E-bus. Produktoversigt maj 2015 Trafikselskabet Movia

Transkript

1 E-bus Produktoversigt maj 2015 Trafikselskabet Movia

2 OVERBLIK OG FOKUS Sammenligning af produkter SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER Geografi Koncepter Byområder A-BUS +WAY Linjer i og mellem byområder i fingerbyen S-BUS GUL BUS Linjer mellem byer uden for fingerbyen R-BUS LOKALBANE E-BUS Kommunale løsninger KOMMUNEBUS KOMMUNEBUS FLEXTRAFIK Behovstyret transport udenfor centralkommunerne FLEXTUR Udvikling i generelle krav til Movias produkter Denne version 1.0 af produktbeskrivelsen for E-busser er udarbejdet i maj Produktbeskrivelsen opdateres årligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefalingerne til produkterne. Langsigtet planlægning Arbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er samtidig et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncepter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde passagerer, der konsoliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere linjerne med de karakteristika, som fx en E-bus indeholder, kan buslinjerne samtidig være et markant bidrag til kommunernes og regionernes langsigtede planlægning. Dialogen med kommuner og regioner kan dermed også have et langsigtet fokus, hvor linjeudviklingen spiller sammen med byudviklingen. Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskoncepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknytning til linjeudviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgraderingerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område. 2

3 LINJENS KARAKTERISTIKA Målepunkter: direkte linjeføring høj rejsehastighed høj frekvens i myldretiden Linjeføring E-busser er ekspres-busser. E-busser skaber direkte og ekstra-hurtige forbindelser mellem bolig og arbejds- og/ eller uddannelsessted. Linjeføringen understøtter primært pendling langs korridorer med mange passagerer og supplerer ofte almindelige buslinjer eller S-busser i områder med mange passagerer. I kombination med R-busser, S-busser og A-busser er E-busserne centrale i Movias pendlernet. For at gøre E-busser attraktive for pendlere er der stor fokus på at skabe direkte forbindelser. Dette medfører, at vanskeligt tilgængelige områder (inklusiv stationer) i visse tilfælde ikke betjenes direkte, da det vil forøge den samlede rejsehastighed i en sådan grad, at der er risiko for, at pendlere fravælger produktet. I planlægningen bør direkte linjeføring og gode skiftemuligheder prioriteres. Linjeføringer bør derfor optimeres med fokus på at skabe direkte forbindelser til og fra større trafikale knudepunkter, boligområder, erhvervsområder og uddannelsessteder. Dernæst bør der specifikt i forhold til E-linjerne være fokus på indsatser, der er med til at sikre høj fremkommelighed på de strækninger og kryds, hvor busserne kører. En tæt dialog med vejmyndigheder omkring fremkommelighedsforbedringer er central for skabe en konkurrencedygtig transportform. I Movias passagerpræferenceundersøgelser er høj rejsehastighed en af de faktorer, der gør, at passagererne er villige til at bevæge sig længere efter bussen, og en direkte linjeføring kan dermed føre til et større passagergrundlag. Standsningsmønster Høj rejsehastighed opnås dels ved direkte linjeføring, og dels gennem stor afstand mellem stoppestederne. Analyser har vist, at der er tæt sammenhæng mellem antallet af stoppesteder på en linje og bussens gennemsnitshastighed. Jo længere mellem stoppestederne, desto højere rejsehastighed. Standsningsmønstreret er karakteriseret ved få stop. E-busser adskiller sig fra det underliggende busnet ved at betjene udvalgte (færre) stoppesteder på ruten, og dermed skabe hurtigere forbindelser. Det er væsentligt at sikre et standsningsmønster for E-busser, som bidrager til en høj rejsehastighed. Det betyder, at stoppestederne skal placeres med høj afstand med tilknytning til bolig- og erhvervsområder. Kort afstand mellem stoppesteder kan derfor give mening som opsamlingspunkter i fx et større erhvervsområde, mens stoppestedsafstanden uden for de tætbebyggede områder bør være høj. Den relativt store stoppestedsafstand stiller særlige krav til stoppestedernes attraktivitet og kvalitet, herunder tilgængelighed, udformning, parkeringsmuligheder mv. Frekvens E-busser er kendetegnet ved at køre ofte i myldretiderne og dermed give pendlerne en sikkerhed for, at der kommer en bus inden for en overskuelig fremtid. Det giver passagererne en høj grad af fleksibilitet, da de ikke er afhængige af at skulle tilrettelægge deres rejser til bestemte tidspunkter. 3

4 LINJENS KARAKTERISTIKA SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, LINJENS KARAKTERISTIKA Minimumskrav Optimal løsning Linjeføring Direkte Kun få linjevarianter Få gaffeldelinger Direkte Ingen linjevarianter Ingen gaffeldeling Løbende trafiksanering i forhold til fremkommelighed Standsningsmønster Standser ved de mest benyttede stoppesteder Frekvens Drift på hverdage: 6-18 Minimumsafstand mellem stoppesteder 400 m. ml. hvert stop og et gennemsnit på min m. Hverdage i myldretiden: 10 min drift (matcher S-tog) Hverdage uden for myldretiden: 20 min drift (matcher S-tog) Betjening uden for S-togsnettet: frekvens som R-net Standser ved de mest benyttede stoppesteder Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 800 m. og gennemsnitligt 1800 m. ml. hvert stop Drift på hverdage: 6-20 Hverdage i myldretiden: 10 min drift (matcher S-tog) Hverdage uden for myldretiden: 20 min drift (matcher S-tog) Betjening uden for S-togsnettet: 30 min drift i myldretiderne E-busser er et højfrekvent produkt med fokus på høj pålidelighed. I og med at den primære målgruppe er pendlere prioriteres myldretidsfrekvensen, som er højere end i de resterende driftstimer. I Storkøbenhavn bør frekvensen bør være minimum hvert 10. minut i myldretiden og hvert 20. minut uden for myldretiden. Uden for Storkøbenhavn skal frekvensen tilpasses øvrige forbindelser, så der sikres gode korrespondancer og dermed en smidig samlet rejse for passagererne. For at få effekt af en høj frekvens er det væsentligt, at alle afgange på linjen betjener de samme stoppesteder. Princippet om én linjeføring til én buslinje bør ikke fraviges, da det vil medføre situationer, hvor passagererne oplever, at den førstkommende bus kun kører en del af linjen og man dermed på vente på næste bus. Hvis den kollektive trafik skal være attraktiv, må der ikke kunne opstå tvivl om hverken frekvens, linjeføring eller stop. 4

5 FYSISKE RAMMER SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, FYSISKE RAMMER Minimumskrav Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret for E-busser Foretrukken løsning Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret for E-busser Gode stoppestedsforhold Læskærm og count down for vigtige påstigningsstoppesteder God vejvisning ved primære afstigningsstoppesteder Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal I tillæg til minimumskrav: Superstop med perronlignende forhold: høj kantsten, TUS rejseinformation og udvidet læskur for de største stoppesteder (følger af klassificering af stoppesteder) Høj tilgængelighed i form af fx stiforbindelser med fokus på cykelparkering og tryghed. Målepunkter: høj rejsehastighed gode stoppestedsforhold Fremkommelighed God fremkommelighed er afgørende for at sikre målet om høj rejsehastighed. Linjerne bør så vidt muligt tilrettelægges på strækninger, hvor der er mulighed for at gennemføre fremkommelighedstiltag. Fremkommelighedstiltag finansieres af kommunerne, og det er derfor væsentligt at have tæt dialog med kommuner om relevante tiltag, som kan gavne busdriften. Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i pendlernettet, herunder også E-busser. Dette barometer opdateres løbende og indikerer dermed udviklingen i bussernes hastighed i forhold til et objektivt mål. Hastighedsbarometeret kan findes på Movias Ekstranet. Gode stoppestedsforhold Stoppestedet er passagernes første møde med bussen. Stoppestedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard. 5

6 FYSISKE RAMMER I og med at koncentrationen af passagerer er høj på E-linjerne, benyttes disse stoppesteder også af relativt flere passagerer end stoppesteder for øvrige linjer. I det fremadrettede arbejde med at øge rejsehastigheden på E-busser vil et af fokuspunkterne være at få længere afstand mellem stoppestederne, hvilket øger kravene til kvaliteten af de mest benyttede stoppesteder. For at E-buslinjernes potentiale kan blive opfyldt, er kvaliteten af stoppestederne særlig vigtig. De relativt få stoppesteder gør, at passagererne i nogle tilfælde er nødsaget til at bevæge sig længere eller kombinere forskellige rejseformer. Derfor bør der i samarbejde med vejmyndighederne være særlig fokus på tilgængelighed, parkeringsmuligheder, læskærme, siddemuligheder, lysforhold, realtidsinformation mv., der kan bidrage til, at passagererne får en god samlet rejseoplevelse. Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter såsom realtidsinformation og læskærme kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væsentligt emne for rejsende i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsudstyret skal derfor medvirke til at øge tryghedsfølelsen hos passagererne. Ved at registrere samtlige stoppesteder, opnås fuldt overblik over den nuværende standard, som kan bidrage til at opnå en ensretning for de stoppesteder, som betjenes af E-linjer. Dermed vil passagererne få en ensartet oplevelse både i bussen og på stoppestederne. Stoppestederne bør udvikles i forskellig grad afhængig af, hvor centrale de er, og hvor mange passagerer, der benytter dem. Stoppesteder med flest brugere bør derfor have en høj standard, mens små stoppesteder bør opfylde nogle minimumskrav. Denne kategorisering følger af en total registrering af stoppestederne. 6

7 MATERIEL Målepunkter: høj komfort stor passagerudvekling Bussens udformning Den gennemsnitlige rejselængde for de enkelte E-buslinjer hænger nøje sammen med linjens længde og stoppestedsafstanden jo længere linje og jo større stoppestedsafstand, desto længere er passagerernes gennemsnitlige rejselængde. Rejselængderne er generelt længere for passagererne i E-busserne end for hovedparten af de øvrige produkter. Rejselængden på de enkelte buslinjer varierer afhængigt af hvilket miljø de kører i de dele af linjerne, som kører i København, er rejselængden markant kortere end ellers. Den gennemsnitlige rejselængde er mellem 8 og 10 km. Passagererne i E-busserne er dermed nogle af dem, der bruger SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, LINJENS MATERIEL Minimumskrav Foretrukken løsning Bussens udformning Tre dørsæt Fokus på både passagerudveksling og siddekomfort Tre dørsæt Fokus på både passagerudveksling og siddekomfort Opgradering af inventar og så vidt muligt motorteknologi i kontraktperioden, min. hvert fjerde år Indretning og komfort Skærme med trafikinformation Aircondition eller klimaanlæg Øget sædekomfort Wifi Arbejdspladser med bord, USB-stik og lys Nye løsninger for komfort for stående Skærme med opdateret korrespondance og trafik information Skrappere støjkrav (-1 db) i forhold til Movias standard 7

8 MATERIEL længst tid i busserne i Movias område. For at tilfredsstille denne passagergruppe, bør der være fokus på høj komfort med gode siddepladser og støjreducerende foranstaltninger. Der er på trods af den lange gennemsnitsrejselængde fortsat behov for gode og effektive ind- og udstigningsmuligheder samt at sikre adgang for barnevogne, rollatorbrugere mv. Laventrébusser er derfor det mest oplagte valg til E-linjer. Nyere busser bidrager til passagerernes positive opfattelse af busserne både i forhold til komfort og miljøvenlighed. Krav til indretning og komfort Overordnet set kører passagererne relativt lange ture med E-linjerne, og samtidig er der god passagerbelægning pr. køreplantime. Kombinationen af mange passagerer og mellemlange ture øger behovet for stor udveksling gennem dørene ved de største stoppesteder, mens der samtidig er behov for høj siddekomfort. 8

9 TRAFIKINFORMATION SAMLEDE ANBEFALINGER: E-BUSSER, TRAFIKINFORMATION I bussen Voice announcement Linjeinformation i loftet Minimumskrav Voice announcement Optimal løsning Realtidsinformation med korrespondancer på skærme Linjeinformation i loftet Stoppesteder Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppesteder I tillæg til minimumskrav: TUS information og informationsskærme på store stoppesteder og terminaler I bussen E-busser kører i Storkøbenhavn, hvor mulighederne for at skifte mellem transportmidler (bus, tog og metro) er stor. Mange har derfor gavn af at få oplyst korrespondancer undervejs. Bussernes skærme skal derfor i højere grad udvikles til at oplyse om mulige korrespondancer i forbindelse med stoppestedsannoncering. Det bidrager desuden til passagerernes ønske om flow og forventning om, at passagerinformationen konstant udvikler sig. I takt med at TUS og Movia udvikler realtidsinformation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette også implementeres i busserne. Stoppesteder Passagerernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fokusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppestederne. Realtidsinformationen omfatter i dag nedtælling til næste bus og mulighed for at dele få yderligere informationer. Med introduktionen af nye moduler øges muligheden for at udbrede information fx i forbindelse med events, ulykker, flytninger af stoppesteder, aflysninger og andet, som påvirker busdriften i realtid. E-bussernes fremkommelighed kan i perioder være begrænset af vejarbejde eller lignende. Ud over at længden af perioderne varierer, kræver det til tider også ruteomlægning med rejsetidsforøgelse til følge, hvilket der bør informeres om i busserne. Denne type realtidsinformation kan øge passagerernes vished og tryghed ift. ankomsttid og videre rejse. 9

10 PASSAGEROPLEVELSEN Pålidelighed Bussernes pålidelighed er afgørende for, at passagererne får fuld effekt af en høj frekvens. Lav pålidelighed kan medføre, at 2-3 busser kører i forlængelse af hinanden, hvorefter der går lang tid, inden næste bus ankommer. Arbejdet med pålidelighed har tæt kobling til operatørerne og deres dispositioner i den daglige drift, men også til bussens muligheder for at overholde køreplanen i de fysiske omgivelser, som bussen kører i. Øvrig forventningsafstemning Ved at opnå et ensartet produkt for alle linjerne i en produktkategori, forventes passagerernes tryghed og kendskab til produktet at kunne øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden forventes også produkternes image at forbedres, hvormed passagertilfredsheden og loyaliteten kan øges. Passagererne skal have det produkt, de forventer hver gang og af høj kvalitet. 10

11 MOBILITET Movia har med mobilitetsområdet fået mulighed for at målrette en mobilitetsindsats i tilknytning til busdriften og tilrettelæggelsen. Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsindsatsen: Mobilitetsnetværk Store erhvervsområder Ungdomsuddannelser Fysisk planlægning. Mobilitetsindsatsen kan understøtte arbejdet med at øge passagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærksomhed omkring fordelene ved kollektiv trafik. 11

12 MARKETING Der fokuseres i markedsføringen på produktmarkedsføring det vil sige, at der kommunikeres generelt om E-busser. Det er væsentligt at understrege produktlinjernes kobling til pendlernettet, som definerer Movias højklassede transportsystem uafhængigt af produktkategorier. VISUELLE KENDETEGN Produktfarve Produktmarkering Grøn Grønne hjørner på bussen og grønne markeringer på stoppesteder Kommunikation af passageroplevelsen Det er væsentligt at kommunikere de fordele, som passagererne opnår ved at benytte E-bussen. Væsentlige pointer er: Ekspres-bus fra bolig til arbejde Meget få stop Høj rejsehastighed Direkte ruteføring Kort ventetid ved stoppestedet Højt informationsniveau før og under rejsen Logo Vinduesmarkering Eget produktlogo og linjelogo Forreste venstre siderude kommunikerer bussens fordele Markedsføring: samarbejde med kommuner og regioner Der er opstillet målsætninger for udbredelse af E-busser og dermed en forventning om, at der i de kommende år vil blive oprettet nye E-buslinjer. I tilrettelæggelsen af disse er det væsentligt at klargøre værdien af markedsføring for kommunerne. Der bør altså afsættes et beløb til markedsføring af nye E-buslinjer, som kan sikre, at passagererne hurtigt bliver bevidste om det nye transporttilbud. 12

13 PRESSE OG KOMMUNIKATION Pressearbejde Movia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommunikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer. I pressearbejdet fokuseres ud over basisinformation om linjeføring og frekvens også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer omkring mobilitet og miljø. Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde forslag til presseplan og medievalg samt udkast til pressemeddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen kar kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads. I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommunikation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Kommunikation af successer Ved at fokusere på kommunikation af successer, bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommunerne når den gode historie skal sælges både i forhold til ressourcer og de gode budskaber. Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommunikations- og presseafdeling træffes via presse@moviatrafik.dk 13

14 Produktansvarlig: E-bus: Per Bruun Madsen, Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon moviatrafik.dk Movia Design/M.M Foto: Movia / Tue Schiørring / Thomas Arnbo