Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen"

Transkript

1 Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste 2-3 år oplevet en markant større fremgang i indkomsten end den øvrige befolkning. Danmark har gennem årtier været et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Men hvordan ser tendenserne ud, når der fokuseres på de absolut rigeste i Danmark? Dette notat ser nærmere på udviklingen for danskerne med de absolutte topindkomster, og om hvordan fx deres branchetilknytning har ændret sig over de seneste 3 år. Spredningen i toppen af indkomstfordelingen er steget i Danmark over de seneste 2-3 år. Grænsen for at tilhøre den absolutte topindkomstgruppe i Danmark, nemlig top,1 pct., er således steget med ca. 425 pct., mens den tilsvarende grænse for at tilhøre fx top 5 pct. kun er steget med 275 pct. I 212 skulle en person have en årsindkomst på godt 3,5 mio. kr. for at tilhøre top,1 pct. I forhold til den øvrige befolkning er er andelen af den samlede indkomst, der tilfalder personerne med de 5 pct. højeste indkomster steget svagt fra 17 til 18 pct. over de seneste 3 år. Den lille stigning dækker dog over, at indkomstandelen for top 1 pct., og især top,1 pct., er steget, mens den er faldet for den øvrige del af top 5 pct. Indkomstandelen for top,1 pct. er fx steget med ca. 4 pct. siden 198 erne. Omkring 6 pct. af de personer, der tilhører den absolutte topindkomstgruppe, er historisk set også at finde i denne gruppe det efterfølgende år. I årene frem mod finanskrisen var andelen dog nede på omkring 45 pct. for derefter at vende tilbage til det tidligere niveau. En del af udviklingen i topindkomstgrupperne skyldes bl.a., at sammensætningen i disse grupper har ændret sig relativt markant. For mere end 3 år siden udgjorde selvstændige fx omkring halvdelen af top 1 pct. I 212 var denne andel faldet til en tredjedel. Derudover er der også sket forskydninger i branchetilknytningen for topindkomstgrupperne. For ca. 3 år siden udgjorde personer med tilknytning til handel og sundhedsvæsenet de største andele af personer i top 1 pct. Frem mod 212 har top 1 pct. i stigende grad bestået af personer fra fx finans- og rådgivningsbrancherne, men også andelen af personer fra IT- og medicinalbranchen er steget.

2 Set i internationalt perspektiv er udviklingen hos fx top 1 pct. i indkomstfordelingen i Danmark ikke markant. Således er andelen af den samlede indkomst for personer i top 1 pct. i USA steget fra ca. 8 pct. i 198 til knap 18 pct. i 213. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf Klik her for at angive tekst. 2

3 1. Baggrund Uligheden i Danmark er steget siden 1995 Topindkomsterne i andre lande er også steget Topindkomsterne analyseres Erhvervsindkomst i fokus Gennem de tyve seneste år er den samlede indkomstulighed i Danmark steget. Indkomstforskellene i befolkningen måles ofte med Gini-koefficienten, og denne er steget fra ca.,22 i 1995 til,27 i 212, hvilket primært har været drevet af, at personerne med 1 pct. højeste indkomster har opnået en stigende andel af den samlede indkomst. De 1 pct. rigeste tjente efter skat ca. 19 pct. af de samlede indkomster i 1995, mens denne andel var steget til ca. 22 pct. i 212. Danmark er dog fortsat er et af de mest lige lande i verden målt på indkomstforskellen mellem top og bund. I lande som fx USA og Storbritannien har der også været en tendens til, at topindkomstgruppen har tjent en større og større andel af den samlede indkomstmasse over de seneste 2-3 år. Denne udvikling har dels været drevet af, at der også har været tale om en større ulighed i indkomstfordelingen blandt de rigeste i samfundet, hvor fx de,1 eller 1 pct. rigeste i personer har oplevet markante stigninger i den personlige indkomst, mens den øvrige del af topindkomstgruppe ikke har oplevet samme fremgang. Dette notat ser på, om hvorvidt det også er tilfældet i Danmark, at en relativ lille gruppe af personerne tilhørende topindkomstgruppen har oplevet en højere fremgang i indkomst sammenlignet med den øvrige befolkning, og om dette i så fald har ændret uligheden i toppen af indkomstfordelingen. Desuden ses der nærmere på, hvor meget den primære branchetilknytning for topindkomstgruppen har ændret sig de seneste 3 år. Analysen tager udgangspunkt i erhvervsindkomsten, der omfatter lønindkomst og nettooverskud af egen virksomhed. Det skyldes, at det først og fremmest er den indkomst, der opnås gennem arbejdskraftens produktive indsats, der er interessant for denne analyse. Derved opnås der bl.a. indsigt i, hvor på arbejdsmarkedet de højeste indkomster bliver genereret, og hvor de personer, der må antages at have den højeste human kapital, søger hen. Overførsler fra det offentlige medregnes ikke i indkomsten, da vi udelukkende er interesserede i at vurdere udviklingen for personer med de allerhøjeste indkomster i forhold til den øvrige befolkning. Af samme årsag er formueindkomst heller ikke inkluderet. For at fjerne evt. effekter fra ændringer i skattesystemet er indkomsten opgjort før skatter. Indkomsterne er opgjort på individniveau for at afdække, hvor de højeste indkomster i Danmark blev genereret før og nu. Analysen fokuserer alene på personer i alderen 3 til 6 år. Fremadrettet i analysen forstås fx top 5 pct. ved den gruppe af personer, der havde mellem de fem pct. højeste samlede indkomster før skat blandt alle 3-6 årige i Danmark. 2. Udviklingen i indkomsten for personer med de allerhøjeste i Danmark Kravet for at tilhøre top,1 pct. er steget relativt meget Grænsen for, hvornår en person har tjent nok til at tilhøre top,1 pct., er steget med ca. 425 pct. siden 198, mens den tilsvarende grænse for top 5 pct. kun er steget med ca. 275 pct., jf. Figur 1. Grænsen for at tilhøre top,1 pct. er derved særligt steget gennem de seneste 2 år. Denne udvikling betyder, at indkomstspredningen i top 5 pct. er steget relativt markant henover de seneste 3 år, hvilket har været drevet af, at primært top,1 pct. har oplevet en større indkomstfremgang end resten af top 5 pct. Omsat til absolutte antal kroner krævede det i 212 en årsindkomst på ca. 72. kr. at tilhøre top 5 pct., mens det krævede godt 3,5 mio. kr. at være blandt de ca. 2.4 personer i top,1 pct. 3

4 Figur 1 Udvikling i indkomstgrænser for udvalgte topindkomstgrupper, =1 6 5 Top 5 pct. Top 1 pct. Top,1 pct Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Stigende ulighed blandt de højeste indkomster Uligheden i topindkomstgruppen har derfor været stigende siden midten af 199 erne, hvor personerne med de allerhøjeste indkomster, altså top,1 pct., har oplevet højere indkomstfremgange end de øvrige personer i fx top 5 pct. Forholdet mellem grænsen for at tilhøre henholdsvis top,1 pct. og top 5 pct. er derfor steget med ca. 4 pct. siden midten af 199 erne, jf. Figur 2. For gruppen af personer lige under top,1 pct. har den tilsvarende stigning været på ca. 1 pct. Med andre ord har de stigende indkomstforskelle i topindkomstgruppen primært været drevet af, at top,1 pct. har oplevet markant større indkomstfremgang sammenlignet med restgruppen i fx top 5 pct. 4

5 Figur 2 198= Udvikling i afstanden mellem mellem udvalgte topindkomstgrænser og indkomstgrænsen for top 5 pct., Top,2-1 pct. Top,1 pct Udviklingen har været sammenfaldende med ændrede konjunkturforhold Udviklingen i indkomstuligheden blandt top 5 pct., målt som forholdet mellem grænsen for at tilhøre henholdsvis top,1 pct. og top 5 pct., har været sammenfaldende med ændrede konjunkturforhold, jf. Figur 3. I perioder, hvor der har været et positivt outputgab, dvs. højkonjunktur, har der samtidig også været en tendens til en øget indkomstulighed i top 5 pct., mens det modsatte har været tilfældet i perioder, hvor outputgab har været negativt. Siden årtusindskiftet har sammenhængen været mest markant. Og specielt op mod og under finanskrisen var der en tæt sammenhæng. Da indkomsten er opgjort som erhvervsindkomst, er der altså ikke blot tale om et konjunkturafhængigt kapitalafkast. Et højere nettoafkast af egen virksomhed indgår dog i opgørelsen af indkomsten, og kan medvirke til at forklare konjunkturafhængigheden. Derfor bør udviklingen i ulighed, i hvert fald for topindkomstgruppen, ikke fortolkes uafhængigt af fx konjunktursituationen. 5

6 Figur 3 Sammenhæng mellem afvigelser fra trend i forhold til indkomstudviklingen for top,1 pct. og BNP, Top,1 pct. gab BNP gab Anm.: Gabet for indkomstudviklingen for top,1 pct. og BNP er beregnet ved hjælp af et HP-filter Top 5 pct. tjente ca. 18 pct. af den samlede indkomst i 212 Stigningen i indkomstspredning i topindkomstgruppen skal også sættes i forhold til udviklingen for den øvrige befolkning i forhold til at kortlægge om indkomstfremgangen for top,1 pct. også gjaldt andre grupper længere nede i indkomstfordelingen. Samlet set voksede top 5 pct. s andel af de samlede indkomster svagt fra ca. 17 pct. i 198 til ca. 18 pct. i 212. Men givet den øgede indkomstspredning i top 5 pct. dækker dette imidlertid over, at top,1 pct. oplevede en relativ markant stigning i deres andel, der steg med ca. 4 pct. fra 198 til 212, jf. Figur 4. Top 1-5 pct. oplevede derimod et svagt fald i samme andel. Dette indikerer, at top 1 pct., og især top,1 pct., har oplevet en højere indkomstfremgang i de seneste 2 år end den øvrige befolkning. 6

7 Figur 4 198= Udvikling i andelen af de samlede indkomster, der tilfalder udvalgte topindkomstgrupper, Top,1 Top,2-1 Top Udskiftning fra år til år i topindkomstgruppen Markant udskiftning fra år til år i topindkomstgrupperne Personerne i topindkomstgruppen er selvfølgelig ikke de samme fra år til år. Denne udskiftning sker delvis på grund af, at personer forsvinder ud af populationen grundet fx dødsfald, for høj alder eller udvandring. Derudover er der selvfølgelig en vis udskiftning i gruppen, fordi folk fx falder i indkomst fra år-til-år grundet fx sygdom eller sektorspecifikke konjunkturforhold. Udskiftningen i top 5 pct. kan anskueliggøres ved at betragte status i 212 for personer, der i 211 var i en af topindkomstgrupperne, jf. Tabel 1. 6 pct. af top,1 pct. i 211 var stadig at finde i top,1 i 212. Ca. en fjerdedel af top,1 pct. var i samme periode faldet til den øvrige del af top 1 pct. det efterfølgende år, mens ca. 5 pct. havde henholdsvis helt forladt top 5 pct. eller populationen. Samtidig er det kun en meget begrænset del af fx top 1-5 pct., der rykker op i top,1 pct. det efterfølgende år. Mere end 8 pct. af de personer, der indtrådte i top,1 pct. i 212, befandt sig i 211 i den øvrige del af top 1 pct., mens kun 8 pct. kom fra top 1-5 pct. Indtrædelse i top,1 pct. sker derfor typisk kun for personer, der det foregående år også befandt sig i den absolutte top af indkomstfordelingen. 7

8 Tabel 1 Bevægelser mellem udvalgte indkomstgruppe fra 211 til 212 Antal Status 211 Status 212 Resten Top 1-5 Næste,9 Top,1 Ude pct. pct. pct. Resten Top 1-5 pct Næste,9 pct Top,1 pct Status i 212 i forhold til indkomstgrupper fordelt efter status i 211 Ude Resten Top 1-5 pct. Næste,9 pct. Top,1 pct. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Top,1 pct. Næste,9 pct. Top 1-5 pct. Resten Status 211 Omfanget af udskiftning i topindkomstgruppen har været stabil Udskiftningen i topindkomstgrupperne var relativ stabil gennem 198 erne og første halvdel af 199 erne, jf. Figur 5. Blandt top,1 pct. lå andelen af personer, der også var at finde i top,1 pct. det efterfølgende år, stabilt omkring 6 pct. Fra midten af 199 erne og frem til finanskrisen i slutningen af erne steg omfanget af udskiftning i topindkomstgrupperne, hvor fx kun omkring 45-5 pct. af top,1 pct. var at finde i samme indkomstgruppe det efterfølgende år. I årene efter finanskrisen er omfanget af udskiftningen imidlertid vendt tilbage til niveauet fra før midten af 199 erne. Tendensen til, at top,1 pct. oplevede en stigning i andelen af den samlede indkomstmasse har derved været sammenfaldende med, at udskiftningen blandt top,1 pct. steg. Stigningen i den samlede indkomstandel for top,1 pct. var således samtidig præget af en betydelig udskiftning i gruppen fra år til år. 8

9 Figur 5 Andel af personer, der forbliver eller rykker op i indkomstgruppe det efterfølgende år, Top,2-1 pct. Top,1 pct I international sammenhæng har udviklingen været behersket Internationalt set er Danmark stadig et af de mest lige lande i forhold til indkomstfordelingen i toppen. Dette afspejles bl.a. ved, at stigningen i indkomstandelen blandt de rigeste i Danmark har været relativ begrænset sammenlignet med udviklingen i andre lande, jf. Figur 6. Andelen af indkomsten, der tilfalder top 1 pct. i USA, er fx steget fra ca. 8 pct. i 198 til omkring 18 pct. i 213, mens det danske niveau er steget fra ca. 5 pct. til omkring 6 pct. i samme periode. Figur 6 Andelen af den samlede indkomstmasse, der tilfalder top 1 pct., Danmark Sverige USA Frankrig Storbritanien Anm.: Manglende observation for Storbritannien i 28 World Top Incomes Database, 215 og Økonomi- og Indenrigsministeriet 9

10 4. Branchetilknytning for de 1 pct. rigeste personer i Danmark I takt med udviklingen i topindkomstgruppen i de seneste 3 år, hvor særligt top,1 har oplevet en markant indkomstfremgang sammenlignet med resten af top 5 pct., har den typiske branchetilknytning for top 1 pct. også ændret sig, jf. Figur 7. Markant stigning i andelen af top 1 pct., der tilhører fx finanssektoren I 1982 havde omkring hvert sjette primært i top,2-1 pct. tilknytning til henholdsvis Handel og Sundhedsvæsen, mens disse andele er faldet frem mod 212, hvor de kun udgjorde henholdsvis 13 og 11 pct. Modsat er andelene inden for Rådgivning, Finansiering og forsikring og IT- og Informationstjenester steget i sammen periode. Særligt udgjorde personer fra Finansiering og forsikring en noget større andel af top,2-1 pct. i 212, hvor andelen lå på ca. 1 pct., mens personer fra samme branche kun udgjorde ca. fem pct. af top,2-1 pct. i Blandt ikke-selvstændige i både top 1 og,1 pct. er der sket en markant stigning i andelen med tilknytning til Finansiering og forsikring og Rådgivning mv.. Dette er dels sket på bekostning af personer fra særligt branchen Sundhedsvæsen. I top,1 pct. havde mere end hver femte ikke-selvstændig tilknytning til den finansielle sektor i 212 mod kun ca. hver tiende i Den samme omtrentlige fordobling i andelen er også sket for personer med tilknytning til rådgivningsbranchen. 1

11 Figur 7 Primære branchetilknytning for henholdsvis top,1 og 1 pct., Top,2-1 pct. 3 Top,1 pct Ekskl. selvstændige 3 Ekskl. selvstændige Anm.: Brancheinddelingen i henholdsvis 1982 og 212 er ikke konsistent. I figuren er branchebenævnelserne gældende for 212 anvendt, men der er ikke fuldstændig overlap mellem brancherne i de to år, hvilket kan afstedkomme små forskydninger i de brancheopdelingen for de respektive år Selvstændige er defineret som personer, hvor nettooverskuddet fra egen virksomhed udgjorde mindst 7 pct. af den samlede erhvervsindkomst. Alle i landbruget i top 1 pct. er selvstændige Top 1 pct. består desuden af selvstændige, der er karakteriseret ved, at størstedelen af deres erhvervsindkomst stammer fra nettooverskuddet fra egen virksomhed. 1 I branchen Landbrug, skovbrug mm. har så godt som alle personer tilhørende top 1 pct. i både 1982 og 212 været tilhørende denne kategori. Samtidig er indkomsten som sagt opgjort før eventuelle kapitaludgifter, hvilket må forventes at være betragtelige for en del af disse personer. Hvis kapitaludgifterne fratrækkes erhvervsindkomsten, falder andelen af fx top,2-1 pct., der kommer fra branchen Landbrug, skovbrug mm. i 212, fra ca. 12 pct. til ca. 6 pct. Dette er stadig nok til at branchen rangerer mellem de fem største i top,2-1 pct. Af andre større brancher inden for top 1 pct. var mindst halvdelen af personerne med tilknytning til Sundhedsvæsen samt Ejendomshandel og udlejning selvstændige i Størstedelen er her defineret ved at mindst 7 pct. af den samlede erhvervsindkomst kommer fra nettooverskud fra egen virksomhed. 2 Selvstændige i branchen Sundhedsvæsen er bl.a. praktiserende læger. 11

12 Fald i andelen af selvstændige Overordnet set er andelen af selvstændige blandt top 1 pct. faldet over de seneste 3 år. I 1982 var halvdelen af top 1 pct. selvstændige mens denne andel var faldet til omkring en tredjedel i 212, jf. Figur 8. Figur Andel af udvalgte topindkomstgrupper, hvor nettooverskud fra egen virksomhed har udgjort mindst 7 pct. af den samlede indkomst, Top,2-1 pct. Top,1 pct. Sundhedsvæsnet fortrængt blandt topindkomsterne Alt i alt kan det konstateres, at de højeste indkomster i langt højere grad end tidligere tjenes i den finansielle sektor samt rådgivningsbranchen, hvor andelen af selvstændige samtidig er meget lav. Disse branchers indtræden blandt topindkomsterne er sket på bekostning af personer med tilknytning til sundhedsvæsnet eller handelssektoren. Blandt de selvstændige i topindkomstgrupperne er der stadig primært tale om personer med tilknytning til landbrugs- og sundhedssektorerne. 12

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere