Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft"

Transkript

1 Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft December 2012

2 Effekten af udvidet periodisk syn af person- og varebiler Notat Af Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Forsidefoto: DTU Transport, med tilladelse af ejeren af ZV Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Institut for Transport, Bygningstorvet 116B, 2800 Kgs. Lyngby (elektronisk udgave) (elektronisk udgave)

3 Indhold 1. Introduktion Baggrund og indledning Formål Indhold af notatet Nøgletal og vigtige antagelser Vigtige antagelser Væsentlige inputdata og nøgletal Cost-benefit analyse Cost-benefit analyse Diskussion af resultatet Autofore-rapportens resultat i forhold til DTU Transports resultat Flerårig analyse og TERESA Diskussion af vigtige antagelser og forudsætninger Bilparken og kørselsomfanget Reduktion i uheld Reduktion i uheld Forventet antal personskader i Reduktion i uheld Effekten på personskadeuheld af udvidet syn Værdien af sparede personskader Samlet værdi af effekt på personskadeuheld Synshaller og værksteder Prisen på et periodisk syn Øvrige eksternaliteter Emissioner og forbrug af brændstof Trængsel Gener for bilejerne ved periodisk syn Forvridningstab Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser med forskellige parametre Følsomhedsanalyse med Autofore-rapportens grundlag for antallet af periodiske syn Afsluttende kommentarer og konklusioner Referencer... 27

4

5 1. Introduktion 1.1 Baggrund og indledning Europa-kommissionen har d. 13. juli 2012 foreslået en Køretøjspakke vedrørende øget periodisk syn, Forslag til forordning nr. 380, 381 og 382 (Europakommissionen 2012). Motivationen for Kommissionens forslag om mere periodisk syn (forordning nr. 380) er, at en udvidelse af det periodiske syn vil kunne reducere antallet af alvorlige trafikulykker gennem reduktion af tekniske fejl i ældre biler. Som grundlag for den forventede effekt af forordningen henvises der i forordningen til et antal rapporter, deriblandt AUTOFORE (2007), herefter henvist til som Autoforerapporten, samt de tilhørende working-papers WP 400, Part A (Baas m.fl., 2006) og Part B (Baum m.fl., 2006), herefter henvist til som WP 400 og WP 700 (Baum m.fl. 2007), herefter henvist til som WP Formål Dette notat har til formål at gennemføre en beregning af costs og benefits af udvidet periodisk syn af person- og varebiler i Danmark, under forudsætning af der gennemføres ét syn af person- og varebiler efter fire år, derefter ét syn efter to år og derefter én gang årligt (4,2,1,1 ), som beskrevet i Europa-kommissionens forslag Køretøjspakke vedrørende øget periodisk syn, Forslag til forordning nr Desuden foretages et fagligt review af de i Autofore-rapporten for Kommissionen tidligere foretagne beregninger af basis-scenariet af et lidt ældre forslag, hvor de periodiske syn skulle være efter fire år, derefter efter to år, derefter efter to år igen og derefter årligt (4,2,2,1,1 ). Dvs. at der i vores basisscenarie vil være ét ekstra syn (ved 7. år) i forhold til Autofore-rapportens basis-scenarie. Dog udføres i Autofore-rapporten også følsomhedsberegninger for alternative startår for de årlige periodiske syn, heriblandt for vores basis-scenarie. Reviewet forholder sig til de forudsætninger i Autofore-rapporten, som Kommissionen henviser til, og vurderer rigtigheden af de danske forudsætninger. 1.3 Indhold af notatet I notatet præsenteres først en central benefit-cost beregning, der er baseret på de vigtigste inputdata, som også gennemgås detaljeret. Dernæst diskuteres de centrale forudsætninger og valg der gøres i denne beregning såvel som relationen til Autofore-rapporten. Endelig præsenteres en række følsomhedsanalyser, hvor konsekvensen af ændringer i centrale variable diskuteres. I Autofore-rapporten er tillige udregnet benefit-cost forhold af forslaget svarende til forordning nr. 380 (4,2,1,1 ). Regnes for hele EU findes benefits på 2,2 mia. Euro i 2010, regnet i

6 priser med en benefit-to-cost ratio på 1,9. 1 (se Autofore-rapporten p. 35). Der regnes generelt med EU gennemsnitlige nøgletal og enhedspriser, mens ulykkestal er landespecifikke. Basisscenariet i Autofore-rapporten er dog det lidt ældre forslag med periodisk syn efter 4 år, derefter efter 2 år og 2 år og derefter årligt (4,2,2,1,1 ). Her er benefit-to-cost ratio en mindst 2 og der er økonomiske benefits på mere end 2,1 mia. Euro. I Autofore-rapporten er effekten desuden som et eksempel udregnet for Danmark, og beregningen viser en klar velfærdsøkonomisk fordel af forslaget med en benefit-cost ratio på 1,5 for basisscenariet. I dette notat foretages en opdateret beregning med specifikke danske og opdaterede inputdata og nøgletal. For visse af analysens elementer baseres beregningerne på materiale og data fra Autofore-rapporten, når specifikke danske data ikke findes. Det er således værd at bemærke, at analysen her ikke indeholder nogle selvstændige empiriske undersøgelser af det bagvedliggende materiale eller selvstændige udledninger af datagrundlaget, men alene udgør en opdateret cost-benefit analyse på basis af eksisterende viden fra allerede kendte danske data eller Autofore-rapporten. I notatet gennemgås desuden, hvordan de opdaterede beregninger adskiller sig fra Autoforerapporten, samt argumenterne for dette. Der kastes desuden et kritisk blik på visse af de centrale forudsætninger bag Autofore-rapportens beregninger. Denne cost- benefit analyse bruger 2012 som beregningsår og er bl.a. baseret på: - Data om forventet antal personskadeuheld i 2012, ud fra faktiske data til og med Udkast til nøgletal fra DTU Transport for 2012 vedrørende enhedspriser for personskader i trafikken samt emissioner og brændstofomkostninger - Bilparkens størrelse og sammensætning for personbiler samt varebiler op til kg pr (ultimo). Der er i beregningerne ikke medtaget effekt på antallet af materielskadeuheld. Den beregnede cost benefit analyse er for et enkelt år (2012) på baggrund af data fra dette år. Det bemærkes at Autofore-rapporten regner på data for året 2010 samt i basisscenariet for et forslag med periodisk syn efter 4 år, 2 år, 2 år og derefter årlige periodiske syn (4,2,2,1,1 ). Notatet findes også i en engelsksproget version i DTU Transports notatserie: Effect of extended periodic inspection of passenger cars and vans, Note 9, Bemærk, at benefit-to-cost ratio i Autofore-rapporten er defineret som forholdet mellem de samlede fordele (benefits) og de samlede omkostninger (costs). Dette afviger fra den definition af benefit-cost forholdet, som almindeligvis benyttes i Transportministeriets anbefalinger. Se nærmere herom i afsnit

7 2. Nøgletal og vigtige antagelser Her gennemgås nogle af de vigtige antagelser, nøgletal og inputdata, som er mest væsentlige for resultatet. Senere diskuteres disse mere i detaljer. 2.1 Vigtige antagelser Det antages, at bilparkens størrelse og sammensætning såvel som kørselsomfanget forbliver uændret af dette tiltag at synsstederne og værksteder opererer i en konkurrence-situation, hvor der ikke er nogen overnormal profit, og hvor prisen på et syn dermed antages at dække over de direkte omkostninger forbundet med dette. Antallet af personskadeuheld er fremskrevet til 2012 med en nedadgående trend. Seneste faktiske tal er fra Det antages endvidere at tiltaget ikke vil lede til ekstra udgifter til reparationer og værkstedsbesøg. For reduktioner i brændstofforbrug og emissioner regnes der kun på effekten for benzinbiler. Der regnes med en reduktion i udgiften til benzin svarende til reduktionen i CO 2 -emissioner. Der regnes alene på en reduktion i personskadeuheld, da datamaterialet vedrørende rene materielskadeuheld er for usikkert til at være brugbart. Derudover er reduktionen i personskadeuheld det væsentligste element bag forslaget. 2.2 Væsentlige inputdata og nøgletal Cost-benefit analysen i det følgende afsnit baserer sig på en forventet reduktion i personskadeuheld på 43,6 uheld årligt 2. Denne reduktion opnås på baggrund af ca ekstra årlige periodiske syn. Reduktionen på personskadeuheld på 43,6 baserer sig på beregninger som følger Autofore-rapporten, og som vil blive kommenteret senere i notatet (kapitel 4). I den følgende tabel 1 opsummeres alle vigtige inputdata omkring antal personskader, antal nye syn samt personrelaterede omkostninger for de forskellige grader af personskade, som anvendes i DTU Transports cost-benefit analyse. 2 Blandt de knap 43,6 undgåede trafikuheld vil der være 3 dræbte, 24 alvorligt tilskadekomne og 22,2 let tilskadekomne. 3

8 Tabel 1 Opsummering af vigtige inputdata Personskader i uheld med person og varebiler (op til 3500 kg) antal 2012 Antal dræbte Antal alvorlige personskader Antal lette personskader Synspris kr. i 2012 Prisen på et syn, inkl. afgifter og moms Prisen på et syn, ekskl. afgifter og moms Ekstra periodiske syn baseret på bilparken 2011 Antal ekstra syn (flere biler til syn) Enhedspriser tilskadekomne Personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab mio. kr Dræbt Alvorlig tilskadekomst Let tilskadekomst 18,930 3,240 0,490 4

9 3. Cost-benefit analyse Resultatet af at udvide ordningen med periodisk syn til årlige syn for biler på 7 år og ældre vises i dette kapitel. 3.1 Cost-benefit analyse I tabel 2 vises den samlede cost-benefit analyse. Tabel 2 Samlet CBA for udvidet periodisk syn af person- og varebiler (ekskl. materielomkostninger) Alle omkostninger udregnes for året 2012 mio. kr. pr. år Reduktion af eksterne omkostninger 153,884 Gevinst ved antal sparede dræbte Gevinst ved antal sparede alvorligt tilskadekomne Gevinst ved antal sparede let tilskadekomne Gevinst ved trafiksikkerhed i alt 57,530 77,755 10, ,150 Gevinst ved sparet trængsel 3,273 Gevinst ved sparet luftforurening Gevinst ved sparede CO 2 emissioner Gevinst ved sparede emissioner i alt Brugergevinster Reduktion i brændstofforbrug (inkl. skatter) Direkte brugerudgifter Udgiften til ekstra syn (inkl. afgifter) Effekt på de offentlige kasser Reduktion i afgiftsprovenu som følge af reduceret brændstofforbrug Provenu af øget antal syn Skatteforvridningseffekt Skatteforvridningseffekt af den samlede effekt på de offentlige kasser 4,340 0,121 4,461 15,179 15, , ,653 80,953-8,505 89,458 16,191 16,191 Samlet værdi (Netto værdi) -108,445 Benefits (eksterne omkostninger og brugergevinster, ekskl. afgifter og forvridning) 160,559 Costs (omkostningen, ekskl. afgifter og forvridning) -285,195 Benefits/costs 0,56 Projektets samlede værdi, Netto værdien, er summen af alle gevinster og omkostninger (negative) ved projektet. Nettoværdien af et projekt er positiv, hvis der er større gevinster end omkostninger. 5

