Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009"

Transkript

1 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen har ligget stabilt på ca gennem de seneste fem år. I 2008/09 er små 3 pct. heraf indvandrere. Der er næsten dobbelt så mange ikke etniske danske i folkeskolens ældste klasser sammenlignet med de mindre klassetrin. I de frie grundskoler falder andelen i de ældste klasser i friskolerne. På 423 grundskoler har man ingen elever med anden etnisk herkomst end dansk, mens gruppen af elever med udenlandsk herkomst udgør mere end 75 pct. af eleverne på 41 skoler. Antallet af elever i grundskolen med anden etnisk herkomst end dansk I alt er der elever i grundskolen pr. 5. september Ud af disse har små elever en anden etnisk herkomst end dansk, og er dermed enten indvandrere eller efterkommere. Af denne gruppe er størstedelen efterkommere (73 pct.), mens indvandrerne udgør en langt mindre andel (23 pct.). For elever er herkomst uoplyst. Tabel 1. Antal elever i grundskolen, børnehaveklasse til 10. klasse fordelt på herkomst, skoleåret 2008/2009 Efterkommerrere Indvand- Uoplyst Dansk herkomst /ukendt Total Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Kommunale ungdomsskoler (10.klasses centre) Specialskoler Dagbehandlingstilbud Total Procentsatserne for andel efterkommere og indvandrere varierer alt efter skoletype. Kommunale ungdomsskoler, som i visse kommuner fungerer som kommunens 10. klassecentre, har den største koncentration af elever med anden etnisk herkomst. Specielt er andelen af indvandrere her markant højere end på andre institutionstyper (14,4 pct.). Men også specialskoler har en større andel indvandrere og efterkommere end gennemsnittet for grundskolen. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 1 af 12

2 Den mindste andel indvandrere og efterkommere findes på efterskolerne, hvor elever med anden etnisk herkomst end dansk tæller mindre end to pct. at den samlede elevbestand. Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er en lille smule større i folkeskolen end i de frie grundskoler. I førstnævnte har 10,3 pct. af eleverne en anden etnisk herkomst end dansk, mens andelen i de frie grundskoler er 10,1 pct. Tabel 2. Andel elever i grundskolen, børnehaveklasse til 10. Klasse, fordelt på herkomst, skoleåret 2008/2009, pct. Danske herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst /ukendt Total Folkeskoler 89,6 7,5 2,8 0,2 100 Frie grundskoler 88,9 7,9 2,2 1,0 100 Efterskoler 96,4 0,7 1,1 1,8 100 Kommunale ungdomsskoler (10.klasses centre) 75,9 8,5 14,4 1,3 100 Specialskoler 87,3 9,0 3,0 0,7 100 Dagbehandlingstilbud 87,8 6,0 3,6 2,7 100 Total 89,7 7,3 2,7 0,4 100 Udviklingen i antallet af tosprogede elever UNI-C Statistik & Analyse har til og med skoleåret 2006/2007 indsamlet data over tosprogede elever med udgangspunkt i Folkeskolelovens definition af tosprogede elever. De nye tal fra skoleåret 2008/2009 samt tallene for sidste år, 2007/2008, er derimod indsamlet af Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i en definition af herkomst, herunder af indvandrere og efterkommere. 1 Der er således sket et databrud mellem 2006/2007 og 2007/2008, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, når man belyser udviklingen over tid. Sammenligner man andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk med andelen af tosprogede elever, er andelen stort set ens. Mens andelen af tosprogede elever i 2006/07 var på 10,1 pct. er andelen af elever med en anden etnisk herkomst end dansk på 10,0 pct. i 2007/08 og 10,3 pct. i 2008/2009 (jf. tabel 3). Det er vigtigt at understrege, at selv om andelen af elever med anden etnisk herkomst er uforandret i forhold til andelen af tosprogede elever på trods af ændring i indsamlingsmetoden, er der ikke nødvendigvis tale om de samme elever i de to opgørelser. Elever som tidligere blev kategoriseret som tosprogede af skolen kan reelt have haft en dansk herkomst. Omvendt behøver elever med en anden etnisk herkomst end dansk ikke nødvendigvis at figurere som tosprogede elever. Ændringen i indsamlingsmetode har således betydet store forskydninger på skoleniveau, mens andelene er uforandret på landsplan. Ser man på de faktiske tal for de tre seneste år, var der i folkeskoler i 2006/ tosprogede elever, mens der i 2007/2008 og 2008/2009 var henholdsvis 1 Se metodeafsnit på side14. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 2 af 12

3 og elever med anden etnisk herkomst end dansk. På trods af ændring i opgørelsesmetoden er forskellene således små. I folkeskolen var andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk 10,1, pct. i 2006/2007, 9,9 pct. i 2007/08 og 10,3 pct. i 2008/2009. For de frie grundskoler er andelene: 10,1 pct. i 2006/2007, 9,4 pct. i 2007/2008 og 10,1 pct. i 2008/2009. Mens forklaringen af faldet mellem 2006/2007 og 2007/2008 i vid udstrækning skal findes i ændringen af opgørelsesmetoden, så skal stigningen i perioden efter, mellem 2007/2008 og 2008/2009, tolkes med varsomhed, da der i data mangler indberetning fra 5400 elever i skoleåret 2007/08. Tabel 3. Tosprogede elever/elever med anden etnisk herkomst end dansk 1998/ /2009 (eksklusiv efterskoler). BEMÆRK: Databrud fra 2007/2008 og frem. Skoleår Elever i alt Folkeskolen 1 : Antal tosprogede elever/elever med anden etnisk herkomst end dansk Frie grundskoler: Antal tosprogede elever/elever med anden etnisk herkomst end dansk Specialskoler 2 : Antal tosprogede elever/elever med anden etnisk herkomst end dansk 1998/1999* /2000* /2001* /2002* /2003* /2004* /2005* /2006* /2007* /2008** /2009** ) Kategorien Folkeskolen indeholdte frem til 2006/2007 også elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud. Disse elever er ikke medregnet i kategorien folkeskoler fra 2007/2008 og frem, men står som en selvstændig kategori. Fra 2007/2008 og frem er kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) inkluderet i kategorien folkeskoler. 2) I kategorien specialskoler medregnes elever i dagbehandlingshjem og dagbehandlingstilbud 3) Tallene for 2000/2001 og 2001/2002 er behæftet med usikkerhed. * Antal elever er opgjort ved anvendelse af Folkeskolelovens definition af tosprogede elever ** Antal elever er opgjort ved anvendelse af Danmarks Statistiks definition af herkomst, hvor anden etnisk Note: Efterskolerne er ikke medtaget, da UNI C ikke råder over data fra efterskolerne i periode før 2007/2008. Fordeling på skolerne Tabel 4 viser, hvordan koncentrationen af elever med anden etnisk baggrund fordeler sig på skolerne. Ingen af skoletyperne har skoler, hvor andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er 100 pct. For både folkeskoler og frie grundskoler har langt den overvejende andel af skoler mellem 0,1 og 9,9 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk. Der er en større andel af folkeskoler (67,3 pct.) end frie grundskoler (66,0 pct.) i kategorien med mellem 0,1 og UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 3 af 12

4 9,9 pct. indvandrere og efterkommere. Andelen af frie grundskoler uden indvandrere og efterkommere (15,9 pct.) er næsten dobbelt så stor som samme andel for folkeskolerne (8,4 pct.). Blandt efterskolerne ses kun fem skoler med en elevsammensætning, hvor andelen af efterkommere og indvandrere er større end 10 pct. Omvendt gælder dette for 63 ud af 179 (35 pct.) specialskoler og 52 ud af 188 (28 pct.) dagbehandlingstilbud. Tabel 4. Andel elever med udenlandsk herkomst, skoleåret 2008/2009 Antal skoler Andel elever med udenlands herkomst Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Specialskoler Dagbehandling stilbud Ingen ,1-9, ,9 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct pct I alt Note: Kommunale kostskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) er inkluderet i kategorien folkeskoler. Specialskoler for børn er den skoletype, som har størst andel skoler uden elever med anden etnisk herkomst end dansk (24 pct.). Omvendt er folkeskolen den skoletype, hvor andelen af skoler uden efterkommere og indvandrere er lavest (8 pct.). I de frie grundskoler er andelen af skoler med mere end 75 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk større (5 pct.) end i folkeskolen (1 pct.). UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 4 af 12

5 Figur 1. Folkeskoler og frie grundskoler fordelt efter andel elever med udenlandsk herkomst på skolen, skoleåret 2008/2009 Andel skoler 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Specialskoler dagbehandlingstilbud Ingen 0 9,9 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct ,9 pct. 100 pct. Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk Note: Kommunale kostskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) er inkluderet i kategorien folkeskoler. Fordeling på oprindelsesland Eleverne med anden etnisk herkomst end dansk kommer fra en lang række lande rundt om i verden. Elever fra i alt 178 oprindelseslande er repræsenteret i den danske grundskole. Med godt elever stammer den største gruppe elever med anden etnisk herkomst end dansk fra Tyrkiet. Dernæst følger elever fra Irak, Libanon og Somalia. I tabel 5 ses en top-10, som viser de 10 hyppigste oprindelseslande for indvandrere og efterkommere i grundskolen. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 5 af 12

6 Tabel 5. Top-10 over oprindelsesland for elever med anden etnisk herkomst end dansk i grundskolen, skoleåret 2008/2009 Frie grundskoler Kommunale ungdom sskoler Dagbehandling stilbud Folkeskoleskoleskoler Efter- Special- Oprindelsesland Total Tyrkiet Irak Libanon Somalia Pakistan Afghanistan Bosnien-Herzegovina Jugoslavien Vietnam Sri Lanka Der er store forskelle i oprindelsesland blandt indvandrere og efterkommere i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. I folkeskolen udgør elever fra Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia, Pakistan og Afghanistan tilsammen 52,1 pct. af alle indvandrere og efterkommere i folkeskolen, mens elever fra samme gruppe lande kun udgør 40,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i de frie grundskoler. Figur 2. Top-10 over oprindelsesland for elever med anden etnisk herkomst i folkeskolen og de frie grundskoler 2008/2009, procent. Andel af elever med udenlandsk herkomst 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Folkeskoler Frie grundskoler Note: Kommunale kostskoler og ungdomskostskoler er inkluderet i kategorien folkeskoler. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 6 af 12

7 Således viser figur 2, at elever med tyrkisk, irakisk, libanesisk, somalisk, pakistansk og afghansk oprindelse i højere grad vælger folkeskolen end frie grundskoler. Omvendt vælger en større andel elever med vietnamesisk og srilankansk herkomst en fri grundskole frem for en folkeskole. Fordeling på klassetrin Tabel 6 viser andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk fordelt på klassetrin og skoletyper. I folkeskolen ligger andelen af elever med anden etnisk herkomst end danske på omkring 10 pct. for børnehaveklasse til 8. klasse, mens andelen er større i de to ældste årgang med henholdsvis 12 pct. i 9. klasse og 19 pct. i 10. klasse. I de frie grundskoler er tendensen omvendt, og her er andelen af indvandrere og efterkommere størst i de små klasser fra børnehaveklassen til 6. klasse, hvor andelen ligger mellem 11 og 12 pct., mens andelene herefter falder til ca. 8 pct. i de ældre klasser og 7 pct. i 10. klasse. Tabel 6. Antal elever med anden etnisk herkomst end dansk for folkeskoler og frie grundskoler fordelt på klassetrin, skoleåret 2008/2009 Folkeskolen Frie grundskoler Klassetrin Elever i alt Elever med anden etnisk herkomst end dansk Elever i alt Elever med anden etnisk herkomst end dansk Børnehaveklasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Note: Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) er inkluderet i kategorien folkeskoler. Andelen på de enkelte klassetrin vises i figur 3, hvor forskellen i elever med anden etnisk herkomst opdelt på klassetrin mellem frie grundskoler og folkeskoler træder tydeligt frem. En af forklaringerne på den store andel elever med anden etnisk herkomst end dansk i folkeskolens 10. klasser er, at mange elever af danske herkomst vælger at tage 10. klasse på en efterskole, mens dette kun er tilfældet for ganske få elever af udenlandsk herkomst. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 7 af 12

8 Figur 3. Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk for folkeskoler og frie grundskoler fordelt på klassetrin, skoleåret 2008/2009 Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Folkeskolen Frie grundskoler Bh.kl. 1. kl 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Klassetrin Note: Kommunale kostskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) er inkluderet i kategorien folkeskoler. Tabel 7 ser særskilt på 10. klasseelever i folkeskolen. De tyrkiske elever udgør en lidt større andel af eleverne end i folkeskolen samlet set, ligesom også afghanske, irakiske og libanesiske elever er stærkere repræsenteret i 10. klasse end i folkeskolen generelt. Omvendt udgør andelen af elever med oprindelse i Jugoslavien, Iran, Vietnam og Marokko en mindre andel af de udenlandske elever i 10. klasse sammenlignet med folkeskolen som helhed. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 8 af 12

9 Tabel 7. Top 10 for oprindelsesland blandt elever med anden etnisk herkomst end dansk i 10. klasseelever i folkeskolen Andel af samtlige elever med udenlandsk herkomst i 10. klasse i folkeskolen, Antal pct. Tyrkiet ,0 Irak 293 9,9 Libanon 269 9,1 Afghanistan 227 7,7 Pakistan 171 5,8 Somalia 170 5,4 Jugoslavien 100 3,4 Iran 73 2,5 Marokko 72 2,4 Thailand 71 2,4 Note: Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (10. klassecentre) er inkluderet i kategorien folkeskoler. Hvordan er fordelingen mellem kommunerne? Der er stor forskel på andelen af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner. Ishøj Kommune er den kommune i landet, som har den højeste andel elever med anden etnisk herkomst end dansk, idet 38,5 pct. af alle Ishøj Kommunes elever i grundskolen er enten indvandrere eller efterkommere. Andelen af elever med anden etnisk herkomst er generelt højest i hovedstadsområdet, idet 8 ud af 10 kommuner i top-10, ligesom Ishøj, er beliggende i Storkøbenhavn. Totalt set har de 10 kommuner med de højeste andele i alt elever med anden etnisk herkomst end dansk, hvilket svarer til 44,2, pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i grundskolen. Tabel 8. Top 10 over kommuner med størst andel elever med anden etnisk herkomst end dansk, skoleåret 2008/2009 Andel elever med anden etnisk Kommune herkomst end dansk (pct.) Ishøj Kommune 38,5 Brøndby Kommune 34,6 Københavns Kommune 31,1 Albertslund Kommune 29,0 Høje-Taastrup Kommune 25,9 Århus Kommune 19,1 Herlev Kommune 19,0 Odense Kommune 18,2 Rødovre Kommune 16,0 Hvidovre Kommune 15,1 Note: Alle skoletyper er medtager: Folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomskostskoler, specialskoler for børn og dagbehandlingstilbud og hjem. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 9 af 12

10 Figur 4 viser andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk for samtlige af landets 98 kommuner. Figur 4. Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk fordelt på kommuner, skoleåret 2008/2009. Note: Alle skoletyper er medtager: Folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomskostskoler, specialskoler for børn og dagbehandlingstilbud og hjem. Det er specielt i de nordvest jyske kommuner samt i mange fynske kommuner, at koncentrationen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er lille, ligesom også Aalborg Kommune og Esbjerg Kommune, der begge er blandt landets fem største kommuner, har en relativt lille andel indvandrere og efterkommere i UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 10 af 12

11 grundskolen. Lidt overraskende er andelen af indvandrere og efterkommere i Sønderborg Kommune højere end i de omkringliggende kommuner. Dette skyldes i vid udstrækning, at andelen af elever med tysk herkomst er markant større i Sønderborg Kommune sammenlignet med landets andre kommuner. Elever med tysk herkomst udgør den fjerde største gruppe af udenlandske elever i Sønderborg Kommune., Metode Fra og med skoleåret 2007/2008 er der sket en ændring i metoden af opgørelsen af elevernes etnicitet i grundskolen, idet indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. Ændringen betyder, at UNI C Statistik & Analyse ikke længere indsamler oplysninger om tosprogede elever på baggrund af definitionen over tosprogede elever i Folkeskoleloven 2. Derimod indhentes oplysningerne om elevernes herkomst på baggrund af registre, der baserer sig på elevens personnummer fra Danmarks Statistik. Definition af herkomst Dermed er UNI C Statistik & Analyse overgået til at anvende Danmarks Statistiks definition af herkomst, som ses i tabel 7. Tabel 9. Definition af herkomstbegrebet Herkomst Dansk Indhold En person har dansk herkomst, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark Indvandrer En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommer En efterkommer er født i Damark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Uoplyst Elever, hvor herkomsten er uoplyst og dermed ukendt. Kilde: Danmarks Statistik Databrud Ændringen i indsamlingsmetoden resulterede i et databrud mellem 2006/2007 og 2007/2008, da indberetningerne fra tidligere år ikke er sammenlignelige med de nye indberetninger. Tidligere var det således sekretæren eller skolelederen ude 2 Den tidligere anvendte definition af en tosproget elev fra Folkeskolelovens 4.a. Stk.2. er: En tosproget elev er en elev, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 11 af 12

12 på den enkelte skole, der indberettede antallet af tosprogede elever, mens UNI C Statistik & Analyse i dag sammenkører Danmarks Statistisk elevregister med cpr-registret over alle individers etniske herkomst. De nye indberetninger giver dermed et mere præcist og objektivt billede af antallet af eleverne med anden etnisk baggrund, da elevens etnicitet ikke længere er baseret på, hvorledes indberetteren, med risiko for subjektivt, fortolker definitionen af tosprogede elever. Det er samtidig muligt at opdele elevernes herkomst i både indvandrere og efterkommere. Samtidig er det muligt at kombinere de indsamlede oplysninger med oplysninger om f.eks., hvorvidt eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog, forældrenes uddannelsesbaggrund mv. Hvem indgår i opgørelsen? Samtlige elever i den danske grundskole indgår i opgørelserne. Dette betyder, at elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingshjem indgår i notatets opgørelser. Derudover indgår alle klassetrin. Alle oplysninger om elever og klasser for 2008/09 stammer fra den årlige grundskoleindberetning, hvor skolerne indberetter deres elever pr. 5. september det pågældende skoleår. Fra og med skoleåret 2007/08 er indsamlingen blevet individbaseret og indsamlingen foretages nu af Danmarks Statistik. Tidligere har skolerne indberettet deres elevtal til UNI C Statistik & Analyse som klasse/holdindberetninger på skoleniveau. Den nye indsamlingsmetode har givet problemer i form af manglende indberetninger. Ud fra sammenligninger på tværs af år har UNI C estimeret, at Danmark Statistik mangler indberetninger af godt elever for skoleåret 2007/08 og 450 elever for skoleåret 2008/09. UNI C vurderer dog, at disse mangler næppe har afgørende betydning for de relative opgørelser på herkomst. Omvendt vil manglerne naturligvis rykke ved de absolutte tal. UNI C Statistik & Analyse, 4. september 2009 Side 12 af 12

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel i grundskolen - set fra Danmarks Statistiks vinkel Elevregister Grundskole Simple oplysninger om eleverne: - Hvem - Hvor - Hvornår I øjeblikket ingen synkronisering, når Elevregistret korrigeres Oplysninger

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato November 2011 EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever?

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever? Elevressourceregnskab Hvem er vores elever? Historie Tidligere talte vi om hvem vores elever var nu er gisninger blevet til fakta Det kendskab har vi kortlagt de sidste 5 år Til gavn for skolen den enkelte

Læs mere

Notat. I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret 2014/15.

Notat. I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret 2014/15. SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 6. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3021 Fax. dir.: E-mail: mhar@balk.dk Kontakt: Mads Harbo Sagsid: 17.01.00-P10-1-15 Notat I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Forfatter: Jesper Lund/Lone Juul Hune UNI C UNI C, 25.01.2012

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere