Danske børn med sprogforstyrrelser
|
|
- Aage Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsvar af Ph.d.-afhandlingen: Danske børn med sprogforstyrrelser Cand.psych. Lone Sundahl Olsen En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI) Center for Developemntal & Applied Psychological Science (CeDAPS) Institut for Kommunikation & Psykologi, Aalborg Universitet Vejleder: Professor Kristine Jensen de López, Institut for Kommunikation & Psykologi, Aalborg Universitet 25.Oktober 2013
2 Disposition Introduktion og baggrund Afhandlingens overordnede formål Afhandlingens artikler Metode Spørgsmål Resultater Generel diskussion Konklusion og perspektiver
3 Hvad er SLI? Påfaldende langsom/mangelfuld sprogtilegnelse Fraværd af andre åbenlyse funktionsnedsættelser: Høretab Global indlæringsvanskeligheder Neurologiske eller psykiatriske lidelse Impressive- og ekspressive sprogfærdigheder Syntaks, morfologi, semantik, fonologi Kan føre til: Uddannelsesmæssige problemer Dårlige relationer til jævnaldrene Lavt selvværd Sociale / adfærdsmæssige vanskeligheder
4 Forskningen i SLI SLI har været genstand for megen forskning de seneste årtier Begrænset udforskning af SLI på dansk (Vang, 2010, Lum & Bleses, 2012) Grammatikken er ofte et særligt svagt område Stor variation i symptomer Friedmann & Novogrodsky (2003) Studie af 43 børn med SLI
5 Anna 7,6 år - et eksempel Det var en sultet ræv, der tager pelikanen Kom ræven og taget pelikanen næsten Pelikanen tabt sin frokost ned til ræven Kom pelikanen og taget ræven Kom ræven og taget pelikanen Det for sent Nu flyve den rigtig lang læng Meget langt væk
6 Ikke-sproglige vanskeligheder hos SLI-børnene Hyppig reporterede vanskeligheder hos børn med SLI (Leonard 1999): Processering, bearbejdning og hukommelse Opmærksomhedsforstyrrelser Tendens til hyperaktivitet Vanskeligheder med at opfatte hurtige auditive eller visuelle stimuli Vanskeligheder med komplekse ræsonnements opgaver Vanskeligheder med symbolske legeaktiviteter Problemer med sanseperceptioner Problemer med objektklassifikationer Diskussion af specifik i termen SLI
7 Disposition Introduktion og baggrund Afhandlingens overordnede formål Afhandlingens artikler Metode Spørgsmål Resultater Generel diskussion Konklusion og perspektiver
8 Afhandlingens overordnede formål 1. At identificere den grammatiske profil for danske børn med SLI 2. At belyse samspillet mellem den sproglige og kognitive udvikling hos børn med SLI 3. At undersøge om sprogudviklingen hos børn med SLI er forskellig fra sprogudviklingen hos børn med typisk udvikling Klinisk relevans: Afdækning af sproglige og kognitive sårbare områder er relevant for identifikation og intervention Teoretisk relevans: Hvordan forklares vanskelighederne i SLI forstyrrelsen bedst?
9 Disposition Introduktion og baggrund Afhandlingens overordnede formål Afhandlingens artikler Metode Spørgsmål Resultater Generel diskussion Konklusion og perspektiver
10 Afhandlingens artikler Artikel I: Olsen, L.S.: Danish speaking children with specific language impairment: An investigation of grammatical characteristics (Submitted and under revision) Artikel II Jensen de López, K.; Olsen, L.S. & Chondrogianni, V. (2012): Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI. Journal of Child Language, 1-33 Artikel III Olsen, L.S. & Jensen de López, K. (2010): SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder. Psyke og Logos, temanummer om udviklingspsykopatologi 31, 2, Artikel IV Jensen de López, K. & Olsen, L.S.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment
11 Metode Deltagere: Gruppe Antal Køn (F/M) Range i måneder (mean) SLI 18 (6/12) 5;0 8;4 (6;3) AM 18 (10/8) 5;0 8;2 (6;3) LM 9 (6/3) 4;2 6;5 (5;1) I alt 45 (22/23) Undersøgelsesprocedure: Testbatteri indeholdende sproglige og kognitive tests Alle børn ses 5 gange á minutter Alle børn undersøges individuelt i kendt miljø Alle afhandlingens artikler samme baggrundstestning: TROG-dk, billedfuldendelse og blokmønster
12 Artikel I
13 Olsen, L.S.: Danish speaking children with specific language impairment: An investigation of grammatical characteristics. Formål: At undersøge de sproglige vanskeligheder hos danske børn med SLI Deltagere: 15 børn med SLI, 15 AM og 9 LM Dataen kommer fra analyser af to narrativer, en genfortællingsopgave og en semispontan-talesituation Ca sætninger blev analyseret i forhold antal fejl og typen af fejl
14 Grammatiske fejl Børnene med SLI har signifikant flere grammatiske fejl end de to øvrige grupper Særlig interessant: Ordrækkefølge Udeladelse Konklusion: SLI er ikke kun forbundet med morfologiske vanskeligheder men også med syntaktiske vanskeligheder Morfologi (så kigget de ud af vinduet) Ordrækkefølge (frøen ikke bed drengen) Udeladelse af sætningselementer ( _ faldt ned i vandet) Forkert forholdsord (han er træt af at køre i vejen) Forkert pronomen (Så kørte ham ned i vandet) Andet (politimanden arvede bussen) SLI AM LM 15* 5* 8 2* 0.7* 0.5* 2* 0.5* 0.5* Procent sætninger med de angivne fejl
15 Artikel II
16 Jensen de López, K.; Olsen, L.S. & Chondrogianni, V. (2012): Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI. Journal of Child Language, 1-33 International forskning: Børn med SLI har ofte vanskeligheder med ledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2004; Novogrodsky & Friedmann, 2006 og Håkansson & Hansson, 2000) Formål: At undersøge forståelse og produktion af relativledsætninger hos danske børn med SLI Deltagere: 18 børn med SLI, 18 AM og 9 LM børn Typisk dansk ordrækkefølge: Subjekt - verbum - objekt Pigen - tegner - klovnen (1) Dette er pigen, som tegner klovnen (subjekt ledsætning) (2) Dette er klovnen, som pigen tegner (objekt ledsætning)
17 Forståelse (tilpasset fra Friedmann & Novogrodsky, 2004) 20 af hver sætningstype: SVO, SRC & ORC Barnet udpeger det billede, som viser sætningen Dette er pigen, som vasker giraffen (SR) Dette er giraffen, som pigen vasker (OR)
18 Produktionstesten (Tilpasset fra Novodrosky & Friedmann, 2006) Testtageren: Der er to børn. Et barn giver en gave, et barn får en gave. Hvilket barn vil du helst være? Begynd med: Jeg vil helst være Barnet: Jeg vil helst være barnet, som får en gave. (SRC) Testtageren: Der er to børn. Bedstemoren kysser et barn, bedstemoren krammer et barn. Hvilket barn vil du helst være? Begynd med: Jeg vil helst være. Barnet: Jeg vil helst være barnet, som bedstemor kysser. (ORC) Undgåelses strategier: AM: - Passiv sætninger SLI: - Simple sætninger - Rolle/temaombytninger - Dobbeltkonjunktioner (som/der)
19 Konklusion Studiet indikerer at: Danske børn er bedre til at forstå end producere ledsætninger Danske børn med SLI har større problemer med objektledsætninger end subjektledsætninger både forståelse og produktion
20 Artikel III
21 Olsen, L.S. & Jensen de López, K. (2010): SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder. Psyke og Logos, temanummer om udviklingspsykopatologi 31, 2, Empiriske undersøgelser indikerer, at børn med SLI har betydelige vanskeligheder med hukommelse og processering Artiklens formål: At undersøge relationen mellem sproglige og hukommelsesmæssige færdigheder hos danske børn med SLI Deltagere: 18 børn med SLI og 18 AM børn Materialer: Talspædvidde (Wechsler) (simpel arbejdshukommelse) CLPT (Gaulin & Campbell, 1994)
22 Resultater 6 4 4,78 5, ,8 40, SLI AM Talspændvidde: SLI AM SLI 15,11 AM 19,94 Sandt/falsk Genkald CLPT: Sandt/falsk: SLI AM Genkald: AM>SLI (p=.027) Talspændvidde CLPTgenkald AM: Grammatisk forståelse p=.75 ** p=.40 SLI: Grammatisk forståelse P=.06 p=.47*
23 Konklusion Danske børn med SLI har hukommelsesmæssige vanskeligheder Dog ikke generelle hukommelsesmæssige vanskeligheder Børn med SLI har begrænset kapacitet til lagring og bearbejdning Når en opgave stiller krav om samtidig lagring og bearbejdning, så bliver SLI børnenes begrænsede ressourcer tydelige Sammenhængen mellem sprog og kognition er anderledes hos børn med SLI sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling
24 Artikel IV
25 Jensen de López, K. & Olsen, L.S.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment. Formål: 1) Undersøge narrative færdigheder Undersøgelse af afvigelse versus forsinkelse 2) Undersøge hukommelsesmæssige færdigheder Undersøgelse af relationen mellem sprog og kognition Deltagere: 16 børn med SLI, 18 AM, 8 LM Materiale: Talspændvidde, CLPT og Bus Story (genfortælling Renfrew, 1997)
26 Resultater Hvad Tidligere studier SLI AM SLI - LM Mikro niveau Lingvistiske: Sætningslængde, sproglig kompleksitet, syntaks, semantik og morfologi etc. Børn med SLI har vanskeligheder (Bishop & Edmundson, 1987; Botting, 2002) AM klarede sig bedre på alle mål Signifikante forskelle på: MLU morf (p=.003), MLU ord (p=. 003), MLU 5 (p=.001) LM klarede sig bedre på alle mål MLU ord (p=.045), MLU 5 (p=.002) Makro niveau Narrativets strukturering: Kausale sammenhænge og mening etc. Børn med SLI har: 1) Samme niveau som AM (Norbury & Bishop, 2003) 2) Har vanskeligheder (Bishop & Edmundson, 1987) SLI signifikant færre narrative plot elementer (p=.022) SLI signifikant færre indre tilstande (p=. 02) SLI færre narrative plot elementer, men ingen signifikante forskelle
27 Korelationsanalyser MLUmorf CLPT genkald Talspændvidde SLI: Narrativ plot.612*.519*.141 AM: Narrativ plot *
28 Konklusion Vanskeligheder med genfortælling af et narrativ hos børn med SLI er knyttet til vanskeligheder med mikrosturkturer (fx dårlig morfologi) Børn med SLI er forsinket i deres narrative plotstruktur Vanskeligheder med genfortælling af et narrativ er associeret med dårlig arbejdshukommelse Børn med SLI anvender muligvis deres kognitive ressourcer anderledes end børn med typisk sprogudvikling i deres genfortælling af et narrativ
29 Disposition Introduktion og baggrund Afhandlingens overordnede formål Afhandlingens artikler Metode Spørgsmål Resultater Generel diskussion Konklusion og perspektiver
30 Den sproglige profil hos danske børn med SLI Udviser dansktalende børn med SLI specifikke sproglige problemer, der kan tilskrives den særlige måde, som dansk er struktureret på? Særlige vanskelighed med: Morfologi Ledrækkefølge Udeladelse af sætningselementer Ledsætninger Det specifikke sproglige udfald af SLI er afhængig af det sprog der skal tilegnes
31 Samspillet mellem sproglig udvikling og kognition Findes der specifikke sproglige vanskeligheder, eller er de sproglige vanskeligheder hos børn med SLI én af flere manifesteringer af en generel kognitiv dysfunktion? Er der en sammenhæng mellem sproglige og hukommelsesmæssige færdigheder hos danske børn med SLI, som adskiller disse børn fra børn med typisk sprogudvikling? Børnene med SLI har vanskeligheder relateret til hukommelse Ressourcebegrænsning Hukommelsesvanskeligheder er associeret med de sproglige vanskeligheder Forskellige kognitive strategier i processering af sprog
32 Forsinkelse versus afvigelse Er SLI-forstyrrelsen udtryk for en sproglig forsinkelse eller en sproglig afvigelse? Børn med SLI producerer og forstår visse sproglige strukturer på et niveau, der er signifikant dårligere end børn, som de er sprogmatchet med Den sproglige udvikling hos SLI børn bør måske ses som en asynkron udvikling
33 Disposition Introduktion og baggrund Afhandlingens overordnede formål Afhandlingens artikler Metode Spørgsmål Resultater Generel diskussion Konklusion og perspektiver
34 Konklusion På dansk findes der sproglige og kognitive områder, hvor børn med SLI ser ud til at være særlig sårbare Kliniske markører? SLI er ikke en ren sproglig forstyrrelse Danske børn med SLI har en anderledes sprogtilegnelse end børn med typisk sprogudvikling Børn med SLI anvender en anderledes (og måske knap så hensigtsmæssig) kognitiv funktion, når de processerer sprog
35 Hvad så nu? Langtidsstudier Øget psykologisk fokus på sprogforstyrrelser i Danmark Beskyttende og forebyggende faktorer i relation til sprogforstyrrelser Tosprogethed
36 Taksigelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (tidligere Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation FFK) Børn, forældre og personale Min vejleder professor Kristine Jensen de López Studentermedhjælpere Kollegaerne i CeDAPS Professor Laurence B. Leonard og de øvrige ansatte på Institute for Language and Hearing Impairment, Purdue University Familie og venner En stor tak til bedømmelsesudvalget: Lektor Laura Petrini, Aalborg Universitet; Professor Gisela Håkansson, Lunds Universitet Arve Egil Asbjørnsen, Universitet i Bergen
modstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereAalborg Universitet. Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl. Publication date: 2013. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl Publication date: 2013 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Sundahl Olsen, L. (2013).
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereImplementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger
Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger Ministerkonference om børns sprog, Hotel Nyborg Strand Line Engel Clasen, Cand.psych, phd stud. ved AAU Psykolog og forsker ved
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER
ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER EN UNDERSØGELSE AF FIRE TYPER FONOLOGISKE KORTTIDSHUKOMMELSESTESTS EVNE TIL DISKRIMINATION MELLEM BØRN MED UDVIKLINGSBETINGET SPROGFORSTYRRELSE
Læs mereGrammatiske vanskeligheder i narrativer fortalt af skolebørn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser
Grammatiske vanskeligheder i narrativer fortalt af skolebørn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, ph.d., cand.mag i audiologopædi, lektor ved NorS Odense den 23. maj 2018 2
Læs mereNeuropsykologiske betragtninger over APD.
Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereDefinition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereSprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse. Mads Poulsen Center for Læseforskning
Sprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse Mads Poulsen Center for Læseforskning m.poulsen@hum.ku.dk Fidusen med syntaks Syntaks signalerer, hvordan ordbetydningerne skal
Læs mereDefinition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereResultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel
Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel I følgende artikel præsenteres de første data fra pilotversionen af TROG-2dk (TROG:Test
Læs mereSpeciale udarbejdet af: Ane Knüppel. Kandidatstudiet i psykologi ved Aalborg Universitet
Hukommelseskarakteristika hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder - en identifikationsmulighed? Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel Vejleder: Studium: Fag: Kristine Jensen de Lopéz Kandidatstudiet
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereAnnette Esbensen Institut for Sprog og kommunikation Center for Sprog og Læring Syddansk Universitet. 16. august 2017
Sprogforståelse og kognitiv processering hos danske børn med hørenedsættelse i alderen 7 til 12 år En sammenligning med børn med specifikke sprogforstyrrelser (SLI) 16. august 2017 Annette Esbensen Institut
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mereKarakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereTo fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser
To fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, cand.mag. i audiologopædi, ph.d. og postdoc ved Københavns Universitet ALFs
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereHvad vil jeg gerne lære jer?
Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,
Læs mereTidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mere15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET MAJ
15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET 23.-24. MAJ 2018 www.nordisksymposium.sdu.dk 15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET, 23.-24. MAJ 2018 BØRNS SPROG PÅ BLOKKEN
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereSprog, krop og hjerne
Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat
Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud,
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereBeskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV
Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,
Læs mereCDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder
CDI-I og CDI-II Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder 1 Indhold 1 Beskrivelse af CDI-I og CDI-II... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Kort beskrivelse... 3 1.3 Beskrivelse
Læs mereKOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE Idrættens rum og rammer Frederikshavn, d.24.2.2009 v/jan Toftegaard Støckel Center for Forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Email:
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereKristine Jensen de López 1
136 Psyke & Logos, 2014, 35, 136-140 BØRN, DER MISHANDLER DYR, ADFÆRDSFORSTYRRELSER OG MULIGHEDEN FOR KOORDINERET INDSATS I FORHOLD TIL TIDLIG IDENTIFIKATION OG INTERVENTION. KOMMENTAR TIL LUNGHOFER OG
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereKikki Førsteliin Andersen/audiologopæd 1
UDREDNING OG DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE GENNEMGANG OG DRØFTELSE AF WPPSI IV, WISC IV OG CELF-4 FTHFs efteruddannelseskursus 2016, Vingsted Kikki Førsteliin Andersen/audiologopæd med Karen Byrial Jensen/cand.pæd.psych.,
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereFØLGEFORSKNING AF LÆSELEG: effektstudie 2 og langtidsstudie. Kristine Jensen de López & Hanne Bruun Søndergaard Knudsen AALBORG UNIVERSITET 1
FØLGEFORSKNING AF LÆSELEG: effektstudie 2 og langtidsstudie Kristine Jensen de López & Hanne Bruun Søndergaard Knudsen 1 Kristine Jensen de López & Hanne Søndergaard Knudsen Center for Developmental &
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereDen Sproglige Udvikling
Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereBørn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD
November 2012 Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD Line Holler Mielby, Ph.D. Institut for fødevarer Agenda Hvem er jeg Sensorik og forbruger studier Børn og unges
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereKørt fast i studiet? 12
www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også
Læs mereSprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007
Hvad er sprogvurdering? Sig relationskompetencer Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 27 Dorthe Bleses Køge den 5. november, 27 Sprogvurderingsmaterialet
Læs mereNår kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet
Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereAudiologi - Neurologi
Audiologi - Neurologi Hvorfor? mit barn hører godt og er alderssvarende sprogligt? Er det ikke kun i de tidlige år, at det er relevant? Hjernen som fundament for auditiv udvikling PhD Lone Percy-Smith,
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereKan du tage pigen op af kufferten?
Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereFormandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009
Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mere