5.6 Overvægt og undervægt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.6 Overvægt og undervægt"

Transkript

1 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt (1,2). Hovedårsagen til den kraftige stigning i type 2- diabetes menes at være den kraftige stigning i antallet af svært overvægtige (2). Hvert år dør danskere på grund af overvægt svarende til godt 2 af alle dødsfald (3). Overvægt er en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme. Dog er årsagerne til svær overvægt komplekse og kan ikke forklares alene ved, at man spiser for meget og har et utilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau (2). Eksempler på andre årsager kan være biologiske (fx gener og etnisk baggrund) og visse typer af medicin. Undervægt har tidligere været et udbredt problem på grund af under- og fejlernæring. I dag er undervægt oftest forbundet med somatisk eller psykisk sygelighed. Overvægt og undervægt vurderes i denne rapport på baggrund af svarpersonernes selvrapporterede højde og vægt. På baggrund af disse oplysninger beregnes Body mass index (BMI). BMI beregnes som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet på højden målt i meter. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI (1): Undervægt: <18,5 Normalvægt: 18,5-<25 Moderat overvægt: 25-<30 Svær overvægt: 30 BMI siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen, og personer med samme BMI kan have vidt forskellig taljevidde. En stor fedtmængde på maven er forbundet med forhøjet risiko for at udvikle fedmerelateret sygdom i forhold til en mere perifer fedtfordeling. I alt 50,7 af den voksne befolkning er normalvægtige, 2,6 er undervægtige, mens 13,4 er svært overvægtige. Det svarer til, at næsten voksne i Danmark er svært overvægtige. Tabel viser forekomsten af BMI blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I perioden 1987 til 2010 er andelen moderat eller svært overvægtige steget markant i alle regioner (figur 5.6.1). Udviklingen i svær overvægt i Danmark følger udviklingen i de fleste øvrige vestlige lande (2). Et nyt studie viser, at mere end en ud af ti af verdens voksne befolkning er svært overvægtige (4). Figur viser andelen svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande. I 2009 var 27,7 af den voksne befolkning i USA svært overvægtige 28,2 blandt mænd og 27,3 blandt kvinder. Desuden ses der høje forekomster i Australien og Island. Angivelserne må tages med visse forbehold, idet landene har benyttet forskellige undersøgelsesmetoder. De følgende opslagstabeller viser andelen, der er undervægte, andelen, der er moderat eller svært overvægtige, og andelen, der er svært overvægtige, samt andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Tabel Body mass index blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Undervægt 5,9 0,8 0,4 0,6 0,5 0,5 1,3 1,4 Normalvægt 69,2 53,1 42,0 37,1 34,2 32,8 43,0 44,4 Moderat overvægt 19,2 35,0 43,5 46,0 47,1 49,2 44,3 40,5 Svær overvægt 5,6 11,2 14,1 16,2 18,2 17,4 11,4 13,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Undervægt 9,6 3,8 2,1 2,3 2,4 2,8 5,4 3,8 Normalvægt 70,1 63,7 58,0 53,6 49,7 48,5 53,7 56,8 Moderat overvægt 14,6 21,1 25,1 28,5 31,9 33,7 30,1 26,3 Svær overvægt 5,6 11,4 14,7 15,6 16,0 15,0 10,8 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010

2 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Figur Andel moderat eller svært overvægtige i de fem regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur Andel svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande (undersøgelsesår). Procent Schweiz (2007) Norge (2008) Italien (2009) Sverige (2009) Frankrig (2008) Holland (2009) Østrig (2006) Danmark (2010) Belgien (2008) Tyskland (2009) Finland (2009) Irland (2007) Spanien (2009) Canada (2009) Grækenland (2008) Island (2007) Australien (2007) USA (2009) Kilde: OECD WHO. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. Geneva: WHO, Svendsen OL. Overvægt og fedme. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Finucane MM, Stevens GA, Cowan MJ, Danaei G, Lin JK, Paciorek CJ et al. National, regional, and global trends in body-mass index since 1980: systematic analysis of health examination surveys and epidemiological studies with 960 country-years and 9.1 million participants. Lancet. 2011; 377:

3 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Andel undervægtige (BMI<18,5) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,6 1,65 (1,42-1,91) ,5 1,31 (1,11-1,54) ,0 1,18 (1,06-1,31) ,3 0,93 (0,82-1,05) ,6 1, år 5,9 9,80 (7,34-13,1) år 0,8 1,26 (0,84-1,88) år 0,4 0,61 (0,40-0,94) år 0,6 1, år 0,5 0,73 (0,49-1,07) år 0,5 0,86 (0,58-1,27) år 1,3 2,06 (1,42-3,01) Alle mænd 1, år 9,6 4,53 (3,93-5,22) år 3,8 1,66 (1,40-1,96) år 2,1 0,93 (0,78-1,10) år 2,3 1, år 2,4 1,05 (0,89-1,24) år 2,8 1,24 (1,05-1,47) år 5,4 2,45 (2,08-2,89) Alle kvinder 3, Uddannelse Under uddannelse 8, Grundskole 2,6 1,13 (0,95-1,34) Kort uddannelse 1,9 1,01 (0,89-1,15) Kort videregående uddannelse 1,7 0,79 (0,67-0,94) Mellemlang videregående uddannelse 2,0 1, Lang videregående uddannelse 1,8 1,18 (0,99-1,40) Anden uddannelse 2,3 1,20 (0,95-1,52) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 1,5 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 2,5 1,37 (1,07-1,75) Førtidspensionist 3,6 2,77 (2,27-3,38) Efterlønsmodtager 1, Alderspensionist 2, Andet 2, Samlivsstatus Gift 1,4 1, Samlevende 2,5 1,10 (0,95-1,28) Enlig (separeret, skilt) 2,2 1,40 (1,20-1,64) Enlig (enkestand) 3,8 1,44 (1,21-1,71) Enlig (ugift) 5,3 1,76 (1,54-2,01) Etnisk baggrund Dansk 2,5 1, Anden vestlig 2,6 1,00 (0,80-1,24) Ikke-vestlig 3,6 1,24 (1,04-1,48) Region Hovedstaden 2,8 1,09 (1,03-1,16) Sjælland 2,6 1,07 (0,98-1,18) Syddanmark 2,5 0,99 (0,92-1,06) Midtjylland 2,6 0,97 (0,91-1,05) Nordjylland 2,3 0,89 (0,82-0,97)

4 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Undervægt Køn og alder: I alt 2,6 af den voksne befolkning er undervægtige. I alle aldersgrupper gælder det, at andelen af undervægtige er større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt både mænd og kvinder ses de største andele i aldersgrupperne år og 75 år eller derover. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af undervægt. Dog er forekomsten relativt lav blandt personer med en kort videregående uddannelse. Etnisk baggrund: Andelen af undervægtige er stort set ens blandt personer med dansk og anden vestlig baggrund, men lidt større blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet har Region Hovedstaden (2,8 ) en højere forekomst af undervægtige, mens Region Nordjylland (2,3 ) har en lavere forekomst. Udvikling: I perioden 1987 til 2010 er der totalt set sket et fald i andelen af undervægtige i Danmark. Erhvervsmæssig stilling: I gruppen af arbejdsløse ses en relativt stor andel af undervægtige. Andelen er desuden stor i gruppen af førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af undervægt er højere blandt enlige end blandt gifte. Andel undervægtige Procent

5 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel moderat eller svært overvægtige (BMI 25) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 0,53 (0,49-0,56) ,6 0,66 (0,62-0,70) ,9 0,81 (0,78-0,84) ,0 0,87 (0,83-0,90) ,7 1, år 24,9 0,20 (0,19-0,22) år 46,1 0,52 (0,49-0,55) år 57,6 0,83 (0,78-0,87) år 62,2 1, år 65,3 1,14 (1,08-1,20) år 66,6 1,21 (1,14-1,28) år 55,7 0,76 (0,71-0,82) Alle mænd 54, år 20,2 0,32 (0,30-0,34) år 32,6 0,61 (0,58-0,65) år 39,8 0,84 (0,80-0,88) år 44,1 1, år 47,9 1,16 (1,11-1,22) år 48,7 1,20 (1,14-1,27) år 40,8 0,87 (0,82-0,93) Alle kvinder 39, Uddannelse Under uddannelse 20, Grundskole 59,0 1,86 (1,78-1,95) Kort uddannelse 52,5 1,39 (1,34-1,43) Kort videregående uddannelse 49,3 1,33 (1,28-1,39) Mellemlang videregående uddannelse 42,9 1, Lang videregående uddannelse 36,7 0,68 (0,65-0,71) Anden uddannelse 52,4 1,40 (1,32-1,49) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 47,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 51,1 1,27 (1,19-1,36) Førtidspensionist 59,3 1,46 (1,37-1,56) Efterlønsmodtager 56, Alderspensionist 53, Andet 52, Samlivsstatus Gift 52,7 1, Samlevende 41,8 0,93 (0,90-0,97) Enlig (separeret, skilt) 49,0 0,88 (0,84-0,92) Enlig (enkestand) 48,1 1,00 (0,94-1,05) Enlig (ugift) 33,6 0,80 (0,77-0,84) Etnisk baggrund Dansk 47,1 1, Anden vestlig 40,8 0,80 (0,75-0,85) Ikke-vestlig 45,1 1,11 (1,04-1,18) Region Hovedstaden 41,3 0,78 (0,77-0,80) Sjælland 51,1 1,08 (1,05-1,11) Syddanmark 49,3 1,06 (1,04-1,08) Midtjylland 46,9 0,99 (0,96-1,01) Nordjylland 50,9 1,13 (1,10-1,16)

6 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Moderat eller svær overvægt Køn og alder: Knap halvdelen (46,7 ) af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI 25) 54,2 blandt mænd og 39,4 blandt kvinder. I alle aldersgrupper er forekomsten højere blandt mænd end blandt kvinder. De laveste forekomster ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Forekomsten stiger med stigende alder frem til 75-års alderen, for dernæst at aftage. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af moderat eller svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 59,0, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 42,9. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 36,7. Erhvervsmæssig stilling: Den laveste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses hos de beskæftigede (47,7 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 51,1, mens den højeste forekomst ses blandt førtidspensionister (59,3 ). Etnisk baggrund: Den højeste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Den laveste forekomst ses blandt personer med anden vestlig baggrund end dansk. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet har Region Sjælland (51,1 ), Region Nordjylland (50,9 ) og Region Syddanmark (49,3 ) en højere forekomst af moderat og svært overvægtige, mens Region Hovedstaden har en lavere forekomst (41,3 ). Udvikling: Der ses en markant stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige i perioden 1987 til Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men er mest markant for de yngste aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af moderat eller svært overvægtige er lavere blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) og samlevende end blandt gifte. Andel moderat eller svært overvægtige Procent

7 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige (BMI 30) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,6 0,41 (0,36-0,46) ,9 0,56 (0,50-0,63) ,7 0,69 (0,65-0,73) ,4 0,82 (0,78-0,87) ,4 1, år 5,6 0,31 (0,27-0,35) år 11,2 0,65 (0,59-0,71) år 14,1 0,85 (0,79-0,91) år 16,2 1, år 18,2 1,15 (1,08-1,23) år 17,4 1,09 (1,01-1,17) år 11,4 0,66 (0,60-0,73) Alle mænd 13, år 5,6 0,32 (0,29-0,36) år 11,4 0,70 (0,64-0,76) år 14,7 0,93 (0,87-1,00) år 15,6 1, år 16,0 1,03 (0,96-1,10) år 15,0 0,95 (0,89-1,03) år 10,8 0,65 (0,59-0,72) Alle kvinder 13, Uddannelse Under uddannelse 4, Grundskole 20,7 2,34 (2,20-2,49) Kort uddannelse 15,6 1,58 (1,51-1,66) Kort videregående uddannelse 15,3 1,46 (1,37-1,55) Mellemlang videregående uddannelse 11,0 1, Lang videregående uddannelse 6,4 0,56 (0,52-0,60) Anden uddannelse 14,1 1,40 (1,28-1,53) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 12,9 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 19,1 1,69 (1,56-1,84) Førtidspensionist 27,0 2,32 (2,16-2,49) Efterlønsmodtager 17, Alderspensionist 14, Andet 17, Samlivsstatus Gift 14,6 1, Samlevende 11,6 1,01 (0,95-1,07) Enlig (separeret, skilt) 15,3 1,03 (0,97-1,10) Enlig (enkestand) 14,1 1,18 (1,09-1,27) Enlig (ugift) 10,6 1,14 (1,07-1,21) Etnisk baggrund Dansk 13,6 1, Anden vestlig 10,2 0,73 (0,66-0,82) Ikke-vestlig 13,1 1,05 (0,96-1,15) Region Hovedstaden 11,1 0,79 (0,77-0,81) Sjælland 15,6 1,11 (1,07-1,15) Syddanmark 14,0 1,02 (0,99-1,05) Midtjylland 13,5 0,99 (0,96-1,02) Nordjylland 15,3 1,13 (1,09-1,17)

8 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt Køn og alder: I alt 13,4 af den voksne befolkning i Danmark er svært overvægtige (BMI 30). Der ses ingen kønsforskel, idet det gælder for 13,7 af alle mænd og 13,1 af alle kvinder. Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Uddannelse: Der ses en meget klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 20,7, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 11,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 6,4. Etnisk baggrund: Andelen af svært overvægtige er mindst blandt personer med anden vestlig baggrund (10,2 ). Der ses ingen forskel mellem personer med dansk baggrund (13,6 ) og personer med ikke-vestlig baggrund (13,1 ). Region: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af svært overvægtige personer højere i Region Sjælland (15,6 ) og Region Nordjylland (15,3 ). I Region Hovedstaden (11,1 ) er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 til 2010 er der sket en stigning i forekomsten af svært overvægtige. Overordnet er der sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister (27,0 ) og arbejdsløse (19,1 ) ses en højere forekomst af svært overvægtige end blandt beskæftigede (12,9 ). Samlivsstatus: Forekomsten af svær overvægt er højere blandt enlige (enkestand samt ugifte) i forhold til gifte. Andel svært overvægtige Procent

9 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 56,0 1,37 (1,09-1,73) år 57,0 1,43 (1,21-1,69) år 55,1 1,32 (1,15-1,52) år 48,1 1, år 45,3 0,89 (0,79-1,01) år 35,5 0,59 (0,52-0,68) år 22,4 0,31 (0,25-0,39) 752 Alle mænd 47, år 83,5 1,90 (1,45-2,49) år 82,4 1,76 (1,45-2,13) år 79,0 1,41 (1,21-1,64) år 72,8 1, år 69,3 0,85 (0,74-0,97) år 55,3 0,46 (0,40-0,53) år 34,2 0,19 (0,16-0,23) 864 Alle kvinder 69, Uddannelse Under uddannelse 69,7 569 Grundskole 46,9 0,55 (0,49-0,62) Kort uddannelse 56,2 0,68 (0,62-0,75) Kort videregående uddannelse 67,7 0,82 (0,72-0,93) Mellemlang videregående uddannelse 70,0 1, Lang videregående uddannelse 63,0 0,95 (0,80-1,13) Anden uddannelse 54,3 0,64 (0,54-0,76) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 61,4 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 67,7 1,22 (1,05-1,43) Førtidspensionist 64,6 1,16 (1,02-1,33) Efterlønsmodtager 54, Alderspensionist 39, Andet 68,1 804 Samlivsstatus Gift 57,8 1, Samlevende 63,6 0,95 (0,85-1,06) Enlig (separeret, skilt) 63,8 1,30 (1,13-1,48) Enlig (enkestand) 43,1 0,89 (0,77-1,03) Enlig (ugift) 61,8 0,93 (0,83-1,03) Etnisk baggrund Dansk 58,0 1, Anden vestlig 59,0 1,05 (0,85-1,30) 517 Ikke-vestlig 63,3 1,00 (0,84-1,20) 768 Region Hovedstaden 63,4 1,29 (1,22-1,37) Sjælland 57,2 1,02 (0,95-1,09) Syddanmark 57,2 0,98 (0,92-1,04) Midtjylland 57,8 0,97 (0,91-1,03) Nordjylland 52,2 0,80 (0,75-0,86) Den Nationale Sundhedsprofil 2010

10 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Køn og alder: I alt 58,3 af de svært overvægtige i den voksne befolkning i Danmark vil i høj grad sig. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Både blandt mænd og kvinder er andelen størst i de yngste aldersgrupper og falder derefter med stigende alder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 46,9, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 70,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er den 63,0. Etnisk baggrund: Der ses ingen forskelle i andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, mellem de forskellige etniske grupper. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Spørgsmålet, om man gerne vil tabe sig, er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister og arbejdsløse ses en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, end blandt beskæftigede. Samlivsstatus: Andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, er større blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Procent Den Nationale Sundhedsprofil

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Udarbejdet af: Ministeriet for forebyggelse og sundhed, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen Copyright:

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere