Korttidssygepleje på et nyoprettet daghospital: En kvalitativ undersøgelse

Transkript

1 Bachelorprojekt Korttidssygepleje på et nyoprettet daghospital: En kvalitativ undersøgelse Short term nursing at a newly established day hospital: A qualitative study Modul 14, SYME12P Professionshøjskolen Metropol - Sygeplejerskeuddannelsen Afleveringsdato: 5. januar 2016 Antal anslag: Vejleder: Birgitte Bennich Mette Møgelvang Nielsen Camilla Anita Storm Nielsen Janne Elisabeth Ankær Sørensen Opgaven må anvendes internt i uddannelsen. I henhold til "Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser" nr af 16/12/ , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

2 Resumé Formålet med studiet er at undersøge sygeplejerskernes oplevelse af korttidssygepleje på et nyoprettet daghospital, samt hvilken betydning disse rammer har for sygeplejen til patienterne. Empirien er indsamlet gennem et eksplorativt design med brug af kvalitative semistrukturerede interviews med to sygeplejersker og analyseret ud fra en hermeneutisk analysemetode. Med udgangspunkt i problemformuleringen er tre kategorier udvalgt ud fra en meningskategorisering: Kommunikation som det essentielle i korttidskontakten, Organisering af afsnittet og dens betydning for sygeplejen til patienterne og Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen. Det konkluderes, at sygeplejerskerne anser kommunikation som det essentielle i sygeplejen. Sygeplejen til patienterne er påvirket af manglende opgaveklarhed i det tværfaglige samarbejde, og rammerne for sygeplejen er udfordret af at være under udvikling. Sygeplejekonsultationer kan forbedre sygeplejen til patienterne på daghospitalet. Abstract The aim of this study is to investigate nurses experience of short term nursing at a newly established day hospital and how this context influences the nursing care provided to the patients. The empirical data is collected through an exploratory design using qualitative semistructured interviews with two nurses and analyzed with a hermeneutic analysis method. Three categories are selected through a categorization of the empirical data based on the research question: Communication as the essential in short term nursing; The influence of ward organization on nursing care for patients and Utilizing nursing consultations to enhance nursing care. It is concluded that the nurses perceive communication as the essence of nursing. Nursing care for patients is affected by a lack of clarity in the interdisciplinary collaboration and is challenged by being under development. It is thus concluded that nursing consultations could be a way to improve nursing care for patients at the day hospital. Side 2 af 51

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemstilling Korttidsafsnit og korttidssygepleje Det samfundsmæssige og organisatoriske perspektiv Sygeplejerskeperspektiv Patientperspektiv Litteratursøgningsproces Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Metode til indsamling af empiri Det empiriske materiale Juridiske og etiske overvejelser Analysemetode Teori Analyse Kommunikation som det essentielle i korttidskontakten Organisering af afsnittet og dens betydning for sygeplejen til patienterne Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen Diskussion Diskussion af analysens fund Diskussion af metode og teori Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 51

4 1.0 Indledning Dette pilotstudie omhandler sygeplejerskernes oplevelse af korttidssygepleje på et nyoprettet daghospital, samt hvilken betydning dette har for sygeplejen til patienterne. Konteksten for studiet er et daghospital i Region Hovedstaden. Daghospitalet behandler patienter med reumatologiske lidelser og rygsygdomme i ambulante forløb med 1-3 besøg. Det blev oprettet som led i en konvertering fra sengeafsnit til daghospital. Det er således et nyoprettet afsnit, som søger at komme nærmere en definition af, hvilken sygepleje det skal yde til deres patienter. Interessen for emnet er vakt efter et besøg på daghospitalet, hvor der blev foretaget et uformelt observationsstudie af sygeplejerskernes arbejdsgang. Der blev observeret problemstillinger på det nyoprettede korttidsafsnit i forhold til det tværfaglige samarbejde og at imødekomme patienternes sygeplejebehov. Det er en generel udvikling i sundhedsvæsenet, at mere behandling bliver udført ambulant, og dette vil ændre indholdet af sygeplejen. Dette har dannet baggrund for interessen i at undersøge emnet korttidssygepleje nærmere. Dette emne bliver undersøgt gennem kvalitative interviews med sygeplejerskerne på daghospitalet og en efterfølgende hermeneutisk analyse ud fra Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds analysemetode. Vibeke Zoffmann og Marit Kirkevolds teorier om kommunikation og relationstyper, samt Eva Just og Helle Merete Nordentofts bog Tværfaglig praksis er anvendt i analysen som sygeplejeteoretisk referenceramme. 2.0 Problemstilling I de følgende afsnit vil flere forskningsartikler samt observationer fra daghospitalet blive inddraget til at belyse forskellige perspektiver. Herunder et samfundsmæssigt og organisatorisk perspektiv samt et sygeplejerske- og patientperspektiv. Dette med formålet at skabe viden og et samlet overblik over emnet korttidssygepleje. 2.1 Korttidsafsnit og korttidssygepleje Definitionen og essensen af korttidssygepleje på korttidsafsnit er forsøgt belyst i litteraturen. Bundgaard, Nielsen og Sørensen (2011) har i et litteraturstudie undersøgt, hvordan fænomenet korttidsafsnit er beskrevet, samt diskuteret forståelsen af sygepleje i denne kontekst. Side 4 af 51

5 Litteraturstudiet fandt, at fænomenet korttidsafsnit anvendes i vidt forskellige kontekster. Eksempelvis bliver det i primærsektoren anvendt om et aflastningsafsnit på et plejecenter, mens det i sekundærsektoren anvendes om et gastroenterologisk afsnit. Opfattelsen af, hvad et korttidsafsnit er, er således åbenlyst forskellig, og tidsperspektivet af kontakten mellem sundhedsvæsen og patient varierer fra minutter til uger. På baggrund af dette fandt litteraturstudiet ikke begrebet korttidssygepleje indkredset nærmere, hvilket gør det uklart, hvad der forstås ved korttidssygepleje (Bundgaard, Nielsen & Sørensen, 2011). Dette kunne indikere, at begreberne bruges om vidt forskellige typer af afdelinger, hvor det må forventes, at der ydes forskellige former for sygepleje. For at kunne belyse problemstillingen i dette studie, er det nødvendigt at indkredse begreberne nærmere. I dette studie er det besluttet, at korttidsafsnit dækker over alle typer af afdelinger i sekundærsektoren med korte patientkontakter, eksempelvis daghospitaler, ambulatorier, dagkirurgi og akutklinikker. Korttidssygepleje defineres i denne sammenhæng som den sygepleje, der foregår på disse korttidsafsnit. Derfor er litteratur og forskningsresultater fra andre typer af afdelinger end daghospitaler inddraget i den følgende problemstilling. 2.2 Det samfundsmæssige og organisatoriske perspektiv I det følgende afsnit vil samfundsmæssige og organisatoriske perspektiver på korttidssygepleje i sundhedsvæsenet blive præsenteret. Disse er primært fundet i Danske Regioners publikationer om strategier på det ambulante område, samt en rapport om fremtidens plejeopgaver af Sidsel Vinge fra Dansk Sundhedsinstitut. Danmark er et af de lande i verden med højest andel af ambulant behandling. Ambulant behandling defineres som behandling uden indlæggelse (Danske Regioner, 2006). Den demografiske udvikling i samfundet og et stigende antal patienter med kronisk sygdomme vil øge efterspørgslen på sundhedsydelser i fremtiden. Den medicinsk-teknologiske udvikling har ført til en konvertering fra indlæggelser på sengeafsnit til ambulant behandling, da det er blevet muligt at udføre flere og mere komplicerede behandlinger i ambulant regi (Danske Regioner, 2008; Vinge, 2010). Fra forventes antallet af ambulante besøg at stige med 45 % (Region Hovedstaden, 2015). Målet med ambulant behandling er, at opnå en effektiv ressourceudnyttelse, mindre indgribende behandling for patienten og en samfundsøkonomisk besparelse (Danske Regioner, 2008; Region Hovedstaden, 2015). Der vil ske en øget brug af Side 5 af 51

6 standardiseret behandling og pakkeforløb, og de korte forløb ændrer samtidig relationen og samarbejdet mellem patient og sundhedspersonale. Patientinddragelse, og at patienten spiller en aktiv rolle i behandlingen, er forudsætninger for et godt udbytte i de korte forløb (Vinge, 2010). En barriere de sundhedsprofessionelle møder på ambulatorierne er, at det kan være svært for dem at omstille sig til nye behandlingsformer og ændre vante metoder (Danske Regioner, 2008). Denne udfordring blev observeret på daghospitalet i situationer, hvor der mellem læge og sygeplejerske var forvirring i forhold til tilrettelæggelsen af patientens forløb. Det kan således sammenfattes, at det danske sundhedsvæsen står over for nogle organisatoriske forandringer i fremtiden. Det er nødvendigt med fokus på sygepleje på de nye korttidsafsnit, som de organisatoriske forandringer af behandlingen i sundhedsvæsenet er med til at skabe. Da det er uvist, hvordan disse ændringer vil påvirke sygeplejersken og sygeplejen til patienten, kan man argumentere for, at det er nødvendigt med fokus specifikt på det ambulante område. 2.3 Sygeplejerskeperspektiv I litteraturen er den ideelle sygepleje beskrevet som værende sufficient tid og rum til relationsdannelse, så plejen kan blive skræddersyet til den enkelte patients behov og forventninger (Bundgaard, Nielsen & Sørensen, 2011). Spørgsmålet er, om denne definition af ideel sygepleje er den samme på korttidsafsnit. I det følgende afsnit vil perspektiver på korttidssygepleje fra sygeplejerskens vinkel blive belyst ud fra flere forskningsartikler. Overordnet set peger litteraturen på, at det på korttidsafsnit er vigtigt for sygeplejerskerne at kende patientens bekymringer. På trods af begrænset tid understreger sygeplejerskerne vigtigheden af samtale med patienten på korttidsafsnit, for at kunne identificere patientens unikke sygeplejebehov. Det bliver konkluderet, at kun gennem god kommunikation udvikles en terapeutisk relation (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006; Bundgaard, Nielsen, Delmar & Sørensen, 2012). Vinge (2010) pointerer i sin rapport, at der netop vil blive stillet højere krav til sygeplejerskens relationelle og kommunikative kompetencer i de korte forløb. En måde sygeplejerskerne forsøger at skabe denne relation på og kompensere for den manglende tid, er ved at bruge håndtryk og berøring til at forudse, forstå og læse patientens reaktioner på situationen (Bundgaard, Nielsen, Delmar & Sørensen, 2012). Side 6 af 51

7 På trods af, at sygeplejerskerne stræber efter at fokusere på omsorg, relation og at være der for patienten, identificerer flere forskningsartikler sygeplejerskernes egentlige rolle på korttidsafsnittet til primært at omhandle tekniske og instrumentelle opgaver (Nyström, Dahlberg & Carlsson, 2003; Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). Vinge (2010) argumenterer for, at værdien af det sygeplejefaglige skøn reduceres på korttidsafsnit i fremtiden, på grund af øget standardisering og fokus på fastlagte og tekniske procedurer. Sygeplejerskerne finder det problematisk, når fokus på instrumentel sygepleje vægtes højest, da det efterlader begrænset tid til at yde holistisk pleje og imødekomme patienternes individuelle behov (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). Spørgsmålet er, om sygeplejerskernes fokus på holistisk sygepleje til deres patienter er muligt og relevant på et korttidsafsnit. En af forskningsartiklerne præsenterer en anden vinkel på korttidssygepleje. Artiklen argumenterer for, at det ikke er konteksten sygeplejersken arbejder i, der bestemmer sygeplejen, men derimod, hvorvidt den enkelte sygeplejerske er person- eller opgaveorienteret (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). Ydermere diskuteres det, om sygeplejerskerne ubevidst foretrækker det tekniske og instrumentelle arbejde, da det derved ikke er nødvendigt at tackle patientens følelsesmæssige problemer (Ibid.). Sygeplejerskerne undgår på den måde den holistiske sygepleje, hvilket står i kontrast til deres tidligere beskrevne ønske om at yde holistisk sygepleje. Endnu en vinkel på korttidssygepleje er, at nogle sygeplejersker ikke mener, at holistisk sygepleje bør være i fokus på et korttidsafsnit, da tiden ifølge dem skal prioriteres på fysiske behov (Nyström, Dahlberg & Carlsson, 2003). Spørgsmålet er, om den ene form for sygepleje udelukker den anden, eller om korttidssygepleje er mere instrumentel funderet, og at sygeplejerskerne skal tilpasse sig dette. Bundgaard, Nielsen & Sørensen (2011) diskuterer, om korttidssygepleje er det samme som sygepleje på sengeafsnit, blot på kortere tid. Det kan ligeledes diskuteres, om det overhovedet er muligt at yde holistisk sygepleje, når konteksten er et korttidsafsnit, på trods af, at det tidligere er beskrevet som den ideelle form for sygepleje, eller om sygeplejerskerne bør revurdere sygeplejen på korttidsafsnit. Side 7 af 51

8 2.4 Patientperspektiv I det følgende afsnit vil patientens syn på sygeplejebehov og korttidssygepleje blive belyst. Studier, der har undersøgt patienters oplevelser og forventninger til sygepleje på korttidsafsnit, viser flere aspekter, som er vigtige for patienten. I en forskningsartikel fra 2014 er patienter spurgt ind til deres oplevelse af empati hos sygeplejerskerne. Patienterne anså empati og sygepleje som værende tæt forbundet. Empatien kom bl.a. til udtryk gennem en omsorgsfuld attitude fra sygeplejerskerne, som blev bemærket af patienter, når sygeplejerskerne eksempelvis gav sig tid til at se og høre dem (Bramley & Matiti, 2014). Patienter i et andet forskningsstudie efterspurgte et fokus på andet end deres fysiske behov, men når fokus var på de instrumentelle opgaver, efterlod det begrænset tid til at yde den holistiske pleje og efterkomme patienternes individuelle behov (Nyström, Dahlberg & Carlsson, 2003). Patienterne var klar over, hvilket pres sygeplejerskerne stod overfor. Derfor var det ofte små ting såsom berøring, der betød en stor forskel for patienterne. Sygeplejersker, der ikke gav sig tilstrækkelig tid, blev opfattet som værende usympatiske (Bramley & Matiti, 2014). Et andet aspekt, der bliver præsenteret i flere forskningsartikler er, at det for patienterne er vigtigt med både verbal, nonverbal samt skriftlig og mundtlig kommunikation i korttidssygepleje. Kommunikationen spiller en rolle for relationen mellem patienterne og sygeplejerskerne, og kan have stor betydning for hvorvidt sygeplejerskerne fremstår tillidsfulde (Bramley & Matiti, 2014; Ward et al., 2007). Danske Regioner pointerer i deres publikationer, at patienter hurtigere vænner sig til de anvendte behandlingsmetoder, hvis personalet gør det klart for patienterne, hvad planen omkring deres behandlingsforløb er. Det vil i stigende grad resultere i, at patienten kan inddrages i egen behandling (Danske Regioner, 2006; Danske Regioner, 2008). Ved besøget på daghospitalet blev det observeret, at en patient manglede information omkring sit behandlingsforløb, samt ikke var forberedt på ventetiden på afsnittet. Dette skabte stor utilfredshed og frustration hos patienten, således at sygeplejersken efterfølgende måtte forsøge at genskabe tillid. Flere forskningsartikler viser, at det er vigtigt, at sygeplejerskerne er aktivt lyttende og respekterer patientens behov, men også at de kan give information på en forståelig måde. Når dette ikke er tilfældet, opstår der barrierer for kommunikation mellem patient og sygeplejerske (Ward et al., 2007; Arvidsson et al., 2006; Bundgaard, Nielsen, Delmar & Side 8 af 51

9 Sørensen, 2011). Nyström, Dahlberg & Carlssons (2003) studie viser, at nogle patienter angiver, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret og mangler viden om deres behandling. Studiet peger på, at dette kan skyldes sygeplejerskernes frustration over travlhed. Dette går ud over patienten og afholder dem fra at stille spørgsmål til deres behandling. Det er problematisk for patienten, hvis ikke sygeplejersken bliver gjort opmærksom på vigtige problematikker, som det er nødvendigt at tage hensyn til. En forskningsartikel viser, at patienter, der er inddraget i deres behandling og sygdom, har færre fysiske problemer og trives bedre (Arvidsson et al., 2006). Observationerne på daghospitalet gav indblik i, at afsnittet ikke konsekvent tilbød sygeplejekonsultationer til patienter, og fik således ikke indblik i, om der var behov, som sygeplejersken kunne have hjulpet med. Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) fra Norge har til formål at undersøge patienttilfredshed og effekten af sygeplejekonsultationer sammenlignet med lægekonsultationer (Koksvik et al., 2013). Studiet finder, at der er signifikant forskel i tilfredsheden på interventionsgruppen, som modtager sygeplejekonsultationer, i forhold til kontrolgruppen, som modtager lægekonsultationer. Patienter i interventionsgruppen er mere tilfredse med den information de fik sammenlignet med kontrolgruppen. Dette skyldes bl.a. tilfredshed omkring kontinuitet, og her viser sygeplejerskerne sig at være mere tilgængelige end lægerne, hvilket resulterer i mere fortrolige relationer og dermed højere patienttilfredshed (Ibid.). En forskningsartikel udført på et reumatologisk afsnit viser ligeledes, at patienterne er meget tilfredse med sygeplejekonsultationer. Patienterne i dette studie finder det nemmere at snakke med sygeplejerskerne omkring deres medicin. Patienterne beskriver betydningen af en støttende og rolig atmosfære, samt vigtigheden i at det er den samme sygeplejerske, der tager sig af dem ved hvert besøg (Arvidsson et al., 2006). Desuden ønsker patienterne, at sygeplejersken står til rådighed, når patienten har behov for det, samt er interesseret i at spørge ind til hele patientens situation (Arvidsson et al., 2006; Koksvik et al., 2007). De to ovennævnte studier viser tilfredshed med sygeplejekonsultationer, hvilket understreger vigtigheden i at prioritere sygeplejekonsultationer på korttidsafsnit, hvor patienter ellers ikke har daglig kommunikation med sygeplejersken. Sammenfattende viser forskningsartiklerne, at patienterne har et ønske om holistisk sygepleje på korttidsafsnit. Dette indebærer at patienterne ønsker, at sygeplejerskerne er empatiske og Side 9 af 51

10 tager sig tid til kommunikation, der imødekommer deres behov. Ifølge flere forskningsartikler kan dette opnås gennem sygeplejekonsultationer, hvor der er tid og rum til samtale og relationsdannelse. 2.5 Litteratursøgningsproces I forbindelse med udarbejdelsen af dette studie er der foretaget litteratursøgninger i perioden d. 05/10/15-02/11/15. For at søge inspiration og få et overblik over emnet blev der foretaget en bevidst tilfældig litteratursøgning på bl.a. Cinahl, Google og PubMed. Ved den bevidst tilfældige litteratursøgning blev der fundet en artikel af Karin Bundgaard, Karl Nielsen og Erik Sørensen med titlen Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje fra Artiklens genstandsfelt blev fundet relevant i forhold til studiets fokusområde. På baggrund af dette blev der foretaget en kædesøgning ud fra artiklens referencer, hvoraf to artikler blev fundet relevante. Afsluttende blev der udarbejdet systematiske litteratursøgninger. Denne type søgning egner sig, når man søger litteratur om et specifikt emne (Rienecker & Jørgensen, 2012). Litteratursøgningen blev udført på databaserne Cinahl og PubMed. Begge disse er internationale databaser for udgivet forskningslitteratur, og indeholder forskningsartikler inden for henholdsvis sygepleje og medicin (Hørmann, 2011). Der blev udarbejdet systematiske søgninger med forskellige kombinationer af søgeord, og disse blev inddelt efter PICo-søgestrategien. I søgningerne blev blokkene med søgeord kombineret med de boolske operatorer OR og AND. I en af søgningerne blev søgeordene patient, outpatient, nursing needs, nursing, short term stay og short term nursing valgt. Det var et inklusionskriterie for artiklerne, at de var på dansk eller engelsk og peer reviewed. For ikke at begrænse søgningen, blev det valgt ikke at bruge yderligere inklusionskriterier, da dette gav få hits. Søgningen gav 71 hits, og disse artiklers abstract og referencer blev læst igennem. Hvis artiklerne blev fundet relevante og opfyldte inklusionskriterierne, blev de inkluderet i studiet. Søgeprocessen gav to relevante artikler. Et eksempel på en litteratursøgning fra Cinahl kan ses i bilag 1. Litteratursøgningsprocessen gav samlet ni forskningsartikler, heraf otte kvalitative og en kvantitativ. Artiklernes kvalitet blev valideret ud fra Critical Appraisal Skills Programmemodellen. Side 10 af 51

11 3.0 Afgrænsning Problemstillingen præsenterer tre perspektiver til at undersøge begrebet korttidssygepleje ud fra. Gennem studiets litteratur er det påvist, at patienterne har tydelige ønsker og forventninger til, hvilken sygepleje, de gerne vil modtage. Uanset type af afsnit, ønsker patienterne at modtage en holistisk sygepleje af empatiske sygeplejersker. Der sættes hos patienterne stor pris på medinddragelse og god kommunikation. Flere artikler påpeger, at det har betydning for patienter, hvilken slags sygepleje, der udføres på korttidsafsnit (Bramley & Matiti, 2014; Nyström, Dahlberg & Carlsson, 2003). Hvis patienternes behov ikke bliver opfyldt, har det bl.a. konsekvensen, at patienterne trives mindre godt og ikke tager medansvar for deres egen behandling (Arvidsson et al., 2006). Det er uvist om manglende fokus på sygepleje vil få lignende konsekvenser for patienterne på daghospitalet. For at udføre den bedst mulige sygepleje til patienterne, findes det derfor relevant at undersøge, hvordan sygeplejerskerne oplever korttidssygeplejen på daghospitalet. Det er relevant, da der i forskningslitteraturen ikke er en entydigt svar på, hvad korttidssygepleje bør indeholde ud fra sygeplejerskens perspektiv. Daghospitalet er nyoprettet, og litteraturen har vist, at konverteringen fra sengeafsnit til korttidsafsnit kan give udfordringer for sundhedspersonalet, da det kan være svært at ændre vante arbejdsmetoder. Desuden ses en tendens til, at de korte forløb ændrer relationen og samarbejdet mellem patient og sundhedspersonalet (Danske Regioner, 2008; Vinge, 2010). Det er uvist, om det at daghospitalet er nyoprettet påvirker sygeplejens indhold. Derfor er det samtidig relevant at undersøge, om disse ændrede rammer for sygeplejen har en betydning for sygeplejen til patienterne. Formålet i dette studie er således at undersøge sygeplejerskernes opfattelse af, hvad essensen af sygepleje på daghospitalet er samt betydningen af, at rammerne for sygeplejen til patienterne er et nyoprettet daghospital. Ovenstående afgrænsning leder til problemformuleringen, der er præsenteret i følgende afsnit. 4.0 Problemformulering Hvad oplever sygeplejerskerne som værende essensen af korttidssygepleje på daghospitalet, og hvilken betydning har det for sygeplejen til patienterne, at rammerne for sygeplejen er et nyoprettet daghospital? Side 11 af 51

12 5.0 Metode og teori For at kunne besvare problemformuleringen, redegøres og begrundes der i de følgende afsnit for den videnskabsteoretiske position. Desuden præsenteres valg af metode til indsamling af empiri, valg af sygeplejeteoretisk referenceramme, samt etiske- og juridiske overvejelser i forbindelse med metodevalg. 5.1 Videnskabsteoretisk position Dette studie tager afsæt i humanvidenskaben. Humanvidenskaben er kendetegnet ved ønsket om at få en dybere forståelse af menneskets subjektive erfaringer (Birkler, 2014). Problemformuleringen afgør, hvilken videnskab der skal bruges til at undersøge den (Bjerg, 2013). Da problemformuleringen i dette studie indebærer at opnå en forståelse af sygeplejerskernes subjektive opfattelser af sygeplejen på daghospitalet, er det ud fra humanvidenskaben, at dette kan belyses. Hermeneutik er en videnskabsteoretisk position inden for humanvidenskaben. Det er en forståelses- og fortolkningskundskab, hvor centrale begreber er: forforståelse og horisont (Birkler, 2014). Gennem hermeneutikken er det muligt at opnå en forståelse af sygeplejerskernes opfattelse af den sygepleje, de yder på daghospitalet. Filosoffen Hans-Georg Gadamer er en af de centrale personer i udviklingen af den filosofiske hermeneutik. Han mener, at individets forforståelse skaber en samlet horisont, hvorfra alt bliver fortolket. Ydermere er forforståelsen altid tilstedeværende, og denne inddrages aktivt (Birkler, 2014). Kun ved at sætte forforståelsen i spil er det muligt at forstå noget nyt. Inden for hermeneutikken er fortolkning central, og man stræber efter at gå bag om informanternes udsagn og handlinger for at forstå, hvorfor der bliver sagt og handlet, som der gør (Dahlager & Fredslund, 2013). Forståelsen af informanters udsagn formes altid ud fra den forforståelse, man har med sig (Birkler, 2014). Derfor er det nødvendigt at tydeliggøre egen forforståelse, da forforståelsen kan påvirke forskningsprocessen (Dahlager & Fredslund, 2013). Forforståelsen i dette studie er påvirket af udarbejdelsen af problemstillingen. Dette har bidraget til forforståelsen af, at der på korttidsafsnit primært er fokus på den instrumentelle sygepleje, frem for den holistiske. Side 12 af 51

13 5.2 Metode til indsamling af empiri I dette studie vil der blive indsamlet empiri gennem et eksplorativt design i form af kvalitative semistrukturerede interviews. Fordelen ved det eksplorative design er, at det er muligt at afdække nye dimensioner ved et forskningsemne (Kvale & Brinkmann, 2009). Dette er velegnet, da der søges at opnå en ny forståelse af sygeplejerskernes opfattelse af korttidssygepleje. Det kvalitative semistrukturerede interview er ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt (2013) velegnet, når formålet er at få en nuanceret og varieret viden og forståelse af menneskers oplevelser og handlinger. Det semistrukturerede interview er karakteriseret ved åbne spørgsmål og udarbejdelsen af en interviewguide med nogle på forhånd fastlagte temaer. I en interviewguide lægges vægt på at formulere korte spørgsmål, der giver mulighed for lange og righoldige svar fra informanten (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2013). I interviewguiden, som findes i bilag 2, er der på forhånd valgt to temaer, som interviewspørgsmålene er kategoriseret under. Temaerne er: Sygeplejen på daghospital og Identificering af sygeplejebehov, og tager udgangspunkt i studiets problemstilling. Spørgsmålene i interviewguiden er udarbejdet på baggrund af forståelseshorisont. Interviewet betragtes som hermeneutisk, da forforståelsen vil blive sat i spil. En vigtig forudsætning for et godt hermeneutisk interview er, at intervieweren gennem hele interviewet er opmærksom på sin forforståelse (Dahlager & Fredslund, 2013). Dette betyder, at intervieweren ikke vil stille spørgsmål på en måde, der vil påvirke informanterne til at bekræfte interviewerens forståelseshorisont. Spørgsmålene er af hermeneutisk karakter, da de er rettet mod forhåndsbestemte emner. Derudover er det et bevidst valg, at spørgsmålene er formuleret åbent, for at give informanterne mulighed for at svare bredt. Da intervieweren i dette studie ikke er øvet i at interviewe, er der valgt en mere struktureret guide med flere underspørgsmål. Dog er det vigtigt at kunne løsrive sig fra interviewguiden og følge informanternes udsagn. Intervieweren vil gøre sig forskellige overvejelser i forhold til at skabe en god relation til informanten under interviewet. Dette er ifølge Christensen, Nielsen & Schmidt (2013) vigtigt for at opnå empiri af god kvalitet. For at få et nuanceret og varieret indblik i det undersøgte er det, ud over en god interviewguide, nødvendigt med en velovervejet udvælgelse af informanterne, som støtter muligheden for at belyse flest mulige aspekter af det undersøgte (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2013). For at Side 13 af 51

14 få det ønskede udbytte af empirien bør man, ifølge Kvale og Brinkmann (2009), interviewe 5-25 informanter. På daghospitalet er der ansat to sygeplejersker, som begge vil blive interviewet. Da dette er et pilotstudie og der ikke er ansat flere sygeplejersker på afdelingen, resulterede dette i en strategisk, pragmatisk udvælgelse af disse to. Da sygeplejerskernes baggrund og erfaring er forskellig er forventningen, at der vil komme forskellige perspektiver frem i interviewene. Interviewene vil, med informanternes samtykke, blive dokumenteret gennem en diktafon. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt (2013) kan der være flere ulemper ved denne form for dokumentation. Informanten kan føle sig utilpas ved diktafonen og måske holde sig tilbage med sine fortællinger. Fordelene ved dokumentation gennem optagelse overskygger dog ulemperne. Alle nuancer og detaljer bliver dokumenteret, og der skal ikke undervejs i interviewet tages stilling til, hvad der er væsentligt (Ibid.). Efterfølgende vil interviewene blive transskriberet til brug i senere analyse. 5.3 Det empiriske materiale Inden for den kvalitative metode betragtes empiri ikke som noget, der er i forvejen, men derimod produceres, når forskeren møder det empiriske genstandsfelt (Bjerg, 2013). I dette tilfælde skabes empirien således først i interviewsituationen og gennem samtale med sygeplejerskerne. Empirien, der anvendes i dette studie, er citaterne fra de to informanter. Disse citater er selve resultaterne, hvor der kan foretages analyse ud fra. Ved brug af en hermeneutisk tilgang kan man udforske empirien og fortolke citaterne. Det forventes, at der med denne type empiri kan opnås ny viden, der kan være med til at besvare problemformuleringen. Epistemologi er et centralt begreb inden for videnskabsteori. Begrebet dækker over, hvordan man opnår viden om verden. Epistemologien inden for hermeneutikken beskriver sikker viden som værende interrelationel og intersubjektiv. Det betyder, at viden er skabt af sprog, relationer og kontekster (Kvale & Brinkmann, 2009; Bjerg, 2013). Sygeplejerskernes fortællinger og erfaringer betragtes derfor inden for den humanistiske epistemologi som sikker viden. Side 14 af 51

15 5.4 Juridiske og etiske overvejelser Inden for forskning er det nødvendigt at gøre sig videnskabsetiske overvejelser i forhold til juridiske og etiske spørgsmål, der knytter sig til det at forske (Birkler, 2014). I det følgende afsnit vil spørgsmål, der er forbundet med at interviewe i en forskningssammenhæng, blive behandlet. I dette studie vil der blive håndteret personfølsomme data i form af citater fra to sygeplejersker. Da dette er et bachelorstudie, skal materialet ikke sendes til datatilsynet, grundet bekendtgørelse nr. 410 af 09/05/2012 om ændring af pligten til at anmelde studier lavet af studerende (Retsinformation, 2012). Juridiske retningslinjer for dataindsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013) vil derfor blive anvendt i stedet for Loven om behandling af personoplysninger (Retsinformation, 2000). Ved forberedelserne til udarbejdelse af interviewguiden samt udførelsen af interviewene, vil der være etiske overvejelser i henhold til de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som udspringer fra de etiske principper fra FN s erklæring for menneskerettigheder og Helsinki-deklarationen (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Der er opstillet fire krav, man som forsker skal indfri ved udarbejdelse af et studie, samt flere forskningsetiske principper til sikring af god etisk standard (Ibid.). Informanterne i studiet beskyttes ved anonymisering. Derudover vil der indhentes informeret og frivilligt samtykke, både skriftligt og mundtligt. Samtykkeerklæringer kan ses i bilag 3. Dette er med til at sikre princippet om autonomi, hvorved informanternes værdighed, integritet og sårbarhed bl.a. respekteres gennem de valgte spørgsmål i interviewguiden. Det er vigtigt at være opmærksom på de etiske og juridiske retningslinjer, da hensynet til individet involveret i forskningen altid bør gå forud for selve forskningen (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). 5.5 Analysemetode Empirien, der indsamles gennem de to interviews, vil blive analyseret ud fra en hermeneutisk tilgang med følgende fire trin: helhedsindtryk, meningsbærende enheder identificeres, operationalisering samt rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Ved de første tre trin i analysen sker en dekontekstualisering, hvor man vil se nærmere på dele af empirien (Dahlager Side 15 af 51

16 & Fredslund, 2013). I praksis udmønter disse trin sig ved først at gennemlæse transskriptionerne af interviewene for at skabe et helhedsindtryk af den indsamlede empiri. Ved andet trin identificeres meningsbærende enheder fra interviewenes udsagn, som kategoriseres uden at fortolke yderligere. Under denne proces er det vigtigt at være opmærksom på sin forforståelse, da den kan påvirke resultaterne. I tredje trin vil meningskategorierne gennemgås for at strukturere de fundne kategorier og vurdere, om de skal inddeles i underkategorier. Ved fjerde og sidste trin i analysen sker en rekontekstualisering og meningsfortolkning (Dahlager & Fredslund, 2013). Dette indebærer, at empirien ved hjælp af kategoriseringen sættes sammen på en ny måde, som et led i besvarelsen af problemformuleringen. Et eksempel på analysemetoden kan ses i bilag 4. Ved dekontekstualisering af empirien i de første trin, vil studiets gruppemedlemmer læse de transskriberede interviews igennem flere gange hver for sig. På baggrund af gruppemedlemmernes forskellige forforståelser må det forventes, at der fremkommer et mere nuanceret billede af empirien. Empiriens indhold kan herved diskuteres, og der søges at opnå konsensus om den videre analyse. Rekontekstualiseringen af resultaterne i trin 4 kan være med til at sikre høj intern validitet i studiet. Denne metode kan, ifølge Holstein (1996), kaldes for observatørtriangulering og nedsætter risikoen for bias. Analysemetoden er velegnet i dette studie til at udfordre egen forståelseshorisont, og komme nærmere sygeplejerskernes horisont. Dette er for at opnå en tredje forståelse, som kan hjælpe med at belyse sygeplejerskens syn på korttidssygepleje. 5.6 Teori Teorier af henholdsvis Vibeke Zoffmann og Marit Kirkevold samt Eva Just og Helle Nordentoft blev fundet relevante for at belyse problemformuleringen og de empiriske resultater, der fremkom i studiet. I det følgende afsnit vil teorierne blive præsenteret, og der vil blive argumenteret for deres relevans i forhold til at belyse problemformuleringen. Empiriens meningsbærende enheder viste sig at omhandle kommunikations- og relationstyper. På den baggrund er teorier af Zoffmann og Kirkevold udvalgt. De har udviklet en personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel som en del af et forskningsprogram udført på et dansk hospital mellem Modellen bliver præsenteret i artiklen: En Side 16 af 51

17 personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Modellen findes i bilag 5. Modellen er en oversigt over de elementer der kan indgå i kommunikationen mellem patient og sundhedsprofessionel i processen mod at træffe beslutninger i fællesskab baseret på personspecifik viden. Den beskriver fem kommunikationszoner, fire refleksionsniveauer og to kommunikationsperspektiver: det livs- og det sygdomsorienterede. Disse to kommunikationsperspektiver dækker over indholdet af kommunikationen i samtalen mellem sygeplejerske og patient, og hvorvidt det er præget af henholdsvis emner som livet med sygdommen eller primært omhandler sygdom og fysiske parametre. Modellen sammenfatter, med brug af de førnævnte begreber, fire trin, der beskriver, hvordan professionel og patient bruger deres tid og fælles potentiale til at opnå fokuseret kommunikation og løse problemer i samarbejde med patienten (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Denne teori vil anvendes i analysen til at belyse kommunikationen med patienterne på daghospitalet og hvorvidt kommunikationen er fokuseret og tager udgangspunkt i patientens behov. Derudover vil en anden af Zoffmann og Kirkevolds teorier blive anvendt. Denne teori er udviklet på baggrund af samme forskningsstudie og er beskrevet i artiklen: Relationships and their potential for change developed in difficult type 1 diabetes (Zoffmann & Kirkevold, 2007). Her præsenteres tre former for relationstyper mellem professionelle og patienter: Jeg- Du-Distanceret Professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Den førstnævnte relationstype er den mest udbredte og omhandler, at det er den professionelle, som vurderer og bestemmer relevansen af patientens problemer. Den professionelle har rollen som den styrende og patienten som den passive, hvilket kan medføre, at patientperspektivet ikke kommer til udtryk. I modsætning hertil er Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Denne relationstype betyder, at patienten og den professionelle udveksler forskellige synsvinkler og idéer og i fællesskab forsøger at løse det problem, der er vigtigst for patienten (Ibid.). Teorien findes relevant, da den kan bidrage til en analyse af, hvilke relationer sygeplejerskerne på daghospitalet har med patienterne, og hvordan disse påvirker patienternes mulighed for at få imødekommet deres behov. Ydermere vil problemformuleringen blive belyst med teori om tværfagligt samarbejde. Denne teori stammer fra bogen Tværfaglig praksis af Just og Nordentoft (2012). Bogen er udviklet på baggrund af 25 interviews med sundhedsprofessionelle på fire afdelinger. Bogen præsenterer Side 17 af 51

18 flere teoretiske vinkler på tværfaglighed, og i dette studie benyttes primært vinklerne omhandlende kulturmøder samt organisering og ledelse. Den teoretiske vinkel, kulturmøder, omhandler mødet mellem forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet, og hvilke udfordringer der ligger i samarbejdet mellem professionerne. Teorien peger på, at det kræver engagement og kommunikation for at opnå et godt tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at skabe fælles rutiner og mål for patienten, men samtidig finde sin egen kernefaglighed i fællesskabet (Just & Nordentoft, 2012). Teorien er derfor relevant til at belyse samarbejdet i afsnittet, da dette emne viste sig at fylde meget hos sygeplejerskerne i empirien. Den teoretiske, vinkel organisering og ledelse, anvendes i studiet til at belyse strukturen samt ledelsesopgaver på afsnittet. Teorien omhandler forskellige måder at organisere tværfaglighed på og beskriver, hvordan hverdagen skal organiseres så den understøtter de tværfaglige kulturmøder og bidrager til, at faggruppernes forskellige viden og kunnen kommer i spil. Opgaveklarhed mellem professionerne er en af de vigtigste faktorer for at opnå dette (Just & Nordentoft, 2012). Denne teori findes relevant, da daghospitalet er nyoprettet og midt i en proces med at udvikle det tværfaglige samarbejde og nye arbejdsrutiner. Samtidig er sygeplejerskerne ligeledes ved at udvikle sygeplejen og markere sig som en selvstændig faggruppe i afdelingens tværfaglige samarbejde. 6.0 Analyse På baggrund af analysemetoden fremkom der i empirien seks kategorier. Disse var: Ideel sygepleje, Identificering af sygeplejebehov, Forventningsafstemning og patienttilfredshed, Kommunikation som det essentielle i korttidskontakten, Organisering af afsnittet og dens betydning for sygeplejen til patienterne og Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen. De sidste tre kategorier er udvalgt, da de kan medvirke til besvarelse af studiets problemformulering. Formålet med analysen er at skabe viden om sygeplejerskens perspektiv, og hvad der er det essentielle i sygeplejen på daghospitalet. Desuden analyseres der på rammerne for sygeplejen, og hvilken betydning det har for sygeplejen til patienterne, at daghospitalet er nyoprettet. Side 18 af 51

19 Slutteligt inddrages sygeplejekonsultationer, som ifølge sygeplejerskerne kan være et redskab til at skabe struktur og synliggøre sygeplejen. I det følgende vil der blive henvist til informanterne som henholdsvis sygeplejerske 1 (S1) og sygeplejerske 2 (S2). 6.1 Kommunikation som det essentielle i korttidskontakten I empirien blev det identificeret, at sygeplejerskerne fandt kommunikation essentielt i sygeplejen på daghospitalet. I følgende afsnit vil der blive analyseret på denne opfattelse. Herunder vil betydningen for patienterne af sygeplejerskernes kommunikation, samt mulige barrierer for god kommunikation blive uddybet. Derudover vil sygeplejerskernes relation til patienterne blive analyseret. I interviewene kommer begge sygeplejersker ind på, at det de vægter højt i deres sygepleje, er at kommunikere med patienterne og derigennem finde frem til patienternes behov. Dette ses i følgende citat:... det er noget af det som jeg mener er god sygepleje hernede, med at man har mulighed for at tale med patienterne og lytte til hvad der fylder hos dem. (S1). I citatet fremstår det, at sygeplejersken ved at lytte til patientens behov, herved kan få opfyldt patientens ønske om at tale om det, der fylder. Et af de fire trin i Zoffmann og Kirkevolds kommunikations- og refleksionsmodel har til formål at integrere livs- og sygdomsorienterede kommunikationsperspektiver. Det er positivt, at sygeplejersken i citatet giver udtryk for et ønske om at tale om det, der fylder hos patienten. Teorien påpeger netop, at det kan være svært for de professionelle at bevæge sig fra det sygdomsorienterede, med fokus på selve behandlingen, til det livsorienterede perspektiv, selvom sidstnævnte er patienternes ønske (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Sygeplejerskerne på daghospitalet kan, jævnfør teorien, blive fanget i det sygdomsorienterede perspektiv, hvis de ikke er opmærksomme på egen kommunikation. Sygeplejerskerne på daghospitalet gav flere steder i empirien udtryk for, at de vægtede den holistiske sygepleje højt. I konkrete eksempler på sygepleje viste det sig dog, at fokus i deres sygepleje var på sygdom og behandling. Et eksempel på dette ses i følgende citat: Efter lægekonsultationen tager jeg dem jo så ind og snakker med dem. Kommunikerer lige og hører har de forstået, hvad der står på medicinlisten, og har de forstået behandlingen nu, og hvad det er de lige skal vente på. (S2). I citatet fremkommer det, at sygeplejersken ved samtale med patienten, får talt om et mere sygdomsorienteret perspektiv, trods hun tidligere har givet Side 19 af 51

20 udtryk for at vægte det højt, som fylder hos patienten. Jævnfør teorien af Zoffmann og Kirkevold, skaber fokus på sygdomsorienterede perspektiver en barriere, hvorved sygeplejersken har svært ved at bevæge sig fra det ene perspektiv til det andet, trods ønsket hos sygeplejersken om et mere livsorienteret perspektiv. Ved både sygdoms- og livsorienteret kommunikation befinder sygeplejersken og patienten sig i en kommunikationszone fra 1-5. I zone 1 bliver der kommunikeret om emner som er irrelevante i forhold til patientens situation, hvorimod der i zone 5 er fokuseret kommunikation om aktuelle problemer for patienten (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Selvom sygeplejersken på daghospitalet befinder sig i en høj kommunikationszone på det sygdomsorienterede perspektiv, vil zonen blive antaget som lav af patienten, hvis det er det livsorienterede perspektiv, som er mere aktuelt for patienten. Sygeplejerskens fokus på det livsorienterede perspektiv er som udgangspunkt god, men at hun i praksis i kommunikationen med patienten bevæger sig i det sygdomsorienterede perspektiv kan betyde, at relevante problemstillinger for patienten kan blive overset. I interviewet bliver sygeplejerskerne spurgt ind til, hvad de ser som vigtigt i deres sygepleje til patienterne på daghospitalet. Til dette udtaler en af sygeplejerskerne, at hun finder det vigtigt at få en dialog med patienterne for at se tingene fra patientperspektivet. Gennem dialog kan der opnås en fælles indsigt mellem patienten og den professionelle ved at de bevæger sig fra ikkesituationel til situationel refleksion. Situationel refleksion baserer sig på personspecifik viden, hvorimod ikke-situationel refleksion omhandler generel viden, der ikke knytter sig til patientens situation. Ifølge teorien kan ikke-situationel refleksion føre til, at man ikke får medinddraget patientens perspektiv (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Når sygeplejersken på daghospitalet giver udtryk for at vægte patientens perspektiv i sin sygepleje, kan dialogen således være en god måde at skabe situationel refleksion mellem patient og sygeplejerske. I analysen fremkommer der et modsætningsforhold i det sygeplejerskerne stræber efter og gør i praksis. Dette er dog ikke overraskende, da det stemmer godt overens med teorien, der beskriver, hvordan det er svært for professionelle at bevæge sig mellem det livs- og sygdomsorienterede perspektiv, og at man i praksis let kan blive for fokuseret på det sygdomsorienterede. Jævnfør Zoffmann og Kirkevolds teori om de tre relationstyper mellem professionelle og patienter ses det, at sygeplejersken på daghospitalet er opmærksom på at skabe en relation i Side 20 af 51

21 form af Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Det viser sig i måden hun kommunikerer, da hun ønsker dialog med patienten. Hvis Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans derimod er den dominerende relation, vil der opstå modstand hos patienter mod behandlingen og herved barrierer for klarlægning af patientens problemstillinger (Zoffmann & Kirkevold, 2007). For daghospitalets patienter kan dette føre til, at patienterne ikke vil føle sig forstået og anerkendt, da patientperspektivet ikke kommer til udtryk. Under interviewene gav sygeplejerskerne udtryk for, hvilke kommunikative udfordringer der var på afdelingen. Hertil blev der nævnt barrierer i forhold til kommunikation med lægerne: Lægerne er ikke altid lige gode til at se det hele menneske. (S2). Ved at lægerne ikke har fokus på det hele menneske, men mere på det sygdomsorienterede perspektiv, kan der opstå en Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans mellem læge og patient. Sygeplejersken gav udtryk for, at det hændte, at de måtte hjælpe patienter, som ikke havde forstået information omkring deres behandling efter lægekonsultationer. Citatet er et udtryk for mangel på brug af personspecifik viden i kommunikationen som gør, at sygeplejersken efterfølgende må sørge for, at patientens perspektiv bliver inddraget. Ud fra ovenstående analyse, kan man således sammenfatte at sygeplejerskerne ser kommunikation som essensen i sygeplejen på daghospitalet og gennem kommunikationen søger sygeplejerskerne at opnå en god relation til patienterne. Barrierer for god kommunikation viste sig at være relationstypen Jeg-Du-Distancereret-Professionel Dominans og et for stort fokus på det sygdomsorienterede perspektiv. 6.2 Organisering af afsnittet og dens betydning for sygeplejen til patienterne I foregående afsnit blev der analyseret på kommunikationen og relationen mellem sygeplejersken og patienten. Da sygeplejersken indgår i samarbejde med andre professioner, er det relevant at analysere på rammerne for sygeplejen til patienterne, herunder organiseringen af afdelingen og udviklingen af det tværfaglige samarbejde på det nyoprettede daghospital. Just og Nordentoft (2012) har med den teoretiske vinkel, organisering og ledelse, forsøgt at beskrive kompleksiteten ved tværfagligt samarbejde og hvordan dette foregår i praksis. Det var Side 21 af 51

22 en organisatorisk ændring, der førte til etableringen af daghospitalet. En af sygeplejerskerne beskriver processen således: Da vi åbnede daghospitalet, der vidste vi ikke hvad der ville fylde, eller hvad er sygeplejens opgave hernede. Vi har ikke været skarpe nok på det punkt, og blev egentlig også kastet ud i det ( ) det har været hurtigt, at vi har skullet tage de her beslutninger. Nu skulle vi åbne det her daghospital, men hvad er det lige det skal indeholde, og der kan man sige vi er stadig under oplæring og under udredning for, hvordan vi skal se ud og blomstre op... (S2). For at udvikle det tværfaglige samarbejde kræves det, at der bliver igangsat nogle organisatoriske processer fra ledelsen. Dette medfører, at fagpersonalet, udover at opbygge nye relationer, også får opbygget nye arbejdsrutiner. Disse processer kræver, at der afsættes tid til at kunne udvikle nye ideer og revurdere allerede eksisterende rutiner (Just & Nordentoft, 2012). I ovenstående citat giver sygeplejersken netop udtryk for, at oprettelsen af daghospitalet skete hurtigt, hvilket indikerer at der ikke har været tilstrækkeligt med tid og rum til at definere, hvad sygeplejen på daghospitalet skulle indeholde. At man ikke på forhånd havde tid til dette, kan være en af årsagerne til, at sygeplejen stadig er under udvikling. En af sygeplejerskerne angiver, at sygeplejen endnu ikke er kommet op at stå, og at det er nødvendigt at få synliggjort sygeplejen på daghospitalet mere. Jævnfør teorien spiller ledelsen en stor rolle i at sikre synliggørelsen af sygeplejen. En af grundene til at sygeplejen fortsat ikke er veldefineret, kan være, at ledelsen på daghospitalet ikke har været synlige nok ved opstarten af afdelingen. En af ledelsens vigtigste opgaver for at fremme tværfaglighed er at medvirke til at skabe opgaveklarhed. Dette indebærer, at man i en ny tværfaglig gruppe får defineret, hvad der har særlig prioritet og hvilke opgaver, der skal løses af hvilke faggrupper. Det er nødvendigt at sikre opgaveklarhed for at fremme en ny tværfaglig gruppes samarbejde bedst muligt. Målet er, at den nye tværfaglige gruppe udvikler fælles mål og normer for samarbejdet (Just & Nordentoft, 2012). Følgende citat viser dog, at opgaveklarhed ikke altid er tilstede på daghospitalet:... Lige nu er det mere diffust kan man sige, hvad gør vi egentlig, selvom vi egentlig godt ved det, men nogle gange siger lægerne også:»er det nødvendigt, du gør det?«ja, men så kommer man med nogle andre argumentationer. (S1). Når sygeplejersken siger, at sygeplejen på nuværende tidspunkt fremstår diffus og lægen ikke kender til sygeplejerskens arbejdsområde viser det på den ene side, at der er en uklarhed faggrupperne imellem og at det ikke er tydeligt, hvad der er hver faggruppes særlige opgave. Side 22 af 51

23 På den anden side udtaler den anden sygeplejerske følgende: "Og så står jeg som ene sygeplejerske og skal tage mig af tre patienter og det er der hvor jeg må stole på min egen kunnen og mine kollegaer, lægekollegaer, og sige jamen hvis der er behov for sygepleje så havde de jo også nævnt det for dem." (S2). I citatet tyder det på, at der på trods af manglende opgaveklarhed er en vilje fra sygeplejerskernes side om, at have tillid til deres kollegaers vurdering af patientens behov. Denne tillid til hinandens kompetencer bliver netop påpeget i teorien som en forudsætning for et godt tværfagligt samarbejde og arbejdet med at skabe fælles mål for patienten. Når sygeplejersken giver udtryk for tillid til sine kollegaer er der et godt udgangspunkt for tværfagligt samarbejde, hvilket i sidste ende kommer patienterne til gavn. Teorien påpeger vigtigheden af, at patienterne har tillid til faggrupperne. Negative oplevelser kan føre til mistillid, der påvirker patienternes tillid til hele sundhedssystemet. For at imødekomme patienternes behov er det nødvendigt at de professionelle sikrer sammenhæng og opgaveklarhed i det tværfaglige samarbejde (Just & Nordentoft, 2012). En mulig konsekvens af, at der ikke er opgaveklarhed mellem sygeplejerskerne og lægerne på daghospitalet, kan være, at patienterne udvikler mistillid til sundhedssystemet. For at kunne opnå opgaveklarhed mellem professionerne til gavn for patienten i sidste ende, er det nødvendigt at hver faggruppe kender deres egne roller i samarbejdet. Sygeplejerskerne angiver at være meget forskellige og have forskellige tilgange til patienterne og sygeplejen: Jeg tror vi arbejder lidt forskelligt os der er hernede ( ) Det sidste år har vi kun været to, men jeg tror også vi har nogle forskellige tilgange til det, men det jo godt, så får man sådan nogle gange gode dialoger over det, men jeg synes der er rig mulighed for at yde det som jeg føler jeg er god til. (S1). Det er naturligt, jævnfør den teoretiske vinkel kulturmøder, at personalegruppen i en opstartsproces arbejder forskelligt, da de har forskellige erfaringer og forskellige ønsker til det nye samarbejde (Just & Nordentoft, 2012). Sygeplejerskerne bringer hver især tidligere erfaringer med sig, og på denne måde skabes en ny kultur. På daghospitalet er denne udvikling fortsat i gang. Sygeplejerskerne giver udtryk for at have forskellige arbejdsrutiner. Ifølge Just og Nordentoft (2012) kan det i praksis være tidskrævende at skabe nye arbejdsrutiner og skabe bro mellem tidligere erfaringer og nye krav og udfordringer. Sygeplejerskerne er dog opmærksomme på dette ved at have dialog med hinanden om deres forskellige tilgange. Udover Side 23 af 51

24 at der sygeplejerskerne imellem er forskellige arbejdsrutiner, gives der i empirien udtryk for, at det tværfaglige samarbejde med lægerne er præget af uklarheder. Det udtrykkes i følgende citat: "Vi forsøger, så vidt det er muligt, at sige til lægerne, at de skal sende patienterne ned i venteværelset efter de har haft en lægekonsultation, så går vi ned i venteværelset og kalder patienter op. Det sker med % tror jeg. Resten når jo at gå hjem, inden vi har nået at hive fat i dem. Men vi prøver så vidt det er muligt at synliggøre os." (S2). Når lægen sender patienter hjem inden de har nået at tale med sygeplejersken kan det være et udtryk for, at de to faggrupper opfatter vigtigheden af sygeplejen forskelligt. Hvis faggrupper har forskellige perspektiver på, hvad der skal prioriteres, kan det blive det en udfordring at finde et fælles mål til gavn for patienterne. Tværfaglighed understøttes af, at alle medarbejdere inddrages i processen, således at de bliver medskabere af den nye arbejdsform. Udfordringen med at skabe fælles mål kan opstå, hvis ikke alle medarbejdere har været med i opstartsprocessen (Just & Nordentoft, 2012). Havde alle faggrupper på daghospitalet været medskabere af de fælles arbejdsrutiner, havde de måske haft større kendskab til hinandens opgaver og derved skabe den bedst mulige behandling for patienterne. Det kan sammenfattes, at forudsætningen for godt tværfagligt samarbejde er opgaveklarhed og tillid mellem faggrupperne. Rammerne for dette er ikke entydigt til stede på daghospitalet, men sygeplejerskerne giver udtryk for tillid til samarbejdet. Analysen viste, at der var væsentlige udfordringer i opstartsfasen af det nye afsnit, som har betydning for sygeplejen til patienten. Dette viste sig bl.a. ved mangel på opgaveklarhed, udfordringen ved kulturmødet mellem forskellige professioner og forskellige prioriteringer af opgaver. Konsekvenserne ved dette kan være, at patienternes sygeplejefaglige behov bliver overset på daghospitalet. 6.3 Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen Daghospitalet er ved at implementere sygeplejekonsultationer og udvikle strukturerede forløb på afdelingen, der skal synliggøre sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde i fremtiden og sikre at patientens behov bliver imødekommet. I det følgende afsnit vil der blive analyseret på sygeplejekonsultationers betydning for sygeplejen til patienterne på daghospitalet. Sygeplejerskerne blev spurgt ind til, hvilke fordele de så ved de kommende sygeplejekonsultationer. En af sygeplejerskerne udtaler: "Fremadrettet glæder jeg mig til at få Side 24 af 51

25 en anden struktur i sygeplejen, altså sådan mere defineret kan man sige." (S1). Når sygeplejersken udtaler, at hun ønsker en mere defineret sygepleje, skyldes det muligvis, at der har manglet opgaveklarhed på daghospitalet. Hun mener, at dette kan ændres med sygeplejekonsultationer. Desuden udtaler den anden sygeplejerske, at de fremtidige sygeplejekonsultationer vil markere sygeplejen mere. Hun ser frem til at få fastlagte opgaver, og at alle yder den samme sygepleje. Ifølge Just og Nordentoft (2012) er det vigtigt at sikre den enkelte professions særlige faglige bidrag i det tværfaglige samarbejde. Den faglige forskellighed skal ses som en styrke, så hver gruppes kernefaglighed synliggøres for fællesskabet og kommer patienten til gode. Sygeplejekonsultationer, hvor sygeplejerskerne har individuelle samtaler med patienterne om aktuelle problemstillinger, er daghospitalets måde at sikre sygeplejerskernes faglige bidrag i samarbejdet. Sygeplejerskerne peger på flere fordele for patienterne, ved at der bliver skabt en ny struktur og arbejdsrutiner, hvori sygeplejekonsultationer indgår. En af sygeplejerskerne beskriver det således: "Jeg tror de vil få et bedre forløb, helt klart. Det bliver mere struktureret, og vi gør alle sammen de samme ting. Vi ved præcis, hvad det er vi skal handle på, og hvornår vi skal gøre det og hvordan og hvorledes, og vi gør det ens, i forhold til de her ting som i hvert fald er vigtige, og kan følge op på smertebehandlingen... (S1). Konsultationerne kan ifølge sygeplejersken være en måde at skabe kontinuitet og opfange relevante problemstillinger, som eksempelvis smertebehandling. Det kan være en udfordring at tale om relevante problemstillinger og på denne måde opnå fokuseret kommunikation i kommunikationszone 5, hvis der er begrænset tid til rådighed, da patienterne ikke åbner op for det, der er særligt vanskeligt for dem (Zoffmann & Kirkevold, 2009). Gennem sygeplejekonsultationerne kan der skabes et rum med tilstrækkelig tid, hvor det bliver muligt for sygeplejersken og patienten at komme frem til fokuseret kommunikation og derved fokusere på patientens behov. I citatet bruger sygeplejersken smertebehandling som et eksempel på et emne, der kan spørges ind til ved en konsultation. Sygeplejersken skal være opmærksom på at bruge den fastlagte sygeplejekonsultation til samtaler om både sygdoms- og livsorienterede emner. Herved opnås fokuseret kommunikation, hvor patient og sygeplejerske danner situationel refleksion over problemstillinger, der er relevante for patienten. Side 25 af 51

26 Med de nye sygeplejekonsultationer, der bliver skemalagte i patienternes forløb, er der mulighed for refleksion hos både patient og sygeplejerske. Dette bliver beskrevet i et citat fra sygeplejersken, da hun bliver spurgt ind til, hvilken betydning, hun tror, det vil have for patienten at skulle til konsultation hos sygeplejersken: Jeg tror de har gjort sig nogle tanker i forhold til:»hvad kan en sygeplejerske, hvad kan de mon tilbyde mig.«altså man kan sige, det som vi arbejder hen mod nu, det er at vi ligesom får nogle pakkeforløb ( ) Og det bliver sådan, at hver 14. dag kommer de ind til en læge, og i den anden uge kommer de ind til en sygeplejerske. (S2). Ifølge sygeplejersken får patienterne med de fastlagte sygeplejekonsultationer mulighed for at gøre sig nogle tanker på forhånd. Når patienterne får mulighed for at reflektere selvstændigt mellem hver konsultation, skabes der mulighed for at opnå uafhængig patientrefleksion, og de vil blive bedre til at håndtere deres sygdom. Uafhængig patientrefleksion er ifølge kommunikations- og refleksionsmodellen den højeste form for situationel-refleksion. Uafhængig refleksion hos patienten over egne reaktioner og specifikke vanskeligheder sker dog kun på baggrund af en fælles gensidig refleksion mellem patient og professionel (Zoffmann & Kirkevold, 2009). En af sygeplejerskerne udtaler: Jeg plejer at sige til dem, når jeg giver dem pjecen eller skriver mit navn på, at vi forsøger at sikre, at det er den samme sygeplejerske (...) og det er de glade for. (S1). Sygeplejersken prøver med dette at skabe kontinuitet i patientens forløb og skabe grundlag for en relation mellem hende og patienten. Dette må formodes at være en forudsætning for, at de i fællesskab kan opnå fokuseret kommunikation på et højt refleksionsniveau. Ifølge Zoffmann og Kirkevold (2012) er det nødvendigt at have en god relation med patienten for at nå gensidig refleksion. Gennem gensidig refleksion bliver den konkrete situation og konsekvenserne af de formodede vanskeligheder diskuteret af patient og professionel i fællesskab. Det kan sammenfattes, at sygeplejekonsultationer er en måde at markere sygeplejen i det tværfaglige samarbejde og skabe struktur i sygeplejen på daghospitalet. De fastlagte konsultationer kan for patienten betyde, at der skabes rum for refleksion og kontinuitet i deres behandlingsforløb på daghospitalet. Side 26 af 51

27 7.0 Diskussion I det følgende afsnit vil analysens fund blive holdt op imod andre forskningsstudiers fund. Desuden vil der blive set på fundenes overførbarhed og studiets validitet. Styrker og svagheder ved studiets metode, samt andre metodiske tilgange, der kunne have belyst problemformuleringen, vil blive diskuteret. Ydermere vil der blive set kritisk på de brugte teorier og deres anvendelighed i studiet. 7.1 Diskussion af analysens fund Gennem forskningsprocessen blev det klart, at fokus i opgaven ændrede sig. På baggrund af litteratursøgningen og arbejdet med problemstillingen udviklede der sig en forståelse af, at den instrumentelle sygepleje ville blive vægtet højere end den holistiske sygepleje og at der ville være begrænset tid til rådighed til sygepleje på daghospitalet. Mod forventning ændrede denne opfattelse sig på baggrund af analysen af empirien. Her fremstod de meningsbærende enheder som værende sygeplejerskernes kommunikation med patienter og udfordringerne i at være et nyt afsnit, hvor sygeplejerskernes fagidentitet og kompetencer skal markeres i samarbejdet med andre faggrupper. Fund fra analysen angående vigtigheden af kommunikation i sygeplejen understøttes af litteraturen. Forskningsartiklen: Nursing the clinic vs. nursing the patient: nurses experience of a day hospital chemotherapy service udført på et nordirsk daghospital for ambulant kemobehandling, belyser sygeplejerskernes oplevelse af arbejdet på et daghospital sammenlignet med et sengeafsnit (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). Patientgrupperne er forskellige, og de må forventes at have forskellige behov, men rammerne for sygeplejen og artiklens kontekst er sammenlignelige med daghospitalet, da begge afsnit behandler patienter ambulant. I artiklen peger sygeplejerskerne på vigtigheden af samtale med patienten på korttidsafsnit på trods af begrænset tid. Det konkluderes i artiklen, at kun gennem kommunikation udvikles en god relation til patienten (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). Fundene i studiets analyse styrkes af, at andre forskningsstudier har lignende resultater med hensyn til kommunikationens vigtighed i sygeplejen til patienter på korttidsafsnit. At daghospitalet var nyoprettet, var ikke forventet at være et meningsbærende element i empirien. Det har ledt til overvejelser om sygeplejerskens rolle på et nyoprettet korttidsafsnit. Side 27 af 51

28 Sygeplejerskerne står midt i en proces med at få identificeret sygeplejen og synliggjort sygeplejen i det tværfaglige arbejde i afdelingen. Derfor er det relevant at diskutere, hvad sygeplejen på daghospitalet bør indeholde. I artiklen fra Nordirland ønsker sygeplejerskerne på et korttidsafsnit at yde holistisk pleje, og finder det problematisk, når fokus på instrumentel sygepleje vægtes højest, da dette efterlader begrænset tid til at yde holistisk pleje (Mcilfatrick, Sullivan & McKenna, 2006). En anden forskningsartikel fra Sverige har fundet frem til, at nogle sygeplejersker i deres undersøgelse slet ikke mener, at holistisk sygepleje bør være i fokus på et korttidsafsnit. Ifølge dem bør tiden prioriteres på fysiske behov (Nyström, Dahlberg & Carlsson, 2003). Disse to modstridende forskningsresultater står i kontrast til analysens fund, hvor sygeplejerskerne prioriterede kommunikation og relation højt. Analysen viste, at sygeplejerskerne på daghospitalet generelt ønskede at udføre holistisk pleje med fokus på livsorienterede perspektiver. I empirien kom sygeplejerskerne dog med eksempler på deres kommunikation med patienterne, som umiddelbart omhandlede sygdomsorienterede perspektiver. Denne uoverensstemmelse viser, at det kan være svært at finde ind til essensen af korttidssygepleje på daghospitalet. Forskningslitteraturen gav ikke et entydigt svar på, hvad sygeplejen skulle indeholde. Derfor er det også svært at bruge litteraturens fund til endegyldigt at kunne konkludere, hvad korttidssygepleje på daghospitalet bør indeholde. Brugen af sygeplejekonsultationer til at opfylde patienternes behov bliver understøttet i litteraturen. Sygeplejerskerne på daghospitalet håber, at konsultationerne vil skabe gode rammer for sygeplejen, til gavn for patienterne. Et RCT-studie af Koksvik et al. (2013) fandt, at der var signifikant forskel i tilfredsheden for gruppen med patienter, der fik sygeplejekonsultationer, sammenholdt med gruppen, som fik lægekonsultationer. RCT-studiets resultater giver belæg for at sige, at afdelingens plan om at indføre sygeplejekonsultationer er en god ide. RCT-studiet pegede på, at patienterne oplevede kontinuitet og fik mere fortrolige relationer til sygeplejerskerne med sygeplejekonsultationer, der førte til højere patienttilfredshed (Koksvik et al., 2013). Studiets kontekst er en ambulant klinik for reumatologiske patienter, som er sammenlignelig med patientgruppen på daghospitalet. Ved implementering af sygeplejekonsultationer på daghospitalet kan man muligvis opnå samme resultat. Side 28 af 51

29 Inden for den kvalitative metode er det et kvalitetskrav at diskutere fundenes overførbarhed til andre kontekster (Dahlager & Fredslund, 2013). Hvorvidt dette studies fund er overførbare til andre afsnit er tvivlsomt. I studiet er der efterstræbt gennemsigtighed i forskningsprocessen ved at bearbejde forforståelsen og udførligt beskrive fremgangsmåden i studiet. Rent praktisk vurderes det derfor, at det ville være muligt at udføre undersøgelsen igen, men fundene vil ikke være overførbare til andre daghospitaler. Dette skyldes, at daghospitalets situation er unik, idet det er nyoprettet og fortsat i en opstartsproces. Fundene repræsenterer derfor ikke kun sygeplejerskernes opfattelse af sygeplejen, men relaterer sig i høj grad til deres unikke situation og fortsatte arbejde med at identificere sygeplejen. Det vurderes derfor ikke muligt at finde en kontekst, hvor fundene er overførbare til. Inden for kvalitativ metode påvirker det ikke fundenes validitet, at de ikke er overførbare til andre kontekster, da man netop inden for denne metode ønsker at beskrive den specifikke situation og menneskers subjektive oplevelser (Dahlager & Fredslund, 2013). Dette studie vurderes validt inden for rammerne for kvalitative studier, da der er gennemsigtighed i forskningsprocessen. 7.2 Diskussion af metode og teori På baggrund af analysens fund er der gjort overvejelser omkring studiets metode, herunder interviewguiden og andre relevante metoder til besvarelse af problemformuleringen. Det er overvejet, hvorvidt spørgsmålene i interviewguiden havde et klart fokus i forhold til den valgte problemformulering. En svaghed ved interviewguiden er, at den muligvis har været præget af forforståelsen, hvilket blev afspejlet i spørgsmålene. Interviewguiden var eksempelvis fokuseret på dilemmaet mellem holistisk og instrumentel sygepleje, men det viste sig at være andre emner, som fyldte hos sygeplejerskerne i forhold til sygeplejen på daghospitalet. Desuden kan sygeplejerskerne have forstået spørgsmålene på en anden måde end de var tænkt. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt (2013) er det gennem en pilottest muligt at afprøve sin interviewguide samt lave eventuelle ændringer og man har mulighed for at øve sig som interviewer. Da kvaliteten af resultaterne er meget afhængige af det enkelte interview og interviewer, havde det været relevant at pilotteste interviewguiden for at forbedre studiets empiriindsamling. Alternative metoder kunne være benyttet for at supplere besvarelsen af studiets problemformulering. For at få inspiration til studiet blev der foretaget en uformel Side 29 af 51

30 deltagerobservation på daghospitalet inden selve empiriindsamlingen. Ved at benytte sig af deltagerobservation er det muligt både at stå på sidelinjen og observere, men også at være deltagende og opleve tingene på egen krop (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte, 2013). De observationer der blev gjort, blev ikke inddraget i analysen, da observationerne var uformelle og ustrukturerede. Efterfølgende viste det sig, at der ikke var overensstemmelse mellem det som var blevet observeret, og det sygeplejerskerne senere gav udtryk for i interviewene. En mulig årsag til dette kunne være, at der gik noget tid mellem observationen og interviewene, hvor nye tiltag blev implementeret i afsnittet. Det kunne således have været interessant at supplere dette studie med struktureret deltagerobservation før, der blev foretaget interviews med sygeplejerskerne. At benytte begge metoder kaldes metodetriangulering. Metodetriangulering er en måde at belyse problemformuleringen fra flere vinkler og opnå mere nuancerede resultater (Holstein, 1996). Metodetriangulering kunne være en måde at identificere, om der var overensstemmelse mellem observationer og interviews, og derved nuancere studiets fund. Den valgte teori til at analysere empirien, blev bevidst valgt efter empiriindsamlingen. Denne beslutning blev taget, for at undgå at være begrænset af en bestemt teori. I stedet blev det vurderet at fokus og teorivalg afhang af de kategorier, som fremkom i empirien. Teorierne af både Zoffmann og Kirkevold samt Just og Nordentoft er begge udviklet i og til praksis. Teorierne blev fundet velegnet i dette studie, da fokus ligeledes er knyttet til klinisk sygeplejefaglig praksis. Dog er det i bogen Tværfaglig praksis svært at gennemskue forskernes metode, da denne ikke er udførligt beskrevet i bogen. Bogen er ikke baseret på et forskningsprojekt, men på praksisfortællinger og udviklet med det formål at beskrive praksis. Teorien er alligevel vurderet brugbar, da forfatterne begge har en ph.d. og har udgivet flere artikler og skrevet kapitler i andre fagbøger. 8.0 Konklusion På baggrund af studiets problemformulering vil der i det følgende afsnit blive konkluderet på analysens fund og diskussion. I analysen fremkom seks kategorier, og her af blev de følgende tre udvalgt til besvarelse af problemformuleringen: Kommunikation som det essentielle i korttidskontakten, Organisering Side 30 af 51

31 af afsnittet og dens betydning for sygeplejen til patienterne og Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen. Sygeplejerskerne oplevede kommunikation med patienterne som værende essensen af korttidssygepleje på daghospitalet. Gennem kommunikation søgte sygeplejerskerne at opnå en god relation til patienterne. Fundene blev i diskussionen understøttet af andre forskningsresultater, der også pegede på kommunikation som en vigtig del af korttidssygepleje. Endvidere viste analysen, at sygeplejerskerne bør være opmærksomme på minimere inddragelsen af det sygdomsorienterede perspektiv i kommunikationen, da patienterne kan risikere at føle sig forbigået og overhørt. Rammerne for sygeplejen på daghospitalet er udfordret af, at afsnittet er nyoprettet, og sygeplejen stadig er under udvikling. Analysen viste, at der var problemer i det tværfaglige samarbejde og manglende opgaveklarhed mellem sygeplejersker og læger, hvilket har en betydning for sygeplejen på daghospitalet. Der kan på baggrund af dette konkluderes, at sygeplejen til patienterne bliver ustruktureret og det kan gøre det svært for faggrupperne at skabe fælles mål for patienternes behandlingsforløb. Et redskab til at skabe gode rammer for sygeplejen viste sig at være sygeplejekonsultationer. De kan, ifølge sygeplejerskerne, synliggøre sygeplejen, give struktur og skabe mulighed for fokuseret kommunikation med patienterne og således medvirke til at forbedre sygeplejen til patienterne på daghospitalet. 9.0 Perspektivering På baggrund af studiets fund og sygeplejerskernes fokus på sygeplejekonsultationernes muligheder for udvikling og strukturering af sygeplejen, er der i følgende afsnit taget udgangspunkt i, hvordan sygeplejerskernes ønsker for sygeplejen og patienternes behov kan imødekommes fremadrettet. Denne perspektivering har derfor fokus på, hvordan dette kan udføres i klinisk praksis ved brug af metoden Guidet Egen-Beslutning (GEB). Ved den uformelle observation på daghospitalet gav sygeplejerskerne udtryk for et ønske om at implementere GEB som et redskab i de fastlagte sygeplejekonsultationer. Det er en praksismetode udviklet af Vibeke Zoffmann med fokus på at facilitere meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og sygeplejerske. Gennem GEB kan begge parter sammen og hver for sig udnytte deres potentiale, så patientens evne til at håndtere sin sygdom og livssituation fremmes (Zoffmann, 2004). Side 31 af 51

32 Implementering og brug af GEB knytter sig til sygeplejerskens virksomhedsområder. De beskriver centrale elementer af sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer (Rath, 2009). At arbejde med implementering af GEB, som en ny metode i klinisk praksis, indgår både i sygeplejerskens udførende og udviklende funktioner. GEB kan være en metode for sygeplejerskerne på daghospitalet at nå frem til fokuseret kommunikation om personspecifik viden. Analysens fund viste, at sygeplejerskerne kunne have svært ved at bevæge sig fra det sygdomsorienterede til det livsorienterede perspektiv. GEB består af konceptbaseret samtaler, hvor der anvendes arbejdsark til hjælp i kommunikationen, så tiden i samtalerne bruges målrettet og udnyttes effektivt (Zoffmann, 2004). Metoden er udviklet til patienter med kroniske lidelser, og det vurderes, at metoden også vil være velegnet til patientgruppen på daghospitalet, da patienterne bl.a. har kroniske reumatologiske lidelser. Metoden er velegnet for sygeplejerskerne som et redskab i sygeplejekonsultationerne, men kommer i høj grad også patienterne til gode i klinisk praksis. Patienterne kan med GEB få styrket deres egenomsorg og tage kontrol over behandling og sygdomsforløb, og på denne måde, i samarbejde med den professionelle, skabe sammenhæng mellem sygdom og liv (Zoffmann, 2004). Det kan patienterne på daghospitalet have stor glæde af, da de er i en sårbar situation, hvor deres sygdom er nyopstået eller i forværring. Sygeplejerskerne gav udtryk for, at der skulle udvikles et samarbejde med ambulatoriet, som de fleste patienter overgår til efter endt behandling på daghospitalet. Et sådant samarbejde lyder yderst velegnet, da GEB er en metode, der tager længere tid for patienten at mærke effekten af. Ifølge Zoffmann (2004), kræver det et længerevarende forløb med eksempelvis otte sessioner med patienterne. Sygeplejerskerne på daghospitalet kan med fordel opstarte sådan et forløb. Det vil være til fordel for patienterne, at der kommer kontinuitet i de forskellige afsnits behandlingsforløb, hvilket sikrer effektiv behandling til patienterne. Desuden vil der være fokus på at få patientens perspektiv frem og derved imødekomme deres individuelle behov. Det er påvist, at metoden har haft positiv effekt på andre afdelinger (Zoffmann, 2004). Som evaluering af brugen af GEB i sygeplejekonsultationerne på daghospitalet kunne det således være relevant at undersøge patienttilfredsheden efter implementeringen. Side 32 af 51

33 10.0 Litteraturfortegnelse Arvidsson, S.B., Petersson, A., Nilsson, I., Andersson, B., Arvidsson, B.I., Petersson, I.F., Fridlund, B., A nurse-led rheumatology clinic s impact on empowering patients with rheumatoid arthritis: A qualitative study. Nursing and Health Science, no. 8, side Birkler, J Videnskabsteori. København: Munksgaard, 1. udgave, side 33-49, Bjerg, O Metoder og erkendelsesteori. I: S. Vallingårda & L. Koch red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, side Bramley, L. og Matiti, M., How does it really feel to be in my shoes? Patients experiences of compassion within nursing care and their perceptions of developing compassionate nurses. Journal of Clinical Nursing, no. 23, side Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Delmar, C., Sørensen E.E., What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. Journal of advanced nursing, vol. 68, no. 10, side Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Sørensen, E.E., Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje, 25. årgang, nr. 3, side Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Sørensen, E.E., Delmar, C., The best way possible! A fieldwork study outlining expectations and needs for nursing of patients in endoscopy facilities for short-term stay. Scandinavian Journal of Caring Sciences, no. 28, side Christensen, U., Nielsen, A., Schmidt, L., Det kvalitative forskningsinterview. I: S. Vallgårda & L. Koch red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, side Dahlager, L. og Fredslund, H., Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: S. Vallgårda & L. Koch red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, København: Side 33 af 51

34 Munksgaard, 4. udgave, side Danske Regioner, Ambulantområdet i fokus. Danske Regioner, side Danske Regioner, Strategi for fremtidens ambulante behandling. Danske Regioner, side Holstein B., Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument. I: I. M. Lunde & P. Ramhøj red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag, side Hørmann, E., Litteratursøgning. I: S. Glasdam red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, side Just, E. og Nordentoft, H. M., Tværfaglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, side 25-36, 51-80, , , Koksvik, H.S., Hagen, K.B., Rødevand, E., Mowinckel, P., Kvien, T.K., Zangi, H.A., Patient satisfaction with nursing consultations in a rheumatology outpatient clinic: a 21-month randomised controlled trial in patients with inflammatory arthritides. Clinical and epidemiological research, no. 72, side Kvale S. og Brinkmann S., Interview - introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, side 65-98, Mcilfatrick, S., Sullivan, K., McKenna, H., Nursing the clinic vs. nursing the patient: nurses experience of a day hospital chemotherapy service. Journal of Clinical Nursing, no. 15, side Nyström, M., Dahlberg, K., Carlsson, G., Non-caring encounters at an emergency care unit - a life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven organization. International Side 34 af 51

35 Journal of Nursing Studies, no. 40, side Rath, U., Virksomhed som sygeplejerske. I: S Pedersen red. Sygeplejebogen 1-1 del. Gads Forlag, 3. udgave, side Region Hovedstaden, Hospitalsplan Region Hovedstaden Center for Sundhed, side Retsinformation, Lov om behandling af personoplysninger, LOV nr. 429 af 31/05/2000. Avaliable: [ ] Retsinformation, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, LBK nr. 410 af 09/05/2012. Avaliable: [ ] Rienecker, L. og Jørgensen, P. S., Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 4. udgave, side Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Avaliable: [ ] Sykepleiernes Samarbeid i Norden, Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, Vård i Norden, årgang 23, nr. 70. Avaliable: [ ] Tjørnhøj-Thomsen T. og Whyte S. R, Feltarbejde og deltagerobservation. I: S. Vallgårda & L. Koch red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, side Side 35 af 51

36 Vinge, S., Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Dansk Sundhedsinstitut, side Ward, V., Hill, J., Hale, C., Bird, H., Quinn, H., Thorpe, R., Patient priorities of care in rheumatology outpatient clinics: A qualitative study. Muscoloskelet Care, vol. 5, no. 4, side Zoffmann, V Guided self-determination: a life skills approach developed in difficult Type 1 diabetes: PhD thesis. Department of Nursing Science, University of Aarhus, 1. udgave, side Zoffmann, V. og Kirkevold, M., Relationships and their potential for change developed in difficult type 1 diabetes. Qualitative Health Research, vol. 17, no. 5, side Zoffmann, V. og Kirkevold, M., En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel - Fælles beslutningstagen i plejen af patienter med kroniske sygdomme. Klinisk Sygepleje, årgang 23, nr. 3, side Antal sider i alt: 743 Side 36 af 51

37 11.0 Bilag Bilag 1, 1/1 Eksempel på PICo-søgning og screenshot af søgeproces Søgeproces P I I Søgeord Patient OR Outpatient Nursing needs OR Nursing Short term stay OR Short term nursing Hits Inklusionskriterier Søgning med AND Udvalgte hits Danske og engelske artikler 71 hits Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Delmar, C., Sørensen E.E., What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. Journal of advanced nursing, Vol. 68, No. 10, side Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Sørensen, E.E., Delmar, C., The best way possible! A fieldwork study outlining expectations and needs for nursing of patients in endoscopy facilities for short-term stay. Scandinavian Journal of Caring Sciences, No. 28, side Side 37 af 51

38 Bilag 2, 1/2 Interviewguide Interviewguide Introduktion Informanter giver skriftligt og mundtligt samtykke til deltagelse i interviews, samt at deres udsagn og disses udsagn vil blive brugt til videre analyse. Informanterne vil forblive anonyme og deres udsagn vil ikke blive delt med en tredjepart. Interviewet forventes at vare ca. en halv time og vil blive optaget samt transskriberet. Efter brug slettes optagelserne og transskriptionen makuleres. Fokus i dette interview er på jeres sygeplejerskes opfattelse af sygeplejen på daghospitalet. Temaer Indledende spørgsmål Sygeplejen på daghospital At udforske sygeplejerskerne s holdninger og tanker om at udføre sygepleje i en korttidskontekst Identificering af sygeplejebehov At undersøge, hvordan sygeplejerskerne Spørgsmål 1. Hvor længe har du været uddannet sygeplejerske? 2. Hvor længe har du arbejdet på daghospitalet? 3. Har du tidligere erfaring med korttidskontakt/korttidssygepleje? 1. Generelt set: Hvordan vil du beskrive god sygepleje? 2. Kan du beskrive sygeplejen på daghospitalet? a. Sygeplejerskens rolle b. Hvilke sygeplejefaglige kompetencer kommer mest til udtryk på daghospitalet? c. Hvad vægter du højest i din sygepleje? i. Uddyb venligst 3. Hvilke fordele og ulemper ser du i det at have kort patientkontakt? 4. Hvordan adskiller sygeplejen på daghospitalet sig fra sygeplejen på et sengeafsnit efter din mening? 5. Intro: I litteraturen bliver der præsenteret forskellige måder at udføre korttidssygepleje. Én er holistisk, og en anden er instrumentel. Hvis vi stiller begreberne over for hinanden, hvad tænker du så om de to begreber i forhold til sygeplejen på daghospitalet? a. Hvordan karakteriserer du sygeplejen her i forhold til de to begreber? 1. Hvad tænker du at patienter har behov for på daghospitalet? a. Hvornår har patienten behov for at se en sygeplejerske? b. Hvordan ved du at behovet er der? 2. Føler du, at du kan udføre den sygepleje, patienterne har behov for? a. (Hvis nej) Hvordan kan det være? b. Hvordan oplever du patienternes tilfredshed? Side 38 af 51

39 2/2 identificerer sygeplejebehov hos patienten i korttidskontakter c. Oplever du at deres behov bliver dækket? d. Hvilken betydning har tidsfaktoren i dit arbejde? 3. Hvordan inddrages patienten aktivt i behandlingen på daghospitalet? 4. Intro: RCT-studie undersøgte patienttilfredshed med henholdsvis sygeplejekonsultationer og lægekonsultationer. Hvad tænker du om fastlagte sygeplejekonsultationer på daghospitalet? a. Hvilken betydning vil det have for patienterne? b. Hvad tænker du at patienterne får ud af sygeplejekonsultationer? c. Hvilke erfaringer har du med patienternes oplevelse af lægekonsultationer? /Efterfølgende sygeplejekonsultation? 5. Hvordan ser du så det ideelle daghospital? Hvordan når man derhen? Afsluttende spørgsmål 1. Har du mere at tilføje og fortælle? Hvorfor havde du lyst til at deltage i vores interview? Hvad synes du om deltagelsen? Side 39 af 51

40 Bilag 3, 1/10 Samtykkeerklæring og samarbejdsaftale MatchPol Side 40 af 51

41 2/10 Side 41 af 51

42 3/10 Side 42 af 51

43 Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Dato: 13/ /10 Vi er fire studerende ved professionshøjskolen Metropol. I forbindelse med vores uddannelse er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der har til formål at undersøge sygeplejerskers opfattelse af sygepleje på korttidsafsnit. Vi har til dette formål brug for at interviewe 2 sygeplejersker enkeltvis. Hvert interview vil ca. vare 30 min, og vi vil bede om samtykke til at optage hvert interview. Vi vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Christina Vinter, christinavinter@hotmail.com Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Med venlig hilsen Janne, Mette, Camilla og Christina Side 43 af 51

44 5/10 Side 44 af 51

45 6/10 Side 45 af 51

46 7/10 Side 46 af 51

47 Samarbejdsaftale MatchPol 8/10 Aftale om samarbejde udarbejdelse af bachelorprojekt, indgået mellem studerende fra Professionshøjskolen Metropol og praksis eller forsknings og udviklingsmiljø. Pkt. 1 Projektets indhold Her beskrives projektet problemstilling/vision/ide, medtænk gerne formål. Formålet er, at belyse sygeplejerskernes syn på korttidssygepleje på afdelingen. Pkt. 2 Aftalens Parter Denne aftale indgås mellem: Som praksis/ forskningsog udviklingsmiljø: Daghospital for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital Maria Louise Iversen, sygeplejerske Studerende: Professionshøjskolen Metropol Janne Elisabeth Sørensen, jeas@hotmail.com Christina Vinter, christinavinter@hotmail.com Mette Møgelvang Nielsen, mette1206@hotmail.com Camilla Anita Storm Nielsen camilla_anita@hotmail.com Pkt. 3 Projektets problemformulering, design og gennemførelse I arbejdet med problemformuleringen samarbejder de studerende med praksis med henblik på at afstemme forventningerne til projektet. Det er de studerendes ansvar, sammen med vejleder, at sikre, at den valgte problemformulering og metode ligger inden for studieordningens rammer. Det er ligeledes de studerendes ansvar, at projektet lever op til de krav, der i øvrigt stilles i bachelorforløb fra Metropols side og afklare tvivlsspørgsmål. Under dette punkt beskrives problemformulering, design og projekts gemmeførelse. Følgende punkter, er forhold som de to parter skal drøfte og derpå beslutte, om der skal træffes aftale om. Side 47 af 51

48 Problemformulering Hvordan er sygeplejen på et korttidsafsnit og hvordan identificerer sygeplejersken potentielle sygeplejebehov hos patienterne i den korte kontakt? 9/10 Metoder Hermenetisk inspireret semistruktureret interview af to sygeplejersker. Tidsplan Bachelorprojekt fra Evt. ændringer af problemformulering, metoder eller tidsplan Tilbagemelding / formidling evt. målgruppe, form, tidspunkt Markante ændringer i ovenstående punkter underskrives og vedlægges aftalen. Pkt. 4 Samarbejde Under dette punkt beskrives aftaler om nedenstående forhold i det løbende samarbejde. Her vil såvel projektets karakter som samarbejdspartneres ressourcer og mulighed være afgørende for indholdet. Det kunne være forhold som: Procedure henvendelser og kontakt Hvem må/ skal kontaktes Evt. antal besøg og varighed Adgang til dokumenter og andet Eventuelle personer til interviews eller observation Kommunikation i forløbet med henblik på ændringer eller justering i projektet Tavshedspligt og omgang med fortroligt materiale Etiske forhold Pkt. 5 Rettigheder Såfremt der er behov for aftaler omkring rettigheder skal disse anføres her Pkt. 6 Forsikringer Ved sin underskrift på denne aftale bekræfter de studerende at have en gældende forsikring. De studerende udfører arbejde i praksis/forsknings og udviklingsmiljø under de vilkår, der er nedsat af praksis/forsknings og udviklingsmiljø, herunder den gældende arbejdsgiverforsikring. Såfremt andre forhold gør sig gældende skal de anføres her Pkt. 7 Særlige forhold Anfør her, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, hvad må de studerende udføre på egen hånd og hvad må kun udføres under supervision. Pkt. 8 Ændringer i aftalen Side 48 af 51

49 10/10 Side 49 af 51

50 Bilag 4, 1/1 Eksempel på analysemetode Citat Identificering af meningsbærende enhed Meningsbærende enhed Meningskategorisering Kategorisering Citat "Jeg tror de vil få et bedre forløb, helt klart. Det bliver mere struktureret, og vi gør alle sammen de samme ting. Vi ved præcis, hvad det er vi skal handle på, og hvornår vi skal gøre det og hvordan og hvorledes, og vi gør det ens, i forhold til de her ting som i hvert fald er vigtige, og kan følge op på smertebehandlingen måske, hvis det er det det handler om, og symptomerne i forhold til hvis det er højdosis Prednisolon. " (S1). Meningsbærende enhed Sygeplejekonsultationer gør forløbene strukturerede og markerer sygeplejen mere. Patienterne får et bedre forløb. Konsensus omkring sygeplejen. Kategori Sygeplejekonsultationer som en måde at synliggøre sygeplejen Side 50 af 51

51 Bilag 5, 1/1 Zoffmann og Kirkevolds kommunikations- og refleksionsmodel samt refleksionsniveauer Side 51 af 51