10 Det er værd at knytte en kommentar til benefit-to-cost forholdet. Det er udregnet som ratio en mellem projektets samlede benefits i forhold til projektets omkostninger. Målet fortæller altså, hvor store gevinsterne er i forhold til omkostningerne. Dette kriterium er opstillet, idet det er dette, som benyttes i Autofore-rapporten. I Autofore-rapporten regnes uden afgifter og forvridning, så disse poster indgår heller ikke i benefit-to-cost her, men udelukkende i Nettoværdien. Indenfor Transportministeriets generelle retningslinier (Transportministeriet 2003), som følger retningslinier fra Finansministeriet, er det imidlertid et andet kriterium, som normalt benævnes benefit-cost forholdet. I Transportministeriet er benefit-cost forholdet det forhold, som der er imellem et projekts samlede NNV (netto-nutids-værdi) i forhold til det offentlige finansieringsbehov. NNV er netto-effekten af et projekt tilbagediskonteret til startåret, og denne sættes i forhold til projektets netto behov for offentligt finansierede midler. Således fortæller Transportministeriets benefit-cost forhold, hvor stor en netto gevinst et projekt giver pr. offentlig udgiftskrone. For offentlige investeringsprojekter, hvor NNV typisk er positiv, er Transportministeriets kriterium relevant, da offentlige midler jo typisk er underlagt budgetbegrænsninger. Således burde alle projekter med en positiv NNV nemlig i princippet gennemføres i situationen uden budgetbegrænsninger, mens man i situationer med budgetbegrænsninger i princippet bør prioritere efter, hvor der opnås størst netto-benefit pr. investeret krone. I forhold til analyser, som den aktuelle, hvor netto-værdien af projektet er negativ, er dette benefit-cost forhold dog ikke meningsfyldt at udregne, men det er nok at konstatere, at NNV er negativ. For projekter som det aktuelle af mere regulatorisk karakter kan der dog være grunde til ikke at holde sig så strengt til disse kriterier, ligeså vel som andre hensyn altid vil kunne påvirke prioriteringen. 3.2 Diskussion af resultatet Cost-benefit analysen baseret på opdaterede danske inputdata og nøgletal viser, at omkostningerne ved at udvide ordningen med periodiske syn til årlige syn fra det syvende år (4,2,1,1 ) overstiger de forventede gevinster ved de ekstra syn. Omkostningerne udgøres hovedsageligt at selve synsomkostningen, mens gevinsterne hovedsagligt stammer fra reduktion i antal forventede personskadeuheld samt i mindre grad fra et fald i emissioner. Gevinsten i form af sparede personskadeuheld udgør 146,150 mio. kr. i 2012 og dertil kommer gevinster ved reduktion af luftforurening og CO 2 -udledning på 4,461 mio. kr. og på reduktion af trængsel på 3,273 mio. kr.. Således bliver gevinsten på de eksterne effekter 153,884 mio. kr. Dertil kommer en gevinst for bilejerne af reduceret brændstofforbrug på 15,179 mio. kr. De direkte udgifter til ekstra periodiske syn udgør 374,653 mio. kr. hvoraf 89,458 mio. kr. udgøres af moms og afgifter. Yderligere påvirkes statens provenu af det reducerede brændstofforbrug med 8,505 mio. kr. Samlet set vil der således komme et større provenu til de offentlige kasser. Dette bevirker en skatteforvridningsgevinst på 16,191 mio. kr. 3 Nettoværdien af projektet er nu -108,445 mio. kr. i Forklaring af skatteforvridning i kapitel 4. 6

11 Baseret på ovenstående cost-benefit analyse vil det således ikke være fordelagtigt at gennemføre forslaget om de yderligere periodiske syn. Gevinsterne ved forslaget er altså mindre end omkostningerne. Dette resultat giver et benefit-to-cost forhold på 0, Autofore-rapportens resultat i forhold til DTU Transports resultat Resultatet i denne analyse afviger fra det tilsvarende resultat i Autofore rapporten. I Autoforerapporten, findes en klar gevinst ved forslaget, således at benefit-to-cost forholdet i deres basis-scenarie ligger på 1,5 i base-case scenariet for Danmark i beregningen i Autoforerapportens appendix WP 700 (Baum m.fl., 2007). For EU set under ét findes et benefit-to-cost forhold på mindst 2:1. Der er flere årsager til denne store forskel. Autofore-rapporten baseres for Danmark på ulykkesdata fra år 2003 fremskrevet med en årlig reduktion på 2 %, hvilket resulterer i markant højere uheldstal end den faktiske udvikling viser. Dette leder til en udregning af et antal undgåelige personskadeuheld på 148, hvilket ligeledes ligger markant over niveauet i DTU Transports analyse. Afvigelsen på benefit-cost forholdet findes således i høj grad i denne forskel. En anden meget afgørende forskel findes i opgørelsen af omkostningerne til de ekstra periodiske syn. Derudover bemærkes, at Autofore-rapportens basis-scenarie adskiller sig fra denne beregning ved først at påbegynde årlige syn efter det 7. år (4,2,2,1,1 ), og resultaterne vil af denne grund således heller ikke være direkte sammenlignelige. Dette vil blive diskuteret yderligere i kapitel 4. Yderligere diskussion på de enkelte delelementer af analysen følger i kapitel Flerårig analyse og TERESA Cost-benefit analysen i dette afsnit er udført for et enkeltstående år her Det er naturligvis muligt at udføre en lignende analyse for en årrække med tilbagediskontering til beregningsåret. Imidlertid vil der ikke vindes meget yderligere information ved at gøre dette, da effekterne jo vil være forholdsvis ens hvert år, i modsætning til en analyse af eksempelvis et infrastrukturprojekt, hvor omkostningerne falder i de første år, mens gevinsterne kommer senere. Imidlertid kan man forvente, at resultatet for netto-værdi og benefit-to-cost vil være faldende for de følgende år. Der er to hovedårsager til dette. Hvis man forventer, at der fortsat vil være en faldende trend i antallet af trafikulykker med personskade, så vil antallet af ulykker som følge af tekniske fejl, som potentielt kan undgås formodentlig også være faldende, og dermed bliver gevinsten af at udvide det periodiske syn mindre. Samtidig kan der potentielt forventes en stigning i bilparken, som følge af en generelt økonomisk vækst over en årrække, hvilket giver en større udgift til de ekstra syn. Dermed bliver netto-resultatet yderligere negativt. Mht. de øvrige eksterne effekter, emissioner og reduktion af CO 2 -udledning, kan der forventes en stigende gevinst, f.eks. hvis årskørslen pr. bil, bilparken eller enhedspriserne stiger. Disse dele af resultatet er dog i hvert fald på kort sigt stadig så relativt små i forhold til de to øvrige elementer, at det næppe vil kunne rykke resultatet. Transportministeriets regneark til udregning af cost-benefit analyser af transportprojekter, TE- RESA, er netop beregnet til at udføre en analyse på et flerårigt forløb (typisk år). På grund af forventningen om vækst i bilpark og årskørsel samt reduktion i antal personskade- 7

12 uheld, som beskrevet ovenfor, er nærværende analyse ikke udført direkte i TERESA. Som udgangspunkt er det dog de samme principper og elementer, der bruges til den aktuelle analyse. 8

13 4. Diskussion af vigtige antagelser og forudsætninger 4.1 Bilparken og kørselsomfanget Data for bilparken er som nævnt baseret på bestanden i 2011, som er de nyeste tilgængelige data. Vi antager, at bilparkens størrelse og sammensætning er uændret i forhold til 2011, og at denne ikke påvirkes af tiltaget. Der antages altså ikke nogen øget skrotning af ældre biler eller lign. som følge af forslaget. Vi har valgt ikke at fremskrive bilparken, da den svarer til ultimo 2011 og således kun er forskudt ½ år. Årgang og ældre Personbiler Varebiler Antal biler Figur 1 Bilparken, antal personbiler og varebiler op til kg efter årgang, ultimo 2011 Kilde: DTU Transport Tilsvarende antages at kørselsomfanget er uændret af forslaget. En udvidelse af ordningen med periodisk syn vil altså ikke påvirke årskørslen i biler. Dermed vil der heller ikke være nogen effekt i forhold til bilisternes nytte af deres kørsel, hvilket heller ikke medregnes i cost-benefit analysen. 9

14 Bilparken i Danmark i 2011 opgøres til 2,620 mio. biler (personbiler og varebiler op til kg), og der vil baseret herpå skulle udføres ekstra periodiske syn ved basisscenariet (4,2,1,1...). Til sammenligning baserer Autofore-rapporten sig på data om den danske bilpark i 2002, hvor beholdningen er 1,9 mio. biler, hvilket fremskrives til 2,1 mio. biler i Dette leder til, at der vil skulle udføres ekstra periodiske syn i Autofore-rapportens basis-scenarie (4,2,2,1,1, ). 4.2 Reduktion i uheld Der regnes alene på reduktion i personskadeuheld. Der findes ingen information om, i hvor høj grad rene materielskadeuheld rapporteres til politiet, og i øvrigt er der en nedre grænse på kr. for materielskadeuheld, der skal politiregistreres. Materielskadeuheld regnes derfor ikke med. Desuden vurderes ændringen i personskadeuheld som væsentligst, ligesom det er hovedargumentet for forslaget. Dette gælder for nærværende analyse, såvel som for antagelserne i Kommissionens forordning nr For at kunne beregne værdien af en reduktion af personskadeuheld, som følge af en ændring af den periodiske synsfrekvens, har man brug for at kende en enhedspris for værdien af en undgået personskade samt en effektvurdering af tiltagets påvirkning af antallet af uheld. Især det sidste udgør en udfordring. 4.3 Reduktion i uheld Forventet antal personskader i 2012 I Autofore-rapporten bruger man forholdsvis gamle uheldsdata som basis for beregningerne. Således bruger man ifølge WP 700 s. 32 politiregistrerede uheldsdata fra 2003 for alle personskadeuheld, som man fremskriver med en forventet årlig reduktion på 2 % frem til beregningsåret 2010, se tabel 3. Men som det ses i tabel 4 har den årlige reduktion har været meget større end 2 %. Det aktuelle tal for antal politiregistrerede personskadeuheld i 2010 var 3498, mens WP 700 benytter et tal for 2010 på Tabel 3 Fremskrivning af antal personskadeuheld i WP 700, År Antal Kilde: Baum et al., 2007 Tabel 4 Aktuelt antal personskadeuheld i Danmark, År Antal Kilde: Danmarks Statistik Udover den utilstrækkelige reduktion i fremskrivningen, så valgte man i WP 700 at basere sig på det totale antal personskadeuheld, inklusiv uheld med trafikanter og køretøjer, der ikke er omfattet af forordningen om udvidet periodisk syn, idet denne forordning kun vedrører personbiler og varebiler op til kg (Europakommissionen, 2012). 10

15 I beregningerne i dette notat har vi kun medtaget politiregistrerede personskadeuheld, hvor der har været involveret personbiler og/eller varebiler op til kg. Således starter vi på et endnu lavere niveau for antallet af personskadeuheld, som potentielt kan undgås, hvis øget periodisk syn af personbiler og varebiler op til kg indføres, med færre tekniske fejl på bilerne til følge, se tabel 5. Tabel 5 Personskadeuheld med personbiler og/eller varebiler op til kg i Danmark, År Antal Kilde: DTU Transport Dette giver et væsentligt lavere tal for forventede personskadeuheld selv i udgangssituationen uden udvidet syn. Således er det aktuelle tal i 2010 for antal personskadeuheld med personbiler og varebiler op til kg 2888, mens Autofore-rapporten benytter et tal for 2010 på Udover den ændrede fremskrivning, så skyldes afvigelsen som nævnt også, at man i Autoforerapporten ikke har fraregnet de uheld, der skyldes køretøjer, som ikke er omfattet af de foreslåede ændrede synsregler. I nærværende beregninger er beregningsåret som tidligere nævnt 2012, og det forventede antal personskadeuheld med personbiler og varebiler op til kg i 2012 er fremskrevet ved hjælp af lineær regression, baseret på perioden til 2844 uheld. I de følgende tre figurer ses udviklingen i dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne i personskadeuheld med personbiler og/eller varebiler op til kg, der er registreret af politiet. For dræbte omfatter data perioden , mens data for personskader kun anvender perioden , da der i årene blev anvendt en anden fordeling mellem alvorlige og lette personskader. Antal personskader er fremskrevet til 2012 ved hjælp af lineær regression, således at de forventede personskader i 2012 i uheld med personbiler og/eller varebiler op til kg bliver: 198 dræbte, 1562 alvorlige personskader og 1449 lette personskader, se følgende tre figurer. 11

16 Antal År kt_draebt - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -15,743x + 449,61 Figur 2 Dræbte i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport Antal kt_alvskade - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -148,11x , År Figur 3 Alvorligt tilskadekomne i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport Antal kt_letskade - faktisk udvikling model (lineær) - trend y = -268,63x , År Figur 4 Let tilskadekomne i personskadeuheld med personbil og/eller varebil, Kilde: DTU Transport 12

17 I Autofore-rapporten blev der anvendt et fremskrevet totalt antal personskadeuheld i 2010 på 5859, hvorimod det viser sig, at det faktiske tal i 2010 er I dette notat har vi, som tidligere nævnt, valgt kun at se på reduktionen af uheld, hvori der optræder køretøjer, hvis vedligeholdelsestilstand vil kunne blive påvirket af udvidet periodisk syn. Vi anvender derfor det fremskrevne antal personskadeuheld med person og/eller varebiler i 2012, der er 2844 uheld. Det fremskrevne antal dræbte i 2012 er 198, det fremskrevne antal alvorlige personskader i 2012 er 1562 og endelig er det fremskrevne antal lette personskader Reduktion i uheld Effekten på personskadeuheld af udvidet syn Det er ikke så simpelt at finde effekten på antallet af personskadeuheld af en udvidet ordning vedrørende periodisk syn. I cost-benefit analysen baserer vi os på den fremgangsmåde, som er benyttet i Autofore-rapporten. Metoden er beskrevet i WP 400 og beregningerne er gennemgået i WP 700. Autofore-rapporten bruger følgende relation til beregning af, hvor mange personskade uheld, som kan undgås, hvis man indfører årlige syn for køretøjer ældre end 7 år (4,2,2,1,1 ). N red acc = A cc TD RED RAT DefVeh Hvor elementerne i formlen til reduktion af personskadeuheld beskrives i Tabel 6. Tabel 6 Elementer i formlen til reduktion af personskadeuheld Begreb Forklaring på engelsk Forklaring på dansk Number of reduced accidents Antal undgåede personskadeuheld N red acc Acc Number of accidents of passengers cars in Denmark Antal personskadeuheld i Danmark TD RED RAT DefVeh Percentage share of accidents caused by technical defects Empirical derived reduction ratio for the percentage share of accidents, which can be reduced by annual inspection Ratio for number of additional inspections Percentage share reflecting how many of all defect passenger cars belong to the period with annual inspections Andelen af ulykker som skyldes tekniske defekter Empirisk udledt reduktions andel for den andel af ulykker, som kan blive undgået med årlige periodiske syn Andel af ekstra periodiske syn Andel af defekte biler, som tilhører gruppen, der skal inspiceres årligt Parameteren TD fortæller, hvor stor en andel af de faktiske personskadeuheld, der skyldes tekniske defekter. Autofore-rapporten angiver de 5,8 % som en middelværdi mellem yderpunkter- 13

18 ne 2,5 % og 9,1 %. De to procenter stammer fra en tysk rapport af ældre dato (Bönninger m.fl., 2002) hvor det samlede antal uheld i Tyskland er angivet. Der er også angivet to udokumenterede tal for det samlede antal personskadeuheld, som menes at skyldes tekniske mangler ved køretøjerne, hvor det laveste tal refererer til en tysk rapport, BASt-Studie 1986, og det højeste til en anden tysk rapport, DEKRA Unfallforschung Vi har desværre ikke været i stand til at fremskaffe de to referencer ved henvendelse til BASt og DEKRA. De 2,5 % og 9,1 % fremkommer ved at dividere de to yderpunkter for det samlede antal personskadeuheld i Tyskland, som menes at skyldes tekniske mangler ved køretøjerne, med det samlede antal uheld i Tyskland. Hverken yderpunkterne eller middelværdien er dokumenteret tilstrækkeligt i Autoforerapporten. Det er værd at knytte en yderligere kommentar til middelværdien på 5,8 %. Andelen udgør de ulykker, hvor tekniske defekter anføres som en faktor for ulykkerne. Imidlertid er det ikke til at afgøre, hvorvidt ulykkerne kunne være helt undgået, hvis den tekniske fejl ikke var til stede. Således må man formode, at der ligger en vis overvurdering i at benytte denne procent. I mange tilfælde vil ulykkerne formodentlig ikke kunne undgås helt, men skadesgraden ville være blevet reduceret. En anden afgørende komponent er RED, som angiver, hvor mange uheld der relativt set kan undgås ved at indføre det foreslåede regime for periodiske syn. Det er imidlertid ikke så let at finde baggrunden for denne parameter. Ifølge WP og WP henvises til nogle tyske og svenske failure rates i forbindelse med inspektioner, men det er ikke så let at finde mere detaljeret baggrund for denne parameter, og dermed heller ikke at vurdere robustheden af denne komponent. En anden udfordring opstår i forbindelse med parameteren RAT. I Autofore rapporten udregnes RAT som forholdet mellem antallet af ekstra periodiske syn (ved ny praksis minus uændret praksis) overfor antallet af syn uden ændret praksis. Dette giver i Autofore rapporten en RAT=0,86. Dette forekommer dog lidt uklart. F.eks. vil det give en meget stor forskel på RAT fra år til år, hvis bilparkens sammensætning svinger årligt. Desuden kan man potentielt ved meget hyppige periodiske syn opleve en RAT større end 1, hvilket også virker ulogisk. Dette vil dog helt afhænge af, hvordan RED er udledt empirisk i forhold til RAT, men dette er ikke helt let at vurdere. Vi vælger derfor at definere RAT en smule anderledes. Vi sætter RAT til ændringen i frekvensen af syn, dvs. at vi sætter RAT til ½, idet vi går fra 2-årlige til årlige syn. Dermed bliver vores RAT også uafhængig af den aktuelle fordeling af bilparken. DefVeh er den parameter, som sikrer os, at vi kun regner på de biler af relevans, nemlig dem med defekter, som er over 6 år, og som altså bliver omfattet af den foreslåede forordning vedr. periodisk syn (4,2,1,1 ). DefVeh stammer data fra WP 700, som baserer sig på en svensk da- 4 WP 400 s 27 5 WP 700 s

19 tabase 6. DefVeh er i WP % for biler ældre end 7 år. Da vi ser på biler 7 år og ældre sættes DefVeh i stedet til 88,2 %, hvilket ligeledes kommer fra WP 700. I forbindelse med ovenstående overvejelser er det også værd at bemærke, at der i et andet af Autofore-rapportens appendixer, WP 400 bruges en tilgang, der er en anelse anderledes. I WP 400 s 28 beregnes antallet af undgåelige uheld som Acc TD RED N 7old hvor N 7 old er andelen af de personskadeuheld, som skyldes tekniske defekter, der forårsages af biler ældre end 7 år, dvs. at N 7 indgår i formlen i stedet for RAT og i DefVeh ser man direkte på, hvor old stor en del af de ulykker, der skyldes tekniske fejl, som forårsages af de biler, som nu vil blive omfattet af de ekstra periodiske syn. Denne andel angives her til 70%. Den tilgang, der bruges i WP 400, har tillige den fordel, at man ikke behøver tage stilling til, hvordan årskørslen for ældre biler er i forhold til årskørslen for yngre biler. Det er velkendt, at ældre biler typisk har en lavere årskørsel, hvorfor dette burde inkluderes i den situation, hvor man alene ser på, hvor stor en del af de tekniske fejl, der findes i denne del af bilparken (som når man bruger DefVeh). Dette er ikke umiddelbart gjort i beregningerne i WP 700, hvorfor det kan ligne en overvurdering af effekten Med disse input, og med tallet for forventede antal ulykker i 2010 når Autofore rapporten frem til, at der kan spares 148 personskadeuheld i 2010 med i alt 9 dræbte, 86 alvorlige personskader og 98 lette personskader. Som det fremgår er den ovenstående formel, såvel som de benyttede data, ganske afgørende for resultatet af cost-benefit analysen. Robustheden af de forskellige input i formlen er dog noget uklar. Vi er desværre ikke selv i besiddelse af danske estimater for disse centrale parametre eller undersøgelser til brug her, og vi må derfor benytte os af forudsætningerne fra Autoforerapporten. Samlet giver dette os parametrene, som vist i tabel 7. 6 Se s. 34 i WP

20 Tabel 7 Elementer i formlen til reduktion af personskadeuheld Autofore rapporten 2010 DTU Transport 2012 A cc TD 0,058 0,058 RED 0,6 0,6 RAT 0,86 0,5 DefVeh 0,84 0,882 Antal undgåede dræbte Antal undgåede alvorligt tilskadekomne Antal undgåede let tilskadekomne ,0 24,0 22,2 Antal undgåede uheld ,6 Gevinst af reduktion af personskadeuheld 24 mio. Euro 146,150 mio. kr. Vi udfører derfor en række følsomhedsanalyser på disse variable i kapitel Værdien af sparede personskader Når det drejer sig om en enhedspris for at undgå et uheld, så har en sådan gennem flere år været et standardelement i mange analyser, og Trannsportministeriet har officielle nøgletal herfor. Disse nøgletal er fremkommet vha. forskellige værdisætningsmetoder. Enhedsomkostningen for reduktion i hhv. dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne kendes fra udkast til Transportøkonomiske Enhedspriser (DTU Transport, 2012). Herfra bruger vi følgende værdier: Tabel 8 Personrelaterede uheldsomkostninger Kr. per Dræbt Alvorligt tilskadekommen Let tilskadekommen 2012 priser kr Rapporteret uheld med personskade Bemærk at disse enhedsomkostninger ligger væsentligt over den pris for personskader, som blev brugt i Autofore-rapporten. Disse er hhv Euro, Euro og Euro for henholdsvis en dræbt, alvorligt tilskadekommen og let tilskadekommen (regnet i 2004 priser) 7 7 De danske enhedsomkostninger blev metodemæssigt opdateret i 2010, hvilket ledte til en væsentlig forøgelse i forhold til tidligere. 16

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft December 2012 Effekten af udvidet periodisk syn af person- og varebiler Notat 8 2012 Af Ninette Pilegaard

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Fordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser:

Fordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser: Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 afo@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Safety-bidrag Notat 1. Indledning Luftfartsudvalget anbefaler i sin rapport at ændre de

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere