LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL"

Transkript

1 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

2 Liv og religion 7/8. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 7/8 består af: Grundbog Lærerens bog systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: Billedliste side 160

3 INDHOLD Hvad er religion? 4 Tema 1: Religionernes mysterier og frelse 15 Tema 2: Læresætninger 16 Tema 3: Myter og fortællinger 17 Tema 4: Sociale aspekter 20 Tema 5: Materielle ting 22 Tema 6: Ritualer 23 Tema 7: Oplevelser, følelser og erfaringer 26 Tema 8: Etik 27 Nye og gamle religioner 28 Tema 1: En gammel religion kristendommen 33 Tema 2: Nyreligiøsitet i gamle dage 39 Tema 3: Nyreligiøsitet i dag 44 Frihed og ansvar 50 Tema 1: Frihed og fællesskab 61 Tema 2: Menneskerettigheder 65 Tema 3: Skæbnen eller at være bestemt på forhånd 71 Tema 4: Den fri vilje og det fulde ansvar 77 Tema 5: Angsten for friheden og det personlige ansvar 80 Angst og håb 84 Tema 1: Angsten for døden og håbet om evigt liv 88 Tema 2: Angsten for det tomme rum og håbet om fylde 92 Tema 3: Angsten for det onde og håbet om det gode 98 Tema 4: Angsten for det gode 104 Tillid og tvivl 110 Tema 1: Den grundlæggende tvivl 117 Tema 2: Den ubetingede tillid 122 Tema 3: Tillid og tvivl blandt Jesus disciple 125 Tema 4: Jesus i tillid og tvivl 130 Vækkelser 132 Tema 1: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 139 Tema 2: Salmer til hjertet 144 Tema 3: Når religion vækker eksempler fra historien 150 Tema 4: Når religion vækker eksempler fra nutiden 156

4 HVAD ER RELIGION? Frelse Ordet frelse kommer af det gamle danske ord frihals og dækker over det forhold, at en slave fik ophævet sin status som slave og løsnet sin lænke om halsen for at blive en fri mand. Religionernes forskellige former for frelse handler altså om at blive sat fri i forhold til et eller andet, men de er ikke enige om, hvad det er mennesket skal frigøres fra eller sættes fri til. Frigørelsen kan fx handle om ens binding til sine forældre, men det kan også være det modsatte nemlig det at forsone sig med dem, hvis man har været dødeligt uvenner. Her kan det at forsone sig opleves som en frihed, fordi forsoningen giver en forløsning i form af ophævelsen af en dårlig stemning eller en befrielse fra det psykiske pres, som uvenskab ofte medfører. Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er bud på, hvordan man lever livet, så det bliver godt. Fælles for alle religioner er også, at de tilbyder det enkelte menneske frelse. De forskellige religioner fortæller for det meste også sine medlemmer, at de er gode nok, som de er, eller at de vil blive det, hvis de tror på den pågældende religions udlægning af tilværelsen. Der er således håb for alle. Det er der højere magter, som har bestemt og sørget for. Asger Jorn: Livshjulet

5 Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religioner har forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kan både være en frihed til noget og en frihed fra noget eller begge dele. Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform en måde at leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Som sådan har religion altid eksisteret alle steder i verden. Man kender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller har været religion. Men da der er mange måder at forstå tilværelsen på, er der også mange forskellige religioner. Alene i Danmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, og rundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af de religioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige

6 HVAD ER RELIGION? Kristendom Romersk-Katolsk Protestantisk Anglikansk Ortodoks Jødedom (Israel) Islam Sunni Shia Hinduisme Buddhisme Mahayana Theravada Kinesisk folkereligion/ buddhisme/daoisme Folkereligioner Religion i Danmark Alle tal er omtrentlige. Indbyggere Kristne folkekirken katolikker ortodokse anden kristen retning Jøder Muslimer Religioner fra Østen Anden religion Rest (fx ateisme) har meget få tilhængere. Det gælder både i Danmark og i resten af verden. Samtidig er det sådan, at der hele tiden opstår nye religioner, mens andre forsvinder. De fleste mennesker tilhører den religion, som er dominerende på det sted i verden, hvor de er født eller opvokset. Som det fremgår af tabellen over religioner i Danmark, er godt 83 % af danskerne medlemmer af folkekirken, hvis religion er en variant af kristendommen. På samme måde er hovedparten (ca. 80 %) af folk i Indien hinduer, mens der er store grupper af mennesker med forskellig religion i fx USA. Kortet øverst på siden viser, hvilke religioner der er de dominerende i verden. Men faktisk tilhører mere end halvdelen af verdens befolkning ikke nogen af de seks verdensreligioner, men i stedet nogle af de andre religioner. De mange små religioner har altså tilsammen flere medlemmer end de seks store. OPGAVE A 6

7 Religion og sandhed Et af de store religiøse stridspunkter er spørgsmålet om meningen med tilværelsen. Religiøse folk vil typisk sige, at meningen med tilværelsen ligger gemt i selve livet, og at deres religion blot er den rigtige beskrivelse af denne mening, fordi nogen har fået overbragt den af en guddom eller fundet den ved at søge efter den. Modsat vil folk, der ikke er religiøse, typisk hævde, at de forskellige religioner blot er udtryk for forskellige menneskers opfindelser af tilfældige meninger med livet, som er opstået, fordi nogle har haft behov for at se en mening med tilværelsen. Hvis det første er rigtigt, kan man sige, at der findes én sandhed om livet. Hvis det andet er rigtigt, findes sandheden ikke, men mennesket har mulighed for at leve, som om den gjorde, ved at opfinde noget at tro på. OPGAVE B Religion og politik Religionerne er dog ikke de eneste, der har et bud på, hvordan man skal forstå tilværelsen og leve livet. Det har man også inden for fx politik. Her har man forskellige ideologier, som kæmper om den politiske magt. De store ideologier er konservatismen, liberalismen, socialismen og kommunismen. De to første har mest fokus på den rigeste del af befolkningen og på den enkelte borgers personlige frihed, mens de to sidste er mere optaget af fællesskabet og ligheden mellem borgerne. Forskellen på religion og politik er, at politik kun beskæftiger sig med, hvordan samfundet skal indrettes, så det bliver bedst muligt og mest retfærdigt. Til at afgøre, hvad der er bedst, bygger ideologierne på nogle værdier og nogle forestillinger om, hvad mennesket og samfundet er for størrelser. Disse værdier kan alle begrundes med fornuften og diskuteres, fordi man ikke med bestemthed kan sige, at den ene er mere rigtig end den anden. Værdierne henter deres begrundelser i denne verden og er til at forstå. Inden for den demokratisk orienterede del af politik har man således en forestil- OPGAVE A Lav en undersøgelse blandt skolens klasser, hvor I spørger, hvilken religion de tilhører. Sammenlign tallene med dem for Danmark og for verden. OPGAVE B Tag en diskussion om jeres umiddelbare opfattelse af dette grundlæggende spørgsmål: findes religion, fordi der er en dybere mening med tilværelsen, eller er religion blot noget, mennesker har opfundet, fordi de har behov for at tro på noget? Statsminister Anders Fogh Rasmussen i samtale med Frank Aaen fra Enhedslisten i folketingssalen. 7

8 HVAD ER RELIGION? Ideologi Ordet ideologi er en sammensætning af to gamle græske ord: idea og logi. Det første betyder billede, ide eller tanke. Det andet betyder én der tænker og taler fornuftigt. En ideologi er således en ide om eller et billede af, hvordan samfundet skal indrettes og fungere for at blive bedst muligt. Konservatismen går ind for at bevare samfundet mest muligt, som det er. Al udvikling skal gå langsomt, så dem, der har magten, kan bevare den længst mulig. For liberalisterne er friheden den vigtigste værdi. Alle skal i størst mulig udstrækning have mulighed for at gøre, hvad de vil. Her er det det enkelte menneskes frihed, som er i centrum. Inden for socialismen er begrebet lighed det centrale. Fordi mennesker er forskellige, skal samfundet indrettes, så alle får lige muligheder. Ordet kommunisme kommer af latin og betyder fællesskab. I kommunismen mener man, at alt skal være fælles. Ingen må altså eje noget selv. I modsætning til konservatismen går man ind for hurtige ændringer i samfundet om nødvendigt gennem revolution. ling om, at ideologierne er ligeværdige, selv om man ikke er enige. Den ene værdi kan i princippet være lige så god som den anden. Religionerne henter derimod deres forklaringer i noget, der ligger uden for denne verden. I de tre store vestlige religioner kaldes dette for Gud, mens det i de tre østlige kaldes for indsigt eller erkendelse. Forestillingen er enten, at det er guden, der har skabt og indrettet verden og fastsat reglerne for, hvordan mennesket bedst kan leve livet (de vestlige religioner), eller at mennesket hele tiden må øge sin indsigt i verdens sande sammenhæng og leve i overensstemmelse med denne indsigt (de østlige religioner). At religionerne henter deres forståelse af verden, livet og mennesket uden for denne verden betyder samtidig, at deres forståelse af tilværelsen ikke kan diskuteres. Man kan således 8

9 ikke tale om kristendom, hvis man benægter Guds eksistens. Til gengæld kan man fint diskutere, hvordan kristendommen skal forstås. På trods af de interne diskussioner om forståelsen af religionerne hævder de alle, at deres udlægning af tilværelsen er sand, fordi der står en højere magt bag forståelsen. Af samme grund accepterer religionerne ikke hinanden som ligeværdige. Når de hver især selv ligger inde med den sande opfattelse af tilværelsen, kan andre religioner jo ikke gøre det samme. Inden for nogle religioner fx den japanske shintoisme opfatter man dog alle de forskellige religioner som forskellige veje til den samme sandhed, hvorfor det kan være lige meget, om man dyrker den ene eller den anden religion. I Japan kan man således være medlem af flere trossamfund på en gang. I religionerne kan man ikke argumentere for sine opfattelser af tilværelsen uden at tage overnaturlige elementer i brug. Inden for de vestlige religioner tror man på de religiøse forklaringer, mens man i de østlige religioner erfarer sig til indsigten gennem meditation. Filosofi betyder kærlighed til viden. OPGAVE C Religion og filosofi Et sted midt imellem religion og politik findes filosofi. Filosofien beskæftiger sig også med, hvordan tilværelsen skal forstås. På samme måde som ordet ideologi er ordet filosofi sat sammen af to gamle græske ord nemlig filo og sophia, der tilsammen betyder kærlighed til viden eller visdom. Det er her, man kan se, at filosofien ligger imellem religion og politik. Filosofien holder sig i sin måde at argumentere på, ligesom politikken, inden for denne verden. Forskellen mellem filosofi og politik er, at filosofien beskæftiger sig med hele tilværelsen og ikke kun med samfundet, sådan som politikken gør. Filosofien kan altså i modsætning til politikken også beskæftige sig med det, der ligger uden for verden, men den gør det inden for fornuftens rammer. Filosofien er med andre ord en tydning af tilværelsen uden overnaturlige argumenter og tro, sådan som tilfældet er i religionernes tydninger. OPGAVE C Diskuter, om følgende sætninger er politiske eller religiøse: Min gud er stærkere end din. Pengene ligger bedst i borgernes lommer. Med lov skal land bygges. Alle er lige for loven. Guds lov skal styre samfundet. Det gælder om at indrette samfundet, sådan at alle har lige muligheder. 9

10 HVAD ER RELIGION? Det numinøse Inden for religonsvidenskaben har man gennem mange år talt om, at mennesket har en trang til at stille spørgsmål til og tro på det, som er uden for den kendte verden. Det har ligeledes vist sig, at mennesket har en følelsesmæssig kontakt til dette, som ikke kan forklares, men som religion netop lever af. Ordet numinøs dækker det forhold, at mennesket reagerer religiøst på noget fx gennem tro, bøn, ofring eller andet. Den tyske religionsforsker, Rudolf Otto ( ), som først skrev om begrebet, kaldte det religionernes mysterium altså det ved religionerne, som ikke kan forklares, men som, de troende føler sig overbevist om, er rigtigt. Religion og videnskab I forbindelse med renæssancen i slutningen af 1500-tallet blev naturvidenskaberne mere selvstændige. Det startede med, at nogle astronomer begyndte at tale om, at Jorden ikke var verdens centrum, sådan som kirken hævdede, men at den i stedet var en planet, der svævede rundt i det frie rum omkring Solen. Disse udmeldinger og beviserne for dem rystede kirkens verdensbillede, som gik ud på, at verden og menneskerne var skabt én gang for alle af Gud. Denne uenighed gav anledning til en begyndende opdeling af verden i tro og viden. Ca. 300 år senere fremsatte den engelske biolog, Charles Darwin, i 1859 sin teori om menneskets udvikling fra aber til mennesker, hvilket igen rystede kirken. Denne gang var det synet på mennesket, der var på spil, og Darwins bog satte fokus på, at kirken i mange år havde udtalt sig om forhold, som ikke havde noget med religion at gøre. Religioner beskæftiger sig nemlig med den åndelige del af tilværelsen det, man tror, er meningen med livet, mens videnskaberne beskæftiger sig med det, man med sikkerhed kan forklare om verdens indretning. Man siger også, at videnskaberne beskæftiger sig med tilværelsens hvordan-spørgsmål (hvordan hænger verden sammen? hvad er årsag, og hvad er virkning af det, vi kan iagttage med vore sanser?), mens religionerne beskæftiger med tilværelsens hvorfor-spørgsmål (hvorfor er livet, som det er? hvad er meningen med det? hvorfor skal vi dø?). På den måde kan man sige, at religion og videnskab supplerer hinanden. Videnskaben arbejder med forklaringer, religionen med forståelse. Hvorfor religion? Mennesket er, så vidt vi ved, det eneste levende væsen, der har en bevidsthed, som gør, at det kan tænke over sit eget liv og forholde sig til det. To af de ting, mennesket i den forbindelse har erfaret sig til, er, at det skal dø, og at det kan skelne mellem godt og ondt, men aldrig kan få sikkerhed for, om det, det gør, er godt eller ondt. Begge disse ting medfører en grundlæggende usikkerhed i livet. Dels er livet skrøbeligt, da 10

11 det kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, dels kunne alting i livet lige så godt have været på en anden måde, end det er. Den usikkerhed kan være svær at leve med, fordi det betyder, at man lever hele sit liv på nogle usikre valg, der snarere hviler på tro end på viden. Livet er på den måde en famlen i blinde. Men da mennesket har behov for at forstå sin tilværelse og tillægge verden betydning, kan man sige, at mennesket er et religiøst væsen. At være religiøs er altså et vilkår ved det at være menneske, også selv om man ikke bekender sig til eller er medlem af en bestemt religion. Denne forklaring på religion handler om menneskets relation til sin omverden. Børn i et kongfuciansk tempel. Kongfuzi ( f.kr.) mente, at man i det enkelte menneskes sind kunne finde forklaringen på verdens sammenhæng, og hvorledes man selv passede ind i denne sammenhæng. 11

12 HVAD ER RELIGION? Tanker om døden og livets skrøbelighed i middelalderen. Selvrealisering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov En amerikansk psykologs illustration af menneskets grundlæggende behov. En anden og mere banal forklaring på, at religion findes, kan være den, som kan læses i både Bibelen og Koranen nemlig at Gud findes og har skabt mennesket med tro og dermed religion. I den forklaring er der ikke så meget at forstå. Mennesket skal heller ikke selv tillægge verden betydning. Det har Gud allerede gjort. Derfor skal man blot underlægge sig Guds bud og leve efter dem. Så bliver livet godt. Denne forklaring handler om menneskets forhold til det, som er uden for verden. En tredje forklaring på, at religion findes, kommer fra psykologien eller neurologien. Begge disse videnskaber handler om det, der sker i hjernen. For dem er religion et spørgsmål om menneskets forhold til sit eget indre. Den berømte stifter af psykoanalysen, østrigeren Sigmund Freud ( ), mente, at religion var et udtryk for, at menneskets biologiske udvikling stadig var på så lavt et stade, at det ikke kunne klare sig uden religion, og at religion af magthaverne blev brugt til at undertrykke folk. 12

13 Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow ( ), har derimod hævdet, at religiøsitet er et behov på linje med andre menneskelige behov som fx mad, søvn, sex, omsorg og tryghed. Maslow har opstillet de menneskelige behov i en pyramide (se side 12). Verden Samfundet Individet Religion Politik Kunst Filosofi Videnskab Man kan forstå: Sig selv (individet) Samfundet Verden gennem: Religion, Politik, Kunst, Filosofi og Videnskab. Nogen gange udelukker den ene forståelse ikke den anden. 13

14 HVAD ER RELIGION? Hvordan kan man kende en religion? Som nævnt ovenfor er troen på en gud eller indsigten i livets rette sammenhæng noget, der foregår inde i det enkelte menneskes hoved. Det er her mennesket oplever at komme i kontakt med religionens mysterium, og her mennesket kan få den frelse, religionen lover. Det kan man kalde religionens indre side. Men alle religioner har også en ydre side. Den ydre side ved religionerne er med til at sætte rammerne for de troendes liv, da det er de ydre forhold, der er med til at organisere dagligdagen. Den engelske religionsforsker, Ninian Smart, har opstillet syv kendetegn for religioner, som er opstillet i nedenstående model: Etik Læresætninger Ritualer og følelser Det som anses for guddommeligt Myter og fortællinger Ritualer Sociale sider Materielle ting Det gode ved denne model er, at man kan bruge den til at undersøge en religion, men den kan også bruges til at undersøge andre former for fællesskaber; fx ideologier, sportsklubber eller rockerklubber. Det, man undersøger, kan dog godt være en religion, uden at der kan findes noget om alle syv kendetegn. Det centrale for, om noget er en religion eller ej, er, om de ydre aspekter peger på en forståelse af noget guddommeligt eller helligt. Det er dét, der fremgår af modellen. 14

15 TEMA 1 RELIGIONERNES MYSTERIER OG FRELSE I alle religioner er der noget guddommeligt, noget der opfattes som helligt, og som derfor er det vigtigste i hver enkelt religion. I modellen ovenfor ses det, ved at det hellige er sat i centrum. I nogle religioner er det kun noget overnaturligt, der er helligt, mens det i andre religioner kan være nogle regler eller noget synligt, der er helligt, fordi en guddommelig magt står bag og har gjort reglen eller tingen hellig. Det er troen på eller indsigten i det hellige, der frelser mennesket. Og det er i forståelsen af det hellige, man skal finde de forskellige religioners mysterier. På dette punkt ligner jødedom og islam hinanden. Her er det Gud, der har skabt verden og givet menneskerne en hellig lov, de skal leve deres liv efter for at opnå frelsen i jødedommen, Moseloven og i islam, Koranen. Overholdelsen af buddene i disse skrifter giver et godt liv på Jorden og en optagelse i Paradiset efterfølgende i jødedommen dog først når den lovede messias (frelseren) kommer. I kristendommen ligger det store mysterium ikke i Bibelen, men i at Gud valgte at lade sig føde af en jomfru på Jorden, som et almindeligt menneske for derefter at lade sig ydmyge og slå ihjel dog kun for at vise mennesket, at han var med dem selv i døden, og at døden ikke vil få det sidste ord, hvis man tror på Kristus. Så skal man nemlig opstå fra de døde på samme måde, som han gjorde. Helt anderledes er det i de østlige religioner. Her er mennesket fanget i genfødslernes kredsløb, som er fyldt med lidelse. Derfor ligger frelsen i disse religioner først og fremmest i at slippe for at blive genfødt. Fokus i disse religioner ligger altså på en tilstand uden for denne verden, selv om man i nogle grene af buddhismen godt kan opnås den tilstand, mens man lever. Jomfru Maria befrugtes af Helligånden og forbliver således jomfru, da hun føder Jesus. OPGAVE D Vælg 2-3 religioner fx kristendom, islam og buddhisme og undersøg to ting: Hvad er det mest overnaturlige i hver af religionerne? Hvad går frelsen ud på, og hvordan får man et godt liv ifølge de tre religioner? I kan enten ringe til en repræsentant for de tre religioner eller bruge nogle af bøgerne på skolebiblioteket (se evt. arbejdsark 1). Giv jeres bud på, hvilken funktion det overnaturlige har i religionerne, og om det er et nødvendigt element i en religion. OPGAVE D 15

16 HVAD ER RELIGION? OPGAVE E Udvælg 2-3 religioner og find ud af, hvad deres grundlærdom går ud på. Lav derefter en sammenligning af dem (se evt. arbejdsark 2-4). Undersøg, om der er forskel på, hvordan de, der praktiserer de valgte religioner, opfatter læresætningerne, og hvordan de beskrives i bøger herom. TEMA 2 LÆRESÆTNINGER Det er kendetegnede for en religion, at den har nogle centrale læresætninger. Det kan fx være en trosbekendelse, en bøn eller en forestilling om hele universets og livets indretning. Læresætningerne og hele den religiøse forståelse hører sammen med fortællinger, myter, oplevelser og følelser til den intellektuelle side af religionerne, dvs. den del af religionen, som man har viden om altså religion med hovedet. Ritualerne, etikken og de sociale aspekter hører derimod til den kropslige side af religionerne altså der hvor man gør noget. Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige religioners læresætninger opfattes, og hvilken betydning de tillægges. Alle religioner af en vis størrelse har typisk mange forskellige forgreninger, som kan lægge hovedvægten forskellige steder, selv om de er enige om nogle grundlæggende ting. Nogle går fx meget op i det kropslige (fx ritualerne) mens andre går mere op det intellektuelle (fx fortællingerne). Endelig kan der være stor forskel på, om man ser en religion indefra eller udefra altså om man læser om den i en bog eller er medlem af en menighed og går op i at overholde reglerne. Det er således ikke ualmindeligt, at et medlem af en bestemt religion, slet ikke kan genkende den, når vedkommende læser om den i en bog, fordi det slet ikke ligner det, vedkommende tror på og gør i det daglige. Modsat er det heller ikke ualmindeligt, at de, der har kendskab til indholdet i en bestemt religion, kan hævde, at mange af religionens medlemmer slet ikke hører til her, fordi de egentlig tror på noget andet end den pågældende religions læresætninger. Således har forskellige undersøgelser fx vist, at en stor del af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation. På samme måde kan præster i den danske folkekirke være så forskellige i deres opfattelse af, hvad kristendom er, at de dårligt kan være i stue sammen. OPGAVE E 16

17 TEMA 3 MYTER OG FORTÆLLINGER Myter og fortællinger er historier, der gengiver religionernes indhold på en fiktiv måde. Især myterne kan minde om fantasy-genren, fordi det, der sker i myterne, er overnaturligt. Det særlige ved myterne er, at de giver forklaringer på nogle af de grundlæggende spørgsmål, vi ikke kan få svar på andre steder: hvordan er verden opstået; hvor kommer mennesket fra; hvorfor er verden overhovedet til; hvad er meningen med livet; hvordan lever man bedst sit liv som menneske; hvorfor skal vi dø; hvad sker der, når vi dør? Disse og andre spørgsmål giver myterne svar på i litterær form. Der er altså ikke tale om naturvidenskabelige forklaringer. Det er fx kun en lille gruppe af de 1,9 mia. kristne, der tror på, at verden er blevet skabt på seks dage, som der står i begyndelsen af Bibelen. Myten er altså en særlig genre. Man kan ikke lægge den op på en vægt ved siden af en videnskabelig forklaring og afgøre, hvilken der er mest rigtig. Som genre hævder myten altid at være sand, fordi den handler om ting, man aldrig kan få sikker viden om. Man kan få en fortælling, og det er præcis, hvad myten er. Myter har ingen forfatter. De er i princippet ikke skrevet af nogen. Tværtimod har de gennem tusinder af år udviklet sig som mundtlige fortællinger, når mennesker har skullet fortælle hinanden om deres grundlæggende erfaringer med liv, død og menneskeligt samvær. Myterne rummer således nøglen til en forståelse af, hvad menneskelivet er for en størrelse, og hvordan man bedst kan leve livet: Hvad er godt, og hvad er dårligt? OPGAVE F Find nogle forskellige myter om det samme emne fra 2-3 religioner og sammenlign dem (se evt. arbejdsark 5-9). OPGAVE F Andre historier Ved siden af myterne er der en række fortællinger, som er med til at understøtte forståelsen af livet i de forskellige religioner. I kristendommen er nogle af de mest centrale fortællinger de 17

18 HVAD ER RELIGION? Helgen En helgen er et menneske, som helliggøres, fordi vedkommende i sit liv har gjort noget helt fantastisk for en bestemt trosretning. Den første kristne helgen hed Stefanus. Han var den første kristne, der døde for sin tro. Der kan læses om ham i Apostlenes Gerninger kapitel 6-7. Hver helgen får af den katolske kirke tildelt en dag på året, hvor vedkommende fejres. Stefanus dag er 2. juledag. Også Danmark har en helgen nemlig videnskabsmanden og teologen Niels Steensen. Hans helgendag er d. 23. oktober. Herover: Buddha gav anledning til buddhismen. Til højre: Jesus stiftede kristendommen. 18

19 lignelser, Jesus fortalte, når han skulle forklare, hvad Gudsriget gik ud på, og de underberetninger han udførte, for at demonstrere hvor fantastisk Gudsriget ville blive. Disse fortællinger er dog samtidig en fortælling om Jesus. Og i kristendommen skal den fortælling være med til at understøtte forestillingen om, at Jesus var Guds søn, der blev menneske for at frelse mennesket. På lignende vis har man inden for buddhismen legenden om Buddha, som skal understøtte forestillingen om alle livets lidelser og anvise vejen ud ad genfødslernes kredsløb. Og inden for islam har man fortællingen om Muhammed, som Gud udvalgte til at modtage åbenbaringen om den hellige Koran, som han efterfølgende skulle skrive ned og udbrede til hele verden, så mennesket præcist kunne vide, hvordan det skulle leve sit liv. Det samme fænomen kendes inden for etableringen af nyere religioner. Således har man inden for fx Scientology nogle fantastiske beretninger om stifteren, L. Ron Hubbard, som skal være med til at understøtte hans helgenstatus. Til venstre: Muhammed etablerede islam. Herover: L. Ron Hubbard grundlagde Scientology. OPGAVE G Find og læs fortællinger om de fire religionsstiftere med henblik på en sammenligning af ligheder og forskelle (se evt. arbejdsark 10). OPGAVE G 19

20 HVAD ER RELIGION? Sangha Sangha udgør sammen med Buddha og Dharma buddhismens såkaldte tre juveler. Ordet sangha er sanskrit og betyder forsamling. Sanghaen beskriver opbygning, indretning og organisering af buddhistiske klostre samt livet for munke og nonner. Umma Umma er arabisk og betyder samfund. Som sådan er det inden for islam en betegnelse for de troendes samfund på tværs af hele verden. Muslimer er altså med i den samme umma, uanset hvor i verden, de befinder sig, og det er enhver muslims opgave at få så mange mennesker med i ummaen som muligt. På den måde ligner islam og kristendom hinanden. I begge religioner er de troende forpligtede til at udbrede det glade budskab om deres livsforståelse for at omvende eller frelse flest muligt. TEMA 4 SOCIALE ASPEKTER Religioner danner menigheder og organiserer de troendes liv på forskellig vis. Det gælder både for dem, der er ansat til at forvalte og formidle troen og for de menige, som blot er medlem af trosretningerne. Samtidig har ethvert trossamfund en relation til det omgivende samfund. Trossamfund kan enten være meget lukkede, som fx De Sidste Dages Hellige (mormonerne), hvor kun medlemmer af trossamfundet kan komme ind til gudstjeneste, eller meget åbne som fx den danske folkekirke, hvor alle og enhver kan deltage i gudstjenesten. Den danske folkekirke har en særlig status i den danske grundlov, hvor det i 4 direkte står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og at folkekirken som sådan understøttes af staten. Det betyder fx, at kirken får penge af staten og selv må opkræve skatter af medlemmerne. Samtidig løser kirken en række opgaver for staten. Det er fx folkekirken, der registrerer alle, der fødes i Danmark uanset hvilken religion man tilhører. Den danske folkekirke har tradition for at hjælpe de svageste i samfundet ligesom Jesus gjorde det. 20

21 Denne særlige rolle gør, at den danske kirke har kunnet dele hele landet ind i ti stifter med hver sin biskop. Stifterne er igen opdelt i provstier med hver sin provst og provstierne igen opdelt i sogne med hver sit menighedsråd. Men det betyder også, at kirken ikke bestemmer over sig selv. Den er underlagt Folketinget. Ud over denne indre struktur findes der i relation til folkekirken også en række udadvendte aktiviteter som børnehaver, efterskoler, væresteder for psykisk syge og misbrugere samt direkte sygepleje. Det kaldes kirkens diakonale arbejde. Her findes fx studenterpræster, sygehuspræster og fængselspræster. Tilbage i middelalderen var det i direkte tilknytning til klostrene, at munke og nonner oprettede sygehusvæsenet i Danmark. Klosterlivet, hvor munk eller nonne isolerede sig fra omverdenen for at komme tættere på Gud, er en anden form for social organisering. Den kendes også fra fx buddhismen og andre steder, men ikke fra den evangelisk-lutherske kristendom, hvor Luther gjorde op med klostervæsenet i forbindelse med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, fordi han mente, det var i modstrid med evangeliet. OPGAVE H Buddhistiske munke hjælper almindelige buddhister med at få oplysning. Til gengæld får de mad og drikke. OPGAVE H Vælg 3 religioner, og find ud af følgende: a. Kan alle blive medlemmer af religionen? b. Hvordan bliver man medlem? c. Hvorfor er optagelsesprocessen så let/svær? d. Er der en leder af religionen, som vejleder medlemmerne? e. Koster det noget at være medlem? f. Gør trossamfundet noget for samfundet eller medlemmerne ud over det religiøse eller gudstjenesterne? Diskuter, hvorfor der er forskelle i optagelsesritualerne og de sociale aktiviteter. 21

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013-2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18 Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere