PROFILMAGASIN MAJ Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFILMAGASIN MAJ 2009. - Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16"

Transkript

1 PROFILMAGASIN MAJ Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16

2 En virksomhed i forandring Kære læser. I dette nummer af profilmagasinet vil vi fortælle lidt om, hvad vi beskæftiger os med i Vestforsyning, og jeg vil i denne indledning fortælle om, hvorfor vi er blevet til den virksomhed, vi er. Det var et fremsynet byråd i Holstebro, der som et af de første i landet i 1989 etablerede en enhedsforvaltning for alle de tekniske områder i kommunen omfattende både forsyningsområdet, det tekniske område, miljøforvaltningen, bygningsinspektoratet, det grønne område og byplanområdet. I arbejdet med at udnytte fordelene i en sådan forvaltning var det også byrådet, der i midten af 1990 erne bakkede op om, at hele det takstfinansierede eller brugerbetalte område, blev adskilt fra det skattefinansierede område, og man gennemførte en mere selvstændig ledelse og styring af forsyningsområdet. Da Folketinget i 2000 besluttede at liberalisere elsektoren, bl.a. ved at kræve en udskillelse i særskilte selskaber, var denne del af forvaltningen derfor godt rustet til at tage imod de nye udfordringer. Byrådet var igen fremsynet og foran sin tid, idet man ikke var interesseret i at miste de stordriftsfordele og synergier, der var opnået ved at drive alle forsyningerne samlet. Derfor besluttede man sig for, at alle forsyningsvirksomhederne skulle udskilles sammen i en stor multiforsyningsvirksomhed, i det der i dag er koncernen Vestforsyning. Selskabet var ejet af Holstebro Kommune, men skulle drives som et aktieselskab med en selvstændig bestyrelse og ledelse. Ikke nok med at Byrådet udskilte hele forsyningsområdet, man satte også mål op for virksomheden med succeskriterier både for den del, der i princippet var forbrugerejet (forsyningen), med fokus på: Høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og god service, men også for den del af virksomheden som var borgerejet (kommunen), og som handlede om at forvalte den formue, som ejerskabet havde skabt på bedst mulige måde gennem udviklingstiltag, vækst gennem innovation og fornuftig forrentning af kapitalen. Nu skulle man tro, at den forbrugerejede del og den borgerejede del er sammenfaldende, men det er den ikke; således varierer sammenfaldet fra 50% til 80% indenfor de forskellige forsyninger. Vestforsyning har siden sin fødsel som selvstændig virksomhed forfulgt alle målene, og vi har det godt med, at vi i løbet af vores korte levetid har været medvirkende til, at Nupark, VIFU, Maabjerg BioEnergy, brintprojektet og en række andre tiltag har nydt fremme, samtidig med at vi på det forsyningsmæssige område har kunnet videreudvikle virksomheden, blandt andet med en succesrig fusion med forsyningerne i vore nabokommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen. Det er selvfølgelig en særlig tilfredsstillelse at konstatere, at byrådets fremsyn har medvirket til at øve indflydelse på Folketinget, der i vid udstrækning efterfølgende har gennemført lovgivning, der i mangt og meget følger den drejebog, som Vestforsyning er rundet af. Vi håber, at vi også i fremtiden kan give vores beskedne bidrag til lokalsamfundets udvikling, både på det forsyningsmæssige område og på det område, der skaber vækst gennem innovation, til gavn for både forbrugere og borgere. Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør UDGIVER Vestforsyning A/S. Nupark Holstebro. tlf Ansvarshavende Jørgen Udby. Vestforsyning A/S REDAKTION Gitte Jensen, Nupark. Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i eksemplarer to gange årligt.. Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT grafisk værksted. Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

3 Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 lidt af en balancekunst side 6 Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk side 8 Verdens største bioenergianlæg side 10 Værdierne giver fælles rettesnor side 14 Sikker vandforsyning side 16 En strategi for klimaet side 17 Selskaberne i Vestforsyning side 18 Organisationen i Vestforsyning side 20 Rent miljø kan også være billigere side 21 Kort nyt side 22 Konkurrence side 23 3

4 Fjernvarme bliv En 150 år gammel teknik kan forvandle spildvarme til miljøvenlige køleanlæg. Det kan godt være, at du var lidt skuffet over sommeren sidste år, men for fuglene omkring Måbjergværket i Holstebros nordlige udkant har den været lidt af en hedebølge. Værket producerer nemlig fjernvarme af vores affald, så vi kan få billig fjernvarme om vinteren, men om sommeren fylder vi jo stadig skraldespanden, og så ender en del af varmen hos fuglene. Den problemstilling har sendt Vestforsynings udviklingschef Poul Lyhne i tænkeboksen, og hans løsning er klar: Vi skal bruge spildvarmen til at producere kulde! Som i køleskabet Umiddelbart lyder det som en vittighed, at man kan bruge varmt vand til at køle noget ned. Poul Lyhne, der er en erfaren ingeniør, smiler da også overbærende. Det er ikke første gang, han har mødt en vis skepsis. Det er et meget gammelt princip kaldet absorptionskøling, som bygger på nogle grundelementer fra fysikken. Den type køling kender man eksempelvis fra køleskabe i campingvogne, hvor en lille gasflamme driver processen, siger han. I stedet for en gasflamme vil Vestforsyning benytte vand, som er opvarmet ved Måbjergværkets forbrænding af affald, og fjernkølingsanlægget vil blive noget større end et campingkøleskab, men mekanismen er den samme, og andre steder i verden, særligt i Sverige og Canada, er fjernkøling meget udbredt. Simpel fysik Faktisk blev absorptionskøling opfundet allerede for 150 år siden af franskmanden Ferdinand Carré, som kunne præsentere sin måbende omverden for en maskine, der producerede 200 kg is i timen. Kort fortalt bygger kølingen på, at varmekilden i dette tilfælde altså ca. 85 grader varmt vand fra Måbjergværket opvarmer en beholder med vand. Vandet er under stort vakuum, og derfor vil det koge ved en lavere temperatur end de normale 100 grader. Når vandet koger, bliver det til damp. Den sendes igennem et rørsystem, hvor den passerer kølevandet. Idet den varme damp møder det kolde vand, vil temperaturen blive udlignet. Populært sagt bliver varmen suget ud af kølevandet, og dampen bliver til gengæld afkølet, så den igen bliver til vand, der kan bruges igen og igen. For erhvervskunder Det er muligt at køle vandet helt ned til 6,5 grader. Typisk vil det dog ligge på 8,5 grader, og så kommer det retur med 4

5 er til fjernkøling en temperatur på ca. 15 grader, fortæller Poul Lyhne. Det vil gøre kølingen velegnet til aircondition eller proceskøleanlæg, men som fjernkølingsanlæg forventer Vestforsyning dog ikke at udbrede det til private hjem. Vi kan sådan set transportere det kolde vand lige så langt, som vi kan med fjernvarmen. Men fjernkøling kræver en særskilt rørforbindelse til kølevandet. Og vi har vurderet, at det ikke vil være billigt nok at etablere decentrale køleanlæg, så der kunne blive tale om større virksomheder, varehuse, indkøbscentre og lignende inden for en overskuelig afstand fra Måbjergværket, siger udviklingschefen. Vestforsyning kommer til at stå for etablering af rørforbindelser med kølevand, men investeringen bliver regnet ind i en flerårig aftale om prisen for det kolde vand, så projektet kommer til at bære sig selv økonomisk. Kulde hele året Fjernkøling er dog stadig konkurrencedygtig i forhold til, at virksomheder selv skal etablere køleanlæg baseret på larmende elkompressorer. Behovet er der, og det bliver større og større. Tænk bare på alle de virksomheder, der har serverrum med it-udstyr. Og i takt med, at bygningerne bliver bedre isolerede, stiger behovet for køling i sommerhalvåret, vurderer Poul Lyhne. Vil Vestforsyning så kun levere kulde om sommeren? Det er rigtigt, at vi om sommeren får næsten gratis overskudsvarme fra Måbjerværket, men om vinteren vil man kunne udnytte almindelig frisk luft til absorptionskøling på de dage, hvor temperaturen ligger under 6,5 grader. Til resten af dagene får vi brug for en stor kølemaskine, der også skal fungere som reservekapacitet, forklarer Poul Lyhne og tilføjer, at kølemaskinen naturligvis skal have en motor drevet af miljøvenlig biogas. Vestforsyning er i skrivende stund allerede i forhandling med potentielle kunder, der er meget varme på idéen om fjernkøling. Fordele ved fjernkøling - godt for klimaet, fordi man udnytter spildvarme - giver bedre økonomi i fjernvarmeanlæg, så prisen holdes nede - fjernkøling er lydløst i modsætning til en eldrevet kompressor - prisen er konkurrencedygtig ifht. opstilling af eget køleanlæg - anlægget bliver vedligeholdt, overvåget og serviceret af forsyningsselskabet 5

6 Lidt af en balance Opstillingen af vindmøller øger behovet for at sikre, at el-forsyningen ikke kører, som vinden blæser. Tænk engang, hvis du skulle ringe til Vestforsyning og bestille strøm, hver gang du gik ud i køkkenet for at tænde for komfuret. Sådan er det heldigvis ikke, for strømmen er der jo bare, når vi tænder for kontakten. Det er imidlertid lidt af et puslespil at tilpasse kapaciteten, når for eksempel hele Holstebro og Vinderup tænder for kogepladerne for at tilberede aftensmaden. Samtidig bliver en stadig større andel af strømmen i Danmark produceret af vindmøller. Det er selvfølgelig godt for klimaet, men det betyder også, at det svingende elforbrug i stigende grad er afhængigt af udsving i vejret. Og det er langtfra altid, at de to faktorer svinger i takt. 6

7 kunst Problemstillingen har sendt Vestforsynings udviklingschef, ingeniør Poul Lyhne, i tænkeboks. Prøv at forestille dig vindmøllerne langs vestkysten på en dag, hvor det blæser kraftigt. Hvis vinden tager til, vil møllerne køre hurtigere og hurtigere og dermed også producere mere og mere strøm - men på et tidspunkt vil de slå fra, og så går produktionen på et splitsekund fra maksimum til nul. Så skal vi være klar til at sætte noget andet i stedet her og nu, for el er en øjebliksværdi, der skal bruges i samme øjeblik, den bliver produceret. Vi kan ikke bare vente et kvarter på at skifte over til en generator, hvis vindmøllerne går i stå. Ustabilt elmarked Elselskaberne løser problemet ved at handle med hinanden for at skabe balance i produktionen. Det kan foregå fra dag til dag, hvor man enten tilbyder overskydende kraft eller bestiller strøm fra sine kolleger. Men det er ikke altid en god forretning. Der er ikke ret meget at tjene på at sælge overskydende strøm. En sjælden gang kan vi endda være nødt til at betale for at slippe af med den, fortæller Poul Lyhne. Samtidig er der et stigende behov for at have noget i reserve et balancekraftanlæg eller opreguleringskraft, som det hedder i fagsproget som hurtigt kan fra- og tilkobles, når elforbruget er højt eller lavt. Vi kan ikke blive ved med at bygge store kraftværker til at håndtere spidsbelastninger. Derfor er vi nødt til at se på alternative løsninger, siger Poul Lyhne, som her ser gode muligheder for Vestforsyning. Effektiv produktion Der er gode penge i at have et balancekraftanlæg stående. Opreguleringskraften er typisk bare en motor, som laver strøm. Og hvis vi havde sådan én på cirka 10 megawatt stående, ville Vestforsyning kunne gå ind på markedet, vurderer han. Til sammenligning producerer Måbjergværket 28 megawatt. På et slagteri taler man om, at grisens hyl er det eneste, der ikke bliver udnyttet. Elproduktion skulle gerne være lige så effektiv. Det afgørende er at have overblik over, hvordan man aftager produkterne og binder det hele sammen. Hvis vi for eksempel producerer brint af overskydende strøm, undgår vi at skulle sælge strøm til dumpingpris. I stedet kan vi bruge den lagrede brint til at drive et balancekraftanlæg og så sælge strøm på tidspunkter, hvor prisen er i top, forklarer udviklingschefen. Oven i det er der en lille biproduktion af ren ilt fra brintproduktionen, som også kan sælges. Og varmen fra balancekraftanlægget kan udnyttes til eksempelvis fjernkøling, som du kan læse mere om andetsteds her i magasinet. Gevinst for miljøet Hvis Vestforsyning beslutter sig for at sætte projektet i værk, vil det kunne realiseres i løbet af få år, vurderer Poul Lyhne: Vi har erfaring med alle dele af projektet, lige fra motoren i anlægget til produktion af brint. Men brint fylder desværre en hel del, så det vil kræve en meget stor opbevaringstank, for at projektet kan løbe rundt. Vil investeringen indebære en risiko eller ligefrem en gevinst for elforbrugerne? Nej, ikke direkte. Elforbrugerpriserne er reguleret ved lov, så derfor må vi ikke blande pengekasserne sammen. Det betyder, at det vil blive en særskilt del af Vestforsyning, som skal stå for at opføre sådan et anlæg. ELSPAREGRISEN Overskydende elektricitet fra vindmøller er vanskelig at spare op. Nogle elselskaber håber at kunne afsætte nattens strøm til opladning af elbiler. Vestforsyning har i et års tid deltaget i et forsøgsprojekt med brintproduktion. Som mange husker fra fysiktimerne i skolen, kan man fremstille brint ved at sætte strøm til vand, som så deler sig i sine to bestanddele: Brint og ilt. Ideen er, at overskydende strøm fra vindmøller skal producere brint i stedet for, at man forsøger at sælge strømmen til foræringspris. I perioder, hvor vindmøllerne ikke kan producere strøm nok, kan man så i stedet bruge den opsparede brint som brændstof til at drive en elgenerator. 7

8 Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk I løbet af få år kan du følge dit forbrug på nettet og blive klogere på muligheder for energibesparelser. Mange af os tænker kun på forbruget af el, vand og varme i den periode, hvor regningen kommer. Det er skidt for både miljøet og budgetkontoen, og det vil være meget nemmere at spare på forbruget, hvis man har bedre overblik nøjagtig som man kender det fra netbanken. Det er netop en af tankerne bag Vestforsynings planer om at etablere fjernaflæsning, fortæller energichef Jim Larsen. I dag foregår aflæsning ved målerkort, men vi vil gerne hente tallene automatisk via fjernaflæsning, og vi vil gerne gøre det oftere og dermed sikre, at forbrugerne er energibevidste hele året. Det vil både være en fordel internt for os i Vestforsyning, men det vil også give os langt bedre mulighed for at tilbyde energirådgivning over for forbrugerne, siger han og uddyber: Det er derfor vigtigt, at de fjernaflæste forbrugsdata stilles til rådighed for forbrugerne på en måde, der gør forbrugerne klogere på deres eget forbrug og deres forbrugsmønster. Det skulle gerne motivere dem til at optimere deres forbrug og gøre dem i stand til at opnå energibesparelser. Fjernaflæsning betyder kort fortalt, at en elektronisk måler kan være i direkte forbindelse med Vestforsyning. Hvordan det i praksis kommer til at foregå, er slet ikke lagt fast endnu, men der er ingen tvivl om, at det vil gøre livet lettere. Præcis aflæsning Selv om aflæsningen er en overskuelig opgave for den enkelte, er det en stor administrativ opgave for Vestforsyning. Mange glemmer at aflæse målerne, og det er let at komme til at skrive forkert, så man får en forkert opkrævning. Men præcise aflæsninger er ikke den eneste fordel. Med en realtidsaflæsning kan vi opdage, hvis en forbruger har et unormalt forbrug. For eksempel har vi en forventning om, at det varme fjernvarmevand bliver afkølet, inden det kommer retur, og sker det ikke i tilstrækkelig grad, er 8

9 Fjernaflæsning betyder, at el-, vand- og varmemålere bliver forbundet direkte med forsyningsselskabet. Forbindelsen kan være trådløs via radiosignaler eller mobiltelefonnettet, eller det kan foregå over en fast dataforbindelse. Vestforsyning er et multiforsyningsselskab og vil derfor kunne aflæse både el, vand og varme via den samme forbindelse. Det gør projektet billigere og øger fordelene. I øjeblikket kører et lille projekt, hvor Vestforsyning henter data hjem fra cirka 550 storforbrugere altså fra erhvervskunder. Sideløbende er en lille gruppe almindelige forbrugere med i en test, men der er stadig et stykke vej, inden projektet når ud til alle. fjernaflæsning det ofte tegn på, at installationen ude hos forbrugeren ikke kører rigtigt. Den viden vil vi gerne sende videre til forbrugeren for eksempel ved information på en hjemmeside eller ved energirådgivning. Vi vil også kunne tilbyde overvågningsløsninger, som slår alarm, hvis der opstår utætheder i varmeinstallationen, forklarer Jim Larsen. Godt for klimaet Allerede i dag kan man i forhold til elforbruget logge på Vestforsynings hjemmeside for at se, om man ligger inden for normalområdet i sit forbrug. Med fjernaflæsning vil det være muligt at få bedre energirådgivning. Og selv om det kan lyde underligt, så vil Vestforsyning gerne hjælpe sine kunder til at forbruge mindre. Vi får i dag vores varme fra Måbjergværket, der er CO 2 - neutralt, men når værket ikke slår til i spidsbelastninger, så bliver vi nødt til at fyre med gas, og så gør det altså ondt på både pengepungen og klimaet, siger Jim Larsen og tilføjer: Samtidig er vi som forsyningsvirksomhed blevet pålagt besparelseskrav. For eksempel skal vi på varmesiden i år spare 3000 MWh svarende til forbruget i 200 parcelhuse - som en del af vores bidrag til at opfylde Danmarks klimamål. Det er vi da kun stolte af. Slut med chokregninger Fjernaflæsning vil for nogle kunder give en mærkbart mere stabil økonomi: Det sker af og til, at nogen ikke får betalt regningen, for eksempel fordi de har haft et uventet stort forbrug. I værste fald kan vi blive nødt til at sende vores lukkemand ud, men det er faktisk en løsning, vi helst ville undgå. Ved at få bedre og hyppigere aflæsninger af forbruget, vil vores kunder først og fremmest være mere bevidste om forbruget, men vi vil også kunne tilbyde justering af acontobetalinger, så man ikke får de store reguleringer én gang om året. Styr på forbruget Men hvad får Vestforsyning egentlig ud af fjernaflæsning? Det vigtigste for os er, at vi får et langt bedre overblik over forbruget og forbrugsmønstret i hele vores net her og nu. På den måde kan vi på samme tid øge forsyningssikkerheden og effektiviteten. Det vil både skåne miljøet, og så skulle det gerne betyde, at vi kan bevare en lav energipris, forklarer Jim Larsen. Er der ikke andre end Vestforsyning, der kigger på det her? Jo, i Sverige har man allerede stillet lovkrav om, at målerne skal kunne fjernaflæses. Det her er selvfølgelig også noget, som mange andre forsyningsselskaber i Danmark arbejder på. Derfor studerer vi nøje, hvordan andre griber opgaven an, så vi ikke kommer til at stå mutters alene med at skulle opfinde den dybe tallerken. Vindmøllestrøm For tiden taler man meget om behovet for at udnytte vindmøllestrøm bedre. Det hænger faktisk nøje sammen med fjernaflæsning. Vindmøllerne kører jo hele døgnet, men der bliver ikke brugt ret meget strøm om natten. Derfor kan det komme på tale at tilbyde billigere strøm på tider af døgnet, hvor der er behov for at komme af med overkapacitet. Denne overkapacitet kunne for eksempel bruges til opladning af elbiler. Men forudsætningen for at kunne tilbyde variable priser på strøm er jo, at man kan registrere, hvornår den bliver brugt, og det kan man altså ikke med de nuværende målere. Hvor lang tid tror du, der går, inden vi har fjernaflæsning derhjemme? Jeg tror roligt, du kan skrive, at vi har fjernaflæsning om fem år, siger energichefen. 9

10 Verdens største bioenergianlæg Efter sommerferien ruller gravemaskinerne ind på en mark i den nordlige udkant af Holstebro. Efter syv års forberedelse kan Maabjerg BioEnergy endelig realiseres 10

11 MÅBJERG BIOENERGI Fjernvarmen i Holstebro og Struer bliver lidt anderledes fra årsskiftet 2010/2011 og så alligevel ikke: Det bliver stadig ganske almindeligt varmt vand, der løber ind i radiatoren, men fremover bliver det 100 procent grøn bioenergi, som varmer vandet op. Maabjerg BioEnergy vil producere 18 millioner kubikmeter biogas om året. Det sker ved at forarbejde tons gylle fra områdets landbrug og en mindre mængde bioaffald fra blandt andet fødevareindustrien. Fiberrester fra produktionen bliver brændt på Måbjergværket for at få mest mulig varme ud af biomassen. Den resterende væske leveres tilbage til landmændene som flydende miljøvenlig gødning. Sparer tons CO2 Ud over at give billig fjernvarme vil anlægget spare klimaet for tons CO2 om året, fortæller Vestforsynings direktør Jørgen Udby, der også er direktør for Maabjerg BioEnergys driftsselskab - MBE Drift: Vi ville måske gerne have været i gang noget tidligere, men jeg kan da alligevel godt være lidt stolt af, at vi i Vestjylland kan begynde byggeriet af verdens største bioenergianlæg netop i det år, hvor Danmark er vært for FN s klimatopmøde. Selv om vi baserer os på kendt teknologi, har ingen før os opført et anlæg i så stor skala og med så meget samspil med den øvrige energiforsyning. Vi håber, at andre også vil kunne få glæde af vores erfaringer. Da Maabjerg BioEnergy på mange måder bliver banebrydende for biomassesatsningen i Danmark, har parterne besluttet at gå sammen i et udviklingsselskab, som skal stå for videreudvikling af konceptet og teknologien og formidling af resultaterne. Blandt andet er der planer om at etablere et besøgscenter i forbindelse med anlægget. Også godt for landbruget Maabjerg BioEnergy opføres af selskabet MBE Drift. MBE Drift indgik i februar en aftale med Maabjerg BioEnergy Leverandørforening a.m.b.a., en forening af godt 200 landmænd, som skal levere de ca tons gylle til processen, samt en rammeaftale med DONG Energy omkring aftagelse af tons fiber og biogas fra anlægget. Derudover modtager Vinderup Varmeværk og varmecentralerne i Holstebro også store mængder biogas. Landbruget har store interesser i anlægget, da det vil være i stand til at fjerne 500 tons fosfor og 550 tons kvælstof fra vandmiljøet om året. Dermed bliver landmændene i stand til at opretholde produktionen i et område, hvor en stor del af erhvervslivet er afhængigt af landbruget. Tidligere undersøgelser viser da også, at Maabjerg BioEnergy vil få en betydelig positiv indflydelse på beskæftigelsen i området. Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S 11

12 SKARPE OM BIOENERGI Planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring og har også været omtalt flittigt 5i dagspressen. Direktør Jørgen Udby svarer her på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet undervejs: Investering 1 RISIKO 2 LUGTGENER 3 DRIFTSIKKERHED 4 INFORMATION 5 Skal vi være bekymrede over den store investering? Nej. 300 millioner kroner kan lyde af mange penge, men det er faktisk ikke så dyrt for et fjernvarmeanlæg, der producerer energi svarende til 40 mio. kr. om året. I dag ville det for eksempel koste mere end en milliard kroner at bygge Måbjergværket Står varmekunderne alene med risikoen? Der er ikke noget usædvanligt i, at varmekunderne selv investerer i et fjernvarmeanlæg. Sådan skal det faktisk være ifølge varmeforsyningsloven. Oprindeligt var det ganske vist meningen, at landbruget skulle bidrage til investeringen, men vi har fundet en mere naturlig rollefordeling, hvor Vestforsyning og Struer Forsyning står for at opføre energianlægget, og hvor landmændene er bundet af en 20-årig leveranceaftale og sørger for transportlogistikken. Det betyder også, at vi sparer ca. seks millioner kroner i renteudgifter om året, fordi forsyningsselskaberne kan låne penge meget billigt

13 Maabjerg BioEnergy vil fra årsskiftet 2010/2011 producere 18 millioner kubikmeter biogas om året samt tons fiber. Af disse produceres der energi svarende til varmeforbruget i husstande og elforbruget i husstande. Selskabet har indgået en 20-årig leverandøraftale med landbruget, som skal sikre den nødvendige mængde biomasse. MÅBJERG BIOENERGI Fakta Anlægget vil modtage tons gylle fra 200 landbrug i området. En stor del af gyllen bliver afleveret på decentrale modtagestationer og derfra transporteret via lukkede rørsystemer. Produktionsanlægget bliver opført af Vestforsyning, som ejer 71,4 procent af aktierne og Struer Forsyning, som ejer resten. Anlægget kommer til at koste ca. 300 millioner kroner. Læs mere på Her kan du også stille dine egne spørgsmål direkte til Maabjerg BioEnergy, hvis du savner mere information. Kommer det til at lugte? Alle ved, at gylle lugter. Men i stedet for at sprede gyllen ubehandlet på markerne, vil den her blive afleveret på modtagestationer og transporteret i lukkede rørsystemer direkte til Maabjerg BioEnergy. Det meste af processen vil altså foregå i lukkede anlæg, så man vil blive overrasket over, hvor lidt det faktisk kommer til at lugte. Desuden lugter afgasset gylle langt mindre end ubehandlet gylle. Er I sikre på, at anlægget virker? Vi har haft syv år til at forberede Maabjerg BioEnergy, blandt andet med hjælp fra dygtige, eksterne rådgivere. Bioenergi er avanceret teknologi, men det er samtidig en teknologi, som har været kendt i mange år. Vi bygger det bare i større skala. Teknologien er kendt fra biogasproduktionen på de større renseanlæg vi har selv produceret biogas på vores renseanlæg i Holstebro i over 50 år. Har I gjort nok for at informere om projektet? Man kan altid diskutere, om vi kunne have gjort mere. Planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring, og vi har blandt andet her i magasinet flere gange fortalt om projektet, ligesom anlægget har sin egen hjemmeside. Der er en rigtig god opbakning til Maabjerg BioEnergy, og vi har et godt samarbejde med Holstebro Kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen og de høringsfaser, som har været gennemført, Desuden har der i tidens løb været afholdt flere nabomøder med de direkte berørte, så jeg håber, at borgerne er tilfredse med de informationer, som vi har givet i det lange forløb Du kan læse flere spørgsmål og svar på 13

14 Værdierne giver fælles rettesnor Midt i stadige forandringer kan Vestforsynings medarbejdere støtte sig til et fælles værdigrundlag. Steen Bovbjerg er glad for sit job som afdelingsleder i spildevandsafdelingen hos Vestforsyning. En god arbejdsplads, som han uden at blinke kalder det. Men i en hverdag med voksende miljøkrav og i en virksomhed med behov for forandringer er det nødvendigt at have et pejlemærke. Det har han fundet i SMID. SMID er kælenavnet for Vestforsynings værdigrundlag, sammensat af forbogstaverne i de fire kerneværdier: Serviceminded, Miljøbevidst, Innovativ og Dialogbaseret. I løbet af få år er vi gået fra at være en del af kommunens organisation og til at stå på egne ben som aktieselskab. I forhold til mange andre forsyningsselskaber er vi på en del områder et foregangstilfælde, så hvis vi leder efter erfaringer andre steder, så kan vi ikke altid få noget svar. Det betyder, at vi gennemgår mange forandringer, hvor man let kommer til at tænke: Uha, hvad er nu det for noget?, men det er vigtigt for os, at vi er åbne for forslag og er parate til at prøve noget af, og værdigrundlaget giver netop noget at styre med, forklarer Steen Bovbjerg. Serviceminded Men betyder værdierne så, at Vestforsyning først nu er blevet serviceminded? Nej, det har vi været hele tiden, men det er vigtigt for os at være bevidste om det, og derfor er det en af de fire kerneværdier. Og specielt inden for vores område bliver man hurtigt upopulær, hvis der sker et uheld. Folk kan naturligvis være meget vrede, hvis de for eksempel får vand i kælderen som følge af, at kloakken er stoppet, så det mindste, vi kan gøre, er at lytte. Og så skal vi selvfølgelig yde den nødvendige service, for problemet skal jo løses. Miljøbevidst Tilsvarende har Vestforsyning fået skarpere fokus på at være miljøbevidst. Bevidstheden gør en forskel, når vi skal tænke de fremtidige påvirkninger af klimaet ind. Tænk på, at vi skal dimensionere kloakkerne til at kunne håndtere regnvand og spildevand i fremtiden. Hvis vi kun tænkte på at skabe overskud til virksomheden, ville vi måske tage én beslutning, men når miljøet kommer med som dimension i beslutningen, kan det hjælpe os til at tænke fremad, forklarer Steen Bovbjerg. Vi mærker det også internt, hvor medarbejderne er kommet med gode forslag til, hvordan vi kan optimere driften og spare på vores omkostninger. Innovativ At være innovativ vil sige, at man er opfindsom og nyskabende. Det er nødvendige dyder i Vestforsyning, mener Steen Bovbjerg. Vi har brug for det i en organisation i bevægelse, for alle har nemmest ved at gøre som vi plejer. Når nogen for eksempel kommer med en idé i 11. time, er det fristende at skubbe det til side som et irriterende forslag, men ofte må man jo indrømme, at det faktisk var en god idé. Så vi har valgt at åbne op og understrege, at her er plads til nye tanker. 14

15 D S M I DialogBASERET Vi har altid haft dialog. Men vi har sat fokus på det, fordi vi altid kan gøre det bedre. Og i den forstand er værdierne jo et tveægget sværd, for det er vigtigt, at alle tager et ansvar. Hvis vi skal handle på baggrund af beslutninger, er det jo vigtigt, at vi har forstået, hvad der blev sagt, forklarer Steen Bovbjerg, Dialog betyder, at det er i orden at stille spørgsmål opad i organisationen for at sikre, at beslutningerne ligger inden for vores værdigrundlag. Men det betyder jo også, at jeg har en pligt til at sige til, hvis jeg ikke har forstået en besked. Løbende proces Værdibaseret ledelse har siden 1990 erne hjulpet mange virksomheder med at finde et fælles ståsted. Hos Vestforsyning har medarbejderne deltaget i processen med at finde frem til de fire værdier, og der bliver løbende arbejdet med begreberne. De ca. 20 mand i Steen Bovbjergs afdeling arbejder med én af værdierne som tema en måned ad gangen, hvor de får nogle gode diskussioner for at holde hinanden på sporet. Det fungerer godt, men i modsætning til Vestforsyning har nogle virksomheder sprunget for let hen over den vigtige implementeringsproces: Jeg var engang ansat i et firma, hvor ledelsen havde sat sig for at indføre værdibaseret ledelse. Så mødte vi andre en mandag morgen til synet af et skrivebord, hvor der pludselig var et kaffekrus og en musemåtte, hvor vores nye værdier var skrevet på, og meget mere hørte vi ikke til det. Men det holdt jo ikke, siger Steen Bovbjerg og tilføjer med et smil, at hans kone da syntes, at det var et flot kaffekrus. Steen Bovbjerg bruger de fire kerneværdier SMID som pejlemærker i sit daglige arbejde. 15

16 Sikker vandforsyning Et af Vestforsynings mål er at sørge for forsyningssikkerhed til kunderne derfor er der lagt store planer for fremtidens vandforsyning. vandværk er ude af drift, forklarer Jette Fleng Jensen. Denne dobbeltforsyning kræver en stor udbygning af ledningsnettet. For at sikre vandforsyningen til kunderne mange år ud i fremtiden har Vestforsyning lavet en plan for vandforsyningsstrukturen helt frem til Formålet med strukturplanen er at identificere de væsentligste styrker og svagheder i den nuværende forsyningsstruktur, at vurdere, hvordan den eksisterende struktur bedst udnyttes i fremtiden. Vestforsynings bestyrelse har valgt, at der i fremtiden skal være 100% forsyningssikkerhed til kunderne. Det gøres blandt andet ved, at alle i fremtiden skal være tilknyttet to vandværker og to kildepladser. På den måde sikrer vi os i tilfælde af, at der skulle ske en forurening eller driftsforstyrrelse, som gør, at vi ikke kan forsyne kunderne fra deres sædvanlige vandværk. Så får kunderne deres vand fra et andet vandværk og bliver altså ikke berørt, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S, Jette Fleng Jensen. Nyt vandværk i Holstebro Som en del af strukturplanen skal det 100 år gamle vandværk i Helgolandsgade nedlægges, og i stedet skal der bygges et nyt og større vandværk på Idomvej. Det nye vandværk står færdigt i 2010 og vil kunne levere den dobbelte vandmængde af vandværket i Helgolandsgade. Frøjk Vandværk udbygges, så også det kan levere den dobbelte vandmængde i forhold til, hvad værket i dag leverer hvert af de to vandværker skal alene kunne forsyne Holstebro og omegn med vand. Ved at give vandværkerne så stor kapacitet sikrer vi, at de hver især kan klare forsyningen alene i tilfælde af, at det ene Forskellige grundvandsmagasiner Vestforsyning har i dag syv kildepladser altså syv forskellige steder, hvorfra grundvand pumpes op af jorden. Grundvandet er af høj kvalitet, og det renses ikke, ud over at jern og mangan fjernes, og ilt tilføres. Vi er i øjeblikket på udkig efter endnu en kildeplads, fordi vi ønsker at have adgang til et vandmagasin med stor afstand til de øvrige kildepladser. På den måde sikrer vi os, hvis en eller flere af de øvrige kildepladser skulle blive forurenet. Vi vil dog ikke gå på kompromis med vandkvaliteten, så vi leder fortsat efter den rette placering, siger Jette Fleng Jensen. En ottende kildeplads er endnu et led i planen om at forbedre forsyningssikkerheden. Høj sikkerhed over alt Større vandværker og flere kildepladser er bare en del af det, Vestforsyning gør for forsyningssikkerheden. Som endnu et led i sikkerheden oplyser Vestforsyning ikke, hvor de har deres kildepladser. Det står ikke længere på bygningerne, at det er et vandværk, der gemmer sig bag murene, og der er alarmer og videoovervågning på samtlige af Vestforsynings vandværker, ved boringer og på pumpestationer. Vand er et levnedsmiddel Den store indsats for at sikre rent drikkevand og for at skabe 100% forsyningssikkerhed begynder hos de ansatte, som hver dag arbejder med vandet, og de installationer og rør, der leder vandet ud til kunderne. Faktisk er vand jo et levnedsmiddel og skal selvfølgelig behandles sådan. Derfor er de ansatte meget grundige både med deres personlige hygiejne, med rengøring af værktøj og desinficering af rør under montagearbejde vi skal selv være et godt forbillede i omgangen med drikkevandet, siger Jette Fleng Jensen. 16

17 En strategi for klimaet Klimaet spiller en hovedrolle i Vestforsyning ikke kun i festtalerne, men også i det praktiske arbejde med at lægge budgettet. Selv små miljøforbedringer batter noget, når man producerer og leverer el, vand og varme og renser spildevandet til indbyggerne i hele Holstebro Kommune. Derfor har den grønne pen også været flittigt brugt i udformningen af Vestforsynings strategiplan, fortæller direktør Jørgen Udby: Vi har sådan set hele tiden haft en klimastrategi, selv om vi ikke altid har brugt den betegnelse. For eksempel har vi hele tiden været meget aktive med energirådgivning, og hele opførelsen af Måbjergværket var jo også en voldsom klimasatsning. Projekt landsbyenergi betyder også, at vi leverer fjernvarme til ni landsbyer med klimavenlige brændsler. Og endelig er vi jo på vej med Maabjerg BioEnergy. Ligesom i andre virksomheder er Vestforsynings strategiplan en rettesnor for de store linjer i de kommende år. De fire hovedmålsætninger er: 1. øge forsyningssikkerheden 2. effektivisere forsyningen 3. øge serviceleverancerne 4. forbedre miljøet og klimaet Gode muligheder Strategien definerer rammerne for budgetlægning i Vestforsyning. Vi har heldigvis gode muligheder for at påvirke klimaet. Og meget ofte vil det samtidig give en økonomisk gevinst, siger Jørgen Udby, som lægger vægt på at hente de gode ideer fra medarbejderne. Vores budgetlægning kører som en bottom up -proces, hvor vi allerede hen over årsskiftet har kørt nogle seminarer for afdelingerne. Her har de arbejdet med vores virksomheds værdigrundlag, og de er blevet præsenteret for vores overordnede målsætninger. Så beder vi alle om at komme med forslag til budgettet og samtidig forholde sig til, hvilke klimaforbedringer vi kan opnå både nu og på langt sigt, forklarer direktøren og tilføjer, at der ofte går sport i at finde de bedste forslag til at forbedre arbejdsmiljøet, klimaet og økonomien. Målbar succes Forslag til budgettet bliver omsat til målbare succeskriterier, så Vestforsyning hele tiden kan følge op på, om alt går som planlagt. Først til sommer er næste års budget ved at være på plads. Det tager noget tid, men det er ekstremt vigtigt, at vi inddrager alle medarbejdere. Det er en god investering, fordi det bider sig fast hos alle. Ellers bliver det bare noget, ledelsen har fundet på, siger Jørgen Udby. Ud over det grønne fokus i strategiarbejdet og budgetlægning vil Vestforsyning fra næste år også fremlægge egentlige klimaregnskaber som supplement til det traditionelle regnskab. Resultatet kan ses, når dette års regnskab bliver præsenteret i

18 Selskaberne I rsyning A/S Vestforsyning A/S - Vestforsy ESA og IESC Spildevand A/S - VHS I/S - erg BioEnergy El A/S - Vestforsyning B NERGI A/S BioEnergy Drift A/S - Vest ske Net A/S Vand A/S - Vestforsyning nergi A/S - VHS I/S og IESC - Vestforsynin VESTFORSYNING rsyning El A/S Net A/S - V rsyning Varme A/S rsyningvand A/S rsyning Erhverv A/S Vest Vestforsyning A/S - ejes 100% af Holstebro Kommune er moderselskab og koncernledelse for hele Vestforsyning. Selskabet ejer koncernens bygninger i Nupark. Vestforsyning NET A/S - en eldistributionsvirksomhed som p.t. leverer el til husstande og virksomheder. Selskabet ejer og driver desuden vandkraftanlægget i Holstebro. Vestforsyning Erhverv A/S - er koncernens serviceselskab, hvor alle medarbejdere er ansat i en fælles organisation for hele koncernen. Selskabet stiller dermed ressourcer til rådighed til løsning af alle koncernens opgaver: Administration, drift- og vedligeholdelsesopgaver, service, entreprenøropgaver, projektering, energi- og miljørådgivningsopgaver samt udviklingsaktiviteter. Vestforsyning Belysning A/S - selskabet ejer og driver gade- og vejbelysning i Holstebro Kommune i alt master. Desuden sørger selskabet for drift og vedligeholdelse af gade- og vejbelysningen i Lemvig Kommune, hvor de har master og for drift og vedligeholdelse af 530 armaturer for Vejdirektoratet. DEEC, ESA og IESC - tre selskaber stiftet til at gennemføre energibesparende projekter i udlandet. DEEC koordinerer koncernens udenlandske aktiviteter. Vestforsyning Varme A/S - selskabet ejer og driver varmeforsyningen til kunder i Holstebro Kommune. Vestforsyning Vand A/S - selskabet ejer og driver vandforsyningen til kunder i Holstebro Kommune. Vestforsyning Spildevand A/S - selskabet ejer og driver spildevandsanlæg i Holstebro Kommune og har kunder. ScanEnergi A/S -Vestforsyning ejer 8,61% af selskabet, hvis formål er indkøb og salg af strøm på kommerciel basis. ScanEnergi Elsalg A/S - Vestforsyning ejer 14,7% af selskabet, hvis formål er indenfor et bestemt geografisk område at indkøbe strøm til elkunder, som ikke ønsker at handle på markedet.

19 ning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestfo ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestfo elysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - M forsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestfo Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - g El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - V HS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Bely Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg Bi Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning V forsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestjyske Net Vestforsyning A/S Vestforsyning Vand A/S Vestforsyning Spildevand A/S Vestforsyning Belysning A/S Vestforsyning Net A/S Vestforsyning Varme A/S Vestforsyning Erhverv A/S ScanEnergi Elsalg A/S ScanEnergi A/S Maabjerg BioEnergy A/S DEEC International A/S Vestjyske Net A/S 150 kv VHS Transmission I/S ESA Rumænien Vestjyske Net A/S 60 kv IESC I/S Rusland Vestjyske Net A/S - Selskaberne er bevillingspligtige transmissionsselskaber, der ejer, driver og udvikler 150 kv (ejerandal 6,3%) og 60 kv (ejerandel 10,4%) transmissionsnettene i det vestjyske. Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning ejer 71% af Maabjerg BioEnergy Drift A/S. Selskabet skal realisere, eje og drive verdens største bioenergianlæg, som skal omdanne store mængder gylle og affald fra fødevareindustrien til energi og miljørigtig gødning. VHS I/S - transmitterer varme fra Måbjergværket til de lokale fjernvarmenet. 19

20 ORGANISATIONEN I VESTFORSYNING Direktion Jørgen Udby Kundecenter Kenneth Tønning Chefgruppe Plan & Projekt Avi Gaye / Poul Erik Jensen Adm. & Personale Betty Andersen IT & Data Jim Larsen Økonomi Jørgen J. Andreasen Forretningsudvikling Poul Lyhne Energi & Data Jim Larsen Vand & Miljø Avi Gaye Varme Vand Spildevand El Belysning 20

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Årsberetning for intern overvågning

Årsberetning for intern overvågning Årsberetning for intern overvågning gældende for Vestforsyning Net A/S Maj 2014 Jf. Elforsyningsloven 20a og bekendtgørelse (BEK nr. 980 af 06.10.2011) om program for intern overvågning skal net- og transmissionsvirksomheder

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme TotalVarme Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme Vi gør det let for jer fordi I får en samlet løsning med kraftvarme ekspertise inden for alle områder. Erfaring

Læs mere

Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20

Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20 PROFILMAGASIN NOVEMBER 2009 Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20 En strategi for klimaet Kære læser. 4 Når dette magasin læses, er der

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om:

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: VarmeNyheder Holte Fjernvarme a.m.b.a. VarmeNyheder 10 Marts 2014 VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: Formandens klumme side

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring 2. etape af kloakeringen i Vester Husby

Velkommen til informationsmøde omkring 2. etape af kloakeringen i Vester Husby Velkommen til informationsmøde omkring 2 etape af kloakeringen i Vester Husby Følg med på vores hjemmeside: wwwvestforsyningdk Aftenens program Velkomst og indledning ved Avi Gaye, Vand & Miljøchef, Vestforsyning

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010

Stillings- og personprofil. Direktør. Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010 Stillings- og personprofil Direktør Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010 Opdragsgiver Bestyrelsen, Næstved Varmeværk A.m.b.A. Adresse Åderupvej 22-24 4700 Næstved Telefon: 55725665 www.naestved-varme.dk

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S

Forsyning Helsingør A/S Forsyning Helsingør A/S Peter Kjær Madsen, Energichef Forsyning Helsingør A/S Haderslevvej 25 3000 Helsingør Tlf 48 40 50 50 www.fh.dk Hvem er Forsyning Helsingør? Historien Forsyning Helsingør i tal Værdier

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

REKRUTTERING AF CHEF TIL NYT DRIFTSCENTER

REKRUTTERING AF CHEF TIL NYT DRIFTSCENTER REKRUTTERING AF CHEF TIL NYT DRIFTSCENTER Oktober 2014 OM LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Lyngby-Taarbæk Forsynings opgave er at sikre rent drikkevand til alle forbrugere og sørge for at aflede og rense spildevandet,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

En virksomhed i vækst...

En virksomhed i vækst... En virksomhed i vækst... Kerteminde Forsyning A/S Kerteminde Forsyning A/S er selskabsdannet i marts måned 2009 med virkning fra 1. januar 2009. Selskabet er 100% ejet af Kerteminde Kommune og for selskabet

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar ASSENS FJERNVARME - grøn energi er et fælles ansvar Tekniske data Kraftvarmeværk Energi input 17,3 MW Elproduktion 4,7 MW Varmeeffekt u/rgk 10,3 MW Varmeeffekt m/rgk 13,8 MW Damptemperatur, turbine 525

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Halsnæs Forsyning ET KIG IND I FREMTIDEN

Halsnæs Forsyning ET KIG IND I FREMTIDEN Halsnæs Forsyning ET KIG IND I FREMTIDEN 5 vigtige indsatsområder FREM MOD 2018 Effektiv forretningsdrift, samarbejde, sikker drift, øget kundefokus og strategisk kompetenceudvikling. Det er Halsnæs Forsynings

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere