Side Andelen af tvangsanbragte 0-årige stiger 2. Nyt gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag og kortere klagefrist 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side Andelen af tvangsanbragte 0-årige stiger 2. Nyt gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag og kortere klagefrist 5"

Transkript

1 Side Andelen af tvangsanbragte 0-årige stiger 2 Nyt gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag og kortere klagefrist 5 Barnets adfærdsproblemer som grund til anbringelse 8 Elever i 10. klasse med særlige behov har ret til specialundervisning 10 Sociale ydelser skal ikke inddrages i fastsættelsen af årsløn 12 Det nationale integrationsbarometer 15 Kort Nyt fra Ankestyrelsen 18 Titel Nyt fra Ankestyrelsen Udkommer op til 8 gange om året Redigeret af Trine Hede (ansv.) Helene Bøgvad, Jesper Egelund og Pernille Døssing ISSN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside Udgiver Ankestyrelsen, november 2013

2 2 Andelen af tvangsanbragte 0-årige stiger Langt de fleste anbragte børn og unge udenfor hjemmet er 12 år eller ældre. I 2012 drejer det sig om 66 procent af alle afgørelser. Blandt de mindste anbragte sker anbringelsen typisk, inden barnet fylder 1 år. Men i perioden 2008 til 2012 er andelen af afgørelser om tvangsanbringelser for de 0-årige steget. I den periode er der årligt truffet afgørelse om anbringelse af omkring 200 børn under 1 år. Af fuldmægtig Kristiane Stürup, fuldmægtig Charlotte Qvistgaard og chefkonsulent Jesper Nyholm, Ankestyrelsen En større andel af de 0-årige tvangsanbringes I 2012 blev 38 procent af kommunernes afgørelser om anbringelse af 0-årige truffet uden samtykke fra dem eller den, der har forældremyndigheden. Det fremgår af figur 1. Det er en høj andel sammenlignet med den samlede gruppe af afgørelser for 0-17-årige, hvor 14 procent blev truffet uden samtykke fra dem eller den med forældremyndigheden. Figur 1: Udvikling i afgørelser med og uden samtykke, 0-årige, pct Kilde: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik. Kommunerne træffer således både flere afgørelser om tvangsanbringelse af 0-årige sammenlignet med andre aldersgrupper, og de træffer flere afgørelser om tvangsanbringelse over tid.

3 3 I 2012 traf kommunerne i alt afgørelser om anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet og effektuerede anbringelser. Siden 2008 har der været et fald i både antal afgørelser om anbringelse og antal egentlige anbringelser. Ved udgangen af 2012 var børn og unge i alderen 0-17 år anbragt. Figur 2 viser, at 66 procent af kommunernes afgørelser om anbringelse i 2012 gjaldt børn og unge i alderen år. Det svarer til afgørelser. 18 procent eller 433 afgørelser var om børn i alderen 6-11 år. De sidste 17 procent af afgørelserne i 2012 vedrørte børn i alderen 0-5 år. Det svarer til 398 afgørelser. Figur 2: Afgørelser om anbringelse fordelt på alder på afgørelsestidspunktet, pct., Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Tallene bliver ikke præcis 100 procent på grund af afrunding. I tabel 1 ses antallet af anbringelser fordelt på alder for de 0-5-årige. I 2012 vedrørte 6 procent af alle kommunernes afgørelser børn under 1 år, mens gennemsnittet for de 1-5- årige var knap 2 procent. Gennem hele perioden har de 0-åriges andel af afgørelserne været forholdsvis stor. Tabel 1: Afgørelser om anbringelse fordelt på alder, antal og pct., Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct

4 I alt 0-5 år I alt år Kilde: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik. Baggrund og data Siden anbringelsesreformen trådte i kraft d. 1. januar 2006 har kommunerne indberettet oplysninger om afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2012 er således den 7. årsstatistik siden anbringelsesreformen. Årsstatistikken giver et overblik over kommunernes afgørelser om 0-17-årige børn og unge anbragt uden for hjemmet. Herudover giver årsstatistikken et overblik over årige unge med døgnophold i anbringelsessted som led i efterværn. Læs Ankestyrelsens årsstatistik Anbringelsesstatistik 2012 på

5 5 Nyt gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag og kortere klagefrist Reglerne for børnebidrag er blevet ændret. Ændringerne betyder, at man nu skal betale et gebyr på kr. for en ansøgning om ændring af børnebidrag. Derudover er klagefristen på bidragsområdet blevet forkortet fra 1 år til 4 uger. Af chefkonsulent Tanja Skriver Frandsen, Ankestyrelsen Den ændrede organisering af statsforvaltningerne, som trådte i kraft den 1. juli 2013, har betydet, at der også er blevet gennemført en række regelforenklinger på det familieretlige område, herunder på bidragsområdet. Der er blevet indført et gebyr på ansøgninger om ændring af børnebidrag, og klagefristen er blevet betydeligt forkortet. Formålet med regelforenklingerne Det er tanken, at regelforenklingerne på det familieretlige område vil bidrag til at nedbringe sagsmængden og samtidig smidiggøre sagsbehandlingen ved at fjerne unødige krav og sagsskridt. Regelforenklingerne vil på den måde bidrage til at frigøre et økonomisk potentiale i statsforvaltningerne. Herudover skal regelforenklingerne skabe en øget gennemsigtighed og mindre bureaukrati for borgerne. Nyt gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag Regelændringerne betyder blandt andet, at der er blevet indført et gebyr på kr. for ansøgning om ændring af børnebidrag. Hvis gebyret ikke betales samtidig med, at man indgiver ansøgningen, kan statsforvaltningen afvise ansøgningen. Formålet med gebyret Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det forventes, at et gebyr vil have en vis adfærdsregulerende effekt, da forældrene på den måde får et incitament til selv at nå til enighed om bidraget. Forældrene kan nemlig altid selv aftale, hvordan barnet skal forsørges, herunder om den ene forælder skal betale bidrag til barnet. Det fremgår også af bemærkningerne, at det forventes, at et vil begrænse antallet af situationer, hvor en forælder bruger bidragssystemet til chikanøse formål over for den anden forælder. Der ses i dag tilfælde, hvor en forælder gentagne gange i nogle situationer også flere gange om året søger statsforvaltningen om ændring af et børnebidrag, hvilket kan være til gene for den anden forælder og ofte også for barnet. Den første ansøgning om bidrag er gratis, men der skal betales gebyr for alle efterfølgende ansøgninger i forhold til dette bidrag.

6 6 Nogle ansøgninger er undtaget for betaling af gebyr Visse ansøgninger om ændring af bidrag er helt undtaget fra betaling af gebyr. Der skal ikke betales gebyr, hvis: Der søges om bortfald af bidrag, og dette skyldes, at barnet er flyttet til den forælder, der betaler bidraget. Der søges om ændring af et aftalt bidrag, og statsforvaltningen ikke tidligere har behandlet en sag om dette bidrag. Det følger af Danmarks internationale forpligtelser. Desuden skal der kun betales ét gebyr, når: Der søges om ændring af bidrag til flere børn. En part søger om nedsættelse af bidrag til flere børn i sager mellem forskellige parter. Det forudsætter dog, at ansøgningerne er samtidige. Hvis ansøgningerne ikke modtages samtidig, skal der betales gebyr for hver ansøgning. Det vil sige, at der kun skal betales ét gebyr ved ansøgninger om nedsættelse eller bortfald af bidrag til flere børn, uanset om ansøgeren har flere børn med den samme forælder, eller om ansøgeren har børn med flere forskellige forældre. Ved ansøgning om forhøjelse af bidrag til flere børn i en sag mellem samme parter skal der ligeledes kun betales ét gebyr. Derimod skal der betales et gebyr for hver ansøgning, hvis der søges om forhøjelse af bidrag til flere børn i sager med forskellige parter. Reglerne om de nye gebyrer gælder kun for de ansøgninger, som Statsforvaltningen modtager efter at loven er trådt ikraft. Ansøgninger indgivet inden den 1. juli 2013 er således ikke omfattet. Forkortet klagefrist Regelændringerne betyder også, at klagefristen på bidragsområdet forkortes fra 1 år til 4 uger. Det er sket af hensyn til, at begge parter så vidt muligt skal kunne indrette sig på den trufne afgørelse. En 4-ugers klagefrist giver sagens parter en rimelig frist til at overveje, om en sag ønskes påklaget, og samtidig vil parterne efter udløbet af klagefristen i højere grad end i dag kunne indrette sig i tiltro til den trufne afgørelse. Da der er tale om en partstvist, er der særlig god grund til en kort frist, for denne ene parts fordel er den anden parts ulempe. Den nye klagefrist gælder kun i forhold til de afgørelser om bidrag, som statsforvaltningen træffer efter at loven er trådt ikraft den 1. juli 2013.

7 7 Statsforvaltningens mulighed for at genoptage en påklaget afgørelse om bidrag Den nye korte klagefrist har især betydning for Statsforvaltningens mulighed for at genoptage en påklaget afgørelse om bidrag. Hvis der er klaget indenfor klagefristen, kan Statsforvaltningen genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis statsforvaltningen genoptager afgørelsen, kan statsforvaltningen ændre afgørelsen med tilbagevirkende kraft, hvis den afgørelse, der er genoptaget, er åbenbart urigtig. Hvis der er klaget efter klagefristens udløb, kan statsforvaltningen ikke genoptage behandlingen af den afgørelse, der er klaget over. I denne situation skal statsforvaltningen sende klagen til Ankestyrelsen, som i særlige tilfælde kan behandle en klage, selvom klagefristen er overskredet. Hvis Ankestyrelsen ikke bestemmer, at klagen skal behandles, selvom klagen er indgivet efter udløbet af klagefristen, og klagen samtidig må anses som en ny ansøgning om ændring af bidraget, eller parten på et senere tidspunkt søger om ændring af bidraget med tilbagevirkende kraft, kan bidraget ikke ændres med tilbagevirkende kraft, selvom den tidligere afgørelse er åbenbart urigtig.

8 8 Barnets adfærdsproblemer som grund til anbringelse I serviceloven er der nævnt særlige forhold, der kan indgå i vurderingen af, om et barn eller en ung skal anbringes udenfor hjemmet uden samtykke. Et af disse forhold er Andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Kriteriet har både betydning for anbringelsesgrundlaget og den fremtidige indsats. Jytte Eline Falk-Lorenzen, Ankestyrelsen Der skal være klar risiko for et barn eller et ungt menneskes sundhed og udvikling, før en kommune kan foretage tvangsanbringelse. Risikoen for sundhed og udvikling er det centrale. I serviceloven er der skrevet om forhold, der mere præcist kan begrunde en risiko. De besluttende myndigheder skal klart angive, hvorfor der er risiko for alvorlig skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen om anbringelse skal tydeligt begrundes med henvisning til det eller de konkrete forhold. Der tales om kriteriet andre adfærds- eller tilpasningsproblemer, når barnets/den unges problemer er årsagen eller en del af årsagen til en anbringelse uden samtykke. Og det bliver ofte brugt sammen med et eller flere andre kriterier. Normalt er der flere grunde I de fleste afgørelser om anbringelse udgør flere faktorer tilsammen risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed. Det er ofte en kombination af utilstrækkelig omsorg fra forældrenes side og problemer, der kan konstateres hos barnet/den unge. Det er fx, hvor et barn/en ung har brug for professionel støtte. Der er i de fleste tilfælde tale om omsorgssvigt, hvis forældrene ikke kan forstå barnet/den unges behov for særlig støtte og derfor ikke samarbejder om at sørge for støtten. Kriteriet kan stå alene, selv om det ofte bruges sammen med andre kriterier. Et eksempel kan være en ung på 15 år eller over, der ikke selv erkender følelsesmæssige vanskeligheder og er uenig i at blive anbragt. På den anden side kan forældrene erkende, at den nødvendige støtte er anbringelse. Årsagen til barnets eller den unges adfærds- eller tilpasningsproblemer betyder ikke noget for anvendelsen af kriteriet. Der skelnes ikke mellem, om det er belastende opvækstbetingelser eller en medfødt lidelse, der er årsag til problemer. Problemet er vigtigt Problemets størrelse og karakter har derimod betydning. Der skal være tale om problemer af en vis størrelse og alvor, og her spiller tid også en rolle. Der bliver ikke henvist til kriteriet, hvis krisen skønnes at være kortvarig. Et eksempel han være et spædbarn, der reagerer med vigende kontakt. Et andet kan være et større barn, der reagerer på forældrenes skilsmisse. Der dog ikke krav, at barnets/den unges problemer er endelig afklaret, fx ved en diagnose efter en udredning.

9 9 Anvendelse af bestemmelsen må ikke blive et stempel på barnet. Ved en genbehandling må det altid vurderes på ny, om barnet fortsat har adfærds- eller tilpasningsproblemer. Når de besluttende myndigheder henviser til adfærds- eller tilpasningsproblemer som anbringelsesgrundlag, er det samtidig et signal til kommunen om, at barnet/den unge har nogle særlige behov. Derfor skal der sættes ind med særlig støtte og behandling, for at barnet/den unge kan udvikle sig. Børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen skal pege på behovet, men ikke på behandlingsformen. Lov om social service 58. Er der åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge 2) Vold eller andre alvorlige overgreb 3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge, eller 4) Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Kan børn- og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes udenfor hjemmet, jf. 52 stl- 3. nr. 7. Baggrund og dat

10 10 Elever i 10. klasse med særlige behov har ret til specialundervisning Elever med særlige behov har ret til 10. klasse og til specialundervisning. Det har Klagenævnet for Specialundervisning netop afgjort i 2 sager. Af fuldmægtig Line Kürstein, sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervisning Alle elever har ret til at tage en 10. klasse, hvis de ønsker det. Og det er kommunens pligt at sørge for specialundervisning til elever i grundskolen og i 10. klasse. Klagenævnet for Specialundervisning har netop behandlet to sager om elever med særlige behov, som ønskede et specialundervisningstilbud i 10. klasse. I den ene sag afviste kommunen at give et 10. klasses tilbud og henviste i stedet til, at den unge ville få gavn af en ungdomsuddannelse for unge med særlig behov. I den anden sag afviste kommunen, at eleven havde krav på støtte i samme omfang som i grundskolen. Tilbage til kommunen Klagenævnet hjemviste den første sag til kommunen og slog fast, at kommunen har pligt til at sørge for undervisning i 10. klasse for elever med særlige behov, som måtte ønske et 10. klasse tilbud. Kommunen kunne derfor ikke give afslag under henvisning til, at den unge i stedet skulle påbegynde en ungdomsuddannelse. Ændrede kommunens afgørelse Klagenævnet ændrede i den anden sag kommunens afslag på at tilbyde en elev specialundervisning. Nævnet bemærkede over for kommunen, at der i 10. klasse er pligt til at sørge for specialundervisning for elever med særlige behov i samme omfang som i grundskolen. Kommunen kunne derfor ikke give afslag på specialundervisning ved at henvise til, at 10. klasse er et frivilligt år, hvor der ikke er ret til samme støtte som i grundskolen. Kommunen skulle vurdere elevens konkrete og individuelle behov for undervisning og derpå træffe afgørelse om et relevant tilbud. Oplyst i ny K-meddelelse Klagenævnet for Specialundervisning udsender løbende meddelelser om sin praksis. Her beskriver nævnet kort mere principielle afgørelser og vejleder om centrale problemstillinger. Klagenævnet har for nylig offentliggjort en K-meddelelse om retten til specialundervisning i 10. klasse for elever med særlige behov. K-meddelelse nr. 36

11 11 Folkeskolelovens 3 Folkeskolelovens 20 Case 1 afslag på 10. klasse En kommune kan ikke give afslag på 10. klasse til en elev med særlige behov, og i stedet give tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Forældrene ønskede et 10. klassetilbud i en ADHD-klasse til deres søn. Kommune ville ikke visitere til en ADHD-klasse, da kommunen vurderede, at en ungdomsuddanelse for unge med særlige behov ville passe bedre til den unge. Klagenævnet for Specialundervisning vurderede, at det følger af folkeskoleloven 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen. Dette gælder også for unge, som har behov, der bedst kan tilgodeses i specialklasse eller i specialskole, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2. Klagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Case 2 afslag på specialundervisning i 10. klasse En kommune kan ikke give afslag på specialundervisning i 10. klasse med henvisning til, at 10. klasse er et frivilligt år. Forældrene ønskede 10. klasse på en specialskole til deres søn. Kommunen gav afslag på forældrenes ønske og gav i stedet et tilbud i et 10. klassecenter med mentorordning. Kommunen begrundede afgørelsen med, at 10. klasse er et frivilligt skoleår, hvor der ikke kan tilbydes støtte i samme omfang som indenfor skolepligten. Klagenævnet fastslog, at det følger af folkeskolelovens 20, stk. 1 og stk. 2, at kommunen er forpligtet til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand også til elever i 10. klasse. Klagenævnet ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at eleven skulle henvises til et specialundervisningstilbud målrettet elever med autismespektrumforstyrrelser. Læs mere om Klagenævnet for Specialundervisning

12 12 Sociale ydelser skal ikke inddrages i fastsættelsen af årsløn Tilskadekomnes erhvervsevnetab og årsløn skal fastsættes ud fra et skøn, når tilskadekomne har haft en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet forud for en arbejdsskade. Indtægten fra sociale ydelser indgår ikke i vurderingen af årslønnen, da sociale ydelser ikke er udtryk for tilskadekomnes evne til at tjene penge. Af fuldmægtig Dorte Torp Sørensen, Ankestyrelsen Indtægt fra sociale ydelser indgår ikke i vurderingen af årslønnen Indtægten fra sociale ydelser indgår ikke med det faktisk udbetalte beløb. Sociale ydelser er uanset arten standardiserede fastsatte ydelser, som ikke er udtryk for evnen til at tjene penge. Perioder med udbetalte sociale ydelser værdiansættes i stedet efter et skøn. I skønnet indgår: om tilskadekomne har udvist vilje og evne til at ville arbejde hvilken slags social ydelse, der er udbetalt hvor lang en periode, tilskadekomne har modtaget ydelsen om tilskadekomne har stået til rådighed for arbejdsmarkedet og været aktivt jobsøgende om tilskadekomne har deltaget i kommunale tiltag som opkvalificeringsforløb, jobtilbud og virksomhedspraktik mv. Hvis der er perioder med udbetalt sygedagpenge, ses der på årsagen til det. Løs tilknytning til arbejdsmarkedet i flere år forud for arbejdsskaden Vi har i principafgørelse taget stilling til årslønnen hos en mand, som på skadestidspunktet havde haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet i flere år. Der var tale om en mand, som kom til skade efter få dages ordinært arbejde som chauffør. Han havde haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet i årene inden arbejdsskaden, hvor han dels havde haft indtægt fra arbejde og dels havde modtaget sociale ydelser. Vi fandt, at han på skadestidspunktet havde en fuld erhvervsevne. Vi lagde i afgørelsen om årsløn vægt på, at lønnen fra få dages arbejde omregnet til 12 måneder ikke gav et retvisende billede af hans indtjeningsevne på skadestidspunktet. Vi foretog derfor et skøn, hvor vi inddrog de samlede oplysninger om: lønindtægten fra seneste og tidligere arbejdsforhold hans erhvervsmæssige situation hans tilknytning til arbejdsmarkedet i årene inden arbejdsskaden

13 13 Han havde i årene inden skaden haft indtægt fra arbejde på henholdsvis ,50 kroner, kroner og 8.534,13 kroner. Han havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet i perioder, hvor han havde fået udbetalt kontanthjælp og aktiveringsydelse. Han havde været aktivt jobsøgende og havde været til flere jobsamtaler. Vi fastsatte på den baggrund skønsmæssigt hans årsløn til kr. Læs Principafgørelse >> Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet i 20 år forud for arbejdsskaden Ankestyrelsen har i principafgørelse taget stilling til tab af erhvervsevnen hos en kvinde, der ikke havde haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked i 20 år inden skaden. Hun kom til skade under virksomhedspraktik. Vi kom frem til, at hendes evne til at tjene penge ved ordinært arbejde ikke i sig selv var blevet forringet som følge af skaden. Vi fandt, at hendes erhvervsevne allerede var nedsat i betydeligt omfang inden skaden. Der var desuden ikke realistiske udsigter til, at hun ville have fået indtægtsgivende arbejde, selv om skaden ikke var sket. Vi vurderede derfor, at hun ikke havde dokumenteret et tab af erhvervsevne, som kunne danne grundlag for erstatning. Ankestyrelsen har brugt principperne i en højesteretsdom fra 2010, som slår fast,, at der skal opstilles en prognose for, hvordan tilskadekomnes livsforløb økonomisk set ville være blevet uden arbejdsskaden. Tilskadekomne har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis vedkommende inden skaden har haft en så beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet eller en så ringe erhvervsevne, at det efter en konkret vurdering må antages, at han/hun heller ikke ville være kommet i arbejde uden skaden. Læs Principafgørelse >>

14 14 Tab af erhvervsevne Hvis tilskadekomne ikke længere kan tjene det samme efter en arbejdsskade som før skaden, har han/hun mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen skal kompensere for den nedsatte evne til at tjene penge ved arbejde. Indtægtstabet skal som udgangspunkt være 15 procent eller mere. Ved vurderingen ser man på, hvad tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Denne indtjening sammenholdes med, hvad tilskadekomne burde kunne tjene med skadens følger. Årsløn For at beregne tilskadekomnes erhvervsevnetab, skal der fastsættes en årsløn. Udgangspunktet er, at årslønnen fastsættes til tilskadekomnes faktiske indtægt fra arbejde 12 måneder inden skaden. Hvis tilskadekomne ikke har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i 12 måneder forud for skaden, fastsættes årslønnen skønsmæssigt.

15 15 Det nationale integrationsbarometer Regeringen lancerede i november 2012 Det nationale integrationsbarometer. Formålet var at gøre regeringens mål for integrationsindsatsen synlig og følge udviklingen år for år både på landsplan og i de enkelte kommuner. Integrationsbarometeret fokuserer på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet tidligere analyser viser, at det er denne målgruppe, der står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Af specialkonsulent Heino Jespersen, Ankestyrelsen Det landsdækkende barometer og de lokale barometre Regeringens mål for integrationsindsatsen udstikker kursen, mens indsatsen fortsat tilrettelægges ud fra de lokale forhold Derfor består Integrationsbarometeret både af et landsdækkende barometer og 98 lokale barometre, der viser udviklingen i de enkelte kommuner.. Det landsdækkende integrationsbarometer måler udviklingen for hele landet mod regeringens 9 mål for integrationsindsatsen om arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet. De lokale integrationsbarometre måler udviklingen i de enkelte kommuner mod regeringens mål om arbejde, uddannelse, danskkundskaber, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet. Det er netop på de lokale mål, hvor der for øjeblikket findes data. Se det landsdækkende integrationsbarometer >> Målgruppen Målgruppen for det nationale integrationsbarometer er både kommuner og andre aktører i integrationsindsatsen. Det kan for eksempel være foreninger, virksomheder og organisationer, som er engageret i integrationsarbejdet. Integrationsindsatsen i Danmark involverer mange aktører og omfatter en række indsatsområder - lige fra integrationsindsatsen for nye borgere, over beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen til indsatsen for at fremme medborgerskab, dvs. deltagelsen i samfundslivet i bred forstand. En effektiv integrationsindsats kræver derfor, at indsatsen sigter mod fælles mål, som alle aktører på integrationsområdet kan følge,, og at alle parterne har et samlet overblik over udviklingen hen mod målene.

16 16 De første målinger Det landsdækkende integrationsbarometers første målinger af udviklingen viser fremgang på uddannelsesområdet og tilbagegang inden for udsatte boligområder, mens der ikke er sket udvikling på beskæftigelsesområdet eller inden for offentlig forsørgelse og kriminalitet. Hele landet oktober Arbejde - Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde 2. Uddannelse - Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse 3. Danskkundskaber - Flere indvandrere skal lære dansk 4. Medborgerskab - Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal føle sig inkluderet i det danske samfund og deltage i samfundslivet 5. Ligebehandling - Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse oplever forskelsbehandling 6. Selvbestemmelse - Færre unge indvandrere og efterkommere oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv 7. Forsørgelse - Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse 8. Udsatte boligområder - Færre udsatte boligområder 9. Kriminalitet - Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse begår kriminalitet Udvikling siden første måling Uændret Positiv Udviklingen kan ses ved næste måling primo 2014 Udviklingen kan ses ved næste måling primo 2014 Udviklingen kan ses ved næste måling primo 2014 Udviklingen kan ses ved næste måling primo 2014 Uændret Negativ Uændret

17 17 Barometeret viser de første statusmålinger for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. For disse målinger kan der ikke vises en udvikling før næste opdatering primo De 9 mål i det nationale integrationsbarometer opdateres jævnt over hele året, når der foreligger nye data. Det fortæller integrationsbarometeret om udviklingen på uddannelsesområdet. Udviklingen på uddannelsesområdet måles gennem 3 indikatorer Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derover til 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematisk problemløsning. Andelen af årige, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Barometeret viser en fremgang på alle 3 indikatorer fra 2011 til I en lang række kommuner har udviklingen på uddannelsesområdet været meget positiv. Kommuner som Frederikssund, Rudersdal og Fredensborg har haft den største fremgang i forhold til 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning blandt nydanskere. Andelen af årige nydanskere med en afsluttet ungdomsuddannelse steg mest i Solrød Kommune, mens Faxe Kommune og Vejen Kommune har haft den største positive udvikling i andelen af årige nydanskere med en gennemført videregående uddannelse.

18 Kort Nyt fra Ankestyrelsen 18 Udveksling af oplysninger i overgrebssager Ankestyrelsen har skrevet en pjece om udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt udveksling af oplysninger i børnehuse. Pjecen vedrører de nye regler i servicelovens 49 b og 50 c, som giver udtrykkelig lovhjemmel til i overgrebssager at udveksle oplysninger uden indhentelse af samtykke. Reglerne, som trådte i kraft 1. oktober 2013, er en del af Overgrebspakken. Hent pjecen på wwwast.dk >> Overgrebspakken - børn skal altid beskyttes er indgangen til Social-, Børne- og Integrationsministeriets samlede indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb. Årsberetning for Ligebehandlingsnævnet 2012 Tendenser Set lidt fra oven fortsætter tendenserne fra de foregående år. Antallet af indkomne klagesager er steget også i 2012, nævnet har afholdt flere møder og truffet flere afgørelser. De fleste afgørelser drejer sig om køn, færre om etnisk oprindelse og mange handler om forskelsbehandling på grund af alder, med klager over afskedigelse og afslag på jobansøgning, som de hyppigst forekommende. Læs mere i beretningen om: HPV-vaccine, der tilbydes gratis til piger men ikke til drenge det er lovligt, at holde svømmerummet i en svømmehal frit for mænd medarbejdere på barselsorlov skal indkaldes til løn- eller kvalifikationssamtale kvinder i bestyrelser udformning af jobannoncer Digital årsberening korte tekster handicap Beretningen er i år digital, og det vil den være fremover. Nyhederne fra 2012 er derfor fortalt i små korte tekster, som let kan læses på nettet. Som noget nyt har beretningen i år et tema: Handicap. I lidt længere tekster kommer vi omkring den praksis, nævnet har udviklet over årene på området. Resuméer af årets afgørelser er nu mere brugervenligt udskilt i et særligt dokument. Summary in English This year the annual report includes an English version of the foreword by the President of The Board of Equal Treatment, ms Tuk Bagger. The foreword will give you a brief overview of trends and the types of cases that the Board has dealt with in 2012.

19 19 Find årsberetningen på Nyeste Principafgørelser Ankestyrelsen har i november udsendt Principafgørelser om blandt andet: Hjælp til huslejerestance Hjælp til husleje i botilbud Hjælp til merudgifter til diæt Læs alle de nyeste Principafgørelser på >>

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Sammenfatning og anbefalinger... 4 3. Retsgrundlaget... 6 3.1.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Ankestyrelsens. Årsopgørelse for sagsbehandlingen

Ankestyrelsens. Årsopgørelse for sagsbehandlingen Ankestyrelsens Årsopgørelse for sagsbehandlingen 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 3 2 Nøgletal 5 Titel Årsopgørelse 2014 Udgiver Ankestyrelsen ISBN nr Layout Identitet &

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Ankestyrelsens statistikker Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 2 2 Forklaring

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering.

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Forældrebetaling for anbragte børn og unge Nærværende orientering er udarbejdet på grund af den store opmærksomhed der i den seneste tid har været

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Årsrapport 2014. Klagesager om specialundervisning. Februar 2015

Årsrapport 2014. Klagesager om specialundervisning. Februar 2015 1 Årsrapport 2014 Klagesager om specialundervisning Februar 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Klagenævnets virksomhed... 5 2.1. Klagenævnets kompetence... 5 2.2. Klagenævnets sammensætning...

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Status: Gældende Principafgørelse sygedagpenge - for sen anmeldelse af sygefravær - selvstændig

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN?

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 Postboks 9080 2450 København SV T: 33 41 12 00 M: ast@ast.dk 1. Anbringelsesstatistikken For at styrke dokumentationen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3.

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3. Dato 26. august 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 15/00207-23 Side 1/5 Byggelinje, Bøgevej 37 Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2014-58978 Vejdirektoratet

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Årsstatistik for 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. 20-01-2015 Regodkendelse af tilbuddet Kirkeleddet 10-20 Kirkeleddet 10-20 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH-Navn **-- -- ** EDH-Adresselinie2 **-- -- ** EDH-Adresselinie3 **-- -- ** EDH-Adresselinie4 **-- -- ** EDH-Adresselinie5 **-- Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH- DokumentDatoLang

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

RGS90 Att.: Gustav Gansted Gustav.Gansted@rgs90.dk. Landzonetilladelse på ejendommen Gattenvej 29, Flejsborg, 9640 Farsø.

RGS90 Att.: Gustav Gansted Gustav.Gansted@rgs90.dk. Landzonetilladelse på ejendommen Gattenvej 29, Flejsborg, 9640 Farsø. Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars RGS90 Att.: Gustav Gansted Gustav.Gansted@rgs90.dk Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 25. juni 2013

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Titel placering under øverste 3-deling NYT. evt undertitel

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Titel placering under øverste 3-deling NYT. evt undertitel Ankestyrelsens praksisundersøgelser Titel placering under øverste 3-deling NYT evt undertitel 2009 #4 #3 Titel Udgiver ISSN nr Oplag Designkoncept Layout og tryk Bestilling Hjemmeside E-mail Nyt fra Ankestyrelsen

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere