Diskussionspapir 17. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionspapir 17. november 2014"

Transkript

1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 4: Uddannelse Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst i den økonomiske velstand. De veluddannede bosætter sig typisk i byerne, hvor løn og karrieremuligheder er bedre end på landet. Det har betydning for vækstmulighederne i landdistrikterne. Konklusioner Højere uddannelsesniveau er ledsaget af større vækst i produktivitet og beskæftigelse på tværs af regioner og virksomheder. En del af forklaringen er, at en lang uddannelse gør det lettere at udnytte de muligheder, som kommer med ny teknologi. I industrien er andelen af højtuddannede lavere end i resten af økonomien. Desuden er andelen af højtuddannede inden for industri omtrent tre gange højere i byerne end på landet. Faglærte og ufaglærte bestrider oftere job med et større indhold af rutine, hvilket øger sandsynligheden for, at jobbet udskiftes med ny teknologi eller kan erstattes af import fra andre lande. Da der er relativt flere faglærte og ufaglærte på landet, er der også relativt flere rutinejob. Uddannelsespolitikken kan bidrage til, at arbejdsstyrken i højere grad matcher de krav og muligheder, der følger med ny teknologi og globalisering. I denne sammenhæng er det ikke kun længden af uddannelserne, men måske især deres indhold, der er relevant. En uddannelsespolitik, der styrker industrien, kan i særlig grad komme landdistrikterne til gode, da industrien står for en større del af beskæftigelsen i disse områder. Der er ikke entydig evidens for, at efteruddannelse øger beskæftigelse og produktivitet i et omfang, der står mål med indsatsen. Efteruddannelsesindsatsen i industrien er lavere i byen end på landet. De mulige effekter skal også ses i lyset af, at omfanget af efteruddannelse trods alt er ret begrænset sammenlignet med den uddannelse, som man får via det formelle uddannelsessystem og uformel læring på arbejdspladsen. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Uddannelse som drivkraft for vækst Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst og velstand. En relevant uddannelse øger produktiviteten, hvilket resulterer i højere løn. 1 Udannelse gør os i stand til at varetage job, som er mere interessante og udfordrende. uddannelse og bedre kvalitet i uddannelserne er også forbundet med højere produktvititetsvækst på tværs af lande. 2 Der er også en tendens til, at indbyggertallet stiger mest i de byer, hvor der i forvejen er relativt mange med uddannelse. 3 Det gælder også i Danmark, hvor der er en tendens til at de bogligt stærke søger mod og bosætter sig i byerne. I Danmark faldt industribeskæftigelsen kraftigt under krisen. De virksomheder som klarede sig bedst i disse år havde mange medarbejdere med lang videregående uddannelse i 2008, jf. Figur 1. Det tyder på at vidensintensive industrivirksomheder har klaret sig relativt godt. 4 De små- og mellemstore industrivirksomheder, som har oplevet vækst henover kriseperioden, er bl.a. kendetegnet ved nichepræget produktion i relativt små serier og specialiseret produktion, der kan tilpasses den enkelte kundes behov bl.a. ved at udbyde forskellige services i tilknytning til industriproduktet. Det kan løfte produktet op i værdikæden. Et vigtigt led i denne omstiling er, at virksomhederne i højere grad benytter sig af højtuddannet arbejdskraft. 5 Disse resultater bakkes op af en rundspørge fra Dansk Industri, som viser, at virksomhederne selv vurderer, at arbejdskraft med lange videregående uddannelser er vigtigst for at skabe vækst. 6 1 Card (1999). 2 Se f.eks. Hanushek og Woessmann (2008). 3 Glaeser et al (1995). 4 Bemærk, at figuren viser en korrelation og ikke nødvendigvis betyder, at flere højtuddannede øger væksten i virksomhederne. Sammenhængen kan f.eks. også afspejle, at virksomheder med højere vækst har bedre råd til at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Imidlertid vækker resultatet genklang i den akademiske litteratur, der er mere forsigtig med at kontrollere for udeladte variable. I et metastudie viser Crook et al., at virksomheder med et højt niveau af human kapital klarer sig bedre målt på en række indikatorer såsom vækst i omsætning, beskæftigelse mv. 5 Iris Group (2012). 6 Dansk Industri (2011a). 2

3 Figur 1: Sammenhængen mellem vækst i beskæftigelse i og uddannelsesniveau i industrivirksomhederne i 2008 Estimat 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Andel ansatte med erhvervsfaglig uddannelse Andel ansatte med kort videregående uddannelse Andel ansatte med mellemlang videregående uddannelse Andel ansatte med lang videregående uddannelse Søjlerne angiver koefficienter fra en lineær regression. I regressionen kontrolleres der for virksomhedens størrelse og branche. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Hvor arbejder de højtuddannede Flere med relevante, lange videregående uddannelse kan virke som en katalysator for vækst i antallet af arbejdspladser både i en virksomhed og i en region. Her er det en udfordring, at andelen af højtuddannede inden for industrien er lavere end i resten af økonomien samt, at andelen er noget lavere på landet ind i byen. Det er bl.a. udtryk for, at de videnintensive industrivirksomheder ofte er placeret i byområder, tæt på uddannelsesinstitutioner, mv. Andelen af industribeskæftigede med en lang videregående uddannelse er således ca. tre gange højere i byområderne end i resten af landet. Andelen er desuden steget mere i byerne end på landet siden I en analyse fra Iris Group interviewes en række ledere af vækstvirksomheder inden for industrien om deres behov og udfordringer. En gennemgående konklusion er, at mange ledere specielt uden for de store byer er bekymrede over, om de kan tiltrække nok højtuddannet arbejdskraft. 7 7 I temapapir 5 behandles spørgsmålet om, hvorfor yderområderne har svært ved at tiltrække højtuddannede, og forskellige politiske tiltag, der har til formål at tiltrække mere arbejdskraft diskuteres. 3

4 Figur 2: Uddannelseslængde i industrien på land og i by Andel beskæftigede i industri 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LVU MVU KVU Faglært Ufaglært By Land By Land Opgjort efter arbejdskommune. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Uddannelse og jobfunktioner Omstillingen fra traditionel masseproduktion til specialiseret produktion betyder, at der er mindre behov for rutineprægede jobfunktioner i industrien end før. Den teknologiske udvikling medfører særlige udfordringer for nogle grupper på arbejdsmarkedet. Det er særligt de arbejdsfunktioner, der er rutineprægede, og som ikke kræver tilpasning, viden og kreativitet, som derfor kan varetages af ny teknologi eller udføres billigere i andre lande. I Danmark er det i høj grad de faglærte og ufaglærte, som bestrider de job, der kan karakteriseres som rutineprægede, jf. Figur 3. 8 Blandt de beskæftigede med videregående uddannelser er andelen af rutinejob væsentlig lavere. Der er således en tendens til såkaldt skill-bias i den teknologiske udvikling: Ny teknologi styrker ofte værdien på arbejdsmarkedet af de kompetencer som de højtuddannede besidder. Samtidig vil ny teknologi ofte kunne erstatte de jobfunktioner, som varetages af kortuddannede. Eksempelvis kan en maskine, der erstatter en lagerarbejder, kræve programmering, hvilket gør en IT-ingeniørs kompetencer mere efterspurgte. 9 Inden for alle uddannelsesgrupper er andelen af rutineprægede job større på landet end i byen omend forskellene ikke er overvældende. Forskellene fra gruppen af ufaglærte og 8 Se bilaget om jobfunktioner for yderligere diskussion, samt beskrivelse af hvordan rutineprægede job er defineret. 9 Se f.eks. Goldin og Katz (1998). 4

5 Andel rutinejob Tema 4: Uddannelse faglærte til gruppen med videregående uddannelser er større end forskellene på land og by indenfor hver uddannelsesgruppe. Figur 3: Andel rutinejob fordelt på uddannelse, industri ,5 0,45 0,4 0,35 Land By 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Andelen af arbejdspladser i industrien, hvor der indgår et element af rutine i jobfunktionen fordelt på uddannelse og på land og by. KVU, MVU og LVU er henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et. al. (2013). Blandt de faglærte og ufaglærte er der som nævnt en større andel, som bestrider rutineprægede job. Men det er ikke alle jobfunktioner, som bestrides af faglærte, der er rutineprægede. Eksempelvis er kontorarbejde og teknikerarbejde mindre rutinepræget, jf. Tabel 1. Omvendt er de fleste typer af operatørjob mere rutineprægede. Faglærte vil selv sagt spille en vigtig rolle i fremtidens arbejdsmarked, men det er vigtigt at se på indholdet af uddannelserne, så den nye generation af faglærte har tidssvarende kompetencer. Det vil øge industriens muligheder for høste gevinsten af teknologiske fremskridt og øget samhandel. Det kan samtididig understøtte landdistrikterne, da industrien står for en relativt stor del af beskæftigelsen i disse områder. Regeringen har i starten af 2014 sammen med en række oppositionspartier indgået en aftale om reformer af erhvervsuddannelserne. Et af målene er, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal øges fra 19 pct. i 2013 til 30 pct. i Det er et ambitiøst mål, og effekterne vil bl.a. afhænge af, hvad de unge ville have lavet i fravær af 5

6 reformen og uddannelsernes indhold og kvalitet. Reformen lægger også op til ændringer i indholdet af uddannelserne, hvilket kan have gavnlige effekter. 10 F.eks. sigter reformen mod at styrke det merkantile område. Det kan være en fornuftig prioritering, givet at jobfunktioner som involverer salg og kontorarbejde - jf. Tabel 1 og Tabel B1 i bilaget hører til de mindre rutineprægede funktioner. Derudover indeholder aftalen elementer, der vil gøre det nemmere for faglærte at tage en videregående uddannelse. Det kan betyde, at den enkelte bliver bedre i stand til at varetage jobfunktioner, som er mindre rutineprægede. Eksempelvis kan efteruddannelse gøre operatøren eller svejseren i stand til at varetage teknikeropgaver, eller teknikeren kan videreuddanne sig til diplomingeniør. Tabel 1: Rutineindhold i de 10 mest hyppige jobfunktiner, der bestrides af faglærte inden for industri, 2012 Jobfunktion Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler Værktøjsmagerarbejde Svejsearbejde og skærebrænding Almindeligt kontorarbejde Monteringsarbejde Arbejde med opfyldning af lager og butik Operatørarbejde ved fremstilling af plast Operatørarbejde ved forarbejdning af metal Teknikerarbejde inden for det mekaniske område Rutinepræget Mest Mest Mindre Mest Mest Mest Mindre Et job er rutinepræget, hvis det primært indeholder eksplicitte og afgrænsede arbejdsfunktioner. Se bilag for en nærmere beskrivelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et al. (2013). Der kan også være et behov for at se på indholdet og kvaliteten af de videregående uddannelser. 11 Virksomhedsejere inden for industrien vurderer, at det blandt de lange uddannelser især er tekniske uddannede (f.eks. ingeniører) og merkantilt uddannede, der skaber vækst. 12 Derudover er der et større krav til naturvidenskabelig og teknisk viden i de jobfunktioner, der indgår i industrien. 13 Som påpeget af Produktivitetskommissionen (2013) arbejder mange af de højtuddannede inden for offentlig service. Derfor kan der være behov for at ændre indholdet af de videregående uddannelser, så de bliver mindre 10 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 11 Se bl.a. Produktivitetskommissionen (2014b) og Kvalitetsudvalget (2014) 12 Dansk Industri (2009), Iris Group (2012). 13 Se Temapapir 2 for en nærmere beskrivelse af data for indholdet af jobfunktioner. 6

7 rettet mod offentlige job, og mere mod private, hvilket kan øge antallet af højtuddannede i den private sektor. Efteruddannelse Ny teknologi stiller nye krav til kompetencer. Efteruddannelse kan være en oplagt mulighed for at sikre, at medarbejderes kompetencer er tidssvarende. I Danmark kan ansatte og arbejdsløse benytte sig af det såkaldte voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) til at få offentligt støttet undervisning. Der kan både være tale om kortere kurser og længere forløb, hvor f.eks. en faglært får en videregående uddannelse. Nogle gange foregår videreuddannelsen i virksomhedsregi. Eksempelvis har Arla et internt opkvalificeringsprogram, som både består af korte kurser, erhvervsuddannelse og længere videreuddannelser i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner. Evalueringer af VEU-systemet peger dog på, at effekterne på beskæftigelse og produktivitet i mange tilfælde er begrænsede, og ikke nødvendigvis står mål, med de midler der bruges. 14 Evalueringerne kan dog ikke tage højde for de seneste reformer på området. Antallet af timer, som bruges på efteruddannelse er relativt beskedent sammenlignet med eksempelvis et sammenhængende uddannelsesforløb fra man er barn og frem til det tidspunkt, hvor man har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Inden for den del af industrien, som er lokaliseret i landdistrikterne brugte hver beskæftiget i gennemsnit 1,7 dage per år på efteruddannelse i skoleåret 2011/2012. Det svarer til 68 dage i alt i løbet af 40 års arbejdsliv. I byen bruges 1,3 dage per år, hvilket bliver til 52 dage på et arbejdsliv. Til sammenligning viser forskning, at et års ekstra uddannelse (i de unge år) resulterer i 8-10 pct. højere produktivitet for den enkelte arbejder. 15 Med andre ord skal efteruddannelse altså være noget mere effektivt end det man normalt regner med, før det giver udslag i mærkbare stigninger i den samlede, gennemsnitlige produktivitet. Efteruddannelse kan og bør spille en rolle i opkvalificeringen af arbejdsstyrken i industrien på land og i by. Men tvetydige effektmålinger og et lavt omfang af efteruddannelse betyder, at forventningerne ikke skal sættes højt. 14 Kristensen og Skipper (2013) konkluderer, at faglærte der videreuddanner sig oplever en lønstigning på omtrent kr. om måneden, men at den ikke er stor nok til at opveje den samlede omkostning ved uddannelsen. Arendt og Pozzoli (2013) undersøger effekten af videreuddannelse for ledige og finder ikke en positiv nettoeffekt over en lang tidshorisont. 15 Card (2005). 7

8 Omfanget af efteruddannelse i industrien er størst uden for de store byer, jf. Figur 4. Det kan bl.a. afspejle, at der er flere højtuddannede i byerne og at højtuddannede ikke i så høj grad deltager i VEU-kurser. Udover VEU-uddannelserne sker der selv sagt også andre former for opkvalificering på arbejdspladserne, herunder on-the-job training. 16 Figur 4: Antal dage per beskæftiget brugt på efteruddannelse i industrien, Efteruddannelse inkluderer alle kategorier (eksempelvis AMU-kurser, HF osv.) og er opgjort for skoleåret 2011/2012. Egne beregninger baseret på data fra Danmarks statistiks RAS register og UNI-C. 16 I industrien er det gennemsnitlige antal videreuddannelsesdage per år for ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelser hhv. 1,3, 1,8 og 1,1. 8

9 Bilag. Nærmere om Jobfunktioner og indholdet af rutine. Den teknologiske udvikling betyder, at nogle jobfunktioner overflødiggøres, og nye kommer til. Et eksempel er lagerarbejde. Udviklingen inden for robot- og computerteknologi har delvis overflødiggjort traditionelt, manuelt lagerarbejde. Til gengæld har det øget behovet for programmører og teknikere. Det er særligt de jobfunktioner, der følger eksplicitte regler eller procedurer, som kan blive erstattet af computere. 17 Et job med et stort indhold af sådanne arbejdsfunktioner kaldes rutinepræget i det følgende. Job, som kræver sociale egenskaber, kreativitet eller logisk tænkning er sværere at erstatte med ny teknologi. Derfor er der en tendens til, at teknologiske fremskridt mindsker behovet for rutinejob, og øger behovet for mindre rutineprægede job. 18 Sandsynligheden for outsourcing er også mere udtalt for job, der har et stort indhold af rutine. Det skyldes, at lavtuddannet arbejdskraft i lande med lave lønomkostninger har lettere ved at udføre rutinemæssige opgaver. Globaliseringen og det gradvise indtog af bl.a. computerteknologi har (sammen med det stigende uddannelsesniveau) medført, at andelen af rutineprægede job har været faldende i Danmark. Fra faldt andelen af de mest rutineprægede job faldt fra 25 pct. til ca. 18 pct., jf. Figur B1. Figur B1: Udvikling i andelen af jobfunktioner der er mest rutineprægede 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Andelen af arbejdspladser, der udfra jobfunktionen kan karakteriseres som mest rutinepræget. 17 Hummels et al. (2013). 18 Autor et al (2003). 9

10 Registerdata fra Danmarks Statistik og Hummels et. al. (2013). Andelen af rutineprægede job er beregnet med udgangspunkt i en opgørelse af de karakteristika, som kendetegner forskellige jobfunktioner. For hver jobfunktion har eksperter sat tal på, hvor vigtige en række egenskaber, såsom behændighed, logisk tænkning, fysisk styrke og samfundsfaglig viden er. Disse oplysninger er herefter koblet sammen med Danmarks Statistiks opgørelse af jobfunktioner i Danmark. Ud fra disse oplysninger er det muligt at beregne et indeks for hvor rutinepræget hvert job er. 19 I Tabel B1 er vist de 8 hyppigst forekommende jobfunktioner i industrien i Danmark, samt hvor rutineprægede disse jobunktioner antages at være. 20 Der er både jobfunktioner med et højt indhold af rutine f.eks. operatører og lagerarbejdere og job med et lavt indhold f.eks. sælgere og ingeniører. Job, der er rutineprægede, er ofte af manuel karakter, men der er undtagelser. Eksempelvis er teknikerarbejde af manuel karakter, men opgaverne varierer mere end f.eks. operatørarbejde, hvorfor det ikke karakteriseres som et rutinejob. Det gælder også at job, der kræver samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og/eller sprogligt kommunikative egenskaber som oftest karakteriseres som mindre rutineprægede. Tabel B1: Indhold af rutine i de 10 mest hyppige jobfunktioner indenfor industri Jobfunktion Pakkeriarbejde Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler Operatørarbejde af maskiner til pakning, påfyldning og mærkning Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner Arbejde inden for salg af informations- og kommunikationsteknologi Rutinepræget Mindre Mest Mindst Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) Lagerarbejde Operatørarbejde af maskiner til plasticprodukter Teknikerarbejde (f.eks. Elektroniktekniker, anlægstekniker etc.) Mindst Mindre Et job er rutinepræget, hvis det primært indeholder eksplicitte og afgrænsede arbejdsfunktioner. Se teksten ovenfor for en nærmere beskrivelse. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og data fra Hummels et al. (2013). 19 Data stammer fra Hummels et al. (2013), som overfører de amerikanske O-net data til danske jobfunktioner. O-net er en database, som indeholder oplysninger om jobfunktioners karakteristika. Tak til Rasmus Jørgensen for at dele data. 20 Data kategoriseres efter percentilerne i Eksempelvis defineres et job som mindst rutinepræget hvis indekset ligger under 25% percentilen i 1994, mindre rutinepræget hvis det ligger mellem 25 og 50% percentilen, mere rutinepræget hvis det ligger mellem 50 og 75% percentilen og mest rutinepræget hvis det ligger over 75% percentilen. 10

11 Mange jobfunktioner inden for industrien - såsom operatører og pakkeriarbejde har et stort indhold af rutine. Job i servicebranchen indeholder ofte et større element af social kontakt, hvilket betyder, at de ikke bliver karakteriserest som rutinepræget. Det ses af Figur B2, som viser andelen af job i kategorien mest rutinepræget for hver branche. Det fremgår, at det langt fra er alle job i industrien, der indeholder et stort element af rutine. Byggeribranchen har efter denne opgørelse den højeste andel af rutineprægede job. At andelen i denne branche er høj kan bl.a. skyldes, at den ikke er blevet udsat for international konkurrence i samme grad som f.eks. industrien, hvilket betyder, at der ikke sker samme udskiftning af rutineprægede jobfunktioner. Der er også en relativt stor andel af rutineprægede job i den primære sektor (som indeholder landbrug og råstofindvinding). Endelig er der selvsagt element af måleusikkerhed i opgørelsen, som derfor skal fortolkes forsigtigt. Figur B2: Andel mest rutineprægede job fordelt på brancher 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Primær Industri Bygge og anlæg Service Antallet af arbejdspladser hvor der indgår et betydeligt element af rutine i jobfunktionen. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks RAS register og Hummels et al. (2013) Andelen af job i industrien, den primære sektor og bygge- og anlægssektoren er større på landet end i byerne, og serviceerhvervene spiller en større rolle i byerne end på landet. Det betyder samtidig, at der er en tendens til, at der er flere rutineprægede job uden for byområderne, jf. Figur B3. Andelen af arbejdspladser som er meget rutineprægede er ca. 15 pct i byerne og ca. 23 pct. i landdistrikterne. 11

12 Figur B3: Andel rutinearbejdspladser fordelt på kommuner Andel af arbejdspladser hvor jobfunktionen har et højt indhold af rutine. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks RAS register og Hummels et al. (2013). 12

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Notat 18. februar 2014

Notat 18. februar 2014 18. februar 2014 Computere og udskiftning af jobfunktioner Af Nicolai Kaarsen Et arbejdspapir af to forskere fra Oxford Universitet undersøger hvilke jobfunktioner, der i fremtiden kan ventes at blive

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Projekt Danmark 2030 Sagsnr. 13-3545

Projekt Danmark 2030 Sagsnr. 13-3545 Projekt Danmark 23 Sagsnr. 13-3545 Ref. JKA/JKAE Den 3. oktober 214 Ny teknologi: Kæmpe omstilling på arbejdsmarkedet nødvendig Den teknologiske udvikling har været en central drivkraft for vækst og øget

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere