KREJL. Kommentar side 50 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 50 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD:"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO1 INDHOLD: Kommentar side 50 Om "Magda" fra Aggersund. Af Bent Mikkelsen... side 51 Da dæmningen blev gennembrudt. Af Johs. Sørensen side 56 Løgstør bådebyggeri (sluttet). Af Søren Sørensen side 59 Mindestenen på Løgstør kirkegård. Af Jacob Larsen side 63

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition : Balles B oghandel, Østerbro gade, Lø gstør Telefon Postgiro Årsabonnement: 75 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & Offset Aps. K,10RE L,{SER Nu er det så slut på20. Argang, og det betyder, at vi har produceret 1280 sider til KREJL. Det havde vi ikke forestillet os i 1981, da det begyndte. Men vi vover da at tænke på næste årgang også. Nu slutter artiklen om Løgstør bådebyggeri, som var det sidste træskibsbyggeri til havbåde. KREJLs søfartsmedarbejder, Bent Mikkelsen har skrevet om "Magda" fra Aggersund. Det er den slags småskibe, der er ved at forsvinde som fragtskibe, så vi vil gerne bevare beskrivelser afen snart svunden tid. Johs. Sørensen var til møde på rådhuset om kanalområdets fremtid, og her var der en, der påstod, at gennemsejlingen ved broen var ved at sande til. Det kunne han afvise, og det inspirerede til artiklen side 56. Jacob Larsen beskriver afsløringen af mindestenen for de engelske flyvere. Han var åbenbart selv med. I øvrigl vil KREJL ønske læserne god fornøjelse. Vel mødt til efteråret! Vi håber på en god sommer, hvor det ikke bliver nødvendigt at sidde inde og studere bladet, før næste årgang går i gang. FORSIDEBILLEDET: Det er en velkendt situation om foråret, at bådene skal gøres klar til sommerens sejlads. Der er travlhed på bådepladserne, og het viser billedet en tiltrængt? pause i anstrengelserne. Personerne er fra v. Hans Madsen. Han havde ingen båd, men en hund, Peter Frederiksen, Aksel Poulsen, og fuchard Sørensen. På landjorden var han installatør. Billedet er fra 1985.

3 >Magda< var et særdeles velholdt skib. Her ses den under 2. Verdenskrig under indsejling til sydhøvnen i København. Billedet er blot eet af mange, der gennem årene blev taget af en bestemt fotograf i København. Hanfik trods krigstilstanden lov til at tage billeder Om >>Magda<< fraaggersund et særdeles velholdt fragtskib >Magda< fra Aggersund - den vending har været brugt tusindvis af gange, når omtalen faldt på skipper Carl Sørensens skonnert >Magda<. Fakta er dog, at trods omtalen på denne måde og at skibet var ejet i Aggersund i 29 itr,har >Magda< aldrig været et "rigtigt" Løgstør-skib. Det hænger salnmen med, at >Magda< i atle 29 år havde hjemsted i Aalborg. Men i denne serie vil vi dog betragte skibet som et Løgstør-skib. Skipper Carl C. Sørensen købte >Magda< i maj Davar skibet kun 10 år gammel - dengang var det en lav alder for skib. Altså købte Sørensen et næsten ny skib. Det havde dog allerede haft flere ejere. Det blev bygget vinteren af skibsbygmester Simon Lindtner i Vejle. Kontrahenten var en loka1 skipper, der dog ikke havde skibet længe. I lyset af de særdeles gode priser på skibe i slutningen af 1. Verdenskrig, blev >Magda<, som også var det oprindelige navn, solgt til Bornholm. I april 1917 blev det købt af skibsmægler Marius August Kristensen i Hasle. Og i juni 1917 fik skibet 51

4 Oprindeltg var >Magda< bygget uden motor og uden styrehus. På billedet herovef der er lånt fra bogen Med sejl, Damp og Motor om Bornholmske skibe i perioden 1850 til 1976, der ses >Magda< uden telmiske hjælpemidler Der er kun sejlene til at drive skibet.fremad. Der blev dog hurtigt monteret et lille styrehus helt ude agter, som det ses afbillede på den forrige side. hjemhaw i Hasle. På Bornholm blev det brugt til transport af korn, koks, granit og foderstoffer til og fra øen. Aggersund lmaj 1924 blev skibet solgt fra Bornholm til Aggersund - og altså med hjemsted i Aalborg. Det var ofte tilfælde, da hjemhavnen dengang ikke opkrævede havnepenge af lokale skibe - altså skibe med den pågældende havn som hjemsted. Og da {ordskibene i stort grad havde produktionen af cement fia fabrikkerne i Aalborg som basislaster ud fra Lim{orden, ja så var det naturligt at have Aalborg som hjemsted. Der kunne skibet ligge gratis i venten på den næste fragt og skipper Sørensen kunne rejse hjem med rutebil eller en kollega, der skulle vestover i fiorden. >Magda< var jo et næsten nyt skib, da skipper Sørensen købte, og han var meget dygtig til at holde skib. Faktisk lignede >Magda< stort set en nybygning i alle årene frem til salget. Især blev der gjort væsen afat holde master blankskrabte - noget der også blev en slags varemærke for skipper Sørensen og >Magda<. >Magda< var et stort skib - med en lasteevne på 150 tons, og derfor blev skibet også brugt meget udenfor Limforden. Der blev sejlet mange laster med cement til København. Alle lasterne fra Aalborg eller Mariager. Returrejserne kunne være enten sten fra hawre i syd-sverige eller omladningsgods fra oversøiske linieskibe i København. Det kunne f.eks. være foderstoffer fra Middelhavet eller USA, der kom til København i store skibe og derefter blev sejlet ti1 provinshavne i skibe som >Magda<. >Magda< målte 78,14 brt. og var en motoriseret skonnert - oprindelig en jagtskonnert. Den blev i oktober 1920 forsynet med den første hjælpemotor. Det var en glødehovedmotor på 78 hk. Salg Skipper Carl C. Sørensens liv med >Magda< sluttede i januar 1953, da han valgte at sælge. Køber var skipper Henry Westerby Kold, der var bosat i Lohals på nordenden af Langeland. Det var tidligåre en stor plads, der var hjemhavn for mere end en snes skibe. Henry Kold overtog >Magda<, og eneste 52

5 ændring blev at hjemstedet blev ændret fra Aalbolg til Lohals. Farterne var en smule anderledes, men i princippet det samme. Råvarer ind til stor-havnene og retur med importvarer. Skipper Kold fik dog lavet sig et længere timecharter, hvor han bandt sig til at se.jle med en bestemt type gods. Derfor fik skibet i november 1956 hjemsted i Egernsund. Der var nemlig lavet en aftale med flere af teglværkerne i ornrådet, hvorfra der skulle sejles mursten, drænrør og andre lervareprodukter. En god del af dem blev sejlet til Oslo{orden, hvorfra der blev taget mange laster med gødning hjemover. Aftalen med Egernsund-teglværkerne sluttede i foråret 1960, da >Magda< igen fik Lohals som hjemsted. Der blev tjent godt, hvorfor >Magda< stadig var i særdeles god stand. Og der blev endda til penge en ny motor. Der var en B&W/Alpha-motor med tre cylindre. Den ydede 150 hk. Færger I efter'året - 3. november valgte Henry Kold at sælge >Magda<. Det skyldes at han fik muligheden for at blive stynnand på færgerne, der fra 1962 var begyndt at sejle på Juelsminde-Kalundborg ruten. Køber til >Magda< var skibsfører Niels Jensen Madsen i Aalborg. Han har gennem tideme opkøbt skibe. solgt dem videre efter nogen tid eller solgt dem direkte videre. Ofte havde hans skibe navnet >Fri<<, men >Magda< blev ved med at være >Magda<. Således også ved juletid 1965, da skibsfører Willy Kjærulff fra Kolby Kaas på Samsø val på besigtigelse i Vestle Bådehavn i Aalborg. -Han konstaterede at skibet var i utrolig god stand, siger Ole Kjærulff, der er skibsmægler og søn af Willy Kjærulff. Af et tr'æskib at være var >Magda< helt usædvanlig, siger Ole Kjærulff. De fleste træskibe trak vand Her ses >Mdgdo< den sidste sommer iarbejde som.fiagtskib. Billedet a/ >Carttertitcr<, sottt vor novnet.lru.fbbruar 1969, I:let, taget i Århus 13. crugust do det var på vej hen på siden uf >Dramrnensfiorcl<.fbr ol morltuge ornladningsgods fi'a Østa/iika til Rudkøbingpti Lutgeland. Nogle ntineder senere blev skibet solgl og er.fbrmentlig blevet ombvgget. 53

6 og var altid våde på kølsvinet, men ikke >Magda<. Den var helt knastør på kølsvinet, fortæller Ole Kjærulff. Der blev holdt øje med >Magda< f.eks. når Willy Kjærulffkom til Kalundborg for at laste gødning - det skete jævnt hen. Der kom Willy Kold ofte på besøg, når han var i tjeneste på færgerne. -Han sluttede altid besøget om bord med ordene: pas nu godt på >Magda<, siger Ole Kjærulff, der ofte var med faren på søen. -Vi kom ikke så langt væk, siger Ole Kjærulff. Vi var mest i nærfarten. Kartofler fra Samsø til Århus eller Kalundborg. Fra Kalundborg var det ofte en last gødning til f.eks. Juelsminde eller Horsens. I sæsonen kunne rejserne såmænd godt gå til Aggersund for at hente en last kalk tilbage til Samsø eller til Odense. I høstsæsonen blev der sejlet korn til fastlandet. Men alt i alt et godt skib, siger Ole Kjærulff. Byttehandel I foråret 1969 byttede Wil1y Kjærulff >Magda< væk til fordel for et jernskib. Forretningen blev lavet med skipper Frode Hansen i Nakskov. Han sejlede med jernskibet >Carmenita<, der var nogenlunde samme størrelse som >Magda<. De to aftalte en pris og skibene skiftede ejere. >Magda< skiftede navn til >Carmenita< - første navneskifte. Willy Kjærulff overtog den tidligere >Carmenita<, der istedet fik navnet >Jens Ole< efter skipper Kjærulffs to sønner. Skibet var ældre end >Magda<, idet det blev leveret fra værft i Martenshoek i Holland i Willy Kjærulff solgte i 1973 og købte istedet >Hervig<, der også har haft en fortid som Løgstør-skib. Det var >Gitte Pedersen<, som tidligere har været omtalt. >Magda<, nu med navnet >Carmenita<, fortsatte den traditionelle indenrigsfart. Træskibene sejlede dog på sidste vers. De blev i stort tal opkøbt af kapitalstærke amerikanere eller andre med planer om restaurering. Således også med >Carmenita<. I november 1970 blev skibet solgt til den engelske statsborger Peter John Wood. Han var med i en gruppe, der ombyggede flere gam- Ifebruar 1969 blev der lavet en byttehandel mellem skippere lltilly Kjærulffog Frode Hansen i Nakskov. Wly Kjærulffafleverede stmagda< ogfik istedet >Jens Ole<, der ses på billedet heroverfra Århus. >Jens Ole< er forlængst stoppet som fragtskib. Det virker nu som husbåd i Amsterdam. 54

7 le danske træskibe og lod dem sejle over Atlanterhavet for at få et nyt liv som lystfartøj i Karibiens bløde blå vand. Hvor blev den af Denne beretning om >Carmenita< måtte slutte uden den præcise skæbne for skibet. Skriveren afdisse linier kender p.t ikke skibets endelige skæbne. Der har været arbejdet på det i flere uger, men uden konkrete resultater. Der bliver arbejdet videre med eftersøgningen af skibet, og resultatet vil blive præsenteret for Krejls læsere ved en senere lejlighed. De foreløbige resultater af efterforskningen peger i retning af en ombygning ved et dansk værft. Hobro bliver nævnt flere gange, men dog uden at chefen på Hobro Værft, Gunnar Brink Christensen kan erindre noget om netop >Carmenita<. Generelt gik det godt for nogle skibe, da de blev solgt til ivrige udenlandske købere, men der var en del "spild", som f.eks. >Loa<, der i årene fra 1988 til 19% å i Løgstør og endte i Smakmøllebugten for til sidst at blive bjærget af søspejderne i Aalborg. >Loa< blev solgt fra en Aalborg-skipper i foråret En optimitisk amerikaner med penge på lommen havde store planer med skibet. Den skulle rigges tilbage til tre mastet skonnert. Opgaven blev lagt i hænderne på Thisted Skibsværft. I sommeren 1976 var skibet nogenlunde færdig. Apteringen var klar til brug og rigning var omkring 10 oå færdig. Da det var slut med de amerikanske penge havde skibsværftet et betydelig beløb tilgode hos amerikaneren. Thisted Skibsværfts ejer var så arrig over at være blevet "snydt", så han pillede simpelthen rigning og apteringen ud af >Loa<. Så det nøgne skrog blev liggende i Thisted - og efter nogle år måtte værftet så lukke. Derefter 1å skibet i Nykøbing Mors, hvor en anden amerikaner fik fingre i skroget, men magtede heller ikke at få gjort noget radikalt ved dets vedligeholdelsestilstand Her ses vroget af >Loa< i Løgstør. Skibet var et af de mange, som ikke kom videre i.flot ombygget tilstand. Istedet er skibet stadig på Limfiorden, men ligger p.t. på land ved Skudehavnen i Aalborg. 55

8 DA D Æ IWNII'{ GEIV B LEV GEI{I{EX,IB RU D T AfJohs. Sørensen Efter at fisker Chr. Sørensen den 22. juni 1913 i sin fiskerbåd A 2509 som den sidste havde passeret Frederik VII's kanal, blev kanalen lukket, og der blev opført en dæmning i den vestlige ende afkanalen, således at kanalen ikke skulle sande til, hvis der senere skulle blive brug for at sejle igennem den. Og da man samtidig nedlagde trækfærgen midtvejs, blev der også her lavet en dæmning af hensyn til de lodsejere, der havdejordlodder på vestsiden afkanalen. Midtvejsdæmningen blev i almindelig omtale, her iløgstør, benævnt som den første dæmning. Svingbroen over kanalen ved Kanalfogedboligen blev lukket, og fik lov til at stå og ruste fast, indtil den i 1994 blev renoveret og igen kom til at svinge, men det er en helt anden historie. Den østlige ende af kanalen blev indrettet til oplagshavn for vandbygningsvæsenets (VB.Vs) gravemaskiner, idet alle VB.Vs gravemaskiner var hjemmehørende i Løgstør, hvilket var et meget stort gode for byen, idet størstedelen af VB.Vs mandskab var bosiddende og som følge deraf ydede skatten til Løgstør kommune. Gennem mange år var det byens største arbejdsplads. VB.V havde også deres ingeniørkontor i Løgstør med en fastansat civilingeniør, hvorunder sorterede, foruden gravemaskinerne også forskelligt andet arbejde som kystsikringsarbejde, ikke bare omkring Løgstør,men over hele Limfiorden, ja der var endda arbejder helt oppe ved Frederikshavn. I en længere periode var det også løgstørmandskab, der arbejdede med kystsikring og havnebyggeri i Gedser. Også ved Korsør har dette mandskab været beskæftiget med sikring af færgehavnen. I Esbjerg har der også været omfattende arbejder for gravemaskinerne herfra. Ikke mindst ved "Grådyb Rende". Men også ved den omfattende havneudvidelse, der gennem årene er gennemført der Den største af gravemaskinerne hed "Odin". Den kunne man sætte t1l at grave gennem en stenmole, dog når stenene ikke var alt for store, (det var P. Søegård, der var kaptajn på "Odin", og han boede i mange år i kanalfogedboligen). Den ældste af gravemaskinerne hed Nr.1, og det var også den mindste af maskinerne, men i øvrigt en udmærket gravemaskine, dog var den efterhånden ved at blive nedslidt, så der var meget reparation på den. Den mellemstore gravemaskine hed "Dragen", den skilte sig ud fra de andre gravemaskiner derved, at den var selvbugserende. Der var to bugserbåde, der hver havde to mudderpramme. Det var "Lindormen" og "Mågen". Desuden var der sandsugerne "Thyborøn" og "Grådyb", men de var sjældent iløgstør. Senere kom så sandsugeren "Frigg" hertil, den lavede et stort stykke arbejde her i sejlrenden. Desværre har staten nu flyttet ingeniørkontoret til Frederiksharm, hvilket jo ikke var nogen fordel for Løgstør. Men tilbage til midtvejsdæmningen. 56

9 I I 1 I Denførste dæmning, bygget Hullet efterfyldet ses inde på land. Den eksisterede til 1935, (det var i øvrigt samme år, at vognmand Peter Vestergård med et læs grus på hestevognen, kørte gennem lemmen ned til tandkransen på svingbroen). Da var svajebassinet i den vestlige ende af kanalmundingen efterhånden sandet så meget til, at fiskerne i Lendrup ikke mere kunne sejle deres både ind der. Lendrupfiskerne, med formanden for fiskeriforeningen Kristen Kloster i spidsen, søgte derfor om at ffi åbnet den første dæmning, således, at de kunne sejle ind vedløgstør, og så fortsætte ad kanalen til Lendrup, og det blev bevilget. Derfor blev der foretaget gennembrud af den første dæmning. Det blev det arbejdssjak, som min fader var med i, der kom til at udføre dette stykke arbejde, og jeg erindrer, efter hvad far fortalte, hvordan det gik til. Der var jo ikke de bedste remedier til rådighed for at udføre et sådant stykke arbejde. Det var stadigvæk skovl, spade, hakke og trillebør, men det var vel nok en mere handig trillebør end den de havde, da kanalen blev gravet, men sjakket var jo vant til at håndtere disse remedier, så de klarede opgaven. De havde da selvfølgelig gummistøvler, men det var altså dem, der kun nåede til knæene. Så det var altså begrænset, hvor dybt de kunne vade ud i kanalen, da de var nået ned til vandspejlet, men med en skovl som en kloaksskovl, (vel nok i en lidt større udgave), så fik de da gravet så dybt, at Lendrupfiskernes både lige kunne sejle igennem. Da dæmningen var gennembrudt, så skulle der jo bygges en bro. Det var VB.Vs faste tømrermester, Mads Wadmann Pedersen, der skulle lave tømrerarbejdet. Han havde en svend, der hed Jacob Andersen, det var mest ham, der var med ved brobyggeriet. (Her skal jeg nok lige bemærke, at det ikke var det eneste brobyggeri, han var med til. Han var også med ved byggeriet af Aggersundbroen. Det var også Jacob Andersen, der har bygget den tankstation, der ligger lige ved sydenden afaggersundbroen, og i øvrigt var han den første ambulancefører i Løgstør). De materialer, der skulle bruges til 57

10 brobyggeriet, skulle jo transporteres fra Wadmanns værksted, der lå lige ned til Vesterhavn, der hvor Herløv Christoffersen nu bor, Materialerne blev læsset på en trækvogn, dog i flere omgange, og så måtte arbejdssjakket selv køre det ud til den første dæmning. Det gik også vældig godt, men en dag, da både Jacob og Mads var i fuld gang med at montere broen, manglede der et stykke tømmer, som af en eller anden grund ikke var kommet med derud. Det standsede selvfølgelig ikke byggeriet, nej medens Mads gjorde klar til at anbringe det manglende stykke tømmer, så sadlede Jacob cyklen og kørte ind til værkstedet, og kort tid efter kom han cyklende med det store stykke tømmer på nakken. Det tror jeg ikke nogen mester får en svend til i dag. Jeg vil lige indskyde, at flyverløjtnant Poul AnkerAndersen, der den 23. Marts 1955 forulykkede med sin militære jetjager ud over Jammerbugten, var søn af førnævnte Jacob Andersen. Poul Anker og hans maskine er aldrig blevet fundet, men den militære enhed, som han tilhørte, har opsat en mindetavle på kirkegården på østsiden af muren i hjørnet, lige op mod kirkegårdsgartnerens velfærdshus, og her er også hans forældre Nikoline og Jacob Andersen begravet. Jacob Andersen var i øvrigt en meget arbejdsom mand. Det er ham, der har været bygmester for en hel del af de huse, der ligger på Johan Skjoldborgsvej, ligesom Kristiansmindevej nr. I (Lagkagehusel), og7. Mange af husene er bygget med det karakteristiske mansardtag. Sønderport l0 er muligvis også et af hans byggeri- er. Han boede nemlig der, indtil han byggede Kristiansmindevej 7, det såkaldte "Glashuset", idet der på taget er bygget en glasveranda, men hvorvidt han har bygget Sønderport 10, ved jeg ikke med bestemthed. Men broen skal jo bygges færdig, så der skulle jo også en jernkonstruktion til for at lave broen. Det var selvfølgelig havnesmeden, der skulle udføre dette arbejde. Havnesmeden hed Møller, haa var af den gamle type. Han havde ikke haft undervisning på teknisk skole, da han lærte smedefaget, så han havde sin egen måde at klare opgaverne på. På dette tidspunkt havde ingeniør Dyhr en ung ingeniør som medhjælper, (jeg husker ikke hans navn). Han havde lavet tegningerne til brobyggeriet, og med disse tegninger gik han ned for at tale med smed Møller, og foreviste ham tegningerne. Dem forstod Møller ikke et hak af, så han rystede på hovedet og sagde, at det kunne (fanden pine mig) ikke laves efter disse streger, nej det skulle spændes op, og så skulle der bores gennem begge lag jern på en gang, ellers kom det (fanden pine mig) aldrig til at passe, når det blev boltet sammen. Men ingeniøren fik dog Møller til at lave konstruktionen efter hans anvisning, dog måtte han mærke op på materialerne, hvor der skulle bores huller, og ligeledes, hvor der skulle saves. (Det var med en nedstryger, der var jo ikke noget dengang, der hed vinkelsliber). Det hele skulle boltes sarrunen, der var jo heller ikke noget, der hed svejseapparat. I hvert fald ikke i Møllers smedje, men arbejdet blev lavet, og da det skulle samles, passede det perfekt, og det står der altså den dag i dag. 58

11 LØGSTØR BÅDEBYGGERI øf Søren Sørensen (sluttet) Men som sagt, så blev dagene mange gange meget lange for at kunne holde sammen på det hele, og ferier var først noget, vi begyndte med de sidste år vi havde værkstedet. Det var nok også fordi vi var begyndt at køre lidt træt med det hele. Gnisten begyndte så småt at ebbe ud, det med at tage over på stranden og lave reparationer var ikke noget der huede os mere. Det med at ligge i det kolde sand og altid blæsende vejr var vi godt trærte af, så kunne vi lokke fiskerne her over til beddingen, var det da helt fint. De gjorde det også nogle gange, men til sidst opdagede de, at det var for lang en rejse helt her ind på fiorden, så det stoppede. Men så var der Anton oppe fra Stenbjerg, han påtog sig gladeligt opgaverne, og så var vi fri. Når man har kørt en virksomhed som vores og med det tempo i mange år, så er det pludselig slut med energien og interessen, hvad der ikke er noget at sige til. Der var flere ting, vi sagde nej til, som måske havde været gode nok at arbejde med men det var der nu altså ikke noget at gøre ved. Det begyndte også at blive lidt mere usikkert med nogle fiskeres betalinger. Oftere måtte vi have en sagfører tii at prøve at inddrive regninger, noget som var meget svært. Til sidst opgav vi mange gange at få beløbene in4 og nogle gange var fiskerne så smarte, at de pludselig havde skrevet bådene over i deres kones navn, og så var der overhovedet ikke noget at komme efter. Vi havde den store storm i 1981, som bevirkede, at den kunstige sandø, "Friggøen", begyndte at vandre østpå. Det havde ugunstige konsekvenser for havnen og beddingsgraven, nemlig med at sandet aflejrede sig ved de steder. Så vi havde efterhånden noget besvær med at kunne køre med beddingsvognen. Det var kommunen, der havde forpligtelserne med at holde skinnelegemet ryddet under vandet, men det kneb efterhånden med at få dem ud af starthullerne. Ja for at sige det rent ud, så vidste de overhovedet ikke, hvordan de skulle få det stillet an. De prøvede med en hjemmelavet sugeanordning, som de brugte mange dage på, og så fik de alligevel ikke {ernet noget. Så det endte med, at vi svejsede nogle storejernplader på agterenden afvognen, og kørte så vognen u4 til den ikke kunne komme længere, hvorefter vi havde en traktor spændt for, som så slæbte, til den ikke kunne mere.. Derefter halede vi vognen op, og på de store påsvejsede skovlblade lå så en ordentlig dynge sand og mudder, som vi så skovlede ud til siderne. Sådan frem og tilbage i otte dage, så var det til at køre med vognen, men den juleleg kunne teknisk forvaltning ikke finde på. Men de var glade for, at der var nogle, der havde taget sig af den sag. Og enden på legen blev da også, at vi bare skulle sende en regning til kommunen for den ti4 der var gået, og så ville de 59

12 Der skulle renses op i indsejlingen til Vesterhavn. Vandet står stadig meget højt. sende en lastvogn med grabbe ned og ferne al opgravet fiordbund. Senere var det også galt med beddingen. Den var ved at synke sammen i skinnerne, så det endte med at der måtte et dykkerfirma ned og skifte skinner ud. Det lodrette på store dele af skinnerne var så tynde afrusttæring, at vi risikererede at de sank sammen, når der kom stor vægt på, hvilket kunne resultere i, at det hele ville køre fast, og så ville gode råd være dyre. Der var ingen forsikring for den slags, og kom vi til at stå med en stor trawler, der sad fast på et defekt skinnelegeme, så kunne vi godt gå fra det hele. Det var sådan noget, der skete for Rasmussen nede i Hvalpsund, og det var endda noget mindre kuttere, han halede på land dernede. Nå, men alt faldt i hak som altid" men det kostede kommunen omkring kr. Det vil sige, det var os i den sidste ende, der kom til at betale ved at vores pladsleje blev sat til det dobbelte, (men stadig billigt), efter datidens nor- mer. Men vi kunne nu køre og være sikker på, at skidtet holdt. Lejekontrakten på pladsen var sådan, hvad skinnelegemet angik, så skulle lejeren erholde udgifterne for det, der lå oven vande, og kommunen det der lå under vandet. Men i takt med kommunens udgifter, så steg pladslejen bare. Der varjo ikke andre end kunden til at betale.. I det hele taget skete der mange omvælbringer på pladsen angående indretninger og omlavninger. Jeg kan huske, at noget afdet første, der blev lavet, var et lille smedeværksted der hvor den gamle bloksav havde stået. En filebænk, stor skruestik og et almindeligt svejseværk, og så kom der efterhånden forskelligt håndværktøj til. Til at begynde med havde vi svedekisten opvarmet med gasblus, som vi også havde brugt nede i det gamle værksted" men det blev for småt efterhånden, så vi købte bager Johannesens gamle dampkedel, som han havde brugt til sit raskerum. Den blev stillet op ude i den lille side- 60

13 Hele moleskærmen til Vesterhavn er revet af, så bådebyggeriet har været meget udsat. bygning til værkstedet, hvor der i sin tid havde været furrum. Dengang bare med brænde, nu med oliefur, tiderne havde jo forandret sig. Den kedel kunne give damp. Så stoft et tryk, at vi kurme sprænge selve svedekassen. Men nu var det ikke bare bløde Lærke-planker, der skulle koges, men noget tykkere egeplanker, som krævede meget mere damp. Selve svedekisten havde vi hængende på knægte ovre i den ene side af værkstedet, så når der så blev åbnet for lågen, kunne vi i mange tilfælde slet ikke se noget for damp, men plankerne var lige så slatne, som en karklud, hvad også var meningen. Der var også lavet et halvtag udenfor, hvor vi stod og snørede op. Det var luftigt. men dog i tørrevejr. Men den største operation, der blev lavet var, da hele værkstedet blev løftet Ttlzmetet, for at vi kunne have den store 20 tonner, som Per havde bestilt. I grove træk, så skar vi alle jernspærene oveq løsnede siderne og gavlene. Havde spærforlængere liggende klar, samt den forhøjelse, som kom til at mangle i siderne. Alt dette stod klar, lige til at sætte op. Vognmanden kom med to store mobilkraner, slog wire fast om den langejernbjælke, som løb hele værkstedet igennem efter først at have slået to huller i taget, og så var det bare om atløfte op i den højde, der var berammet. Selvfølgelig var der foretaget en masse afstivninger for ikke der skulle ske noget. Da de løse spærforlængelser var på plads og svejset til, slap kranerne deres tag, pakkede sarnmen og kørte hjem, hvorefter vi fik sat de nye løse sider op, og inden aften var der ikke nogen, der kunne se, at der var foretaget en forhøjelse af hele molevitten. Det skulle nok have været anmeldt til byggemyndighederne, men for ikke at få et nej, skyndte vi os at lave det, og hørte heller ikke nogen sinde noget fra den side. Men som sagt, så kørte vi virksomheden i tyve år, og delte alt i tykt og tyndt, maset og besværet, sorger som glæder og det økonomiske. Der stod vi lige hele tiden. Var der ebbe, gialdt det 6l

14 for os begge to, og var der gevinst, ja så gjaldt det også for os begge to. Vi kom gennem årene meget tæt ind på livet af hinanden og lærte at kende hinandens gode og dårlige sider, hvad vi hver især respekterede. Det var ikke altid" vi var enige om tingene, men et kompromis kom vi da altid til uden nogen form for store ord... Men som sagt, tiderne skiftede hele tiden. Til at begynde med var det træstyrehuse, der blev sat på'en kutter, men senere blev det til aluminium. Det var nu også meget bedre huse, da de altid var Iætte, og kurme laves fuldstændigt separat og monteres til sidst, som en helt færdig helhed. Senere blev det også til, at lastskotterne blev svejset op i aluminium. Overbygningerne af Bakken, lønningsstøtter, lørrning samt skanseklædning, blev efterhånden også udført af aluminium. Slidfladerne, hvor skovlene blev halet op, var af aluminium, mod før galvaniserede j ernplader. I det hele taget vandt aluminiummet mere og mere indpas på et skib, så til sidst var det kun selve skroget, der var af træ. Det ændrede sig også senere hen, men det var først efter, at vi havde forladt faget. Men den nye udvikling var også begyndt at tage fart, så det var bare om hele tiden at følge med. Der kom nyt hele tiden på alle områder, og nogle gange kunne det være svært for os at følge med" for som sagt, så er håndværkere inderst inde stok-konservative. Måske også en af grundene til, at vi så småt var ved at køre træt. Men alting f;ir jo en ende. Der var begyndt at blive lidt langt mellem ordrerne. Fiskerne var begyndt at holde lidt igen, for priserne varjo også blevet store på bådene efterhånden, og det skulle jo da gerne kunne løbe rundt, og være rentabelt. Der blev flere og flere restriktioner på så det ene og så det andet. Byggetilladelserne blev sværere og sværere at få igennem fra myndighedernes side, så vi kunne langsomt mærke en tilbagegang. Men det var ikke hos os alene, rundt om i landet var det lige så galt. Så vi snakkede mere og mere om at få skidtet solgt mens tid var, så vi ikke skulle op i banken og låne penge for at overleve en vinter til. Vi blev i første omgang desværre nødt til at afskedige Iørn... Så det endte med, at vi satte en annonce i Jyllandsposten med et bådebyggeri til salg, men vi hørte aldrig en lyd. Men Løgstør Skibssmedie viste en vis interesse for stedet. De havde en forestilling om, at der ville komme et stort boom, især med at bygge aluminiums styrehuse. Så vi snakkede frem og tilbage i længere tid, men det var som om, det var gået i stå. (Der var en fisker, der havde fået byggetilladelse, men båden var gået over I million i pris, så den blev ikke brugt). Men så en dag kom smedene og sagde, at de gerne ville købe hele skidtet, og det havde vi da ikke noget imod. Der blev snakket noget frem og tilbage om prisen. De havde deres sagfører, og vi vores revisor, så efter hvisken og tisken i hver sin ende af værkstedet mødtes vi på midten og gav håndslag, og så var den potte ude. Det var kontant betaling. Vi pakkede vores håndværktøj og andet, som ikke var indbefattet i handelen, og så lukkede vi porten i og gik hjem uden at skylde nogen noget og havde endda et pænt overskud hver især. Dog ikke så stort, når man tænker på, at det var tyve års slid og slæb, der lå bag os. Men vi havde da levet der i de mange 62

15 år og haft vores udkomme, hele tre familier... Da vi fik det hele lidt på afstand kunne vi begge se, at det var på rette tid, vi havde fået afhændet stedet. Det gik nøjagtig samme vej med tilsvarende værksteder andre steder i landet. Det rnåtte vores efterkornmere på beddingen også sande senere hen. Det var vist for dem en fejl-investering. Ærgerligt nok. Vi havde værkstedet i tyve år, og der blev brugt skærernaskiner, skærebrændere, svejseværk, kogt beg og brugt blæselamper jævnligt samtidig med, at der flød høvlspåner overalt. Jeg selv røg meget pibe i arbejdstiden, så der blev da brugt en del åben ild eller anden fonn for gnister inde på værkstedet, men aldrig havde vi nogensinde ildløs.,, b'l'., I b: Den største bådfra bådebyggeriet. Så derfor var det dobbelt ærgerligt at se, en nat, efter at smedene havde overtaget værkstedet, at der blev indbrud, sat ild til det, og hele herligheden brændte ned på mindre end en halv time. Dette blev så slutningen på Løgstør Bådebyggeri. Mindestenen på Løgstør kirkegård over de engelske flyvere AfJacob Larsen Det er ofte meget givende at tale med folk, man ikke kender, men har fælles interesse med. Således med Jens. Han havde været med til at bygge Aggersundbroen. Dengang oplevede han, at 7 tyske fly landede på fordisen. De 5 første gik det godt med. Den 6. sank igennem og den 7. sank så meget igennem, at den væltede om på ryggen, og piloten druknede. Den historie har Johs. Sørensen fortalt mere udførligt i I(REJLs 16. Årgang side 35. Jens fik senere arbejde ved DSB og var med da morgentoget d. l l. sept. 1944blev saboteret rnellem Løgstør og Vindblæs. Det var I af de i alt 155 sprængninger, som Løgstørbanen blev udsat for. Toget væltede ned af baneskråningen, og begge mænd på maskinen kom lettere til skade. Toget var et godstog, og der var flere vogne med værnemagtens heste med. Nogle af hestene blev svært skadet Jeg var senere ude at se det. Da var de værst medtagne heste blevet skudt. Man sagde, at de raske heste blev trukket til Viborg ad landevejen. Hændelserne er omtalt i bogen "Himmerlandsbanerne ". Jens var også i Struer på et dansk tog om natten den 25. Februar Det danske tog blev kørt til side for at et tysk tog kunne komme foran. Det tyske tog medbragte general Lindemann, der var øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark. Og han havde sin stab med. Toget afgik fra Struer kl , og kørte langsornt ud ad linien. 63

16 Her ses mindestenen på Løgstør kirkegård med to af de stenfor hver enkelt, der senere blev anbragt. Resten afmaskinens mandskab drev i land og blev begravet nordenfiords. Da sprængningen kom, blev toget løftet af sporet uden at vælte. General Lindemann blev nærmest sindssyg af raseri, og gav ordre til at nedbrænde en gård og et hus, der 1å i nærheden. Det skulle ske omgående, mens generalen så på det. En anden general forbarmede sig over beboerne, så de fik lov at tage så meget med sig, som de kunne bære i deres hænder. Men køerne måtte ikke lukkes ud. De reddede dog livet, fordi loftet var brandsikkert, og naboer, samt Falck, begyndte slukningen, så snart de ikke risikerede at blive skudt. Generalen forsvarede sig under retsopgøret efter krigen med, at han mente sabotørerne var på gården. Denne hændelse er omtalt i bogen "De sorte tog". På Løgstør kirkegård blev der begravet i alt 4 nedskudte R.A.F-flyvere. Den sidste blev skudt ned den 2. Maj. Fiskerne fandt ham noget senere og bragte ham i land. Han hed Eric Edward Gray. Pastor Alf Johansen, der skulle for- rette begravelsen, havde sagt, han syntes, vi skulle være med og vise deltagelse og respekt for den døde. Der var mødt landsmænd fra R.A.F., Ørkenrotterne og The royal dragoons. Alf Johansen, der behersker engelsk, gennemførte ceremonien på afdødes modersmål. Men han oversatte også på dansk og sagde bl. a.: "Både den kristne lære og den sociale, menneskelige etik byder, at man hjælper medmennesker. Dette fællesskab, også over grænser, er opffldelse af Guds bud. Thi ingen ejer større kærlighed, end den som giver sit liv for at hjælpe sin næste". Efter jordpåkastelsen sænkedes fanerne over graven. Frihedskæmperne skød æressalut, og de engelske soldater passerede graven, som en sidste honnør til den afdøde. Senere er der rejst en mindesten med alle fire navne på, ligesom der fra England er kommet mindeplader for hver enkelt. 64

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Københavnerdrengen 1

Københavnerdrengen 1 18. DECEMBER Københavnerdrengen 1 Vi har fået en københavnerdreng og han hedder Frederik. Det var mors idé. Hun mente, det var synd for de mange børn i København, der slet ikke fik nogen sommerferie, men

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

BYGGERIET GÅR I GANG

BYGGERIET GÅR I GANG 16. DECEMBER BYGGERIET GÅR I GANG Når jeg kigger ud af vores vinduer, kan jeg hver eftermiddagen se pølsemanden komme trækkende med sin pølsevogn hen over viadukten. Der er en lille motor foran pølsevognen,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

16. DECEMBER. dørtræk

16. DECEMBER. dørtræk 16. DECEMBER Tryllekunstner og dørtræk Vi havde besøg af en tryllekunstner på skolen i dag. Og jeg blev til grin. Hvorfor kan jeg ikke lære at holde min mund? Vi blev selvfølgelig spændte, da lærer Hansen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed I en kokos nøddeskal Af Mathias Sanderhage og William Smed INT. SFO, FÆLLESRUM - EFTERMIDDAG FADE IN: Ludwig sidder alene ved et bord og tegner fugle. ULTRANÆR/POV: Ludwigs hånd tegner fugle med oliefarver,

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen StilladsInformation nr. 87 - juni 2008 side 9 manden Navn: John Andreasen, John And eller John Anderledes Bopæl: Hvidovre Alder: 45 Start i branchen: Starten af 1983 Nuværende firma: JG Stilladser, København

Læs mere

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner? Denne bog tilhører Øv, der er ikke noget at lave, når det regner hele tiden, piver Sunny. Solvej er enig. Det er så kedeligt, at vi bliver nødt til at finde på noget, fortsætter hun. Her er Sunny, og her

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Farfar s jul. Kasper, Christian, Christina, Katrine, Kamilla og Martin. Farfar s jul dengang han var barn. Jul i årene Af John Rasmussen.

Farfar s jul. Kasper, Christian, Christina, Katrine, Kamilla og Martin. Farfar s jul dengang han var barn. Jul i årene Af John Rasmussen. Farfar s jul. Kasper, Christian, Christina, Katrine, Kamilla og Martin. Farfar s jul dengang han var barn. Jul i årene 1939 1950 Af John Rasmussen. Kasper fik en seddel med hjem fra skolen her i november

Læs mere

Generalforsamling 2018

Generalforsamling 2018 Generalforsamling 2018 Så er der igen gået et år, og det er tid til at komme med bestyrelsens beretning for året der gik i Hou Lystbådehavn Jeg vil i år, lige som tidligere, først fortælle om hvad der

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 14. D E C E M B E R Spøgelsestoget 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 1 Jeg kan snart 7-tabellen, jeg skal bare øve mig lidt mere. Det er bare så flovt

Læs mere

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften. Jeg har glædet mig rigtig meget, til at fortælle jer om den forgangne uges oplevelser. Selvom den også har været præget af dårlige oplevelser, da vi f.eks. har været til begravelse, må den absolut største

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der 1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

20. DECEMBER. Far søger arbejde

20. DECEMBER. Far søger arbejde 20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra

Læs mere

Københavnerdrengen 2

Københavnerdrengen 2 19. DECEMBER Københavnerdrengen 2 Nu er der stille på mejeriet. Det er søndag, jeg har lige hørt Ønskekoncerten og jeg tror, far sover til middag. Jeg ved ikke, hvor Frederik er, han er nok ovre hos Niels

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

3. december Jeg skal i skole

3. december Jeg skal i skole 3. december Jeg skal i skole 3. DECEMBER Her er Sallinge Brugs, hvor min bedste kammerat, Per boede. - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke

Læs mere

Drenge spiller kugler

Drenge spiller kugler Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Ordsprog og talemåder

Ordsprog og talemåder Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere