Sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og antallet af fald og frakturer hos ældre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og antallet af fald og frakturer hos ældre?"

Transkript

1 Sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og antallet af fald og frakturer hos ældre? Udarbejdet af Simon Hasseriis Andreasen & Kirsten Christensen Vejleder: Mogens Vestergaard Dette studie er lavet i forbindelse med det obligatoriske kursus i forskningstræning under Speciallægeuddannelsen i almen medicin, i perioden december 2009 marts 2010 ved institut for almen medicin, Århus Universitet 1

2 Indholdsfortegnelse Protokol side 3 Forskningsspørgsmålet side 4 Baggrund side 4 Metode side 5 Artikelanalyse side 5 Resultater side 15 Diskussion side 16 Perspektivering side 17 Litteraturliste side 18 Protokol Titel: Sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og antallet af fald og frakturer blandt ældre? Forskningsspørgsmål På baggrund af den nyeste litteratur på området undersøge sammenhængen mellem D- vitamintilskud og antallet af fald og frakturer hos ældre. Baggrund 2

3 Der er i de seneste år publiceret undersøgelser der tyder på at D-vitamin forebygger er lang række sygdomme bl.a. flere cancer typer, autoimmunsygdomme, hjertekarsygdomme mv. D-vitamins effekt på knoglestofskiftet og rolle i osteoporoseforebyggelse og behandling har været velkendt gennem længere tid. De seneste år er der desuden fundet evidens for at D-vitaminmangel kan medføre svimmelhed, muskelsvækkelse og fald-tendens,(20). I Danmark anbefales alle ældre at tage 400 IU D-vitamin og plejehjemsbeboere 800 IU dagligt. På trods af disse anbefalinger er hyppigheden af D-vitamindeficiens (25-OHD < 25 nmol/l) hos ældre betydelig.(22) Enten bliver anbefalinger således ikke efterfulgt eller også er de utilstrækkelige. Samtidig er Danmark det eneste land i Skandinavien, hvor der ikke tilsættes D-vitamin til kosten. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt, at tilsætte D-vitamin til kosten for at sikre at størstedelen af danskerne har et tilstrækkeligt D-vitaminniveau til at forebygge D-vitaminrelaterede sygdomme. For at komme et lille skridt nærmere svaret på dette spørgsmål, satte vi os for at undersøge sammenhængen mellem D-vitamin tilskud og hyppigheden af fald og frakturer hos ældre. Formål Belyse om der er sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og incidensen af fald og frakturer blandt ældre. Materiale og metodel Formålet søges opfyldt ved et litteratur studie, hvor der foretages systematisk analyse af de nyeste randomiserede kontrollerede studier (RCT), der belyser sammenhængen mellem D-vitamin tilskud og fald og frakturer hos ældre. Litteratursøgning i pubmed, hvor vi vil anvende MESH søgning. Studier på engelsk, dansk, norsk og svensk. Relevante MESH ord kombineres. Desuden Cochrane søgning. Tidsplan Der er fundet 15 nyere RCT studier, som omhandler D-vitamin tilskud og incidensen af fraktur og/eller fald hos befolkningen 50 år. Der planlægges at bruge ca. halvdelen af dagene til artikelanalyse og halvdelen til kritik, baggrundsstof, konklusion, litteraturliste, mv. Arbejdet er planlagt således at artikelanalyserne fordeles imellem os og at de øvrige afsnit skrives i fællesskab. Forskningsspørgsmål Er der sammenhængen mellem D-vitamin tilskud og antallet af fald og frakturer hos ældre? Baggrund D-vitamin er et hormonlignende, fedtopløseligt vitamin. Den væsentligste kilde til D-vitamin er solens UVB stråler, der medfører at 7-hydrocholesterol i huden omdannes til cholecalciferol (D3). Cholecalciferol (D3) kan, ligesom det mindre potente ergocalciferol(d2), også tilføres med kosten. Uanset om D3 er dannet ved dermal syntese eller tilført med kosten, bliver både D3 og D2 vitamin først biologisk aktive efter hydroxylering, initialt i leveren til 25OH-D-vitamin, og efterfølgende 1- alfahydroxylering i nyrene til 1,25OH-D-vitamin. Hydroxyleringen i leveren er ureguleret, mens 1- alfahydroxyleringen i nyrene er reguleret af PTH. Både 25OH-D-vitamin og 1,25OH- D-vitamin er biologisk aktive, dog således at 1,25OH-D-vitamin er ca gange mere potent end 25OH-Dvitamin.(17) Det er velkendt at 1,25OH-D-vitamin er en af de vigtigste hormoner i regulering af calcium stofskiftet, hvor det via påvirkning af nyrer, tarm og knogler øger calcium- og fosfatniveauet i 3

4 plasma, og mangeltilstande er forbundet med afkalkning af knoglerne(17) Derimod er det relativt nyt, at der på muskelceller er fundet specifikke receptorer for 1,25OH-D-vitamin, og at D-vitamin tilskud medfører forøgelse af antallet af og størrelsen på fast-twich muskelfibre hos ældre osteoporotiske kvinder, hvorfor det kan tænkes at have indvirkning på muskelkraft og faldtendens(21) Mekanismen for D-vitamins rolle i beskyttelse mod cancer, autoimmune sygdomme og hjertekarsygdom er endnu ikke endelig klarlagt. D-vitamin syntese i huden kræver UVB-bestråling, som i Danmark kun ses om sommeren når solen står højt nok på himlen. Det er vist, at 12 minutters ophold i middagssolen om sommeren i Danmark kan give en mængde 25-OHD, der svarer til indtag af 75 ug D3-vitamin(18). Til sammenligning er det daglige indtag af D-vitamin gennem kosten 1-3 ug i Danmark. (19) De senere års fokus på vigtigheden af at beskytte sig mod solens UVB stråler grundet risikoen for hudkræft ved UVB bestråling kan tænkes at have reduceret danskernes gennemsnitlige dermale produktion af D vitamin og dermed serum niveauet af 25OHD3 året igennem. I Danmark har vi følgende definitioner på D-vitamin mangel: 25OHD-vitaminniveau: nmol/l = D-vitamin insufficiens, 12,5-25 nmol/l = moderat D-vitamindeficiens og niveauer < 12,5 nmol/l defineres som svær D-vitamindeficiens. Det optimale niveau for D-vitamin i blodet diskuteres dog stadig, en række publikationer tyder på at 25-OHD-niveau først er optimalt ved værdier højere end nmol/l. Undersøgelser viser også, at det ved et 25-OHD niveau på 75 nmol/l at calcium absorptionen og PTH niveauet ikke ændres yderligere, ved indgivelse af D-vitamin (19) I Danmark anbefales raske vokse at indtage 300 IU (7,5 ug) dagligt. Børn og ældre > 65 år anbefales daglig tilskud på 400 IU (10 ug) D-vitamin og plejehjemsbeboere 800 IU dagligt, foruden 1200mg calcium.(18) På trods af disse anbefalinger er hyppigheden af D-vitamindeficiens hos ældre betydelig. I Danmark fandt Egsmose et al i 1987 at 44% af plejehjemsbeboere havde svær D-vitaminmangel. (22) I 2003 fandt Mosekilde at 50 % af raske bloddonorer havde 25-OHD < 50 nmol/l om vinteren. Enten bliver anbefalinger således ikke efterfulgt eller også er de utilstrækkelige. De helbredsmæssige konsekvenser af D-vitaminmangel kan være vidtrækkende. Vi har i denne opgave valgt at undersøge effekten af D-vitamin målt på antallet af fald og fraktur hos ældre. Metode: Formålet søgtes opfyldt ved litteraturstudie, hvor der er foretaget systematisk analyse af de nyeste randomiserede kontrollerede studier, der undersøger sammenhængen mellem D-vitamin tilskud og fald og frakturer hos ældre. De computerbaserede litteratursøgninger blev foretaget i PubMed og Cochrane. Der blev i Pubmed foretaget MESH-søgning på termerne dietary supplementation, D-vitamin, fracture Vitamin D Deficiency", "Dietary Supplements og accidental falls Inklusionkritetier; var metaanalyser og RCT studier på engelsk, dansk, norsk og svensk. Relevante artikler blev udvalgt, abstracts og referencelister gennemgået. For metaanalysernes vedkommende blev RCT studierne, som metaanalyserne var baseret på, gennemgået og relevante artikler udvalgt. Søgning i Cochrane database med Mesh ordet Vitamin D, gav 8 hits hvor én omhandlede forebyggelse af fald hos ældre. I dette Cochrane studie valgte vi at fokusere på den del af studiet der undersøgte D-vitamins mulige rolle i forebyggelse af fald. 13 studier evaluerede resultater for vitamin D med eller uden calcium. Vi gennemgik abstracts for disse og de relevante blev udvalgt. Generelt blev studier der ikke umiddelbart havde fald eller fraktur som endepunkt ekskluderet. Ligeledes studier hvor der blev givet im. D-vitamin, studier hvor D-vitamin blev kombineret med bisfosfanater eller HRT samt studier der blev angivet som unpublished. Desuden blev studier ældre end 1997 ekskluderet. 4

5 I alt blev 15 relevante nyere RTC studier fundet. Hertil kommer litteratursøgning i lærebøger, i de fundne artiklers referencer, i tidsskrifter, på forskellige hjemmesider bl.a. hjemmesiden for Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Artikel beskrivelse 1.Effects of Vitamin D and Calcium Supplementation on Falls: Heike A Bischoff et al. Publiceret uger varende dobbeltblindet RCT udført på 2 geriatriske long stay afdelinger på 2 sygehuse i Basel i Schweiz fra november 1999 til marts 2000, hvor man efter en indkøringsperiode på 6 uger sammenlignede effekten af daglig tilskud af 800 IU cholecalciferol (n=62) med placebo (n=60). Alle fik tilskud med 1200 mg calcium per dag. 89 gennemførte interventionsperioden (126 dage). Inklusionskriterier: indlagte kvinder 60 år, gangdistance på mindst 3 m m/u hjælpemidler. Eksklusionskriterier: primær hyperparathyroidisme, hypocalcaemi, hypercalcuri, s-creatinin > 117 um, fraktur eller apopleksi indenfor 3 mdr. hormon-, bifosfonat-, calcitonin- eller flouridbehandling indenfor 24 mdr. Primære outcome: antal fald per person. Dataindsamling: Sygeplejersker registrerede definerede fald episoder i en protokol. Analyser: intention to treat princippet og der blev kontrolleret for potentielle confoundere ved poisson regressions analyse. Resultater: I observationsperioden var det gennemsnitlige antal fald per person per uge i D-vitamin gruppen 0,059 og i placebo gruppen 0,056. I interventionsperioden var det gennemsnitlige antal fald per person per uge i D-vitamin gruppen 0,034 og i placebo gruppen 0,076. Risikoen for fald fandtes at være reduceret med 49% i d-vitamin gruppen (95 % CI(0,14-0,71). Konklusion: Undersøgelsen fandt at et daglig tilskud på 800 UI cholecalciferol mg calcium til kvinder 60 år, indlagt på geriatriske afsnit i Schweiz signifikant reducerede risikoen for fald med 49 % i sammenlignet med et dagligt tilskud på 1200 mg calcium alene. 2. Can vitamin D supplementation reduce the risk of fracture in the elderly? A randomized controlled trial. Haakon Meyer et al. Publiceret To år varende dobbeltblindet RCT udført i Norge i 1995, hvor man efter en observationsperiode på 3 mdr hvor man registrerede fald, sammenlignede effekten af daglig tilskud af 10 ug peroral D3- vitamin (n=569) med placebo (n=575) hos plejehjemsbeboere med gennemsnitsalder på 84, patienter i d-vitamin gruppen og 186 i kontrol gruppen gennemførte hele studiet. Inklusionskriterier: forventet levetid > ½ år, og ingen besværligheder ved medicinindtag. Eksklusionskriterier: Permanent sengeliggende, dagligt tilskud af D-vitamin > 10 ug. Primære outcome: Hoftefraktur og alle non-vertebral frakturer (incl hoftefraktur). Dataindsamling: Plejehjemspersonalet rapporterede tilbage. Oplysninger om fraktur, blev efterfølgende valideret ved enten epikrise fra sygehus eller røntgen beskrivelse. Desuden blev der foretaget registersøgning i sygehusdatabaserne, der betjente de inkluderede plejehjem. Død blev registeret ved søgning i nationale dødsregister. Analyser: Intention to treat princippet (Kaplan Meyer) og der blev kontrolleret for potentielle confoundere ved cox regressions analyse. 5

6 Resultat: I D-vitamin gruppen (n=569) blev der registreret 50 hoftefrakturer og 69 non-vertebrale frakturer (inkl hoftefraktur). I kontrol gruppen (n=575) var der 47 hoftefrakturer og 76 nonvertebrale frakturer. RR for hoftefraktur var 1,09 (95% CI 0,73-1,63). RR for alle non-vertebralefrakture var 0,92 (95 % CI 0,66-1,22). Konklusion: Undersøgelsen fandt ingen sammenhæng mellem et dagligt peroralt tilskud af 10 ug D3-vitamin og forekomsten af hoftefrakturer og non-vertebrale frakturer. 3. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of fractures. Jackson et al. Publiceret N Engl J Med Feb. Et nordamerikansk studie, som var en del af det omfattende Womens Health Initiative (WHI) med åben inklusion mellem 1995 og 2000 forløb over gennemsnitligt 7 års follow up periode i et dobbeltblindet randomiseret forsøg, hvor man sammenlignede effekten af 1000 mg calcium IU (n= ) med placebo (n=18.106). 76 % gennemførte studiet, og 59 % tog minimum 80 % af studiemedicinen. Inklusionskriterier: Kvinder, der efter 1 eller 2 år havde deltaget i en af de to andre grene i WHI studiet (Dietay Modification Trail og Hormon Terapi trail) blev inviteret til at deltage i dette studie. Overordnet inklusionskriterium var: årige postmenopausale kvinder. Eksklusionskriterier: Kvinderne var uden tegn på sygdom, der var forbundet med risiko for død over de næste 3 år, samt alkoholisme stofafhængighed, mental sygdom samt demens. I Dietary modification trail var eksklusionskriterierne i øvrigt: 1. konkurrerende lidelse, som invasiv cancer de sidste 10 år, mistanke om brystcancer, tidlig brystcancer, eller cardiovaskulær hændelse de sidste 6 måneder. Samt svær cirrose eller kronisk hepatitis. 2. Sikkerhedshensyn: skæv blodcelletælling, alvorlig hypertension samt brug af corticosteroider. 3. Hvis man er ude af stand til eller uvillig til at deltage i spørgeskema undersøgelser eller kliniske kontroller. Desuden ekskluderedes kvinder med BMD under -3 SD i lårbensknoglen. I Hormon terapi trail var de specifikke eksklusionskriterier: 1. Sikkerhedshensyn: tidligere endometriecancer, samt endometrie hyperplasi ved studiestart, malignt melanom, lungeemboli eller DVT de sidste 6 måneder. Bleeding disorder, hyperlidæmi, brug af antikoagulans, unormale celler i PAP smear. 2. hvis man ikke ville modtage homonterapi, eller ville have foretaget endometrie biopsi. Desuden var der nogle specifikke eksklusionskriterier til dette studie: hypercalcemi, renal calcuri, brug af corticosteroid brug, eller calcitrol. Det var ikke noget eksklusionskriterium, at kvinderne uagtet randomisering selv fik homonterapi, eller østrogenreceptor modulatorer, op til 1000 mg calcium pr. dag, og IU D3 Primære outcome: Fraktur Dataindsamling: Klinik eller telefon konsultation hver 6 måned. Frakturer blev verificeret ved rtg. Analyser: Intention to treat Resultater: I løbet af en median follow up periode på 7 år fandtes totalt set 2102 frakturer i cal+d gruppen (n=18176) mod 2158 frakturer i placebogruppen (n=18106). Hazard ratio på 0,88 CI (0,72-1,08) Konklusion: der fandtes ingen signifikant effekt af 1000 mg calcium og 400 IE D-vitamin på risikoen for fraktur. 4. Low -dose Vitamin D prevents muscular atrophy and reduces falls and hip fractures in women after stroke.sato el al. Tidsskrift,

7 Et 2 år varende randomiseret dobbelt blindet studie fra Futase geriatric hospital, Japan,, hvor man i 2002 efter 8 ugers indkøringsperiode sammenlignede effekten af 1000 IE daglig ergocalciferol (n =48) med placebo (n = 48 ). 42 patienter i placebo og 43 i D-vit gruppen gennemførte hele studiet. Patienterne var i aldersgruppen år. Inklusionskriterier: Kvinder indlagt på Futase geriatric hospital mellem maj 2002 og juni 2002 med hemiplegi som følge af apopleksi. Alle havde haft deres apopleksi mere end to år tidligere og var i rekonvalensstadie. Eksklusionskriterier: Demens, fuldt immobiliseret, tidligere frakturer, nedsat lever,nyre eller hjertefunktion. Stofskiftesygdom. kendt årsag til osteoporose, familiær osteoporose, indtag af medicin med effekt på calcium eller knogle metabolismen > 3 mdr. i det sidste år før studie start. Primære outcome: Antallet af fald per person. Dataindsamling: Instruerede sygeplejersker udfyldte en faldprotokol (dato, tid, omstændigheder, tilskadekomst), hvis de observerede eller modtog oplysning om at fald. Analyser: Forskelle mellem grupperne blev testet ved x2 test eller Fisher's eksakte test. Der blev kontrolleret for potentielle confoundere ved Poisson regressionsanalyse. Resultater: I den 8 uger indkøringsperiode var der i placebo gruppen 24 patienter der faldt i alt 46 gange, i D-vitamin gruppen var der ligeledes 24 personer der fald i alt 44 gange. I follow-up perioden var der i D-vitamin gruppen 11 patienter der faldt i alt 22 gange og i placebogruppen 33 patienter, der faldt i alt 136 gange. Svarende til en 59 % reduktion i antallet af fald (95 CI, 28-81%) Konklusion: Undersøgelsen viser at 1000 ie ergocalciferol dagligt til ældre kvinder med tidligere apopleksi og hemiplegi kan reducerer risikoen for fald med 59 %. 5. RCT of calcium and Supplementation with cholecalciferol (Vit D3) for prevention of fractures i primary care. Porthouse et al. BMJ, 2005 Åbent randomiseret studie med en gennemsnitlig follow-up tid på 25 måneder fra York i England udført i , hvor man sammenlignede effekten af et daglig peroralt tilskud kalcium 1000 mg og d-vitamin 800 IU D3 (n = 1321) med effekten af skriftlig information om fald profylakse og om indtag af tilstrækkelig calcium og d-vitamin gennem kosten (n= 1993). Ved 18 mdr. follow-up var der 877 patienter i d-vitamin gruppen og 1961 i kontrolgruppen. Inklusionskriterier: Kvinder >70 år med mindst 1 risikofaktor for hoftefraktur defineret som tidligere fraktur uanset type, vægt < 58 kg, ryger, mater med hoftefraktur, dårlig selvrapporteret helbred. Eksklusionskriterier: Forventet levetid <6 mdr. kognitiv deficits, daglig calcium tilskud >500mg, tidligere nyre eller galdesten, nyresvigt eller hypercalcæmi. Primære outcome: Alle kliniske frakturer (minus frakturer af finger, ribben, ansigt og kranie). Dataindsamling: Selvrapportering i form af spørgeskema tilsendt til deltagerne hver 6. mdr. Oplysning om frakturer blev konfirmeret ved egen læge. Information blev ligeledes indhentet ved egen læge hos deltagere, som ikke besvarede spørgeskemaet. Analyse: Intention to treat princippet, og der blev kontrolleret for potentielle confoundere ved en logistisk regressions analyse. Resultater: Der var 58 frakturer i d-vitamin gruppen (n=1321) og 91 frakturer i placebo gruppen (n=1993). OR 1,01 (95% CI 0,71-1,43). Konklusion: Dagligt tilskud med d-vitamin 800 IU og calcium 1200 mg reducerede ikke forekomsten af frakturer hos kvinder > 70 med mindst én risikofaktor for hoftefraktur sammenlignet 7

8 med skriftlig information om fald profylakse og om indtag af tilstrækkelig calcium og d-vitamin gennem kosten 6. Effects of cholecalciferol added to calcium on the risk of falls in elderly high-risk women. Prince et al. Arch Intern Med 2008 Et 12 måneders randomiseret dobbelt blindet studie fra Australien udført mellem oktober 2004 og marts 2007, sammenlignede effekten af daglig tilskud af calcium 1000mg + ergocalciferol 1000 IU med 1000mg calcium/døgn + placebo (n=151). 124 i D-vitamin gruppen og 131 i placebo gruppen gennemførte studiet. Inklusionskriterier: Hjemmeboende kvinder i Perth i alderen 70 til 90 år. Defineret fald-episode i løbet af seneste år. 25-OHD < 59,9nmol/L. Eksklusionskriterier: Aktuelt brug af D-vitamin tilskud eller anden knogle modificerende behandling bortset fra calcium. Knogle mineraltæthed < -2,0 i hoften. Medicinsk tilstand, der kan indvirke på knoglemetabolisme, herunder nyresvigt. Fraktur de sidste 6 måneder, MMSE score under 24/30. Kendt neurologisk tilstand med indflydelse på balance eller fysisk aktivitet, såsom stroke og Parkinsons sygdom. Primære outcome: Første faldepisode. Dataindsamling: Information blev indsamlet via telefoninterview eller konsultationer hver 6. uge Analyse: Intention to treat med logistisk regressionsanalyse. Resultater: 80 ud af 151 i D-vitamin gruppen og 95 ud af 151 i placebo gruppen havde mindst 1 fald i 1 års studietid. Det gav en ikke signifikant effekt på OR 0,66 CI(0,41-1,06). Konklusion: Overordnet sås ingen signifikant effekt af D2 på antallet af fald hos australske hjemmeboende kvinder ml 70 og 90 år med d-vitamin under 60 nmol/l. 7. Alfacalcidol reduces the number of fallers in a community-dwelling elderly population with a minimum intake of more than 500 mg daily. Dukas et al uger varende randomiseret dobbelt blindet studie udført år 2000, Basel Schweiz, sammenlignede effekten af 1 ug daglig alfacalcidol (n =192) med placebo (n = 186). Ingen fik calcium tilskud. 155 patienter i placebo og 166 i D-vit gruppen gennemførte hele studiet. Inklusionskriterier: Ældre 70, selvhjulpne og mobile. Deltagerne kom dels fra cohorte studiet Basel study, som har kørt siden Inklusionskriterierne for dette studie har ikke kunne findes. Eksklusionskriterier: Primær hyperparathyroidisme, polyarterit, manglende gangfunktion, calcium tilskud > 500 mg/dg, nyresten, hypercalcuri, cancer, anden alvorlig uhelbredelig sygdom, demens, nylig kirurgi (<3 mdr.), nyreinsufficiens, fraktur eller apopleksi inden for 3 mdr. Deltagere der tog D-vitamin tilskud > 200 IU/dg blev bedt om at stoppe mindst en måned før studiestart. Primære outcome: Antal personer, der oplever et fald, fallers. Dataindsamling: Adfyldelse af spørgeskema hvert kvartal, desuden skulle deltagerne i tilfælde af fald ringe til studiecenteret indenfor 48 timer efter faldet, hvor studiesygeplejersken udfyldte en fald protokol. Ligeledes blev der indhentet oplysninger fra deltagernes praktiserende læger og sygehuse. Analyser: Resultater blev analyseret efter intention to treat princippet. Der blev kontrolleret for potentielle confoundere ved logistisk regressions analyse. Resultater: OR for fald = 0,69 i d-vitamin gruppen (95 % CI, 0,41-1,16). Ved efterfølgende subgruppe analyse fandt man, at deltagere i d-vitamin gruppen med et total calcium indtag på > 512 8

9 mg/dg var OR for fald = 0,45 (95%CI, 0,21-0,97) Konklusion: 1 ug peroral alfacalcidol nedsatte signifikant risikoen for fald blandt de ældre selvhjulpne og mobile personer som havde et calcium indtag på 512 mg per dag. 8. Effect of four monthly oral D3 (cholecalciferol) supplementation on fractures and mortality in men and women living in the community: A randomized double blind controlled trail. Daksha P. Trivedi et al. BMJ Et 5 års randomiseret dobbelt blindet klinisk forsøg fra England fra juni 1996 sammenlignede effekten af ie cholecalciferol hver 4. måned (n=1345) og placebo (n=1341) blandt 2037 mænd og 649 kvinder mellem 65 og 85 år, og som var hjemmeboende. 76 % af deltagerne var 80% compliante (havde taget 12 ud af 15 doser studiemedicin.) N=1038 i D vitamin gruppen og n=1017 i placebogruppen gennemførte studiet. Ingen fik calcium tilskud. Inklusionskriterier: Mænd og kvinder mellem 65 og 85 år, rekrutteret fra British Doctors Study register og alder/køns register fra en praktiserende læge i Ipswich, Suffolk. Eksklusionskriterier: Aktuel brug af D vitamin tilskud. Tilstande der kontraindicerede D vitamin f.eks tidligere nyresten, sarcoidose eller malignitet. Hvis en patient i løbet af studietiden blev sat i behandling med mere end 200IU dagligt blev deres studiemedicin seponeret. Primære outcome: Frakturincidens, dødsårsager, incidens af cardiovaskulær sygdom og cancer. Dataindsamling: Selvrapporteringsskemaer- vedrørende fraktur eller alvorlig sygdom- blev udsendt sammen med studiemedicinen hver 4. måned og indsendt af deltagerne i frankeret svarkuvert. Analyse: Intention to treat. Efter korrektion for alder blev der brugt Cox regressions analyse. Resultater:: 119 frakturer hos 1345 i D gruppen sammenlignet med 149 frakturer hos 1341 patienter i placebogruppen. RR=0,78 CI(0,61-0,99). Konklusion: D3 tilskud nedsatte risikoen for fraktur. Der blev anvendt D3 som tablet hver 4. måned, og ingen krav om calcium tilskud. 9. Effect of cholecalciferol plus calcium on falling in ambulatory older men and women: a 3-year randomized controlled trial. Bischoff-Ferrari HA et al. Arch Intern Med, 2006 Et 3 års randomiseret dobbelt blindet studie fra USA sammenlignede risikoen for fald hos personerrandomiseret til dagligt tilskud af 700IE cholecalciferol og 500 mg calcium (121 kvinder; 98 mænd) eller calcium (125 kvinder; 101 mænd). Af 445 randomiserede personer mødte 389 op til 3 års follow up, hvor 318 havde fulgt protokollen. Inklusionskriterier: Raske mænd og kvinder som var ældre end 65 år og boede i egen bolig (n=848) fik udleveret spørgeskemaer, 545 blev inviteret til screening, og 445 blev randomiseret.. Eksklusionskriterier: Brug af bisphosfonater, estrogen, tamoxifen og testosteron inden for de sidste 6 måneder, eller flourid indenfor de sidste 2 år, anamnese med nyresten eller nyresygdom de sidste 5 år. Patienter med cancer, hyperparathyroidisme, kalktilskud > 1500 mg dagligt, biokemiske markører tydende på nyre eller lever sygdom. Primære outcome: Første definerede fald, total antal af fald. 9

10 Dataindsamling: Information blev indsamlet ved at patienten sendte et postkort ved hvert fald, verificeret ved telefonopringning fra staff member. Desuden ved halvårlige follow up besøg Analyse: Intention to treat med 445 personer, hvor der blev brugt logistisk regression for at se effekten af calcium og D vitamin i forhold til placebo på en persons risiko for at falde mindst 1 gang i studietiden. Alle analyser blev kontrolleret for alder, køn, baseline BMI, calcium indtag i kost, serum D-vitamin niveau, baseline PTH, at være mere eller mindre aktiv, rygestatus, alkohol, baseline antal comorbide tilstande, creatininclearance og antal follow up dage. Resultater: Overordnet rapporterede 231 af 445 individer mindst 1 fald. 107 i Calcium +D vitamin og 124 i placebogruppen. Overordnet: OR=0,77 CI(0,51-1,15) Hos kvinder: OR=0,54 CI(0,30-0,97) Hos mænd: OR= 0,93 CI(0,50-1,72) Konklusion: Studiet viste en signifikant reduktion af risikoen for første fald blandt kvinder på 46%, hvorimod der ikke var nogen signifikant forskel hos mænd. 10. Vitamin D and calcium supplementation prevents severe falls in elderly communitydwelling women: a pragmatic population-based 3-year intervention study. Larsen ER, Mosekilde L, tidsskrift 2005 Et 3 år varende randomiseret studie udført i Randers, DK, der sammenlignede effekten af daglig tilskud af kalk 1000 mg og D3-vitamin 400 ug (n=4957) med effekten af ingen intervention (n=4648). Alle uanset randomisering blev tilbud besøg af hjemmesygeplejerske. 6 fraflyttede og 1671 døde i løbet af follow-up perioden. Inklusionskriterier: Beboere i Randers kommune der januar 1995 var 66 år. Eksklusionskriterier: Plejehjemsbeboere, ældre i beskyttede boliger, demens. Faldepisode indenfor en uge før studiestart. Primære outcome: Første hospitalskrævende fald episode. Dataindsamling: Søgning i diagnoseregisteret. Analyser: Intention-to-treat. Cox regressionsanalyse. Resultater: Kvinder i kalk og D-vitamin gruppen havde en 12 % reduceret risiko for alvorlig faldepisode (RR = 0,88 (95% CI 0,79-0,98)). Konklusion: Blandt kvinder 66 år fandtes et dagligt tilskud på 400 ug D3-vitamin og 1000 mg calcium at forbygge risikoen for hospitalskrævende fald episode. Effekten kunne ikke genfindes hos mænd og man fandt ikke yderligere reduktion i risikoen ved forebyggende hjemmebesøg. 11. Vitamin D and calcium supplementation prevents osteoporotic fractures inelderly community dwellingresidents. Larsen et al, tidsskrift Et 3 år varende randomiseret studie udført i Randers, DK, der sammenlignede effekten af daglig tilskud af kalk 1000 mg og D3-vitamin 400 ug (n=4957) med effekten af ingen intervention (n=4648).alle uanset randomisering blev tilbud besøg af hjemmesygeplejerske. 6 fraflyttede og 1671 døde i løbet af follow-up perioden. Inklusionskriterier: Beboere i Randers kommune der januar 1995 var 66 år. 10

11 Eksklusionskriterier: Plejehjemsbeboere, ældre i beskyttede boliger, demens. Primære outcome: Lavenergi fraktur af proximale humerus, distale underarm, columna, bækken, lårbenshals samt intertrochantær fraktur. Dataindsamling: Søgning i landsdækkende diagnoseregister. Analyser: Intention-to-treat. Cox regressionsanalyse. Resultater: Den endelige multivariate analyse viste 16 % reduktion i risikoen for osteoporotisk fraktur (RR 0,84, (95% CI 0,72-0,98)) Konklusion: Blandt danske selvhjulpne ældre 66 fandtes et dagligt tilskud på 400 ug D3-vitamin og 1000 mg calcium signifikant at reducere risikoen for osteoporotisk fraktur med 16 %. 12. Effects of long term vitamin D and calcium supplementation on falls and parameters of muscle function in community-dwelling older individuals. M. Pfeifer et al. tidsskrift 2008 Et 20 måneders randomiseret dobbelt blindet studie af 242 ældre, raske hjemmeboende mænd og kvinder fra Tyskland og Østrig sammenlignede fra maj 2001 til marts 2003 effekten af 1000mg calcium + 800IU cholecalciferol (n= 121) med 1000mg calcium (n=121). 211 ud af 242 gennemførte studiet som værende mindst 80% compliante til studiemedicinen/protokollen. Inklusionskriterier:Der blev annonceret i aviser og på mailinglister efter raske >70 årige mænd og kvinder. 25-OHD <78nmol/L. Eksklusionskriterier: Hypercalcæmi, primær hyperparathyroidisme, osteoporotiske frakturer af underekstremiteterne, behandling med thiazider, bisphosphonater, calcitonin, D vitamin,østrogen eller antøstrogen i de sidste 6 mdr. eller florid i de seneste to år. Kendt intolerance overfor studiemedicin, kronisk nyresvigt (kreatinin >20% over øvre normal grænseværdi). Tidligere alkohol- eller stofmisbrug. Ryger >20 cigaretter dagligt. Drikker >7 kopper kaffe dagligt. Planlagt ferie i andet klima i perioden. Sukkersyge. Svær hjertekarsygdom. Ud af 315 individer, der blev screenet kunne 242 (77%) blive randomiseret. Primære outcome: Antal definerede første faldepisode. Dataindsamling: Selvrapportering af fald i dagbøger over alle 20 måneder, hver anden måned telefoninterview, hvor hvert definerede fald blev kategoriseret som svære eller lette, og frakturer som konsekvens af fald blev verificeret af røntgenbeskrivelser og lægejournaler. Analyser: Intention to treat. Kaplan-meier analyse blev udregnet for at demonstrere forskelle i antallet af fald over tid i de to grupper. Tiden til første fraktur blev selvstændigt analyseret ved hjælp af Cox regressions analyse. Resultater: Personer der oplevede mindst et fald. 49/122 (40%) i calcium +D vitamingruppen og 75/120 (63%) i calcium gruppen havde mindst 1 fald i studieperioden. Effekten af D vitamin giver en RR reduktion 63% (p<0,001). Konklusion: Signifikant reduktion i antal første faldepisode i D-vitamin gruppen på 63 % 15. Preventing fractures among older people living in institutional care: a pragmatic randomised double blind placebo controlled trail of vitamin D supplementation. R.A. Lyons et al. Publiceret 2007 Et 3 års randomiseret dobbelt blindet studie fra England, hvor man mellem 1999 og 2004 hvor man sammenlignede effekten af oral IE D2 hver 4. måned (n=1725 ) med placebo (n=1715) hos mænd og kvinder bosiddende i beskyttede boliger eller på plejehjem.868 i interventionsgruppen 11

12 gennemførte studiet, og 448 fulgte protokollen. 869 i placebogruppen gennemførte studietiden, og 550 fulgte protokollen. Inklusionskriterier: Alle beboere i beskyttede boliger, plejeboliger eller plejehjem i Wales, England personer havde interesse, men pga finansieringsproblemer blev studiepopulationens geografi omdefineret til South Wales med personer hvoraf 3440 (60%) blev randomiseret. Gennemsnitsalder 84 år. Eksklusionskriterier: Brug af > 400 IU vitamin D pr dag. Kontraindikationer til indtag af D vitamin. Primære outcome: Incidens af 1. fraktur Dataindsamling: Hjemmebesøg. Frakturer blev verificeret i plejebøger og sygehusregistre. Analyse: Intention to treat. Desuden Kaplan-Meier (time to first fracture) og Cox regressionsanalyse. Primær outcome: 207 første frakturer i interventionsgruppen på personår (7/100personår) I forhold til 218 første frakturer på 2860 personår (7,6/100 personår) i placebogruppen. Det giver ikke signifikant Hazard Ratio =0,95 (CI0,79-1,15). Konklusion: D2 hver 4. måned uden calcium tilskud viser ikke signifikant effekt på incidensen af fraktur. 14. Should Older People in Residental Care Receive Vitamin D to Prevent Falls? Results of a Randomized Trail. Leon Flicker et al. Publiceret J Am Geriatr Soc Et to års varende randomiseret dobbelt blindet studie fra Australien, hvor man mellem 1996 og 1999 sammenlignede effekten af initialt IU pr uge og siden 1.000IU dagligt samt 600 mg calcium dagligt (n=313) med placebo og calcium (n=312).139 personer i interventionsgruppen gennemførte med minimum 50% compliance. 143 personer i placebogruppen gennemførte studiet med minimum 50% compliance. Aldersspredningen var fra 74 år til 92 år. Inklusionskriterier: Studiepopulationen var ældre mænd og kvinder bosiddende i 60 beskyttede boliger eller 89 plejehjem. Ud af 1767 valgbare blev 693 (39%) randomiseret. Eksklusionskriterier: 25D niveauer < 25nmol/L og > 90nmol/L. Sygdom eller medicinering der påvirker knogle- og mineralomsætningen: warfarrin, heparin, D vitamin i sidste 3 mdr, >5 mg prednisolon dagligt, bisphosfonater, hormonterapi, thyreotoxicose, primær hyperparathyroidisme, multibel myelom, Mb Paget, tidl malabsorbtion, intercurrant aktiv malignitet. Primære outcome: Antal fald. Antal frakturer. Dataindsamling: Plejepersoners dagbøger over registrerede antal fald, som blev rapporteret til studiecentret hver måned, og fulgt op af telefoninterview ved manglende indrapportering. Frakturer blev også registreret og verificeret med røntgen når muligt. Analyse: Cox regressionsanalyse blev brugt før (intention to treat) og efter eksklusion af <50% compliante deltagere. Resultater: 665 fald over 486 personår i interventionsgruppen overfor 890 fald over 478 personår i placebogruppen. Det giver en signifikant incidens rate ratio på 0,73 CI(0,57-0,95) Der sås en ikke signifikant forskel i risiko for mindst et fald: 185/312 i forhold til 170/313 Odds ratio: 0,82 CI(0,59-1,12) Ikke signifikant effekt på antallet af frakturer: 30/271 overfor 21/269 Odds Ratio=0,68 CI(0,38-1,22) Konklusion: Signifikant reduktion i samlet antal frakturer, men ikke forskel i risiko for at opleve mindst 1 fald eller i antallet af frakturer. 12

13 15. Vitamin D supplementation and the prevention of fractures and falls: results of a randomised trial in elderly people in residential accommodation. Law et al 2006 Et 14 mdr. varende randomiseret clusterstudie udført i Storbritannien, årstallet fremgår upræcist, der sammenlignede effekten af en kvartalsvis oral dosis ergocalciferol på 2,5 mg ækvivalent til en daglig dosis på 1100 ug ergocalciferol (n=1762) med ingen behandling, nedenfor kaldet placebogruppen (n=1955) patienter i D-vitamin gruppen og 1569 patienter i placebo gruppen gennemførte hele followup perioder. Den gennemsnitlige follow-up tid var 10 mdr. Inklusionskriterier: Plejehjemsbeboere 60 år på 118 udvalgte plejehjem blev inviteret. Eksklusionskriterier: Midlertidig beboer, indtag af kalk og d-vitamin tilskud eller anden medicin der øger knogle densiteten. Sarkoidose, malign sygdom eller anden livstruende sygdom. Primære outcome: Non-vertebrale frakturer og fald. Dataindsamling: Plejehjemspersonalet rapporterede skriftlig faldepisoder og frakturer. Rapport om fraktur ved efterfølgende bekræftet af hospital. Analyser: Intention-to-treat. Poissons regressionsmodel for potentielle confoundere: køn, alder, tid i studiet, clusterrandomisering. Resultater: Der blev registreret 66 non-vertebrale frakturer og 2917 fald i d-vitamin gruppen. I kontrolgruppen 53 non-vertebrale frakturer og 3728 fald. Incidensen for fraktur i D-vitamingruppen var 3,6 %, i kontrolgruppen 2,6 %. RR= 1,48 CI(0,92-2,2) Incidensen for første fald i D-vitamin gruppen var 44 %, i kontrolgruppen 43 %. RR=1,09 (CI0,95-1,25) Konklusion: Undersøgelse fandt ingen sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og forekomsten af fald og frakturer hos ældre plejehjemsbeboere i Storbritannien. Resultater: Vi gennemgik 15 RCT studier, der undersøgte effekten af D vitamin på fald og fraktur hos ældre personer. Blandt de 9 studier som havde fald som outcome viste 7 studier en effekt og 2 viste ingen effekt. 7 studier havde fraktur som outcome og her viste blot 1 effekt af D-vitamin. Faldstudierne: Blandt studier der havde fald som outcome viste 4 studier ved primær analyse en effekt af D-vitamin tilskud.(1,4,12,14) Ved efterfølgende subgruppeanalyse fandtes effekt af D- vitamin hos kvinder i yderligere to studier (9,10) I et andet studie, hvor deltagerne ikke fik protokolleret calcium tilskud sås i en subgruppeanalyse effekt hos deltagere med et dagligt indtag af calcium på over 512mg (7). De to studier, der ej heller efter subgruppeanalyse påviste effekt(6,15) var med hhv og 3717 deltagere. De 7 studier(1,4,7,9,10,12,14), der fandt effekt af D-vitamin på antallet af fald havde havde deltagerantal mellem 96 og 9605 og det gennemsnitlige deltagerantal var Der fandtes således ingen sammenhæng mellem deltagerantal per studie og hvilke studier der påviste signifikant effekt. I studier som havde både mænd og kvinder som deltagere fandtes effekt i 2 (12,14) ud af 6 studier(7,9,10,12,14,15). I de studier som udelukkende havde kvindelige deltagere sås effekt i 2(1,4) af 3 studier(1,4,6). Det kunne tyde på, at man finder mere udtalt effekt af D-vitamin hos kvindelige deltagere. I de studier der viste effekt af D-vitamin blev der givet calcium i 5 (1,9,10,12,14) af 6 studier 13

14 (1,4,9,10,12,14). I studier der ikke kunne påvise effekt blev der givet calcium tilskud i 1 (6) ud af 3 (6,7,15) Det tyder således på, at tilskud af calcium har en væsentlig rolle for om der kan påvises effekt af D-vitamin tilskud. Studiernes geografiske placering og soleksponering, samt geografisk bestemt dagligt indtag af calcium og D-vitamin via kosten så ikke ud til at spille en rolle for D vitamins effekt. Studierne der viste effekt var lavet i hhv. Schweiz (1,7), Japan (4), USA(9), Danmark(10) Tyskland (12) og Australien(14). De to studier der ikke fandt effekt var fra hhv. England (15) og Australien(6). Det kunne tænkes at deltagernes beboelsesform havde indvirkning på soleksponering og dermed effekt af D-vitamin tilskud, men denne sammenhæng sås ikke i vores studier, idet de studier der ikke påviste effekt var udført på hhv. hjemmeboende(6) og plejehjemsbeboere(15). Af de 7 studier, der påviste effekt var studiepopulationen i 3 studier (1,4,14) institutionsbeboere, mens populationen i de sidste 4 (7,9,10,12) var hjemmeboende. Varigheden af interventionen i de studier, der påviste effekt var hhv. 12 uger(1),, 9 mdr.(7), 2 år(4),, 20 mdr.(12), 2 år(14), 3 år(9), 3 år(10) De studier, der ikke påviste nogen effekt på fald havde en varighed på hhv. 1 år,(6) og 14. måneder.(15) Studievarigheden tyder ikke på at spille nogen væsentlig rolle for effekten af D-vitamin på antallet af fald. I de to studier der ikke kunne påvise effekt af D-vitamin (6,15), blev der givet oral D2 vitamin. I det ene (15) som oral indgift hver 3. måned i det andet(6) som daglig dosis 1000 ie.. Blandt de 7 studier der påviste effekt blev der i 5 studier (1,9,10,12,14) substitueret med D3 vitamin i daglige doser på ie, dog anvendtes der i den største og danske undersøgelse (10) 400ie dagligt. I et studie (7) blev der substitueret med 1 ug daglig alfacalciferol. I et studie (4) blev der substitueret med ergocalciferol 1000 IE dagligt. Der ses en tendens til at D2 er mindre potent end D3, men der fandtes ingen klar sammenhæng mellem D-vitamin dosis og effekten. Frakturstudierne: Syv studier(2,3,5,8,13,14,15) har fraktur som outcome, heraf viste kun 1 (8) studie en effekt af D-vitamin. Dette studie havde 2586 deltagere, interventionen var ie D3 hver 4. måned og ingen calcium som intervention. Populationen var engelske hjemmeboende mænd og kvinder i et 5 år varende studie. Når man sammenligner med de 6 studier hvor ikke fandtes effekt af D-vitamin på fraktur ses der ingen sikker forskel på følgende parametre: deltagerantal, køn, alder, beboelsesform, geografi, calcium tilskud, D-vitamin formulering og dosis. Det eneste der ser ud til at kunne have en betydning for effekten er varigheden, idet studiet, der viste effekt, havde en markant længere varighed (5 år) sammenlignet med studierne, der ikke viste effekt (gennemsnitligt 2 år varende), fraset studie 3, der var 7 år varende og blev gennemført på en højt selekteret gruppe af raske forholdsvis unge kvinder (>50 år), der i forvejen enten modtog som del af WHI studiet kostvejledning eller hormonterapi. Diskussion: Vores litteraturgennemgang viste at tilskud af D-vitamin har effekt på forebyggelse af fald hos ældre, mest udtalt hos kvinder og ved samtidig tilskud af dagligt calcium og med en tendens til at effekten er mere udtalt af D3 vitamin fremfor D2. Denne sammenhæng er i overensstemmelse med hvad der er fundet i en metaanalyse fra 2009.(24) Vores litteraturgennemgang viste ikke nogen sikker sammenhæng mellem D-vitamin tilskud og forebyggelsen af frakturer. Styrkerne i vores metode er at vi har set på RCT studier, som vi har fundet ved søgning på relevante Mesh ord i pubmed, samt i Cochrane databasen og metaanalysegennemgang samt krydshenvisnings gennemgang, hvorfor vi mener at have lavet en grundig litteratursøgning. Vi har udelukkende set på engelsk og nordisk sproget litteratur, og dermed hovedsageligt studier fra den vestlige verden, 14

15 hvorfor gyldigheden af resultaterne ikke sikkert kan overføres til ikke vestlige lande. En svaghed er at vi ikke har opstillet metaanalyse med samlet estimat for hhv fald- og fraktur risiko. Et studies interne validitet er god, hvis den ikke over- eller undervurderer den sande værdi i målpopulationen. Den interne validitet er afhængig af selektionsbias, informationsbias og confounding.(23) Selektionsbias opstår når en stikprøves deltagere har forskelligt frafaldsmønster afhængigt af om de tilhører interventionsgruppen eller placebogruppen. At indtage D-vitamin er generelt uproblematisk og ikke forbundet med bivirkninger for studiedeltagere. Hvis man f.eks fik mange bivirkninger af at tage D-vitamin var der større risiko for systematiske selektionsproblemer grundet frafald i interventionsgruppen. I et studie (2) var der kun 34 % af deltagerne i interventionsgruppen der gennemførte studiet. I placebogruppen gennemførte 32 % studiet. Der er således her tale om selektionsproblemer, men da frafaldet er lige stort i begge grupper giver det ikke bias. Informationsbias opstår når der en systematisk forskellig registrering af outcome eller information om eksponering i interventionsgruppen og placebogruppen.. Mange af vores studier er dobbeltblindede og har på den måde forsøgt at minimere risikoen for informationsbias. Der er især risiko for informationsproblemer i studierne der undersøger sammenhængen mellem D-vitamin og fald, idet registreringerne beror delvist på dagbøger, rapportering fra plejepersonale, telefoninterview, udfyldelse af spørgeskemaer, indsendelse af postkort og sygehuses diagnoseregister. 4 studier(5,10 11,15) er ikke dobbeltblindet. I et af disse(15) er der fald registrering ved sygeplejesker og man kunne forestille sig en risiko for underrapportering i placebogruppen, og dermed udvaskning af mulig effekt af D-vitamin. I de øvrige 3 studier(5,10,11) blev outcome registeret på diagnoseregister, hvilket må tænkes at være uafhængig af randomisering. Der ses desuden informationsproblemer i et studie(3) hvor deltagerne ud over protokollen må indtage calcium og D-vitamin i doser der overgår protokollens dosis. Det er dog usandsynligt, at der skulle være systematisk forskel i de to grupper, da deres behandling blindet hvorfor de næppe giver anledning til bias. Compliance opstår når deltagere ikke følger eller gennemfører den behandling de er randomiseret til. Alle vores studier bruger intention to treat som analysemetode for at udnytte randomiseringens mulighed for at forebygge confounding. Det har den omkostning, at den observerede effekt af interventionen fortyndes såfremt der er dårlig compliance i interventionsgruppen, eller hvis placebogruppen selv udsætter sig for interventionen, sidstnævnte ses mest i ublindede studier. En del studier opgør compliance ved at tælle resterende piller til kontrolbesøgene, mens andre studier ikke har noget registrering af compliance (10,11). I studie 10 og11, er der ingen registrering af compliance. Det er dermed uvist hvor mange personer der fulgte randomiseringen. Desuden er det uvist hvor stor en andel af deltagerne i kontrolgruppen der har indtaget kalk og d-vitamin tilskud. Begge forhold der vil trække resultaterne mod 0 hypotesen. Ved confounding forstås sammenblanding eller forveksling af årsagssammenhænge. Confounding spiller overordnet set en mindre rolle i de studier vi har set på, da alle er RCT studier og der er gennemført intention -to -treat analyse, hvorfor confoundere burde være ligeligt fordelt i grupperne. Den eksterne validitet siger noget om gyldigheden ud over stikprøvepopulationen og dermed generaliserbarhed. De to studier, der er foretaget på geriatriske afdelinger (1,4), er problematiske mht. til at ekstrapolere viden til almen praksis populationen. De øvrige studier er foretaget på hjemmeboende eller plejehjemsbeboere, og vurderes at være repræsentative for almen praksis 15

16 populationen af ældre. Dog med det forbehold at studierne overordnet set, har set på kvinder, hvorfor generaliserbarheden til mænd er usikker. Der er også et problem når studiepopulationen ikke repræsenterer den udvalgte population. I studie (5) blev der inviteret kvinder, hvoraf kun 6532 ønskede at deltage svt. 13% af de inviterede. Ligeledes i studie 8 hvor blev inviteret og 3504 (31,5%) besvarerede invitationen. Man kan forestille sig at de personer der melder sig til studiet er raskere end de oprindeligt inviterede. Dette studie er således lavet på en højselekteret population og har formodentlig en ringe generaliserbarhed til almen praksispopulationen som består af både raske, kronisk syge og plejehjemsbeboere. Perspektivering: Vores litteraturgennemgang og analyse understreger vigtigheden af D-vitamin og calciumtilskud til ældre i forebyggelse af fald, hvorimod vi ikke så effekt på forebyggelse af frakturer. I 1987 fandt Egemose at 44 % af plejehjemsbeboere havde svær D-vitamindeficiens. Såfremt disse tal stadig er gældende må der være en stor del af den ældre befolkning der ikke følger Sundhedsstyrelsen anbefalinger om D-vitamin tilskud, og vi bør som praktiserende læger have skærpet fokus på om vores ældre patienter tager D-vitamin tilskud. Tilsætning af D-vitamin til kosten kunne være én måde at løse dette problem på, men dette kunne også have eventuelle negative konsekvenser, en undersøgelse af disse ligger dog uden for rammere for dette studie. Litteraturliste 1.Effects of vitamin D and calcium supplementation on falls: a randomized controlled trial. Bischoff HA, Stähelin HB, Dick W, Akos R, Knecht M, Salis C, Nebiker M, Theiler R, Pfeifer M, Begerow B, Lew RA, Conzelmann M Can vitamin D supplementation reduce the risk of fracture in the elderly? A randomized controlled trial. Meyer HE, Smedshaug GB, Kvaavik E, Falch JA, Tverdal A, Pedersen JI Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of fractures. Jackson RD et al Low -dose Vitamin D prevents muscular atrophy and reduces falls and hip fractures in women after stroke. Sato Y, et al. Cerebrovasc Dis Randomised controlled trial of calcium and supplementation with cholecalciferol (vitamin D3) for prevention of fractures in primary care. Porthouse J et al. BMJ Effects of ergocalciferol added to calcium on the risk of falls in elderly high-risk women. Prince et al. 7. Alfacalcidol reduces the number af fallers in a communitu-dwelling elderly population with a minimun intake of more than 500 mg daily. Dukas l et al

17 8.Effect of four monthly oral vitamin D3 (cholecalciferol) supplementation on fractures and mortality in men and women living in the community: randomised double blind controlled trial., Dasksha, Effect of cholecalciferol plus calcium on falling in ambulatory older men and women: a 3-year randomized controlled trial. Bischoff-Ferrari HA et al Vitamin D and calcium supplementation prevents severe falls in elderly community-dwelling women: a pragmatic population-based 3-year intervention study. Larsen ER, Mosekilde L, Foldspang A. Aging Clin Exp Res Vitamin D and calcium supplementation prevents osteoporotic fractures in elderly community dwelling residents. Erik Roj Larsen et al Effects of a long term Vitamin D and calcium supplementation on Falls and parameters of muscle function in community-dwelling older individuals. M. Pfeifer et al Preventing fractures among older people living in institutional care: a pragmatic randomised double blind placebo controlled trial of vitamin D supplementation. Lyons RA et al Should older people in residential care receive vitamin D to prevent falls? Results of a randomized trial. Flicker L et al. 15. Vitamin D supplementation and the prevention of fractures and falls: results of a randomised trial in elderly people in residential accommodation. Law M et al Mosekilde et al. D-vitamin mangel. Definitioner og prævalens i Danmark. UFL Medical physiology, Rodney A. Rhoades, Dansk fødevarer og veterinærforskning. D-vitamin status i den danske befolkning bør forbedres Vitamin D-mangel, Ugeskr Læger 2009;171(26):2179, Henrik Hey et al. 20. Bischoff-ferrai HA. Effect of vitamin D on falls: a metaanalysis. JAMA, Sorensen OH et al. Myopati in bone loss of aging Egsmose et al.low serum levels of 25-dihydroxyvitamin D in institutionalized old people, Svend Juul, Epidemiologo og evidens Heike A. Bischoff-Ferrari, Prevention of non-vertebral Fracture with Oral Vitamin D and Dose Dependency, a metaanalysis,

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for den positive udtalelse

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for den positive udtalelse Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for den positive udtalelse 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Valebo og relaterede navne (se bilag I) Baggrund

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Fraktur efter brystkræft

Fraktur efter brystkræft DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt

Læs mere

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser

Eksperimentelle undersøgelser Observerende undersøgelser: Studier af forekomst (incidens, prævalens). Studier af sammenhænge eller kontraster i naturen. Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Eksperiment, forsøg: Studiet af reaktionen

Læs mere

Osteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD

Osteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD Osteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD Agenda Definition af osteoporose, symptomer og risikofaktorer Hvornår starter vi behandling? Cases Varighed/pause af behandlingen? Definition Osteo = knogle

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

Forskningstræningskursus Hold 005 Tiltel: Hvad er evidensen for indtagelse af vitamin D-tilskud

Forskningstræningskursus Hold 005 Tiltel: Hvad er evidensen for indtagelse af vitamin D-tilskud Forskningstræningskursus Hold 005 Tiltel: Hvad er evidensen for indtagelse af vitamin D-tilskud Udarbejdet af Læge Christian Kjær Ravens, vinter 2008/9 Afleveringsdag 30. jan 2009 Vejleder: John Larsen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Er der er sammenhæng mellem underskud af D-vitamin og depression?

Er der er sammenhæng mellem underskud af D-vitamin og depression? Er der er sammenhæng mellem underskud af D-vitamin og depression? Forskningstræningsopgaver Hold 28 Hoveduddannelse Almen Medicin, Region Nordjylland Udarbejdet af Kirsten Braüner Bækgaard & Marisol Stuart

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere