5.6 Overvægt og undervægt

Transkript

1 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt (1,2). Hovedårsagen til den kraftige stigning i type 2- diabetes menes at være den kraftige stigning i antallet af svært overvægtige (2). Hvert år dør danskere på grund af overvægt svarende til godt 2 af alle dødsfald (3). Overvægt er en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme. Dog er årsagerne til svær overvægt komplekse og kan ikke forklares alene ved, at man spiser for meget og har et utilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau (2). Eksempler på andre årsager kan være biologiske (fx gener og etnisk baggrund) og visse typer af medicin. Undervægt har tidligere været et udbredt problem på grund af under- og fejlernæring. I dag er undervægt oftest forbundet med somatisk eller psykisk sygelighed. Overvægt og undervægt vurderes i denne rapport på baggrund af svarpersonernes selvrapporterede højde og vægt. På baggrund af disse oplysninger beregnes Body mass index (BMI). BMI beregnes som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet på højden målt i meter. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI (1): Undervægt: <18,5 Normalvægt: 18,5-<25 Moderat overvægt: 25-<30 Svær overvægt: 30 BMI siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen, og personer med samme BMI kan have vidt forskellig taljevidde. En stor fedtmængde på maven er forbundet med forhøjet risiko for at udvikle fedmerelateret sygdom i forhold til en mere perifer fedtfordeling. I alt 50,7 af den voksne befolkning er normalvægtige, 2,6 er undervægtige, mens 13,4 er svært overvægtige. Det svarer til, at næsten voksne i Danmark er svært overvægtige. Tabel viser forekomsten af BMI blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I perioden 1987 til 2010 er andelen moderat eller svært overvægtige steget markant i alle regioner (figur 5.6.1). Udviklingen i svær overvægt i Danmark følger udviklingen i de fleste øvrige vestlige lande (2). Et nyt studie viser, at mere end en ud af ti af verdens voksne befolkning er svært overvægtige (4). Figur viser andelen svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande. I 2009 var 27,7 af den voksne befolkning i USA svært overvægtige 28,2 blandt mænd og 27,3 blandt kvinder. Desuden ses der høje forekomster i Australien og Island. Angivelserne må tages med visse forbehold, idet landene har benyttet forskellige undersøgelsesmetoder. De følgende opslagstabeller viser andelen, der er undervægte, andelen, der er moderat eller svært overvægtige, og andelen, der er svært overvægtige, samt andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Tabel Body mass index blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Undervægt 5,9 0,8 0,4 0,6 0,5 0,5 1,3 1,4 Normalvægt 69,2 53,1 42,0 37,1 34,2 32,8 43,0 44,4 Moderat overvægt 19,2 35,0 43,5 46,0 47,1 49,2 44,3 40,5 Svær overvægt 5,6 11,2 14,1 16,2 18,2 17,4 11,4 13,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Undervægt 9,6 3,8 2,1 2,3 2,4 2,8 5,4 3,8 Normalvægt 70,1 63,7 58,0 53,6 49,7 48,5 53,7 56,8 Moderat overvægt 14,6 21,1 25,1 28,5 31,9 33,7 30,1 26,3 Svær overvægt 5,6 11,4 14,7 15,6 16,0 15,0 10,8 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010

2 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Figur Andel moderat eller svært overvægtige i de fem regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur Andel svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande (undersøgelsesår). Procent Schweiz (2007) Norge (2008) Italien (2009) Sverige (2009) Frankrig (2008) Holland (2009) Østrig (2006) Danmark (2010) Belgien (2008) Tyskland (2009) Finland (2009) Irland (2007) Spanien (2009) Canada (2009) Grækenland (2008) Island (2007) Australien (2007) USA (2009) Kilde: OECD WHO. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. Geneva: WHO, Svendsen OL. Overvægt og fedme. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Finucane MM, Stevens GA, Cowan MJ, Danaei G, Lin JK, Paciorek CJ et al. National, regional, and global trends in body-mass index since 1980: systematic analysis of health examination surveys and epidemiological studies with 960 country-years and 9.1 million participants. Lancet. 2011; 377:

3 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Andel undervægtige (BMI<18,5) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,6 1,65 (1,42-1,91) ,5 1,31 (1,11-1,54) ,0 1,18 (1,06-1,31) ,3 0,93 (0,82-1,05) ,6 1, år 5,9 9,80 (7,34-13,1) år 0,8 1,26 (0,84-1,88) år 0,4 0,61 (0,40-0,94) år 0,6 1, år 0,5 0,73 (0,49-1,07) år 0,5 0,86 (0,58-1,27) år 1,3 2,06 (1,42-3,01) Alle mænd 1, år 9,6 4,53 (3,93-5,22) år 3,8 1,66 (1,40-1,96) år 2,1 0,93 (0,78-1,10) år 2,3 1, år 2,4 1,05 (0,89-1,24) år 2,8 1,24 (1,05-1,47) år 5,4 2,45 (2,08-2,89) Alle kvinder 3, Uddannelse Under uddannelse 8, Grundskole 2,6 1,13 (0,95-1,34) Kort uddannelse 1,9 1,01 (0,89-1,15) Kort videregående uddannelse 1,7 0,79 (0,67-0,94) Mellemlang videregående uddannelse 2,0 1, Lang videregående uddannelse 1,8 1,18 (0,99-1,40) Anden uddannelse 2,3 1,20 (0,95-1,52) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 1,5 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 2,5 1,37 (1,07-1,75) Førtidspensionist 3,6 2,77 (2,27-3,38) Efterlønsmodtager 1, Alderspensionist 2, Andet 2, Samlivsstatus Gift 1,4 1, Samlevende 2,5 1,10 (0,95-1,28) Enlig (separeret, skilt) 2,2 1,40 (1,20-1,64) Enlig (enkestand) 3,8 1,44 (1,21-1,71) Enlig (ugift) 5,3 1,76 (1,54-2,01) Etnisk baggrund Dansk 2,5 1, Anden vestlig 2,6 1,00 (0,80-1,24) Ikke-vestlig 3,6 1,24 (1,04-1,48) Region Hovedstaden 2,8 1,09 (1,03-1,16) Sjælland 2,6 1,07 (0,98-1,18) Syddanmark 2,5 0,99 (0,92-1,06) Midtjylland 2,6 0,97 (0,91-1,05) Nordjylland 2,3 0,89 (0,82-0,97)

4 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Undervægt Køn og alder: I alt 2,6 af den voksne befolkning er undervægtige. I alle aldersgrupper gælder det, at andelen af undervægtige er større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt både mænd og kvinder ses de største andele i aldersgrupperne år og 75 år eller derover. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af undervægt. Dog er forekomsten relativt lav blandt personer med en kort videregående uddannelse. Etnisk baggrund: Andelen af undervægtige er stort set ens blandt personer med dansk og anden vestlig baggrund, men lidt større blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet har Region Hovedstaden (2,8 ) en højere forekomst af undervægtige, mens Region Nordjylland (2,3 ) har en lavere forekomst. Udvikling: I perioden 1987 til 2010 er der totalt set sket et fald i andelen af undervægtige i Danmark. Erhvervsmæssig stilling: I gruppen af arbejdsløse ses en relativt stor andel af undervægtige. Andelen er desuden stor i gruppen af førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af undervægt er højere blandt enlige end blandt gifte. Andel undervægtige Procent

5 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel moderat eller svært overvægtige (BMI 25) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 0,53 (0,49-0,56) ,6 0,66 (0,62-0,70) ,9 0,81 (0,78-0,84) ,0 0,87 (0,83-0,90) ,7 1, år 24,9 0,20 (0,19-0,22) år 46,1 0,52 (0,49-0,55) år 57,6 0,83 (0,78-0,87) år 62,2 1, år 65,3 1,14 (1,08-1,20) år 66,6 1,21 (1,14-1,28) år 55,7 0,76 (0,71-0,82) Alle mænd 54, år 20,2 0,32 (0,30-0,34) år 32,6 0,61 (0,58-0,65) år 39,8 0,84 (0,80-0,88) år 44,1 1, år 47,9 1,16 (1,11-1,22) år 48,7 1,20 (1,14-1,27) år 40,8 0,87 (0,82-0,93) Alle kvinder 39, Uddannelse Under uddannelse 20, Grundskole 59,0 1,86 (1,78-1,95) Kort uddannelse 52,5 1,39 (1,34-1,43) Kort videregående uddannelse 49,3 1,33 (1,28-1,39) Mellemlang videregående uddannelse 42,9 1, Lang videregående uddannelse 36,7 0,68 (0,65-0,71) Anden uddannelse 52,4 1,40 (1,32-1,49) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 47,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 51,1 1,27 (1,19-1,36) Førtidspensionist 59,3 1,46 (1,37-1,56) Efterlønsmodtager 56, Alderspensionist 53, Andet 52, Samlivsstatus Gift 52,7 1, Samlevende 41,8 0,93 (0,90-0,97) Enlig (separeret, skilt) 49,0 0,88 (0,84-0,92) Enlig (enkestand) 48,1 1,00 (0,94-1,05) Enlig (ugift) 33,6 0,80 (0,77-0,84) Etnisk baggrund Dansk 47,1 1, Anden vestlig 40,8 0,80 (0,75-0,85) Ikke-vestlig 45,1 1,11 (1,04-1,18) Region Hovedstaden 41,3 0,78 (0,77-0,80) Sjælland 51,1 1,08 (1,05-1,11) Syddanmark 49,3 1,06 (1,04-1,08) Midtjylland 46,9 0,99 (0,96-1,01) Nordjylland 50,9 1,13 (1,10-1,16)

6 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Moderat eller svær overvægt Køn og alder: Knap halvdelen (46,7 ) af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI 25) 54,2 blandt mænd og 39,4 blandt kvinder. I alle aldersgrupper er forekomsten højere blandt mænd end blandt kvinder. De laveste forekomster ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Forekomsten stiger med stigende alder frem til 75-års alderen, for dernæst at aftage. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af moderat eller svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 59,0, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 42,9. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 36,7. Erhvervsmæssig stilling: Den laveste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses hos de beskæftigede (47,7 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 51,1, mens den højeste forekomst ses blandt førtidspensionister (59,3 ). Etnisk baggrund: Den højeste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Den laveste forekomst ses blandt personer med anden vestlig baggrund end dansk. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet har Region Sjælland (51,1 ), Region Nordjylland (50,9 ) og Region Syddanmark (49,3 ) en højere forekomst af moderat og svært overvægtige, mens Region Hovedstaden har en lavere forekomst (41,3 ). Udvikling: Der ses en markant stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige i perioden 1987 til Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men er mest markant for de yngste aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af moderat eller svært overvægtige er lavere blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) og samlevende end blandt gifte. Andel moderat eller svært overvægtige Procent

7 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige (BMI 30) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,6 0,41 (0,36-0,46) ,9 0,56 (0,50-0,63) ,7 0,69 (0,65-0,73) ,4 0,82 (0,78-0,87) ,4 1, år 5,6 0,31 (0,27-0,35) år 11,2 0,65 (0,59-0,71) år 14,1 0,85 (0,79-0,91) år 16,2 1, år 18,2 1,15 (1,08-1,23) år 17,4 1,09 (1,01-1,17) år 11,4 0,66 (0,60-0,73) Alle mænd 13, år 5,6 0,32 (0,29-0,36) år 11,4 0,70 (0,64-0,76) år 14,7 0,93 (0,87-1,00) år 15,6 1, år 16,0 1,03 (0,96-1,10) år 15,0 0,95 (0,89-1,03) år 10,8 0,65 (0,59-0,72) Alle kvinder 13, Uddannelse Under uddannelse 4, Grundskole 20,7 2,34 (2,20-2,49) Kort uddannelse 15,6 1,58 (1,51-1,66) Kort videregående uddannelse 15,3 1,46 (1,37-1,55) Mellemlang videregående uddannelse 11,0 1, Lang videregående uddannelse 6,4 0,56 (0,52-0,60) Anden uddannelse 14,1 1,40 (1,28-1,53) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 12,9 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 19,1 1,69 (1,56-1,84) Førtidspensionist 27,0 2,32 (2,16-2,49) Efterlønsmodtager 17, Alderspensionist 14, Andet 17, Samlivsstatus Gift 14,6 1, Samlevende 11,6 1,01 (0,95-1,07) Enlig (separeret, skilt) 15,3 1,03 (0,97-1,10) Enlig (enkestand) 14,1 1,18 (1,09-1,27) Enlig (ugift) 10,6 1,14 (1,07-1,21) Etnisk baggrund Dansk 13,6 1, Anden vestlig 10,2 0,73 (0,66-0,82) Ikke-vestlig 13,1 1,05 (0,96-1,15) Region Hovedstaden 11,1 0,79 (0,77-0,81) Sjælland 15,6 1,11 (1,07-1,15) Syddanmark 14,0 1,02 (0,99-1,05) Midtjylland 13,5 0,99 (0,96-1,02) Nordjylland 15,3 1,13 (1,09-1,17)

8 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt Køn og alder: I alt 13,4 af den voksne befolkning i Danmark er svært overvægtige (BMI 30). Der ses ingen kønsforskel, idet det gælder for 13,7 af alle mænd og 13,1 af alle kvinder. Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Uddannelse: Der ses en meget klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 20,7, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 11,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 6,4. Etnisk baggrund: Andelen af svært overvægtige er mindst blandt personer med anden vestlig baggrund (10,2 ). Der ses ingen forskel mellem personer med dansk baggrund (13,6 ) og personer med ikke-vestlig baggrund (13,1 ). Region: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af svært overvægtige personer højere i Region Sjælland (15,6 ) og Region Nordjylland (15,3 ). I Region Hovedstaden (11,1 ) er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 til 2010 er der sket en stigning i forekomsten af svært overvægtige. Overordnet er der sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister (27,0 ) og arbejdsløse (19,1 ) ses en højere forekomst af svært overvægtige end blandt beskæftigede (12,9 ). Samlivsstatus: Forekomsten af svær overvægt er højere blandt enlige (enkestand samt ugifte) i forhold til gifte. Andel svært overvægtige Procent

9 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 56,0 1,37 (1,09-1,73) år 57,0 1,43 (1,21-1,69) år 55,1 1,32 (1,15-1,52) år 48,1 1, år 45,3 0,89 (0,79-1,01) år 35,5 0,59 (0,52-0,68) år 22,4 0,31 (0,25-0,39) 752 Alle mænd 47, år 83,5 1,90 (1,45-2,49) år 82,4 1,76 (1,45-2,13) år 79,0 1,41 (1,21-1,64) år 72,8 1, år 69,3 0,85 (0,74-0,97) år 55,3 0,46 (0,40-0,53) år 34,2 0,19 (0,16-0,23) 864 Alle kvinder 69, Uddannelse Under uddannelse 69,7 569 Grundskole 46,9 0,55 (0,49-0,62) Kort uddannelse 56,2 0,68 (0,62-0,75) Kort videregående uddannelse 67,7 0,82 (0,72-0,93) Mellemlang videregående uddannelse 70,0 1, Lang videregående uddannelse 63,0 0,95 (0,80-1,13) Anden uddannelse 54,3 0,64 (0,54-0,76) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 61,4 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 67,7 1,22 (1,05-1,43) Førtidspensionist 64,6 1,16 (1,02-1,33) Efterlønsmodtager 54, Alderspensionist 39, Andet 68,1 804 Samlivsstatus Gift 57,8 1, Samlevende 63,6 0,95 (0,85-1,06) Enlig (separeret, skilt) 63,8 1,30 (1,13-1,48) Enlig (enkestand) 43,1 0,89 (0,77-1,03) Enlig (ugift) 61,8 0,93 (0,83-1,03) Etnisk baggrund Dansk 58,0 1, Anden vestlig 59,0 1,05 (0,85-1,30) 517 Ikke-vestlig 63,3 1,00 (0,84-1,20) 768 Region Hovedstaden 63,4 1,29 (1,22-1,37) Sjælland 57,2 1,02 (0,95-1,09) Syddanmark 57,2 0,98 (0,92-1,04) Midtjylland 57,8 0,97 (0,91-1,03) Nordjylland 52,2 0,80 (0,75-0,86) Den Nationale Sundhedsprofil 2010

10 Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Køn og alder: I alt 58,3 af de svært overvægtige i den voksne befolkning i Danmark vil i høj grad sig. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Både blandt mænd og kvinder er andelen størst i de yngste aldersgrupper og falder derefter med stigende alder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 46,9, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 70,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er den 63,0. Etnisk baggrund: Der ses ingen forskelle i andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, mellem de forskellige etniske grupper. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Spørgsmålet, om man gerne vil tabe sig, er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister og arbejdsløse ses en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, end blandt beskæftigede. Samlivsstatus: Andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, er større blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Procent Den Nationale Sundhedsprofil