BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
|
|
- Gunnar Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
2
3 Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap og beskæftigelse 2006 (Larsen et al., 2008), har vi foretaget en yderligere analyse af omfanget af befolkningens helbredsproblemer pga. nedslidning på arbejdsmarkedet. Dataindsamlingen er foregået i september-november 2006, hvor respondenterne i undersøgelsen bl.a. er blevet spurgt, om de har problemer med deres helbred på grund af nedslidning fra deres tidligere eller nuværende arbejde. Besvarelserne benytter vi nu herunder til at belyse graden af nedslidning opdelt på forskellige grupper i befolkningen. Af særlig interesse er opdelingen efter personer, som enten er i beskæftigelse, på efterløn, på førtidspension eller andre ikke-beskæftigede uden efterløn eller førtidspension. I spørgeskemaet har respondenterne desuden oplyst deres månedlige indkomst, generelle helbredstilstand samt beskæftigelsesstatus. Herudover er der benyttet registeroplysninger om alder, uddannelse og udbetaling af førtidspension og efterløn.
4 Indledningsvist har vi undersøgt omfanget af selvvurderet nedslidning blandt hele befolkningen i de to aldersgrupper, som her er interessante. Det drejer sig om personer i alderen år og år. Vi ser i Tabel 1.1, at der ingen forskel er på andelen af personer, som vurderer, at de har helbredsproblemer pga. nedslidning fra erhvervsarbedje, i de to aldersgrupper. Andelen af personer, som er nedslidte er i begge grupper ca pct. Det drejer sig om ca personer i alderen år og ca personer i alderen år. I Tabel 1.2 ser vi fordelingen af selvangivet beskæftigelse opdelt efter alder. Beskæftigelsesandelen er 80,7 pct. for personer i alderen år og væsentligt mindre for de årige, hvor kun 39,4 pct. i beskæftigelse. 36,2 pct. af de årige er på efterløn, hvilket naturligvis er højere end den tilsvarende andel på 0,3 pct. af de årige. Da det først er muligt at gå på efterløn som 60-årig, skyldes denne positive andel sandsynligvis fejlagtige besvarelser af respondenterne på beskæftigelsesspørgsmålet.
5 I Tabel 1.3 benytter vi besvarelserne fra spørgeskemaets spørgsmål om respondenternes månedlige bruttoindkomst og spørgsmålet om nedslidning. Vi beskæftiger os særskilt med personer i alderen år og personer i alderen år. Blandt personer i alderen år ser vi, at der er væsentligt forskel på andelen af nedslidte personer mellem indkomstgrupperne. Hele 26,8 pct. blandt personer med en månedlig indkomst på kr. svarer, at de helbredsproblemer pga. nedslidning, mens dette kun gælder for ca. 10 pct. af personerne med en indkomst over kr. Også blandt personer i alderen år er der væsentlig forskel på andelen af nedslidte personer i de forskellige indkomstgrupper. Blandt personer med en indkomst på over kr. har under 10 pct. problemer med deres helbred pga. nedslidning, mens andelen for personer med en indkomst på kr. er 22,3 pct. Indkomstfordelingen i denne aldersgruppe afviger fra fordelingen for de årige. En langt større andel blandt de årige har en indkomst på , mens færre har indkomster over kr. Forskellen kan derfor skyldes, at de mindst nedslidte personer bliver på arbejdsmarkedet længst og derfor har en forholdsvis høj indkomst, mens de mest nedslidte går på efterløn.
6 Tabel 1.4 indeholder dette notats centrale analyse. Vi har opdelt personerne i alderen år efter uddannelsesniveau og ser særskilt på nedslidningsandelen for hhv. beskæftigede, efterlønnere, førtidspensionister og personer, som er midlertidigt ikke-beskæftigede eller udenfor arbejdsmarkedet (fx på sygedagpenge eller kontanthjælp). Personer på efterløn og førtidspension er identificeret ved at de enten ifølge registret modtog den pågældende ydelse i 2005 eller i interviewet i efteråret 2006 svarede, at de modtog den pågældende ydelse. For personer uden en kompetencegivende uddannelse ser vi, at der er væsentlig forskel på nedslidningsandelen i de tre beskæftigelsesgrupper. Blandt de beskæftigede personer har 7,5 pct. problemer med nedslidning. Samme andel er 15,9 pct. blandt efterlønnerne, 50,1 pct. blandt førtidspensionister og 12,3 pct. blandt andre ikke-beskæftigede.
7 For personer med en erhvervsfaglig uddannelse er fordelingen nogenlunde den samme. Blandt de beskæftigede personer er andelen, som har problemer med nedslidning 8,1 pct., mens andelen er 17,3 pct. blandt efterlønnere, 41,6 pct. blandt førtidspensionister og 13,0 pct. blandt andre ikke-beskæftigede. Blandt personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er nedslidningsniveauet generelt lavere. Især for førtidspensionister, hvor andelen, som har problemer med nedslidning er 27,2 pct. Blandt de beskæftigede og efterlønnere er andelen hhv. 7,0 og 14,5 pct. Denne forskel er dog kun signifikant på et 10 pct. niveau. Alt i alt viser Tabel 1.4 således, at andelen, som oplever, at de har helbredsproblemer pga. nedslidning, blandt årige med samme uddannelsesniveau, er mindre blandt beskæftigede end blandt efterlønnere, hvor andelen er mindre end blandt førtidspensionister. Disse forskelle er mest udtalte for personer uden kompetencegivende uddannelse og personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de personer på efterløn, som har svaret nej til at have problemer med deres helbred på grund af nedslidning fra deres tidligere eller nuværende arbejde, har vi analyseret besvarelserne på spørgsmålet om generelt helbred. Det viser sig, at 9,7 pct. af personerne, som ikke er nedslidte, svarer, at de har dårligt eller meget dårligt helbred. Det svarer til 8,1 pct. af alle efterlønnere, og således er i alt 24,3 pct. af efterlønnerne enten nedslidte eller har dårligt helbred.
8
9 Larsen, B., Schademan, H.K. & Høgelund, J. (2008): Handicap og Beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:10.
Beskæftigelse af personer med handicap
Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 REGIONALE FORSKELLE 11:22 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND 11:22 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 REGIONALE FORSKELLE LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2011 SFI
Læs mereMÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015
NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereMÅLING AF INKLUSION SURVEY
NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE 13:10 MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND 13:10 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2013
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHelbred og arbejdskraft
Helbred og arbejdskraft Varigheden af funktionsnedsættelser Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Varigheden af funktionsnedsættelser Helbred, funktionsevne
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereMyter om efterløn holder ikke
Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008
01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE
ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE
SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereStatusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune
Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereFørtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser
09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,
Læs mere2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens
2. september 2019 TCO, TST Arbejdsmarked 2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal Baggrund I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU s) nye opregning inddrages en række registre, der giver
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereLille og faldende andel på førtidspension med revision
09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereKØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010
02:2011 ARBEJDSPAPIR LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 Lars Brink Thomsen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
24. august 2017 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus over en årrække.
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereUglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Uglevang 321-11 201 Allerød DS-kode: 0267 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere 0-6 år 7-17 år
Læs mereFaktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke
Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016
Læs mereKommunale afgørelser i førtidspensionssager - NY ORDNING
he SAS Survey Solution of 21 16-04-2013 10:22 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - NY ORDNING Indberetning af afgørelser truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008 09:21 Brian Larsen Anders Bruun Jonassen Jan Høgelund 09:21 PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008
Læs mereLillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1.
Lillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang 32 201 Allerød DS-kode: 0266 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE
HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER
Læs mereKAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE
KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE II.1 Indledning Fokus på at reducere offentlig forsørgelse siden 1990erne Fra 1960 og til midten af 1990 erne steg andelen af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
20. november 2018 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer 2012-2017 Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mere