Kapitel 1 Introduktion Problemfelt Problemformulering Forskningsspørgsmål Afgrænsning.4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 Introduktion...3 1.1 Problemfelt 3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Forskningsspørgsmål..4 1.4 Afgrænsning.4"

Transkript

1 Forord Indtil d. 27 november 2014 bestod gruppen af medlemmerne Camilla Frisgaard og Tobias Prentlow, hvorefter denne blev opdelt. Dette er sket efter at første udkast af problemfelt problemformulering, arbejdsspørgsmål, analysemetode, teori, redegørende afsnit samt timeline var blevet skrevet og tilfalder derfor begge grupper. I dette projekt er dele af dette anvendt, og indgår i projektets: Problemformulering, Arbejdsspørgsmål, Redegørende afsnit om ebola samt afsnittet Den internationale indsats imod bekæmpelsen af ebola. Abstract The main area of subject in this project is the Ebola outbreak in the West African countries of Sierra Leone, Liberia and Guinea which took place in March This project tries to clarify some of the factors contributing to the spread of the ebola virus, and some of the reasons why these countries are having problems with controlling the spread of the virus. Furthermore, the thesis aims to shed light on the arguments and reasoning behind the effort in trying to combat the outbreak of the Ebola virus from the perspective of the international community. The project argues that the spreading of the virus is mostly due to the dysfunctional health system, lack of infrastructure, doctors and equipment. Additionally, the continued use of traditional funeral practices also contributes to the spreading. The international community perceives the ebola virus not only as a threat to regional security but as a threat to global security, and hence they argue towards a national response in combating the virus. The world is a risk society, where global risks always are present. Risk that we ourselves have produced. Continued globalization and interconnectedness make these risk even more present. Living in a World risk society implies presence of constant risks for everybody, and thus a virus like Ebola can no longer be ignored. This is where the cause for the effort of the international community really is to be found. 1

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Introduktion Problemfelt Problemformulering Forskningsspørgsmål Afgrænsning.4 Kapitel 2 Metode Indsamling og udvælgelse af empiri Anvendelse af teori Metodiske udfordringer Metodiske overvejelser og kritisk refleksion 7 Kapitel 3 Teori Skrøbelige stater Tillid til sundhedsvæsnet World Risk Society 12 Kapitel 4 Redegørende afsnit om ebola Den internationale indsats imod ebola.15 Kapitel 5 Analysedel 1: Katalysatorer for spredning af ebola Konklikt og borgerkrig Dysfunktionelt sundhedssystem Kulturelle praksisser og oplysning Mistillid til sundhedssystemet Skrøbelige stater med dysfunktionelt sundhedssystem Delkonklusion..23 Kapital 6 Analysedel 2: Bevæggrunde for den masse internationale indsats Moralsk forpligtigelse Ebola som trussel mod global sikkerhed Delkonklusion..26 Kapitel 7 Diskussion Forbedring af fundamentale institutioner Neoliberal økonomi og politik Ulandsbistand..29 Kapitel 8 Konklusion 30 Kapitel 9 Perspektivering.31 Kapitel 10 - Hensigtsmæssighed..31 Litteraturliste

3 Kapitel 1 - Introduktion 1.1 Problemfelt Ebola blev første gang registreret i 1976 men har i vesten været storset ukendt, indtil der i marts måned blev rapporteret om et udbrud i det vestafrikanske land Guinea. Udbruddet spredte sig hurtigt og har siden krævet flere tusinde dødsfald, dog primært i landene Sierra Leone, Liberia og Guinea. Sygdommen har fået enorm mediebevågenhed, og vestlige medier har været fyldt med grufulde historier om sygdommens alvor. Et stor antal danske såvel som internationale læger har været ude og understrege dette. Derudover har personer, som eksempelvis Barack Obama, David Cameron, Jim Yong Kim (præsident for Verdensbanken) og Dr. Margaret Chan (generaldirektør i WHO) bedt det internationale samfund om at skride til handling og hjælpe både i form af finansiel støtte men også i form af mandskab, forsyninger og hvad der ellers måtte være nødvendigt i bekæmpelsen af ebola (politikken.dk d). Dette har ført til at regeringschefer overalt i verden har lovet millioner til bekæmpelsen af sygdommen. Opmærksomheden omkring sygdommen har altså været massiv. På baggrund af dette ønskes i projekt en undersøgelse af, hvorfor ebola har fået så stor meget opmærksomhed. Dette findes især interessant da sygdommen sammenlignet med eksempelvis HIV og malaria ikke har krævet nær så mange dødsfald. Det antages at en stor del af årsagen til, at ebola har spredt sig så hurtigt skyldes, at sundhedssystemerne i de berørte lande er enormt svage, og sygdommen har derved haft gode betingelser for at spredes (rodekors.dk). Det ønskes derfor at belyse, hvilke faktorer som har været medvirkende til den hurtige spredning af ebola. Desuden foretages en undersøgelse af de bagvedliggende årsager til den massive indsats fra det internationale samfund. Dette har medført udarbejdelsen af nedenstående problemformulering og forskningsspørgsmål. 3

4 1.2 Problemformulering Hvorfor finder denne massive indsats fra det internationale samfund i kampen mod ebola sted, til trods for det relativt lave dødstal og hvordan begrundes denne? 1.3 Forskningsspørgsmål Der er udarbejdet en række forskningsspørgsmål, med det formål at besvare problemformuleringen på bedst mulige vis: 1. Hvilke faktorer har haft betydning for den hurtigt spredning af ebola Sierra Leone, Liberia og Guinea? 2. Hvilke internationale tiltag er gjort i forsøget på at bekæmpe ebola, og hvad er begrundelserne for disse? 3. Hvorledes kan Ulrick Beck s teori, om verden som et risikosamfund, forklare de bagvedliggende årsager til den internationale indsats mod ebola? 1.4 Afgrænsning I projektet belyses, hvorfor den massive internationale indsats finder sted i kampen mod ebola, og hvorledes dette kan ses som et eksempel på Ulrich Beck s teori om World Risk Society. Det betyder også, at det bevidst er fravalgt at undersøge, hvilke argumenter der finder sted fra private donorer, da disse bevæggrunde formentlig adskiller sig fra dem, som findes hos internationale statslige aktører og NGO er. Der er i projektet fokus på de lande, som er hårdest berørt af ebolaudbruddet (Sierra Leone, Guinea og Libera). Der afgrænses i opgaven til udelukkende at se på sundhedssystemet samt en række kulturelle faktorer, som har betydning for udbredelsen af ebola. Dermed bliver der ikke analyseret på andre socioøkonomiske faktorer som eksempelvis fattigdomsudbredelse, uddannelsesniveau og ulighed. Der er foretaget en selektiv udvælgelse, hvor sundhedssektoren og befolkningens tillid til denne er inddraget. 4

5 Kapitel 2 - Metode Følgende afsnit har til formål at redegøre for de metodiske valg, som har haft betydning for udformningen af projektet. Dette indeholder derfor udvælgelse af empiri og teori samt anvendelsen af empiri, metodiske udfordringer og kritisk refleksion over metode. 2.1 Indsamling og udvælgelse af empiri Den udvalgte empiri består af taler, artikler, rapporter, landeprofiler og youtube-videoer. Videoerne indbefatter en tale af præsident Barack Obama, et interview med CDC s (USA s Center for Disease Control and Prevention) direktør Tom Frieden og en dokumentar om ebolaudbrudet. Den resterende empiri i form af artikler og rapporter, samt landeprofiler er hovedsageligt produceret af WHO (World Health Organisation), CDC, MSF og World Bank Group, men suppleres af artikler og rapporter udarbejdet af andre. WHO er en stor og anerkendt organisation, som udsteder anbefalinger vedrørende globale sundhedsproblematikker og udfordringer, udarbejder rapporter, yder teknisk støtte samt både monitorerer og evaluerer sundhed i lande. WHO er således medvirkende til at bestemme den politiske dagsorden i relation til sundhed og sundhedsinitiativer (who.int i). Dette betyder også, at de dermed er konstant opdaterede og besidder information vedrørende ebolaudbruddets spredning og tilhørende problematikker. CDC er en anden vigtig kilde til information, da denne kan ses som den amerikanske sundhedsstyrelse. CDC s opgave er blandt andet at beskytte USA imod sundhedsog sikkershedstrusler, dette både indlands og udenlands (cdc.gov d). NGO en MSF har sendt mange læger og sygeplejersker til de berørte lande, Sierra Leone, Guinea og Liberia. De har dermed en stor kontakt med befolkningen og samtidig en stor indsigt i, hvilke faktorer som er medvirkende til spredningen af ebola, og hvordan den kan bekæmpes. Derfor er der i dette projekt ligeledes valgt at inddrage artikler udarbejdet af MSF (doctorswithoutborder.org a). Empiren, som udgøres af WHO, CDC og MSF, er altså valgt, da det er noget af det mest detaljerede og opdaterede empiri i forbindelse med bekæmpelsen af ebola og de dertilhørende udfordringer. Jeg er interesseret i at belyse hvilke argumenter, der ligger bag den internationale indsats, og har derfor valgt at belyse dette ved at inddrage taler af præsident Barack Obama. Dette er valgt, da USA er en stor international aktør og har bidraget økonomisk. Obamas taler har været tilgængelige som udskrifter og videooptagelser. Han har flere gange udtalt sig offentligt vedrørende det internationale samfunds pligt til at hjælpe de berørte lande. Foruden den amerikanske regering har World Bank Group 5

6 ligeledes bidraget med betydelig finansiel støtte, hvorfor artikler vedrørende World Bank Groups finansielle bidrag anvendes. 2.2 Anvendelse af teori Ovenstående empiri udgør således projektet redegørende dele, samt danner grundlag for den videre analyse. I analysen af hvorfor det internationale samfund ønsker at bekæmpe ebola, undersøges det i hvilken grad Sierra Leone, Liberia og Guinea kan anskues som skrøbelige stater. Til dette inddrages Monika Francois og Inder Sud, da de både definerer dette begreb samt diskuterer, hvorledes stabilitet og udvikling kan fremmes i skrøbelige stater. Finn Steppetut og Lars Engberg- Pedersen definerer og diskuterer ligeledes begrebet skrøbelig stat samt problemstillinger forbundet med denne definition. Disse to artikler supplerer derfor hinanden. Lucy Gilsons artikel Trust and the development of health care as a social institution (2002) er inddraget for at belyse betydningen af tillid mellem sundhedssystemet som institution og borgerne i bekæmpelsen af ebola. Dette findes relevant, da det i projektet antages, at de respektive sundhedssystemer i Sierra Leone, Liberia og Guinea er mangelfulde. Sociologen Ulrick Beck s teori World Risk Society inddrages med det formål at belyse de bagvedliggende årsager til det internationale samfunds støtte i kampen med ebola. Udvælgelsen af ovenstående udgør således projektets begrebs- og teoriapparat. Disse er valgt med henblik på at bidrage til den bedst mulige forståelse af, hvad der ligger til grund for den internationale indsats imod ebola. 2.3 Metodiske udfordringer Da ebolaudbruddet hele tiden udvikler sig, har det være en udfordring at finde præcise tal på de beløb, som det internationale samfund har bidraget med. Ydermere har det været en udfordring præcist at adskille, hvor stor en del af indsatsen mod ebola, som er offentligt finansieret og hvor stor en del der er privat finansieret. Der er flere lande, som har lovet at støtte økonomisk, men det præcise beløb, hvornår det bliver udbetalt, og til hvem dette udbetales, synes ikke altid at være helt klart. Problemet hænger muligvis sammen med tilgængeligheden af denne empiri. 6

7 2.4 Metodiske overvejelser og kritisk refleksion Såfremt det havde været en mulighed at foretage feltarbejde i et eller flere at de berørte lande, ville jeg med fordel have foretaget observationer og interviews. Havde det været muligt, kunne observationer på et hospital eller klinik være relevant, for at belyse forholdet mellem sundhedspersonalet og de ebolasmittede patienter. Interviews kunne være udført med personer, som har været berørt af ebola, eksempelvis bekendte til omkomne, personale eller blot folk i lokalsamfundet. Dette kunne formentlig have medført en mere nuanceret forståelse af, hvorledes denne spredning af ebola finder sted, og dermed udfordringerne forbundet med bekæmpelsen. Kapitel 3 - Teori I følgende afsnit præsenteres begreber og teori, som anvendes i analysen af empirien. Disse begreber samt forskellige teoretiske perspektiver udgør således tilsammen projektets teoriapparat. Begreber og teorier er valgt med henblik på at kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvad der ligger til grund for den internationale indsats imod ebola. 3.1 Skrøbelige stater I projektet findes det relevant at undersøge, i hvor høj grad de berørte lande kan karakteriseres som skrøbelige stater, for dermed at belyse, hvilken effekt dette har haft på landenes muligheder for at håndtere ebola. Til dette inddrages en rapport udarbejdet af Finn Stepputat og Lars Engberg- Pedersen for DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), samt en artikel af Monika Francois og Inder Sud, som begge er tilknyttet Internationale Udviklingsstudier ved George Washington Universitetet. Ifølge Engberg-Pedersen og Stepputat er der opslået en lang række begreber i forsøget på at beskrive de stater, som ikke lever op til den normative forståelse af, hvorledes en stat burde fungere (Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 21). Begreber som kollapset og fejlslagne stater bruges ofte om stater, hvor de helt centrale statslige institutioner og autoriteter ikke længere er funktionsdygtige, men mange af begreberne anvendes ofte som synonymer (Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 22). Francois og Sud supplerer dette og beskriver, hvorledes begreberne skal forstås som et kontinuum...with fragile state at one end and failed/collapsed states at the other. (Francois & Sud, 2006: 143). 7

8 Det kan være svært at opnå konsensus om den præcise definition af begrebet fragile state (Engberg- Pedersen & Stepputat 2008: 23). Udfordringen ligger derfor i, at ideen om og definitionen af skrøbelige stater på en og samme tid inkluderer og dækker over mange specifikke stater, på trods af stor forskel fra stat til stat i udførelsen af statslige funktioner. Ofte scorer disse stater kun højt på et par af de mange dimensioner, som definerer statens skrøbelighed (Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 23). Engberg-Pedersen og Stepputat forholder sig derfor kritisk over for de mange forskellige index, instrumenter med mere, som er blevet brugt til at estimere staters skrøbelighed (Engberg- Pedersen & Stepputat, 2008: 25). Det vil altså sige, at der er forskellige kriterier for, hvornår en stat karakteriseres som skrøbelig, og nogle stater vil derfor i visse sammenhænge blive defineret som skrøbelige, mens andre ikke gør (Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 23). Selvom der er mange begreber med dertilhørende definitioner, er der en begyndende konsensus om definitionen af begrebet skrøbelig stat. Denne definition beskrives som... those where the state power is unable and/or unwilling to deliver core functions to the majority of its people: security, protection of property, basic public services and essential infrastructure... (Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 22). Definitionen er ifølge Engberg-Pedersen og Stepputat en kende statisk, hvorimod definitionen anvendt af den Japanske regering er en smule mere dynamisk... states with limited capacity to cope with instability risks....( Engberg-Pedersen & Stepputat, 2008: 22). I projektet vil ovenstående to definitioner, som synes at være meget lig hinanden, anvendes til at belyse, i hvor høj grad de berørte lande kan karakteriseres som skrøbelige stater. Historisk set har der været forskellige bevæggrunde for rige lande for at bekymre sig om de fattige lande. En af disse har været båret af, hvad Francois og Sud kalder... the humanitarian impulse. Denne humanitære impuls er således styret af en art moralsk forpligtigelse eller simpel velgørenhed. I nyere tid er der er opstået nyt fokus på de lande, hvis styrende institutioner er kollapset eller ude af stand til at yde basale funktioner, service eller skabe sikkerhed for dets borgere, da dette også udgør en potentiel trussel mod global sikkerhed. Faldne stater er ofte et resultat af borgerkrig eller medfører en sådan borgerkrig, som kan have en direkte effekt på nabolandene og dermed udgøre en reel trussel for hele regionen. Terrorisme og trafficking er blot nogle af de trusler, som kan opstå som resultat af disse skrøbelige stater. I takt med globalisering og indbyrdes afhængighed forøges disse potentielle trusler (Francois & Sud, 2006: 141). Det har blandt andet medført en større bevidsthed om nødvendigheden af at forhindre skrøbelige stater i at ende med total kollaps. Fokus er nu rettet mod disse stater (Francois & Sud, 2006: 142), da de ligeledes 8

9 udgør en trussel mod international sikkerhed (Francois & Sus, 2006: 141). Francois og Sud argumenterer for, at den afgørende faktor for, hvorvidt en stat udvikler sig til en fejlslået stat er dennes...inability (or unwillingness)...to improve the standard of living of their citizens. (Francois & Sud, 2006: 142). Det er nødvendigt at gøre sig bevidst om landes specifikke kontekst, når der søges at genopbygge og forbedre disse skrøbelige staters institutioner. Derfor argumenterer Francois og Sud ligeledes for nødvendigheden af, at det internationale samfund i langt højere grad end hidtil involverer lokale aktører i en sådan proces. Hermed fremmes konstruktionen af internationale institutioner, som kan forhindre et eventuelt kollaps (Francois & Sud, 2006: 142). I forbindelse med begrebet legitimitet, er der ligeledes mange definitioner. Francois og Sud inddrager her det, de kalder for Performance legitimacy (Francois & Sud, 2006: 147). Dette henviser til udførelsen af statslige funktioner. Francois og Sud hævder, at såfremt en stat er i stand til at udføre to centrale statslige funktioner værende...security/territorial sovereignty and improvements in living conditions vil befolkningen anse staten som havende performative legitimacy (Francois & Sud, 2006: 147). I post-konflikt situationer er regeringskapaciteten ofte stadig svag, og de statslige institutioner fraværende. Når der ydes international respons til disse stater, indbefatter det en stor økonomisk støtte samt ønske om at se hurtige resultater. Ofte bliver pengene kanaliseret gennem aktører som udenlandske og/eller nationale NGO er (Francois & Sud, 2006: 150). Hvis der har været krig, er meget af infrastrukturen, skoler, klinikker, veje, vandforsyninger, strøm m.m. ofte ødelagt (Francois & Sud, 2006: 149). Dette synes specielt interessant, eftersom Sierra Leone og Liberia begge befinder sig i en post-konflikt situation, hvor Guinea ligeledes har været indblandet. I den nuværende tilgang, hvor en stærk regering ses som essentiel i genopbygningen af en falden stat, argumenterer Francois og Sud for, at den nuværende tilgang til international hjælp ikke er effektiv nok. Der er behov for, at den nuværende måde, hvorpå international hjælp bliver udøvet, nytænkes, og at der sættes realistiske mål. Genopbygningen af en stat er en langsom proces, og det er nødvendigt, at man i højere grad inkluderer de interne kræfter. International assistance skal ikke ske ved store enkeltstående bidrag, men i højere grad ved at de eksterne bidrag er små men vedvarende over en længere periode. (Francois & Sud, 2006: 153) 9

10 3.2 Tillid til sundhedsvæsenet Til at forstå hvilken rolle tillid spiller indenfor sundhedsvæsenet inddrages Lucy Gilsons artikel Trust and the development of health care as a social institution. Denne bidrager til at belyse, hvorledes og i hvilket omfang borgernes tillid eller fravær af samme til denne institution har betydning for de berørte landes muligheder for at håndtere sygdomsudbrud. Dette findes derfor særligt relevant, da ebolavirussen og håndteringen af samme i høj grad synes at afhænge at et sundhedssystems funktionalitet og effektivitet, hvori tillid spiller en central rolle. Sundhedssystemer er relationelle, og ideen om tillid er en relationel ide. En dårlig attitude overfor patienter kan være medvirkende til, at disse bliver utilfredse med den service, der ydes (Gilson, 2003: 1453f). Generelt anskues tillid som en frivillig handling, hvor udfaldet ikke er bestemt på forhånd. Derfor involverer tillid ifølge Gilson...an element of risk derived from one individual s uncertainty regarding the motives, intentions and future actions of another on whom they depend (Gilson, 2003: 1454). Tillid er essentiel, og når den er til stede, kan det have positiv effekt både på mikro- og makroplan, idet tillid er et samarbejde mellem mennesker. Tillid kan ligeledes nedbryde de barrierer, der måtte være begrænsende eller hindrende for samarbejde (Gilson, 2003: 1458). Det er især vigtigt at fremme tillid til de organisationer eller institutioner, som fungerer som statens implementerede aktør, da disse institutioner dermed vil blive anset som legitime, og den udøvende statsmagt vil dermed ligeledes anses som legitim (Gilson, 2003: 1458). Ideen om legitimitet er tæt forbundet med, hvorvidt regeringer opfattes som noget, dets borgere skal adlyde eller ej. Tillid skaber dermed grobund for, at statens handlinger ses som legitime, og er i høj grad vigtig for at opretholde den sociale orden i situationer, som er præget af usikkerhed (Gilson, 2003: 1458). Derfor spiller det en stor rolle, hvorvidt borgerne i lande som Sierra Leone, Guinea og Liberia har tillid til sundhedsvæsenet, da dette er udtryk for, hvorvidt de anser statens handlinger som legitime. Sundhedspleje anskues her som interventioner, der kan kræve en ændring af opførsel, som ofte bunder i en yderst usikker viden om, hvad der reelt fungerer og hvad der ikke gør. Gilson hævder dermed, at indenfor sundhedssektoren er legitimitet specielt vigtigt i implementeringen af sundhedspolitikker (Gilson, 2003: 1458). Der er nogle grupper, som synes at have en lavere grad af tillid. Det er ofte mennesker med få ressourcer, hvorfor udfordringen ifølge Gilson er at øge tilliden blandt de udsatte og fattige grupper. Såfremt de ikke har tillid til eksempelvis et sundhedsvæsen, er de nemlig i højere grad udsat for at 10

11 kunne forværre deres egen situation og fattigdom, da de søger at finde andre, som har en form for social kontrol, og til hvem de har tillid (Gilson, 2003: 1459). Centralt for at kunne yde sundhedspleje er forholdet mellem den, som modtager, sundhedspleje og den, som yder servicen. Gilson refererer til dette som patient/provider interaction (Gilson, 2003: 1459). Forholdet kræver ikke kun en serviceydelse, men også at patienten er villig til at acceptere og modtage denne. Patienten spiller dermed en stor rolle i udøvelsen af effektiv sundhedspleje. Graden af tillid afhænger blandt andet af faktorer som tilgængelig information, uddannelse og risici forbundet med den respektive sygdom. Tillid er derfor særlig vigtig i tilfælde, hvor sygdommen er specielt udfordrende eller livstruende (Gilson, 2003: 1459). Gilson understreger dette og tilføjer: The patient/provider relationship is, however, also shaped by the institutions embedded within the health system. Where these are seen to support provider behaviour that takes the patiens s interests into account they are likely to underpin trust in the provider (Gilson, 2003: 1459). Såfremt der er tillid, kan denne befordre bedre kommunikation og information, og dermed skabe sundhed (Gilson, 2003: 1460). Tillid er vigtigt i et hvilket som helst sundhedsvæsen, fordi det er fuldstændig grundlæggende for det samarbejde, som er nødvendigt for sundheden. Et sundhedsvæsen baseret på tillid kan ydermere bidrage til den generelle opbygning af bredere sociale værdier og social orden. Argumentet er, at sundhedsvæsenet er en essentiel institution i ethvert land. De yder ikke blot en service og øger sundheden men skaber derudover et bredere set af normer og værdier, herunder tillid (Gilson, 2003: 1461). Gilson inddrager politologen Elinor Ostrom, som argumenterer for at måden, hvorpå en beslutningsproces foregår, har direkte indflydelse på, hvorledes mennesker opfatter deres egen interesser og dermed også deres opførsel overfor andre. Derfor kan eksterne interventioner i et sundhedsvæsen på en og samme tid både etablere og underminere god adfærd. Såfremt borgere ikke føler, at der i den beslutningstagende proces tages højde for deres selvværd og selvbestemmelse, kan det resultere i yderligere mistillid mellem borgere og sundhedsvæsenet. For at opsummere så påpeger Gilson, at beslutningstagningsprocessen, som indbefatter interaktionen mellem patient og sundhedsarbejder, allokering af ressourcer, konsultationer og 11

12 dialog med borgerne, har direkte betydning for hvorvidt, sundhedssystemet fordrer til opbygning af tillid (Gilson, 2003: 1462). Sundhed bliver central, idet et velfungerende og tillidsbaseret sundhedssystem har afgørende betydning for samfundet (Gilson, 2003: 1462). Sundhedssystemer er komplekse socio-politiske institutioner, og grundet denne kompleksitet er det vigtigt at udvikle staters handlinger indenfor sundhedssystemet som legitime (Gilson, 2003: 1463). Dette er et bærende argument, da staten er afgørende for et velfungerende sundhedssystem, men at dets handlinger skal anses som legitime af landets borgere for at være effektiv. Dette er blandt andet vigtig for at fremme og muliggøre et samarbejde mellem patienter og sundhedspersonale. Eksempelvis er det nødvendigt, at patienter og borgere accepterer nye sundhedsinterventioner. Dette kan være medicin eller vacciner, som leveres af sundhedssystemet (Gilson, 2003: 1463). 3.3 World Risk Society Ulrich Beck er sociolog, og der vil i nedestående redegøres for hans teori, World Risk Society. Beck s teori inddrages, da der i projektet ønskes at undersøge de bagvedliggende årsager til det internationale samfunds indsats mod ebola. Ifølge Beck har det moderne samfund udviklet sig til et risikosamfund. I risikosamfundet er der stort fokus på at debattere, forebygge samt håndtere risici, som vi principielt selv har produceret (Beck, 2006: 332). Dette er nødvendigt, da disse risici er globale og allestedsnærværende. Netop fordi disse risici er globale, betyder det, at de kan nedbryde nationale grænser (Beck, 2006: 331). Risici ses som tæt knyttet til begrebet kontrol og forudsætter dermed beslutningstagen (Beck, 2002: 40). Derfor bliver det centrale i et World Risk Society, hvordan man prøver at kontrollere det ukontrollerbare, dette både indenfor politik og økonomi og i noget så basalt som hverdagslivet (Beck, 2002: 41). Beck understreger, at der er en central forskel mellem risici og katastrofer. En risiko er ikke nødvendigvis en katastrofe. Det, der gør det til en katastrofe, er vores egen forventning herom, hvilket resulterer i, at vi handler og agerer herefter (Beck, 2006: 332). Beck argumenterer for, at ulighed i riskosamfundet bestemmes af gruppers sårbarhed overfor risici. Dette skyldes at nogle befinder sig i en bedre position idet de har mulighed og magt til at definere risici. Magten til at definere hvad der udgør en risiko og for hvem denne er en risiko, er et privilegium, som de stærke vestlige økonomier sidder hårdt på. 12

13 Beck understreger, at et World Risk Society ikke er et produkt af, at livet generelt er blevet farligere at leve, ej heller fordi der er sket en stigning i risici, men fordi disse risici er globale af karakter, og dermed ukontrollerbare (Beck, 2002: 41). Beck beskriver kendetegn for globale risici ved tre karakteristika. De tre karakteristika omtales også som tre dimensioner: den rummelige, den tidsmæssige og den sociale dimension. Den rummelige dimension henviser til, at de nye risici ikke længere er begrænset til nationale grænser. Dette gør disse nye risici allestedsnærværende. Den tidsmæssige dimension kommer til udtryk, da effekterne af de nye risici ikke kan bestemmes, og omfang ikke begrænses. Konsekvenserne af disse risici kendes dermed ikke med sikkerhed. Slutteligt refererer den sociale dimension til, at vi søger at forebygge og forhindre risici, også de som slet ikke har fundet sted. Ydermere kan det være svært at placere ansvaret for disse risici, idet de er enormt komplekse (Beck, f) og (Beck, 2002:41). Beck s World Risk Society teori tager udgangspunkt i, at det moderne samfund i højere grad oplever en konstant usikkerhed, hvor grundlæggende institutioner, ekspertsystemer og stater ikke længere kan beregne og kontrollere disse usikkerheder, samt at deres handlinger ligefrem kan have den direkte modsatte effekt (Beck, 2006: 338). Derfor anskues disse i det moderne samfund som en kilde til risici. Disse risici har, som tidligere nævnt, det til fælles, at de ikke er begrænset til nationale grænser. Det gælder både økologiske og finansielle risici. Det er netop dette, som gør at globale risici har skabt et World Risk Society, præget af en ny form for global og gensidig afhængighed (Beck, 2006: Beck, 2002:43). Ifølge Beck er indenrigs- og udenrigspolitik, national sikkerhed samt international samarbejde bundet sammen og gensidigt afhængige, og det er derfor blevet tydeligt, at spørgsmålet om national sikkerhed er et spørgsmål om transnationalt samarbejde (Beck, 2002:47). Globale risici rammer lande forskelligt, men da de nedbryder nationale grænser, kræves samarbejde på tværs af disse grænser. Derfor er det nødvendigt, at globale problemer løses i et globalt samarbejde. Dette globale samarbejde kan danne grobund for konflikt, som blandt andet bunder i den ulige måde, hvorpå globale risici opleves (Beck, 2002: 42). Ifølge Beck er det i dette World Risk Society blevet tydeligt at de bagvedliggende årsager til at gå ind og hjælpe skrøbelige eller fejlslagne stater, skal findes i Vesten egen interesse i at sikre egen sikkerhed (Beck, 2002:48). Derfor kan Vesten ikke længere...ignore the black holes of collapsed states and situations of despair. (Beck, 2002: 48) 13

14 Et sådan World Risk Society kan også medføre en involuntary enlightenment. Denne ufrivillige oplysning fandt blandt andet sted i forbindelse med orkanen Katrina. Begivenheden fik utroligt stort mediedække, som resulterede i, at alle blev vidner til et af de grundlæggende aspekter i World Risk Society. Det faktum at...catastrophic risk follow the poor. (Beck, 2006: 339). Beck argumenterer her for, at de katastrofale risici, så som klimaforandringer, formentlig vil have en specielt kraftig indvirkning i verdens fattige regioner blandt andet grundet deres sårbarhed overfor sådanne katastrofer. Der synes at være en ulighed til stede, da nogle katastrofer får langt mere mediedække end andre. Dette er et resultat af en selektiv udvælgelse i Vesten. Disse begivenheder kan både være medvirkende til at udfordre den eksisterende orden, men samtidig også fremme opbygning af nye institutioner. Globale risici har dermed potentialet til at...tear away the facades of organized irresponsibility. (Beck, 2006: 339). Kapitel 4 - Redegørende afsnit om ebola Dette afsnit har til formål af afdække ebola som sygdom, herunder tekniske egenskaber i forhold til smitte og dødelighed, give en introduktion til dets historiske forløb, herunder hvornår der første udbrud fandt sted. Ydermere har det til formål at belyse den massive indsats og de mange tiltag, som det internationale samfund har udvist i bekæmpelsen af ebola. Ebola er en sjælden og dødelig virus som første gang blev opdaget i 1976 i det nuværende DR Congo, og Sudan, i to samtidige udbrud (doctorswithoutborders.org a). Der har sidenhen været observeret adskillige mindre udbrud (cdc.gov a). Inkubationstiden er fra 2-21 dage efter eksponering. Smitte foregår ved overførsel af blod, kropsvæsker eller organer fra en ebola patient, inficerede objekter, flagermus eller aber. Sygdommen smitter ikke gennem luft eller vand, og som hovedregel ikke gennem mad. Sygdommen kan diagnosticeres efter få dage via en blodprøve, men da de indledende symptomers ligner eksempelvis influenza og malaria, går der ofte flere dage, før patienterne relaterer symptomerne til ebola (cdc.gov a). Disse symptomer inkluderer først feber og muskelsmerter, hovedpine og øm hals. Dernæst følger opkast, diarre, udslet, nedsat lever- og nyrefunktion, og slutteligt kan de i nogle tilfælde føre til både eksterne og interne blødninger. En person er smitsom, så længe dennes blod og kropsvæsker indeholder virussen, dette inkluderer brystmælk og sæd. Mænd kan eksempelvis stadig smitte i op til 7 uger efter af være helbredt for ebola, da virussen stadig forefindes i deres sæd. En person er derfor smitsom selv efter døden, hvilket har vist sig problematisk ved begravelsesceremonier, hvor de sørgende har direkte kontakt 14

15 med den døde. Sådanne begravelser kan derfor yderligere medføre en spredning af ebola (who.int a). Et eksempel på dette har blandt andet fundet sted i Sierra Leone, hvor det er anslået, at 365 dødsfald er forbundet med deltagelsen i en begravelse af en kendt kvindelig traditionel healer. Endvidere menes det at kunne fastslås, at omtrent 60% af alle dødsfald i Guinea i forbindelse med ebola ligeledes kan relateres til de traditionelle begravelsespraksisser, som finder sted (who.int b). I marts 2014 rapporteredes igen om et udbrud af ebola i det vestafrikanske land Guinea. Dette udbrud tog hurtigt fart, og snart blev der også rapporteret om udbrud i Sierra Leone og Liberia. Det er disse tre lande, som er hårdest ramt, men der er sidenhen også konstateret tilfælde af i ebola i lande som Mali, Nigeria og et enkelt tilfælde i Senegal (cdc.gov b). Det nuværende ebolaudbrud er både historiens største og mest komplekse udbrud. Det samlede antal konstaterede tilfælde af ebola og dødsfad i forbindelse med samme, overstiger det samlede antal døde og smittede ved alle de tidligere udbrud sammenlagt (who.int a). Det estimeres, at ebola fra det første tilfælde fandt sted tilbage i marts og frem til d. 15 december har krævet i 6857 dødsfald og smittede, med risiko for at disse tal er undervurderede, og det faktiske tal langt højere (ec.europa + cdc.gov b). Ebola er en sygdom med ekstrem høj dødelighed, og ifølge Læger Uden Grænser er dødeligheden så ekstrem, at op imod 90% af de smittede dør (msf.dk). Den 8. august erklærede WHO ebola for en epidemi med karakter af en public health emergency of international concern (who.int c). Der forefindes i øjeblikket ingen godkendt medicin eller vacciner til behandling af ebolapatienter (who.int a). Overlevelse afhænger af kroppens egen styrke til at komme sig over sygdommen, men kan hjælpes på vej af lægelig pleje. Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle vacciner mod ebola, men disse mangler til stadighed at bliver testet for sikkerhed og effektivitet, inden de kan tages i brug (cdc.gov c). 4.1 Den international indsats mod bekæmpelsen af Ebola Nedenstående afsnit har til formål at belyse den massive internationale støtte, der har været i kampen mod ebola. Dette belyses gennem en udredning af den økonomiske og logistiske støtte samt støtte i form af personel, dette både læger, sygeplejersker, militært mandskab og slutteligt de mange tons forsyninger og opbygning af diverse behandlingscentre. Figur 1 viser tydeligt den massive støtte fra det internationale samfund, som har fundet sted siden ebolaudbruddet blev opdaget tilbage i slutningen af marts måned

16 Figur 1 (ft.com a) Det fremgår tydeligt, at en af de helt store aktører, som har ydet betydelig finansiel støtte, er Verdensbanken. World Bank Group har mobiliseret i omegnen af 1 milliard dollars i finansiel støtte til de tre lande, hårdest berørt af ebola (Sierra Leone, Liberia og Guinea). Heraf er 518 millioner dollars givet direkte til bekæmpelse af ebola (worldbank.org a). Heraf er 123 millioner dollars blevet udbetalt direkte til de hårdest ramte lande og uddelt til implementerende organisationer. Andre 250 millioner dollars skal blandt andet gå til et rapid response program, som har til formål at sikre essentielle varer, forsyninger samt at erhvervslivet og andre services fortsat kan fungere. Det er blandt andet organisationer som UNICEF (United Nations Children s Fund), WHO (World Health Organization), UNOPS (United Nations Office for Project Services, UNFPA (United Nations Population Fund) WFP (World Food Programme), der i særdeleshed har til opgave at implementere nogle af de aktiviteter, som er finansieret af World Bank Group (worldbank.org b) Ud af den 1 milliard dollars er de 450 millioner dollars, som er finansieret af IFC (International Finance Coporation, en del af World Bank Group), dedikeret til at forbedre mulighederne for investeringer, handel og beskæftigelse i de tre nævnte lande (worldbank.org a). Den amerikanske regering er en anden vigtig aktør, som foruden World Bank Group har ydet støtte. Støtten består blandt andet i, at der er udsendt 170 civile eksperter indenfor medicin, sundhed og katastrofer fra forskellige ministerier og organisationer (whitehouse.org). Regeringen har sendt 16

17 3.000 militærfolk af sted, med det formål at yde medicinsk samt logistisk støtte (huffingtonpost.com). De har forpligtet sig til at støtte med 300 millioner dollars til bekæmpelsen af ebola, men har tilkendegivet at de er villige til at støtte med op mod 1 milliard dollars. Derudover har de oprettet hospitaler til det sundhedspersonale, som måtte være blevet smittet med ebola. Slutteligt søger regering af hjælpe med at udbrede uddannelse, information og generelt give borgerne bedre forudsætninger for at undgå at blive smittet med ebola, hvilket blandt andet foregår ved at have sikre burial teams på jorden, som tager sig af afskaffelsen af døde på en sikker og anstændig måde (whitehouse.gov a). Desuden er det det største internationale respons i CDC s historie (youtube.com a). MSF (Medecins sans frontieres), har været utrolig aktive siden ebola udbrød tilbage i marts, og de har aktiviteter i Sierra Leone Liberia, Guinea, samt Mali. Pr den 17. november 2014 har MSF 276 internationale og nationale ansatte i regionen. De har seks centre til håndteringen af ebolatilfælde, og har 600 isolationssenge til rådighed. De har siden marts måned sendt 1,2 tons forsyninger, og indlagt mere end 6000 patienter. Finansielt har MSF formået at indsamle 21 millioner euro i institutionelle midler samt 52 millioner i privat støtte (doctorswithoutborders.org a). Derudover har Kina sendt 200 sundhedsarbejdere af sted, og lovet i omegnen af 35 millioner dollars til de tre hårdest ramte land og WHO. De har udtalt, at de er villige til at lade den samlede økonomiske hjælp til bekæmpelse af Ebola nå 200 millioner dollars, hvilket gør det til det største beløb, der er blevet støttet med til en humanitær krise siden tsunamien i det Indiske Ocean for et årti siden (ft.com b). Foruden ovenstående aktører tilkendegav EU og dets medlemsstater i november måned, at de ville støtte med 1,1 milliard euro (eu.europa). Specielt Storbritannien har ydet et stort bidrag (gov.uk). Helt præcis hvorledes, og igennem hvilke organisationer, NGO er og aktører disse store økonomiske beløb bliver kanaliseret, synes ikke altid at være transparent. Ej heller den præcise fordelingen af disse beløb. Det er dog tydeligt, at Obama-administrationen og World Bank Group anvender andre organisationer i implementering af diverse aktiviteter, som formentlig både er finansieret af offentlige og private midler. Eftersom jeg ønsker at belyse, hvorfor denne massive indsats fra det internationale samfund finder sted, er jeg dermed interesseret i de offentlige midler. Jeg er dog ikke altid i stand til at kunne adskille præcis, hvornår det er offentlige eller private midler, som finansierer en given aktivitet i bekæmpelsen af ebola. Dog fremgår det klart af 17

18 ovenstående, at der finder en massiv indsats fra det internationale samfund sted i bekæmpelsen af ebola. Kapitel 5 Analysedel 1: Katalysatorer for spredningen af ebola Dette afsnit har til formål at belyse de faktorer, som har været medvirkende til spredning af ebola, samt de berørte landes manglende mulighed for at tackle ebola. Denne analysedel søger derfor at afklare, hvorvidt Sierra Leone, Liberia og Guinea kan karakteriseres som skrøbelige stater med et dysfunktionelt sundhedssystem. Endvidere argumenteres der for, at manglende tillid fra borgerne til sundhedsvæsenet som institution er medvirkende årsag til spredningen af Ebola. 5.1 Konflikt og borgerkrig I Liberia har der hærget borgerkrig fra 1989 indtil Skoler og hospitaler blev hårdt ramt, og store dele af infrastrukturen blev ødelagt. Sierra Leone har også været ramt af borgerkrig, hvor meget af landets infrastruktur ligeledes blev ødelagt. Guinea blev løbende involveret i disse konflikter, og har desuden selv oplevet interne konflikter i landet. Foruden ødelagt infrastruktur, specielt i Sierra Leone og Liberia, resulterede disse konflikter og borgerkrige i høj grad i, at det kun var få børn, som gik i skole. I dag betyder dette, at store dele af den voksne befolkning i Sierra Leone og Liberia er analfabeter og dermed ude af stand til at læse aviser. Dette medvirker til en kommunikationsbrist, idet store dele af befolkningen således er ude af stand til at tilegne sig den nødvendige viden om ebola. Manglende viden om smitteveje betyder, at sygdommen breder sig unødigt, eksempelvis fordi det synes helt forkert at lade barn eller ægtefælle dø alene, selvom de er smittet (newsweek.com). 5.2 Dysfunktionelt sundhedssystem Tidligere har ebolavirussen hovedsageligt floreret i landsbyer i Central Afrika. Det nuværende ebolaudbrud, florerer ikke kun i disse fjerne landområder, men denne gang både i landområder og store urbane områder (who.int a). Dette er ydermere medvirkende til, at ebola er svær at isolerer. I en rapport fra august måned fra WHO s regionale afdeling i Afrika rapporteres det, at The transmission of Ebola in urban, rural and cross-border areas has made it difficult to fully implement measures previously found to be effective. (afro.int). I WHO sundhedsprofil for de tre lande belyses det, hvorledes der i Sierra Leone, med det totale indbyggertal i 2012 på (who.int d) mennesker kun er 0,2 læger per indbyggere, svarende til 2 læger pr

19 indbyggere og 1,7 sygerplejersker og jordmødre pr indbyggere (who.int e). Guinea har indbyggere, men antal læger, sygeplejersker og jordemødre pr indbyggere figurerer slet ikke i data fra WHO, da der er så ekseptionelt få (who.int d). Liberia har et indbyggertal på (who.int f) Der er 0.1 læger pr indbyggere og 2,7 sygeplejersker og jordemødre per indbyggere. (who.int g) Det dårlige sundhedsvæsen med så lidt uddannet personale må derfor anses som værende en afgørende faktor for, hvorfor WHO erklærer udbruddet for en...public Health Emergency of International Concern d. 8 August 2014 (who.int a). Ifølge WHO s beskrivelse har disse lande svage sundhedssystemer og manglende menneskelige og infrastrukturelle ressourcer til bekæmpelsen af ebola, forstærket af tidligere tiders usikkerhed og konflikter (who.int a).ydermere skrev WHO s regionale direktør i en rapport fra august at, eftersom:... the epidemic has mainly affected countries that have weak health systems, the response has been suboptimal, specifically due to poor infrastructure, inadequate human resources and logistic capacity to handle the outbreak. (afro.int). Her er der igen fokus på det svage sundhedssystem, og efter at ebola blev erklæret en trussel mod den internationale sundhed d 8 august, har MSF adskillige gange påpeget den langsomme respons fra det internationale samfund i kampen mod ebola For weeks, MSF has been repeating that a massive medical, epidemiological and public health response is desperatly needed to save lifes and reverse the course of the epidemic. (msf.org a). MSF påpeger igen d. 2 december, at den internationale respons fortsat er alt for langsom og langt fra effektiv nok, og kritiserer blandt andet, at allokeringen af finansiel støtte er delvist fejlplaceret og dermed ineffektiv. (msf.org b) Sundhedssystem i disse tre lande belastes yderligere af, at folk som har malaria, der giver nogle af de samme symptomer som ebola, fejlagtigt tror at de har ebola, og derfor søger behandling i klinikkerne. Dette lægger et enormt pres på de i forvejen overbebyrdede klinikker (msf.org c). Der er ikke ressourcer nok til at diagnosticere og isolere patienter, mangel på infrastruktur. Dette er medvirkende til at gøre det svært at få svar på laboratorieprøver (msf.org b) 5.3 Kulturelle praksisser og oplysning Foruden disse tre landes historiske fortid, fyldt med ustabilitet og borgerkrige, som har påvirket det i forvejen belastede sundhedssystem, påpeger flere organisationer heriblandt WHO og MSF mangel 19

20 på oplysning samt de førnævnte begravelsesritualer og andre kulturelle praksisser som en katalysator for spredningen af ebola (who.int b). The presence of some traditional and cultural practices has hampered acceptance of preventive and response interventions. This is also exacerbated by the limited awareness of Ebola among the population in the affected countries. (afro.int). Der rapportere om et stort behov for, at indbyggerne i disse tre lande bliver oplyst om ebola, da denne er mangelfuld og mange bliver derved smittet med ebola. (politiken.dk a) Der er mangelfuld dialog og kommunikation med borgerne, som er nødvendig da de mange udsendte er nødt til at have deres accept og forståelse, hvis det skal lykkes dem at bekæmpe ebola. (msf.org b) 5.4 Mistillid til sundhedssystemet Denne mangelfulde dialog og kommunikation med borgerne kan have direkte indflydelse på tilliden til sundhedsvæsenet i de respektive lande. Dette forværres blot af rygter om, at de syge, som opsøger hospitalerne, bliver aflivet, da de får en indsprøjtning, hvorefter de omkommer (politken.dk b) Et konkret eksempel på disse rygter findes hos en mand, som har overlevet at være smittet med ebola. Den 23 årige Ibrahim fra Sierra Leone fortæller, hvorledes han oplevede, at en bekendt døde efter indlæggelse på et hospitalet, hvor han først fik malariamedicin og derefter en indsprøjtning. Ibrahim fik derefter at vide, at han skulle tage liget med hjem og fik udleveret et papir, hvor der stod, at hans bekendte var død af ebola. Det er tydeligt, at Ibrahim forholder sig skeptisk til, hvad denne sprøjte reelt indeholdt. Forud for indlæggelsen, var Ibrahims bekendte forbeholden over at skulle opsøge et hospital, og det var først da han fik det så dårligt, at han knap kunne stå op, at de søgte hjælp. I denne proces blev de udsat for megen ventetid og afvisning fra hospitaler, da de ikke havde mulighed for at tilse ham, grundet de mange andre patienter (politiken.dk c) Gilson argumenterer for, at såfremt det ønskes at patienter skal ændre deres adfærd, i dette tilfælde ved rent faktisk at anvende faciliteterne, så skal patienter selv være villige til at acceptere og modtage ydelser fra sundhedspersonalet. Problemet opstår imidlertid ved, at borgerne i disse lande ikke ønsker at opsøge klinikker og hospitaler. Dette kan både være et resultat af at symptomer på ebola virsussen minder om symptomerne på malaria, og derfor bevidst fravælger at opsøge hospitaler. Dog kan det også ses som et udtryk for mistillid til sundhedssystemet som institution. Der kræver altså, at det skal opbygges tillid mellem sundhedsvæsenet som institution og borgerne. 20

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen? Kan psykiske sygdomme forebygges? Høring på Christiansborg 18. januar 2019 Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen? Påvirker begrebsforvirringen ang. forebyggelse sundhedssektoren herunder

Læs mere

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Udbrud af ebola i Vestafrika

Udbrud af ebola i Vestafrika Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0119/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på ebolaudbruddet

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA(2014)0026 EU's reaktion på udbrudet af ebola Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om EU's indsats mod udbruddet af ebola

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Generel trivsel på anbringelsesstedet 1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

IHI Triple Aim i Region Midtjylland

IHI Triple Aim i Region Midtjylland IHI Triple Aim i Region Midtjylland v/jens B. Damgaard, kontorchef Strategi & Planlægning, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk IHI?? The Institute for Healthcare Improvement (IHI): At IHI, we

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt

Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Small in a Small Island State

Small in a Small Island State Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Nyheder, Social & Sundhed, 11/06 2015, 20:27 Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Tre gange så mange unge mænd som kvinder har ikke været til lægen indenfor det seneste år. Det viser en ny undersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771

Læs mere

I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut:

I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: 4 opfølgende spørgsmål om tuberkulosebekæmpelsen (Medlem

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning: Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8

Læs mere

NYHEDSBREV. 01 August Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig.

NYHEDSBREV. 01 August Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig. NYHEDSBREV Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig. Lad os starte med Warren Buffet. Take the probability of loss times the

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere