om velfærdsturisme i højere grad handler om principper og at debatten i sig selv bliver brugt som et middel til politisk forhandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om velfærdsturisme i højere grad handler om principper og at debatten i sig selv bliver brugt som et middel til politisk forhandling."

Transkript

1 Resume I dette projekt undersøges det, hvad der ligger til grunde for debatten om velfærdsturisme i Danmark. Dette opnås gennem en analyse af begrebets optræden i nyhedsdækningen, dets funktion i den danske politiske debat, og de økonomiske overvejelser som danner præmissen for begrebet. Begrebet optræder hovedsageligt i diskussioner om vandrende arbejdstagere, som ofte, men ikke nødvendigvis, kommer fra andre EU-lande. Analysen af begrebets optræden i nyhedsdækningen, er baseret på to stikprøveundersøgelser. Begge undersøgelser, tager udgangspunkt artikler fra landsdækkende aviser. Den første af disse undersøgelser dækker over 42 artikler fra seks landsdækkende aviser i en periode på 14 år. Denne har som formål, at danne et overblik over, hvordan debatten om velfærdsturisme har udviklet sig over en længere periode, end vores mere dybdegående analyse af de seneste 12 måneder gør. Den anden undersøgelse dækker over 56 artikler fra otte landsdækkende aviser, i en periode på 12 måneder. Denne undersøgelse har til formål at belyse, hvordan debatten har set ud og derefter, hvordan brugen af begrebet har udviklet sig. I analysen af debatten er der blevet lagt fokus på tonen og ordvalget i artiklerne. Det er blevet sat i forhold til tendensen i den givne periode. Hvor det er muligt, er der taget højde politikernes tone og ordvalg i forhold til dennes tilhørsforhold og tendensen i den givne tidsperiode. Resultaterne af disse undersøgelser, er analyseret med relevant medie- og magtteori med henblik på at belyse politikerne og journalisternes interesser, som aktører i den offentlige debat. Projektet indeholder desuden en spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at give indblik i den danske befolknings opfattelse af velfærdsturisme som begreb og økonomisk udfordring. Besvarelserne af denne undersøgelse giver udtryk for at de adspurgte mener, at velfærdsturisme udgør en væsentligt større byrde for den danske velfærdstat, end de egentlig gør. Det økonomiske facet af debatten belyses med relevant teori om frihandel og sættes i perspektiv til den historiske baggrund for EU-samarbejdet og relevante tal og opgørelser fra Beskæftigelsesministeriet. På baggrund af disse analyser, konkluderes det, at velfærdsturisme ikke er et reelt økonomisk problem for den danske velfærdsstat på nuværende tidspunkt. Det er derimod stadig uvist, om velfærdsturisme bliver en økonomisk byrde for den danske velfærdsstat i fremtiden. Der kan dog argumenteres for, at debatten Side 1 af 18

2 om velfærdsturisme i højere grad handler om principper og at debatten i sig selv bliver brugt som et middel til politisk forhandling. Abstract This project examines the underlying causes for the ongoing debate regarding benefit tourism. This is achieved through analysis of the term s appearance in news coverage, its function in the Danish political debate and the underlying economic considerations, which form the premise of the term. The term primarily appears in discussions about migrant workers, usually, but not always migrant workers originating from other EU-countries. The analysis of the terms appearance in news coverage is primarily based on two survey samplings. Both samplings, are based on articles from national newspapers. The first of these surveys is based on 42 different articles from six separate national newspapers over the course of a 14 year period. The purpose of the survey is to allow for a broader overview of how the debate regarding benefit tourism has changed over an extended period. The second survey is based on 56 different articles from eight separate national newspapers over the course of a 12 month period. The purpose of the survey is to examine the nature of the debate and how the term and its usage has changed. Special emphasis has been placed on the tone, wording and vocabulary of the individual articles. Then the articles are compared and contrasted with the prevailing tendency in the relevant period. The tone, wording and vocabulary of the featured politicians, in regards to the prevailing tendency and their political affiliations have also been taken into account, where applicable. The results of these surveys are analyzed with relevant media- and political theory in order to examine the politicians and journalists interests as actors in the public debate. This project also contains a questionnaire survey, which was made in order to shed light on the Danish population s perception and understanding of benefit tourism as a term and concept. The answers to this survey shows that the respondents feel, that benefit tourism presents a far larger economic challenge for the Danish welfare state, than it really does. The economic facet of the debate is analyzed with relevant theory regarding free trade and is compared with pertinent data and statements from Beskæftigelsesministeriet (The Danish Ministry of Employment) and put into perspective in relation to the historical background of the EU. Side 2 af 18

3 Based on the analyses, it is concluded that benefit tourism does not presently constitute a legitimate economic problem for the Danish welfare. However, it is still possible that it will become a problem at some point in the future. One could argue that the debate regarding benefit tourism is largely a matter of principle and that the debate in and of itself is a political negotiation tool. Bilag 1 NOTAT 19. december 2013 Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort J.nr Beskæftigelsesministeriet har som opfølgning på møde i Folketingets Europaud-valg den 22. november 2013 udarbejdet et notat vedrørende vandrende arbejdstage-res rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-sort.notatet indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger forvandrende arbejdstagere i Danmark i perioden , og hvor muligt for 2013.I det følgende redegøres iafsnit 1for det relevante EU-regelsæt for vandrende ar-bejdstagere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås iafsnit 2regelgrundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet afmodtagere og omkostninger herved for de enkelte ydelser under Beskæftigelsesmi-nisteriets ressort. Det bemærkes, at EU/EØS-borgere har samme rettigheder ogpligter, som andre ydelsesmodtagere i forhold til at stå til rådighed og til deltagelsei aktivering.1. Grundlæggende EU-reglerDanmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter,der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser: Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret tilsamme sociale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1.Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger(forordning 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportereydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra an-dre EU-lande, jf. afsnit 1.2.Opholdsdirektivet, som ligger under Justitsministeriets ressort, fastlæggerbetingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig lovligt iandre medlemslande. Opholdsdirektivet har indirekte betydning for, hvor længe personer kan have ret tilkontanthjælp, da opholdsdirektivet indeholder bestemmelser om bevarelse af ar-bejdstagerstatus og dermed ret til de fordele, der følger af arbejdstagerstatus, jf. ne-denfor. Bortset fra dette aspekt af opholdsdirektivet, berøres direktivet ikke i dettenotat. De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for EØS-landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for borgere fra Schweiz.1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende EU/EØS-arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske(fastboende) arbejdstagere.heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et øn-ske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at bevægesig mellem landene uden at risikere at miste ret til sociale fordele, herunder socialeydelser.arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er afgørende, om der ertale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er ta-le om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præste-rer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det anses Side 3 af 18

4 nor-malt som en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12timer ugentligt. I sidste ende er det dog op til en konkret vurdering.1.2. Koordination af sociale sikringsydelser Forordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04) koordi-nerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til fribevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er ikke krav ieu-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemtmåde.det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke måmiste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og krav om lige-behandling.en kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af ensocial fordelellerdet mere snævre begreben social sikringsydelse.alle ydelserne er sociale fordele,men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler iforordning 883/ Sociale fordele Kontanthjælp er en social fordel. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordelfortolkes bredt, og det omfatter udover kontanthjælp fx SU og ret til pasning afbørn. Sociale fordele har allevandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deresfamiliemedlemmerret til.spørgsmål om krav om bopæl, mulighed for eksport m.v., afgøres efter EU-rettensalmindelige principper (som sagligt formål og proportionalitet).retten til en social fordel opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus, jf. afsnit Sociale sikringsydelser Arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser.en ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogenindividuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestem-te kriterier og forudsat, at den vedrører én af de risici, der udtrykkeligt er anført iforordning 883/04. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958.Forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser: ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og bar-seldagpenge), ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare ellerforbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom (pension), ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp), ydelser ved arbejdsløshed, efterløn, familieydelser.følgende principper regulerer koordinationen af de sociale sikringsydelser:ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til ad-gangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgerei den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt og-så, at de skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Forordningen medfører der-for, at krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøresgældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indi-rekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier som statens egne stats-borgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere.Sammenlægningsprincippet Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi deflytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat.sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgiv-ning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftigeti en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsenaf, om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsik-rings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat.eksportabilitetsprincippet Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetalesoveralt inden for EU/EØS. 3 Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flytningtil (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Ek-sportabilitetsprincippet beskytter således erhvervede rettigheder. Der kan væreundtagelser fra dette princip, hvilket er særligt relevant for arbejdsløshedsdagpen-ge. Disse kan alene eksporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.pro rata temporis-princippet Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse,hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjenetilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgif-terne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme.2. Regelgrundlag for og EU/EØS-borgeres adgang til de enkelte ydel-ser under Beskæftigelsesministeriets ressorteu/eøs-borgeres adgang til forskellige ydelser under Beskæftigelsesministerietsressort er i udgangspunkt de samme, som for andre borgere. Eksempelvis gælderfor dagpenge, at borgeren skal være forsikret i en arbejdsløshedskasse og have haft1.924 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år mv. Og for kontanthjælp, atder er et behov, der er udløst af en social begivenhed. Gennemgangen i dette afsnitfokuserer på de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til Side 4 af 18

5 EU/EØS-borgere.I de følgende afsnit vil der for hver af ydelserne på Beskæftigelsesministeriets res-sort blive præsenteret opgørelser over antallet af EU/EØS-borgere, der modtagerydelsen. Tallene for de enkelte ydelser er opgjort for Der er tale om ab-solutte tal opgjort for antal helårspersoner på ydelserne. Disse tal kan dække overflere berørte personer.det bemærkes generelt, at i alle opgørelserne indgåralleeu/eøs-borgere, der harophold i Danmark. Opgørelserne omfatter dermed også EU/EØS-borgere, der kanvære født og opvokset i Danmark eller har boet i Danmark i mange år. Statsborger-skabet er opgjort ultimo året.udviklingen i befolkning og beskæftigede fra EU/EØS i Danmark EU/EØS-borgeres adgang til ydelser i Danmark har ofte sammenhæng til deres be-skæftigelse i Danmark, da ret til ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressorttypisk er betinget af krav om en form for tilknytning til det danske arbejdsmarked,herunder status som arbejdstager og påbegyndt beskæftigelse.tabel 1viser udviklingen i antallet af beskæftigede i Danmark fra EU/EØS ogeu10 fra 2008 til Tabellen viser en stigning i antallet af beskæftigede, sær-ligt fra EU10. 4 Tabel 1. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab,fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØS-statsborgere i aldersgruppen år bosiddende i Danmark ultimo året samt antal-let for Danmark i alt2008eu/eøs i altbopæl i DK (16-66 år)heraf beskæftigedependlerebeskæftigede i alteu10bopæl i DK (16-66 år)heraf beskæftigedependlerebeskæftigede i altdanmark i altbefolkning årbeskæftigede i alt Anm.: Ekskl. udstationerede i Danmark for udenlandske virksomheder.kilde: Jobindsats.dk, Cpr.nr.register, Danmarks Statistik Ultimo 2012 var der knap EU/EØS borgere i aldersgruppen år, dervar bosat i Danmark, heraf knap fra EU10. Siden 2008 er der kommet ca flere borgere fra EU/EØS til Danmark, svarende til en stigning på 38 pct.,heraf er ca fra EU10, svarende til en stigning på ca. 92 pct.2.1. Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres afde statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og finansieres dels ved obligatoriske med-lemsbidrag fra medlemmerne, dels ved skattebetaling.arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del afdet indkomsttab, der følger af ledigheden Kriterier, der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Dagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse og dermed gælder EU-reguleringen for koordination af sociale sikringsydelser. I det følgende gennemgåsderfor de rettigheder og pligter, der følger af koordinationsreglerne på dagpenge-området.mulighed for sammenlægning af forsikrings- og arbejdsperioder fra hjemlandeu/eøs-borgere kan under visse betingelser medregne tidligere forsikrings- og ar-bejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskas-se. Det er en betingelse, at EU/EØS-borgeren søger om optagelse i en dansk ar-bejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med atvære forsikret i det andet EU/EØS-land. 5 Det er yderligere en betingelse, at EU/EØS-borgeren inden for de 8 uger påbegyn-der arbejde i Danmark af mindst 296 timers varighed i løbet af 3 måneder.eksport af arbejdsløshedsdagpengedet er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for atsøge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksportaf EØS-dagpenge) i en periode på 3 måneder.perioden med danske EØS-dagpenge kan ikke forlænges ud over 3 måneder. For-ordningen giver medlemslande mulighed for at tillade eksport ud over 3 månederop til 6 måneder, men denne mulighed benytter Danmark ikke.rådighed og pligter for modtagere af arbejdsløshedsdagpengealle ledige, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, skal stå til rådig-hed for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder kunne overtage job med dags varsel,og have bopæl i Danmark. Der gælder samme krav til ret og pligt for alle modtage-re af arbejdsløshedsdagpenge.det skal bemærkes, at personer der har medtaget/eksporteret dagpenge til et andeteu/eøs-land i op til tre måneder, ikke er underlagt de danske regler om rådighed,men reglerne i det land de tager ophold i brug af arbejdsløshedsdagpenge Antallet af borgere fra EU/EØS og EU10, der modtager dagpenge, er steget i desenere år, og de udgør en lidt større andel af alle dagpengemodtagere, jf. tabel 2.Tabel 2. DagpengeAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagere1.4152,7%2330,4% ,7%4670,5% ,9%8860,7% ,3%1.3151,0 % ,8%2.0451,6% Anm.: Både passiv ledighed og aktivering indgårkilde: RAM og CPR-registret Stigningstakten skal blandt andet ses i lyset af, at der var relativt få personer fraeu/eøs-lande, der modtog dagpenge i Udviklingen afspejler også, at der erkommet flere borgere fra EU for at arbejde i Danmark.I tabel 3 fremgår udgifter til dagpenge i perioden Side 5 af 18

6 6 Tabel 3. Udgifter dagpenge (mio. kr priser)mio. kr.eu/eøs i alteu10alle omkostningerkilde: RAM og CPR-registret Brug af dagpenge i forhold til arbejdsstyrke Stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS skal ses i lyset af, at flereeu-borgere bidrager til den danske arbejdsstyrke, og bør derfor ses i forhold tildenne. Arbejdsstyrken for EU10- og EU/EØS-borgere er opgjort på baggrund afdanmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS).Sættes antallet af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken, er andelen fraeu10 på arbejdsløshedsdagpenge steget fra 1,3 pct. i 2009 til 5,9 pct. i 2012.Ledigheden for EU10 var i 2012 på 5,9 pct., mens andelen for alle i Danmark var4,9 pct. Andelen af arbejdsstyrken på arbejdsløshedsdagpenge for EU/EØS-borgerei 2012 var på 5,6 pct.tabel 4. Antal dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrkepct.eu/eøs i alteu10alle20082,11,31,920093,62,13,620104,93,54,920115,14,44,820125,65,94,9 Anm: Arbejdsstyrken er opgjort efter principperne i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke(ras), som dækker beskæftigede plus de ledige, der betragtes som arbejdsmarkedsparate, og somanvendes til de officielle ledighedstal. RAS-arbejdsstyrken baseres på en opgørelse fra november åretfør af Danmarks Statistik, således at fx 2012tallet er opgjort november For EU/EØS borgere (her-under også EU10) er arbejdsstyrken kraftigt stigende i de seneste år, og der er derfor for disse grupperanvendt en medioficeret arbejdsstyrke, som er et gennemsnit af ultimo-opgørelsernefor to på hinan-den følgende år.kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge er desuden opgjort de senest mulige talfor De er opgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til sep-tember 2013 og dermed beregningsteknisk opregnet til et helårsniveau. For at kun-ne sammenligne den senest tilgængelige udvikling i 2013 med niveauet i 2012, erantallet af helårspersoner opgjort på samme måde for Tallene er ikke direktesammenlignelige med helårstallene i tabel 2, idet der er tale om foreløbige helårs-opgørelser.tallene i tabel 5 viser, at stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØSog EU10 er fortsat ind i Tabel 5. Antal dagpengemodtagere januar-september for 2012 og 2013HelårspersonerEU/EØS i alteu10danmark i altjansep Jan-sep Anm.: Der er taget udgangspunkt i RAM-udbetalingsåret og brutto-ledigheden. Sidstnævnte betyder, atbåde passiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsni-veau.kilde: RAM, CPR-registeret Eksport af arbejdsløshedsdagpenge Det er, som beskrevet i afsnit , muligt at medtage arbejdsløshedsdagpenge iforbindelse med jobsøgning i et andet EU/EØS-land i optil 3 måneder.i tabel 6 herunder ses antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget arbejdsløs-hedsdagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land og i tabel 7 fremgår, hvortil,der er medtaget dagpenge.tabel 6. Antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget dagpenge fra Danmarktil et andet EU/EØSland2010EU/EØS-borgere i alteu10-borgeredanske statsborgere Anm: Ledige a-kassemedlemmer kan efter en vis periode søge arbejde i et andet EU/EØS-land på dan-ske dagpenge. Omregningen til fuldtidspersoner er baseret på, at personerne bruger den maksimaleperiode på 3 mdr. fuldt ud.kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser Tabel 7. Antallet af EU/EØS-borgere, der opholder sig i et andet EU/EØS-land meddanske dagpenge2010ophold i EU/EØSlande i altophold i EU Anm: Som til tabel 6. Forskellen i antallet mellem personer i tabel 6 og 7 er personer, der har taget de-res dagpenge med til Schweiz, dette er muligt gennem EFTA samarbejdet.kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser Medlemskab af a-kasse Der er krav om at være medlem af en a-kasse i forhold til at kunne modtage ar-bejdsløshedsdagpenge. I tabel 8 ses antallet af a-kassemedlemmer for de forskelli-ge grupper. Det samlede antal af medlemmer i en a-kasse er faldet fra 2009, mensantallet af medlemmer fra EU/EØS og særligt EU10 er steget. 8 Tabel 8. A-kasse-tilknytningen for EU/EØS borgere i årene EU/EØS i alteu10danmark i altanm: A-kasse medlemskabet er opgjort ultimo året.kilde: Cpr og Hamr-registeret Kontanthjælp Formålet med kontanthjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer for-sørgelse til den, der ikke kan forsørge sig selv. Ret til kontanthjælp kommer af etobjektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit forsørgel-sesgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed,der bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Side 6 af 18

7 Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel (bortset fra ferie, udnyt-telse af samværsret mv.) have bopæl og opholde sig lovligt i Danmark. Kontant-hjælpen er i forhold til EU-retten kategoriseret som en social fordel og forsorgs-ydelse, der ikke er eksportabel. Der skal i forhold til vandrende arbejdstageres rettil kontanthjælp være godtgjort status som arbejdstager,jf. definition afsnit 1.1.Kontanthjælpsmodtagere skal udnytte deres arbejdsmuligheder (stå til rådighed forarbejdsmarkedet) for at have ret til kontanthjælp. Dette gælder også EU/EØS-statsborgere, der har arbejdstagerstatus.hvis der er tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, kan kontanthjælpsmodtagerensrådighed afprøves fx ved indkaldelse til møder, aktivering, eller der kan pålæggesat søge job.hvor længe en EU-statsborger, der mister sit arbejde, kan opretholde status somarbejdstager, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende opfylder deeu-retlige betingelser herfor. Efter EUopholdsbekendtgørelsens 3, stk. 2, kan eneu-statsborger bevare sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-vende i tilfælde af midlertidig sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i tilfæl-de af uforskyldt arbejdsløshed. I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed efter beskæf-tigelse af under 12 måneders varighed bevares status som arbejdstager eller selv-stændig erhvervsdrivende i 6 måneder Brug af kontanthjælp Antallet af EU/EØS-borgere på kontanthjælp er steget i perioden fra 2008 til 2012.EU10-borgeres brug af ydelsen er også steget set over hele perioden, men har dogværet relativt stabil siden 2010, jf. tabel 9. 9 Tabel 9. KontanthjælpAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagere2.1692,3%4530,5% ,0%8340,8% ,2%1.2761,1% ,2%1.3521,1% ,2%1.5701,1% Anm: Både passiv ledighed og aktivering indgår.kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registret I tabel 10 fremgår udgifter forbundet med kontanthjælp i perioden Tabel 10. Udgifter kontanthjælp (mio. kr priser)mio. kr.eu/eøs i alteu10alle omkostninger Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFO-RA samt Cpr.nr.-registret Brug af kontanthjælp i forhold til befolkningen (16-66 år)antallet af EU10 og EU/EØS-borgere med kontanthjælp er steget i perioden fra2008 til 2012, ligesom antallet af kontanthjælpsmodtagere under ét er steget.andelen af EU-borgere på kontanthjælp i 2012 er set i forhold til befolkningen ialdersgruppen år dog fortsat lavere end den generelle andel for alle kontant-hjælpsmodtagere i Danmark set i forhold til hele befolkningen i aldersgruppen år, jf. tabel 11.Tabel 11. Antal kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen årpct.eu/eøs i alteu10alle ,520093,02, ,43,53,320113,23,23,420123,33,13,7 Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen år, der har ophold i landet på det-te tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.Kilde: Cpr.nr.-register For så vidt angår kontanthjælp er der desuden opgjort de seneste mulige tal for2013.disse er opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til september2013. Der er til brug for sammenligning ligeledes opgjort antal helårspersoner påbaggrund af samme periode i Tallene er ikke direkte sammenlignelige medhelårstallene i tabel 9, idet der er tale om beregningstekniske og foreløbige opgø-relser af helårspersoner. 10 Som det fremgår af tabel 12, ses der en tendens til et stigende antal modtagere afkontanthjælp for alle grupper.tabel 12. Kontanthjælpsmodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013HelårspersonerEU/EØS i alteu10danmark i altjan-sep Jan-sep Anm.: Der er taget udgangspunkt i kalenderåret og bruttoledigheden. Sidstnævnte betyder, at bådepassiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau.kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA samt CPRregisteret 2.3. Sygedagpenge Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensati-on ved fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at densygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hur-tigt som muligt Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknyt-ning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer di-rekte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de er påbegyndt arbejde idanmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge førsygdommen.tilsvarende vil en periode, hvor den sygemeldte EU/EØS-borger eventuelt harmodtaget sygedagpenge i udlandet, også tælle med ved opgørelsen af varighedsbe-grænsningen i forhold til sygedagpenge.eksportabilitet af sygedagpengeeu/eøs-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør afreglerne i forordning 883/04 medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i etandet EU/EØSland.Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpen-ge til personer, der bor i udlandet. Opfølgningen sker somhovedregeli deteu/eøs-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke Side 7 af 18

8 generelt stilleskrav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, el-ler at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplys-ningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl iudlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kanmedvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, atderes sygdom ikke forværres. Kommunen skal afholde udgifterne ved at indkaldesygemeldte til samtale her i landet. Det vil være i strid med EU-rettens krav ommulighed for eksportabilitet, hvis kommunen stiller krav om, at sygedagpengemod-tageren selv skal afholde denne udgift. 11 Det er desuden fastsat, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivningog vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen overfor en syge-meldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andeteu/eøs-land.krav til sygemeldte, der modtager sygedagpengedet forudsættes, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod lægens op-fordring afviser nødvendig lægebehandling eller genoptræning eller ved sin adfærdforhaler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen.2.3.3brug af sygedagpenge Antallet af EU/EØS-borgere på sygedagpenge har været relativt stabilt over heleperioden, men er dog faldet en smule siden 2009, jf. tabel 13.Tabel 13. SygedagpengeAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagere2.2042,4%3620,4% ,6%4330,5% ,6%4770,5% ,6%5760,7% ,7%6490,8% Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret I tabel 14 fremgår udgifter til sygedagpenge i perioden Tabel 14. Udgifter sygedagpenge (mio. kr priser)mio. kr.eu/eøs i alteu10alle omkostninger Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret Brug af sygedagpenge i forhold til befolkningen (16-66 år)det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere er forholdsmæssigt sjældnere påsygedagpenge end andre på det danske arbejdsmarked.det gælder især EU10- borgere, der i mindre grad er på sygedagpenge end bådeeu/eøs-borgere og Danmark under ét, jf. tabel Tabel 15. Antal sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen år (pct.)pct.eu/eøs i alteu10alle ,520092,21,42, ,32,420111,81,42,320121,61,32,2 Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen år, der har ophold i landet på det-te tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Andelen i2013 er opgjort ift. befolkningen 2012.Kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register Det er for 2013 opgjort de seneste mulige tal for sygedagpengemodtagere. Disse eropgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til september Derer til brug for sammenligning med 2012 ligeledes opgjort antal helårspersoner påbaggrund af samme periode januar-september. Tallene er således ikke direktesammenlignelige med helårstallene i tabel 13, idet der er tale om foreløbige opgø-relser af helårspersoner.tallene for sygedagpenge viser en mindre stigning for EU10 samt et fald foreu/eøs og Danmark i alt.tabel 16. Sygedagpengemodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013HelårspersonerEU/EØS i alteu10danmark i altanm.: Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau.kilde:kmd s sygedagpengeregister og Cpr-nr.-registeret. Jan-sep Jan-sep Eksport af sygedagpenge Det er, som beskrevet i afsnit , muligt at medtage sygedagpenge til et andeteu/eøs-land.i tabel 17 herunder ses antallet af sygedagpengemodtagere, der har medtaget syge-dagpenge til et andet EU/EØS-land.Tabel 17. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge og ikke harregistreret bopæl i DanmarkHelårspersonerEU/EØS I alteu 10Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr.-nr.-registret Barseldagpenge Det overordnede formål med barseldagpengeloven er at sikre forældre ret til fraværi forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknyt-ning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med gra-viditet, fødsel og adoption Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknyt-ning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer di-rekte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de blot er påbegyndt arbejde idanmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om barseldagpenge førfødslen.eksportabilitet af barseldagpengealle, der ved barselorlovsperiodens start har opnået ret til Side 8 af 18

9 barseldagpenge, har rettil at tage disse med til udlandet. Retten følger fremgår af barsellovens 3, stk. 5,og er ikke begrænset til EU/EØS-lande.Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter forordning nr. 883/04 eromfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet,hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke haveret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter forordning 883/04 eromfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den pågældendeer beskæftiget i et andet EU/EØS-land.Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er rettentil barseldagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfyl-der barsellovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugersforudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til ar-bejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæf-tigelse i et andet EU/EØS-land tælles med, jf. afsnittet ovenfor om øvrige kriterier.retten til barseldagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældendeumiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.Krav til forældre, der modtager barseldagpengedet forudsættes, at forælderen har barnet hos sig og ikke genoptager arbejdet i detomfang, der modtages fulde barseldagpenge Brug af barseldagpenge Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af barseldagpenge, dadet ikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af oplysningerne i dekommunale sagsbehandlings- og økonomistyringssystemer. Arbejdsmarkedsstyrel-sen har ikke tidligere udarbejdet statistik på området, hvorfor det vil kræve et læn-gere forudgående udviklingsarbejde, inden der kan leveres tal på området.2.5. Ledighedsydelse Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed eftervisitation til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetalesledighedsydelse med en sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløbtil en person, der er visiteret til fleksjob, afhængig af hvad personen har været be-rettiget til forud for visitationen til fleksjob. Hvis en person ikke opfylder kriterier- 14 ne herfor, modtager den pågældende ledighedsydelse på henholdsvis kontant-hjælpssatsen for forsørgere eller ikke- forsørgere Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Hvis EU/EØS-borgeren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, ud-betales dette i lighed med hvad der ellers gælder.ledighedsydelse er i princippet omfattet af samme regler i forordning 883/04, somgælder for arbejdsløshedsdagpenge, men ifølge bilag XI til forordningen, kan le-dighedsydelsen kun tages med til jobsøgning i et andet land (i op til 3 måneder),hvis det andet medlemsland har en lignende beskæftigelsesordning for den sammepersonkategori.der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kanfå ledighedsydelse, men det er et krav, at man er visiteret til fleksjob for at kunnemodtage ydelsen Brug af ledighedsydelse Antallet af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse er steget i perioden Den relative andel ift. det samlede antal modtagere har dog været nogenlunde kon-stant. Det samme gør sig gældende for EU10-borgere, jf. tabel 18.Tabel 18. LedighedsydelseAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagere1541,4%220,2% ,5%360,3% ,5%450,3% ,5%490,3% ,5%500,3% Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret I tabel 19 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.tabel 19. Udgifter ledighedsydelse (mio. kr priser)mio. kr.eu/eøs i alteu10alle omkostninger Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret 2.6. Revalidering Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med delta-gelse i revalidering. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen,hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktivite-ter, kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, såle-des at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. 15 Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til efter endt revaliderings-forløb at klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleks-job Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Det følger af 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt heri landet, har ret til hjælp efter denne lov herunder også til revalidering med reva-lideringsydelse hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en således enbetingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at man er bo-siddende i landet.der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske re-valideringsregler, og ydelsen er således ikke eksportabel.opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Side 9 af 18

10 Danmark, vilkunne bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt ophol-det er et led i revalideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landetpå det tidspunkt, hvor uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddan-nelsesforløbet under udlandsopholdet.der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kanfå revalideringsydelse. Der er til gengæld krav om visitation til ydelsen Brug af revalidering Antallet af EU/EØS-borgere på revalidering er fra faldet, jf. tabel 20.Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgerepå revalidering dog steget en smule.det absolutte antal EU10- borgere på revalidering er faldet i perioden, mens den re-lative andel har været nogenlunde konstant.tabel 20. RevalideringAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagere2261,6%350,2% ,6%370,3% ,7%310,2% ,7%250,2% ,8%220,2%9.699 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret I tabel 21 fremgår udgifter forbundet med revalidering Tabel 21. Udgifter revalideringsydelse (mio. kr priser)mio. kr.eu/eøs i alteu10alle omkostninger Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret 2.7. Efterløn Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighedfor, via a-kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmar-kedet 5 år før folkepensionsalderen Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU/EØS-land for at modtage efter-løn.i særlige tilfælde kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andeteu/eøs-land medregnes i anciennitetskravet mod efterbetaling af efterlønsbi-draget men generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. arti-kel 66 i forordning om koordination af sociale sikringsydelser.efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og fåudbetalt efterløn.det er muligt at få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land isammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden foreu/eøs-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efterløn for den pe-riode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved op-hold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.hvis en efterlønsmodtager tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan perso-nen ikke modtage efterløn Brug af efterløn Antallet af EU/EØS-borgere på efterløn er faldet i perioden , jf. tabel 22.Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgerepå efterløn steget en smule.det absolutte antal EU10-borgere er steget i perioden, mens den relative andel harværet konstant. 17 Tabel 22. EfterlønAntal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)2008eu/eøs i alt- som andel af alle modtagereeu10- som andel af alle modtagerealle modtagerekilde: RAM og Cpr.nr.-registret ,8%300,0% ,8%310,0% ,9%340,0% ,9%400,0% ,8%280,0% I tabel 23 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.tabel 23. Udgifter efterløn (mio. kr priser)mio kr.eu/eøs i alteu10alle omkostningerkilde: RAM og Cpr.nr.-registret Fleksydelse Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visi-teret til fleksjob samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejds-markedet som personer på det ordinære arbejdsmarked.fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsord-ningen Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Alle, uanset nationalitet, Side 10 af 18

11 kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige be-tingelser herfor.arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land (før visi-tationen til fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet, hvis den a- kasse, man varmedlem af på tidspunktet for tilbagevenden til Danmark, har medregnet den uden-landske forsikringsperiode til anciennitetskravet i efterlønsordningen. Generelt erfleksydelsesordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning omkoordinering af sociale sikringsydelser.efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land ogfå udbetalt fleksydelse.det er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land i sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden foreu/eøs-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for denperiode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse vedophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan man ikke modtagefleksydelse Brug af fleksydelse Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af fleksydelse, da detikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af foreliggende data. Detskyldes dels, at det ikke er muligt at se selve udbetalingen af ydelsen, dels at flerekommuner ikke benytter KMD Aktiv til at registrere bevillingen2.9. Ressourceforløbsydelse Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse ressourceforløbsydelse påsamme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der fåret ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.ressourceforløbsydelsesmodtagere kommer primært fra kontanthjælpssystemet,men kan også komme fra sygedagpengesystemet, fleksjobordningen mv., hvis devurderes at have så massive problemer og være så langt fra arbejdsmarkedet, at deopfylder betingelserne for et ressourceforløb Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Ressourceforløbsydelse er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse, og dette af-spejles også i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontant-hjælp. Dette understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelseman hidtidigt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb,samt at ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssigvurdering, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov.ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som enforsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af for-ordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger Brug af ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelsen blev indført 1. januar 2013, som en del af reformen af før-tidspension og fleksjob, hvorfor der ikke foreligger tal for denne ydelse for perio-den frem til Bilag 2 Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg Finansministeren 20. december 2013 Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af20. november 2013Spørgsmål Vil ministeren oplyse de samlede udgifter til offentlige ydelser til statsborgere fraøsteuropa for hvert af de seneste tre år?svar Lovmodellen indeholder detaljerede registeroplysninger frem til og med Ta-bel 1 indeholder en opgørelse af de samlede modtagne indkomstoverførsler ogsamlede betalte indkomstskatter mv. for personer med østeuropæisk statsborger-skab og permanent bopæl i Danmark. Østeuropa omfatter i denne sammenhængstatsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet,Slovakiet, Bulgarien og Rumænien. Der foreligger ikke konkrete registeroplysnin-ger om østeuropæiske statsborgeres træk på offentlige serviceydelser.statsborgere fra Østeuropa med permanent bopæl i Danmark skønnes samlet atmodtage godt ½ mia. kr. i indkomstoverførsler i 2009 stigende til knap 1 mia. kr. i2011. De samlede betalte indkomstskatter for gruppen skønnes til knap 1 mia.kr. for 2009 og knap 2 mia. kr. for 2011.Tabel 1 Indkomstoverførsler og indkomstskatter for østeuropæere, Mia. kr. Side 11 af 18

12 Indkomstoverførsler mv.indkomstskatter mv ,61, ,81, ,92,2 Anm.: Der er taget udgangspunkt i de skatter og ydelser, der direkte kan henføres til statsborgeren fra Østeuropa.Indkomstoverførsler omfatter blandt dagpenge, syge- og barselsdagpenge, kontanthjælp, social pension,su, børne- og ungeydelse mv.kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøver af befolkningen Med venlig hilsenbjarne Corydon Bilag 3 Velfærdsturisme Alder år Hvilken uddannelse har du? (Markér det højeste alternativ som du har afsluttet eller er i gang med) Kommenterede [SR1]: Bilaget skal være resultaterne, ikke bare skemaet Folkeskole eller tilsvarende Læreplads eller udlært i et fag Gymnasial uddannelse Kortere videregående uddannelse (f.ek.s laborant eller økonoma) Mellemlang videregående uddannelse (f.eks. sygeplejerske eller lærer) Lang videregående uddannelse (universitetsuddannelse) Hvor kommer velfærdsturister fra? Sæt gerne flere x er Østeuropa Hele EU Lande uden for EU Hvor mange velfærdsturister tror du at der er i Danmark? < 100 < 1000 < > EU har fastslået at de danske regler om børneydelser er imod EU regler. Hvor stor en del af de samlede danske udbetalinger til børne- og ungeydelser tror du går til velfærdsturister? 0-10% Side 12 af 18

13 10-20% 30-40% 40-50% 50-60% 60-70% 70-80% 80-90% % Er du enig med disse udsagn? Alle udenlandske statsborgere som får danske velfærdsydelser er i virkeligheden velfærdsturister Man er velfærdsturist når man kommer til Danmark udelukkende for at få velfærdsydelser Man er kun velfærdsturist hvis man sender ydelserne ud af Danmark Meget uenig Meget enig Ved ikke (1) q (2) q (3) q (4) q (5) q (6) q (7) q (8) q (1) q (2) q (3) q (4) q (5) q (6) q (7) q (8) q (1) q (2) q (3) q (4) q (5) q (6) q (7) q (8) q Bilag 4 Spørgeskema besvarelser 16. maj :25 I alt er der 190 besvarelser 33 i hånden 157 online Alder Side 13 af 18

14 Side 14 af 18

15 Side 15 af 18

16 Folk der ikke har svaret 27 Hvilken uddannelse har du? Folkeskole eller tilsvarende 7 Læreplads eller udlært i et fag 10 Gymnasial uddannelse 49 Kortere videregående uddannelse 10 Mellemlang videregående uddannelse 29 Lang videregående uddannelse 81 Ikke besvaret 1 Hvor kommer velfærdsturister fra? Østeuropa 88 Hele EU 110 Lande uden for EU 52 Ikke besvaret 1 Hvor mange velfærdsturister tror du der er i DK? < < < > Ikke besvaret 3 Hvor stor en del af de samlede danske udbetalinger til børne- og ungeydelser tror du går til velfærdsturister? 0 10 % % % 17 Side 16 af 18

17 40 50 % % % % % % Ikke besvaret 0 Er du enige i disse udsagn? Alle udenlandske statsborgere som får danske velfærdsydelser er i virkeligheden velfærdsturister Ikke besvaret 1 Man er velfærdsturist når man kommer til dk udelukkende for at få velfærdsydelser: Ikke besvaret 0 Side 17 af 18

18 Man er kun velfærdsturist hvis man sender ydelserne ud af dk? Ikke besvaret 0 Side 18 af 18

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt N O T A T Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort 6. februar 2015 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt N O T A T 11. november 2016 Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort J.nr. 2016-6746

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 137 Offentligt (01) Dato: 18. februar 2014 Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Læs mere

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 4. april 2014 Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn,

Læs mere

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets N O T A T Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort 19. december 2013 J.nr. 2013-8816 Beskæftigelsesministeriet har som opfølgning på møde i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Forskning, 2013-14 EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Kære SU-forligskreds Til orientering er vedhæftet kort status for udviklingen i antallet af SU-modtagere

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland BEK nr 490 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 12-79-0014

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Arbejdspapir: Arbejdskraftmobilitet

Arbejdspapir: Arbejdskraftmobilitet Arbejdspapir: Arbejdskraftmobilitet DAGPENGEKOMMISSIONEN Oktober 2015 1 1.1. Indledning EU/EØS-borgere har ret til at søge og få beskæftigelse i andre EU/EØS-lande. Når EU/EØS-borgere kommer til Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr. Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et

Læs mere

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om integrationsydelse - opholdskravet - EU-/EØS-borgere - danske statsborgere - tilknytning

Ankestyrelsens principafgørelse om integrationsydelse - opholdskravet - EU-/EØS-borgere - danske statsborgere - tilknytning KEN nr 10340 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-4025-54027 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere