbejdsområder således, at der opleves sammenhæng mellem indsatser og kommunes vision og BUF strategikort. At samarbejdspartnerne på forskellige niveauer medinddrages i beslutningsprocesserne omkring fælles aktiviteter, så koordination opleves som en naturlig og dynamisk proces, hvor vi gør tingene sammen 45

108 SSPK s overordnede strategiske mål for handlingsplan overfor ungdomskriminalitet At den kriminalpræventive undervisning i skolerne styrkes og gøres ensartet, herunder at forældreinddragelsen på forældremøderne øges i skolerne dels via en ajourført kriminalpræventiv lærervejledning med også 6. kl. oplæg om social pejling via SSPK Teamet Borgernes generelle oplevelse af tryghed øges i det offentlige rum med fokus på udvalgte boligområder med tilknyttede helhedsplaner således, at antallet af borgere der oplever generel tryghed og trivsel i udvalgte boligområder øges i forhold til året før. Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt samarbejde på tværs af fagcentrene. Styrke en tværkommunal samordnet 18+ indsats overfor kriminalitetstruede unge og unge med særlige behov samt nedbringe kriminalitetsrecidivet for kriminelle unge og herunder motivere udsatte unge i de udvalgte boligområder til at blive tiltrukket af inkluderende fællesskaber og dermed får de samme udviklingsmuligheder som andre i kommunen særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse via et koordinerende 18+ tirsdagsmøde. Sikre tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge via børnelinealen med lokalt udarbejdede parametre med udgangspunkt i oplevet risikoadfærd med familiedialog og inklusionsfremmende aktiviteter, narrative bekymringssamtaler og LØFT. Styrke samarbejdet med idrætsforeninger via fritidspas. Særlig fokus på kriminalitetstruede i boligområdet Helsingør Syd via værestederne Tetriz (9-17 år) og Klub+ (18-25 år) og dertil knyttede relationsskabende aktiviteter. 46

109 SSPK s vision for den kriminalpræventive indsats: SSPK s overordnede mål er at skabe, anvende og vedligeholde et samordnet tværfagligt forebyggelsesprogram for børn og unge i alderen 0-25 år. Indsatsen skal ske med henblik på så tidlig indsats som muligt at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd og fremme tryghed og trivsel blandt børn og unge. SSPK virker og iværksætter generelle forebyggende projekter, undervisningsforløb og øvrige indsatser såvel over enkelte som grupper af unge med uhensigtsmæssig adfærd eller andre sociale vanskeligheder prioriteres højt. Opsøgende arbejde i alle ungemiljøer prioriteres højt såvel i de digitale sociale fællesskaber som via helhedsorienteret gadeplansindsats. På baggrund af viden om børn og unges levevilkår, livsstil og kriminalitet, udarbejdes der årligt i Lokalrådet en handlingsplan for den kriminalpræventive indsats i kommunen. Handlingsplanen beskriver målgruppen og om indsatserne har et opbyggende, forebyggende eller kriminalitetsforebyggende sigte jf. Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsesdefinitioner. SSPK i Helsingør er forebyggelse i yderste led Det er bedre at forebygge end at helbrede er en efterhånden gammel talemåde, som alle vel kan tilslutte sig. Udsagnet bliver ofte begrundet med, at det er billigere for os alle, dvs. samfundet. I det omfang forebyggelse lykkes, er det klart, at samfundet sparer ressourcer. Det er imidlertid forebyggelsens dilemma, at det er meget vanskeligt at dokumentere denne besparelse, da risikoadfærd er en kompleks størrelse, der påvirkes af mange parametre. Den økonomiske side af forebyggelse er vigtig, men absolut ikke afgørende. Det er det derimod, at man gennem forebyggelse hindrer, at personer, såvel gerningsmænd som ofre, bliver påført unødvendige lidelser i bredeste forstand. Dette ønske er naturligt og i overensstemmelse med den moral, der kendetegner et humanistisk samfund. Gennem et bæredygtigt kriminalpræventivt og socialt forebyggende arbejde kan man hindre børn og unge for mange menneskelige omkostninger, som følger af et liv med kriminalitet, sociale vanskeligheder, misbrug m.m. 47

110 SSP samrådet og SSP-kreds Nordsjælland Det synes efterhånden hævet over enhver tvivl, at forudsætningen for dynamik og udvikling i en omstillingsparat organisation nøje hænger sammen med evnen til koordination, fleksibilitet og samspil blandt de tværsektorielle samarbejdspartnere i Helsingør Kommune - såvel mellem de enkelte kommunale forvaltninger som Helsingør Politi. SSP samrådet har, som landsdækkende forening, det formål at være kontaktorgan mellem kommunens SSP-konsulenter/ledere, ved både at holde disse ajour med udviklingen på det kriminalitets- og misbrugsforebyggende område, og sikre formidling af forslag og idéer til forbedringer indenfor området. SSPK lederen har således valgt at være repræsenteret i SSP samrådet for at fremme det tværkommunale forebyggende samarbejde. Siden implementeringen af kommunalreformen og politi- og retskredsreformen i 2007 har SSP arbejdet nationalt stået over for store udfordringer. Forudsætningen for at børn og unge kan profitere af denne udvikling hænger nøje sammen med, om hvorvidt vi sammen får løst denne store omstillingsproces. Vi er på vej men målet er endnu ikke nået. Vi skal aldrig være helt tilfredse. Samarbejdsmodellen mellem SSP-Samrådet (Kreds Nordsjælland) og det Kriminalpræventive Sekretariat (DKS) i Nordsjællands Politi er udarbejdet. Samarbejdet skal bygge på respekt, ligeværdighed, dialog og tillid mellem parterne ganske som vi har praktiseret i Helsingør Kommune i mange år, men vi arbejder stadigvæk på at udvikle en praksis, så den røde tråd mellem Lokalråd og Kredsråd i dagligdagen opleves i overensstemmelse med hensigten. Arbejdsmetoderne, herunder SSPK og det opsøgende arbejde SSPK s forståelse af forebyggelse af kriminalitet tager udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor indsatser, der ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, nemlig også kan have en positiv kriminalpræventiv effekt og derfor bør tænkes med i vores samordnede forebyggelsesindsats. SSPK arbejder for at forebygge ungdomskriminalitet og skabe et tryggere lokalområde, hvor indsatserne kan planlægges ud fra forskellige tilgange med inddragelse af såvel kommunale aktører fra de faglige centre i almindelig, men også borgerne i lokalområdet - lige fra boligområderne, det frivillige foreningsliv og via skolebestyrelserne til forældrene og deres børn. Via boligforeningernes Områdesekretariat har vi en ny samarbejdspartner til at fokusere på udviklingen i boligområderne og samordne en fælles tryghedsskabende og kriminalpræventiv indsats i boligområderne. 48

111 Såvel unge som forældre skal indgå i samarbejdet, hvor kontaktforældre og trivselsambassadører skaber den værdifulde og naturlige kontakt og bindeleddet til forældrene. Alene kan vi meget, men sammen kan vi alt!! Vi arbejder både med en problemorienteret tilgang, hvor vi fokuserer på hvilke problemer, der kan løses og en ressourcebaseret tilgang, hvor vi vurderer hvilke ressourcer, et område eller en person er i besiddelse af, og som man ønsker at fremme. Det er naturligvis en overordnet model med den kompleksitet, dynamik og sammenhæng mellem de nedennævnte definitioner af forebyggelsesmodellens 4 grundbegreber: TRYGHED OPBYGNING FOREBYGGELSE KRIMINALITETSFOREBYGGELSE. Disse begreber kan samles på følgende model. Tryghed er det overordnede begreb, der er knyttet til den enkeltes oplevelse. Tryghed er en følelse af tillid til omverdenen og sin egen væren i forhold til omgivelserne, at man kan magte de risici, der er i tilværelsen og tryghed mærkes, når man har opfattelsen af, at der ikke er nogen trussel. Opbygning er indsatser, der som et grundlæggende fundament, skaber gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. (Boligsociale helhedsplaner, kvartersløft mindre hærværk og kriminalitet) Forebyggelse er en mere bred indsats, der generelt er rettet mod at hindre en uønsket tilstand. (Undervisning alle de andre gør det, Social Pejling - sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser m.v.) Kriminalitetsforebyggende indsatser sigter altså mod at undgå at en kriminel hændelse opstår. (Kampagner mod indbrud, tyverisikring, knallert og cyklist kampagner) 49

112 Knivfri.dk eksponering Gode, trygge vilk år for alle.. (kvartersløft helhedsplaner) sidegevinster Fremme samfundsforhold og forbedre vilkår på samfundseller individniveau TRYGHED Ressourcebaseret Opbygning Forebygge at et problem opstår eller forværres TRYGHED Forebyggelse Kriminalitets - forebyggelse TRYGHED Problemorienteret Anvisninger, info, hjemmeside, nabohj ælp Operation mærkning Hindre uønsket tilstand ( Risikoadfærd ) Mål/offer GM Sted Forebygge at en kriminel h ændelse opstår eller sker igen specifikke indsatser. DKR forebyggelsesmodel Vi henviser til Det kriminalpræventive Råd på hjemmesiden for yderligere information. Tværfaglige netværk kan alene i kraft af ressourcer og viden om de unge og lokale tendenser medvirke til at iværksætte nødvendige initiativer og foranstaltninger, som vil være på forkant med udviklingen blandt børn og unge. Det gælder på alle de forskellige indsatsformer, som kendetegner dette samarbejde, men særligt under begreber såsom objektiv eller subjektiv kriminalprævention eller den brede generelle forebyggelse. Endelig kan det skitseres efter en model med de tre indsatsområder, som vi i Danmark via det kriminalpræventive råd i en årrække har taget udgangspunkt i: 50

113 - Den generelle indsats (primær forebyggelse) - Den specifikke indsats (sekundær forebyggelse) - Den individorienterede indsats (recidiv forebyggelse indgribende indsats) I denne forbindelse er det ikke uvæsentligt, at indsatsen fokuserer mod at bekæmpe symptomerne eller at afdække og efterfølgende bearbejde årsagerne eller faktorerne bag forklaringen på, at nogle børn og unge får sociale, skolemæssige eller andre særlige vanskeligheder, som kan være afgørende for, om nogle påbegynder en kriminel løbebane eller et misbrug af rus- og nydelsesmidler. Der har generelt tidligere været en tendens til at rette fokus mod gerningsmanden og gerningen i bestræbelserne for at opklare forbrydelser og i mindre grad at arbejde forebyggende. Dette er nu ændret, og det kriminalpræventive arbejde opdeles nu mere i 2 hovedområder: Den objektive kriminalprævention (situationen) der sigter mod at forebygge, at personer eller ting bliver udsat for kriminalitet, ved at begrænse de situationer, der tilskynder til kriminalitet og Den subjektive kriminalprævention (personen og de sociale relationer), der retter sig mod at forebygge, at personer navnlig børn og unge bliver gerningsmænd til kriminalitet. SSPK vil herunder styrke arbejdet med de unges værdier og risikoadfærd, ved at præge deres handlingskompetence til at gøre de rette valg, og samtidig spotte de skrøbelige unge, der har særlig behov for hjælp og støtte. Uanset om der vælges primær kriminalprævention (bred indsats mennesker påvirkes til at fravælge kriminalitet), sekundær (mod gruppe eller enkeltpersoner med konstateret kriminel adfærd) - eller tertiær kriminalprævention (målrettet mod kriminelle for at forebygge yderligere kriminalitet) - så er et forudgående kendskab til de unge en forudsætning for, at vi vælger den rette metode til at hjælpe. Alle relevante samarbejdspartnere skal inddrages i arbejdet med den subjektive kriminalprævention fra starten efter en grundig interessentanalyse, og selv om initiativerne ofte startes i SSPK regi i kraft af et tidligt kendskab i skolerne etc., så er samarbejdet ligeledes vigtigt med kriminalforsorgen, boligområder, forældresamarbejde m.v. i det det handler om at reducere antallet af risikomiljøer. 51

