Allergisk og irritativt kontakteksem
|
|
- Troels Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Lerbæk & Tove Agner A L L E R G I 99 Allergisk og irritativt kontakteksem Kontakteksem inddeles i allergisk og irritiativt kontakteksem samt kontakturticaria. Risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener, klinik, udredning og behandling beskrives. BIOGRAFI: Anne Lerbæk er reservelæge og ph.d.-studerende på Videncenter for Allergi, Dermatologisk Afdeling K, Amtssygehuset i Gentofte. Tove Agner er overlæge, dr.med., klinisk forskningslektor på Dermatologisk Afdeling K, Amtssygehuset i Gentofte. ANNE LERBÆKS ADRESSE: Videncenter for Allergi, Dermatologisk Afdeling K, Ledreborg Allé 40, 1., Amtssygehuset i Gentofte, 2820 Gentofte. anleso01@gentoftehosp.kbhamt.dk En 40-årig kvindelig smørrebrødsjomfru henvender sig med afskalning og fissurer på fingerpulpae, særlig udtalt på den venstre hånd. Ved epikutantestning viser det sig, at hun har kontaktallergi over for sennepsolie, som findes i flere af de grøntsager og vegetabilske olier, som hun dagligt håndterer. Hun sygemeldes, og forandringerne forsvinder efter et par måneder. En 35-årig mandlig scenetekniker henvender sig med lignende forandringer med afskalning og fissurer på fingerpulpae. Ved grundig udredning og epikutantestning med bl.a. et udvalg af materialer fra arbejdspladsen kan der ikke påvises kontaktallergi(er). Forandringerne tilskrives gentagne irritative påvirkninger i form af friktion fra reb og scenetæpper, som håndteres på arbejdspladsen. Ovenstående to eksempler illustrerer nogle vigtige pointer omkring kontakteksem. Kontakteksem inddeles i allergisk og irritativt kontakteksem, samt kontakturticaria. Allergisk og irritativt kontakteksem forekommer omtrent lige hyppigt, mens kontakturticaria forekommer betydeligt sjældnere. Det er ikke muligt klinisk at skelne mellem allergisk og irritativt kontakteksem, ligesom man heller ikke histologisk kan differentiere mellem de to ætiologisk forskellige typer. Diagnosen bygger på anamnese, epikutantestning og ekspositionskortlægning (1). Kontakteksem er ofte erhvervsrelateret og er den hyppigst anerkendte erhvervssygdom i Danmark (2). Kontakteksem kan afficere huden overalt
2 100 Fig. 1. Håndeksem er den hyppigste manifestation af kontakteksem. Foto: Venligst udlånt af speciallæge, dr.med. Niels Veien, Ålborg. på kroppen, men den hyppigste manifestation er håndeksem (Fig. 1). Kontakteksemer, især håndeksemer, bliver ofte kroniske, og tidlig diagnostik og behandling er afgørende for at forebygge dette. I denne artikel om kontakteksem beskrives risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener, klinik, udredning og behandling. Allergisk kontakteksem Allergisk kontakteksem er en cellemedieret allergisk reaktion (type IV-reaktion). Allergenerne trænger gennem epidermis og optages i de Langerhanske celler, som derefter aktiverer T-lymfocytter i de regionale lymfeknuder (sensibilisering). Næste gang det pågældende allergen kommer i kontakt med huden, vandrer de aktiverede T-lymfocytter til epidermis og igangsætter en inflammatorisk reaktion (elicitering). De fleste kontaktallergener er kemiske stoffer med en relativ lav molekylvægt (under 400 Da). Der er stor forskel på potensen af de forskellige kontaktallergener. Visse er stærke allergener og fremkalder hos de fleste en allergisk reaktion selv efter en enkelt eller få ganges udsættelse. Andre kræver mere langvarig udsættelse, før der udvikles allergi hos en mindre gruppe af de personer, der eksponeres. Kontaktallergeners potens kan vurderes ved hjælp af forskellige eksperimentelle in vitro-modeller, dyreforsøg, humane eksperimentelle studier og klinisk erfaring (3). Risikoen for udvikling af kontaktallergi afhænger af koncentrationen af allergenet. Jo højere koncentration af allergenet, desto større er risikoen for udvikling af kontaktallergi. Omvendt gælder det, at en faldende koncentration af allergenet betyder, at risikoen for kontaktallergi nedsættes for til sidst at forsvinde. I de fleste tilfælde er det muligt at bestemme en nedre koncentrationsgrænse, hvor allergenet ikke længere vil medføre kliniske problemer. Kontaktallergi forekommer hyppigst hos yngre personer og hos kvinder (4). Der er intet, der tyder på, at alder og køn i sig selv er risikofaktorer. Årsagen er snarere en højere grad af eksponering for allergifremkaldende stoffer. Nogle personer udvikler kontaktallergi lettere end andre, men det totale antal af personer med kontaktallergi i befolkningen afhænger af graden af eks-
3 101 ponering. Eventuel familiær anamnese med kontaktallergi tillægges ingen klinisk betydning for risikoen for udvikling af kontaktallergi. Personer, som har bestående irritativt eller allergisk kontakteksem, har en større risiko for at udvikle nye kontaktallergier, da allergenerne på grund af den defekte hudbarriere lettere trænger gennem epidermis og optages i de Langerhanske celler. Okklusion af huden, fx under en bandage eller i hudfolder, faciliterer ligeledes indtrængen af allergen. Patienter med atopisk eksem har generelt en øget hyppighed af type 1-allergier over for fx pollen og dyrehår, men har ikke øget tilbøjelighed til at udvikle kontaktallergi (3). Risikoen for at udvikle allergisk kontakteksem stiger med sværhedsgraden af kontaktallergi (5). Jo sværere kontaktallergi, jo større risiko for udvikling af allergisk kontakteksem. Udvalgte allergener Fra litteraturen kendes ca allergener, som kan give kontaktallergi. I praksis er det dog en mindre gruppe af stoffer, som skaber de fleste problemer. Ca. 15 % af befolkningen har mindst én kontaktallergi (6) og kan udvikle kontakteksem, såfremt de eksponeres for det pågældende allergen. De stoffer, som hyppigst giver kontaktallergi, er metaller, konserveringsmidler, parfumestoffer, gummikemikalier, medikamenter, planter samt forskellige plastikmaterialer. Nikkelallergi er den hyppigste kontaktallergi i Danmark (6). Hyppigheden af nikkelallergi blandt unge i Danmark er faldet i de sidste ti år (6). Forklaringen er formentlig, at nikkelindholdet i metalgenstande, beregnet til at komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, har været begrænset ved lov i Danmark siden I praksis betyder det, at det ikke er tilladt at sælge produkter (fx ure, briller eller smykker), som ved direkte kontakt med huden frigiver nikkel. Reglerne har siden 2000 været gældende i hele EU. På apoteket kan man købe en nikkelanalysetest (dimetylglyoximtest) til undersøgelse for evt. nikkelfrigørelse fra metalobjekter. Testen sælges under navnet»nikkeltest«og består af to opløsninger, hhv. en ammoniakopløsning og en dimethylglyoximopløsning. To dråber af hver opløsning dryppes på en vatpind, og vatpinden gnides på metalgenstanden i ca. 30 sekunder. Hvis genstanden eller vatpinden får en rød farve, er nikkelfrigørelsen for høj. Testsættet koster ca. 100 kr. og er nemt for patienterne at anvende. I modsætning til den faldende hyppighed af nikkelallergi er hyppigheden af kontaktallergi over for stoffer indeholdt i kosmetik mere end fordoblet fra 1990 til 1998 (fra 2,4% til 5,8%) (6). Stigningen skyldes primært en øgning i antallet af personer med kontaktallergi over for parfumestoffer. Nye regler vedtaget for hele EU betyder, at 26 udvalgte parfumestoffer fra den 26. marts 2005 skal deklareres. Tidligere skulle
4 102 der i indholdsdeklarationen på et parfumeret produkt blot anføres, at produktet indeholdt»parfume«, men ikke det eller de pågældende parfumestof(fer). De nye deklarationer henvender sig til parfumeallergikere, som nu får mulighed for at fravælge produkter indeholdende netop de parfumestoffer, som de ikke kan tåle. Hårfarver kan give anledning til meget kraftige kontaktallergiske reaktioner i ansigt og hårbund. I de værste tilfælde kræves systemisk steroidbehandling og evt. kortvarig indlæggelse (7). Det er oftest stofferne para-phenylendiamin (PPD) og toluen-2,5- diamin, som fremkalder reaktioner (8). I en nylig dansk befolkningsundersøgelse blev ca personer interviewet mhp. at undersøge hyppigheden af reaktioner over for hårfarveprodukter. 49% af de adspurgte havde farvet deres hår en eller flere gange. Af disse havde 5,3% haft symptomer forenelige med kontaktallergi efter hårfarvning (9). Der pågår aktuelt studier, som undersøger grænseværdier for PPD mht. dets evne til at fremkalde allergisk kontakteksem. På længere sigt er det ønsket via ændret lovgivning at få nedsat den tilladte mængde af de allergifremkaldende stoffer i hårfarveprodukterne. Konserveringsmidler har i mange år været en hyppig årsag til kontaktallergi. Konserveringsmidler tilsættes bl.a. forskellige kosmetiske produkter (creme, shampo mv.), rengøringsmidler og maling for at undgå kontaminering med bakterier og svampe, hvilket er hensigtsmæssigt. For at opnå den ønskede konserverende effekt og samtidig sikre, at forbrugeren ikke udsættes for en unødig stor risiko for at udvikle kontaktallergi, kan det være nødvendigt at kombinere flere forskellige konserveringsmidler i lavere koncentrationer i stedet for at anvende et enkelt konserveringsmiddel i en høj koncentration. Almindeligt anvendte konserveringsmidler er formaldehyd og formaldehydfrigivende stoffer, iso-thiazolinoner og parabener. De seneste år har især konserveringsmidlet methyldibromoglutaronitril (MDBGN) givet problemer. Hyppigheden af kontaktallergi over for MDBGN steg således på få år til ca. 4% blandt patienter med eksem. På baggrund af indsamling af et stort antal kliniske cases med allergisk kontakteksem pga. MDBGN samt data fra systematiske eksperimentelle eksponeringsstudier har EU-Kommissionen fra september 2005 besluttet at forbyde brug af MDBGN i produkter, som forbliver på huden (fx creme). Eksperimentelle studier fra 2004 har desuden vist, at MDBGN i produkter, som vaskes af huden, også kan give eksemudvikling hos personer med kontaktallergi over for stoffet. Derfor vurderes det nu i EU-Kommissionen, om stoffet også skal forbydes til brug i produkter, som vaskes af huden. Irritativt kontakteksem Gentagen udsættelse for let hudirriterende stoffer eller en enkelt kraftig påvirkning af
5 103 Fig. 2. Risikoerhverv for udvikling af kontakteksem. Bagere Frisører Tandklinikassistenter Køkkenarbejdere, kokke Slagtere Sundhedspersonale Rengøringspersonale et stærkt lokalirriterende stof kan medføre udvikling af irritativt kontakteksem. Også fysiske påvirkninger som kulde, varme og friktion kan give anledning til irritativt kontakteksem. Hyppige påvirkninger, som giver anledning til udvikling af irritativt kontakteksem, er vand og sæbe, skæreolier, organiske opløsningsmidler og fødemidler. Om vinteren, når luftfugtigheden og temperaturen falder, udtørres huden, og risikoen for udvikling af irritativt kontakteksem øges. Hudbarrieren udgøres af de yderste cellelag i epidermis (stratum corneum). Her ligger keratinocytter og lipidmembraner som»mursten og mørtel«og modvirker indtrængen af irritanter (og allergener). Irritativt kontakteksem opstår ved, at lokalirriterende stoffer ødelægger og gennemtrænger hudbarrieren og udløser en inflammatorisk reaktion i huden (3). Kvinder rammes hyppigere af irritativt kontakteksem end mænd. Undersøgelser af hudens barrierefunktion har ikke kunnet påvise nogen kønsforskel mht. hudens følsomhed for irritanter (10). Forklaringen er formentlig, at kvinder i højere grad end mænd er udsat for irritative påvirkninger både erhvervsmæssigt og privat. De erhverv, som udgør den største risiko for udvikling af irritativt kontakteksem, er våde erhverv og erhverv med kontakt til fødemidler (11). Vådt arbejde defineres som arbejde, hvor hænderne eksponeres for vand i mindst 2 timer daglig, arbejde, hvor der bæres okkluderende handsker i mindst 2 timer daglig, eller arbejde, hvor der foretages mere end 20 gange håndvask om dagen. I en nyligt publiceret opgørelse af arbejdsskadesager omhandlende arbejdsbetinget håndeksem i Danmark udgør ansatte i sundhedssektoren i absolutte tal den største gruppe af personer med irritativt kontakteksem (11). Den relative risiko for at udvikle arbejdsbetinget håndeksem, enten irritativt eller allergisk, er størst blandt bagere, frisører, tandklinikassistenter og køkkenarbejdere/ kokke (11). Se Fig. 2 for prioriteret oversigt over erhverv med høj risiko for udvikling af arbejdsbetinget håndeksem. Tidligere eller aktuel atopisk eksem øger risikoen for udvikling af irritativt kontakteksem (12). Huden hos personer, som har eller har haft atopisk eksem, er kendetegnet ved en øget tørhed og øget følsomhed over for irritanter. Hudens vandindhold er nedsat og sammensætningen af lipiderne i stratum corneum er ændret. Tilsammen betyder det, at hudbarrieren er mindre modstandsdygtig over for lokalirriterende stoffer. Det er vist, at 25 50% af dem, som har haft atopisk eksem som børn, udvikler håndeksem som voksne. Kontakturticaria Der findes både en allergisk (IgE-medieret) og en ikkeallergisk form for kontakturticaria. Den kliniske hverdag domineres af IgE-medieret kontakturticaria, hvorfor kun denne omtales i det efterfølgende. Den
6 104 IgE-medierede kontakturticaria kræver en forudgående sensibilisering af personen, som derved har dannet specifikke IgE-antistoffer over for det udløsende agens. Ved fornyet kontakt med allergenet reagerer det med IgE-antistoffer bundet til IgE-receptorer på mastceller og andre celler. Herved frigives histamin og andre mediatorer, resulterende i et akut inflammatorisk respons med lokalt ødem, erytem og kløe. I modsætning til kontaktallergi, som oftest skyldes sensibilisering med kemiske stoffer med en lav molekylevægt, udløses IgE-medieret kontakturticaria oftest af kontakt med store proteinmolekyler (proteinkontaktdermatitis). IgE-medieret kontakturticaria opstår hovedsagelig på i forvejen beskadiget eksemhud, idet den beskadigede hudbarriere faciliterer indtrængen af proteinmolekylerne. Kontakturticaria opstår minutter efter kontakt med allergenet. Prototypen på kontakturticaria viser sig klinisk ved urtikarielle kvadler sv.t. det eksponerede område, kvadlerne forsvinder typisk igen efter få timer. Gentagne udsættelser for det udløsende allergen kan imidlertid fremkalde kroniske eksemlignende forandringer, som klinisk ikke kan skelnes fra irritativt eller allergisk kontakteksem. Generaliseret urticaria, angioødem, astma eller anafylaksi er sjældne komplikationer til IgE-medieret kontakturticaria. Fødevareproteiner og latexproteiner er de hyppigste årsager til IgE-medieret kontakturticaria (3). Både mælkeprodukter, frugt, kød og fisk samt især grøntsager og skaldyr kan give anledning til IgE-medieret kontakturticaria. Allergi over for latexproteiner manifesterer sig oftest som håndeksem efter brug af engangshandsker (13). Ved mistanke om kontakteksem udløst af handskebrug, skal der både foretages epikutantest (lappetest) med gummikemikalier og priktest med latexprotein. Det er ikke klinisk muligt at skelne mellem kontakteksem udløst af gummikemikalierne i handskerne (allergisk type IV-reaktion) eller kontakteksem udløst af kontakt med latexproteiner (allergisk type I-reaktion). Personer med atopisk dermatit i udbrud og personer med aktivt håndeksem har en forøget risiko for at udvikle latexallergi og bør derfor anvende latexfri handsker. Klinik Symptomerne ved allergisk såvel som irritativt akut opstået kontakteksem er vekslende grad af rødme, ødem, vesikler, papler og kløe. Kronisk kontakteksem er uanset ætiologi præget af hyperkeratoser, afskalning og fissurer. Eksemets lokalisation kan give mistanke om udløsende årsager. Som eksempel kan nævnes allergisk kontakteksem over for nikkel ved eksem under metalspænde. Kontakteksem er primært en klinisk diagnose. Den ætiologiske diagnose baseres på det typiske udseende og lokalisation suppleret med en anamnese med eksposition af huden for allergifremkaldende
7 105 og/eller hudirriterende stoffer. Diagnosen allergisk kontakteksem bekræftes ved positiv relevant reaktion på epikutantestning. Ikke sjældent er der tale om et blandet allergisk og irritativt kontakteksem. Systemisk allergisk kontakteksem Systemisk allergisk kontakteksem kan opstå, hvis allergenet indtages peroralt, inhaleres eller injiceres. Systemisk allergisk kontakteksem viser sig ved vesikler i håndflader og fodsåler og eksem i aksiller, albuebøjninger, knæhaser og omkring genitalia. Det er også karakteristisk, at der kan udvikles eksem på områder, hvor der tidligere har været allergisk kontakteksem pga. det pågældende allergen. Det kliniske billede er velbeskrevet, men relativt sjældent. Eksempelvis kan nikkel i nogle tilfælde give anledning til systemisk reaktion hos personer med kontaktallergi over for nikkel. Hvis det kliniske billede giver mistanke om systemisk allergisk kontakteksem pga. nikkelindtagelse, kan forsøges nikkelfattig diæt i 1 2 mdr. Effekten skal følges lægeligt, og diæten skal ophøre efter 1 2 mdr., hvis der ikke er effekt. Udredning Personer med kontakteksem af mere end 1 måneds varighed skal henvises til dermatologisk speciallægepraksis eller hospitalsafdeling med henblik på diagnostik (1). For kontakteksemer lokaliseret til hænderne er tidlig diagnostik og behandling afgørende for prognosen (14). Ved epikutantestning eksponeres huden for små mængder af en række kendte allergifremkaldende stoffer. Omhyggelig ekspositionsanamnese både vedrørende erhverv, hjem og fritid er altafgørende inden udvælgelsen af stoffer, der skal testes med. Eventuelle indholdsdeklarationer og produktdatablade studeres for at sikre, at der testes med de relevante stoffer. Der findes ca. 350 kommercielt tilgængelige allergener til epikutantestning (Chemotechnique Diagnostics, TROLAB- Hermal). Almindeligvis testes med en europæisk standardserie, som indeholder 24 hyppige allergener. Serien indeholder bl.a. metaller, konserveringsmidler, parfumestoffer, gummikemikalier og enkelte lægemidler. Serien revideres jævnligt i takt med, at ekspositionsmønstrene ændres. Hvis der er anamnestisk mistanke, suppleres med specielle testserier eller enkeltstoffer. Der findes fx en frisørserie, en bagerserie, en dentalserie og en gummiserie. Ved positiv reaktion overvejes relevansen af denne. Eksposition for det pågældende stof må være påvist eller sandsynliggjort, hvis en positiv test skal tolkes som havende aktuel relevans. I udvalgte tilfælde foretages kemiske analyser af enkelte produkter for at undersøge, om produktet indeholder bestemte allergener. Udredningen kan suppleres med priktest og/eller RAST-test, hvis der er mistanke om IgE-medieret kontakturticaria. Svampeskrab overvejes hos alle med hånd- eller fodeksem for ikke at
8 106 overse en evt. dermatofytose eller id-reaktion, som klinisk kan forveksles med kontakteksem. Dyrkning og resistensbestemmelse er relevant ved eksemer, hvor der er mistanke om komplicerende infektion. Biopsi er sjældent indiceret. Efter udredning og behandlingsstart hos dermatolog vil yderligere opfølgning i mange tilfælde kunne foregå hos patientens egen læge. Behandling Fugtighedscreme anvendes altid supplerende til anden behandling af kontakteksem. Det er vist, at fugtighedscreme accelerer ophelingen af hud med eksperimentelt induceret ødelagt hudbarriere (15). Det er vigtigt at vælge en uparfumeret fugtighedscreme med højt lipidindhold. Fugtighedscreme anvendes desuden forebyggende og i efterforløbet for at hindre recidiv. Lokalsteroid er førstevalgspræparat til behandling af kontakteksem (1). Styrken afhænger af eksemets lokalisation og sværhedsgrad. Eksemet behandles i ro, hvorefter behandlingen langsomt udtrappes. Ved kronisk eksem kan der være behov for vedligeholdelsesbehandling eller intermitterende behandling, fx 2 gange ugentlig gennem nogle måneder (16). Pimecrolimus og tacrolimus har ingen plads i rutinemæssig behandling af kontakteksem. Der er kun lavet ganske få og små studier af effekten sammenlignet med placebo og lokalsteroid (17, 18). Kombinationspræparater indeholdende lokalsteroid og antibakterielle og antimykotiske stoffer kan anvendes kortvarigt, hvis eksemet er sekundært inficeret. Cremerne er effektive men kostbare, og efter få ugers anvendelse skiftes til lokalsteroidbehandling alene, idet bakterierne hurtigt udvikler resistens. Erfaringsmæssigt kan kaliumpermanganatbade (»røde bade«) have en udtørrende og desinficerende effekt, og er velegnet i den akutte fase, hvis eksemet er væskende (Fig. 3). Kaliumpermanganatpulver kan købes på apoteket. Såfremt eksemet er svært inficeret, er en kortvarig systemisk antibiotikabehandling (7 10 dage) indiceret. Behandlingen vejledes af dyrkning og resistensbestemmelse. Ofte vil der være infektion med S. aureus, og et penicillinasestabilt antibiotikum som dicloxacillin vil være velegnet. Lysbehandling er effektivt men tidskrævende for patienten, som typisk skal møde til behandling 2 3 gange om ugen i 6 8 uger. I tilfælde med svært kontakteksem, som ikke kan kontrolleres på anden vis, kan behandles med immunosupressiva som azathioprin, methotrexat eller ciclosporin. Sygemelding kan være nødvendig, men der skal defineres et mål og en tidsramme for sygemeldingen. Typisk vil det være indiceret ved akutte eksemer for at sikre en god behandlingseffekt og hurtig opheling, og dermed på længere sigt øge chancerne for en god prognose. Eksemet kan også være så udbredt eller voldsomt, at arbejdet
9 107 Fig. 3. Væskende eksem kan med fordel behandles med kaliumpermanganatbade. Fotos: Venligst udlånt af speciallæge, dr.med. Niels Veien, Ålborg. ikke kan varetages, og personen må sygemeldes. Desuden bør personer, som har inficeret eksem og er ansat i fødevarebranchen, sygemeldes. Information Det er vigtigt, at patienten forstår den tilgrundliggende årsag til eksemforandringerne, hvad enten det er allergisk kontakteksem, irritativt kontakteksem, kontakturticaria eller en kombination. Ved påvist allergi skal det pågældende allergen undgås. Dette er ikke altid en nem opgave. Der kan fx være tale om et allergen, som findes i mange produkter og materialer (fx gummi eller nikkel). Andre allergener har lange og indviklede navne (fx konserveringsmidler og parfumestoffer), som kan være svære at huske og læse (19). Betydningen af hudpleje og hudbeskyttelse i form af brug af fed fugtighedscreme, minimering af irritative påvirkninger og anvendelse af beskyttelseshandsker, hvis forandringerne sidder på hænderne, skal understreges. På findes en oversigt med»ti gode råd om hudpleje ved forebyggelse og behandling af håndeksem«, som med fordel kan printes ud og udleveres. Både eksperimentelle studier (20) og klinisk erfaring har vist, at huden i de første 3 6 måneder efter opheling har en øget følsomhed over for allergener og irritanter. Det er vigtigt, at patienten orienteres om dette og forstår, at hudpleje og hudbeskyttelse har stor betydning for at forebygge recidiv, særligt i den første tid efter at eksemet er ophelet. Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen Danske læger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme. Årligt anmeldes ca tilfælde af kontakteksem til Arbejdsskadestyrelsen, og ca. 75 % af tilfældene anerken-
10 108 Personer med kontakteksem af mere end 1 måneds varighed skal henvises til dermatologisk speciallægepraksis eller hospitalsafdeling. Lokalsteroid er førstevalgspræparat både ved akut eksem og til vedligeholdelsesbehandling. Fed fugtighedscreme anvendes både i behandlingen af og forebyggelse af eksem. Vigtig information til patienten: Undgå evt. påviste allergener. Undgå irritative påvirkninger. Vær omhyggelig med hudpleje Husk anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen Fig. 4. Håndtering af kontakteksem i almen praksis. Opsummering. des. Efter anmeldelse afgør Arbejdsskadestyrelsen, om sagen kan anerkendes som erhvervssygdom. I så fald skal det derefter afgøres, om der skal udbetales erstatning for varigt mén og/eller tab af erhvervsevne. De fleste af de anerkendte tilfælde tilkendes en eller anden form for erstatning. Modsat de øvrige erhvervssygdomme er hovedparten af dem, som rammes af kontakteksem, yngre mennesker. Opsamling Irritativt og allergisk kontakteksem er hyppige lidelser i befolkningen. Ofte vil den første kontakt med sundhedsvæsenet være hos den praktiserende læge. Alle med symptomer i mere end 1 måned skal henvises til dermatolog med henblik på vurdering og udredning med epikutantest. Forsinkelse af diagnose og behandling øger risikoen for dårlig prognose. Efter udredning og behandling hos dermatologisk speciallæge kan opfølgning og vedligeholdelsesbehandling i mange tilfælde foregå hos patientens egen læge. Fugtighedscreme og lokalsteroid udgør grundpillerne i behandlingen af kontakteksem. Både i behandlingen og ved forebyggelsen af recidiver er patientinformation helt afgørende. Patienten skal forstå at undgå evt. betydende allergener og irritanter og sørge for omhyggelig hudbeskyttelse og hudpleje. Endelig bør alle mistænkte tilfælde af erhvervsbetinget kontakteksem anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Se Fig. 4 for opsummering. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Referenceprogram om kontakteksem. Ugeskr Læger 1997; 159. Klaringsrapport nr. 6. Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe Arbejdsskadestatistik Rycroft RJG, Menné T, Frosch PJ, Lepoittevin J-P, eds. Textbook of contact dermatitis. Third edition. Berlin: Springer Verlag, Forebyggelse af kontakteksemer. Sundhedsstyrelsens serie om forebyggelse og sundhedsfremme, 2001/ Johansen JD, Andersen KE, Menné T. Quantitative aspects of isoeugenol contact allergy assessed by use and patch test. Contact Dermatitis 1996; 34: Nielsen NH, Linneberg A, Menné T, Madsen F, Frølund L, Dirksen A et al. Allergic contact sensitization in an adult Danish population: two cross-sectional surveys eight years apart (the Copenhagen Allergy Study). Acta Derm Venereol 2001; 81: 31 4.
11 Sosted H, Agner T, Andersen KE, Menné T. 55 cases of allergic reactions to hair dye: a descriptive, consumer complaint-based study. Contact Dermatitis 2002; 47: Sosted H, Rastogi, SC, Andersen KE, Johansen JD, Menné T. Hair dye contact allergy: quantitative exposure assessment of selected products and clinical cases. Contact Dermatitis 2004; 50: Sosted H, Hesse U, Menné T, Andersen KE, Johansen JD. Contact dermatitis to hair dyes in an adult Danish population an interview based study. Br J Dermatol 2005; 153: Agner T. Noninvasive measuring methods in the investigation of irritant patch test reactions. A study of patients with hand eczema, atopic dermatitis and controls. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh) 1992; 173: Skoet R, Olsen J, Mathiesen B, Iversen L, Johansen JD, Agner T. A survey of occupational hand eczema in Denmark. Contact Dermatitis 2004; 51: Nilsson E, Bäck O. The importance og anamnestic information of atopy, metal dermatitis and earlier hand eczema for the development of hand eczema in women in wet hospital work. Acta Derm Venereol 1985; 66: Forebyggelse af latexallergi. Sundhedsstyrelsen, Halbert AR, Gebauer KA, Wall LM. Prognosis of occupational chromate dermatitis. Contact Dermatitis 1992; 27: Held E, Lund H, Agner T. Effect of different moisturizers on SLS-irritated human skin. Contact Dermatitis 2001; 44: Veien NK, Larsen PO, Thestrup-Pedersen K, Schou G. Long-term, intermittent treatment of chronic hand eczema with mometasone furoate. Br J Dermatol 1999; 140: Schnopp C, Remling R, Möhrenschlager M, Weigl L, Ring J, Abeck D. Topical tacrolimus (FK506) and mometasone furoate in treatment of dishydrotic palmar eczema: A randomized, observer-blinded trial. J Am Acad Dermatol 2002; 46: Saripalli YV, Gadzia JE, Belsito DV. Tacrolimus ointment 0.1% in the treatment of nickel-induced allergic contact dermatitis. J Am Acad Dermatol 2003; 49: Noiesen E, Larsen K, Agner T. Compliance in contact allergy with focus on cosmetic labelling: a qualitative research project. Contact Dermatitis 2004; 51: Hindsén M, Bruze M. The significance of previous contact dermatitis for elicitation of contact allergy to nickel. Acta Derm Venereol (Stockh) 1998; 78:
Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereUGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION
UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereSmøring med fugtighedscreme
Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereVejledning om hudsygdomme
VEJ nr 10544 af 01/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001367 Senere ændringer til
Læs mereKort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.
Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereDansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom
Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom
Læs mereHudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.
Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede
Læs mereIndikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning.
Evidensgennemgang Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi Udarbejdet november 2003 af Jeanne Duus Johansen, Centerleder i Videncenter for Allergi. Forelagt styregruppen for den
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereArbejds- og Miljømedicin
Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)
Læs mereRisiko over for allergi i frisørfaget?
Risiko over for allergi i frisørfaget? ph.d. er Tel. 39 77 73 03 E-mail:hesos@geh.regionh.dk Forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Miljø- og Sundhedsstyrelsen.
Læs mereIngen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden
Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereHåndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi
Dermatologi Håndeksem udredning og behandling i almen praksis Af Kristina Sophie Ibler og Tove Agner Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, og hurtig udredning og behandling kan hindre, at tilstanden
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereEvidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser
AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept
Læs mereDe vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.
Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereHÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009
HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,
Læs mereEr det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem?
P r æ s e n t a t i Tanja Korfitsen Carøe Læge, Ph.d. 31.01.2019 Er det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem? Læge Tanja Korfitsen Carøe Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereIrritativt kontakteksem. Anne Bregnhøj, MD, PhD Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital
Irritativt kontakteksem Anne Bregnhøj, MD, PhD Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital 1 Eksem - Etiologi Allergener Irritanter Polymorft klinisk billede: erythem, afskaldning, vesikler, ødem
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereAllergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse
Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens
Læs mereBørneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job
Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem
Læs mereForebyggelse af kontakteksemer
Sundhedsstyrelsen Forebyggelse af kontakteksemer Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17 K O L O F O N Forebyggelse af kontakteksemer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 1012 København
Læs mereFremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev
Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev Forord Hvert eneste år er der flere hundrede frisørelever, der får håndeksem. Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har lavet
Læs mereTemadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker
Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereSund Hud. En undervisningsbog
Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion
Læs mereArbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk
Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der
Læs mereIndhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status...
Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling 2004... 4 - Evaluering og fremtid... 4
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereSPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries
Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,
Læs mereTidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital
Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget
Læs mereSVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger
HUDPLEJE VÆLGES EFTER: HUDTYPE De såkaldte naturlige hudlipider er en vigtig komponent i hudbarrieren. Udvaskes de naturlige hudlipider, tørrer huden ud og der opstår sprækker i hudbarrieren. Nogle mennesker
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDit job dit valg dine muligheder
Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4
Læs mereHvad er atopisk eksem
Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste
Læs mereNOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser
NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener.
Bilag 1 Håndgener. Følgende vejledning til forebyggelse af håndgener er baseret på praksis på Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital ved klinisk oversygeplejerske Kirsten Mûller (efterår 2001).
Læs mereHudsygdomme og kosmetik
Hudlægen informerer om Hudsygdomme og kosmetik Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/kosmetik/kosmetik.htm (1 of 7)03-01-2006 17:49:21 HUDSYGDOMME OG KOSMETIK Hudbivirkninger
Læs mereTak til bestyrelsen for at sende os alle af sted og tak til vore norske kollegaer for den varme velkomst.
Referat fra deltagelse i det norske Hudseminar 2015 Følgende indeholder et referat fra vores ophold i Norge torsdag d. 23. april og fredag d. 24. april 2015. Kurset bestod af to lærerige dage spækket med
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereEr det allergi? Information om allergi og priktest
Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret
Læs mereAfsluttende rapport for projektet:
Afsluttende rapport for projektet: Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilling med
Læs mereArbejdsmedicinsk Afdeling. Allergi i hverdagen. Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen
Allergi i hverdagen Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen Ny Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Fusion mellem Haderslev Esbjerg Personale aktuelt 11 læger 7 speciallæger i arbejdsmedicin 1 speciallægekonsulent
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereKontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital
Landskursus Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Kontaktallergener Lav-molekylære Organiske stoffer Metaller ca. 3000 beskrevet
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereÅrsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.
Læs mereØjenvipper, medicinsk behandling
rev. jan. 2017 - næste rev. jan. 2019 Kraftigere, længere, tættere og mørkere ved medicinsk behandling Baggrund Bimatoprost øjendråber 0,03% er et receptpligtigt præparat til behandling af grøn stær. Det
Læs mereAllergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C
ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI
Læs mereØjenvipper, medicinsk behandling
rev. nov. 2018 - næste rev. nov. 2020 Kraftigere, længere, tættere og mørkere ved medicinsk behandling Baggrund Bimatoprost øjendråber 0,03% er et receptpligtigt præparat til behandling af grøn stær. Det
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster
10. april 2007 PRODUKTRESUMÉ for Nixema, medicinsk plaster 0. D.SP.NR. 22894 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nixema 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mængde anført på mærkningen Aktivt stof mg/cm 2 mg/brik
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2014 28. maj 2015 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereSund hud og vådt arbejde
tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.
Læs mereFOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING
FOREBYGGELSE af LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING HØRING December 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 ORDFORKLARINGER...7 3 RESUME OG VEJLEDNING...8 4 EPIDEMIOLOGI...11 4.1 Forekomst...11
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereÅrsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk
Årsrapport 2015 Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00 videncenterforallergi.dk OM VIDENCENTRET Formål Videncenter for Allergi er et nationalt center, der har til formål at forebygge
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2017 09. april 2018 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereDokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde
AMI DOKUMENTATION 15 Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde Redigeret af: MariAnn Flyvholm & Karen Frydendall Jepsen Arbejdsmiljøinstituttet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indholdsfortegnelse. I Handskekufferten finder du: På USB stikket finder du: I omslagsmappen finder du:
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Handskekufferten finder du: Beskyttelseshandsker i latex, nitril og vinyl i small, medium og large Acceleratorfri beskyttelseshandsker i str. medium Eksempler
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereARBEJDSBETINGET EKSEM
Rapport nr. 2 / 2013 RAPPORT OM ARBEJDSBETINGET EKSEM Af Tanja Korfitsen Carøe læge, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Tove Agner professor, overlæge dr. med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Dermatologisk
Læs mereFordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer
Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer Indhold Hvad er tør hud Fedtprocenter i hudplejeprodukter Hvordan virker fedtcremer Valg af fedtcremer Specielle problemer med tør hud Tørre hænder Tørre fødder Tørre
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark 6. oktober 2017, version 1.0 Baggrund for krav til mærkning af hygiejne og tissue produkter med Den Blå Krans Dette dokument redegør for baggrunden til de krav der stilles til produktkategorierne
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereSund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE
Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mere2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Læs mereArbejde og hudsygdomme. Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018
Arbejde og hudsygdomme Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018 Program Arbejdsbetingede hudsygdomme Læringsmål Nævne sygdomme, som er forbundet med eksponeringer i arbejdsmiljøet og karakterisere disse
Læs mereHvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?
Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,
Læs mereINFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER
INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i vores forsøg. Inden du tager stilling til om du vil deltage i forsøget, skal du have modtaget mundtlig
Læs mereAllergifremkaldende stoffer kilder til information
Det klør stadig! Eksem og hudlidelser i arbejdsmiljøet 28.01.2016 Allergifremkaldende stoffer kilder til information Resultater fra et phd-studie Ulrik Fischer Friis Cand.polyt, phd 1 Arbejdsbetinget kontakteksem
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling
Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte
Læs mereAUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn
AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN
Læs merePraktisk information om anvendelse af smerteplaster
Patientvejledning Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Vejledning til brugere Denne patientvejledning kan være en hjælp til dig, der bruger smerteplaster. Her finder du råd om korrekt brug
Læs mereArbejdsbetinget eksem: Fokus på jobskift og forebyggelse
Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr. 27-2013-09 Arbejdsbetinget eksem: Fokus på jobskift og forebyggelse Af Tanja Korfitsen Carøe, Tove Agner og Niels Ebbehøj Dermatologisk afdeling
Læs mereEkstern evaluering af Videncenter for Allergi
Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international
Læs mere