Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 3. april 2014 J.nr.: NMK Ref.: NAHAU-NMKN AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes påbud om at ophøre med at anvende ejendommen Tudskærvej 30 i Vanløse til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Københavns Kommune har i afgørelse af 6. december 2013 under henvisning til planlovens 43 meddelt ejendommens ejer påbud om senest den 31. december 2013 at ophøre med at anvende ejendommen Tudskærvej 30 til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver enstemmigt Københavns Kommunes påbud, fordi det lider af væsentlige retlige mangler. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ejendommens ejer, som er et anpartsselskab, der er repræsenteret af advokat, har den 30. december 2013 gennem kommunen klaget over påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen har den 3. januar 2014 sendt klagen til nævnet (uden en udtalelse). Klager har gjort gældende, at kommunen er inhabil, fordi kommunens politikere allerede før partshøringen har udtalt sig offentligt om deres holdning til sagen og har meldt ud, hvordan man har til hensigt, at sagen skal falde ud. Der har derfor efter klagers opfattelse ikke været tale om en reel partshøring. Påbuddet må som følge af inhabilitet være ugyldigt, og sagen må flyttes over til en anden kommune. Klager har henvist til og indsendt en række avisartikler. Klager bemærker, at huset ikke fremstår som en rockerborg. Der er ikke opført mur eller hegn omkring ejendommen, og der er ingen skiltning eller lignende, der tilkendegiver, at der er en rockerborg. Klager har bedt kommunen om at oplyse, hvilke eventuelle ydre eller indre forhold, kommunen ønsker ændret. Klager har også bedt kommunen om at angive hjemlen for, at en ejer af en ejendom kan pålægge en lejer at indrette sin bolig på en bestemt måde. Om fortolkning af servitutten har klager bl.a. anført, at udgangspunktet er, at ejendommen skal anvendes til beboelse. Klager har henvist til, at en bygning i princippet også lovligt kan anvendes til andre formål end beboelse, så længe bygningen anvendes til beboelse i et omfang, der bedømt i forhold til dens karakter og størrelse ikke er uvæsentligt. Klager har i den forbindelse henvist til en dom, U H. Klager har oplyst, at ejendommen er lejet ud til en person, der anvender ejendommen til beboelse. Efter klagers opfattelse har kommunen ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om beboelse eller beboelse i tilstrækkeligt omfang, eller at den delvise anvendelse til andet end beboelse er i strid med servituttens punkt 5. Kommunen har i sin begrundelse henvist til, at ejendommens benyttelse til rockerklub er til ulempe for de omboende på grund af den trussel, som ligger implicit i rockergruppens tilstedeværelse på ejendommen. Klager har i den forbindelse opfordret kommunen til at fremlægge oplysninger om, hvilke konkrete episoder, kommunen er bekendt med. Kommunen har herefter fremlagt en meget kortfattet mail og et længere brev fra Københavns Politi. Klager har givet udtryk for, at der i realiteten er tale om personforfølgelse baseret på generelle holdninger til andre personer, og at der ikke har været en eneste konkret episode, der kan tilskrives de personer, der færdes på ejendommen, som har kunnet skabe utryghed hos nogen. Kommunen pålægger klager at begrænse, hvilke personer lejer kan få besøg af, hvilket ikke er muligt. Det offentliges mulighed for at begrænse bestemte personers færden på bestemte steder er undergivet meget strenge krav efter anden lovgivning. Klager har opfordret kommunen til at oplyse, om kommunen i relation til servitutten har foretaget undersøgelser af de 18 firmaer, der ifølge Krak.dk er registreret på Tudskærvej. Hvis det ikke er sket, har kommunen efter klagers opfattelse overtrådt lighedsgrundsætningen. Klager har bedt om, at Natur- og Miljøklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning og har begrundet dette. Klager har bl.a. henvist til, at påbuddet ikke er meddelt til lejeren, hvilket stiller klager i en umulig situation. 2

3 Sagens oplysninger Der er på ejendommen i 1918 tinglyst en deklaration (en privatretlig servitut) på en række ejendomme i området, herunder på Tudskærvej 30. Servitutten indeholder bl.a. en række Byggeindskrænkninger, herunder følgende bestemmelse i punkt 1: På ejendommen må kun opføres een beboelsesbygning med højst 2 til beboelse indrettede etager (beboelseslag), foruden enkelte kvistværelser, der dog ikke må være indrettede til selvstændig beboelse. Hver etage (beboelseslag) må kun tjene til bolig for en enkelt familie. Kælderen må ikke indrettes til beboelse. Mindre udhuse til beboernes behov må opføres på grunden. Servituttens punkt 2 fastsætter, at kun 1/3 af grunden må bebygges, punkt 3 drejer sig om placering af bebyggelse, og punkt 4 fastsætter, at arealet mellem vej og bygning skal anlægges som have og indhegnes med hegn mod vej og nabogrund. I servituttens punkt 5 er fastsat følgende: Grunden må ikke benyttes til handel, fabrik, værksteder eller anden indretning, der forårsager larm, eller ilde lugt, frembyder et ubehageligt skue eller på anden måde efter Magistratens skøn er til ulempe for de omboende. Punkt 6 fastsætter, at der må være butikshandel på matr. nr. 442 og på parcellen umiddelbart syd for gårdens nuværende bygninger. Ifølge punkt 11 har magistraten påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne. Servitutten må ikke udslettes af pantebogen uden magistratens samtykke. Områdets grundejerforening har i mail af 21. marts 2013 og mail af 4. maj 2013 rettet henvendelse til Københavns Kommunes daværende Teknik- og Miljøborgmester. Grundejerforeningen har bl.a. anført, at ejendommen er købt af en Bandidos-relateret person, som i sommeren 2012 har renoveret og ombygget ejendommens bebyggelse til klubhus for ca. 20 rockere fra Bandidos. Grundejerforeningen ønsker, at kommunen griber ind, fordi aktiviteterne er generende for området: Fester med høj musik, parkeringskaos, rockernes daglige færden i et område med børnefamilier, narkohandel og ikke mindst risikoen for skudepisoder. Politiet patruljerer hyppigt og har foretaget flere ransagninger og vil kunne bekræfte, at huset ikke bruges som bolig, men som Bandidos-klubhus. Efter grundejerforeningens opfattelse har området ændret karakter. Københavns Kommunes partshøring og varsling af påbud Kommunen har med brev af 11. oktober 2013 partshørt klager som ejer af ejendommen. Kommunen har anført, at kommunen ved to eftersyn på ejendommen har konstateret, at der er indrettet klubhus for rockergruppen Bandidos. Kommunen har henvist til, at der ifølge Folkeregistreret er tilmeldt en person på adressen, og at kommunen ved eftersyn har konstateret, at ejendommen også bliver benyttet til beboelse. Kommunen har anført, at forholdet er i strid med de byggeindskrænkninger, der fremgår af servitutten fra 1918, hvoraf det efter kommunens opfattelse fremgår, at ejendommen skal anvendes til beboelse i et ikke uvæsentligt omfang, og at delvis anvendelse til erhverv (herunder anvendelse til klubhus for en rockergruppe) ikke må være til ulempe for de omkringboende. Kommunen er af den 3

4 opfattelse, at ejendommens benyttelse som klubhus for rockergruppen Bandidos er til ulempe for de omkringboende på grund af den trussel, som implicit ligger i rockergruppens tilstedeværelse på ejendommen. Kommunen vil derfor meddele et påbud om lovliggørelse af forholdet. Lovliggørelse kan ske ved at ophøre med at bruge ejendommen til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. Klagers kommentarer til kommunens partshøring og varsling af påbud Klager har i breve af 25. oktober, 1. november og 22. november 2013 kommenteret kommunens partshøring og varsling af påbud. Indholdet i brevene svarer i det væsentlige til det anførte i klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I brev af 25. oktober 2013 har klager gjort gældende, at kommunen må betragtes som inhabil i sagen på grund af udtalelserne fra kommunens politikere allerede før partshøringen. Der har derfor efter klagers opfattelse ikke været tale om en reel partshøring. Klager har henvist til de samme avisartikler, som er vedlagt klagen. Klager har også her bemærket, at huset ikke fremstår som en rockerborg. Klager har bedt kommunen om at oplyse, hvilke eventuelle ydre eller indre forhold, kommunen ønsker ændret. Hvis der derimod er tale om, at kommunen reelt vil holde nogle bestemte mennesker væk fra ejendommen, har klager bedt kommunen oplyse, hvordan en bygningsservitut kan indeholde hjemmel hertil, samt angive hjemlen for, at en ejer af en ejendom kan pålægge en lejer at indrette sin bolig på en bestemt måde. Klager har opfordret kommunen til at oplyse, om kommunen i relation til servitutten har foretaget undersøgelser af de 18 firmaer, der ifølge Krak.dk er registreret på Tudskærvej. I forhold til det anførte i kommunens brev om den trussel, der implicit ligger i rockergruppens tilstedeværelse, har klager opfordret kommunen til at fremlægge oplysninger om, hvilke konkrete episoder kommunen er bekendt med. Klager har også bedt kommunen om fuld aktindsigt i alle oplysninger. I brev af 1. november 2013 har klager henvist til oplysninger, han har modtaget efter at have fået aktindsigt i kommunens sag, herunder en mail af 8. oktober 2013 fra Københavns Politi. Politiet har oplyst, at det er politiets opfattelse, at ejendommen anvendes som klubhus for en motorcykelklub (Bandidos), og at politiet ikke har fundet tegn på, at ejendommen anvendes til beboelse. Klager har hertil anført, at ejendommen er lejet ud til en person, der anvender ejendommen til beboelse, og at det efter retspraksis er tilstrækkeligt, at en ejendom anvendes til beboelse i et omfang, som bedømt i forhold til ejendommens karakter og størrelse ikke er uvæsentligt. Klager har i den forbindelse henvist til en dom, U H. Efter sædvanlige bevisbyrderegler må kommunen bevise, at der ikke er tale om beboelse i tilstrækkeligt omfang, og/eller at den øvrige anvendelse er i strid med servitutten. Med brev af 22. november 2013 har klager sendt kommunen en kopi af lejekontrakt af 15. oktober 2012, hvoraf det fremgår, at ejendommen, hvis bebyggelse udgør 80 m 2, er udlejet til JMO, og at lejemålet ikke må anvendes til andet end bolig. Klager har på ny opfordret kommunen til at redegøre 4

5 for, hvilke indretningsmæssige forhold, der fører til kommunens konklusion om, at ejendommen fungerer som klubhus. Københavns Politis udtalelse af 12. november 2013 til Københavns Kommune Københavns Politi har oplyst, at der i perioden fra den 1. januar 2013 til den 10. oktober 2013 er registreret to anmeldelser vedrørende musik til ulempe, og at der ikke er registreret klager vedrørende andre former for støj eller ulempe fra ejendommen. Politiet har et godt kendskab til ejendommen, og det er politiets opfattelse, at ejendommen anvendes som klubhus for en motorcykelklub og ikke til privat beboelse. Politiet kan ikke udtale sig om, hvorvidt ejendommen tillige anvendes til boligformål i overensstemmelse med servitutten. Politiet er bekendt med, at der i ejendommen er køkken- og toiletfaciliteter og sovepladser. Da kommunen er bekendt med ejendommens indretning, har politiet ikke medtaget nærmere oplysninger herom i udtalelsen. Den resterende del af politiets udtalelse er en juridisk gennemgang af politiets muligheder for: - at etablere visitationszoner efter politiloven, - at tjekke personer for besiddelse af euforiserende stoffer eller andre ulovlige besiddelser efter politiloven og retsplejeloven, - at foretage ransagning efter euforiserende stoffer, våben, tyvekoster m.v. efter retsplejeloven, - at anvende rockerloven (lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), - og at anvende hashklubloven (lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler). Om rockerloven har politiet bl.a. oplyst, at politiet dels kan forbyde enkeltpersoner at opholde sig i en bestemt ejendom, dels kan forbyde enhver persons adgang til en bestemt ejendom, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Det er bl.a. en betingelse, at der er risiko for angreb, som må antages at være led i en gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer. Politiet har vurderet, at der i forhold til ejendommen Tudskærvej 30 ikke er tale om en situation, som er omfattet af loven. Om hashklubloven har politiet bl.a. oplyst, at politiet har mulighed for under visse betingelser at meddele forbud mod besøgende i bestemte lokaler. Lovens lokalebegreb omfatter også lokaler, der tjener som opholdssted for en gruppe, f.eks. en rockerborg. Det er bl.a. en betingelse, at der i bestemte lokaler foregår en virksomhed, der systematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Politiet har vurderet, at der ikke har været grundlag for at anvende loven i forhold til ejendommen Tudskærvej 30. Københavns Politi er til stadighed opmærksom på de ordenshåndhævende og efterforskningsmæssige skridt, det måtte være muligt at iværksætte indenfor lovgivningens rammer, og politiet vil ikke tøve med at bringe disse i anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Københavns Kommunes påbud af 6. december 2013 Københavns Kommune har i den påklagede afgørelse af 6. december 2013 meddelt ejeren (klager) påbud om senest den 31. december 2013 at ophøre med at bruge ejendommen til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. 5

6 Kommunen har henvist til, at det ved to eftersyn på ejendommen er konstateret, at der er indrettet klubhus for rockergruppen Bandidos. I forhold til det anførte i klagen om inhabilitet og manglende reel partshøring har kommunen anført, at der ikke tale om myndighedsinhabilitet allerede fordi den pågældende servitut via håndhævelsesbestemmelsen i planlovens 43 bliver en del af det planretlige grundlag, som det er kommunens opgave at påse overholdt, og fordi kommunen ikke har andre interesser i sagen end blot at påse, at servituttens bebyggelses- og benyttelsesregulerende bestemmelser overholdes. De fleste af de udsagn fra enkeltmedlemmer af Borgerrepræsentationen, som klager har henvist til, er efter kommunens opfattelse mere generelle udsagn om, at rockere skal ud af villakvarteret, og at man vil benytte alle muligheder for at opnå dette mål. Kommunen har anført, at kun i de tilfælde, hvor man har udtalt sig specifikt om udfaldet af sagen og mulig indskriden over for den konkrete lokalitet på grundlag af servitutten, kan man diskutere, om der er inhabilitet. Kommunen har i den forbindelse henvist til, at der er sket fuldstændig delegation af myndighedsafgørelser på de områder, som Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for, og de pågældende politikere har således ikke en sådan funktion i forbindelse med sagsbehandlingen, at der kan være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. I forhold til det anførte i klagen om lighedsgrundsætningen og de nævnte 18 firmaer på Tudskærvej har kommunen henvist til, at det er svært at se, hvordan kommunen skulle krænke lighedsgrundsætningen ved at gribe ind over for et rockerklubhus, men ikke over for f.eks. en handelsvirksomhed med kontor i stueetagen i en anden villa i kvarteret. Kommunen har om sin hjemmel anført, at planlovens 43 giver kommunen hjemmel til at håndhæve servitutten. Kommunen er af den opfattelse, at ejendommens anvendelse til rockerklub er til ulempe for de omkringboende på grund af den trussel, som ligger implicit i rockergruppens tilstedeværelse på ejendommen. Kommunen har lagt vægt på, at ejendommen ifølge Københavns Politi anvendes som rockerklub, og at politiet ikke mener, at der er tale om en almindelig beboelsesejendom, idet ejendommen ved sin indretning umiddelbart fremstår som indrettet til klubformål. Kommunen har henvist til, at Københavns Politi har oplyst, at der i forbindelse med den skærpede trusselsvurdering i begyndelsen af 2013 som følge af en konflikt mellem bandegrupperinger, hvorunder der var en række alvorlige skudepisoder m.v., blev truffet bestemmelse om etablering af visitationszoner, bl.a. i området, hvor rockerklubben på Tudskærvej 30 ligger. Ejendommen var i perioden fra den 14. januar 2013 til den 21. maj 2013 omfattet af en visitationszone. Kommunen har også henvist til, at politiet har oplyst, at der fortsat er stort fokus på ejendommen, og at politiet i 2013 løbende har ført tilsyn med ejendommen. I forbindelse med de seneste episoder med stenkast mod naboejendomme har politiet skærpet patruljeringen i området. Politiet er til stadighed opmærksom på de ordenshåndhævende og efterforskningsmæssige skridt, det måtte være muligt at iværksætte inden for lovgivningens rammer. Kommunen er også under henvisning til politiets oplysninger af den opfattelse, at anvendelsen af ejendommen til rockerklub medfører utryghed og uro for omgivelserne, og at forholdet derfor er i strid med de indskrænkninger i anvendelsesmulighederne, der fremgår af servitutten. 6

7 Kommunen har om sin fortolkning af servitutten anført følgende: Servitutten er ikke til hinder for, at ejendommen anvendes delvist til erhverv (herunder rockerklub), der ikke er til ulempe for de omkringboende, og der er alene krav om, at der skal være beboelse i et vist omfang, der ikke er uvæsentligt. Påbuddet er ikke baseret på, at ejendommen ikke benyttes til beboelse, men på at den anvendelse, der finder sted i forbindelse med rockerklubben, har en sådan karakter, at den strider mod servitutten. Efter denne fortolkning følger kommunens påbud om, at selskabet (som ejer ejendommen) efter planlovens 63, stk. 1, skal lovliggøre forholdet senest den 31. december Kommunen har henvist til, at lovliggørelse kan ske ved at ophøre med at bruge ejendommen til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. Københavns Kommunes udtalelse af 24. januar 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommune har i en udtalelse af 24. januar 2014 kommenteret klagen. Kommunen har oplyst, at der bor to lejere på ejendommen, som er tilmeldt Folkeregistret henholdsvis den 1. juni 2013 og den 7. januar 2014, og at det er konstateret, at ejendommen opfylder byggelovgivningens krav til en bolig. Kommunen er af den opfattelse, at anvendelsen af ejendommen til rockerklub medfører utryghed og uro for omgivelserne, og at forholdet derfor er i strid med servitutten. I forhold til klagepunktet om inhabilitet har kommunen gentaget det anførte i afgørelsen, herunder det anførte om, at det er kommunens opgave at påse servitutten overholdt, og at kommunen ikke har andre interesser i sagen. I forhold til klagepunktet om lighedsgrundsætningen har kommunen gentaget det anførte i afgørelsen herom. Kommunen har tilføjet, at kommunen ikke har modtaget klager fra beboerne i området vedrørende de 18 firmaer, som klager har nævnt. Kommunen har videre anført, at påbuddet ikke går ud på, at ejendommen skal indrettes på en bestemt måde, eller at visse personers tilstedeværelse på ejendommen forhindres. Påbuddet går derimod ud på, at der ikke må drives rockerklub på ejendommen, da denne aktivitet er til ulempe for de omkringboende og dermed i strid med servitutten. Servitutten er ikke til hinder for, at ejendommen anvendes delvist til erhverv, herunder klubaktivitet, der ikke er til ulempe for de omboende, og der er alene krav om, at der skal være beboelse i et omfang, der ikke er uvæsentligt. Påbuddet er således ikke baseret på, at ejendommen ikke benyttes til beboelse, men på at den anvendelse, der finder sted i forbindelse med rockerklubben, har en sådan karakter, at den strider mod servituttens punkt 5, der forbyder anden Indretning..., der på anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende. Planlovens 43 giver kommunen hjemmel til at håndhæve servitutten. Kommunen har gentaget, at ejendommens anvendelse til rockerklub er til ulempe for de omkringboende på grund af den trussel, som ligger implicit i rockergruppens tilstedeværelse. Kommunen har tilføjet, at kommunen har lagt vægt på de klager, kommunen har modtaget fra beboere i området. 7

8 Kommunen henviser også til den massive pressedækning om gener fra denne og andre rockerklubber i landet. Kommunen har derudover henvist til Københavns Politis udtalelse af 12. november Kommunen har gentaget afsnit fra afgørelsen om politiets oplysninger. Natur- og Miljøklagenævnets partshøring og parternes bemærkninger Natur- og Miljøklagenævnet har efter modtagelsen af udtalelsen telefonisk bedt kommunen oplyse navnene på de to lejere. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at lejerne herunder den lejer, der var tilmeldt Folkeregistret under kommunens behandling af påbudssagen ikke har været inddraget i kommunens sag, idet kommunen alene har betragtet klager, d.v.s. ejendommens ejer, som part i sagen. Natur- og Miljøklagenævnet har partshørt lejerne. Klager er også blevet partshørt. Den lejer, som også var lejer, da kommunen behandlede sagen, har i et brev, som nævnet har modtaget den 19. februar 2014, redegjort for sine synspunkter. Lejer har bl.a. anført, at kommunens tilsynsførende inspektør har godkendt huset som værende i overensstemmelse med reglerne om beboelse. Kommunens besøg den 4. og 7. oktober 2013 handlede udelukkende om lovliggørelse af selve indretningen af køkken, udestue, dagligstue, garage og andre nye konstruktioner. Besøgene handlede ikke om, hvorvidt huset er indrettet som et såkaldt klubhus. Som bilag er vedlagt plantegninger og kommunens notater i forbindelse med tilsyn på ejendommen. Lejer har anført, at han benytter sin grundlovssikrede ret til at invitere venner og bekendte på besøg, og at boligens ukrænkelighed desuden må betyde, at han selv kan bestemme, hvilke udsmykninger og dekorationer, boligen er indrettet med. Lejer mener ikke, at servitutten kan bruges til at sortere i, hvilke gæster, der kommer på besøg. Formålet med servitutten er derimod at forhindre generende virksomheder i kvarteret. Lejer har også beskrevet sin opfattelse af forholdet til naboerne. Af lejers bilag fremgår bl.a., at kommunen den 28. oktober 2013 har foretaget notat om forskellige bygningsmæssige forhold, som kommunen har konstateret ved tilsyn den 4. og 7. oktober Klager har i brev af 27. februar 2014 kommenteret kommunens udtalelse. Klager har fastholdt sine synspunkter angående bl.a. inhabilitet, fortolkning af servitutten og det forhold, at kommunen ikke har inddraget lejeren. Klager hæfter sig ved oplysningerne om, at politiet har registreret to anmeldelser af musik til ulempe, men derudover ikke har registreret klager vedrørende andre former for støj eller ulempe. Klager mener, at det er åbenbart, at to politianmeldelser på grund af musik ikke kan anses som en overtrædelse af servitutten. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. 8

9 Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en afgørelse har hjemmel i planloven. Det er også et retligt spørgsmål, hvordan bestemmelser i en lokalplan eller en servitut skal fortolkes. Derimod er det ikke omfattet af nævnets kompetence at tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig i forhold til f.eks. naboers interesser. Generelt om planloven og saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn Planloven drejer sig overordnet om arealanvendelse. Loven skal ifølge 1, stk. 1, sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter bl.a. særligt, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner ( 1, stk. 2, nr. 1), og at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, ( 1, stk. 2, nr. 2). Planlovens 15, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af de emner, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 2, kan en lokalplan indeholde bestemmelser, der regulerer områdets anvendelse. En lokalplan kan også indeholde bestemmelser om anvendelse af de enkelte bygninger, jf. 15, stk. 2, nr. 8. Medmindre der er særlig hjemmel i planloven, kan der ikke efter loven pålægges en handlepligt. En kommune kan derfor ikke påbyde, at en ejendom rent faktisk anvendes i overensstemmelse med en bestemmelse i en lokalplan eller i en servitut, men kommunen kan påbyde, at en bestemt anvendelse skal ophøre, hvis anvendelsen er i strid med det tilladte i forhold til planloven. Der er ikke hjemmel i planloven til at stille krav om indretning inde i en bygning. Oplysninger om indretning inde i en bygning kan imidlertid være relevante i forhold til en bedømmelse af, hvorvidt anvendelsen af bygningen er i overensstemmelse med det tilladte. Der gælder et generelt krav om, at planer og konkrete afgørelser efter planloven skal være begrundet i saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn. Det indebærer bl.a., at der er grænser for, hvor detaljeret en kommune efter planloven kan regulere anvendelsen af et område eller en bygning. Som udgangspunkt er det f.eks. ikke planlægningsmæssigt relevant at sondre mellem forskellige familieformer i et udlagt boligområde. Efter praksis kan der f.eks. etableres et bofællesskab eller kollektiv, selvom lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at en ejendom kun må anvendes som bolig for én familie. Der kan også etableres mindre opholdssteder m.v. i boligområder 3. Det er ikke et sagligt, planlægningsmæssigt relevant hensyn at regulere, hvor mange gæster, der må komme på besøg i en bolig, eller hvilke bestemte grupper af mennesker, f.eks. med hensyn til alder, køn, nationalitet, eller politisk eller religiøst tilhørsforhold, der må besøge eller anvende en ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet henviser i den forbindelse til en sag om ungdomsboliger, hvor Naturklagenævnet fastslog, at det påklagede vilkår der stillede krav til beboernes alder og beskæftigelse 3 NKO 502 (2009) om aflastningshjem og NKO 369 (2005) om socialpædagogisk opholdssted 9

10 (uddannelsessøgende) betyder, at anvendelsen til boligerne forbeholdes en nærmere bestemt kreds af brugere. Nævnet fandt ikke, at der var den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for at fastsætte et sådant vilkår 4. Hvis der på en ejendom foregår aktiviteter i strid med straffeloven, politiloven, rockerloven eller anden lovgivning, må der gribes ind af de relevante myndigheder efter den relevante lovgivning. Efter praksis kan erhverv i egen bolig ikke hindres i udlagte boligområder, hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden medhjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Tilsvarende må visse klubaktiviteter være lovlige i et boligområde. Planlovens 43 En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af planlovens 43. Efter denne bestemmelse kan kommunen ved påbud eller forbud sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Som nævnt ovenfor, kan der i en lokalplan fastsættes bestemmelser om områdets anvendelse og om anvendelsen af de enkelte bygninger. Anvendelsesbestemmelserne i servitutten fra 1918 er derfor omfattet af planlovens 43. Det er kommunens beslutning, om planlovens 43 skal bringes i anvendelse. Har kommunen påtaleret, kan kommunen i stedet vælge at søge servitutten håndhævet ved privatretligt søgsmål. En kommune har således ikke som hvis der var tale om en bestemmelse i en lokalplan pligt efter planloven til at foretage en offentligretlig håndhævelse. Kommunen kan derimod pådrage sig et privatretligt ansvar over for de servitutberettigede ved at undlade at sikre overholdelse af servitutter, hvor kommunen har påtaleretten. Overtrædelse af et påbud efter planlovens 43 er omfattet af planlovens straffebestemmelser i forhold til ejere og brugere. Det er derfor en forudsætning for et påbud, at der er tale om en servitutbestemmelse, hvis overholdelse utvivlsomt er af interesse for det offentlige, og at der ikke er rimelig tvivl om, at servitutten er tilsidesat. 43 kan således kun finde anvendelse til håndhævelse af en servitutbestemmelse, hvis den er klart og præcist formuleret. Et tilsvarende krav om klarhed og præcision gælder i forhold til selve påbuddet. Fortolkning af servitutten Servituttens ordlyd må fortolkes på samme måde som tilsvarende bestemmelser i en lokalplan. Servituttens punkt 1 fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Som anført ovenfor, kan erhverv i egen bolig efter praksis ikke hindres i udlagte boligområder, hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden medhjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Som eksempler kan nævnes dagpleje og liberale erhverv (frisør, advokat, revisor, arkitekt og tilsvarende). 4 NKO 415 (2007) om ungdomsboliger 10

11 Servituttens punkt 5 indeholder en bestemmelse om, at grunden ikke må benyttes til handel, fabrik, værksteder eller anden indretning, der forårsager larm, eller ilde lugt, frembyder et ubehageligt skue eller på anden måde efter kommunens skøn er til ulempe for de omboende. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse skal servituttens punkt 1 og 5 fortolkes sådan, at punkt 5 blot er en præcisering i forhold til punkt 1. Nævnet henviser til ordlyden i punkt 1 og punkt 5. Nævnet henviser også til servituttens punkt 6, som fastsætter, at der må være butikshandel på en bestemt ejendom og en bestemt parcel. Punkt 6 er efter sin ordlyd en udtrykkelig undtagelse fra punkt 1. Udtrykket anden indretning i servituttens punkt 5 må forstås som en indretning, der svarer til handel, fabrik eller værksteder og ikke enhver (anden) tænkelig indretning. Udtrykket til ulempe for de omboende i servituttens punkt 5 opfylder ikke kravet om klarhed og præcision. Fortolkningen af punkt 5 som en præcisering af punkt 1 indebærer, at servitutten er på linje med den ovenfor nævnte praksis om umiddelbart tilladte erhverv i boligområder. Det vil således være i overensstemmelse med servitutten at drive erhverv fra boligen, hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden medhjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. I en vurdering af, om en ejendom ændrer karakter af bolig kan bl.a. indgå forhold angående ejendommens ydre fremtræden (bygningers udformning, indretning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning m.v.) og forhold angående trafikmængde og parkeringsbehov. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse vil det være i strid med servitutten, hvis en ejendom f.eks. anvendes til erhvervsmæssig værkstedsvirksomhed, hvorimod hobbypræget (privat) reparation af motorcykler ikke uden videre kan forhindres i et boligområde. Det kan i praksis være vanskeligt at sætte en præcis grænse, og det vil være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse og vurdering af de fysiske forhold på ejendommen samt omfanget og karakteren af værkstedsaktiviteterne. Tilsvarende gælder i forhold til f.eks. anvendelse til festlokaler, hvor festaktiviteter, som har erhvervsmæssig karakter eller i øvrigt har et omfang og en karakter, som ligger udover almindelig festafholdelse i en bolig, kan være i strid med servitutten. Københavns Kommunes påbud Det er ubestridt af Københavns Kommune, at ejendommen anvendes som bolig. Anvendelsen som bolig er i overensstemmelse med servitutten. Spørgsmålet i sagen er, om der derudover er konstateret forhold, der er i strid med servitutten. Det er et grundlæggende retligt krav til et påbud efter planloven, at det er formuleret klart og præcist af hensyn til adressaten, som skal kunne opfylde påbuddet. Klarhed og præcision er desuden en forudsætning for, at et påbud efterfølgende kan håndhæves. Det fremgår af Københavns Kommunes påbud, at kommunen ved eftersyn har konstateret, at der er indrettet klubhus for rockergruppen Bandidos. Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at kom- 11

12 munen ikke mener, at der er fysiske forhold på grunden eller ved bebyggelsen, som er i strid med servitutten. Natur- og Miljøklagenævnet forstår kommunens påbud sådan, at kommunen mener, at det er tilstrækkeligt at konstatere, at der er indrettet klubhus for en rockergruppe, og at fastslå at denne anvendelse ud fra en generel betragtning, men også med henvisning til politiets oplysninger, er til ulempe for de omboende. Udtrykket til ulempe for de omboende findes i servituttens punkt 5. Som anført ovenfor, kan det ikke anses for et sagligt, planlægningsmæssigt relevant hensyn at regulere, hvor mange gæster, der må komme på besøg i en bolig, eller hvilke bestemte grupper af mennesker, der må besøge eller anvende en ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet henviser også til det anførte om, at hvis der på en ejendom foregår aktiviteter i strid med straffeloven, politiloven, rockerloven eller anden lovgivning, må der gribes ind af de relevante myndigheder efter den relevante lovgivning. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at Københavns Politi har oplyst, at der i perioden fra den 1. januar til den 10. oktober 2013 er registreret to anmeldelser vedrørende musik til ulempe. Efter nævnets opfattelse kan to anmeldelser angående høj musik ikke anses som forhold, der ændrer ejendommens karakter som bolig. Nævnet henviser desuden til, at udtrykket i servituttens punkt 5 om til ulempe for de omboende ikke opfylder kravet om klarhed og præcision og derfor ikke kan danne grundlag for et påbud. Kommunen har ikke nærmere beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen, der ændrer ejendommens karakter som bolig og derfor er i strid med servitutten og skal bringes til ophør. Dette er i sig selv en væsentlig mangel ved påbuddet. Allerede af den grund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt Københavns Kommunes påbud af 6. december 2013 om at ophøre med at anvende ejendommen til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. Københavns Kommunes manglende inddragelse af lejeren Efter planlovens 63, stk. 1, påhviler det ejeren af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. I en påbudssag, der drejer sig om brugen af en ejendom, skal en kommune således inddrage såvel ejeren som brugeren (lejeren) af ejendommen. Dette gælder også for et forbud eller påbud efter planlovens 43, enten direkte efter planlovens 63 eller efter forvaltningsretlige regler. Københavns Kommune har alene partshørt og varslet påbuddet over for ejendommens ejer, og påbuddet er kun meddelt til ejeren. Det er også en væsentlig mangel ved påbuddet, at kommunen ikke har inddraget lejeren, der har råderet over ejendommen. 12

13 Klagepunktet om myndighedsinhabilitet og manglende reel partshøring Klager har gjort gældende, at Københavns Kommune som sådan er inhabil på grund af de udmeldinger, som nogle politikere er kommet med, og at partshøringen ikke har været reel, fordi der på forhånd var taget stilling til sagen. Københavns Kommune er uenig og har bl.a. henvist til, at kommunen ikke har andre interesser i sagen end at påse, at servitutten overholdes, at der er tale om mere generelle udsagn om, at rockere skal ud af villakvarteret, og at man vil benytte alle muligheder for at opnå dette mål, samt at der er sket intern delegation i kommunen på en måde, der indebærer, at der ikke er fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Natur- og Miljøklagenævnet henviser til følgende: Forvaltningslovens 3 omfatter kun personers inhabilitet. Loven regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt en myndighed som sådan kan anses for inhabil, men der antages at gælde en ulovbestemt retsgrundsætning om inhabilitet, som omfatter myndigheders inhabilitet. En myndighed kan selv være part i en sag, f.eks. som bygherre, eller i øvrigt have en uvedkommende interesse i forhold til sagens behandling og afgørelse. I visse tilfælde vil myndighedsinhabilitet kunne opstå som følge af personlig inhabilitet hos myndighedens leder. Det skyldes en antagelse om, at der er et afhængighedsforhold mellem myndighedens leder og de underordnede medarbejdere, som er egnet til at skabe tvivl om medarbejdernes upartiskhed. Tilsvarende må principielt gælde i forholdet mellem kommunalpolitikere og kommunens ansatte. Det er således ikke i sig selv afgørende, at afgørelseskompetencen er delegeret til forvaltningen. Myndighedsinhabilitet kan efter omstændighederne også opstå, hvis en myndighed på forhånd har lagt sig fast på, hvad der skal være resultatet i en konkret sag, og der således kan opstå berettiget tvivl om, hvorvidt myndigheden kan behandle sagen sagligt og upartisk. Dette kan stå tydeligt, hvis myndigheden eller repræsentanter for myndigheden på forhånd har oplyst til parten eller udtalt offentligt, hvad der bliver resultatet i sagen. Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem har udtalt sig om sin opfattelse af en sag før dennes behandling, medfører ikke inhabilitet. Deltagelse i diskussion om kommunale spørgsmål er netop en vigtig del af kommunalpolitikernes virksomhed 5. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er der ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om personlig inhabilitet efter forvaltningslovens 3 hos de kommunalpolitikere, der har udtalt sig om sagen. Nævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger myndighedsinhabilitet som følge af de pågældende udtalelser. Lighedsgrundsætningen Klager har gjort gældende, at kommunens påbud er i strid med lighedsgrundsætningen, og klager har i den forbindelse henvist til, at der ifølge Krak.dk er registreret 18 firmaer på Tudskærvej. 5 Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen, Pernille Christensen og Lise Brandi- Hansen (2010), s

14 Natur- og Miljøklagenævnet bemærker hertil, at det ikke i sig selv er udtryk for usaglig forskelsbehandling, at der i området måtte være forhold på andre ejendomme, som kan være i strid med servitutten. Kommunen har oplyst, at der ikke er klaget over de nævnte virksomheder. Natur- og Miljøklagenævnet finder dog, at det vil være i strid med lighedsgrundsætningen, hvis kommunen kun håndhæver servitutten i forhold til ejendommen Tudskærvej 30. Kommunen må derfor, hvis kommunen beslutter at behandle sagen på ny, forholde sig til oplysningerne i klagen om, at der muligvis er servitutstridige forhold på andre ejendomme i området. Hvis kommunen behandler sager forskelligt i forhold til servitutten, skal der være en saglig, planlægningsmæssigt relevant forskel. Sammenfatning Natur- og Miljøklagenævnets kompetence i denne sag omfatter alene retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse. Derimod er det ikke omfattet af nævnets kompetence at tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig i forhold til f.eks. naboers interesser. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt med en rockerklub i et boligområde. Københavns Kommune har ikke nærmere beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen, der ændrer ejendommens karakter som bolig og derfor er i strid med servitutten og skal bringes til ophør. Dette er i sig selv en væsentlig mangel. Allerede af den grund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt Københavns Kommunes påbud af 6. december 2013 om at ophøre med at anvende ejendommen til klubhus for personer med tilknytning til Bandidos. Dertil kommer, at det også er en væsentlig mangel ved påbuddet, at kommunen ikke har inddraget lejeren. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klager medhold i klagepunktet om mulig inhabilitet. I forhold til klagepunktet om lighedsgrundsætningen bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at det ikke i sig selv er udtryk for usaglig forskelsbehandling, at der i området måtte være forhold på andre ejendomme, som kan være i strid med servitutten. Hvis kommunen beslutter at behandle sagen på ny, må kommunen dog forholde sig til oplysningerne i klagen om, at der muligvis er servitutstridige forhold på andre ejendomme i området. Sagen hjemvises ikke til fornyet behandling, fordi Københavns Kommune ikke har pligt til at håndhæve en servitut efter planlovens 43. På nævnets vegne Nanna Hauch Fuldmægtig 14