114 Opsøgende arbejde definitioner Det opsøgende arbejde har fire kernefunktioner, som er en forudsætning for, at vores mål kan indfries. 1. Lokal forankring, hvilket betyder, at der samarbejdes omkring særlige fokusområder Hot Spot s lokalt omkring de arenaer og boligområder, der efter særlig aftale og viden har et særligt behov. 2. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling i tæt samspil med lokale og centrale aktører, hvilket betyder at vi gennem gensidig sparring med skoler, klubber, boligforeninger m.fl. efter behov, mødes i en meningsfuld dialog for at kunne handle rationelt i en samordnet indsats. 3. Direkte gadeplansarbejde i de unges arenaer i kontakt, dialog og interaktion med de unge (teamarbejde), hvilket betyder, at vi færdes, hvor de unge opholder sig. 4. Bydækkende aktiviteter af generel karakter på tværs af distrikter, hvilket betyder, at vi er til Blå Mandage, Sidste Skoledag, Haldisk eller andre arrangementer, hvor der færdes og kommer mange unge. Synlig-, tryghedsskabende- og rådgivende funktion. Opsøgende gadeplansarbejde i SSPK er et væsentligt element i udmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende forebyggende indsats i Helsingør. Den tager udgangspunkt i vores stærke tværfaglige samarbejde mellem boligforeninger, lokalpoliti, områdets skoler, klubber, forældre og frivillige foreninger med SSPK som det centrale omdrejningspunkt. Det pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvens og faste rammer som modstykke til den normløshed og forvirring, der ofte præger de kriminalitetstruede unge. Kontakt til de unge som er forankret i tillid og relation sikrer, at de mødes af en fælles og konsekvent holdning fra de mange kommunale aktører, der er involveret i indsatsen overfor de unge. Med en grundlæggende indsigt i socialpædagogiske tilgange, konfliktmægling og i de særlige udfordringer som børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk fordrer, så sikrer det opsøgende arbejde, at de unge bliver bevidstgjort om deres egne ressourcer og mulighederne i at udnytte dem. Det er målet, at de udsatte unge får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og de lokale uddannelses- og institutionstilbud gennem oplysning og vejledning om institutionsmuligheder, uddannelse, jobaktivering og familiecoaching m.v. Tirsdagsmøder SSPK medarbejderne mødes på skift hver tirsdag med ungeteamet (Center for børn, unge og familie) og Helsingør Lokalpoliti forebyggelsessektion og udveksler erfaringer omkring unge, der af én eller anden grund har været i kontakt med politiet i den forgangne uge. Her sikres, at den rette indsats bliver iværksat med det samme jf. retsplejelovens 115. Indsatser for at forebyggelse risikoadfærd der kan føre til radikalisering og ekstremisme blandt unge drøftes også i tirsdagsmødet. Det er dermed håbet, at færre børn og unge bliver kriminelle og at der skabes grundlag for, at børn og unge kan se frem til det gode ungdomsliv med udbredt tryghed og trivsel. 52

115 Et grundigt analysearbejde og problemidentificering er således alfa omega for, at vi i den konkrete situation, som den unge befinder sig i, kan handle rationelt og vælge prioriterede løsninger. Dette er til gavn for dels den unge, men også med henblik på evaluering af indsatsen og vidensdeling til andre. Jo større accept og ejerskab de involverede aktører oplever at have, jo bedre tværfagligt samarbejde. Åben Anonym Ungerådgivning Den Åbne Anonyme Ungerådgivning hjælper unge med Råd / Vejledning i forhold til skole, kærester, kammerater, stoffer, at være ung m.v. Den Åbne Anonyme Ungerådgivning er åben om torsdagen, kl Den Åbne Anonyme Ungerådgivning har til huse hos SSPK. SSPK koordinerer et samordnet forebyggelsesprogram for skolerne med forskellige tilbud. Social Pejling er opbligatorisk for alle 6. kl., men ellers rummer tilbudet forældre back-up forældreaften, Tackling 1 forældredialog, kriminalpræventivt samarbejde mv. se særlig folder. Social Pejling - oplæg i 6. klasse SSPK Team tilbyder et oplæg i social pejling i 6. klasse onsdage fra uge 43 frem til d. 1. april. Oplægget tager udgangspunkt i rygning, men handler om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Oplægget er dels en række spørgsmål til eleverne, som besvares med clickere og dels noget gruppearbejdet i klassen. Oplægget varer 2 lektioner og bookes af skolens SSPK lærer. Konfliktmægling Konfliktmægling handler om at få løst en aktuel konflikt eller hændelse. De involverede parter får hjælp til at tale om hændelsen og på den måde at komme frem til en løsning en aftale. Denne hjælp får parterne ved et møde med en konfliktmægler, som er en neutral person. 53

116 Tænker du at en konfliktmægling ville være en mulighed for dig eller arbejder du med unge og vil gerne give dem muligheden for konfliktmægling, så er du meget velkommen til at ringe til SSPK lederen. Konflikthåndtering Center for konfliktløsning definerer begrebet konflikter således: Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Uoverensstemmelser er uundgåelige, og i stedet for at tænke konflikter som noget vi for alt i verden skal undgå, og som noget der er symptom på uhensigtsmæssig adfærd, kan man vælge at se på konflikter på en anden måde. Nemlig, som nævnt før, noget vi ikke kan undgå, og derfor skal vi vende billedet og sige, at konflikter er gode og lærerige. Denne måde at se konflikter på er forudsat, at vi lærer at håndtere konflikterne eller uoverensstemmelserne på en konstruktiv måde således, at vi kan lære noget, som vi kan tage med til næste konflikt og videre med i livet. SSPK tilbyder undervisning i konflikthåndtering til fagpersoner i Helsingør Kommune. Støttende Narrative Bekymringssamtaler Efter indstilling via Tirsdagsmødet afholdes støttende narrative bekymringssamtaler efter et særligt spørgsmålskoncept og ekstern bevidning. Familierådgivningen, ETB og SSPK lederen afvikler samtalerne. SSPK lederen leder samtalen efter narrative principper og bevidningsbreve. Form og indhold justeres i 2014 og sigter på fælles uddannelse i narrativ samtalemetodik. Familierådgivningen indkalder forældrene og den unge, og samtalerne afvikles i SSPK eller i Familierådgivningen. Der skrives et bevidningbrev og familierådgivningen tager notat af forløbet. Medborgerskab og inklusion i fællesskabet Samtiden stiller til stadighed et krav til vores organisation om at værne om hinandens værdier og de ressourcer vi alle uanset etnicitet, religion og oprindelse - besidder. Ofte oplever vi en tendens til at mystificere arbejdet omkring integration, hvorfor velmenende tiltag undertiden lider den skæbne, at arbejdet går alt for trægt eller meget op ad bakke eller ligefrem ikke bliver ført ud i livet alene på grund af berøringsangst. Netop børne- og ungeinstitutioner samt skoler bør spille en væsentlig rolle i indsatsen for en vellykket integration. Selv om mange gør en fornem indsats oplever vi alligevel områder, hvor indsatsen ikke er tilstrækkelig og hvor vi kunne ønske os, at integration stod på dagsordenen hver dag. 54

117 Det er mit håb, at vi snart kan se tilbage på denne træge udvikling og bygge vindmøller frem for læhegn når integrationens vinde blæser - så vi fremover i højere grad fokuserer på de gode integrationshistorier og bygger videre på de gode tiltag, der er skabt frem for at dvæle ved de ting, der lykkedes mindre godt. Dialog og fælles forståelse kan blive én af de løftestænger, vi i SSPK kan drage nytte af i integrations-processen og i bestræbelserne på, at danskere med indvandrerbaggrund kan leve i en tryg dagligdag og føle sig som medborger i fællesskabet. Det multikulturelle Helsingør skal profitere af de mange ressourcer, der blomster, og selv om roser også har torne, så vil SSPK være ambassadør for at fremme integrationen og arbejde for, at vi undgår at stikke os på tornene, men i højere grad glædes ved synet af roserne. Helsingør Integrationsråd Helsingør Integrationsråd giver mulighed for at styrke samarbejdet og integrationen yderligere og kunne leve op til integrationspolitikkens mantra - mangfoldighed er en styrke. Vi skal være bevidste om, at det ikke kun er en vision, men at vi rent faktisk har oplevelse af, at vi i kommunen arbejder for at nå visionen og at integration går begge veje. SSPK inddrager IR til drøftelse og rådgivning i sager efter behov. U 15 tværfagligt forebyggelsestiltag for kriminelle unge og deres forældre Med afsæt i Restorative Justice genoprettende retfærdighed - har SSPK påbegyndt et særlig tværfagligt samarbejde med familierådgivningen omkring unge under 15 år, der begår kriminalitet. Ved at inddrage forældrene er det målet at nedbringe de unges kriminalitetsrecidiv og styrke deres selvværd i og med lokalsamfundet. Samarbejdet kan involvere en lang række aktører såvel kommunale aktører, frivillige foreninger og boligforeninger. Samarbejdet koordineres via én af familierådgivningens ungerådgivere med afsæt i tirsdagsmøderne. Lokalsamfundet eller offeret - der er krænket eller som har lidt skade - inddrages i samarbejdet for at genoprette skaden. Forebyggelse af radikalisering Ressource Teamet Formålet med indsatsen er at udarbejde en strategi i Helsingør for at yde rådgivning og vejledning til samarbejdspartnere og sikre de fornødne kompetencer til at handle på bekymringer og risikoadfærd, der kan sammenkædes med radikalisering og ekstremisme i såvel religiøs eller politisk henseende blandt unge. Fredensborg, Helsingør og Nordsjællandspoliti har oprettet et særligt partnerskab. 55

118 Tirsdagsmødet hos politiet er rammen om indsatsen. Tirsdagsmødet modtager/indsamler bekymringer desangående og politiet researcher via PET mv. hvorefter det besluttes hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes i kommune, skole etc. Udgangspunktet er risikoadfærd eller en konkret bedømmelse af behov for intervention jf. børnelinealen. SSPK lederen fungerer som kommunens kontaktperson, der yder rådgivning og vejledning til det kommunale forebyggende netværk. Definition af radikalisering / ekstremisme: Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng den proces, hvori en ung i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i bestræbelserne på at opnå et bestemt mål oftest af ideologisk karakter, men målet kan også være sammenhold og samvær omkring vold for eksempel i supportgrupper, hooligans for fodboldhold eller rockerbander. Det er formålet: At afdække og intervenere og derved forebygge radikaliseringsprocesser samt give vejledning og formidling af viden om ungdomskulturer, ekstreme politiske og religiøse grupper til personalet i det forebyggende netværk i skoler og klubber etc. At formidle støtte og vejledning når pædagoger, lærere eller andre medarbejdere har behov for viden og indsigt, når det drejer sig om unge med ekstreme holdninger, der giver anledning til bekymring og behov for indgriben. Ressource Teamet har udgivet en folder, og har udviklet et Road Show til skoler og institutioner. 56

119 Fritidspas Fritidspasset skal sikre at børn og unge, der ikke er dyrker idræt, går til spejder eller spiller teater får chancen for at komme i gang med en fritidsaktivitet. Fritidspasset tildeles af SSPK sekretariatet efter indstilling af en kontaktperson, der har direkte kontakt til barnet - det kan være en lærer i skolen, en pædagog i klub eller SFO, foreningsguide, en boligsocialmedarbejder eller tilsvarende kontaktpersoner. Der gives kun Fritidspas til Kommunale Klubber og Foreninger. Med det nye Fritidspas skal medarbejderne i SSPK bygge bro mellem familier og foreninger. Derudover kan familierne tilbydes økonomisk støtte til kontingent og udstyr. Der kan gives støtte til: Kontingent - max kr. pr. år., Udstyr - max. 600 kr. pr. år. Deltagerbetaling til enkeltarrangementer, stævner og lejre - max kr. pr. år. Et barn kan max. opnå kr. i støtte pr. år. Boligsociale dialoggrupper SSPK er repræsenteret i forskellige samarbejdsfora, hvor koordinationen af den kriminalpræventive indsats i kommunens sikrer sammenhæng til det boligsociale arbejde i boligområderne ud fra 2 forebyggelsesstrategier: 1) metoder der gør det svært at begå kriminalitet, ved at beboerne udviser uformel social kontrol. 2) metoder til at påvirke adfærd hos de enkelte grupper af personer, der er i risiko for at udføre kriminalitet. Jo mere beboerne er interesserede i boligområdet og på forskellig vis tager ansvar for det jo vanskeligere er det for en gerningsmand at gennemføre kriminalitet. Samtidig har vi erfaring for, at gode udfoldelsesmuligheder for beboerne fremmer 57

120 ansvarlighed overfor beboerne og bebyggelsen. Mange fysiske og organisatoriske tiltag som et velfungerende beboerdemokrati, gode mødesteder, velholdte legepladser m.v. kan medvirke på den reelle kriminalitet og medvirke til, at beboerne og SSPK er således i Nøjsomhed, Vapnagård og Tipperupparken repræsenteret i forskellige mødeforaer via de boligsociale helhedsplaner og sikrer tæt samarbejde med Områdesekretariatets ledelse, der bor i SSPK huset. Værestedet Tetriz i Nøjsomhed og Klub+ ved Vapnagård er begge eksempler på særlige kriminalpræventive væresteder, der via relationsgivende aktiviteter har et dannelses- og inklusionsmæssigt formål med den hensigt, at styrke de unges uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige kompetencer så de sikres størst mulig uddannelsesparathed og inklusion i boligområdet, lav kriminalitetsrecidiv og givende fritidsjob etc. Værestedet Tetriz er fysisk beliggende på Sydvej 13 i Helsingør og er dermed placeret direkte i boligområdet Nøjsomhed. Som en kommunal institution har værestedet en naturlig pædagogisk forpligtigelse, og arbejder med et særligt fokus på kriminalitetspræventive indsatser og måder at forebygge kriminalitet på og indgår i samarbejdet med boligselskabernes områdesekretariat og boligområdernes ansatte i helhedsplanerne for at fremme en fælles indsats. Værestedet Tetriz er et værested der primært henvender sig til børn og unge i alderen 9 17 år. Værestedet Klub+ er fysisk beliggende Egevænget 4 i Helsingør tæt ved Snekkersten Skole, afd. Egevænget, men uden for boligområdet Vapnagård. Indsatsen er et partnerskab mellem Helsingør Kommune/SSPK og Boliggården og driften financieres i af såvel kommunale midler og midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I løbet af 2013 havde en gruppe unge mænd med en ofte uacceptabel adfærd skabt utryghed blandt beboerne i Helsingør Syd, særligt i bebyggelsen Vapnagaard. Indsatsen har til formål at opbygge en gensidig tillid mellem på den ene side gruppen af unge fra Helsingør Syd og på den anden side Helsingør Kommune, Nordsjællands Politi og boligorganisationen Boliggården. 58

121 Indsatsen skal føre til, at de unge oplever, at det omkringliggende samfund gør brug af deres kompetencer og ressourcer, og til at beboerne i Vapnagaard igen oplever, at de er trygge i deres boligområde. Konkret ønsker samarbejdspartnerne at skabe tryghed for beboerne i Helsingør Syd, særligt i boligområdet Vapnagaard På kort sigt er målet at stoppe den utryghedsskabende adfærd og på lidt længere sigt er det målet at sikre, at de unge mænd i gruppen får gennemført en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som led i Helsingør Kommunes samlede ungeindsats. Værestedets målgruppe er unge i Helsingør Syd, der enten har begået kriminelle handlinger eller randgruppeunge, der på én eller anden måde er kriminalitetstruet mellem år. Der er tale om unge, som er involveret i, har begået, eller er i fare for at havne i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og som dermed kan skabe utryghed i lokalområdet. Målgruppen er unge mænd i alderen år fortrinsvis med en anden etnisk baggrund end dansk og primært bosiddende i Helsingør Syd. Gruppen består pt. af unge, men der er ikke tale om en statisk gruppe. Således er der løbende en udvikling, hvor yngre brødre bliver en del af gruppen. Det antages, at der samlet set er mellem 30 og 50 drenge og unge mænd, der på skift kan indgå i en eller flere de grupperinger, der jævnligt materialiserer sig som den større gruppe, der i samlet flok optræder aggressivt og grænseoverskridende. Såvel Helsingør Kommunes SSPK-enhed, som Nordsjællands Politi og de boligsociale medarbejdere i Boliggården har identificeret individuelle relationer mellem de unge fra Helsingør Syd og unge fra bandemiljøet i Kokkedal, uden at der endnu kan tales om egentlige bandeaktiviteter i Helsingør. Samtidig er der en stor bekymring for, at den næste generation af unge (de små brødre) vil eskalere både graden og antallet af kommende uroligheder. Visitation til Klub+ sker via tirsdagsmøderne samt via samarbejdspartneres kendskab til unge i målgruppen der har behov for denne særlige kriminalpræventive indsats. 59

122 Klub+ ledes og drives af pædagogisk uddannet personale med supplement af timelønnede unge i særligt Ung til Ung koncepter med tilknyttede handlingsplaner til brugerne. 60

123 61

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 15. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Helle Hansen deltog i mødet som

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 10. november 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:50 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 22.september 2011

REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 22.september 2011 Handicaprådet i torsdag d. 22.september Bornholms Regionskommune 2011 kl. 15.00 Mødelokale A Ullasvej 23, Rønne REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 22.september 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 07. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:20 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Arbejdsgange mv. mellem handicaprådet og Tilgængelighedsudvalget 3. til mødeplan for Handicaprådet for 2012 4. Handicaprådets årsberetning

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. 2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. februar 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. februar 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. Møde slut: 17:30. Fraværende: Ingen. Indholdsfortegnelse Side 1. Rørbæk Omsorgshjem 196 2. Lokalt botilbud til unge med behov

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. marts 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. marts 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2 Skolereform

Læs mere

Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen

Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen Afrapportering af resultater i fase 1 og model for samarbejde August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Distriktsskole Smørum

Distriktsskole Smørum Referat D. 02.03.2015 på Afd. Boesagerskolen Forum: Skolebestyrelsesmøde Afdeling: Boesagerskolen Møde nr.:4/2015 Mødedeltagere: Forældrevalgte: Martin Kaag, Jeppe Krag, Jens Skov, Hag, Peter Egemose Grib,

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Indholdsfortegnelse Side 23. Godkendelse af dagsorden 43 24. Til orientering 44 25. Midtvejsevaluering

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget REFERAT Folkeoplysningsudvalget Mødedato: Tirsdag den 19-05-2009 Mødested: 218 Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:30 Afbud: Leif Pedersen, Morten Jørgensen, Karsten Boe og Allan Fraværende:

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag den 8. marts kl. 17.00 19.00

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag den 8. marts kl. 17.00 19.00 Den 8. marts 2011 Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag den 8. marts kl. 17.00 19.00 Til stede: Lars Autrup, Joan Bang Sudergaard, Karin Dahl Hansen, Kitt Gertin Pedersen, Steen Abramowitz, Julie Vinther

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere