Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger

Transkript

1 Bygge- og Miljøteknik A/S Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret 75664/ Ejerboliggruppen med tegltage set fra sydøst Juni 2002 R Staktoften 20 Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: Homepage: DK-2950 Vedbæk (+45) (+45) bmt@bmd.dk

2 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Fugtmålinger i tag og vægge i 100 boliger 1. Forord 2. Baggrund 3. Formål 4. Boliggrupper 5. Forsøgsoplæg 6. Måleudstyr a. Fugtmåleceller b. Dataloggere til indeklimamålinger 7. Fugtmålinger a. Generelt b. Fugtmålinger i facader c. Fugtmålinger i gavle d. Fugtmålinger i tagkonstruktioner 8. Vurdering af fugtmålinger 9. Vurdering af indeklimamålinger 10. Konklusion 11. Bilag 12. Referencer

3 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Forord Med tilsagnsskrivelse af og under projektnummeret 75664/ stillede Energistyrelsen midler til rådighed for et projekt med titlen Fugtmålinger i tag og vægge i 100 boliger. Midlerne var stillet til rådighed igennem energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Projektet er blevet gennemført i bebyggelsen Munksøgård, som er en træhusbebyggelse i to etager beliggende i Trekronerkvarteret nær Roskilde. Byggeriets opførelse blev af forskellige grunde forsinket og målingerne kom derfor til at foregå fra midten af Oktober 2000 til midten af April Der er således blevet målt i to vinterperioder, hvorved også eventuelle byggefugtproblemer i den første vinter skulle kunne registreres. Til isolering af vægge og tagkonstruktioner var overalt anvendt celluloseisolering (papiruld). I projektet indgik, at der i overvejende grad skulle foretages målinger i væg- og loftkonstruktioner, hvori der ikke var dampspærre. Byggeriet omfattede ejerboliger, andelsboliger, familieboliger seniorboliger samt ungdomsboliger med 20 boliger i hver af de fem grupper. De tre sidstnævnte grupper blev administreret af Roskilde Boligselskab. Indbygning af de mange fugtmåleceller i væg- og loftkonstruktioner blev gennemført i et nært samarbejde bl.a. med træelementproducenten samt entreprenørerne. Der skal i denne anledning især rettes en tak for et godt samarbejde til arkitektfirmaet House, Taasinge Træ A/S, Monberg og Thorsen A/S, Egen Vinding og Datter ApS samt Roskilde Boligselskab. Endelig skal der rettes en tak til de mange beboere i Munksøgård, som velvilligt stillede boliger til rådighed for indeklimaregistreringer igennem to vintersæsoner. Vedbæk, den 30. juni 2002 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S

4 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Baggrund I forbindelse med den stadigt voksende interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer herunder også celluloseisolering har der været et stort ønske om at få afklaret, om der ville blive opnået forsvarlige fugtforhold i konstruktionerne også hvis konstruktionerne blev udført uden den traditionelle dampspærre på varmeisoleringens varme side. Hensigten med at udelade dampspærren er, at den vanddamp, som produceres i en bolig let skulle kunne forsvinde igennem væg- eller loftkonstruktion dette ses ofte udtrykt som, at konstruktionerne skal kunne ånde, og resultatet heraf hævdes at blive et bedre indeklima. Selv om argumentet om et bedre indeklima som følge af åndende konstruktioner ikke umiddelbart lader sig eftervise teoretisk, så er det en kendsgerning, at papirulds kraftige hygroskopicitet vil medføre ændrede fugtforhold i konstruktionerne især kunne dette tænkes, hvis dampspærren udelades. Endvidere vil en celluloseisolering som her i en tykkelse på 220 mm i væggene, have en sådan lufttæthed, at den traditionelle dampspærres virkning som luftspærre ved en god arbejdsudførelse vil kunne erstattes af den indvendige pladebeklædnings lufttæthed. Mængden af fugt, der diffunderer igennem en selv ret diffusionsåben pladebeklædning, vil i øvrigt være ret beskeden set i forhold til de fugtmængder, som produceres i boliger. Ud fra disse synspunkter er der gode grunde til at undersøge i praksis, om en dampspærre kan undværes, når det antages at den indvendige beklædningsplade giver den fornødne tæthed både overfor diffusion og konvektion. Fugtforholdene i klimaskærmen vil dog også afhænge af fugtforholdene i det bagved liggende opholdsrum. Det var derfor meget tilfredsstillende, at det i dette projekt var muligt at registrere fugtforholdende i stort set alle de boliger, hvor der er målt fugtindhold i væg- eller loftkonstruktionerne.

5 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Formål Det har været projektets formål at undersøge, om der i celluloseisolerede væg- og loftkonstruktioner uden dampspærre ville kunne opnås acceptable fugtforhold, også hvis den traditionelle dampspærre blev udeladt. Undersøgelserne skulle gennemføres under praktiske omstændigheder med en så stor spredning i fugtbelastningen fra de bagved liggende boliger som muligt. Dette kriterium måtte anses for opfyldt i bebyggelsen Munksøgård, hvor der måtte antages at være en rimelig stor spredning på fugtbelastningen som følge af fem forskellige typer beboere i bebyggelsen. 4. Boliggrupper En skitse, der viser fordelingen af de fem boligkategorier er vist på figur 1. Som det ses, er der i hver boliggruppe tre bygningsstokke, som omkranser et fælles udendørs opholdsareal. Den fjerde side udgøres i alle fem grupper af et fælleshus. I ejerboliggruppens 20 boliger var der ikke projekteret med dampspærrer, hverken i vægge eller i loftkonstruktionen. De bærende ydervægge var på indersiden beklædt med 13 mm krydsfiner og en 13 mm gipsplade til beskyttelse af celluloseisoleringen. Denne udformning var valgt på baggrund af en brandteknisk udtalelse fra Dansk Brandteknisk Institut. (daværende DBI). Da det var formålet, at kunne sammenligne fugtforholdene i vægkonstruktionerne henholdsvis med og uden dampspærre lykkedes det at få ejernes tilladelse til at anvende dampspærre i fire større gavlpartier (ca. 10 m 2 ) umiddelbart ved siden af en anden del af gavlpartiet, hvori der ikke var dampspærre. Som dampspærre anvendtes en 0,15 mm polyætylenfolie (PEfolie). De fire gavlpartier vendte imod fire forskellige verdenshjørner. Derudover blev der i ejerboliggruppen gennemført fugtmålinger på yderligere 8 facader uden dampspærre. I de andre fire boliggrupper var der på væggenes inderside en 0,15 mm polyætylenfolie, 50 mm stenuldisolering og en 13 mm gipsplade. Der blev ikke foretaget fugtmålinger i disse vægge, da det fandtes mindre interessant når der fandtes dampspærre i væggen.

6 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Med andelsboligforeningens og boligselskabets tilladelse blev der endvidere i hver boligkategori udvalgt en bolig, hvori loftkonstruktion blev udført uden dampspærren imellem de normale to lag af 13 mm gipsplader. Dampspærren bestod således i normaltilfældet af en 0,15 mm polyætylenfolie. Fugtmålinger i loftkonstruktioner uden dampspærre kunne da sammenlignes med målinger i en tilsvarende bolig i samme boligblok med tilsvarende loftkonstruktion, men med dampspærre. 5. Oplæg til undersøgelserne Ved den her valgte fordeling imellem målinger på konstruktioner med og uden dampspærre er der levet op til kravet i tilsagnsskrivelsen, hvori det hedder: Det forudsættes, at mindst halvdelen af de beskrevne målinger gennemføres, ligesom det forudsættes, at hovedparten af målingerne foretages i konstruktioner med dampbremse med lav Z-værdi. I ejerboligerne blev der installeret fugtmåleudstyr i 8 facader fordelt på 4 boliger beliggende i midten af en boligblok, det vil sige boligerne havde ingen vejreksponerede gavle. Fugtmålingerne foregik i facader i stuen og på første sal i boligerne i nr. 22, 23, 25 og 26. I ejerboliggruppen blev der endvidere installeret fugtmåleudstyr i fire gavle på første sal i boligerne i nr. 28, 33, 34 og 40. I alle gavle blev der, som beskrevet ovenfor, målt både på gavlpartier med og uden dampspærre. Alle målinger blev foretaget med fugtmåleceller (fugtmåledyvler) monteret på træelementfabrikken inden levering på byggepladsen. Måleceller var anbragt på bagsiden af vindgipsen imellem to stolper og midt på elementet. Et snit i et facadeelement er vist på figur 2 medens der på figur 3 ses en plan af gavlpartierne med angivelse af målepunkter og området forsynet med dampspærre. Alle målepunkter er af sikkerhedsmæssige grunde dubleret. (På grund af en misforståelse gælder dette dog ikke to målepunkter i to gavlelementer). I de fire øvrige boligkategorier blev der målt på loftkonstruktioner i boliger henholdsvis med og uden dampspærre. Der blev målt i tagkonstruktionerne i boligerne i nr. 16 og 18 (ungdomsboliger), 54 og 58 (familieboliger), 74 og 76 (andelsboliger) og 90 og 92 (seniorboliger). En samlet oversigt over samtlige boliger og de indgående parametre er vist i bilag 1.

7 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R I samtlige boliger, hvor der er målt fugtindhold i væg- eller tagkonstruktioner, er der igennem to vintersæsoner registreret indeklima med dataloggere anbragt i et centralt opholdsrum. 6. Måleudstyr a. Fugtmåleceller Til fugtmålinger blev anvendt såkaldte fugtmåledyvler, som blev fastgjort mekanisk til bagsiden af vindgipsen i facade- og gavlelementerne og indboret i træspærfagene. På figur 4 ses en fugtmåledyvel og på figur 5 ses de fire positioner, hvor fugtmåledyvler var indboret i træspærfagene. På figur 6 ses ledningsføringen for de indborede dyvler. De fire målepositioner var fordelt fra bund til top af spærfagene, Det nederste målepunkt lå således ved bunden af loftisoleringen. Med fugtmålecellerne måles en elektrisk modstand imellem to elektroder samt temperaturen med et termoelement. Fugtindholdet efter korrektion for temperaturen bestemmes med et pcprogram. Ledninger fra fugtmålecellerne både i facader, gavle og tagkonstruktioner føres imellem vindgips og træbeklædning og trækkes ud til en dåse anbragt ved fundament som vist på figur 7. Målinger blev udført ca. hver anden måned med et måleinstrument af typen COW 301. Da dåserne er placeret på bygningernes yderside, er det muligt at foretage aflæsninger uden at skulle have adgang til boligerne. På figur 8 er vist et foto af en COW-måler hvorfra ledningerne tilsluttes ledningerne fra fugtmåleren med krokodillenæb. b. Indeklimaregistreringer Indeklimaet, det vil sige den relative luftfugtighed og temperaturen, blev registreret med små dataloggere af typen Dickson 120. Dataloggerne er batteridrevne og er på størrelse med en pakke cigaretter. De er helt lydløse og derfor uden gener for beboerne. Dataloggerne programmeres til at foretage og opsamle målinger med givne intervaller. De har her ved denne undersøgelse været programmeret til at opsamle data en gang i timen. Med et pc-program bearbejdes målingerne og udskrives på et kurveblad. Dataloggerne var placeret i alle boliger, hvor der måltes fugt i væg- eller loftkonstruktioner. De var placeret centralt i opholdsrummet i en højde på ca. 2 m over gulv samt i god afstand fra ydervægge samt særlige fugt- og varmekilder (fx komfurer, brændeovne og køleskabe).

8 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Fugtmålinger a. Generelt Der er blevet foretaget fugtmålinger 9 gange i ejerboligerne og 8 gange i de øvrige boligkategorier i løbet af de halvandet år projektet har løbet. Forskellen skyldes at ejerboligerne var de først færdiggjorte. Samtlige måleresultater er angivet i skemaerne i bilag 2a og 2b. I bilag 3 er givet et eksempel på de rå måleresultater og resultatet af de korrektioner som temperaturen giver anledning til. Samtlige rå måleresultater findes tilgængelige i sagsarkivet hos Bygge- og Miljøteknik A/S. I forbindelse med fugtmålingerne skal det bemærkes, at det fugtindhold, som angives i princippet er det fugtindhold et stykke fyrretræ ville have haft, såfremt det var placeret på målestedet. Det skal dog også bemærkes, at det i et andet projekt (reference 1) er vist, at fugtindholdet i celluloseisoleringen er meget nær det samme som måles med fugtmåledyvlerne. b. Fugtmålinger i øst/vestvendte facader På bilag 4 ses grafer, der viser variationerne i fugtindholdet i de otte facader i ejerboligerne. Det ses, at fugtindholdet i visse tilfælde lige når over de 20 vægtprocent, som normalt anses for at være den acceptable grænse. Dette sker imidlertid i perioder, hvor temperaturen er mindre end 5 grader, hvorfor forholdene må anses for at være helt acceptable. c. Fugtmålinger i gavle På bilag 5 ses grafer, der viser variationerne i fugtindholdet i facaderne orienteret henholdsvis imod vest, øst, nord og syd. Det ses, at fugtindholdet i gavle uden dampspærre ligger lidt højere end med dampspærre. I ganske enkelte tilfælde når fugtindholdet lidt op over 20 % både med og uden dampspærre. Det er dog så lidt over 20 % og ved temperaturer under 5 grader hvilket gør, at fugtforholdene må anses for at være helt forsvarlige d. Fugtmålinger i tagkonstruktioner. Tagkonstruktionen består af træspærfag med en tagbeklædning af galvaniserede stålplader og to lag gipsplader på undersiden af spærene. På bilag 6 ses grafer, der viser variationer i fugtindholdet i forskellige dele af spærfag i det ventilerede tagrum. Det ses, at der ikke kan konstateres nogen forskel imellem fugtindhold i spær uanset, om der er dampspærre i loftet eller ej. Det bemærkes, at fugtindholdet i spærfodens bund er lavt og næsten konstant hele året rundt. Der er således intet, der tyder på at dampspærre i en ventileret tagkonstruktion skulle være nødvendig. Der er dog atter grund til at præcisere, at denne observation gælder tagkonstruktioner som den undersøgte, hvor der er lagt vægt på at skabe

9 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Vurdering af fugtmålinger 9. Registrering af indeklima lufttæthed. Dette er i de her undersøgte konstruktioner opnået ved omhyggelig udførelse og spartling af de to lag 13 mm gipsplader, der udgør loftbeklædningen. De ovenfor omtalte resultater af fugtmålingerne i de fire gavle og otte loftkonstruktioner synes at indikere, at fugtindholdet i den ydre del af trækonstruktioner med kraftig isolering af celluloseuld ikke afhænger af, hvorvidt der findes dampspærre i konstruktionen eller ej. Dette kan forklares ved, at de fugtmængder, som ved diffusion strømmer igennem celluloseisoleringen, er så beskedne, at fugtindholdet i den ydre del i helt overvejende grad bestemmes af fugtforholdene i udeluften i kombination med sorptionsforholdene for celluloseisoleringen. Endvidere kunne det formodes, at celluloseisoleringens meget betydelige fugtakkumuleringsevne (i forhold til mineraluld) medfører, at fugten kun i meget begrænset omfang når ud til de ydre dele af klimaskærmen under vinterforhold. En tilsvarene sammenligning er ikke mulig for de otte facader, der alle var udført uden dampspærre. En total oversigt over samtlige målinger af indeklimaet igennem de to vintersæsoner er vist i bilag 7. Her er også vist gennemsnitlige temperaturer og relativ luftfugtighed samt det deraf følgende absolutte fugtindhold i indeluften. Enkelte rubrikker er ikke udfyldt, hvilket skyldes manglende resultater som følge af batterisvigt i de anvendte dataloggere. Grafer, der viser temperatur og relativ luftfugtighed i 20 boliger er vist i bilag 8 for vinteren 2001 og i bilag 9 for vinteren Registreringer af indeklimaet havde to formål. For det første skulle målingerne vise om eventuelt meget afvigende fugtindhold i konstruktionerne kunne forklares ved særligt store eller særligt små fugtbelastninger fra indeklimaet i de bagved liggende boligrum. Der er dog ikke i nogle af boligerne konstateret rumklimaer, der giver højere fugtbelastning end svarende til rumklimaklasse 2, det vil sige normalt indeklima i en bolig. Dette passer udmærket med, at der heller ikke ved fugtmålingerne er konstateret meget afvigende resultater fra, hvad der normalt måtte forventes.

10 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Det andet formål var at vurdere, om udsagnet vedrørende et bedre indeklima ved udeladelse af en dampspærre kunne bekræftes eller afkræftes. En god sammenligningsmulighed findes imellem de boliger i ejerboliggruppen, hvor der ikke var anvendt dampspærrer i loft og vægge og de tilsvarende boliger i de andre fire grupper, hvor der var anvendt dampspærrer i både vægge og loft. Også denne sammenligning viser, at det ikke er muligt at påvise nogen forskel imellem indeklimaet i ejerboligerne og boligerne i de andre fire kategorier. Disse resultater er fra et teoretisk synspunkt ikke helt overraskende, da beregninger kan vise, at de indendørs fugt- og temperaturforhold i overvejende grad er bestemt af ventilationsforholdene. Da der i denne bebyggelse overalt er anvendt mekanisk ventilation, er det også forventeligt, at indeklimaforholdene stort set vil være de samme i alle boligerne. Af bilag 7 ses dog, at der - uvist af hvilken grund er et lidt højere gennemsnitligt fugtindhold i indeluften i ejerboliggruppen end i de andre boligkategoriers indeluft. En mulig forklaring kunne være, at der i de noget større ejerboliger gennemgående er bedre muligheder for at tørre tøj i boligen, hvilket næppe finder sted i samme omfang i de noget mindre boliger i de andre boligkategorier. 10. Konklusion Fugtmålinger igennem to vintersæsoner har vist, at fugtforholdene i ventilerede træskeletvægge med celluloseisolering er helt acceptable selv uden anvendelse af en dampspærre på isoleringens varme side. Fugtmålinger i træspærfag i ventilerede tagrum med celluloseisolering har vist, at fugtindholdet i alle dele af spærfaget er uafhængigt af, om der findes en dampspærre i loftkonstruktionen eller ej. Begge disse udsagn forudsætter dog, at der som her er etableret så god lufttæthed, at varm og fugtig rumluft ikke under vinterforhold kan finde vej til de kolde dele af konstruktionerne og opfugte disse.

11 Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektnummer 75664/ Sag nr. R Det har ikke været muligt at bekræfte eller afkræfte et synspunkt om, at der skulle opnås bedre indeklimaforhold i form af ændrede fugt- og temperaturforhold, hvis dampspærren udelades. Hvorvidt eventuelle organiske forureninger i indeluften vil kunne akkumuleres bedre i konstruktioner uden end med dampspærre og dermed forbedre indeklimaet er et spørgsmål, som det ikke har været muligt at vurdere i dette projekt. Vedbæk, 30. juni 2002 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S Reference 1. Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld. Bygge- og Miljøteknik ApS, Rapport under Jr. nr. R991, dateret

12 Bilag 0 Fotobilag Figur 4, 6, 7, 8 og 9

13 Bilag 0 Foto 1: Figur 4 foto af gavlparti (spejlvendt i forhold til figur 2). Foto 2: Figur 6 foto der viser ledningsføring i tagrum.

14 Bilag 0 Foto 3: Figur 7 foto af el-dåse fastgjort ved fundament anvendes til ledningsudtag for målinger i vægge og tage. Foto 4: Figur 8 foto af Cow-måler med tilhørende ledninger.

15 Bilag 0 Foto 5: Figur 9 foto af ledninger, som fra tagrum føres uden på vindgips til fundament.

16 Bilag 1 Samlet oversigt af boliger med angivelse af parametre som boligkategori, bygningsdel med eller uden PE-folie, samt målepunktets nummer

17 E N V U G F S A E: Ejerboliger F: Familieboliger A: Andelsboliger S: Seniorboliger U: Ungdomsboliger G: Munksøgaard V: Varmecentral Fælleshuse (ved ejerboliger et halmhus) Blokke hvori der blev udført fugt-og indeklimamålinger Figur 1. Plan over Munksøgårdbebyggelsen

18 25 x 150 mm træbeklædning 22 x 50 mm lægte 9 mm vindgips 220 mm Celluloseisolering 13 mm krydsfiner 13 mm gipsplade Fugtmåledyvel Figur 2. Snit i facadeelement uden dampspærre anvendt i ejerboliggruppen

19 b a a a: Målepunkt med dampspærre b: Målepunkt uden dampspærre Figur 3. Plan af gavlpartier med placering af målepunkter. Opbygning som på figur 2

20 Figur 4. Fugtmåledyvel

21 300 mm (1)(5) (2)(6) (4)(8) 280 mm (3)(7) 250 mm Figur 5: Skitse visende placering af fugtmåledyvler i spærfag 1, 2, 3 og 4 uden PE-folie i loft. 5, 6, 7 og 8 med PE-folie i loft. 1 og 5 er anbragt 30 mm fra top af spærhoved og 300 mm fra top af spærfag. 4 og 8 er anbragt 30 mm fra top af spærhoved og 280 mm over bund af spærfod, som er 250 mm høj. 3 og 7 er anbragt 30 mm over bund af spærfod og ved sammenskæring mellem tang og spærfod.

22 Bilag 1 R Munksøgård - Fugtmålinger Nr. Bygningsdel Kategori Folie Orientering Etage Målepunkt nr. 22 Facade Ejer Nej Øst 1. sal 1,2 Facade Ejer Nej Øst Stue 3,4 23 Facade Ejer Nej Vest 1. sal 1,2 Facade Ejer Nej Vest Stue 3,4 25 Facade Ejer Nej Vest 1. sal 5,6 Facade Ejer Nej Vest Stue 7,8 26 Facade Ejer Nej Øst 1. sal 5,6 Facade Ejer Nej Øst Stue 7,8 28 Gavl Ejer Nej Vest 1. sal 1 Gavl Ejer Ja Vest 1. sal 2,3 33 Gavl Ejer Nej Øst 1. sal 1 Gavl Ejer Ja Øst 1. sal 2,3 34 Gavl Ejer Nej Nord 1. sal 7,8 Gavl Ejer Ja Nord 1. sal 9,1 40 Gavl Ejer Nej Syd 1. sal 11,12 Gavl Ejer Ja Syd 1. sal 13,14 58 Loft Famlie Nej 1. sal 1, 2, 3, 4 54 Loft Famlie Ja 1. sal 5, 6, 7, 8 76 Loft Andel Nej 1. sal 1, 2, 3, 4 74 Loft Andel Ja 1. sal 5, 6, 7, 8 92 Loft Senior Nej 1. sal 1, 2, 3, 4 90 Loft Senior Ja 1. sal 5, 6, 7, 8 20 Loft Ungdom Ja 1. sal 1, 2, 3, 4 18 Loft Ungdom Nej 1. sal 5, 6, 7, 8 Bilag 1: Samlet oversigt over boliger med angivelse af parametre som bygningsdel, boligkategori, med eller uden folie, orientering, etage samt målepunktets nummer.

23 Bilag 2a og 2b 2a Fugtmålinger i samtlige målepunkter i vægkonstruktioner i hele måleperioden 2b Fugtmålinger i samtlige målepunkter i tagkonstruktionerne i hele måleperioden

24 Munksøgård - Fugtmålinger i vægge - Ejerboliger B542 - Bilag 2a Nr. Dato Målepkt. nr. Folie , ,7 14, ,2 17,6 16,4 11,3 2 13,8 15, ,1 10,5 13,9 16,7 15,7 11,2 3 14,6 17,4 19,7 14,3 10,8 14,7 19,1 17,6 11, ,2 19,7 15, ,5 17,5 16,8 10, ,9 19,2 20,2 15,6 11,3 15,1 19,3 17,6 11, ,9 20,8 16, ,2 18,5 16, ,8 19,4 20,2 16,6 11,9 15, , ,7 19,8 20,7 17,2 12,5 16,4 19,7 18,5 12, , ,2 11, ,9 19,1 11,7 6 15,4 18,5 20,5 15,7 10, , ,6 7 16,3 19,6 21,1 16,8 11,3 15,8 19,9 18, ,2 19,3 20,9 16,2 11,3 15,2 19,1 17,6 12, ,6 19,3 19, ,2 15,7 19,6 17,6 11,6 6 16,1 19,5 19,7 15,2 11, ,4 17,7 11,9 7 18, ,1 15,7 11,2 14,4 18,2 16,7 11,8 8 15,2 18,3 18,5 15,3 11,2 14,6 18,7 17,1 11, ,6 19,2 20,3 16,1 11,6 14,4 18,5 17,4 11, , ,4 14,5 18,7 16,9 11, ,4 19,9 21,5 16,7 11,2 14,3 18,7 17,9 12, ,8 19,4 17,9 14, ,6 18, , ,3 17,1 16,7 12,6 10,1 12,4 15,8 15,6 13, ,4 17,5 16,9 13,7 9,6 13,5 16,7 16,5 21, ,5 17,8 18,9 15,2 11,8 14, ,5 13,4 8 16,2 19,7 20,5 18,9 12, ,2 16,6 14, ,6 16,1 16,8 15,3 10,9 13,7 15,4 14,7 12, ,6 17,5 18,4 16, ,9 16,2 13, , ,5 8, ,1 10,1 13,3 10, ,1 13,7 10,7 9,9 11,7 8,9 13, ,6 9,4 13,7 10,4 9,7 10,8 10,5 10,5 10, ,5 14, ,9 10,3 11,7 11,7 11,9 9,8

25 Munksøgård Fugtmålinger i tage - Familie- og andels-, senior- og ungdomsboliger B542 - Bilag 2b Nr. Dato Målepkt. nr. Folie Familieboliger ,2 19,7 17,4 9,6 18,8 18,8 18,4 13,3 2 17,9 19 6,5 10,8 17,6 17,6 17, ,2 9,4 10 8, ,2 8, ,9 19,4 17,2 11,2 16,3 16,3 15,5 12, ,6 17,3 15, ,7 18,7 17,7 12, , ,7 10,9 19,7 19,7 18,3 14, ,1 7 8,2 9,2 9,4 9,4 8, ,6 18,9 18,2 11,8 18,4 18,4 17,6 12,5 Andelsboliger ,8 19,1 19,7 9,7 19,6 19,6 13,3 11,5 2 19,32 19,5 17,3 11, ,8 13,3 3 10,7 9,2 10,4 9,6 8,4 8,4 6,9 8,6 4 17,3 15,7 16,4 10,6 19,3 19,3 11,9 12, ,5 18,8 15,6 9,7 16,5 16,5 16,2 11, ,4 18,1 16, ,4 18,4 13,2 13, ,4 8,7 10,8 9, ,4 9, ,7 18, ,9 20,6 20,6 15,5 13,6 Seniorboliger ,5 19,3 18, ,4 18,3 17,5 11,8 2 17,7 18,3 16,6 11,3 14, ,9 12,4 3 11,6 10,4 9,1 10,8 10,8 9,4 7,6 8,5 4 16,5 17,7 16,4 11,3 14,8 17,8 13,9 12, ,1 19,4 17, ,3 17,1 15,8 10, ,4 20,3 17,3 13,2 14,4 17,2 15,6 12, ,4 7,5 6,7 9,9 9,6 8,6 9,5 8, ,8 18, ,1 15,8 19,5 17,9 13,1 Ungdomsboliger ,1 18,2 17, ,7 17,1 16,8 11, ,4 17,9 16,4 12,3 14,9 17,2 16,2 12, ,8 6,3 9,6 9,3 8,9 7,8 8, ,9 18,6 16,2 11,5 14, , ,4 17,7 15,9 7,4 14,2 16,7 16,6 11,2 6 17,2 17,9 16,2 12,6 14,7 17,1 16,8 11,9 7 11,1 10,1 8,8 10,2 9,2 8,6 7,5 7,7 8 18,4 19,6 17,5 12,4 15,7 18,7 16,9 13

26 Bilag 3 Eksempel på rå måleresultater og resultatet af omregning til fugtindhold ved hjælp af pc-program.

27 Bilag 3: Eksempel på udskrift af rå måleresultater og omregning til fugtindhold ved hjælp af pc-program.

28 Bilag 3: Eksempel på udskrift af rå måleresultater og omregning til fugtindhold ved hjælp af pc-program.

29 Bilag 4 Grafer, der viser fugtvariationerne i de otte facader i ejerboliggruppen

30 BLOK A nr. 22 øst Uden dampspærre % 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb BLOK A nr. 23 vest Uden dampspærre % 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb

31 BLOK A nr. 25 vest Uden dampspærre 22,0 % 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 BLOK A nr. 26 øst Uden dampspærre 22,0 % 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02

32 Bilag 5 Grafer, der viser fugtvariationerne i de fire gavlelementer med og uden dampspærre

33 BLOK B nr. 28 vestgavl 1 u. dampspærre, 2 og 3 m. dampspærre 22,0 20,0 % 18,0 16,0 14,0 12, ,0 8,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 22,0 BLOK B nr. 33 østgavl 1 u. dampspærre, 2 og 3 m. dampspærre 20,0 % 18,0 16,0 14,0 12, ,0 8,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02

34 BLOK C nr. 34 nordgavl 7 og 8 u. dampspærre, 9 og 10 m. dampspærre 22,0 20,0 % 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 22,0 BLOK C nr. 40 sydgavl 11 og 12 u. dampspærre, 13 og 14 m. dampspærre 20,0 % 18,0 16,0 14,0 12, ,0 8,0 okt-00 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02

35 Bilag 6 Grafer, der viser fugtvariationerne i spærfagene i de ventilerede og uventilerede tagkonstruktioner

36 Familieboliger nr. 58 Uden dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12, ,0 8,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02 Familieboliger nr. 54 Med dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02

37 Andelsboliger nr. 76 Uden dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02 Andelsboliger nr. 74 Med dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02

38 Seniorboliger nr. 92 Uden dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02 Seniorboliger nr. 90 Med dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02

39 Ungdomsboliger nr. 20 Uden dampspærre i loft 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, ,0 6,0 dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02 Ungdomsboliger nr. 18 Med dampspærre i loft dec-00 feb-01 apr-01 jun-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02

40 Bilag 7 Totaloversigt over samtlige indeklimamålinger samt gennemsnit af temperaturer, relativ luftfugtighed samt absolut fugtindhold i rumluften i de to vintersæsoner

41 Munksøgård - Fugtmålinger N542-Bilag 7 Vinter 2001 Vinter 2002 Nr. Temperatur RH %Dugpunkt g/m 3 Temperatur RH % Dugpunkt g/m 3 Ungdomsboliger 16 19,5 34 3,5 5,8 18, , ,5 34 4,5 6, ,5 Ejerboliger , , , ,5 8, , , , , , ,5 9, ,5 8, ,5 8, ,5 7,5 Familieboliger 54 21, , , ,5 6, ,5 8,5 Andelsboliger ,5 6,4 22,5 33 5,5 6, ,5 38 5,5 6, , ,5 Seniorboliger 90 23, , ,5 33 4,5 6, , ,5 6,5 Bilag 7: Totaloversigt over samtlige indeklimamålingers gennemsnit i de to vintersæsoner.

42 Bilag 8 Grafer, der viser samtlige indeklimamålinger i vinteren 2001

43

44

45

46

47

48

49

50 Bilag 9 Grafer, der viser samtlige indeklimamålinger i vinteren 2002

51

52

53

54

55

56

57

58

59