Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen"

Transkript

1 Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste 2-3 år oplevet en markant større fremgang i indkomsten end den øvrige befolkning. Danmark har gennem årtier været et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Men hvordan ser tendenserne ud, når der fokuseres på de absolut rigeste i Danmark? Dette notat ser nærmere på udviklingen for danskerne med de absolutte topindkomster, og om hvordan fx deres branchetilknytning har ændret sig over de seneste 3 år. Spredningen i toppen af indkomstfordelingen er steget i Danmark over de seneste 2-3 år. Grænsen for at tilhøre den absolutte topindkomstgruppe i Danmark, nemlig top,1 pct., er således steget med ca. 425 pct., mens den tilsvarende grænse for at tilhøre fx top 5 pct. kun er steget med 275 pct. I 212 skulle en person have en årsindkomst på godt 3,5 mio. kr. for at tilhøre top,1 pct. I forhold til den øvrige befolkning er er andelen af den samlede indkomst, der tilfalder personerne med de 5 pct. højeste indkomster steget svagt fra 17 til 18 pct. over de seneste 3 år. Den lille stigning dækker dog over, at indkomstandelen for top 1 pct., og især top,1 pct., er steget, mens den er faldet for den øvrige del af top 5 pct. Indkomstandelen for top,1 pct. er fx steget med ca. 4 pct. siden 198 erne. Omkring 6 pct. af de personer, der tilhører den absolutte topindkomstgruppe, er historisk set også at finde i denne gruppe det efterfølgende år. I årene frem mod finanskrisen var andelen dog nede på omkring 45 pct. for derefter at vende tilbage til det tidligere niveau. En del af udviklingen i topindkomstgrupperne skyldes bl.a., at sammensætningen i disse grupper har ændret sig relativt markant. For mere end 3 år siden udgjorde selvstændige fx omkring halvdelen af top 1 pct. I 212 var denne andel faldet til en tredjedel. Derudover er der også sket forskydninger i branchetilknytningen for topindkomstgrupperne. For ca. 3 år siden udgjorde personer med tilknytning til handel og sundhedsvæsenet de største andele af personer i top 1 pct. Frem mod 212 har top 1 pct. i stigende grad bestået af personer fra fx finans- og rådgivningsbrancherne, men også andelen af personer fra IT- og medicinalbranchen er steget.

2 Set i internationalt perspektiv er udviklingen hos fx top 1 pct. i indkomstfordelingen i Danmark ikke markant. Således er andelen af den samlede indkomst for personer i top 1 pct. i USA steget fra ca. 8 pct. i 198 til knap 18 pct. i 213. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf Klik her for at angive tekst. 2

3 1. Baggrund Uligheden i Danmark er steget siden 1995 Topindkomsterne i andre lande er også steget Topindkomsterne analyseres Erhvervsindkomst i fokus Gennem de tyve seneste år er den samlede indkomstulighed i Danmark steget. Indkomstforskellene i befolkningen måles ofte med Gini-koefficienten, og denne er steget fra ca.,22 i 1995 til,27 i 212, hvilket primært har været drevet af, at personerne med 1 pct. højeste indkomster har opnået en stigende andel af den samlede indkomst. De 1 pct. rigeste tjente efter skat ca. 19 pct. af de samlede indkomster i 1995, mens denne andel var steget til ca. 22 pct. i 212. Danmark er dog fortsat er et af de mest lige lande i verden målt på indkomstforskellen mellem top og bund. I lande som fx USA og Storbritannien har der også været en tendens til, at topindkomstgruppen har tjent en større og større andel af den samlede indkomstmasse over de seneste 2-3 år. Denne udvikling har dels været drevet af, at der også har været tale om en større ulighed i indkomstfordelingen blandt de rigeste i samfundet, hvor fx de,1 eller 1 pct. rigeste i personer har oplevet markante stigninger i den personlige indkomst, mens den øvrige del af topindkomstgruppe ikke har oplevet samme fremgang. Dette notat ser på, om hvorvidt det også er tilfældet i Danmark, at en relativ lille gruppe af personerne tilhørende topindkomstgruppen har oplevet en højere fremgang i indkomst sammenlignet med den øvrige befolkning, og om dette i så fald har ændret uligheden i toppen af indkomstfordelingen. Desuden ses der nærmere på, hvor meget den primære branchetilknytning for topindkomstgruppen har ændret sig de seneste 3 år. Analysen tager udgangspunkt i erhvervsindkomsten, der omfatter lønindkomst og nettooverskud af egen virksomhed. Det skyldes, at det først og fremmest er den indkomst, der opnås gennem arbejdskraftens produktive indsats, der er interessant for denne analyse. Derved opnås der bl.a. indsigt i, hvor på arbejdsmarkedet de højeste indkomster bliver genereret, og hvor de personer, der må antages at have den højeste human kapital, søger hen. Overførsler fra det offentlige medregnes ikke i indkomsten, da vi udelukkende er interesserede i at vurdere udviklingen for personer med de allerhøjeste indkomster i forhold til den øvrige befolkning. Af samme årsag er formueindkomst heller ikke inkluderet. For at fjerne evt. effekter fra ændringer i skattesystemet er indkomsten opgjort før skatter. Indkomsterne er opgjort på individniveau for at afdække, hvor de højeste indkomster i Danmark blev genereret før og nu. Analysen fokuserer alene på personer i alderen 3 til 6 år. Fremadrettet i analysen forstås fx top 5 pct. ved den gruppe af personer, der havde mellem de fem pct. højeste samlede indkomster før skat blandt alle 3-6 årige i Danmark. 2. Udviklingen i indkomsten for personer med de allerhøjeste i Danmark Kravet for at tilhøre top,1 pct. er steget relativt meget Grænsen for, hvornår en person har tjent nok til at tilhøre top,1 pct., er steget med ca. 425 pct. siden 198, mens den tilsvarende grænse for top 5 pct. kun er steget med ca. 275 pct., jf. Figur 1. Grænsen for at tilhøre top,1 pct. er derved særligt steget gennem de seneste 2 år. Denne udvikling betyder, at indkomstspredningen i top 5 pct. er steget relativt markant henover de seneste 3 år, hvilket har været drevet af, at primært top,1 pct. har oplevet en større indkomstfremgang end resten af top 5 pct. Omsat til absolutte antal kroner krævede det i 212 en årsindkomst på ca. 72. kr. at tilhøre top 5 pct., mens det krævede godt 3,5 mio. kr. at være blandt de ca. 2.4 personer i top,1 pct. 3

4 Figur 1 Udvikling i indkomstgrænser for udvalgte topindkomstgrupper, =1 6 5 Top 5 pct. Top 1 pct. Top,1 pct Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Stigende ulighed blandt de højeste indkomster Uligheden i topindkomstgruppen har derfor været stigende siden midten af 199 erne, hvor personerne med de allerhøjeste indkomster, altså top,1 pct., har oplevet højere indkomstfremgange end de øvrige personer i fx top 5 pct. Forholdet mellem grænsen for at tilhøre henholdsvis top,1 pct. og top 5 pct. er derfor steget med ca. 4 pct. siden midten af 199 erne, jf. Figur 2. For gruppen af personer lige under top,1 pct. har den tilsvarende stigning været på ca. 1 pct. Med andre ord har de stigende indkomstforskelle i topindkomstgruppen primært været drevet af, at top,1 pct. har oplevet markant større indkomstfremgang sammenlignet med restgruppen i fx top 5 pct. 4

5 Figur 2 198= Udvikling i afstanden mellem mellem udvalgte topindkomstgrænser og indkomstgrænsen for top 5 pct., Top,2-1 pct. Top,1 pct Udviklingen har været sammenfaldende med ændrede konjunkturforhold Udviklingen i indkomstuligheden blandt top 5 pct., målt som forholdet mellem grænsen for at tilhøre henholdsvis top,1 pct. og top 5 pct., har været sammenfaldende med ændrede konjunkturforhold, jf. Figur 3. I perioder, hvor der har været et positivt outputgab, dvs. højkonjunktur, har der samtidig også været en tendens til en øget indkomstulighed i top 5 pct., mens det modsatte har været tilfældet i perioder, hvor outputgab har været negativt. Siden årtusindskiftet har sammenhængen været mest markant. Og specielt op mod og under finanskrisen var der en tæt sammenhæng. Da indkomsten er opgjort som erhvervsindkomst, er der altså ikke blot tale om et konjunkturafhængigt kapitalafkast. Et højere nettoafkast af egen virksomhed indgår dog i opgørelsen af indkomsten, og kan medvirke til at forklare konjunkturafhængigheden. Derfor bør udviklingen i ulighed, i hvert fald for topindkomstgruppen, ikke fortolkes uafhængigt af fx konjunktursituationen. 5

6 Figur 3 Sammenhæng mellem afvigelser fra trend i forhold til indkomstudviklingen for top,1 pct. og BNP, Top,1 pct. gab BNP gab Anm.: Gabet for indkomstudviklingen for top,1 pct. og BNP er beregnet ved hjælp af et HP-filter Top 5 pct. tjente ca. 18 pct. af den samlede indkomst i 212 Stigningen i indkomstspredning i topindkomstgruppen skal også sættes i forhold til udviklingen for den øvrige befolkning i forhold til at kortlægge om indkomstfremgangen for top,1 pct. også gjaldt andre grupper længere nede i indkomstfordelingen. Samlet set voksede top 5 pct. s andel af de samlede indkomster svagt fra ca. 17 pct. i 198 til ca. 18 pct. i 212. Men givet den øgede indkomstspredning i top 5 pct. dækker dette imidlertid over, at top,1 pct. oplevede en relativ markant stigning i deres andel, der steg med ca. 4 pct. fra 198 til 212, jf. Figur 4. Top 1-5 pct. oplevede derimod et svagt fald i samme andel. Dette indikerer, at top 1 pct., og især top,1 pct., har oplevet en højere indkomstfremgang i de seneste 2 år end den øvrige befolkning. 6

7 Figur 4 198= Udvikling i andelen af de samlede indkomster, der tilfalder udvalgte topindkomstgrupper, Top,1 Top,2-1 Top Udskiftning fra år til år i topindkomstgruppen Markant udskiftning fra år til år i topindkomstgrupperne Personerne i topindkomstgruppen er selvfølgelig ikke de samme fra år til år. Denne udskiftning sker delvis på grund af, at personer forsvinder ud af populationen grundet fx dødsfald, for høj alder eller udvandring. Derudover er der selvfølgelig en vis udskiftning i gruppen, fordi folk fx falder i indkomst fra år-til-år grundet fx sygdom eller sektorspecifikke konjunkturforhold. Udskiftningen i top 5 pct. kan anskueliggøres ved at betragte status i 212 for personer, der i 211 var i en af topindkomstgrupperne, jf. Tabel 1. 6 pct. af top,1 pct. i 211 var stadig at finde i top,1 i 212. Ca. en fjerdedel af top,1 pct. var i samme periode faldet til den øvrige del af top 1 pct. det efterfølgende år, mens ca. 5 pct. havde henholdsvis helt forladt top 5 pct. eller populationen. Samtidig er det kun en meget begrænset del af fx top 1-5 pct., der rykker op i top,1 pct. det efterfølgende år. Mere end 8 pct. af de personer, der indtrådte i top,1 pct. i 212, befandt sig i 211 i den øvrige del af top 1 pct., mens kun 8 pct. kom fra top 1-5 pct. Indtrædelse i top,1 pct. sker derfor typisk kun for personer, der det foregående år også befandt sig i den absolutte top af indkomstfordelingen. 7

8 Tabel 1 Bevægelser mellem udvalgte indkomstgruppe fra 211 til 212 Antal Status 211 Status 212 Resten Top 1-5 Næste,9 Top,1 Ude pct. pct. pct. Resten Top 1-5 pct Næste,9 pct Top,1 pct Status i 212 i forhold til indkomstgrupper fordelt efter status i 211 Ude Resten Top 1-5 pct. Næste,9 pct. Top,1 pct. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Top,1 pct. Næste,9 pct. Top 1-5 pct. Resten Status 211 Omfanget af udskiftning i topindkomstgruppen har været stabil Udskiftningen i topindkomstgrupperne var relativ stabil gennem 198 erne og første halvdel af 199 erne, jf. Figur 5. Blandt top,1 pct. lå andelen af personer, der også var at finde i top,1 pct. det efterfølgende år, stabilt omkring 6 pct. Fra midten af 199 erne og frem til finanskrisen i slutningen af erne steg omfanget af udskiftning i topindkomstgrupperne, hvor fx kun omkring 45-5 pct. af top,1 pct. var at finde i samme indkomstgruppe det efterfølgende år. I årene efter finanskrisen er omfanget af udskiftningen imidlertid vendt tilbage til niveauet fra før midten af 199 erne. Tendensen til, at top,1 pct. oplevede en stigning i andelen af den samlede indkomstmasse har derved været sammenfaldende med, at udskiftningen blandt top,1 pct. steg. Stigningen i den samlede indkomstandel for top,1 pct. var således samtidig præget af en betydelig udskiftning i gruppen fra år til år. 8

9 Figur 5 Andel af personer, der forbliver eller rykker op i indkomstgruppe det efterfølgende år, Top,2-1 pct. Top,1 pct I international sammenhæng har udviklingen været behersket Internationalt set er Danmark stadig et af de mest lige lande i forhold til indkomstfordelingen i toppen. Dette afspejles bl.a. ved, at stigningen i indkomstandelen blandt de rigeste i Danmark har været relativ begrænset sammenlignet med udviklingen i andre lande, jf. Figur 6. Andelen af indkomsten, der tilfalder top 1 pct. i USA, er fx steget fra ca. 8 pct. i 198 til omkring 18 pct. i 213, mens det danske niveau er steget fra ca. 5 pct. til omkring 6 pct. i samme periode. Figur 6 Andelen af den samlede indkomstmasse, der tilfalder top 1 pct., Danmark Sverige USA Frankrig Storbritanien Anm.: Manglende observation for Storbritannien i 28 World Top Incomes Database, 215 og Økonomi- og Indenrigsministeriet 9

10 4. Branchetilknytning for de 1 pct. rigeste personer i Danmark I takt med udviklingen i topindkomstgruppen i de seneste 3 år, hvor særligt top,1 har oplevet en markant indkomstfremgang sammenlignet med resten af top 5 pct., har den typiske branchetilknytning for top 1 pct. også ændret sig, jf. Figur 7. Markant stigning i andelen af top 1 pct., der tilhører fx finanssektoren I 1982 havde omkring hvert sjette primært i top,2-1 pct. tilknytning til henholdsvis Handel og Sundhedsvæsen, mens disse andele er faldet frem mod 212, hvor de kun udgjorde henholdsvis 13 og 11 pct. Modsat er andelene inden for Rådgivning, Finansiering og forsikring og IT- og Informationstjenester steget i sammen periode. Særligt udgjorde personer fra Finansiering og forsikring en noget større andel af top,2-1 pct. i 212, hvor andelen lå på ca. 1 pct., mens personer fra samme branche kun udgjorde ca. fem pct. af top,2-1 pct. i Blandt ikke-selvstændige i både top 1 og,1 pct. er der sket en markant stigning i andelen med tilknytning til Finansiering og forsikring og Rådgivning mv.. Dette er dels sket på bekostning af personer fra særligt branchen Sundhedsvæsen. I top,1 pct. havde mere end hver femte ikke-selvstændig tilknytning til den finansielle sektor i 212 mod kun ca. hver tiende i Den samme omtrentlige fordobling i andelen er også sket for personer med tilknytning til rådgivningsbranchen. 1

11 Figur 7 Primære branchetilknytning for henholdsvis top,1 og 1 pct., Top,2-1 pct. 3 Top,1 pct Ekskl. selvstændige 3 Ekskl. selvstændige Anm.: Brancheinddelingen i henholdsvis 1982 og 212 er ikke konsistent. I figuren er branchebenævnelserne gældende for 212 anvendt, men der er ikke fuldstændig overlap mellem brancherne i de to år, hvilket kan afstedkomme små forskydninger i de brancheopdelingen for de respektive år Selvstændige er defineret som personer, hvor nettooverskuddet fra egen virksomhed udgjorde mindst 7 pct. af den samlede erhvervsindkomst. Alle i landbruget i top 1 pct. er selvstændige Top 1 pct. består desuden af selvstændige, der er karakteriseret ved, at størstedelen af deres erhvervsindkomst stammer fra nettooverskuddet fra egen virksomhed. 1 I branchen Landbrug, skovbrug mm. har så godt som alle personer tilhørende top 1 pct. i både 1982 og 212 været tilhørende denne kategori. Samtidig er indkomsten som sagt opgjort før eventuelle kapitaludgifter, hvilket må forventes at være betragtelige for en del af disse personer. Hvis kapitaludgifterne fratrækkes erhvervsindkomsten, falder andelen af fx top,2-1 pct., der kommer fra branchen Landbrug, skovbrug mm. i 212, fra ca. 12 pct. til ca. 6 pct. Dette er stadig nok til at branchen rangerer mellem de fem største i top,2-1 pct. Af andre større brancher inden for top 1 pct. var mindst halvdelen af personerne med tilknytning til Sundhedsvæsen samt Ejendomshandel og udlejning selvstændige i Størstedelen er her defineret ved at mindst 7 pct. af den samlede erhvervsindkomst kommer fra nettooverskud fra egen virksomhed. 2 Selvstændige i branchen Sundhedsvæsen er bl.a. praktiserende læger. 11

12 Fald i andelen af selvstændige Overordnet set er andelen af selvstændige blandt top 1 pct. faldet over de seneste 3 år. I 1982 var halvdelen af top 1 pct. selvstændige mens denne andel var faldet til omkring en tredjedel i 212, jf. Figur 8. Figur Andel af udvalgte topindkomstgrupper, hvor nettooverskud fra egen virksomhed har udgjort mindst 7 pct. af den samlede indkomst, Top,2-1 pct. Top,1 pct. Sundhedsvæsnet fortrængt blandt topindkomsterne Alt i alt kan det konstateres, at de højeste indkomster i langt højere grad end tidligere tjenes i den finansielle sektor samt rådgivningsbranchen, hvor andelen af selvstændige samtidig er meget lav. Disse branchers indtræden blandt topindkomsterne er sket på bekostning af personer med tilknytning til sundhedsvæsnet eller handelssektoren. Blandt de selvstændige i topindkomstgrupperne er der stadig primært tale om personer med tilknytning til landbrugs- og sundhedssektorerne. 12

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere