Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft"

Transkript

1 Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft December 2012

2 Effekten af udvidet periodisk syn af person- og varebiler Notat Af Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Forsidefoto: DTU Transport, med tilladelse af ejeren af ZV Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Institut for Transport, Bygningstorvet 116B, 2800 Kgs. Lyngby (elektronisk udgave) (elektronisk udgave)

3 Indhold 1. Introduktion Baggrund og indledning Formål Indhold af notatet Nøgletal og vigtige antagelser Vigtige antagelser Væsentlige inputdata og nøgletal Cost-benefit analyse Cost-benefit analyse Diskussion af resultatet Autofore-rapportens resultat i forhold til DTU Transports resultat Flerårig analyse og TERESA Diskussion af vigtige antagelser og forudsætninger Bilparken og kørselsomfanget Reduktion i uheld Reduktion i uheld Forventet antal personskader i Reduktion i uheld Effekten på personskadeuheld af udvidet syn Værdien af sparede personskader Samlet værdi af effekt på personskadeuheld Synshaller og værksteder Prisen på et periodisk syn Øvrige eksternaliteter Emissioner og forbrug af brændstof Trængsel Gener for bilejerne ved periodisk syn Forvridningstab Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser med forskellige parametre Følsomhedsanalyse med Autofore-rapportens grundlag for antallet af periodiske syn Afsluttende kommentarer og konklusioner Referencer... 27

4

5 1. Introduktion 1.1 Baggrund og indledning Europa-kommissionen har d. 13. juli 2012 foreslået en Køretøjspakke vedrørende øget periodisk syn, Forslag til forordning nr. 380, 381 og 382 (Europakommissionen 2012). Motivationen for Kommissionens forslag om mere periodisk syn (forordning nr. 380) er, at en udvidelse af det periodiske syn vil kunne reducere antallet af alvorlige trafikulykker gennem reduktion af tekniske fejl i ældre biler. Som grundlag for den forventede effekt af forordningen henvises der i forordningen til et antal rapporter, deriblandt AUTOFORE (2007), herefter henvist til som Autoforerapporten, samt de tilhørende working-papers WP 400, Part A (Baas m.fl., 2006) og Part B (Baum m.fl., 2006), herefter henvist til som WP 400 og WP 700 (Baum m.fl. 2007), herefter henvist til som WP Formål Dette notat har til formål at gennemføre en beregning af costs og benefits af udvidet periodisk syn af person- og varebiler i Danmark, under forudsætning af der gennemføres ét syn af person- og varebiler efter fire år, derefter ét syn efter to år og derefter én gang årligt (4,2,1,1 ), som beskrevet i Europa-kommissionens forslag Køretøjspakke vedrørende øget periodisk syn, Forslag til forordning nr Desuden foretages et fagligt review af de i Autofore-rapporten for Kommissionen tidligere foretagne beregninger af basis-scenariet af et lidt ældre forslag, hvor de periodiske syn skulle være efter fire år, derefter efter to år, derefter efter to år igen og derefter årligt (4,2,2,1,1 ). Dvs. at der i vores basisscenarie vil være ét ekstra syn (ved 7. år) i forhold til Autofore-rapportens basis-scenarie. Dog udføres i Autofore-rapporten også følsomhedsberegninger for alternative startår for de årlige periodiske syn, heriblandt for vores basis-scenarie. Reviewet forholder sig til de forudsætninger i Autofore-rapporten, som Kommissionen henviser til, og vurderer rigtigheden af de danske forudsætninger. 1.3 Indhold af notatet I notatet præsenteres først en central benefit-cost beregning, der er baseret på de vigtigste inputdata, som også gennemgås detaljeret. Dernæst diskuteres de centrale forudsætninger og valg der gøres i denne beregning såvel som relationen til Autofore-rapporten. Endelig præsenteres en række følsomhedsanalyser, hvor konsekvensen af ændringer i centrale variable diskuteres. I Autofore-rapporten er tillige udregnet benefit-cost forhold af forslaget svarende til forordning nr. 380 (4,2,1,1 ). Regnes for hele EU findes benefits på 2,2 mia. Euro i 2010, regnet i

6 priser med en benefit-to-cost ratio på 1,9. 1 (se Autofore-rapporten p. 35). Der regnes generelt med EU gennemsnitlige nøgletal og enhedspriser, mens ulykkestal er landespecifikke. Basisscenariet i Autofore-rapporten er dog det lidt ældre forslag med periodisk syn efter 4 år, derefter efter 2 år og 2 år og derefter årligt (4,2,2,1,1 ). Her er benefit-to-cost ratio en mindst 2 og der er økonomiske benefits på mere end 2,1 mia. Euro. I Autofore-rapporten er effekten desuden som et eksempel udregnet for Danmark, og beregningen viser en klar velfærdsøkonomisk fordel af forslaget med en benefit-cost ratio på 1,5 for basisscenariet. I dette notat foretages en opdateret beregning med specifikke danske og opdaterede inputdata og nøgletal. For visse af analysens elementer baseres beregningerne på materiale og data fra Autofore-rapporten, når specifikke danske data ikke findes. Det er således værd at bemærke, at analysen her ikke indeholder nogle selvstændige empiriske undersøgelser af det bagvedliggende materiale eller selvstændige udledninger af datagrundlaget, men alene udgør en opdateret cost-benefit analyse på basis af eksisterende viden fra allerede kendte danske data eller Autofore-rapporten. I notatet gennemgås desuden, hvordan de opdaterede beregninger adskiller sig fra Autoforerapporten, samt argumenterne for dette. Der kastes desuden et kritisk blik på visse af de centrale forudsætninger bag Autofore-rapportens beregninger. Denne cost- benefit analyse bruger 2012 som beregningsår og er bl.a. baseret på: - Data om forventet antal personskadeuheld i 2012, ud fra faktiske data til og med Udkast til nøgletal fra DTU Transport for 2012 vedrørende enhedspriser for personskader i trafikken samt emissioner og brændstofomkostninger - Bilparkens størrelse og sammensætning for personbiler samt varebiler op til kg pr (ultimo). Der er i beregningerne ikke medtaget effekt på antallet af materielskadeuheld. Den beregnede cost benefit analyse er for et enkelt år (2012) på baggrund af data fra dette år. Det bemærkes at Autofore-rapporten regner på data for året 2010 samt i basisscenariet for et forslag med periodisk syn efter 4 år, 2 år, 2 år og derefter årlige periodiske syn (4,2,2,1,1 ). Notatet findes også i en engelsksproget version i DTU Transports notatserie: Effect of extended periodic inspection of passenger cars and vans, Note 9, Bemærk, at benefit-to-cost ratio i Autofore-rapporten er defineret som forholdet mellem de samlede fordele (benefits) og de samlede omkostninger (costs). Dette afviger fra den definition af benefit-cost forholdet, som almindeligvis benyttes i Transportministeriets anbefalinger. Se nærmere herom i afsnit

7 2. Nøgletal og vigtige antagelser Her gennemgås nogle af de vigtige antagelser, nøgletal og inputdata, som er mest væsentlige for resultatet. Senere diskuteres disse mere i detaljer. 2.1 Vigtige antagelser Det antages, at bilparkens størrelse og sammensætning såvel som kørselsomfanget forbliver uændret af dette tiltag at synsstederne og værksteder opererer i en konkurrence-situation, hvor der ikke er nogen overnormal profit, og hvor prisen på et syn dermed antages at dække over de direkte omkostninger forbundet med dette. Antallet af personskadeuheld er fremskrevet til 2012 med en nedadgående trend. Seneste faktiske tal er fra Det antages endvidere at tiltaget ikke vil lede til ekstra udgifter til reparationer og værkstedsbesøg. For reduktioner i brændstofforbrug og emissioner regnes der kun på effekten for benzinbiler. Der regnes med en reduktion i udgiften til benzin svarende til reduktionen i CO 2 -emissioner. Der regnes alene på en reduktion i personskadeuheld, da datamaterialet vedrørende rene materielskadeuheld er for usikkert til at være brugbart. Derudover er reduktionen i personskadeuheld det væsentligste element bag forslaget. 2.2 Væsentlige inputdata og nøgletal Cost-benefit analysen i det følgende afsnit baserer sig på en forventet reduktion i personskadeuheld på 43,6 uheld årligt 2. Denne reduktion opnås på baggrund af ca ekstra årlige periodiske syn. Reduktionen på personskadeuheld på 43,6 baserer sig på beregninger som følger Autofore-rapporten, og som vil blive kommenteret senere i notatet (kapitel 4). I den følgende tabel 1 opsummeres alle vigtige inputdata omkring antal personskader, antal nye syn samt personrelaterede omkostninger for de forskellige grader af personskade, som anvendes i DTU Transports cost-benefit analyse. 2 Blandt de knap 43,6 undgåede trafikuheld vil der være 3 dræbte, 24 alvorligt tilskadekomne og 22,2 let tilskadekomne. 3

8 Tabel 1 Opsummering af vigtige inputdata Personskader i uheld med person og varebiler (op til 3500 kg) antal 2012 Antal dræbte Antal alvorlige personskader Antal lette personskader Synspris kr. i 2012 Prisen på et syn, inkl. afgifter og moms Prisen på et syn, ekskl. afgifter og moms Ekstra periodiske syn baseret på bilparken 2011 Antal ekstra syn (flere biler til syn) Enhedspriser tilskadekomne Personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab mio. kr Dræbt Alvorlig tilskadekomst Let tilskadekomst 18,930 3,240 0,490 4

9 3. Cost-benefit analyse Resultatet af at udvide ordningen med periodisk syn til årlige syn for biler på 7 år og ældre vises i dette kapitel. 3.1 Cost-benefit analyse I tabel 2 vises den samlede cost-benefit analyse. Tabel 2 Samlet CBA for udvidet periodisk syn af person- og varebiler (ekskl. materielomkostninger) Alle omkostninger udregnes for året 2012 mio. kr. pr. år Reduktion af eksterne omkostninger 153,884 Gevinst ved antal sparede dræbte Gevinst ved antal sparede alvorligt tilskadekomne Gevinst ved antal sparede let tilskadekomne Gevinst ved trafiksikkerhed i alt 57,530 77,755 10, ,150 Gevinst ved sparet trængsel 3,273 Gevinst ved sparet luftforurening Gevinst ved sparede CO 2 emissioner Gevinst ved sparede emissioner i alt Brugergevinster Reduktion i brændstofforbrug (inkl. skatter) Direkte brugerudgifter Udgiften til ekstra syn (inkl. afgifter) Effekt på de offentlige kasser Reduktion i afgiftsprovenu som følge af reduceret brændstofforbrug Provenu af øget antal syn Skatteforvridningseffekt Skatteforvridningseffekt af den samlede effekt på de offentlige kasser 4,340 0,121 4,461 15,179 15, , ,653 80,953-8,505 89,458 16,191 16,191 Samlet værdi (Netto værdi) -108,445 Benefits (eksterne omkostninger og brugergevinster, ekskl. afgifter og forvridning) 160,559 Costs (omkostningen, ekskl. afgifter og forvridning) -285,195 Benefits/costs 0,56 Projektets samlede værdi, Netto værdien, er summen af alle gevinster og omkostninger (negative) ved projektet. Nettoværdien af et projekt er positiv, hvis der er større gevinster end omkostninger. 5

10 Det er værd at knytte en kommentar til benefit-to-cost forholdet. Det er udregnet som ratio en mellem projektets samlede benefits i forhold til projektets omkostninger. Målet fortæller altså, hvor store gevinsterne er i forhold til omkostningerne. Dette kriterium er opstillet, idet det er dette, som benyttes i Autofore-rapporten. I Autofore-rapporten regnes uden afgifter og forvridning, så disse poster indgår heller ikke i benefit-to-cost her, men udelukkende i Nettoværdien. Indenfor Transportministeriets generelle retningslinier (Transportministeriet 2003), som følger retningslinier fra Finansministeriet, er det imidlertid et andet kriterium, som normalt benævnes benefit-cost forholdet. I Transportministeriet er benefit-cost forholdet det forhold, som der er imellem et projekts samlede NNV (netto-nutids-værdi) i forhold til det offentlige finansieringsbehov. NNV er netto-effekten af et projekt tilbagediskonteret til startåret, og denne sættes i forhold til projektets netto behov for offentligt finansierede midler. Således fortæller Transportministeriets benefit-cost forhold, hvor stor en netto gevinst et projekt giver pr. offentlig udgiftskrone. For offentlige investeringsprojekter, hvor NNV typisk er positiv, er Transportministeriets kriterium relevant, da offentlige midler jo typisk er underlagt budgetbegrænsninger. Således burde alle projekter med en positiv NNV nemlig i princippet gennemføres i situationen uden budgetbegrænsninger, mens man i situationer med budgetbegrænsninger i princippet bør prioritere efter, hvor der opnås størst netto-benefit pr. investeret krone. I forhold til analyser, som den aktuelle, hvor netto-værdien af projektet er negativ, er dette benefit-cost forhold dog ikke meningsfyldt at udregne, men det er nok at konstatere, at NNV er negativ. For projekter som det aktuelle af mere regulatorisk karakter kan der dog være grunde til ikke at holde sig så strengt til disse kriterier, ligeså vel som andre hensyn altid vil kunne påvirke prioriteringen. 3.2 Diskussion af resultatet Cost-benefit analysen baseret på opdaterede danske inputdata og nøgletal viser, at omkostningerne ved at udvide ordningen med periodiske syn til årlige syn fra det syvende år (4,2,1,1 ) overstiger de forventede gevinster ved de ekstra syn. Omkostningerne udgøres hovedsageligt at selve synsomkostningen, mens gevinsterne hovedsagligt stammer fra reduktion i antal forventede personskadeuheld samt i mindre grad fra et fald i emissioner. Gevinsten i form af sparede personskadeuheld udgør 146,150 mio. kr. i 2012 og dertil kommer gevinster ved reduktion af luftforurening og CO 2 -udledning på 4,461 mio. kr. og på reduktion af trængsel på 3,273 mio. kr.. Således bliver gevinsten på de eksterne effekter 153,884 mio. kr. Dertil kommer en gevinst for bilejerne af reduceret brændstofforbrug på 15,179 mio. kr. De direkte udgifter til ekstra periodiske syn udgør 374,653 mio. kr. hvoraf 89,458 mio. kr. udgøres af moms og afgifter. Yderligere påvirkes statens provenu af det reducerede brændstofforbrug med 8,505 mio. kr. Samlet set vil der således komme et større provenu til de offentlige kasser. Dette bevirker en skatteforvridningsgevinst på 16,191 mio. kr. 3 Nettoværdien af projektet er nu -108,445 mio. kr. i Forklaring af skatteforvridning i kapitel 4. 6

11 Baseret på ovenstående cost-benefit analyse vil det således ikke være fordelagtigt at gennemføre forslaget om de yderligere periodiske syn. Gevinsterne ved forslaget er altså mindre end omkostningerne. Dette resultat giver et benefit-to-cost forhold på 0, Autofore-rapportens resultat i forhold til DTU Transports resultat Resultatet i denne analyse afviger fra det tilsvarende resultat i Autofore rapporten. I Autoforerapporten, findes en klar gevinst ved forslaget, således at benefit-to-cost forholdet i deres basis-scenarie ligger på 1,5 i base-case scenariet for Danmark i beregningen i Autoforerapportens appendix WP 700 (Baum m.fl., 2007). For EU set under ét findes et benefit-to-cost forhold på mindst 2:1. Der er flere årsager til denne store forskel. Autofore-rapporten baseres for Danmark på ulykkesdata fra år 2003 fremskrevet med en årlig reduktion på 2 %, hvilket resulterer i markant højere uheldstal end den faktiske udvikling viser. Dette leder til en udregning af et antal undgåelige personskadeuheld på 148, hvilket ligeledes ligger markant over niveauet i DTU Transports analyse. Afvigelsen på benefit-cost forholdet findes således i høj grad i denne forskel. En anden meget afgørende forskel findes i opgørelsen af omkostningerne til de ekstra periodiske syn. Derudover bemærkes, at Autofore-rapportens basis-scenarie adskiller sig fra denne beregning ved først at påbegynde årlige syn efter det 7. år (4,2,2,1,1 ), og resultaterne vil af denne grund således heller ikke være direkte sammenlignelige. Dette vil blive diskuteret yderligere i kapitel 4. Yderligere diskussion på de enkelte delelementer af analysen følger i kapitel Flerårig analyse og TERESA Cost-benefit analysen i dette afsnit er udført for et enkeltstående år her Det er naturligvis muligt at udføre en lignende analyse for en årrække med tilbagediskontering til beregningsåret. Imidlertid vil der ikke vindes meget yderligere information ved at gøre dette, da effekterne jo vil være forholdsvis ens hvert år, i modsætning til en analyse af eksempelvis et infrastrukturprojekt, hvor omkostningerne falder i de første år, mens gevinsterne kommer senere. Imidlertid kan man forvente, at resultatet for netto-værdi og benefit-to-cost vil være faldende for de følgende år. Der er to hovedårsager til dette. Hvis man forventer, at der fortsat vil være en faldende trend i antallet af trafikulykker med personskade, så vil antallet af ulykker som følge af tekniske fejl, som potentielt kan undgås formodentlig også være faldende, og dermed bliver gevinsten af at udvide det periodiske syn mindre. Samtidig kan der potentielt forventes en stigning i bilparken, som følge af en generelt økonomisk vækst over en årrække, hvilket giver en større udgift til de ekstra syn. Dermed bliver netto-resultatet yderligere negativt. Mht. de øvrige eksterne effekter, emissioner og reduktion af CO 2 -udledning, kan der forventes en stigende gevinst, f.eks. hvis årskørslen pr. bil, bilparken eller enhedspriserne stiger. Disse dele af resultatet er dog i hvert fald på kort sigt stadig så relativt små i forhold til de to øvrige elementer, at det næppe vil kunne rykke resultatet. Transportministeriets regneark til udregning af cost-benefit analyser af transportprojekter, TE- RESA, er netop beregnet til at udføre en analyse på et flerårigt forløb (typisk år). På grund af forventningen om vækst i bilpark og årskørsel samt reduktion i antal personskade- 7

12 uheld, som beskrevet ovenfor, er nærværende analyse ikke udført direkte i TERESA. Som udgangspunkt er det dog de samme principper og elementer, der bruges til den aktuelle analyse. 8

13 4. Diskussion af vigtige antagelser og forudsætninger 4.1 Bilparken og kørselsomfanget Data for bilparken er som nævnt baseret på bestanden i 2011, som er de nyeste tilgængelige data. Vi antager, at bilparkens størrelse og sammensætning er uændret i forhold til 2011, og at denne ikke påvirkes af tiltaget. Der antages altså ikke nogen øget skrotning af ældre biler eller lign. som følge af forslaget. Vi har valgt ikke at fremskrive bilparken, da den svarer til ultimo 2011 og således kun er forskudt ½ år. Årgang og ældre Personbiler Varebiler Antal biler Figur 1 Bilparken, antal personbiler og varebiler op til kg efter årgang, ultimo 2011 Kilde: DTU Transport Tilsvarende antages at kørselsomfanget er uændret af forslaget. En udvidelse af ordningen med periodisk syn vil altså ikke påvirke årskørslen i biler. Dermed vil der heller ikke være nogen effekt i forhold til bilisternes nytte af deres kørsel, hvilket heller ikke medregnes i cost-benefit analysen. 9

14 Bilparken i Danmark i 2011 opgøres til 2,620 mio. biler (personbiler og varebiler op til kg), og der vil baseret herpå skulle udføres ekstra periodiske syn ved basisscenariet (4,2,1,1...). Til sammenligning baserer Autofore-rapporten sig på data om den danske bilpark i 2002, hvor beholdningen er 1,9 mio. biler, hvilket fremskrives til 2,1 mio. biler i Dette leder til, at der vil skulle udføres ekstra periodiske syn i Autofore-rapportens basis-scenarie (4,2,2,1,1, ). 4.2 Reduktion i uheld Der regnes alene på reduktion i personskadeuheld. Der findes ingen information om, i hvor høj grad rene materielskadeuheld rapporteres til politiet, og i øvrigt er der en nedre grænse på kr. for materielskadeuheld, der skal politiregistreres. Materielskadeuheld regnes derfor ikke med. Desuden vurderes ændringen i personskadeuheld som væsentligst, ligesom det er hovedargumentet for forslaget. Dette gælder for nærværende analyse, såvel som for antagelserne i Kommissionens forordning nr For at kunne beregne værdien af en reduktion af personskadeuheld, som følge af en ændring af den periodiske synsfrekvens, har man brug for at kende en enhedspris for værdien af en undgået personskade samt en effektvurdering af tiltagets påvirkning af antallet af uheld. Især det sidste udgør en udfordring. 4.3 Reduktion i uheld Forventet antal personskader i 2012 I Autofore-rapporten bruger man forholdsvis gamle uheldsdata som basis for beregningerne. Således bruger man ifølge WP 700 s. 32 politiregistrerede uheldsdata fra 2003 for alle personskadeuheld, som man fremskriver med en forventet årlig reduktion på 2 % frem til beregningsåret 2010, se tabel 3. Men som det ses i tabel 4 har den årlige reduktion har været meget større end 2 %. Det aktuelle tal for antal politiregistrerede personskadeuheld i 2010 var 3498, mens WP 700 benytter et tal for 2010 på Tabel 3 Fremskrivning af antal personskadeuheld i WP 700, År Antal Kilde: Baum et al., 2007 Tabel 4 Aktuelt antal personskadeuheld i Danmark, År Antal Kilde: Danmarks Statistik Udover den utilstrækkelige reduktion i fremskrivningen, så valgte man i WP 700 at basere sig på det totale antal personskadeuheld, inklusiv uheld med trafikanter og køretøjer, der ikke er omfattet af forordningen om udvidet periodisk syn, idet denne forordning kun vedrører personbiler og varebiler op til kg (Europakommissionen, 2012). 10

15 I beregningerne i dette notat har vi kun medtaget politiregistrerede personskadeuheld, hvor der har været involveret personbiler og/eller varebiler op til kg. Således starter vi på et endnu lavere niveau for antallet af personskadeuheld, som potentielt kan undgås, hvis øget periodisk syn af personbiler og varebiler op til kg indføres, med færre tekniske fejl på bilerne til følge, se tabel 5. Tabel 5 Personskadeuheld med personbiler og/eller varebiler op til kg i Danmark, År Antal Kilde: DTU Transport Dette giver et væsentligt lavere tal for forventede personskadeuheld selv i udgangssituationen uden udvidet syn. Således er det aktuelle tal i 2010 for antal personskadeuheld med personbiler og varebiler op til kg 2888, mens Autofore-rapporten benytter et tal for 2010 på Udover den ændrede fremskrivning, så skyldes afvigelsen som nævnt også, at man i Autoforerapporten ikke har fraregnet de uheld, der skyldes køretøjer, som ikke er omfattet af de foreslåede ændrede synsregler. I nærværende beregninger er beregningsåret som tidligere nævnt 2012, og det forventede antal personskadeuheld med personbiler og varebiler op til kg i 2012 er fremskrevet ved hjælp af lineær regression, baseret på perioden til 2844 uheld. I de følgende tre figurer ses udviklingen i dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne i personskadeuheld med personbiler og/eller varebiler op til kg, der er registreret af politiet. For dræbte omfatter data perioden , mens data for personskader kun anvender perioden , da der i årene blev anvendt en anden fordeling mellem alvorlige og lette personskader. Antal personskader er fremskrevet til 2012 ved hjælp af lineær regression, således at de forventede personskader i 2012 i uheld med personbiler og/eller varebiler op til kg bliver: 198 dræbte, 1562 alvorlige personskader og 1449 lette personskader, se følgende tre figurer. 11

16 Antal År kt_draebt - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -15,743x + 449,61 Figur 2 Dræbte i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport Antal kt_alvskade - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -148,11x , År Figur 3 Alvorligt tilskadekomne i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport Antal kt_letskade - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -268,63x , År Figur 4 Let tilskadekomne i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport 12

17 I Autofore-rapporten blev der anvendt et fremskrevet totalt antal personskadeuheld i 2010 på 5859, hvorimod det viser sig, at det faktiske tal i 2010 er I dette notat har vi, som tidligere nævnt, valgt kun at se på reduktionen af uheld, hvori der optræder køretøjer, hvis vedligeholdelsestilstand vil kunne blive påvirket af udvidet periodisk syn. Vi anvender derfor det fremskrevne antal personskadeuheld med person og/eller varebiler i 2012, der er 2844 uheld. Det fremskrevne antal dræbte i 2012 er 198, det fremskrevne antal alvorlige personskader i 2012 er 1562 og endelig er det fremskrevne antal lette personskader Reduktion i uheld Effekten på personskadeuheld af udvidet syn Det er ikke så simpelt at finde effekten på antallet af personskadeuheld af en udvidet ordning vedrørende periodisk syn. I cost-benefit analysen baserer vi os på den fremgangsmåde, som er benyttet i Autofore-rapporten. Metoden er beskrevet i WP 400 og beregningerne er gennemgået i WP 700. Autofore-rapporten bruger følgende relation til beregning af, hvor mange personskade uheld, som kan undgås, hvis man indfører årlige syn for køretøjer ældre end 7 år (4,2,2,1,1 ). N red acc = A cc TD RED RAT DefVeh Hvor elementerne i formlen til reduktion af personskadeuheld beskrives i Tabel 6. Tabel 6 Elementer i formlen til reduktion af personskadeuheld Begreb Forklaring på engelsk Forklaring på dansk Number of reduced accidents Antal undgåede personskadeuheld N red acc Acc Number of accidents of passengers cars in Denmark Antal personskadeuheld i Danmark TD RED RAT DefVeh Percentage share of accidents caused by technical defects Empirical derived reduction ratio for the percentage share of accidents, which can be reduced by annual inspection Ratio for number of additional inspections Percentage share reflecting how many of all defect passenger cars belong to the period with annual inspections Andelen af ulykker som skyldes tekniske defekter Empirisk udledt reduktions andel for den andel af ulykker, som kan blive undgået med årlige periodiske syn Andel af ekstra periodiske syn Andel af defekte biler, som tilhører gruppen, der skal inspiceres årligt Parameteren TD fortæller, hvor stor en andel af de faktiske personskadeuheld, der skyldes tekniske defekter. Autofore-rapporten angiver de 5,8 % som en middelværdi mellem yderpunkter- 13

18 ne 2,5 % og 9,1 %. De to procenter stammer fra en tysk rapport af ældre dato (Bönninger m.fl., 2002) hvor det samlede antal uheld i Tyskland er angivet. Der er også angivet to udokumenterede tal for det samlede antal personskadeuheld, som menes at skyldes tekniske mangler ved køretøjerne, hvor det laveste tal refererer til en tysk rapport, BASt-Studie 1986, og det højeste til en anden tysk rapport, DEKRA Unfallforschung Vi har desværre ikke været i stand til at fremskaffe de to referencer ved henvendelse til BASt og DEKRA. De 2,5 % og 9,1 % fremkommer ved at dividere de to yderpunkter for det samlede antal personskadeuheld i Tyskland, som menes at skyldes tekniske mangler ved køretøjerne, med det samlede antal uheld i Tyskland. Hverken yderpunkterne eller middelværdien er dokumenteret tilstrækkeligt i Autoforerapporten. Det er værd at knytte en yderligere kommentar til middelværdien på 5,8 %. Andelen udgør de ulykker, hvor tekniske defekter anføres som en faktor for ulykkerne. Imidlertid er det ikke til at afgøre, hvorvidt ulykkerne kunne være helt undgået, hvis den tekniske fejl ikke var til stede. Således må man formode, at der ligger en vis overvurdering i at benytte denne procent. I mange tilfælde vil ulykkerne formodentlig ikke kunne undgås helt, men skadesgraden ville være blevet reduceret. En anden afgørende komponent er RED, som angiver, hvor mange uheld der relativt set kan undgås ved at indføre det foreslåede regime for periodiske syn. Det er imidlertid ikke så let at finde baggrunden for denne parameter. Ifølge WP og WP henvises til nogle tyske og svenske failure rates i forbindelse med inspektioner, men det er ikke så let at finde mere detaljeret baggrund for denne parameter, og dermed heller ikke at vurdere robustheden af denne komponent. En anden udfordring opstår i forbindelse med parameteren RAT. I Autofore rapporten udregnes RAT som forholdet mellem antallet af ekstra periodiske syn (ved ny praksis minus uændret praksis) overfor antallet af syn uden ændret praksis. Dette giver i Autofore rapporten en RAT=0,86. Dette forekommer dog lidt uklart. F.eks. vil det give en meget stor forskel på RAT fra år til år, hvis bilparkens sammensætning svinger årligt. Desuden kan man potentielt ved meget hyppige periodiske syn opleve en RAT større end 1, hvilket også virker ulogisk. Dette vil dog helt afhænge af, hvordan RED er udledt empirisk i forhold til RAT, men dette er ikke helt let at vurdere. Vi vælger derfor at definere RAT en smule anderledes. Vi sætter RAT til ændringen i frekvensen af syn, dvs. at vi sætter RAT til ½, idet vi går fra 2-årlige til årlige syn. Dermed bliver vores RAT også uafhængig af den aktuelle fordeling af bilparken. DefVeh er den parameter, som sikrer os, at vi kun regner på de biler af relevans, nemlig dem med defekter, som er over 6 år, og som altså bliver omfattet af den foreslåede forordning vedr. periodisk syn (4,2,1,1 ). DefVeh stammer data fra WP 700, som baserer sig på en svensk da- 4 WP 400 s 27 5 WP 700 s

19 tabase 6. DefVeh er i WP % for biler ældre end 7 år. Da vi ser på biler 7 år og ældre sættes DefVeh i stedet til 88,2 %, hvilket ligeledes kommer fra WP 700. I forbindelse med ovenstående overvejelser er det også værd at bemærke, at der i et andet af Autofore-rapportens appendixer, WP 400 bruges en tilgang, der er en anelse anderledes. I WP 400 s 28 beregnes antallet af undgåelige uheld som Acc TD RED N 7old hvor N 7 old er andelen af de personskadeuheld, som skyldes tekniske defekter, der forårsages af biler ældre end 7 år, dvs. at N 7 indgår i formlen i stedet for RAT og i DefVeh ser man direkte på, hvor old stor en del af de ulykker, der skyldes tekniske fejl, som forårsages af de biler, som nu vil blive omfattet af de ekstra periodiske syn. Denne andel angives her til 70%. Den tilgang, der bruges i WP 400, har tillige den fordel, at man ikke behøver tage stilling til, hvordan årskørslen for ældre biler er i forhold til årskørslen for yngre biler. Det er velkendt, at ældre biler typisk har en lavere årskørsel, hvorfor dette burde inkluderes i den situation, hvor man alene ser på, hvor stor en del af de tekniske fejl, der findes i denne del af bilparken (som når man bruger DefVeh). Dette er ikke umiddelbart gjort i beregningerne i WP 700, hvorfor det kan ligne en overvurdering af effekten Med disse input, og med tallet for forventede antal ulykker i 2010 når Autofore rapporten frem til, at der kan spares 148 personskadeuheld i 2010 med i alt 9 dræbte, 86 alvorlige personskader og 98 lette personskader. Som det fremgår er den ovenstående formel, såvel som de benyttede data, ganske afgørende for resultatet af cost-benefit analysen. Robustheden af de forskellige input i formlen er dog noget uklar. Vi er desværre ikke selv i besiddelse af danske estimater for disse centrale parametre eller undersøgelser til brug her, og vi må derfor benytte os af forudsætningerne fra Autoforerapporten. Samlet giver dette os parametrene, som vist i tabel 7. 6 Se s. 34 i WP

20 Tabel 7 Elementer i formlen til reduktion af personskadeuheld Autofore rapporten 2010 DTU Transport 2012 A cc TD 0,058 0,058 RED 0,6 0,6 RAT 0,86 0,5 DefVeh 0,84 0,882 Antal undgåede dræbte Antal undgåede alvorligt tilskadekomne Antal undgåede let tilskadekomne ,0 24,0 22,2 Antal undgåede uheld ,6 Gevinst af reduktion af personskadeuheld 24 mio. Euro 146,150 mio. kr. Vi udfører derfor en række følsomhedsanalyser på disse variable i kapitel Værdien af sparede personskader Når det drejer sig om en enhedspris for at undgå et uheld, så har en sådan gennem flere år været et standardelement i mange analyser, og Trannsportministeriet har officielle nøgletal herfor. Disse nøgletal er fremkommet vha. forskellige værdisætningsmetoder. Enhedsomkostningen for reduktion i hhv. dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne kendes fra udkast til Transportøkonomiske Enhedspriser (DTU Transport, 2012). Herfra bruger vi følgende værdier: Tabel 8 Personrelaterede uheldsomkostninger Kr. per Dræbt Alvorligt tilskadekommen Let tilskadekommen 2012 priser kr Rapporteret uheld med personskade Bemærk at disse enhedsomkostninger ligger væsentligt over den pris for personskader, som blev brugt i Autofore-rapporten. Disse er hhv Euro, Euro og Euro for henholdsvis en dræbt, alvorligt tilskadekommen og let tilskadekommen (regnet i 2004 priser) 7 7 De danske enhedsomkostninger blev metodemæssigt opdateret i 2010, hvilket ledte til en væsentlig forøgelse i forhold til tidligere. 16

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR

COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR Af Kim Bang Salling, Anders Vestergaard Jensen & Steen Leleur Center for Trafik & Transport (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kbs@ctt.dtu.dk,

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Liberaliseringen af bilsynsmarkedet. En evaluering set med forbrugernes øjne

Liberaliseringen af bilsynsmarkedet. En evaluering set med forbrugernes øjne Liberaliseringen af bilsynsmarkedet En evaluering set med forbrugernes øjne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Maj 2014 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion 3 2 Indledning og afgrænsning 5

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere