Diskussionspapir 17. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionspapir 17. november 2014"

Transkript

1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 4: Uddannelse Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst i den økonomiske velstand. De veluddannede bosætter sig typisk i byerne, hvor løn og karrieremuligheder er bedre end på landet. Det har betydning for vækstmulighederne i landdistrikterne. Konklusioner Højere uddannelsesniveau er ledsaget af større vækst i produktivitet og beskæftigelse på tværs af regioner og virksomheder. En del af forklaringen er, at en lang uddannelse gør det lettere at udnytte de muligheder, som kommer med ny teknologi. I industrien er andelen af højtuddannede lavere end i resten af økonomien. Desuden er andelen af højtuddannede inden for industri omtrent tre gange højere i byerne end på landet. Faglærte og ufaglærte bestrider oftere job med et større indhold af rutine, hvilket øger sandsynligheden for, at jobbet udskiftes med ny teknologi eller kan erstattes af import fra andre lande. Da der er relativt flere faglærte og ufaglærte på landet, er der også relativt flere rutinejob. Uddannelsespolitikken kan bidrage til, at arbejdsstyrken i højere grad matcher de krav og muligheder, der følger med ny teknologi og globalisering. I denne sammenhæng er det ikke kun længden af uddannelserne, men måske især deres indhold, der er relevant. En uddannelsespolitik, der styrker industrien, kan i særlig grad komme landdistrikterne til gode, da industrien står for en større del af beskæftigelsen i disse områder. Der er ikke entydig evidens for, at efteruddannelse øger beskæftigelse og produktivitet i et omfang, der står mål med indsatsen. Efteruddannelsesindsatsen i industrien er lavere i byen end på landet. De mulige effekter skal også ses i lyset af, at omfanget af efteruddannelse trods alt er ret begrænset sammenlignet med den uddannelse, som man får via det formelle uddannelsessystem og uformel læring på arbejdspladsen. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Uddannelse som drivkraft for vækst Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst og velstand. En relevant uddannelse øger produktiviteten, hvilket resulterer i højere løn. 1 Udannelse gør os i stand til at varetage job, som er mere interessante og udfordrende. uddannelse og bedre kvalitet i uddannelserne er også forbundet med højere produktvititetsvækst på tværs af lande. 2 Der er også en tendens til, at indbyggertallet stiger mest i de byer, hvor der i forvejen er relativt mange med uddannelse. 3 Det gælder også i Danmark, hvor der er en tendens til at de bogligt stærke søger mod og bosætter sig i byerne. I Danmark faldt industribeskæftigelsen kraftigt under krisen. De virksomheder som klarede sig bedst i disse år havde mange medarbejdere med lang videregående uddannelse i 2008, jf. Figur 1. Det tyder på at vidensintensive industrivirksomheder har klaret sig relativt godt. 4 De små- og mellemstore industrivirksomheder, som har oplevet vækst henover kriseperioden, er bl.a. kendetegnet ved nichepræget produktion i relativt små serier og specialiseret produktion, der kan tilpasses den enkelte kundes behov bl.a. ved at udbyde forskellige services i tilknytning til industriproduktet. Det kan løfte produktet op i værdikæden. Et vigtigt led i denne omstiling er, at virksomhederne i højere grad benytter sig af højtuddannet arbejdskraft. 5 Disse resultater bakkes op af en rundspørge fra Dansk Industri, som viser, at virksomhederne selv vurderer, at arbejdskraft med lange videregående uddannelser er vigtigst for at skabe vækst. 6 1 Card (1999). 2 Se f.eks. Hanushek og Woessmann (2008). 3 Glaeser et al (1995). 4 Bemærk, at figuren viser en korrelation og ikke nødvendigvis betyder, at flere højtuddannede øger væksten i virksomhederne. Sammenhængen kan f.eks. også afspejle, at virksomheder med højere vækst har bedre råd til at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Imidlertid vækker resultatet genklang i den akademiske litteratur, der er mere forsigtig med at kontrollere for udeladte variable. I et metastudie viser Crook et al., at virksomheder med et højt niveau af human kapital klarer sig bedre målt på en række indikatorer såsom vækst i omsætning, beskæftigelse mv. 5 Iris Group (2012). 6 Dansk Industri (2011a). 2

3 Figur 1: Sammenhængen mellem vækst i beskæftigelse i og uddannelsesniveau i industrivirksomhederne i 2008 Estimat 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Andel ansatte med erhvervsfaglig uddannelse Andel ansatte med kort videregående uddannelse Andel ansatte med mellemlang videregående uddannelse Andel ansatte med lang videregående uddannelse Søjlerne angiver koefficienter fra en lineær regression. I regressionen kontrolleres der for virksomhedens størrelse og branche. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Hvor arbejder de højtuddannede Flere med relevante, lange videregående uddannelse kan virke som en katalysator for vækst i antallet af arbejdspladser både i en virksomhed og i en region. Her er det en udfordring, at andelen af højtuddannede inden for industrien er lavere end i resten af økonomien samt, at andelen er noget lavere på landet ind i byen. Det er bl.a. udtryk for, at de videnintensive industrivirksomheder ofte er placeret i byområder, tæt på uddannelsesinstitutioner, mv. Andelen af industribeskæftigede med en lang videregående uddannelse er således ca. tre gange højere i byområderne end i resten af landet. Andelen er desuden steget mere i byerne end på landet siden I en analyse fra Iris Group interviewes en række ledere af vækstvirksomheder inden for industrien om deres behov og udfordringer. En gennemgående konklusion er, at mange ledere specielt uden for de store byer er bekymrede over, om de kan tiltrække nok højtuddannet arbejdskraft. 7 7 I temapapir 5 behandles spørgsmålet om, hvorfor yderområderne har svært ved at tiltrække højtuddannede, og forskellige politiske tiltag, der har til formål at tiltrække mere arbejdskraft diskuteres. 3

4 Figur 2: Uddannelseslængde i industrien på land og i by Andel beskæftigede i industri 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LVU MVU KVU Faglært Ufaglært By Land By Land Opgjort efter arbejdskommune. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Uddannelse og jobfunktioner Omstillingen fra traditionel masseproduktion til specialiseret produktion betyder, at der er mindre behov for rutineprægede jobfunktioner i industrien end før. Den teknologiske udvikling medfører særlige udfordringer for nogle grupper på arbejdsmarkedet. Det er særligt de arbejdsfunktioner, der er rutineprægede, og som ikke kræver tilpasning, viden og kreativitet, som derfor kan varetages af ny teknologi eller udføres billigere i andre lande. I Danmark er det i høj grad de faglærte og ufaglærte, som bestrider de job, der kan karakteriseres som rutineprægede, jf. Figur 3. 8 Blandt de beskæftigede med videregående uddannelser er andelen af rutinejob væsentlig lavere. Der er således en tendens til såkaldt skill-bias i den teknologiske udvikling: Ny teknologi styrker ofte værdien på arbejdsmarkedet af de kompetencer som de højtuddannede besidder. Samtidig vil ny teknologi ofte kunne erstatte de jobfunktioner, som varetages af kortuddannede. Eksempelvis kan en maskine, der erstatter en lagerarbejder, kræve programmering, hvilket gør en IT-ingeniørs kompetencer mere efterspurgte. 9 Inden for alle uddannelsesgrupper er andelen af rutineprægede job større på landet end i byen omend forskellene ikke er overvældende. Forskellene fra gruppen af ufaglærte og 8 Se bilaget om jobfunktioner for yderligere diskussion, samt beskrivelse af hvordan rutineprægede job er defineret. 9 Se f.eks. Goldin og Katz (1998). 4

5 Andel rutinejob Tema 4: Uddannelse faglærte til gruppen med videregående uddannelser er større end forskellene på land og by indenfor hver uddannelsesgruppe. Figur 3: Andel rutinejob fordelt på uddannelse, industri ,5 0,45 0,4 0,35 Land By 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Andelen af arbejdspladser i industrien, hvor der indgår et element af rutine i jobfunktionen fordelt på uddannelse og på land og by. KVU, MVU og LVU er henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et. al. (2013). Blandt de faglærte og ufaglærte er der som nævnt en større andel, som bestrider rutineprægede job. Men det er ikke alle jobfunktioner, som bestrides af faglærte, der er rutineprægede. Eksempelvis er kontorarbejde og teknikerarbejde mindre rutinepræget, jf. Tabel 1. Omvendt er de fleste typer af operatørjob mere rutineprægede. Faglærte vil selv sagt spille en vigtig rolle i fremtidens arbejdsmarked, men det er vigtigt at se på indholdet af uddannelserne, så den nye generation af faglærte har tidssvarende kompetencer. Det vil øge industriens muligheder for høste gevinsten af teknologiske fremskridt og øget samhandel. Det kan samtididig understøtte landdistrikterne, da industrien står for en relativt stor del af beskæftigelsen i disse områder. Regeringen har i starten af 2014 sammen med en række oppositionspartier indgået en aftale om reformer af erhvervsuddannelserne. Et af målene er, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal øges fra 19 pct. i 2013 til 30 pct. i Det er et ambitiøst mål, og effekterne vil bl.a. afhænge af, hvad de unge ville have lavet i fravær af 5

6 reformen og uddannelsernes indhold og kvalitet. Reformen lægger også op til ændringer i indholdet af uddannelserne, hvilket kan have gavnlige effekter. 10 F.eks. sigter reformen mod at styrke det merkantile område. Det kan være en fornuftig prioritering, givet at jobfunktioner som involverer salg og kontorarbejde - jf. Tabel 1 og Tabel B1 i bilaget hører til de mindre rutineprægede funktioner. Derudover indeholder aftalen elementer, der vil gøre det nemmere for faglærte at tage en videregående uddannelse. Det kan betyde, at den enkelte bliver bedre i stand til at varetage jobfunktioner, som er mindre rutineprægede. Eksempelvis kan efteruddannelse gøre operatøren eller svejseren i stand til at varetage teknikeropgaver, eller teknikeren kan videreuddanne sig til diplomingeniør. Tabel 1: Rutineindhold i de 10 mest hyppige jobfunktiner, der bestrides af faglærte inden for industri, 2012 Jobfunktion Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler Værktøjsmagerarbejde Svejsearbejde og skærebrænding Almindeligt kontorarbejde Monteringsarbejde Arbejde med opfyldning af lager og butik Operatørarbejde ved fremstilling af plast Operatørarbejde ved forarbejdning af metal Teknikerarbejde inden for det mekaniske område Rutinepræget Mest Mest Mindre Mest Mest Mest Mindre Et job er rutinepræget, hvis det primært indeholder eksplicitte og afgrænsede arbejdsfunktioner. Se bilag for en nærmere beskrivelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et al. (2013). Der kan også være et behov for at se på indholdet og kvaliteten af de videregående uddannelser. 11 Virksomhedsejere inden for industrien vurderer, at det blandt de lange uddannelser især er tekniske uddannede (f.eks. ingeniører) og merkantilt uddannede, der skaber vækst. 12 Derudover er der et større krav til naturvidenskabelig og teknisk viden i de jobfunktioner, der indgår i industrien. 13 Som påpeget af Produktivitetskommissionen (2013) arbejder mange af de højtuddannede inden for offentlig service. Derfor kan der være behov for at ændre indholdet af de videregående uddannelser, så de bliver mindre 10 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 11 Se bl.a. Produktivitetskommissionen (2014b) og Kvalitetsudvalget (2014) 12 Dansk Industri (2009), Iris Group (2012). 13 Se Temapapir 2 for en nærmere beskrivelse af data for indholdet af jobfunktioner. 6

7 rettet mod offentlige job, og mere mod private, hvilket kan øge antallet af højtuddannede i den private sektor. Efteruddannelse Ny teknologi stiller nye krav til kompetencer. Efteruddannelse kan være en oplagt mulighed for at sikre, at medarbejderes kompetencer er tidssvarende. I Danmark kan ansatte og arbejdsløse benytte sig af det såkaldte voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) til at få offentligt støttet undervisning. Der kan både være tale om kortere kurser og længere forløb, hvor f.eks. en faglært får en videregående uddannelse. Nogle gange foregår videreuddannelsen i virksomhedsregi. Eksempelvis har Arla et internt opkvalificeringsprogram, som både består af korte kurser, erhvervsuddannelse og længere videreuddannelser i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner. Evalueringer af VEU-systemet peger dog på, at effekterne på beskæftigelse og produktivitet i mange tilfælde er begrænsede, og ikke nødvendigvis står mål, med de midler der bruges. 14 Evalueringerne kan dog ikke tage højde for de seneste reformer på området. Antallet af timer, som bruges på efteruddannelse er relativt beskedent sammenlignet med eksempelvis et sammenhængende uddannelsesforløb fra man er barn og frem til det tidspunkt, hvor man har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Inden for den del af industrien, som er lokaliseret i landdistrikterne brugte hver beskæftiget i gennemsnit 1,7 dage per år på efteruddannelse i skoleåret 2011/2012. Det svarer til 68 dage i alt i løbet af 40 års arbejdsliv. I byen bruges 1,3 dage per år, hvilket bliver til 52 dage på et arbejdsliv. Til sammenligning viser forskning, at et års ekstra uddannelse (i de unge år) resulterer i 8-10 pct. højere produktivitet for den enkelte arbejder. 15 Med andre ord skal efteruddannelse altså være noget mere effektivt end det man normalt regner med, før det giver udslag i mærkbare stigninger i den samlede, gennemsnitlige produktivitet. Efteruddannelse kan og bør spille en rolle i opkvalificeringen af arbejdsstyrken i industrien på land og i by. Men tvetydige effektmålinger og et lavt omfang af efteruddannelse betyder, at forventningerne ikke skal sættes højt. 14 Kristensen og Skipper (2013) konkluderer, at faglærte der videreuddanner sig oplever en lønstigning på omtrent kr. om måneden, men at den ikke er stor nok til at opveje den samlede omkostning ved uddannelsen. Arendt og Pozzoli (2013) undersøger effekten af videreuddannelse for ledige og finder ikke en positiv nettoeffekt over en lang tidshorisont. 15 Card (2005). 7

8 Omfanget af efteruddannelse i industrien er størst uden for de store byer, jf. Figur 4. Det kan bl.a. afspejle, at der er flere højtuddannede i byerne og at højtuddannede ikke i så høj grad deltager i VEU-kurser. Udover VEU-uddannelserne sker der selv sagt også andre former for opkvalificering på arbejdspladserne, herunder on-the-job training. 16 Figur 4: Antal dage per beskæftiget brugt på efteruddannelse i industrien, Efteruddannelse inkluderer alle kategorier (eksempelvis AMU-kurser, HF osv.) og er opgjort for skoleåret 2011/2012. Egne beregninger baseret på data fra Danmarks statistiks RAS register og UNI-C. 16 I industrien er det gennemsnitlige antal videreuddannelsesdage per år for ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelser hhv. 1,3, 1,8 og 1,1. 8

9 Bilag. Nærmere om Jobfunktioner og indholdet af rutine. Den teknologiske udvikling betyder, at nogle jobfunktioner overflødiggøres, og nye kommer til. Et eksempel er lagerarbejde. Udviklingen inden for robot- og computerteknologi har delvis overflødiggjort traditionelt, manuelt lagerarbejde. Til gengæld har det øget behovet for programmører og teknikere. Det er særligt de jobfunktioner, der følger eksplicitte regler eller procedurer, som kan blive erstattet af computere. 17 Et job med et stort indhold af sådanne arbejdsfunktioner kaldes rutinepræget i det følgende. Job, som kræver sociale egenskaber, kreativitet eller logisk tænkning er sværere at erstatte med ny teknologi. Derfor er der en tendens til, at teknologiske fremskridt mindsker behovet for rutinejob, og øger behovet for mindre rutineprægede job. 18 Sandsynligheden for outsourcing er også mere udtalt for job, der har et stort indhold af rutine. Det skyldes, at lavtuddannet arbejdskraft i lande med lave lønomkostninger har lettere ved at udføre rutinemæssige opgaver. Globaliseringen og det gradvise indtog af bl.a. computerteknologi har (sammen med det stigende uddannelsesniveau) medført, at andelen af rutineprægede job har været faldende i Danmark. Fra faldt andelen af de mest rutineprægede job faldt fra 25 pct. til ca. 18 pct., jf. Figur B1. Figur B1: Udvikling i andelen af jobfunktioner der er mest rutineprægede 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Andelen af arbejdspladser, der udfra jobfunktionen kan karakteriseres som mest rutinepræget. 17 Hummels et al. (2013). 18 Autor et al (2003). 9

10 Registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et. al. (2013). Andelen af rutineprægede job er beregnet med udgangspunkt i en opgørelse af de karakteristika, som kendetegner forskellige jobfunktioner. For hver jobfunktion har eksperter sat tal på, hvor vigtige en række egenskaber, såsom behændighed, logisk tænkning, fysisk styrke og samfundsfaglig viden er. Disse oplysninger er herefter koblet sammen med Danmarks Statistiks opgørelse af jobfunktioner i Danmark. Ud fra disse oplysninger er det muligt at beregne et indeks for hvor rutinepræget hvert job er. 19 I Tabel B1 er vist de 8 hyppigst forekommende jobfunktioner i industrien i Danmark, samt hvor rutineprægede disse jobunktioner antages at være. 20 Der er både jobfunktioner med et højt indhold af rutine f.eks. operatører og lagerarbejdere og job med et lavt indhold f.eks. sælgere og ingeniører. Job, der er rutineprægede, er ofte af manuel karakter, men der er undtagelser. Eksempelvis er teknikerarbejde af manuel karakter, men opgaverne varierer mere end f.eks. operatørarbejde, hvorfor det ikke karakteriseres som et rutinejob. Det gælder også at job, der kræver samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og/eller sprogligt kommunikative egenskaber som oftest karakteriseres som mindre rutineprægede. Tabel B1: Indhold af rutine i de 10 mest hyppige jobfunktioner indenfor industri Jobfunktion Pakkeriarbejde Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler Operatørarbejde af maskiner til pakning, påfyldning og mærkning Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner Arbejde inden for salg af informations- og kommunikationsteknologi Rutinepræget Mindre Mest Mindst Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) Lagerarbejde Operatørarbejde af maskiner til plasticprodukter Teknikerarbejde (f.eks. Elektroniktekniker, anlægstekniker etc.) Mindst Mindre Et job er rutinepræget, hvis det primært indeholder eksplicitte og afgrænsede arbejdsfunktioner. Se teksten ovenfor for en nærmere beskrivelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og data fra Hummels et al. (2013). 19 Data stammer fra Hummels et al. (2013), som overfører de amerikanske O-net data til danske jobfunktioner. O-net er en database, som indeholder oplysninger om jobfunktioners karakteristika. Tak til Rasmus Jørgensen for at dele data. 20 Data kategoriseres efter percentilerne i Eksempelvis defineres et job som mindst rutinepræget hvis indekset ligger under 25% percentilen i 1994, mindre rutinepræget hvis det ligger mellem 25 og 50% percentilen, mere rutinepræget hvis det ligger mellem 50 og 75% percentilen og mest rutinepræget hvis det ligger over 75% percentilen. 10

11 Mange jobfunktioner inden for industrien - såsom operatører og pakkeriarbejde har et stort indhold af rutine. Job i servicebranchen indeholder ofte et større element af social kontakt, hvilket betyder, at de ikke bliver karakteriserest som rutinepræget. Det ses af Figur B2, som viser andelen af job i kategorien mest rutinepræget for hver branche. Det fremgår, at det langt fra er alle job i industrien, der indeholder et stort element af rutine. Byggeribranchen har efter denne opgørelse den højeste andel af rutineprægede job. At andelen i denne branche er høj kan bl.a. skyldes, at den ikke er blevet udsat for international konkurrence i samme grad som f.eks. industrien, hvilket betyder, at der ikke sker samme udskiftning af rutineprægede jobfunktioner. Der er også en relativt stor andel af rutineprægede job i den primære sektor (som indeholder landbrug og råstofindvinding). Endelig er der selvsagt element af måleusikkerhed i opgørelsen, som derfor skal fortolkes forsigtigt. Figur B2: Andel mest rutineprægede job fordelt på brancher 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Primær Industri Bygge og anlæg Service Antallet af arbejdspladser hvor der indgår et betydeligt element af rutine i jobfunktionen. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks RAS register og Hummels et al. (2013) Andelen af job i industrien, den primære sektor og bygge- og anlægssektoren er større på landet end i byerne, og serviceerhvervene spiller en større rolle i byerne end på landet. Det betyder samtidig, at der er en tendens til, at der er flere rutineprægede job uden for byområderne, jf. Figur B3. Andelen af arbejdspladser som er meget rutineprægede er ca. 15 pct i byerne og ca. 23 pct. i landdistrikterne. 11

12 Figur B3: Andel rutinearbejdspladser fordelt på kommuner Andel af arbejdspladser hvor jobfunktionen har et højt indhold af rutine. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks RAS register og Hummels et al. (2013). 12

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Notat 18. februar 2014

Notat 18. februar 2014 18. februar 2014 Computere og udskiftning af jobfunktioner Af Nicolai Kaarsen Et arbejdspapir af to forskere fra Oxford Universitet undersøger hvilke jobfunktioner, der i fremtiden kan ventes at blive

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere