LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL"

Transkript

1 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

2 Liv og religion 7/8. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 7/8 består af: Grundbog Lærerens bog systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: Billedliste side 160

3 INDHOLD Hvad er religion? 4 Tema 1: Religionernes mysterier og frelse 15 Tema 2: Læresætninger 16 Tema 3: Myter og fortællinger 17 Tema 4: Sociale aspekter 20 Tema 5: Materielle ting 22 Tema 6: Ritualer 23 Tema 7: Oplevelser, følelser og erfaringer 26 Tema 8: Etik 27 Nye og gamle religioner 28 Tema 1: En gammel religion kristendommen 33 Tema 2: Nyreligiøsitet i gamle dage 39 Tema 3: Nyreligiøsitet i dag 44 Frihed og ansvar 50 Tema 1: Frihed og fællesskab 61 Tema 2: Menneskerettigheder 65 Tema 3: Skæbnen eller at være bestemt på forhånd 71 Tema 4: Den fri vilje og det fulde ansvar 77 Tema 5: Angsten for friheden og det personlige ansvar 80 Angst og håb 84 Tema 1: Angsten for døden og håbet om evigt liv 88 Tema 2: Angsten for det tomme rum og håbet om fylde 92 Tema 3: Angsten for det onde og håbet om det gode 98 Tema 4: Angsten for det gode 104 Tillid og tvivl 110 Tema 1: Den grundlæggende tvivl 117 Tema 2: Den ubetingede tillid 122 Tema 3: Tillid og tvivl blandt Jesus disciple 125 Tema 4: Jesus i tillid og tvivl 130 Vækkelser 132 Tema 1: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 139 Tema 2: Salmer til hjertet 144 Tema 3: Når religion vækker eksempler fra historien 150 Tema 4: Når religion vækker eksempler fra nutiden 156

4 HVAD ER RELIGION? Frelse Ordet frelse kommer af det gamle danske ord frihals og dækker over det forhold, at en slave fik ophævet sin status som slave og løsnet sin lænke om halsen for at blive en fri mand. Religionernes forskellige former for frelse handler altså om at blive sat fri i forhold til et eller andet, men de er ikke enige om, hvad det er mennesket skal frigøres fra eller sættes fri til. Frigørelsen kan fx handle om ens binding til sine forældre, men det kan også være det modsatte nemlig det at forsone sig med dem, hvis man har været dødeligt uvenner. Her kan det at forsone sig opleves som en frihed, fordi forsoningen giver en forløsning i form af ophævelsen af en dårlig stemning eller en befrielse fra det psykiske pres, som uvenskab ofte medfører. Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er bud på, hvordan man lever livet, så det bliver godt. Fælles for alle religioner er også, at de tilbyder det enkelte menneske frelse. De forskellige religioner fortæller for det meste også sine medlemmer, at de er gode nok, som de er, eller at de vil blive det, hvis de tror på den pågældende religions udlægning af tilværelsen. Der er således håb for alle. Det er der højere magter, som har bestemt og sørget for. Asger Jorn: Livshjulet

5 Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religioner har forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kan både være en frihed til noget og en frihed fra noget eller begge dele. Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform en måde at leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Som sådan har religion altid eksisteret alle steder i verden. Man kender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller har været religion. Men da der er mange måder at forstå tilværelsen på, er der også mange forskellige religioner. Alene i Danmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, og rundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af de religioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige

6 HVAD ER RELIGION? Kristendom Romersk-Katolsk Protestantisk Anglikansk Ortodoks Jødedom (Israel) Islam Sunni Shia Hinduisme Buddhisme Mahayana Theravada Kinesisk folkereligion/ buddhisme/daoisme Folkereligioner Religion i Danmark Alle tal er omtrentlige. Indbyggere Kristne folkekirken katolikker ortodokse anden kristen retning Jøder Muslimer Religioner fra Østen Anden religion Rest (fx ateisme) har meget få tilhængere. Det gælder både i Danmark og i resten af verden. Samtidig er det sådan, at der hele tiden opstår nye religioner, mens andre forsvinder. De fleste mennesker tilhører den religion, som er dominerende på det sted i verden, hvor de er født eller opvokset. Som det fremgår af tabellen over religioner i Danmark, er godt 83 % af danskerne medlemmer af folkekirken, hvis religion er en variant af kristendommen. På samme måde er hovedparten (ca. 80 %) af folk i Indien hinduer, mens der er store grupper af mennesker med forskellig religion i fx USA. Kortet øverst på siden viser, hvilke religioner der er de dominerende i verden. Men faktisk tilhører mere end halvdelen af verdens befolkning ikke nogen af de seks verdensreligioner, men i stedet nogle af de andre religioner. De mange små religioner har altså tilsammen flere medlemmer end de seks store. OPGAVE A 6

7 Religion og sandhed Et af de store religiøse stridspunkter er spørgsmålet om meningen med tilværelsen. Religiøse folk vil typisk sige, at meningen med tilværelsen ligger gemt i selve livet, og at deres religion blot er den rigtige beskrivelse af denne mening, fordi nogen har fået overbragt den af en guddom eller fundet den ved at søge efter den. Modsat vil folk, der ikke er religiøse, typisk hævde, at de forskellige religioner blot er udtryk for forskellige menneskers opfindelser af tilfældige meninger med livet, som er opstået, fordi nogle har haft behov for at se en mening med tilværelsen. Hvis det første er rigtigt, kan man sige, at der findes én sandhed om livet. Hvis det andet er rigtigt, findes sandheden ikke, men mennesket har mulighed for at leve, som om den gjorde, ved at opfinde noget at tro på. OPGAVE B Religion og politik Religionerne er dog ikke de eneste, der har et bud på, hvordan man skal forstå tilværelsen og leve livet. Det har man også inden for fx politik. Her har man forskellige ideologier, som kæmper om den politiske magt. De store ideologier er konservatismen, liberalismen, socialismen og kommunismen. De to første har mest fokus på den rigeste del af befolkningen og på den enkelte borgers personlige frihed, mens de to sidste er mere optaget af fællesskabet og ligheden mellem borgerne. Forskellen på religion og politik er, at politik kun beskæftiger sig med, hvordan samfundet skal indrettes, så det bliver bedst muligt og mest retfærdigt. Til at afgøre, hvad der er bedst, bygger ideologierne på nogle værdier og nogle forestillinger om, hvad mennesket og samfundet er for størrelser. Disse værdier kan alle begrundes med fornuften og diskuteres, fordi man ikke med bestemthed kan sige, at den ene er mere rigtig end den anden. Værdierne henter deres begrundelser i denne verden og er til at forstå. Inden for den demokratisk orienterede del af politik har man således en forestil- OPGAVE A Lav en undersøgelse blandt skolens klasser, hvor I spørger, hvilken religion de tilhører. Sammenlign tallene med dem for Danmark og for verden. OPGAVE B Tag en diskussion om jeres umiddelbare opfattelse af dette grundlæggende spørgsmål: findes religion, fordi der er en dybere mening med tilværelsen, eller er religion blot noget, mennesker har opfundet, fordi de har behov for at tro på noget? Statsminister Anders Fogh Rasmussen i samtale med Frank Aaen fra Enhedslisten i folketingssalen. 7

8 HVAD ER RELIGION? Ideologi Ordet ideologi er en sammensætning af to gamle græske ord: idea og logi. Det første betyder billede, ide eller tanke. Det andet betyder én der tænker og taler fornuftigt. En ideologi er således en ide om eller et billede af, hvordan samfundet skal indrettes og fungere for at blive bedst muligt. Konservatismen går ind for at bevare samfundet mest muligt, som det er. Al udvikling skal gå langsomt, så dem, der har magten, kan bevare den længst mulig. For liberalisterne er friheden den vigtigste værdi. Alle skal i størst mulig udstrækning have mulighed for at gøre, hvad de vil. Her er det det enkelte menneskes frihed, som er i centrum. Inden for socialismen er begrebet lighed det centrale. Fordi mennesker er forskellige, skal samfundet indrettes, så alle får lige muligheder. Ordet kommunisme kommer af latin og betyder fællesskab. I kommunismen mener man, at alt skal være fælles. Ingen må altså eje noget selv. I modsætning til konservatismen går man ind for hurtige ændringer i samfundet om nødvendigt gennem revolution. ling om, at ideologierne er ligeværdige, selv om man ikke er enige. Den ene værdi kan i princippet være lige så god som den anden. Religionerne henter derimod deres forklaringer i noget, der ligger uden for denne verden. I de tre store vestlige religioner kaldes dette for Gud, mens det i de tre østlige kaldes for indsigt eller erkendelse. Forestillingen er enten, at det er guden, der har skabt og indrettet verden og fastsat reglerne for, hvordan mennesket bedst kan leve livet (de vestlige religioner), eller at mennesket hele tiden må øge sin indsigt i verdens sande sammenhæng og leve i overensstemmelse med denne indsigt (de østlige religioner). At religionerne henter deres forståelse af verden, livet og mennesket uden for denne verden betyder samtidig, at deres forståelse af tilværelsen ikke kan diskuteres. Man kan således 8

9 ikke tale om kristendom, hvis man benægter Guds eksistens. Til gengæld kan man fint diskutere, hvordan kristendommen skal forstås. På trods af de interne diskussioner om forståelsen af religionerne hævder de alle, at deres udlægning af tilværelsen er sand, fordi der står en højere magt bag forståelsen. Af samme grund accepterer religionerne ikke hinanden som ligeværdige. Når de hver især selv ligger inde med den sande opfattelse af tilværelsen, kan andre religioner jo ikke gøre det samme. Inden for nogle religioner fx den japanske shintoisme opfatter man dog alle de forskellige religioner som forskellige veje til den samme sandhed, hvorfor det kan være lige meget, om man dyrker den ene eller den anden religion. I Japan kan man således være medlem af flere trossamfund på en gang. I religionerne kan man ikke argumentere for sine opfattelser af tilværelsen uden at tage overnaturlige elementer i brug. Inden for de vestlige religioner tror man på de religiøse forklaringer, mens man i de østlige religioner erfarer sig til indsigten gennem meditation. Filosofi betyder kærlighed til viden. OPGAVE C Religion og filosofi Et sted midt imellem religion og politik findes filosofi. Filosofien beskæftiger sig også med, hvordan tilværelsen skal forstås. På samme måde som ordet ideologi er ordet filosofi sat sammen af to gamle græske ord nemlig filo og sophia, der tilsammen betyder kærlighed til viden eller visdom. Det er her, man kan se, at filosofien ligger imellem religion og politik. Filosofien holder sig i sin måde at argumentere på, ligesom politikken, inden for denne verden. Forskellen mellem filosofi og politik er, at filosofien beskæftiger sig med hele tilværelsen og ikke kun med samfundet, sådan som politikken gør. Filosofien kan altså i modsætning til politikken også beskæftige sig med det, der ligger uden for verden, men den gør det inden for fornuftens rammer. Filosofien er med andre ord en tydning af tilværelsen uden overnaturlige argumenter og tro, sådan som tilfældet er i religionernes tydninger. OPGAVE C Diskuter, om følgende sætninger er politiske eller religiøse: Min gud er stærkere end din. Pengene ligger bedst i borgernes lommer. Med lov skal land bygges. Alle er lige for loven. Guds lov skal styre samfundet. Det gælder om at indrette samfundet, sådan at alle har lige muligheder. 9

10 HVAD ER RELIGION? Det numinøse Inden for religonsvidenskaben har man gennem mange år talt om, at mennesket har en trang til at stille spørgsmål til og tro på det, som er uden for den kendte verden. Det har ligeledes vist sig, at mennesket har en følelsesmæssig kontakt til dette, som ikke kan forklares, men som religion netop lever af. Ordet numinøs dækker det forhold, at mennesket reagerer religiøst på noget fx gennem tro, bøn, ofring eller andet. Den tyske religionsforsker, Rudolf Otto ( ), som først skrev om begrebet, kaldte det religionernes mysterium altså det ved religionerne, som ikke kan forklares, men som, de troende føler sig overbevist om, er rigtigt. Religion og videnskab I forbindelse med renæssancen i slutningen af 1500-tallet blev naturvidenskaberne mere selvstændige. Det startede med, at nogle astronomer begyndte at tale om, at Jorden ikke var verdens centrum, sådan som kirken hævdede, men at den i stedet var en planet, der svævede rundt i det frie rum omkring Solen. Disse udmeldinger og beviserne for dem rystede kirkens verdensbillede, som gik ud på, at verden og menneskerne var skabt én gang for alle af Gud. Denne uenighed gav anledning til en begyndende opdeling af verden i tro og viden. Ca. 300 år senere fremsatte den engelske biolog, Charles Darwin, i 1859 sin teori om menneskets udvikling fra aber til mennesker, hvilket igen rystede kirken. Denne gang var det synet på mennesket, der var på spil, og Darwins bog satte fokus på, at kirken i mange år havde udtalt sig om forhold, som ikke havde noget med religion at gøre. Religioner beskæftiger sig nemlig med den åndelige del af tilværelsen det, man tror, er meningen med livet, mens videnskaberne beskæftiger sig med det, man med sikkerhed kan forklare om verdens indretning. Man siger også, at videnskaberne beskæftiger sig med tilværelsens hvordan-spørgsmål (hvordan hænger verden sammen? hvad er årsag, og hvad er virkning af det, vi kan iagttage med vore sanser?), mens religionerne beskæftiger med tilværelsens hvorfor-spørgsmål (hvorfor er livet, som det er? hvad er meningen med det? hvorfor skal vi dø?). På den måde kan man sige, at religion og videnskab supplerer hinanden. Videnskaben arbejder med forklaringer, religionen med forståelse. Hvorfor religion? Mennesket er, så vidt vi ved, det eneste levende væsen, der har en bevidsthed, som gør, at det kan tænke over sit eget liv og forholde sig til det. To af de ting, mennesket i den forbindelse har erfaret sig til, er, at det skal dø, og at det kan skelne mellem godt og ondt, men aldrig kan få sikkerhed for, om det, det gør, er godt eller ondt. Begge disse ting medfører en grundlæggende usikkerhed i livet. Dels er livet skrøbeligt, da 10

11 det kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, dels kunne alting i livet lige så godt have været på en anden måde, end det er. Den usikkerhed kan være svær at leve med, fordi det betyder, at man lever hele sit liv på nogle usikre valg, der snarere hviler på tro end på viden. Livet er på den måde en famlen i blinde. Men da mennesket har behov for at forstå sin tilværelse og tillægge verden betydning, kan man sige, at mennesket er et religiøst væsen. At være religiøs er altså et vilkår ved det at være menneske, også selv om man ikke bekender sig til eller er medlem af en bestemt religion. Denne forklaring på religion handler om menneskets relation til sin omverden. Børn i et kongfuciansk tempel. Kongfuzi ( f.kr.) mente, at man i det enkelte menneskes sind kunne finde forklaringen på verdens sammenhæng, og hvorledes man selv passede ind i denne sammenhæng. 11

12 HVAD ER RELIGION? Tanker om døden og livets skrøbelighed i middelalderen. Selvrealisering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov En amerikansk psykologs illustration af menneskets grundlæggende behov. En anden og mere banal forklaring på, at religion findes, kan være den, som kan læses i både Bibelen og Koranen nemlig at Gud findes og har skabt mennesket med tro og dermed religion. I den forklaring er der ikke så meget at forstå. Mennesket skal heller ikke selv tillægge verden betydning. Det har Gud allerede gjort. Derfor skal man blot underlægge sig Guds bud og leve efter dem. Så bliver livet godt. Denne forklaring handler om menneskets forhold til det, som er uden for verden. En tredje forklaring på, at religion findes, kommer fra psykologien eller neurologien. Begge disse videnskaber handler om det, der sker i hjernen. For dem er religion et spørgsmål om menneskets forhold til sit eget indre. Den berømte stifter af psykoanalysen, østrigeren Sigmund Freud ( ), mente, at religion var et udtryk for, at menneskets biologiske udvikling stadig var på så lavt et stade, at det ikke kunne klare sig uden religion, og at religion af magthaverne blev brugt til at undertrykke folk. 12

13 Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow ( ), har derimod hævdet, at religiøsitet er et behov på linje med andre menneskelige behov som fx mad, søvn, sex, omsorg og tryghed. Maslow har opstillet de menneskelige behov i en pyramide (se side 12). Verden Samfundet Individet Religion Politik Kunst Filosofi Videnskab Man kan forstå: Sig selv (individet) Samfundet Verden gennem: Religion, Politik, Kunst, Filosofi og Videnskab. Nogen gange udelukker den ene forståelse ikke den anden. 13

14 HVAD ER RELIGION? Hvordan kan man kende en religion? Som nævnt ovenfor er troen på en gud eller indsigten i livets rette sammenhæng noget, der foregår inde i det enkelte menneskes hoved. Det er her mennesket oplever at komme i kontakt med religionens mysterium, og her mennesket kan få den frelse, religionen lover. Det kan man kalde religionens indre side. Men alle religioner har også en ydre side. Den ydre side ved religionerne er med til at sætte rammerne for de troendes liv, da det er de ydre forhold, der er med til at organisere dagligdagen. Den engelske religionsforsker, Ninian Smart, har opstillet syv kendetegn for religioner, som er opstillet i nedenstående model: Etik Læresætninger Ritualer og følelser Det som anses for guddommeligt Myter og fortællinger Ritualer Sociale sider Materielle ting Det gode ved denne model er, at man kan bruge den til at undersøge en religion, men den kan også bruges til at undersøge andre former for fællesskaber; fx ideologier, sportsklubber eller rockerklubber. Det, man undersøger, kan dog godt være en religion, uden at der kan findes noget om alle syv kendetegn. Det centrale for, om noget er en religion eller ej, er, om de ydre aspekter peger på en forståelse af noget guddommeligt eller helligt. Det er dét, der fremgår af modellen. 14

15 TEMA 1 RELIGIONERNES MYSTERIER OG FRELSE I alle religioner er der noget guddommeligt, noget der opfattes som helligt, og som derfor er det vigtigste i hver enkelt religion. I modellen ovenfor ses det, ved at det hellige er sat i centrum. I nogle religioner er det kun noget overnaturligt, der er helligt, mens det i andre religioner kan være nogle regler eller noget synligt, der er helligt, fordi en guddommelig magt står bag og har gjort reglen eller tingen hellig. Det er troen på eller indsigten i det hellige, der frelser mennesket. Og det er i forståelsen af det hellige, man skal finde de forskellige religioners mysterier. På dette punkt ligner jødedom og islam hinanden. Her er det Gud, der har skabt verden og givet menneskerne en hellig lov, de skal leve deres liv efter for at opnå frelsen i jødedommen, Moseloven og i islam, Koranen. Overholdelsen af buddene i disse skrifter giver et godt liv på Jorden og en optagelse i Paradiset efterfølgende i jødedommen dog først når den lovede messias (frelseren) kommer. I kristendommen ligger det store mysterium ikke i Bibelen, men i at Gud valgte at lade sig føde af en jomfru på Jorden, som et almindeligt menneske for derefter at lade sig ydmyge og slå ihjel dog kun for at vise mennesket, at han var med dem selv i døden, og at døden ikke vil få det sidste ord, hvis man tror på Kristus. Så skal man nemlig opstå fra de døde på samme måde, som han gjorde. Helt anderledes er det i de østlige religioner. Her er mennesket fanget i genfødslernes kredsløb, som er fyldt med lidelse. Derfor ligger frelsen i disse religioner først og fremmest i at slippe for at blive genfødt. Fokus i disse religioner ligger altså på en tilstand uden for denne verden, selv om man i nogle grene af buddhismen godt kan opnås den tilstand, mens man lever. Jomfru Maria befrugtes af Helligånden og forbliver således jomfru, da hun føder Jesus. OPGAVE D Vælg 2-3 religioner fx kristendom, islam og buddhisme og undersøg to ting: Hvad er det mest overnaturlige i hver af religionerne? Hvad går frelsen ud på, og hvordan får man et godt liv ifølge de tre religioner? I kan enten ringe til en repræsentant for de tre religioner eller bruge nogle af bøgerne på skolebiblioteket (se evt. arbejdsark 1). Giv jeres bud på, hvilken funktion det overnaturlige har i religionerne, og om det er et nødvendigt element i en religion. OPGAVE D 15

16 HVAD ER RELIGION? OPGAVE E Udvælg 2-3 religioner og find ud af, hvad deres grundlærdom går ud på. Lav derefter en sammenligning af dem (se evt. arbejdsark 2-4). Undersøg, om der er forskel på, hvordan de, der praktiserer de valgte religioner, opfatter læresætningerne, og hvordan de beskrives i bøger herom. TEMA 2 LÆRESÆTNINGER Det er kendetegnede for en religion, at den har nogle centrale læresætninger. Det kan fx være en trosbekendelse, en bøn eller en forestilling om hele universets og livets indretning. Læresætningerne og hele den religiøse forståelse hører sammen med fortællinger, myter, oplevelser og følelser til den intellektuelle side af religionerne, dvs. den del af religionen, som man har viden om altså religion med hovedet. Ritualerne, etikken og de sociale aspekter hører derimod til den kropslige side af religionerne altså der hvor man gør noget. Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige religioners læresætninger opfattes, og hvilken betydning de tillægges. Alle religioner af en vis størrelse har typisk mange forskellige forgreninger, som kan lægge hovedvægten forskellige steder, selv om de er enige om nogle grundlæggende ting. Nogle går fx meget op i det kropslige (fx ritualerne) mens andre går mere op det intellektuelle (fx fortællingerne). Endelig kan der være stor forskel på, om man ser en religion indefra eller udefra altså om man læser om den i en bog eller er medlem af en menighed og går op i at overholde reglerne. Det er således ikke ualmindeligt, at et medlem af en bestemt religion, slet ikke kan genkende den, når vedkommende læser om den i en bog, fordi det slet ikke ligner det, vedkommende tror på og gør i det daglige. Modsat er det heller ikke ualmindeligt, at de, der har kendskab til indholdet i en bestemt religion, kan hævde, at mange af religionens medlemmer slet ikke hører til her, fordi de egentlig tror på noget andet end den pågældende religions læresætninger. Således har forskellige undersøgelser fx vist, at en stor del af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation. På samme måde kan præster i den danske folkekirke være så forskellige i deres opfattelse af, hvad kristendom er, at de dårligt kan være i stue sammen. OPGAVE E 16

17 TEMA 3 MYTER OG FORTÆLLINGER Myter og fortællinger er historier, der gengiver religionernes indhold på en fiktiv måde. Især myterne kan minde om fantasy-genren, fordi det, der sker i myterne, er overnaturligt. Det særlige ved myterne er, at de giver forklaringer på nogle af de grundlæggende spørgsmål, vi ikke kan få svar på andre steder: hvordan er verden opstået; hvor kommer mennesket fra; hvorfor er verden overhovedet til; hvad er meningen med livet; hvordan lever man bedst sit liv som menneske; hvorfor skal vi dø; hvad sker der, når vi dør? Disse og andre spørgsmål giver myterne svar på i litterær form. Der er altså ikke tale om naturvidenskabelige forklaringer. Det er fx kun en lille gruppe af de 1,9 mia. kristne, der tror på, at verden er blevet skabt på seks dage, som der står i begyndelsen af Bibelen. Myten er altså en særlig genre. Man kan ikke lægge den op på en vægt ved siden af en videnskabelig forklaring og afgøre, hvilken der er mest rigtig. Som genre hævder myten altid at være sand, fordi den handler om ting, man aldrig kan få sikker viden om. Man kan få en fortælling, og det er præcis, hvad myten er. Myter har ingen forfatter. De er i princippet ikke skrevet af nogen. Tværtimod har de gennem tusinder af år udviklet sig som mundtlige fortællinger, når mennesker har skullet fortælle hinanden om deres grundlæggende erfaringer med liv, død og menneskeligt samvær. Myterne rummer således nøglen til en forståelse af, hvad menneskelivet er for en størrelse, og hvordan man bedst kan leve livet: Hvad er godt, og hvad er dårligt? OPGAVE F Find nogle forskellige myter om det samme emne fra 2-3 religioner og sammenlign dem (se evt. arbejdsark 5-9). OPGAVE F Andre historier Ved siden af myterne er der en række fortællinger, som er med til at understøtte forståelsen af livet i de forskellige religioner. I kristendommen er nogle af de mest centrale fortællinger de 17

18 HVAD ER RELIGION? Helgen En helgen er et menneske, som helliggøres, fordi vedkommende i sit liv har gjort noget helt fantastisk for en bestemt trosretning. Den første kristne helgen hed Stefanus. Han var den første kristne, der døde for sin tro. Der kan læses om ham i Apostlenes Gerninger kapitel 6-7. Hver helgen får af den katolske kirke tildelt en dag på året, hvor vedkommende fejres. Stefanus dag er 2. juledag. Også Danmark har en helgen nemlig videnskabsmanden og teologen Niels Steensen. Hans helgendag er d. 23. oktober. Herover: Buddha gav anledning til buddhismen. Til højre: Jesus stiftede kristendommen. 18

19 lignelser, Jesus fortalte, når han skulle forklare, hvad Gudsriget gik ud på, og de underberetninger han udførte, for at demonstrere hvor fantastisk Gudsriget ville blive. Disse fortællinger er dog samtidig en fortælling om Jesus. Og i kristendommen skal den fortælling være med til at understøtte forestillingen om, at Jesus var Guds søn, der blev menneske for at frelse mennesket. På lignende vis har man inden for buddhismen legenden om Buddha, som skal understøtte forestillingen om alle livets lidelser og anvise vejen ud ad genfødslernes kredsløb. Og inden for islam har man fortællingen om Muhammed, som Gud udvalgte til at modtage åbenbaringen om den hellige Koran, som han efterfølgende skulle skrive ned og udbrede til hele verden, så mennesket præcist kunne vide, hvordan det skulle leve sit liv. Det samme fænomen kendes inden for etableringen af nyere religioner. Således har man inden for fx Scientology nogle fantastiske beretninger om stifteren, L. Ron Hubbard, som skal være med til at understøtte hans helgenstatus. Til venstre: Muhammed etablerede islam. Herover: L. Ron Hubbard grundlagde Scientology. OPGAVE G Find og læs fortællinger om de fire religionsstiftere med henblik på en sammenligning af ligheder og forskelle (se evt. arbejdsark 10). OPGAVE G 19

20 HVAD ER RELIGION? Sangha Sangha udgør sammen med Buddha og Dharma buddhismens såkaldte tre juveler. Ordet sangha er sanskrit og betyder forsamling. Sanghaen beskriver opbygning, indretning og organisering af buddhistiske klostre samt livet for munke og nonner. Umma Umma er arabisk og betyder samfund. Som sådan er det inden for islam en betegnelse for de troendes samfund på tværs af hele verden. Muslimer er altså med i den samme umma, uanset hvor i verden, de befinder sig, og det er enhver muslims opgave at få så mange mennesker med i ummaen som muligt. På den måde ligner islam og kristendom hinanden. I begge religioner er de troende forpligtede til at udbrede det glade budskab om deres livsforståelse for at omvende eller frelse flest muligt. TEMA 4 SOCIALE ASPEKTER Religioner danner menigheder og organiserer de troendes liv på forskellig vis. Det gælder både for dem, der er ansat til at forvalte og formidle troen og for de menige, som blot er medlem af trosretningerne. Samtidig har ethvert trossamfund en relation til det omgivende samfund. Trossamfund kan enten være meget lukkede, som fx De Sidste Dages Hellige (mormonerne), hvor kun medlemmer af trossamfundet kan komme ind til gudstjeneste, eller meget åbne som fx den danske folkekirke, hvor alle og enhver kan deltage i gudstjenesten. Den danske folkekirke har en særlig status i den danske grundlov, hvor det i 4 direkte står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og at folkekirken som sådan understøttes af staten. Det betyder fx, at kirken får penge af staten og selv må opkræve skatter af medlemmerne. Samtidig løser kirken en række opgaver for staten. Det er fx folkekirken, der registrerer alle, der fødes i Danmark uanset hvilken religion man tilhører. Den danske folkekirke har tradition for at hjælpe de svageste i samfundet ligesom Jesus gjorde det. 20

21 Denne særlige rolle gør, at den danske kirke har kunnet dele hele landet ind i ti stifter med hver sin biskop. Stifterne er igen opdelt i provstier med hver sin provst og provstierne igen opdelt i sogne med hver sit menighedsråd. Men det betyder også, at kirken ikke bestemmer over sig selv. Den er underlagt Folketinget. Ud over denne indre struktur findes der i relation til folkekirken også en række udadvendte aktiviteter som børnehaver, efterskoler, væresteder for psykisk syge og misbrugere samt direkte sygepleje. Det kaldes kirkens diakonale arbejde. Her findes fx studenterpræster, sygehuspræster og fængselspræster. Tilbage i middelalderen var det i direkte tilknytning til klostrene, at munke og nonner oprettede sygehusvæsenet i Danmark. Klosterlivet, hvor munk eller nonne isolerede sig fra omverdenen for at komme tættere på Gud, er en anden form for social organisering. Den kendes også fra fx buddhismen og andre steder, men ikke fra den evangelisk-lutherske kristendom, hvor Luther gjorde op med klostervæsenet i forbindelse med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, fordi han mente, det var i modstrid med evangeliet. OPGAVE H Buddhistiske munke hjælper almindelige buddhister med at få oplysning. Til gengæld får de mad og drikke. OPGAVE H Vælg 3 religioner, og find ud af følgende: a. Kan alle blive medlemmer af religionen? b. Hvordan bliver man medlem? c. Hvorfor er optagelsesprocessen så let/svær? d. Er der en leder af religionen, som vejleder medlemmerne? e. Koster det noget at være medlem? f. Gør trossamfundet noget for samfundet eller medlemmerne ud over det religiøse eller gudstjenesterne? Diskuter, hvorfor der er forskelle i optagelsesritualerne og de sociale aktiviteter. 21

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere