Methicillinresistente stafylokokker
|
|
- Bodil Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFEKTIONER 801 Methicillinresistente stafylokokker Suzanne Lunding & Ole Heltberg Forebyggelse og behandling i almen praksis Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er multiresistente stafylokokker, der ikke kan behandles med vores sædvanlig anvendte antibiotika mod stafylokokker. De seneste par år har man set en epidemisk stigning i antallet af MRSA-tilfælde i Danmark, og der er derfor udarbejdet en ny vejledning om forebyggelse og behandling. Forebyggelse af smittespredning skal først og fremmest ske ved identifikation og eradikation af MRSA hos den enkelte, samt ved at sundhedsog plejepersonale nøje overholder retningslinjer for korrekt hygiejne. BIOGRAFI: Suzanne Lunding er ph.d. og speciallæge i infektionsmedicin. Hun er ansat som afdelingslæge ved Infektionsmedicinsk Klinik, Nordsjællands Hospital Helsingør. Hun er medlem af Sundhedskomitéen (Lægeforeningen) og formand for Sundhedskomitéens Udvalg vedrørende smitsomme sygdomme. Ole Heltberg er overlæge og lægelig chef ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Storstrømmens Sygehus. Han er medlem af den nationale ekspertgruppe vedr. MRSA (Sundhedsstyrelsen) og Udvalg vedrørende smitsomme sygdomme (Lægeforeningen). SUZANNE LUNDINGS ADRESSE: Infektionsmedicinsk Klinik, Nordsjællands Hospital Helsingør, 3000 Helsingør. lunding@dadlnet.dk Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er multiresistente stafylokokker, der ikke kan behandles med vores sædvanlig anvendte antibiotika mod stafylokokker såsom penicillinasestabilt penicillin (f.eks. dicloxacillin), cefalosporiner og carbapenemer. Ofte er de kun følsomme for få (og dyre) antibiotika som f.eks. vancomycin og linezolid. Ydermere kompliceres situationen nu af, at der er rapporteret tilfælde med vancomycinresistente MRSA. MRSA smitter som almindelige S. aureus og kan ligesom disse være årsag til infektion overalt på kroppen. Men MRSA kan desuden kolonisere næsebor og hud, så en person midlertidigt eller permanent bliver symptomfri bærer af MRSA, med fortsat risiko for at sprede smitten. MRSA kan forårsage postoperative sårinfektioner, dybe hud- og sårinfektioner, urinvejsinfektioner, pneumoni, infektioner ved fremmedlegemer og sepsis (1, 2). Sygdomsforløbene ved infektioner med MRSA er ofte mere langvarige og komplicerede, og dødeligheden er højere end infektioner med almindelige S. aureus (1). Behandling og pleje under indlæggelse skal foregå under isolation, og er således ressourcekrævende for sundhedsvæsenet og belastende for patienten.
2 802 INFEKTIONER Antal isolater Fig. 1. MRSA i Danmark i Kilde: R. Skov, Stafylokoklaboratoriet, Statens Serum Institut. Stigende forekomst af MRSA i Danmark I Skandinavien har MRSA siden 1970 erne udgjort under 1% af alle S. aureus-isolater. MRSA var tidligere overvejende et problem hos patienter, der havde været indlagt i udlandet, hvor hyppigheden og smitterisikoen er højere. De seneste par år har man imidlertid set en epidemisk stigning i antallet af MRSA-tilfælde i Danmark (3, 4). Antallet af MRSA er således steget fra under 100 tilfælde årligt til 549 tilfælde i 2004 og 856 tilfælde i 2005 (5) (Fig. 1). I 2003 udgjorde MRSA 0,5% af alle bakteriæmier med S. aureus dette tal var steget til 1,3% i 2004 (6) og 1,8% i 2005 (personlig meddelelse, R. Skov, SSI). Tallet lyder måske ikke af meget, men er udtryk for en epidemisk stigning, som skal tages alvorligt i tide. En mangelfuld indsats i England førte til, at andelen af MRSA blandt S. aureus-bakteriæmier steg fra 2% i 1991 til 42% i 2000 (1)! MRSA er allerede endemisk i en række lande. Således er andelen af MRSA blandt S. aureus-isolater 33% i Frankrig, 40% i Storbritanien og 50% i USA (1). I modsætning til tidligere erhverves størsteparten af MRSA-tilfælde blandt danskere nu herhjemme, og stigningen skyldes i høj grad en øget forekomst af samfundserhvervet MRSA. I 2005 var 73% af MRSA-tilfælde erhvervet i Danmark blevet smittet uden for hospitalsmiljøet (5). Tidligere var det svært for MRSA at overleve uden for hospitalsmiljøet. Bakterien døde hurtigt ud i konkurrencen med de almindelige S. aureus, når disse ikke blev holdt nede af antibiotika, som på sygehuset. Pga. en ændring i bakteriens genetiske materiale spredes resistensen
3 INFEKTIONER 803 nu let og effektivt til de andre S. aureus, og MRSA har langt bedre overlevelsesmuligheder i det almindelige samfund (7). Således har man i de seneste år set flere udbrud af samfundserhvervet MRSA bl.a. i København og Nordjylland (8, 9). Ca. 20% af den danske befolkning er bærere af S. aureus, især i næse og svælg. Med en stigende forekomst af MRSA må også ventes en stigende forekomst af MRSA-bærertilstand, som igen er reservoir for spredning. Kan MRSA udryddes? Det er næppe realistisk at udrydde MRSA. Men det er vigtigt, at vi i tide gør en målrettet og effektiv indsats for at fastholde den lave forekomst. At det valgte succeskriterium i vejledningen er»at fastholde den lave forekomst«, betyder også, at nedenstående anvisninger rummer sagkyndige afvejninger vedr. sandsynlighed for at være smittet, sandsynlighed for at videregive smitte på den ene side, og ulempe og omkostninger ved f.eks. isolation på sygehuse og plejehjem på den anden side. Der vil forudsigeligt være MRSA-tilfælde, der»smutter uden om«den forstærkede, hygiejniske indsats. Men danske og udenlandske erfaringer peger på, at den samlede, planlagte indsats kan reducere MRSA-hyppigheden til et tåleligt niveau. Vejledning fra Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af spredning af MRSA For at bremse op for det stigende antal MRSA-smittede og fastholde den lave forekomst af MRSA har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en ny vejledning (10). I vejledningen beskrives hvilke krav, der stilles til håndteringen af MRSA. Det pointeres i vejledningen, at personer med MRSA har krav på samme sundhedsydelser som andre, og skal kunne modtage behandling og pleje samt deltage i sociale aktiviteter som ellers. Forebyggelse af smittespredning skal først og fremmest ske ved identifikation og eradikation af MRSA hos den enkelte, samt ved at sundheds- og plejepersonale nøje overholder retningslinjer for korrekt hygiejne. Den praktiserende læges rolle Den praktiserende læge spiller en central rolle i identifikationen af patienter med MRSA samt eradikation og behandling af MRSA. Sundhedskomiteens Udvalg vedrørende smitsomme sygdomme ønsker med denne artikel at medvirke til at sætte fokus på MRSA, og på de praktiske problemer og spørgsmål, som patienter med MRSA foranlediger i almen praksis. Samtidig vil vi med artiklen opfordre til, at alle læger, på baggrund af MRSA-truslen, opprioriterer de generelle, hygiejniske forholdsregler og specielt håndhygiejne. Dette vil ikke alene reducere forekomsten af MRSA, men vil også forebygge spredningen af en række andre infektioner. Artiklens anvisninger er baseret på Sundhedsstyrelsens vejledning (10). Forebyggelse og behandling af MRSA i praksis spørgsmål og svar HVEM ER I RISIKO FOR SMITTE MED MRSA? En person med MRSA kan enten have infektion forårsaget af MRSA eller være rask smittebærer (være koloniseret). En rask smittebærer har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syg af MRSA, men
4 804 INFEKTIONER kan sprede smitten til andre. Hvis en bærertilstand er kompliceret af andre lidelser, f.eks. svært eksem, øges risikoen for, at man selv bliver smittet, ligesom risikoen for smittespredning til andre er øget. Risikoen for at inficeres eller koloniseres med MRSA er størst inden for de første 2 måneder efter smitteudsættelse, men er øget helt op til 12 måneder efter. Man kan både tale om risikosituationer, hvor risikoen for smitte med MRSA er øget, og komplicerende lidelser, benævnt risikofaktorer, der disponerer for smitte med MRSA. Bemærk at det er forekomsten af en risikosituation (dvs. smitteudsættelse), der afgør, om der er indikation for MRSApodning. Risikofaktorer inddrages ved afgørelse af, om indlagte skal isoleres, mens podesvar afventes. Risikosituationer foreligger hos personer der: har fået påvist MRSA tidligere har arbejdet, været indlagt (overnattet) eller modtaget ambulant, invasiv behandling på udenlandsk sygehus (uden for Norden + Holland) har opholdt sig i udenlandsk krigszone/flygtningelejr/børnehjem el.lign. med dårlige, hygiejniske forhold har været indlagt på stue med MRSApositiv medpatient har været indlagt på afdeling med MRSA-udbrud på dansk hospital har arbejdet på afdeling med MRSAudbrud på dansk hospital bor, arbejder eller opholder sig dagligt på afdeling/enhed i plejehjem e.l. med MRSA-udbrud bor sammen med eller har nær kontakt til en MRSA-positiv person. Individuelle risikofaktorer er: sår kroniske hudlidelser kroniske luftvejsinfektioner herunder bihulebetændelse fremmedlegemer (f.eks. kateter à demeure/dræn/intravenøse katetre) intravenøst stofmisbrug HVEM SKAL UNDERSØGES FOR MRSA I ALMEN PRAKSIS? Det vil primært være relevant for den praktiserende læge at pode for MRSA i følgende situationer (10): Ved planlagt indlæggelse af en patient der inden for 12 måneder har været i en risikosituation. Ved fund af MRSA skal sygehuset informeres før indlæggelsen. Patienter med tegn på mulig stafylokok infektion (bylder m.m.) udredes som vanligt, evt. med sædvanlig sårpodning. Er der begrundet mistanke om MRSA (f.eks. udsættelse for mulig smitte eller terapiresistens), vælges undersøgelse for MRSA. Husstandsmedlemmer til MRSA-patienter, men kun hvis de arbejder i sundheds- eller plejesektoren, eller hvis de har sygdomstegn eller individuelle risikofaktorer. Ved udbrud (2 eller flere MRSA-tilfælde i samme personkreds) i f.eks. plejehjem, børnehaver eller andre institutioner udføres podning af relevante
5 INFEKTIONER 805 grupper efter samråd med embedslægen og den lokale mikrobiologiske afdeling. Der foreligger desuden særlige retningslinjer for undersøgelse af indlagte patienter og sundhedspersonale samt isolation af patienter med MRSA på sygehuse. For nærmere beskrivelse heraf henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning (10). HVORDAN UNDERSØGES FOR MRSA? Patienter mistænkt for MRSA skal podes med 1 vat- eller kulpodepind fra henholdsvis: næsebor svælg perineum (indlagte). Der podes desuden fra evt.: sår eller frisk cikatrice hudaffektioner som eksem eller psoriasis evt. sonder, indstiks- eller drænsteder. Hos patienter med kateter à demeure skal der tages urinprøve til MRSA-undersøgelse. Alle podninger sendes i Stuart transportmedium. Væsker sendes på sædvanlig vis. Prøver indsendes til sædvanlige, klinisk-mikrobiologiske afdeling. Det er vigtigt at rekvisition mærkes»mrsaundersøgelse«, da laboratoriet gennemfører særlige procedurer vedr. udførelse og besvarelse af disse prøver. Bemærk at samtidig behandling med antibiotika eller visse naturprodukter med antibiotikalignende virkning (f.eks. tea tree oil) øger risikoen for falsk negative prøver. SKAL MRSA ANMELDES? Det er pr lovpligtigt at anmelde nykonstaterede tilfælde af MRSA til Statens Serum Institut og embedslægeinstitutionen i den relevante region. Anmeldelse sker på Sundhedsstyrelsens formular nr Blanketten fremsendes til den læge, der har indsendt prøven, af det laboratorium, der har påvist MRSA. HVORDAN BEHANDLES EN MRSA-INFEKTION? Ligesom ved andre S. aureus-infektioner (bylder, abscesser etc.) er klassisk drænage virksom og velindiceret. Er antibiotikabehandling påkrævet, skal dette ske efter vejledning fra klinisk-mikrobiologisk afdeling, ud fra resistensundersøgelsen af det aktuelle MRSA-isolat. Ved svære infektioner kræves oftest indlæggelse og evt. intravenøs behandling med f.eks. vancomycin. HVORDAN ERADIKERES MRSA HOS EN MRSA-BÆRER? Hos bærere uden klinisk infektion vil man forsøge en såkaldt eradikation. Dette sker både for at hindre, at personen får en egentlig infektion, og for at hindre spredning af MRSA til andre personer. Det er en 5-dages kur, der kombinerer mupirocin (Bactroban Nasal-creme) påført 3 gange daglig i begge næsebor og daglig helkropsvask, inkl. hårvask, med klor hexidinsæbe 4% (Tabel 1). Der skal anvendes rent håndklæde efter hver vask. For at hindre udtørring af huden anbefales brug af fugtighedscreme efter badning. Før en eradikationsbehandling påbegyndes, skal personen og de nære kontakter først færdigbehandles for eventuel klinisk MRSA-infektion eller individuelle
6 806 INFEKTIONER Tidspunkt Dag 1-5 Eradikationsbehandling Alle i husstanden behandles samtidig for at undgå krydssmitte. Infektioner og disponerende lidelser behandles før start på eradikation. Raske hustandsmedlemmer podes ikke før behandlingsstart *. Der behandles i 5 dage med Smøring af begge næsebor med mupirocin 2% på en vatpind 3 gange daglig. Daglig hårvask og helkropsvask med klorhexidinsæbe 4%. Alle hustandsmedlemmer har eget håndklæde og vaskeklud. Skift til rent håndklæde, vaskeklud og undertøj efter hvert bad. Kogevask af håndklæder og vaskeklude, sengetøj, viskestykker og karklude samt undertøj. Hvis muligt: vask af puder og dyner efter afslutning af behandling. Daglig udluftning og luftning af dyner og puder. Daglig rengøring af vandrette flader med vand og sæbe. Daglig rengøring af steder der berøres hyppigt f.eks. håndtag og toiletsæde. Skift af sengetøj dag 2 og efter endt behandling. Støvsugning inklusive madrasser og stofbetrukne møbler dag 2 og efter endt behandling. Tidspunkt Minimum 3 uger efter endt behandling Kontrolpodning Podning fra næse, svælg, evt. sår samt fra evt. andre lokalisationer hvor MRSA tidligere er påvist. Raske hustandsmedlemmer kontrolpodes ikke*. *) Der gælder særlige forhold for personer ansat i sundheds- og plejesektoren. Tabel 1. Oversigt over tidsplan for eradikationsbehandling og kontrolpodning. risikofaktorer f.eks. ved behandling af eksem eller sår (evt. med speciallægebistand), behandling af luftvejsinfektion, seponering af kateter à demeure hos personer med MRSA i urinen m.m. Hvis ovennævnte tilstande ikke kan afhjælpes, skal eradikationsbehandling alligevel forsøges. I tilfælde, hvor eradikation skal afvente behandling af infektion eller disponerende tilstand eller hvor eradikation ikke skønnes mulig, kan patienten efter samråd med den lokale mikrobiolog eller hygiejnesygeplejerske tilrådes vask med klorhexidinsæbe minimum 1 gang ugentlig for at mindske risikoen for smittespredning. SKAL ERADIKATION ANVENDES HOS HUSSTANDSMEDLEMMER TIL PERSONER MED MRSA? Alle husstandsmedlemmer skal gennemgå eradikationskur, men de behøver ikke undersøges først, medmindre de arbejder i sundheds- eller plejesektoren, eller har individuelle risikofaktorer. Alle skal behandles samtidig for at undgå krydssmitte. ER DER NOGET MED BEHANDLINGSKONTROL? Effekten af eradikationsbehandlingen skal kontrolleres med nye podninger minimum 1 gang, tidligst 21 dage efter endt behandling. Raske husstandsmedlemmer behøver ikke kontrolpodning, medmin-
7 INFEKTIONER 807 dre de arbejder i sundheds- eller plejesektoren, eller har individuelle risikofaktorer. Hos sygehuspatienter og plejehjemsbeboere, for hvem der er specielle foranstaltninger, skal dog kontrolpodes 7, 14 og 21 dage efter endt behandling, før man kan ophæve isolationsforanstaltninger. HVAD HVIS MRSA-ERADIKATION MISLYKKES? Svigt af eradikation er heldigvis sjælden. Hvis det ikke lykkes at eliminere MRSA efter 2 forsøg, eller hvis MRSA-isolatet er mupirocinresistent, skal man kontakte den lokale, mikrobiologiske afdeling. I samråd med mikrobiologerne/hygiejnesygeplejersken ser man så på, om der er særlige omstændigheder, f.eks. svælgbærertilstand eller MRSA hos kæledyr, der er årsag til svigtet, og der lægges en plan for det videre behandlingsforløb. I sjældne tilfælde lykkes det ikke at eliminere MRSA hos patienten, og man må så tage forholdsregler i form af f.eks. jævnlig helkropsvask med klorhexidinsæbe, der vil nedsætte smitterisikoen. For ansatte i sundhedssektoren og plejesektor, hvor MRSA ikke kan eradikeres, må ledelsen træffe afgørelse om evt. (midlertidig eller varig) omplacering til et mindre følsomt arbejdsområde. HVILKE FORHOLDSREGLER SKAL PATIENTEN TAGE, MENS MAN VENTER PÅ, AT ERADIKATIONEN ELLER BEHANDLINGEN HAR HAFT EFFEKT? Det er som omtalt vigtigt, at hele husstanden behandles samtidigt. Medmindre man er beskæftiget på sygehus eller plejehjem o.l., er der ingen restriktioner i patientens aktiviteter. Således kan patienten passe sit arbejde. Børn kan gå i skole og institution som vanligt. Ligeledes kan man deltage i sport, svømning og andre fritidsaktiviteter. Dette forudsætter, at der ikke er symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder. Hvis der er tale om et enkelt, inficeret sår, der er under behandling, og dækket af en tør og tætsluttende forbinding, må børn i skolealderen samt voksne godt komme i institution/på arbejde. Patienten må ikke dele håndklæder og tøj med andre. Tøj, håndklæder og vaskeklude skiftes daglig og vaskes hvis muligt på minimum 60 C. Efter 2 døgns behandling og på sidste behandlingsdag skal der foretages grundig rengøring i hjemmet, madrasser støvsuges, og puder og sengetøj skal vaskes. En MRSA-bærer, der ikke er saneret, bør informeres om, at håndvask/håndhygiejne er afgørende for at begrænse smitten til andre. HVILKE PRINCIPPER GÆLDER FOR PERSONER MED MRSA PÅ PLEJEHJEM OG LIGNENDE DØGNINSTITUTIONER? En beboer med MRSA bør have eneværelse (samlevende dog gerne fælles). Her skal sårskift og andre procedurer som hovedregel foregå. Man har ud fra et helhedssyn valgt, at plejehjemsbeboere med MRSA fortsat kan deltage i sociale aktiviteter, spisning, fælles genoptræning etc. uanset MRSA-forekomsten. Plejepersonalet skal overholde generelle, hygiejniske retningslinjer ved kontakt med beboeren, dvs. frem for alt brug af handsker, korrekt håndhygiejne samt brug af engangskittel ved direkte kontakt. Tilsvarende værnemidler anvendes ved rengøring. Beskyttelsesbriller/visir anvendes ved risiko for sprøjt. I plejesektor, ligesom f.eks. i un-
8 808 INFEKTIONER dervisningsinstitutioner m.fl., er korrekt udført håndhygiejne den vigtigste forholdsregel overhovedet for at undgå spredning af kendt, eller ikke-erkendt, MRSA-smitte. HVAD FORTÆLLER MAN EN PERSON MED MRSA? Den MRSA-positive informeres såvel mundtligt som skriftligt om tilstanden og bakterien, hvorledes smitte til omgivelserne undgås eller begrænses samt behandlingsforløb og forløb af eradikationsbehandling. I bilagene til Sundhedsstyrelsen vejledning er udarbejdet et informationsbrev, der udleveres til patienten. Patienten udstyres desuden med et MRSA-kort, som kan fremvises ved konsultation hos læge, tandlæge, fysioterapeut eller andre dele af sundhedsvæsenet. Kortet anvendes indtil 1 år efter, at der ikke længere kan påvises MRSA. Såvel informationsbrev som kort fremsendes til lægen sammen med anmeldelsesblanketten af det laboratorium, der har påvist MRSA. HVILKE FORHOLDSREGLER SKAL MAN TAGE PÅ LÆGEKLINIKKEN, TANDLÆGEKLINIKKEN OG ANDRE KLINIKKER I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE FOR AT UNDGÅ SPREDNING TIL ANDRE PATIENTER? Den vigtigste barriere mod MRSA-smitte fra patient til sundhedspersonale, eller direkte/indirekte smitte fra patient til patient er som nævnt konsekvent hygiejne, og i særdeleshed korrekt udført håndhygiejne. Det skal overvejes, om konsultationen for en kendt MRSA-positiv borger kan udsættes til efter, at eradikation og negativ kontrolpodning er udført. Dette må kun ske, såfremt det ikke har negative konsekvenser for behandlingen af patienten. Kontakt planlægges i modsat fald så vidt mulig til sidst på dagen, og det bør tilstræbes at undgå ventetid i venteværelset. Der bør generelt anvendes uniform i klinikken frem for privat tøj. Ved direkte patientkontakt suppleres med væsketæt overtrækskittel, ligesom man naturligvis skal anvende handsker. Efter handskebrug udføres hånddesinfektion. Håndvask udføres ved synlig forurening og skal efterfølges af hånddesinfektion, der er mere effektiv og skånsomt end almindelig håndvask. Ved risiko for sprøjt og stænk med MRSA-holdigt materiale, anvendes briller/visir og maske. Konsultationsrummet rengøres på sædvanlig vis. Kontaktflader aftørres med hospitalssprit. HVOR KAN MAN SØGE RÅD OG VEJLEDNING? I de enkelte regioner vil den klinisk-mikrobiologiske afdeling have en nøglerolle med dataindsamling, laboratorieanalyser og information om MRSA. Man kan her søge vejledning om eradikation, behandling m.m. Hygiejnesygeplejersker kan være ansat på disse afdelinger eller i samarbejdende, særskilte enheder. Flere steder i landet er etableret mere selvstændige, infektionshygiejniske enheder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hver region opretter et særligt MRSA-ekspertisecenter, der kan vejlede og koordinere indsatsen i forbindelse med udbrud. En anden nøglefigur i indsatsen mod MRSA er embedslægen for området. Det kan desuden være relevant at søge bistand hos infektionsmedicinske afsnit og hos dermatologer. Omfattende information om MRSA kan desuden hentes
9 INFEKTIONER 809 på Statens Serum Instituts hjemmeside Konklusion/afslutning Om MRSA skal være hverdagskost eller fortsat en sjælden fugl, afhænger i høj grad af, om vi alle tidligt tager problemet alvorligt. Med en skærpet opmærksomhed på problemet vil det være muligt at begrænse problemets omfang. Vi har i de sidste par år set flere, lokaliserede MRSAudbrud. Men vi har også kunnet glæde os over, at en sej, lokal indsats fra klinikere og hygiejnefolk har kunnet»knække kurven«(9). En skærpet opmærksomhed omkring hygiejne og smittespredning vil ikke kun bekæmpe MRSA. Nosokomielle infektioner er et stort generelt problem i sundhedsvæsenet. Eksemplerne er mange: Sårinfektioner med såvel stafylokokker som andre bakterier, diarresygdomme m.m. Adskillige undersøgelser dokumenterer at sundhedspersonale ikke mindst hospitalslæger trods viden på området ikke konsekvent overholder hygiejniske forholdsregler (11). MRSA-truslen er derfor en god anledning til at skærpe opmærksomheden på overholdelsen af hygiejniske forholdsregler generelt inden for hele sundhedssektoren til gavn for både patienter og personale. ER LÆGER STERILE? OM HÅNDHYGIEJNE OG SMITTESPREDNING Som sundhedspersonale kan vi overføre smitte fra patienter til os selv og til andre patienter. Der er desværre en sejlivet tradition for, at hygiejne ikke prioriteres så højt, som man kunne ønske sig. Resultatet heraf afspejler sig bl.a. i en høj forekomst af nosokomielle infektioner, i tørre Fig. 2. Hånddesinfektion med 70 85% håndsprit er både mere effektiv og skånsom for hænderne end almindelig vask med vand og sæbe. tal rammes 7 10% af indlagte patienter ( I den daglige direkte kontakt med patienter og forurenede genstande koloniseres hænderne vedvarende med en skiftende flora af oftest patogene bakterier som gramnegative stave og stafylokokker. Grundig håndhygiejne forhindrer, at bakterierne bæres videre til næste patient. I et dansk observationsstudie blev håndvask eller hånddesinfektion kun udført efter 34% af patientprocedurerne på en intensivafdeling blandt sundhedspersonale generelt, mens det blandt læger kun var 21%, der udførte korrekt håndhygiejne (11). Lidt bedre så det ud i et nyere schweizisk observationsstudie. Her fulgte 57% af læger inden for en række specialer retningslinjerne for håndhygiejne (12). Der foreligger ikke publicerede undersøgelser af overholdelse af
10 810 INFEKTIONER håndhygiejne blandt danske praktiserende læger. Hånddesinfektion er både mere effektiv og skånsom for hænderne end almindelig vask med vand og sæbe (Fig. 2). Håndvask skal derfor kun anvendes ved synlig forurening af hænderne, og skal efterfølges af hånddesinfektion. En opdatering i korrekt håndhygiejne kan findes som et interaktivt program på Statens Serum Instituts hjemmeside. Mere viden om hygiejne i almen praksis er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (10) samt i tidligere numre af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning (13 15). Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Coia JE, Duckworth GJ, Edwards DI, Farrington M, Fry C, Humphreys H et al. Joint working party of the British Society of Antimicrobial Chemotherapy, Hospital Infection Society, Infection Control Nurses Association. Guidelines for the control and prevention of meticillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) in healthcare facilities. J Hosp Infect 2006; 63S: S1 S Grundmann H, Aires-de Sousa M, Boyce J, Tiemersma E. Emergence and resurgence of meticillin-resistant Staphylococcus aureus as a public-health threat. Lancet 2006; 368: Skov R, Westh H. Epidemisk stigning i antallet af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) i Danmark indgriben er nødvendig nu. Ugeskr Læger 2005; 167: Epinyt uge 47, Danmap 2005 report. 6. Annual report on Staphylococcus aureus bacteraemia cases København: Statens Serum Institut, Faria NA, Oliveira DC, Westh H, Monnet DL, Larsen AR, Skov R et al. Epidemiology of emerging methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) in Denmark: a nationwide study in a country with low prevalence of MRSA infection. J Clin Microbiol 2005; 43: Westh H, Boye K, Bartels MD, Kristoffersen K, Bergen L, Havstreym J et al. Epidemisk stigning af methicillinresistente Staphylococcus aureus i København. Ugeskr Læger 2006; 168: Urth T, Juul G, Skov R, Schonheyder HC. Spread of a methicillin-resistant Staphylococcus aureus ST80-IV clone in a Danish community. Infect Control Hosp Epidemiol. 2005; 26: Vejledning om forebyggelse og spredning af MRSA. København: Sundhedsstyrelsen, Zimakoff J, Stormark M, Larsen SO. Use of gloves and handwashing behaviour among health care workers in intensive care units. A multicentre investigation in four hospitals in Denmark and Norway. J Hosp Infect 1993; 24: Pittet D, Simon A, Hugonnet S, Pessoa-Silva CL, Sauvan V, Perneger TV. Hand hygiene among physicians: performance, beliefs and perceptions. Ann Intern Med 2004; 141: Holt J. Hygiejne i almen lægepraksis I. Månedskr Prakt Lægegern 2004; 82: Holt J. Hygiejne i almen lægepraksis II. Månedskr Prakt Lægegern 2004; 82: Holt J. Hygiejne i almen lægepraksis III. Månedskr Prakt Lægegern 2005; 83: 63 8.
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereFOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 2006 Vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA Vejledning Oktober 2006 Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Kategori:
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereVEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
OKTOBER 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs merevejledning om forebyggelse af
vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereHvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
Læs mereRaske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE
Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE 2016 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.
Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereSamfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereHovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Læs mereHospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest Fælles personaleintroduktion til: kvalitetsarbejdet patientsikkerhed infektionshygiejne Introduktion til kvalitetsarbejdet og patientsikkerhed Program Kvalitet og Udvikling i Hospitalsenheden
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Stafylokokker hvordan forebygger vi smitte? Anne Kjerulf Statens Serum Institut alf@ssi.dk STAFYLOKOKKER Staphylococcus aureus er en af de vigtigste årsager til sundhedssektorerhvervede infektioner Forekomst
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereafholdt d. 7. februar 2023
MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereRESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014
RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER Hvilke faggrupper deltog? 1057 (69%) 79 (5%) 102 (7%) 26 (2%) 11 (0,7%) 255 (17%) I alt 1542 Sygeplejerske Læge Social og sundhedsassistent
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereOmkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark
Marie Jakobsen, Christine Marie Bækø Skovgaard, Mette Lundsby Jensen, Rasmus Trap Wolf og Susanne Reindahl Rasmussen Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark Omkostninger ved husdyr-mrsa
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Læs mereModeller for den regionale MRSA indsats
Modeller for den regionale MRSA indsats 4. udgave. Methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, som er resistente overfor de traditionelle stafylokok-antibiotika. Ved behandling
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereEpidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2017 Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit 2 Årsberetning 2017 Indholdsfortegnelse Del I - Status... 3 MRSA-enheden... 3 Indledende om data...
Læs mereÅrsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger...
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mere