KREJL. Kommentar side 50 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 50 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD:"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD: Kommentar side 50 Om "Magda" fra Aggersund. Af Bent Mikkelsen... side 51 Da dæmningen blev gennembrudt. Af Johs. Sørensen side 56 Løgstør bådebyggeri (sluttet). Af Søren Sørensen side 59 Mindestenen på Løgstør kirkegård. Af Jacob Larsen side 63

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition : Balles B oghandel, Østerbro gade, Lø gstør Telefon Postgiro Årsabonnement: 75 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & Offset Aps. K,10RE L,{SER Nu er det så slut på20. Argang, og det betyder, at vi har produceret 1280 sider til KREJL. Det havde vi ikke forestillet os i 1981, da det begyndte. Men vi vover da at tænke på næste årgang også. Nu slutter artiklen om Løgstør bådebyggeri, som var det sidste træskibsbyggeri til havbåde. KREJLs søfartsmedarbejder, Bent Mikkelsen har skrevet om "Magda" fra Aggersund. Det er den slags småskibe, der er ved at forsvinde som fragtskibe, så vi vil gerne bevare beskrivelser afen snart svunden tid. Johs. Sørensen var til møde på rådhuset om kanalområdets fremtid, og her var der en, der påstod, at gennemsejlingen ved broen var ved at sande til. Det kunne han afvise, og det inspirerede til artiklen side 56. Jacob Larsen beskriver afsløringen af mindestenen for de engelske flyvere. Han var åbenbart selv med. I øvrigl vil KREJL ønske læserne god fornøjelse. Vel mødt til efteråret! Vi håber på en god sommer, hvor det ikke bliver nødvendigt at sidde inde og studere bladet, før næste årgang går i gang. FORSIDEBILLEDET: Det er en velkendt situation om foråret, at bådene skal gøres klar til sommerens sejlads. Der er travlhed på bådepladserne, og het viser billedet en tiltrængt? pause i anstrengelserne. Personerne er fra v. Hans Madsen. Han havde ingen båd, men en hund, Peter Frederiksen, Aksel Poulsen, og fuchard Sørensen. På landjorden var han installatør. Billedet er fra 1985.

3 >Magda< var et særdeles velholdt skib. Her ses den under 2. Verdenskrig under indsejling til sydhøvnen i København. Billedet er blot eet af mange, der gennem årene blev taget af en bestemt fotograf i København. Hanfik trods krigstilstanden lov til at tage billeder Om >>Magda<< fraaggersund et særdeles velholdt fragtskib >Magda< fra Aggersund - den vending har været brugt tusindvis af gange, når omtalen faldt på skipper Carl Sørensens skonnert >Magda<. Fakta er dog, at trods omtalen på denne måde og at skibet var ejet i Aggersund i 29 itr,har >Magda< aldrig været et "rigtigt" Løgstør-skib. Det hænger salnmen med, at >Magda< i atle 29 år havde hjemsted i Aalborg. Men i denne serie vil vi dog betragte skibet som et Løgstør-skib. Skipper Carl C. Sørensen købte >Magda< i maj Davar skibet kun 10 år gammel - dengang var det en lav alder for skib. Altså købte Sørensen et næsten ny skib. Det havde dog allerede haft flere ejere. Det blev bygget vinteren af skibsbygmester Simon Lindtner i Vejle. Kontrahenten var en loka1 skipper, der dog ikke havde skibet længe. I lyset af de særdeles gode priser på skibe i slutningen af 1. Verdenskrig, blev >Magda<, som også var det oprindelige navn, solgt til Bornholm. I april 1917 blev det købt af skibsmægler Marius August Kristensen i Hasle. Og i juni 1917 fik skibet 51

4 Oprindeltg var >Magda< bygget uden motor og uden styrehus. På billedet herovef der er lånt fra bogen Med sejl, Damp og Motor om Bornholmske skibe i perioden 1850 til 1976, der ses >Magda< uden telmiske hjælpemidler Der er kun sejlene til at drive skibet.fremad. Der blev dog hurtigt monteret et lille styrehus helt ude agter, som det ses afbillede på den forrige side. hjemhaw i Hasle. På Bornholm blev det brugt til transport af korn, koks, granit og foderstoffer til og fra øen. Aggersund lmaj 1924 blev skibet solgt fra Bornholm til Aggersund - og altså med hjemsted i Aalborg. Det var ofte tilfælde, da hjemhavnen dengang ikke opkrævede havnepenge af lokale skibe - altså skibe med den pågældende havn som hjemsted. Og da {ordskibene i stort grad havde produktionen af cement fia fabrikkerne i Aalborg som basislaster ud fra Lim{orden, ja så var det naturligt at have Aalborg som hjemsted. Der kunne skibet ligge gratis i venten på den næste fragt og skipper Sørensen kunne rejse hjem med rutebil eller en kollega, der skulle vestover i fiorden. >Magda< var jo et næsten nyt skib, da skipper Sørensen købte, og han var meget dygtig til at holde skib. Faktisk lignede >Magda< stort set en nybygning i alle årene frem til salget. Især blev der gjort væsen afat holde master blankskrabte - noget der også blev en slags varemærke for skipper Sørensen og >Magda<. >Magda< var et stort skib - med en lasteevne på 150 tons, og derfor blev skibet også brugt meget udenfor Limforden. Der blev sejlet mange laster med cement til København. Alle lasterne fra Aalborg eller Mariager. Returrejserne kunne være enten sten fra hawre i syd-sverige eller omladningsgods fra oversøiske linieskibe i København. Det kunne f.eks. være foderstoffer fra Middelhavet eller USA, der kom til København i store skibe og derefter blev sejlet ti1 provinshavne i skibe som >Magda<. >Magda< målte 78,14 brt. og var en motoriseret skonnert - oprindelig en jagtskonnert. Den blev i oktober 1920 forsynet med den første hjælpemotor. Det var en glødehovedmotor på 78 hk. Salg Skipper Carl C. Sørensens liv med >Magda< sluttede i januar 1953, da han valgte at sælge. Køber var skipper Henry Westerby Kold, der var bosat i Lohals på nordenden af Langeland. Det var tidligåre en stor plads, der var hjemhavn for mere end en snes skibe. Henry Kold overtog >Magda<, og eneste 52

5 ændring blev at hjemstedet blev ændret fra Aalbolg til Lohals. Farterne var en smule anderledes, men i princippet det samme. Råvarer ind til stor-havnene og retur med importvarer. Skipper Kold fik dog lavet sig et længere timecharter, hvor han bandt sig til at se.jle med en bestemt type gods. Derfor fik skibet i november 1956 hjemsted i Egernsund. Der var nemlig lavet en aftale med flere af teglværkerne i ornrådet, hvorfra der skulle sejles mursten, drænrør og andre lervareprodukter. En god del af dem blev sejlet til Oslo{orden, hvorfra der blev taget mange laster med gødning hjemover. Aftalen med Egernsund-teglværkerne sluttede i foråret 1960, da >Magda< igen fik Lohals som hjemsted. Der blev tjent godt, hvorfor >Magda< stadig var i særdeles god stand. Og der blev endda til penge en ny motor. Der var en B&W/Alpha-motor med tre cylindre. Den ydede 150 hk. Færger I efter'året - 3. november valgte Henry Kold at sælge >Magda<. Det skyldes at han fik muligheden for at blive stynnand på færgerne, der fra 1962 var begyndt at sejle på Juelsminde-Kalundborg ruten. Køber til >Magda< var skibsfører Niels Jensen Madsen i Aalborg. Han har gennem tideme opkøbt skibe. solgt dem videre efter nogen tid eller solgt dem direkte videre. Ofte havde hans skibe navnet >Fri<<, men >Magda< blev ved med at være >Magda<. Således også ved juletid 1965, da skibsfører Willy Kjærulff fra Kolby Kaas på Samsø val på besigtigelse i Vestle Bådehavn i Aalborg. -Han konstaterede at skibet var i utrolig god stand, siger Ole Kjærulff, der er skibsmægler og søn af Willy Kjærulff. Af et tr'æskib at være var >Magda< helt usædvanlig, siger Ole Kjærulff. De fleste træskibe trak vand Her ses >Mdgdo< den sidste sommer iarbejde som.fiagtskib. Billedet a/ >Carttertitcr<, sottt vor novnet.lru.fbbruar 1969, I:let, taget i Århus 13. crugust do det var på vej hen på siden uf >Dramrnensfiorcl<.fbr ol morltuge ornladningsgods fi'a Østa/iika til Rudkøbingpti Lutgeland. Nogle ntineder senere blev skibet solgl og er.fbrmentlig blevet ombvgget. 53

6 og var altid våde på kølsvinet, men ikke >Magda<. Den var helt knastør på kølsvinet, fortæller Ole Kjærulff. Der blev holdt øje med >Magda< f.eks. når Willy Kjærulffkom til Kalundborg for at laste gødning - det skete jævnt hen. Der kom Willy Kold ofte på besøg, når han var i tjeneste på færgerne. -Han sluttede altid besøget om bord med ordene: pas nu godt på >Magda<, siger Ole Kjærulff, der ofte var med faren på søen. -Vi kom ikke så langt væk, siger Ole Kjærulff. Vi var mest i nærfarten. Kartofler fra Samsø til Århus eller Kalundborg. Fra Kalundborg var det ofte en last gødning til f.eks. Juelsminde eller Horsens. I sæsonen kunne rejserne såmænd godt gå til Aggersund for at hente en last kalk tilbage til Samsø eller til Odense. I høstsæsonen blev der sejlet korn til fastlandet. Men alt i alt et godt skib, siger Ole Kjærulff. Byttehandel I foråret 1969 byttede Wil1y Kjærulff >Magda< væk til fordel for et jernskib. Forretningen blev lavet med skipper Frode Hansen i Nakskov. Han sejlede med jernskibet >Carmenita<, der var nogenlunde samme størrelse som >Magda<. De to aftalte en pris og skibene skiftede ejere. >Magda< skiftede navn til >Carmenita< - første navneskifte. Willy Kjærulff overtog den tidligere >Carmenita<, der istedet fik navnet >Jens Ole< efter skipper Kjærulffs to sønner. Skibet var ældre end >Magda<, idet det blev leveret fra værft i Martenshoek i Holland i Willy Kjærulff solgte i 1973 og købte istedet >Hervig<, der også har haft en fortid som Løgstør-skib. Det var >Gitte Pedersen<, som tidligere har været omtalt. >Magda<, nu med navnet >Carmenita<, fortsatte den traditionelle indenrigsfart. Træskibene sejlede dog på sidste vers. De blev i stort tal opkøbt af kapitalstærke amerikanere eller andre med planer om restaurering. Således også med >Carmenita<. I november 1970 blev skibet solgt til den engelske statsborger Peter John Wood. Han var med i en gruppe, der ombyggede flere gam- Ifebruar 1969 blev der lavet en byttehandel mellem skippere lltilly Kjærulffog Frode Hansen i Nakskov. Wly Kjærulffafleverede stmagda< ogfik istedet >Jens Ole<, der ses på billedet heroverfra Århus. >Jens Ole< er forlængst stoppet som fragtskib. Det virker nu som husbåd i Amsterdam. 54

7 le danske træskibe og lod dem sejle over Atlanterhavet for at få et nyt liv som lystfartøj i Karibiens bløde blå vand. Hvor blev den af Denne beretning om >Carmenita< måtte slutte uden den præcise skæbne for skibet. Skriveren afdisse linier kender p.t ikke skibets endelige skæbne. Der har været arbejdet på det i flere uger, men uden konkrete resultater. Der bliver arbejdet videre med eftersøgningen af skibet, og resultatet vil blive præsenteret for Krejls læsere ved en senere lejlighed. De foreløbige resultater af efterforskningen peger i retning af en ombygning ved et dansk værft. Hobro bliver nævnt flere gange, men dog uden at chefen på Hobro Værft, Gunnar Brink Christensen kan erindre noget om netop >Carmenita<. Generelt gik det godt for nogle skibe, da de blev solgt til ivrige udenlandske købere, men der var en del "spild", som f.eks. >Loa<, der i årene fra 1988 til 19% å i Løgstør og endte i Smakmøllebugten for til sidst at blive bjærget af søspejderne i Aalborg. >Loa< blev solgt fra en Aalborg-skipper i foråret En optimitisk amerikaner med penge på lommen havde store planer med skibet. Den skulle rigges tilbage til tre mastet skonnert. Opgaven blev lagt i hænderne på Thisted Skibsværft. I sommeren 1976 var skibet nogenlunde færdig. Apteringen var klar til brug og rigning var omkring 10 oå færdig. Da det var slut med de amerikanske penge havde skibsværftet et betydelig beløb tilgode hos amerikaneren. Thisted Skibsværfts ejer var så arrig over at være blevet "snydt", så han pillede simpelthen rigning og apteringen ud af >Loa<. Så det nøgne skrog blev liggende i Thisted - og efter nogle år måtte værftet så lukke. Derefter 1å skibet i Nykøbing Mors, hvor en anden amerikaner fik fingre i skroget, men magtede heller ikke at få gjort noget radikalt ved dets vedligeholdelsestilstand Her ses vroget af >Loa< i Løgstør. Skibet var et af de mange, som ikke kom videre i.flot ombygget tilstand. Istedet er skibet stadig på Limfiorden, men ligger p.t. på land ved Skudehavnen i Aalborg. 55

8 DA D Æ IWNII'{ GEIV B LEV GEI{I{EX,IB RU D T AfJohs. Sørensen Efter at fisker Chr. Sørensen den 22. juni 1913 i sin fiskerbåd A 2509 som den sidste havde passeret Frederik VII's kanal, blev kanalen lukket, og der blev opført en dæmning i den vestlige ende afkanalen, således at kanalen ikke skulle sande til, hvis der senere skulle blive brug for at sejle igennem den. Og da man samtidig nedlagde trækfærgen midtvejs, blev der også her lavet en dæmning af hensyn til de lodsejere, der havdejordlodder på vestsiden afkanalen. Midtvejsdæmningen blev i almindelig omtale, her iløgstør, benævnt som den første dæmning. Svingbroen over kanalen ved Kanalfogedboligen blev lukket, og fik lov til at stå og ruste fast, indtil den i 1994 blev renoveret og igen kom til at svinge, men det er en helt anden historie. Den østlige ende af kanalen blev indrettet til oplagshavn for vandbygningsvæsenets (VB.Vs) gravemaskiner, idet alle VB.Vs gravemaskiner var hjemmehørende i Løgstør, hvilket var et meget stort gode for byen, idet størstedelen af VB.Vs mandskab var bosiddende og som følge deraf ydede skatten til Løgstør kommune. Gennem mange år var det byens største arbejdsplads. VB.V havde også deres ingeniørkontor i Løgstør med en fastansat civilingeniør, hvorunder sorterede, foruden gravemaskinerne også forskelligt andet arbejde som kystsikringsarbejde, ikke bare omkring Løgstør,men over hele Limfiorden, ja der var endda arbejder helt oppe ved Frederikshavn. I en længere periode var det også løgstørmandskab, der arbejdede med kystsikring og havnebyggeri i Gedser. Også ved Korsør har dette mandskab været beskæftiget med sikring af færgehavnen. I Esbjerg har der også været omfattende arbejder for gravemaskinerne herfra. Ikke mindst ved "Grådyb Rende". Men også ved den omfattende havneudvidelse, der gennem årene er gennemført der Den største af gravemaskinerne hed "Odin". Den kunne man sætte t1l at grave gennem en stenmole, dog når stenene ikke var alt for store, (det var P. Søegård, der var kaptajn på "Odin", og han boede i mange år i kanalfogedboligen). Den ældste af gravemaskinerne hed Nr.1, og det var også den mindste af maskinerne, men i øvrigt en udmærket gravemaskine, dog var den efterhånden ved at blive nedslidt, så der var meget reparation på den. Den mellemstore gravemaskine hed "Dragen", den skilte sig ud fra de andre gravemaskiner derved, at den var selvbugserende. Der var to bugserbåde, der hver havde to mudderpramme. Det var "Lindormen" og "Mågen". Desuden var der sandsugerne "Thyborøn" og "Grådyb", men de var sjældent iløgstør. Senere kom så sandsugeren "Frigg" hertil, den lavede et stort stykke arbejde her i sejlrenden. Desværre har staten nu flyttet ingeniørkontoret til Frederiksharm, hvilket jo ikke var nogen fordel for Løgstør. Men tilbage til midtvejsdæmningen. 56

9 I I 1 I Denførste dæmning, bygget Hullet efterfyldet ses inde på land. Den eksisterede til 1935, (det var i øvrigt samme år, at vognmand Peter Vestergård med et læs grus på hestevognen, kørte gennem lemmen ned til tandkransen på svingbroen). Da var svajebassinet i den vestlige ende af kanalmundingen efterhånden sandet så meget til, at fiskerne i Lendrup ikke mere kunne sejle deres både ind der. Lendrupfiskerne, med formanden for fiskeriforeningen Kristen Kloster i spidsen, søgte derfor om at ffi åbnet den første dæmning, således, at de kunne sejle ind vedløgstør, og så fortsætte ad kanalen til Lendrup, og det blev bevilget. Derfor blev der foretaget gennembrud af den første dæmning. Det blev det arbejdssjak, som min fader var med i, der kom til at udføre dette stykke arbejde, og jeg erindrer, efter hvad far fortalte, hvordan det gik til. Der var jo ikke de bedste remedier til rådighed for at udføre et sådant stykke arbejde. Det var stadigvæk skovl, spade, hakke og trillebør, men det var vel nok en mere handig trillebør end den de havde, da kanalen blev gravet, men sjakket var jo vant til at håndtere disse remedier, så de klarede opgaven. De havde da selvfølgelig gummistøvler, men det var altså dem, der kun nåede til knæene. Så det var altså begrænset, hvor dybt de kunne vade ud i kanalen, da de var nået ned til vandspejlet, men med en skovl som en kloaksskovl, (vel nok i en lidt større udgave), så fik de da gravet så dybt, at Lendrupfiskernes både lige kunne sejle igennem. Da dæmningen var gennembrudt, så skulle der jo bygges en bro. Det var VB.Vs faste tømrermester, Mads Wadmann Pedersen, der skulle lave tømrerarbejdet. Han havde en svend, der hed Jacob Andersen, det var mest ham, der var med ved brobyggeriet. (Her skal jeg nok lige bemærke, at det ikke var det eneste brobyggeri, han var med til. Han var også med ved byggeriet af Aggersundbroen. Det var også Jacob Andersen, der har bygget den tankstation, der ligger lige ved sydenden afaggersundbroen, og i øvrigt var han den første ambulancefører i Løgstør). De materialer, der skulle bruges til 57

10 brobyggeriet, skulle jo transporteres fra Wadmanns værksted, der lå lige ned til Vesterhavn, der hvor Herløv Christoffersen nu bor, Materialerne blev læsset på en trækvogn, dog i flere omgange, og så måtte arbejdssjakket selv køre det ud til den første dæmning. Det gik også vældig godt, men en dag, da både Jacob og Mads var i fuld gang med at montere broen, manglede der et stykke tømmer, som af en eller anden grund ikke var kommet med derud. Det standsede selvfølgelig ikke byggeriet, nej medens Mads gjorde klar til at anbringe det manglende stykke tømmer, så sadlede Jacob cyklen og kørte ind til værkstedet, og kort tid efter kom han cyklende med det store stykke tømmer på nakken. Det tror jeg ikke nogen mester får en svend til i dag. Jeg vil lige indskyde, at flyverløjtnant Poul AnkerAndersen, der den 23. Marts 1955 forulykkede med sin militære jetjager ud over Jammerbugten, var søn af førnævnte Jacob Andersen. Poul Anker og hans maskine er aldrig blevet fundet, men den militære enhed, som han tilhørte, har opsat en mindetavle på kirkegården på østsiden af muren i hjørnet, lige op mod kirkegårdsgartnerens velfærdshus, og her er også hans forældre Nikoline og Jacob Andersen begravet. Jacob Andersen var i øvrigt en meget arbejdsom mand. Det er ham, der har været bygmester for en hel del af de huse, der ligger på Johan Skjoldborgsvej, ligesom Kristiansmindevej nr. I (Lagkagehusel), og7. Mange af husene er bygget med det karakteristiske mansardtag. Sønderport l0 er muligvis også et af hans byggeri- er. Han boede nemlig der, indtil han byggede Kristiansmindevej 7, det såkaldte "Glashuset", idet der på taget er bygget en glasveranda, men hvorvidt han har bygget Sønderport 10, ved jeg ikke med bestemthed. Men broen skal jo bygges færdig, så der skulle jo også en jernkonstruktion til for at lave broen. Det var selvfølgelig havnesmeden, der skulle udføre dette arbejde. Havnesmeden hed Møller, haa var af den gamle type. Han havde ikke haft undervisning på teknisk skole, da han lærte smedefaget, så han havde sin egen måde at klare opgaverne på. På dette tidspunkt havde ingeniør Dyhr en ung ingeniør som medhjælper, (jeg husker ikke hans navn). Han havde lavet tegningerne til brobyggeriet, og med disse tegninger gik han ned for at tale med smed Møller, og foreviste ham tegningerne. Dem forstod Møller ikke et hak af, så han rystede på hovedet og sagde, at det kunne (fanden pine mig) ikke laves efter disse streger, nej det skulle spændes op, og så skulle der bores gennem begge lag jern på en gang, ellers kom det (fanden pine mig) aldrig til at passe, når det blev boltet sammen. Men ingeniøren fik dog Møller til at lave konstruktionen efter hans anvisning, dog måtte han mærke op på materialerne, hvor der skulle bores huller, og ligeledes, hvor der skulle saves. (Det var med en nedstryger, der var jo ikke noget dengang, der hed vinkelsliber). Det hele skulle boltes sarrunen, der var jo heller ikke noget, der hed svejseapparat. I hvert fald ikke i Møllers smedje, men arbejdet blev lavet, og da det skulle samles, passede det perfekt, og det står der altså den dag i dag. 58

11 LØGSTØR BÅDEBYGGERI øf Søren Sørensen (sluttet) Men som sagt, så blev dagene mange gange meget lange for at kunne holde sammen på det hele, og ferier var først noget, vi begyndte med de sidste år vi havde værkstedet. Det var nok også fordi vi var begyndt at køre lidt træt med det hele. Gnisten begyndte så småt at ebbe ud, det med at tage over på stranden og lave reparationer var ikke noget der huede os mere. Det med at ligge i det kolde sand og altid blæsende vejr var vi godt trærte af, så kunne vi lokke fiskerne her over til beddingen, var det da helt fint. De gjorde det også nogle gange, men til sidst opdagede de, at det var for lang en rejse helt her ind på fiorden, så det stoppede. Men så var der Anton oppe fra Stenbjerg, han påtog sig gladeligt opgaverne, og så var vi fri. Når man har kørt en virksomhed som vores og med det tempo i mange år, så er det pludselig slut med energien og interessen, hvad der ikke er noget at sige til. Der var flere ting, vi sagde nej til, som måske havde været gode nok at arbejde med men det var der nu altså ikke noget at gøre ved. Det begyndte også at blive lidt mere usikkert med nogle fiskeres betalinger. Oftere måtte vi have en sagfører tii at prøve at inddrive regninger, noget som var meget svært. Til sidst opgav vi mange gange at få beløbene in4 og nogle gange var fiskerne så smarte, at de pludselig havde skrevet bådene over i deres kones navn, og så var der overhovedet ikke noget at komme efter. Vi havde den store storm i 1981, som bevirkede, at den kunstige sandø, "Friggøen", begyndte at vandre østpå. Det havde ugunstige konsekvenser for havnen og beddingsgraven, nemlig med at sandet aflejrede sig ved de steder. Så vi havde efterhånden noget besvær med at kunne køre med beddingsvognen. Det var kommunen, der havde forpligtelserne med at holde skinnelegemet ryddet under vandet, men det kneb efterhånden med at få dem ud af starthullerne. Ja for at sige det rent ud, så vidste de overhovedet ikke, hvordan de skulle få det stillet an. De prøvede med en hjemmelavet sugeanordning, som de brugte mange dage på, og så fik de alligevel ikke {ernet noget. Så det endte med, at vi svejsede nogle storejernplader på agterenden afvognen, og kørte så vognen u4 til den ikke kunne komme længere, hvorefter vi havde en traktor spændt for, som så slæbte, til den ikke kunne mere.. Derefter halede vi vognen op, og på de store påsvejsede skovlblade lå så en ordentlig dynge sand og mudder, som vi så skovlede ud til siderne. Sådan frem og tilbage i otte dage, så var det til at køre med vognen, men den juleleg kunne teknisk forvaltning ikke finde på. Men de var glade for, at der var nogle, der havde taget sig af den sag. Og enden på legen blev da også, at vi bare skulle sende en regning til kommunen for den ti4 der var gået, og så ville de 59

12 Der skulle renses op i indsejlingen til Vesterhavn. Vandet står stadig meget højt. sende en lastvogn med grabbe ned og ferne al opgravet fiordbund. Senere var det også galt med beddingen. Den var ved at synke sammen i skinnerne, så det endte med at der måtte et dykkerfirma ned og skifte skinner ud. Det lodrette på store dele af skinnerne var så tynde afrusttæring, at vi risikererede at de sank sammen, når der kom stor vægt på, hvilket kunne resultere i, at det hele ville køre fast, og så ville gode råd være dyre. Der var ingen forsikring for den slags, og kom vi til at stå med en stor trawler, der sad fast på et defekt skinnelegeme, så kunne vi godt gå fra det hele. Det var sådan noget, der skete for Rasmussen nede i Hvalpsund, og det var endda noget mindre kuttere, han halede på land dernede. Nå, men alt faldt i hak som altid" men det kostede kommunen omkring kr. Det vil sige, det var os i den sidste ende, der kom til at betale ved at vores pladsleje blev sat til det dobbelte, (men stadig billigt), efter datidens nor- mer. Men vi kunne nu køre og være sikker på, at skidtet holdt. Lejekontrakten på pladsen var sådan, hvad skinnelegemet angik, så skulle lejeren erholde udgifterne for det, der lå oven vande, og kommunen det der lå under vandet. Men i takt med kommunens udgifter, så steg pladslejen bare. Der varjo ikke andre end kunden til at betale.. I det hele taget skete der mange omvælbringer på pladsen angående indretninger og omlavninger. Jeg kan huske, at noget afdet første, der blev lavet, var et lille smedeværksted der hvor den gamle bloksav havde stået. En filebænk, stor skruestik og et almindeligt svejseværk, og så kom der efterhånden forskelligt håndværktøj til. Til at begynde med havde vi svedekisten opvarmet med gasblus, som vi også havde brugt nede i det gamle værksted" men det blev for småt efterhånden, så vi købte bager Johannesens gamle dampkedel, som han havde brugt til sit raskerum. Den blev stillet op ude i den lille side- 60

13 Hele moleskærmen til Vesterhavn er revet af, så bådebyggeriet har været meget udsat. bygning til værkstedet, hvor der i sin tid havde været furrum. Dengang bare med brænde, nu med oliefur, tiderne havde jo forandret sig. Den kedel kunne give damp. Så stoft et tryk, at vi kurme sprænge selve svedekassen. Men nu var det ikke bare bløde Lærke-planker, der skulle koges, men noget tykkere egeplanker, som krævede meget mere damp. Selve svedekisten havde vi hængende på knægte ovre i den ene side af værkstedet, så når der så blev åbnet for lågen, kunne vi i mange tilfælde slet ikke se noget for damp, men plankerne var lige så slatne, som en karklud, hvad også var meningen. Der var også lavet et halvtag udenfor, hvor vi stod og snørede op. Det var luftigt. men dog i tørrevejr. Men den største operation, der blev lavet var, da hele værkstedet blev løftet Ttlzmetet, for at vi kunne have den store 20 tonner, som Per havde bestilt. I grove træk, så skar vi alle jernspærene oveq løsnede siderne og gavlene. Havde spærforlængere liggende klar, samt den forhøjelse, som kom til at mangle i siderne. Alt dette stod klar, lige til at sætte op. Vognmanden kom med to store mobilkraner, slog wire fast om den langejernbjælke, som løb hele værkstedet igennem efter først at have slået to huller i taget, og så var det bare om atløfte op i den højde, der var berammet. Selvfølgelig var der foretaget en masse afstivninger for ikke der skulle ske noget. Da de løse spærforlængelser var på plads og svejset til, slap kranerne deres tag, pakkede sarnmen og kørte hjem, hvorefter vi fik sat de nye løse sider op, og inden aften var der ikke nogen, der kunne se, at der var foretaget en forhøjelse af hele molevitten. Det skulle nok have været anmeldt til byggemyndighederne, men for ikke at få et nej, skyndte vi os at lave det, og hørte heller ikke nogen sinde noget fra den side. Men som sagt, så kørte vi virksomheden i tyve år, og delte alt i tykt og tyndt, maset og besværet, sorger som glæder og det økonomiske. Der stod vi lige hele tiden. Var der ebbe, gialdt det 6l

14 for os begge to, og var der gevinst, ja så gjaldt det også for os begge to. Vi kom gennem årene meget tæt ind på livet af hinanden og lærte at kende hinandens gode og dårlige sider, hvad vi hver især respekterede. Det var ikke altid" vi var enige om tingene, men et kompromis kom vi da altid til uden nogen form for store ord... Men som sagt, tiderne skiftede hele tiden. Til at begynde med var det træstyrehuse, der blev sat på'en kutter, men senere blev det til aluminium. Det var nu også meget bedre huse, da de altid var Iætte, og kurme laves fuldstændigt separat og monteres til sidst, som en helt færdig helhed. Senere blev det også til, at lastskotterne blev svejset op i aluminium. Overbygningerne af Bakken, lønningsstøtter, lørrning samt skanseklædning, blev efterhånden også udført af aluminium. Slidfladerne, hvor skovlene blev halet op, var af aluminium, mod før galvaniserede j ernplader. I det hele taget vandt aluminiummet mere og mere indpas på et skib, så til sidst var det kun selve skroget, der var af træ. Det ændrede sig også senere hen, men det var først efter, at vi havde forladt faget. Men den nye udvikling var også begyndt at tage fart, så det var bare om hele tiden at følge med. Der kom nyt hele tiden på alle områder, og nogle gange kunne det være svært for os at følge med" for som sagt, så er håndværkere inderst inde stok-konservative. Måske også en af grundene til, at vi så småt var ved at køre træt. Men alting f;ir jo en ende. Der var begyndt at blive lidt langt mellem ordrerne. Fiskerne var begyndt at holde lidt igen, for priserne varjo også blevet store på bådene efterhånden, og det skulle jo da gerne kunne løbe rundt, og være rentabelt. Der blev flere og flere restriktioner på så det ene og så det andet. Byggetilladelserne blev sværere og sværere at få igennem fra myndighedernes side, så vi kunne langsomt mærke en tilbagegang. Men det var ikke hos os alene, rundt om i landet var det lige så galt. Så vi snakkede mere og mere om at få skidtet solgt mens tid var, så vi ikke skulle op i banken og låne penge for at overleve en vinter til. Vi blev i første omgang desværre nødt til at afskedige Iørn... Så det endte med, at vi satte en annonce i Jyllandsposten med et bådebyggeri til salg, men vi hørte aldrig en lyd. Men Løgstør Skibssmedie viste en vis interesse for stedet. De havde en forestilling om, at der ville komme et stort boom, især med at bygge aluminiums styrehuse. Så vi snakkede frem og tilbage i længere tid, men det var som om, det var gået i stå. (Der var en fisker, der havde fået byggetilladelse, men båden var gået over I million i pris, så den blev ikke brugt). Men så en dag kom smedene og sagde, at de gerne ville købe hele skidtet, og det havde vi da ikke noget imod. Der blev snakket noget frem og tilbage om prisen. De havde deres sagfører, og vi vores revisor, så efter hvisken og tisken i hver sin ende af værkstedet mødtes vi på midten og gav håndslag, og så var den potte ude. Det var kontant betaling. Vi pakkede vores håndværktøj og andet, som ikke var indbefattet i handelen, og så lukkede vi porten i og gik hjem uden at skylde nogen noget og havde endda et pænt overskud hver især. Dog ikke så stort, når man tænker på, at det var tyve års slid og slæb, der lå bag os. Men vi havde da levet der i de mange 62

15 år og haft vores udkomme, hele tre familier... Da vi fik det hele lidt på afstand kunne vi begge se, at det var på rette tid, vi havde fået afhændet stedet. Det gik nøjagtig samme vej med tilsvarende værksteder andre steder i landet. Det rnåtte vores efterkornmere på beddingen også sande senere hen. Det var vist for dem en fejl-investering. Ærgerligt nok. Vi havde værkstedet i tyve år, og der blev brugt skærernaskiner, skærebrændere, svejseværk, kogt beg og brugt blæselamper jævnligt samtidig med, at der flød høvlspåner overalt. Jeg selv røg meget pibe i arbejdstiden, så der blev da brugt en del åben ild eller anden fonn for gnister inde på værkstedet, men aldrig havde vi nogensinde ildløs.,, b'l'., I b: Den største bådfra bådebyggeriet. Så derfor var det dobbelt ærgerligt at se, en nat, efter at smedene havde overtaget værkstedet, at der blev indbrud, sat ild til det, og hele herligheden brændte ned på mindre end en halv time. Dette blev så slutningen på Løgstør Bådebyggeri. Mindestenen på Løgstør kirkegård over de engelske flyvere AfJacob Larsen Det er ofte meget givende at tale med folk, man ikke kender, men har fælles interesse med. Således med Jens. Han havde været med til at bygge Aggersundbroen. Dengang oplevede han, at 7 tyske fly landede på fordisen. De 5 første gik det godt med. Den 6. sank igennem og den 7. sank så meget igennem, at den væltede om på ryggen, og piloten druknede. Den historie har Johs. Sørensen fortalt mere udførligt i I(REJLs 16. Årgang side 35. Jens fik senere arbejde ved DSB og var med da morgentoget d. l l. sept. 1944blev saboteret rnellem Løgstør og Vindblæs. Det var I af de i alt 155 sprængninger, som Løgstørbanen blev udsat for. Toget væltede ned af baneskråningen, og begge mænd på maskinen kom lettere til skade. Toget var et godstog, og der var flere vogne med værnemagtens heste med. Nogle af hestene blev svært skadet Jeg var senere ude at se det. Da var de værst medtagne heste blevet skudt. Man sagde, at de raske heste blev trukket til Viborg ad landevejen. Hændelserne er omtalt i bogen "Himmerlandsbanerne ". Jens var også i Struer på et dansk tog om natten den 25. Februar Det danske tog blev kørt til side for at et tysk tog kunne komme foran. Det tyske tog medbragte general Lindemann, der var øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark. Og han havde sin stab med. Toget afgik fra Struer kl , og kørte langsornt ud ad linien. 63

16 Her ses mindestenen på Løgstør kirkegård med to af de stenfor hver enkelt, der senere blev anbragt. Resten afmaskinens mandskab drev i land og blev begravet nordenfiords. Da sprængningen kom, blev toget løftet af sporet uden at vælte. General Lindemann blev nærmest sindssyg af raseri, og gav ordre til at nedbrænde en gård og et hus, der 1å i nærheden. Det skulle ske omgående, mens generalen så på det. En anden general forbarmede sig over beboerne, så de fik lov at tage så meget med sig, som de kunne bære i deres hænder. Men køerne måtte ikke lukkes ud. De reddede dog livet, fordi loftet var brandsikkert, og naboer, samt Falck, begyndte slukningen, så snart de ikke risikerede at blive skudt. Generalen forsvarede sig under retsopgøret efter krigen med, at han mente sabotørerne var på gården. Denne hændelse er omtalt i bogen "De sorte tog". På Løgstør kirkegård blev der begravet i alt 4 nedskudte R.A.F-flyvere. Den sidste blev skudt ned den 2. Maj. Fiskerne fandt ham noget senere og bragte ham i land. Han hed Eric Edward Gray. Pastor Alf Johansen, der skulle for- rette begravelsen, havde sagt, han syntes, vi skulle være med og vise deltagelse og respekt for den døde. Der var mødt landsmænd fra R.A.F., Ørkenrotterne og The royal dragoons. Alf Johansen, der behersker engelsk, gennemførte ceremonien på afdødes modersmål. Men han oversatte også på dansk og sagde bl. a.: "Både den kristne lære og den sociale, menneskelige etik byder, at man hjælper medmennesker. Dette fællesskab, også over grænser, er opffldelse af Guds bud. Thi ingen ejer større kærlighed, end den som giver sit liv for at hjælpe sin næste". Efter jordpåkastelsen sænkedes fanerne over graven. Frihedskæmperne skød æressalut, og de engelske soldater passerede graven, som en sidste honnør til den afdøde. Senere er der rejst en mindesten med alle fire navne på, ligesom der fra England er kommet mindeplader for hver enkelt. 64

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.4- oktober- november 2008 Gensyn med M/S CECILIE efter ca. 40 år. Billedet viser CECILIE ved hjemkomsten for oplægning i 1958 efter 37 år

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter.

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015 Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. 1. Richard Østergaard Mikkelsen vælges som dirigent. Dirigenten

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 1 Horsens d. 26.8.2014 Referat af bestyrelsesmøde den 25.8.2014 Fra klokken 19.00 til 22.00 Deltagere :Svend Smedegaard, Anne Skjerning, Knud Erik Feldt, Ole Harby, Henrik Frederiksen, Jens Troense, Ole

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik Jens Birch Lars Ersgaard BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik ET BÅDEBYGGERI I SVENDBORG I modsætning til flere andre af de kendte danske karrosserifabrikker har

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben Offshore

Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben Offshore StilladsInformation nr. 88 - september 2008 side 9 manden Navn: Brian Christiansen Bopæl: Skødstrup Alder: 34 Start i branchen: 2001 Nuværende firma: Semco Maritime Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk 11.12.1929 13.12.1929 Kontraheret ved Aalborg værft som nybygning nr 42 11.03.1930 11.03.1930 Køllagt på Aalborg værft 29.08.1930 29.08.1930 Søsat kl 13.15 og navngivet HEIMDAL af fru sagfører Cortes 28.10.1930

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00

Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00 Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00 Fremmødte: 74 Stemmeberettigede: 53 heraf fuldmagter: 2 Dagsorden 1. Valg af dirigent a. Tommy Due Jensen foreslås som dirigent. Tommy blev valgt. Generalforsamlingen

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Artiklen er baseret på interviews med Marinus Sørensen og Hans Jørgen Lauritzen, begge Give Når man cyklede ud igennem Bæksgaard Mose til Vorslunde

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere