Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
|
|
- Gunnar Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af Hotspot Ydre Nørrebro. Progressionen vurderes særskilt under hver udfordring i forhold til. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. Målene forventes nået. = Progressionen er tilfredsstillende - uændret resultat siden sidste status. Målene forventes nået eller initiativet er ikke iværksat endnu. = Progressionen ikke tilfredsstillende - tilbagegang siden sidste status. Målene forventes ikke nået uden forstærket indsats. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Hvad har beboerne været udsat for ifølge dem selv, Hvordan beboerne vurderer områdets problemer med kriminalitet, Hvor mange anmeldelser til politiet, der har været i området, indgivet af borgere og politi. Tryghedsindekset danner grundlag for målinger af effekt i forankringen af Hotspot. Tryghedsindekset opgøres i fem handlingsanvisende kategorier, som angiver i hvor høj grad, der er behov for en tryghedsskabende indsats i det pågældende område. De fem kategorier opdelt efter behov er: markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. For yderligere forklaring se: 1
2 Overblik effektmåling Effektmål Indikator Vurdering efterår Tryghedsindeks skal falde Vurdering forår Det kriminalpræventive samarbejde skal forbedres Næste afrapportering efterår Færre unge uden job og uddannelse Færre sigtede unge Data klar i september, eftersendes til BR Færre dømte unge Færre anmeldelser Flere udsatte unge i klub Færre med bekymrende fravær i skolen 2.3 Flere varetægtsfængslede i job eller uddannelse 3.1 Institutioner lukker ikke ved uro i bydelen 3.2 Unges tillid til myndighederne stiger 3.3 Færre føler sig diskriminerede gu Næste afrapportering efterår 2013 Næste afrapportering forår Politiets trusselsvurdering skal bedres 2
3 Den overordnede udfordring: Oplevelsen af utryghed Tryghedsindeks 2010 for København viser, at der er behov for en markant indsats på Ydre Nørrebro (distrikt 12). Det betyder at: Beboerne i højere grad er udsat for kriminalitet end i andre dele af København, Beboerne i særlig høj grad er udsat for kriminalitet, hvad angår vold og trusler, tyveri, hærværk og chikane. Det overordnede effektkrav er, at trygheden på Ydre Nørrebro skal stige. Tryghedsindekset 2015 skal vise, at distrikt 12 er faldet til et ordinært behov for indsats. *Tryghedsindeks 2011 udgør baseline-året, og bygger på data indsamlet fra dec feb Måles årligt via Tryghedsindekset BIF foretager særkørsler Data indsamles og analyseres af Kontor for Inklusion og Mangfoldighed. Tryghedsindeks 2010 Tryghedsindeks 2011 Tryghedsindeks 2012 Tryghedsindeks 2013 Tryghedsindeks 2014 Tryghedsindeks 2015 Ydre Nørrebro KK gennemsnit Intensiveret (16,8) Intensiveret Markant (23,5) Intensiveret Markant (20,8) Ordinært (14,8) 2011: Tryghedsindekset kan for distrikt 12 kan ikke sammenlignes for årene 2010 til 2011, da distriktet i 2011 er ændret til også at indeholde rode 157 (dvs. Mjølnerparken), således at distrikt 12 fremover dækker over hele Hotspotområdet. 2012: Tryghedsindekset er faldet fra 23,5 til 20,8, men er dog stadig inden for kategorien markant. 19,04 er den nedre grænse for denne kategori. 2013: 2014: 3
4 Specifik udfordring 1: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats En nyorganisering af SSP, og en klar rolle for 10 punktplanen, sammen med sårbare uformelle netværk. Behov for styrket koordination mellem kommune og civilsamfund, den fælles forståelse af - og respekt for - borgernes udsathed overfor kriminalitet og oplevelse af utryghed hos medarbejderne. Forskellige metoder til at arbejde med unge med bekymrende adfærd. 1.1: At det kriminalpræventive samarbejde på Ydre Nørrebro, distrikt 12, ultimo 2014 efterlades mere enstreget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end primo Årligt. Måles af Hotspot via survey spørgsmål forud for de årlige handlingsplaner for Hotspot. Baseline december ,4 Efterår 2012 Efterår 2013 Efterår 2014 Baseline december 2011: Det kriminalpræventive samarbejde på Nørrebro blev kortlagt i december Effektivitet=6,2; legitimitet=7,0; enstrengethed=6,2 Efterår 2012: Efterår 2013: Efterår 2014: 4
5 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline % af alle årige med endt 9.klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Alle børn og unge 2.1.1: At andelen af unge mellem 16 og 25 år, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse på Ydre Nørrebro, distrikt 12, er faldende. Halvårligt. UU krydset med data fra DREAM Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår ,8 % af alle årige med endt 9.klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Efterår 2014 Baseline 2011: 99 % af de unge, som ikke er i arbejde eller uddannelse er over 18 år. Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 5
6 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline personer er sigtet i Alle børn og unge 2.1.2: At antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Årligt. DST Forår 2012 X personer er sigtet i 2011 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >4 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Data leveres fra Danmarks Statistik med godt et halvt års forsinkelse, således at data dækkende 2011 forventes tilgængelig september Forår 2013: : 6
7 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline personer er dømt i 2010 Alle børn og unge 2.1.3: At antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Årligt. DST Forår personer er dømt i 2011 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >4 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Forår 2013: : 7
8 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Alle børn og unge 2.1.4: At antallet af anmeldelser på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder (samlet antal anmeldelser for vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane). Årligt. Tryghedsindeks Baseline anmeldelser i 2010 Forår anmeldelser i 2010 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >49 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Forår 2013: : 8
9 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Børn og unge under 18 år 2.2.1: At flere børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12., der af politiet indberettes til Socialforvaltningen, er i kommunalt klubtilbud. Halvårligt. SOF krydset med data fra BUF Baseline 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår ,4 % af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 33,5 % af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. Efterår 2014 Baseline 2011: Politiet indberetter løbende til Socialforvaltningen de unge, som politiet er kommet i kontakt med. Der indberettes om forhold, der for størstedelens vedkommende har resulteret i sigtelser for eks. cykeltyveri, handel med euforiserende stoffer eller overfald. Samtlige indberettede unge i perioden januar til og med juni 2011 krydses med data i BUFLIS for at afgøre tilknytning til kommunalt klubtilbud. Effekten vurderes som positiv, hvis andelen af indberettede unge med tilknytning til klub ændrer sig 5 procentpoint (eksempelvis fra 33,8 til 38,9). Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 9
10 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline ,4 % af eleverne har et bekymrende fravær. Børn og unge under 18 år 2.2.2: At andelen af børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der udviser bekymrende fravær i skolerne, falder. Halvårligt. Halvårligt BUFLIS Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår ,7 % af eleverne har et bekymrende fravær Efterår 2014 BUFLIS leverer data vedr. elevernes fravær, som noteres i de enkelte klasselokaler. Bekymrende fravær indebærer ikke en fast definition, men bedømmes af den enkelte lærer. Data begrænses af bopæl i området og indskrivning i kommunal folkeskole. Elever i privatskoler indgår derfor ikke, da BUF ikke indsamler data om fravær på disse. progression i effektmålet sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis andelen ændres fra 2 (2,2 %) til 1 (1,4 %). Baseline 2011: Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 10
11 Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Unge over 18 år Baseline primo 2013 Afventer data 2.3: Minimum 60 pct. af alle årige på Ydre Nørrebro, distrikt 12, som modtager tilbud via indsatser for dømte og varetægtsfængslede unge, er indenfor en periode på 2 år efter tilbuddets afslutning kommet i arbejde eller uddannelse. Halvårligt. BIF krydset med data fra DREAM Efterår 2013 Efterår 2014 Dataindsamling kan først påbegyndes 2 år efter afsluttede tilbud; dvs. i Baseline 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 11
12 Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Frekvens og kilde Status Baseline Undersøgelse ikke iværksat 3.1. At ingen institutioner og serviceydelser i Kommunen lukker ned ved episoder med uro eller krise på Ydre Nørrebro, distrikt 12. Årligt Måles af ØKF ØKF indsamler pt. ikke information om lukninger af institutioner på grund af uro eller krise. Der er pt. ikke aftalt tidsperspektiver for en sådan dataindsamling, ligesom denne data ikke indsamles lokalt. Hotspot leverer data på dette effektmål, når data fra ØKF foreligger. Baseline: 12
13 Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Tillid til politiet: 3, At unges tillid til myndigheder på Ydre Nørrebro, distrikt 12 stiger samt 2014 Måles af BIF Baseline forår 2012 Tillid til kommunale institutioner: 3,1 Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Hvor stor tillid har du til: 1) Politiet og 2) Kommunale institutioner som fx jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler. Svarkategorierne går fra stor tillid, nogen tillid, lidt tillid til ingen tillid samt ved ikke. I gennemsnitsberegningen, der går fra 0-4, hvor 4 er stor tillid og 0 er igen tillid, tildeles ved ikke svar den gennemsnitlige værdi for respondenternes svar på det pågældende spørgsmål. I undersøgelsen indgår svar fra 233 personer med etnisk dansk baggrund og 226 personer med ikke-vestlig baggrund. Baseline forår 2012: Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 44%; Nogen tillid = 36%; Lidt tillid = 13%; Ingen tillid = 5%; Ved ikke = 2% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 33%; Nogen tillid = 41%; Lidt tillid = 17%; Ingen tillid = 3%; Ved ikke = 7% : 13
14 Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter At andelen af beboere på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der oplever diskrimination, falder, 2012 samt 2014 Måles af BIF Baseline forår 2012 Oplevet diskrimination: 14,3 % Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Har du indenfor DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? Ja, Nej eller ved ikke. I undersøgelsen indgår svar fra 233 personer med etnisk dansk baggrund og 226 personer med ikke-vestlig baggrund. Baseline forår 2012: Andelen af borgere, der svarer ja til at have følt sig diskrimineret inden for det sidste år. : 14
15 Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Frekvens og kilde Status Baseline forår ,2 = middel Efterår ,91 = lav 3.4. Halvårligt. Forår ,43 = lav Politiets trusselsvurdering af Ydre Nørrebro, distrikt 12, skal i 2015 være bedre end i Politiet Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Efterår til 4=lav, 4+ til 8=middel, 8+ = høj. Data fra politiet er knyttet til SUB-områderne i distriktet, her gennemsnittet for Mjølnerparken og Aldersrogade. progression i politiets trusselsvurdering sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis trusselsvurderingen ændres fra 9 (9,28) til 8 (8,43). Baseline forår 2011: Mjølnerparken: 8,72, Aldersrogade: 1,68 Efterår 2011: Mjølnerparken: 6,55, Aldersrogade: 1,27 Forår 2012: Mjølnerparken: 5,65, Aldersrogade: 1,22 Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : 15
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereEFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B
HOTSPOT YDRE NØ RR EBR O EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Ydre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre specifikke
Læs mereSymbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status
HOTSPOT INDRE NØ R REB RO EFFEKTVURDERING AUGUST 2014 BILAG A2 Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Indre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de
Læs mereSymbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status
HOTSPOT YDRE NØ RR EBR O EFFEKTVURDERING AUGUST 2014 BILAG A1 Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Ydre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre
Læs mereHOTSPOT INDRE NØRREBRO
HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereHOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereHandlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Ydre Nørrebro
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:
Læs mereUrolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereDer er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.
Johan Kehler Kontor for Integrationsservice fy19@bif.kk.dk Nørrebro Lokaludvalg Lundtoftegade 87 2200 København N Telefon Nørrebro 3337 Lokaludvalg 1440 Kulturhuset Støberiet E-mail Blågårds Z18R@okf.kk.dk
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereHandlingsplan Hotspot Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.københavns KOMMUNE Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.beskæftigelses- NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereHandlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Ydre Nørrebro
Læs meretryg heds indeks københavn 2013
tryg heds indeks københavn 13 2 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne oplever fortsat mindre kriminalitet i nabolaget... 7 Amager Vest... 12 Amager Øst... 15 Bispebjerg... 18 Brønshøj-Husum...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2015 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereHandlingsplan Hotspot Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs meretryg heds indeks københavn 2014
tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereTRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012
København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereNYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereTryghedsindeks. for København 2009
Tryghedsindeks for København 2009 Indledning...5 3 Tryghedsindeks metode og resultater 2009... 6 Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereTryghedsindeksscore
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2014 Tryghedsindekset Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet
Læs mere6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt ( )
6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt (2010-82409) Økonomiudvalget skal godkende forslag til proces for evaluering, koordinering og prioritering af Sikker
Læs mereBilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål 2017 1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten I
Læs mereOmrådebaserede beskæftigelsesindsatser for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgede i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT Områdebaserede beskæftigelsesindsatser for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgede
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereBilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse
Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse Bydækkende fritids- og studiejobindsats BIF 0/1 Sikker By bemærkninger
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereHOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER
Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING
Læs mereHOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereAmager Partnerskab. - partnerskabsaftale
Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for
Læs merePartnerskaber i perspektiv
Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mereHOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereGUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.
Indsatsområde Vision GUIDE Problemkompleks Overordnet mål Overordnet succeskriterium Formål Succeskriterium Tryghed og Trivsel Vision: er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereBilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Borgerrepræsentationen godkendte den 10. februar 2011 Sikker
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
KØBNHAVNS KOMMUN Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende indsatser Notatet giver et overblik over Beskæftigelses-
Læs mereFremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen
BILAG 1 Forklaringsnøgle til trafiklys - fremdrift FARVE FORKLARING GRØN GUL RØD BLANK en er tilfredsstillende en er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen Indsatsen er
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereSkitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder
Til Styregruppen for Sikker By Skitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder Baggrund Projektet har modtaget i alt 28 mio.kr. fra satspuljemidlerne i perioden maj 2010 til maj 2014 til indsatser
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereBaggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning og fokus i 2013...
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mereBILAG 1. AFRAPPORTERING PÅ INTEGRATIONSAFTALE FOR Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017
BILAG 1. AFRAPPORTERING PÅ INTEGRATIONSAFTALE 2015-16 FOR 2016 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017 INTRODUKTION I denne afrapportering præsenteres det samlede resultat for 2015
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereFLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE
FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereBilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder
Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder Bilaget indeholder 3 dokumenter fra SSP: 1: Urolige områder i København sammenfatning for 2013 2: Urolige områder i København 2. halvår 2013 sammenfatning
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereAfslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen
Læs mereGenerel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mereBLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mereDanskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet
Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,
Læs mereSiden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 1. Udfordringer omkring Bellahøj Til Økonomiudvalget Problemstilling Der har siden 2011 foregået en gradvis
Læs mereStatus for 2013 Overordnet har programmet haft gode resultater for de tre indsatsspor.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT 13-02-2014 Sagsnr. 2014-0032164 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Orientering om status
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2015 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016
Læs mere