1996/1. marts. Kerneord og oplevelseskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1996/1. marts. Kerneord og oplevelseskultur"

Transkript

1 1996/1. marts Kerneord og oplevelseskultur Af Pia J arvad De to ord i overskriften, kerneord og oplevelseskultur, er ord som slog an i Begge førsteled, kerne- og oplevelses-, er blevet høj produktive i de senere år, og begge er med til at vise holdninger til samfundet og dets udvikling. Ordet kerneord stammer fra titlen på en sprogvidenskabelig disputats, som blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i december Det var Hanne Ruus: Danske Kerneord, bd Undertitlen, Centrale dele af den danske leksikalske norm, viser noget om hvad man skal forstå ved kerneord, og 'central, vigtig' er den traditionelle formulering. Kerneord er ord som adresse, afsnit, aften, kunne, købe, køre, økonomisk, øverst, åben. Brugen af kerne i sammensætninger er nok mere alment kendt fra ord som EU-kerne, inderkerne, kerne-e U-land (alle fra 1994), og ordene betegner de 'centrale lande i EU', jf. disse citater: Stærke kræfter i Frankrig ønsker at skabe en ny handlekraftig inderkerne i EU.. Kommer ideerne om et nyt 'kerne-europa' for alvor på dagsordenen, udløses en fuldblods-krise i dansk Europa-politik. Den socialdemokratiske inderkreds ser gerne Danmark i en ny indflydelsesrig EUkerne. (Politiken ). de to kerne-eu-lande [dvs. Frankrig og TysklandJ. (DR-radioavis ). Men også uden for politik er kerne- po-

2 pulært med ord som kerneeksempel, kernekunde, kernelytter, kernelæser. Det andet ord, oplevelseskultur (1993), er et ord hvormed man karakteriserer nutidens samfund. Måden at leve på skal være præget af oplevelser, lige fra indkøbsturen efter kartofler, kød og kaffe i et oplevelsescenter (tidligere indkøbscenter) til fritiden under udøvelse af halsbrækkende sportspræstationer som elastikspring, overlevelsestur, snowboarding beskrevet med ordet oplevelsesturisme (1993). Inden for samme område finder man ord som oplevelsesjournalistik (1987) 'journalistik som tilsvarende vægter den oplevelse som modtageren kan få af reportagen 0.1.' og oplevelsescenter, som i eksemplet her: Vi ville lave Magasin [stormagasin i København] til et oplevelsescenter. Det er det koncept vi arbejder med id ag. (Berlingske Tidende ). I artiklen her præsenteres nogle nye ord som er blevet almindelige i de sidste par år, og som var aktuelle i samfundsdebatten i De ord der er nævnt, er kun et udpluk af tilvæksten af nye ord, og de giver blot nogle smagsprøver på udviklingen. Størsteparten af ordene er fundet første gang i 1993, 1994 og I artiklen er der opgivet et årstal i parentes efter et ord. Det er det ældste belæg på ordet som jeg kender. Ordene kan være ældre, og hvis der er læsere der kender eksempler på ordene fra før min angivelse, vil jeg være glad for at få det at vide. Ordenes betydning er forklaret, og forklaringen er sat i enkelte citationstegn. Der gives eksempler på brugen af ordet fra aviser, ugeblade, tidsskrifter, radio, tv, m.m. Citaterne er skrevet af efter kilden, og kilden er angivet med dato. Når citatet har været for langt til at blive bragt i sin helhed, har jeg brugt to prikker hvor der er sprunget noget over. Nogle steder står der noget i kursiveret skrift i en kantet parentes - det er min egen forkortelse af en længere passage i teksten. Endelig kan der være beskrevet hvor ordet stammer fra, eller hvordan det er dannet. I en del tilfælde henvises der til ord som kan have været forbillede for den aktuelle dannelse, og som er beskrevet i Pia Jarvad: Nye ord hvo/for og hvordan? (Gyldendal 1995). Kultur På basis af en analyse af ord som ender på -kultur, kunne jeg i bogen Nye ordhvorfor og hvordan? konkludere at kulturbegrebet i firserne og i begyndelsen af halvfemserne var på en gang atomistisk og altomfattende; det var gruppekarakteriserende og gruppefordømmende. Dette kunne man eksemplificere med ord som parcelhuskultur, forbrugerkultur, fastfoodkultur, computerkultur; og græsrodskultur, folkekultur, pædagogog hængepattekultur, narcissismekultur, overflodskultur, hurtigkultur. Men kulturen og kulturbegrebet er fortsat i hastig udvikling; nye og karakteriserende ord for året der gik, er begivenhedskultur og oplevelseskultur (begge 1993), som i eksemplet her: 2

3 [Museet har] fået en fast plads i begivenhedskulturen. Museet skal tilbyde begivenheder og er selv, som sted, en begivenhed. (Politiken 30.l ). [hele vort kulturliv ytrer sig som] en begivenhedskultur, en oplevelseskultur. (Tv2 Lorry ). Men kulturen er også en konsensuskultur (1991): Danmark er et fredeligt land præget af en altomfattende politisk-pragmatisk konsensuskultur, som opløser de fleste modsætninger i politiske kompromisser. (Politiken ). I nytårstalen fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik vi også et nyt ord: brokkekultur. Han sagde: De unges livslyst er i virkeligheden et tiltrængt hib til den brokkekultur, som vi kan være tilbøjelige til at dyrke i ny og næ. (Her citeret fra Frederiksborg Amts Avis ). København som kulturby har også skabt debat om kultur og givet andre centrale ord for drøftelserne, fx annslængdeprincip (1994) som er et 'princip om at afgørelser om bevilling til kulturelle formål lægges ud til lokale råd og nævn': den statslige kulturpolitik.. Vi kalder det 'armslængdeprincippet': adskillelsen af de kunstneriske priori- teringer fra det aktuelle, politiske system. (Politiken ). Sammen med kulturbydrøftelser dukker ordet tidskapsel (1995) op. Det er en 'beholder hvori der gemmes tidstypiske effekter med henblik på bevaring til eftertiden', og det er kalkeret efter engelsk time capsule, fx: projektet [med] at fylde 150 tidskapsler med ting og sager, der kan fortælle eftertiden om, hvad borgerne i Nordsjælland var omgivet afi det år, hvor København var udråbt til Europas kulturby. (Frederiksborg Amts Avis ). Året bragte en ny designtrend på banen. Den kaldes restyling (1995) og er en form for genbrug af materialer i nyt design, som det er forklaret her: Restyling hedder den nye designtrend, der er kontant genbrug med fantasi.. Hvorfor ikke bruge en tømt Heinz tomatsuppedåse som den er, en udmærket lampeskærm? Den nye trend er international og kaldes restyling, og den er godt i gang med at spotte sig ind i ung og eksperimenterende boligstil. (Politiken ). Tre helt forskellige ord er dannelseskanal (1995), som er en foreslået 'tv-kanal for dansk kulturtradition som den kendes fra folkeoplysning, højskole, arbejderbevægelse, oplysningsforbund', teletarium (1994), som er et 'center for 3

4 æterbårne medier som tv-programmer, lydbånd' Gf. om -arium, som i mange tilfælde i dag erstatter -center, i Nye ord - hvorfor og hvordan?, s ), og ordet æsel (1995), som er billedlig brug i uformelt sprog om en 'nybegynder i stand up-comedy'. Det laver vi i fritiden Sporten er repræsenteret ved beachvolley (1994) som er 'volleyball som spilles på sandstrand'; de første Danmarksmesterskaber foregik på Bellevue Strand ved København. Både fænomen og ord stammer fra amerikansk. Det kan også spilles på gader eller pladser i byen; så kaldes det streetvolley (1994). I det hele taget giver gaden rum for idrætsudøvelse, fx streetbasket (1987), gadefodbold (1987). Natten til holdt Dansk Idrætsforbund en Idrætsnat i København hvor københavnere kunne stifte bekendtskab med gadeidræt: Streetbasket, skaterhockey [dvs. hockey på rulleskøjter], streetfodbold, BMX-cykelløb., er de moderne storbysportsgrene. (Politiken ). På et center for aerobic (1983,jf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s. 97) er følgende gymnastikformer mulige at dyrke: high/ low impact,fatburner, workout, callanetics, women 's special, low-killer, bod y slide, low jump, bodytoning, mens en mere passiv udøvelse af idræt er at gå til dinnerstævne eller dinnerboksestævne. Her spiser man,en bedre middag, mens boksestævnet foregår: 4 M.H. varmede torsdag op til det ud- satte EM-opgør i cruiservægt i boksning.. ved at besejre englænderen.. ved et dinner-stævne i Skive. (Vestkysten 28.4.l989). Velkommen til dinner-boksestævne på Mogenstrup Kro. På med tandbeskytteren, op med paraderne. Fat i kniv, gaffel og modstander... Først sad vi gæster og stak i menuen.. Senere fik A.P.J., en tapper mellemvægtsbokser fra Ulfborg, varmet ørene. (Politiken 20.2.l995). Økoturisme Gf. Nye ord - hvolfor og hvordan?, s. 214) blev afløst af kulturturisme (1992), som er 'turisme med ophav i kulturel interesse', og den får nu konkurrence af historieturisme (1995), som er 'turisme med ophav i historisk interesse': Denne eksotisk nostalgiske fortidsinteresse er nu også slået igennem i Danmark inden for den såkaldte historieturisme, nu er man f.eks. begyndt at genopføre flygtningelejrene for tyskerne efter Anden Verdenskrig som turistattraktioner. (Politiken 21.5.l995). Nyt ord til gammelt fænomen er det at bestille varer pr. telefon: tv-shopping (1995). Her drejer det sig om varer som er præsenteret på tv, og som man kan bestille via telefon eller via modem, der er koblet til ens egen hjemme-pc. Tvshopping er det nyeste ord for fænomenet, og det er dannet efter de lidt ældre ord teleshopping, homeshopping 'det at foretage indkøb fra hjemmet over tele-

5 fonnettet, evt. via computer', homebanking 'det at lave bankforretninger i hjemmet via en pc' (omtalt i Nye ordhvorfor og hvordan, s. 221, 202, 97). Internettet På arbejdet eller i fritiden eller begge dele er danskeren for alvor kommet på nettet, som man siger. Fra at være et net af computere som via telefonledninger kan kommunikere sammen til drøftelse af videnskabelige resultater mellem universiteter, er det blevet en informationsmotorvej (1994) hvor der er plads til alle der vil udveksle informationer, skaffe sig viden eller skabe kontakter til ligestillede. Man kan tilslutte sig til Internettet (1993) hvis man har en computer og et modem til telefonen. Man kobler sig op på en netserver, altså en computer som er hovedfærdselsåren til nettet. Både offentlige og private virksomheder præsenterer sig på Internettet på lige fod med frimærkesamleren fra Australien og den katteinteresserede fra New Jersey. Herhjemme har Kulturministeriet taget initiativet til at alle dets institutioner skal på nettet og samles i et Kulturnet (1995) som skal gøre det let for borgeren at orientere sig i alle hånde kulturtilbud, lige fra at få åbningstiderne på et museum til at se gengivelser af malerier fra Statens Museum for Kunst. Også Sprognævnet, som er en institution under Kulturministeriet, kommer på nettet i 1996 med en såkaldt homepage (1995), dvs. en 'præsentation af institutionen, virksomheden på Internettet, med en dektronisk adresse, som man kan benytte hvis man vil i kontakt med indehaveren'. Dette ord er, som omtrent alle de andre inden for dette felt, af amerikansk oprindelse. I dette tilfælde har vi en dansk udgave, nemlig hjemmeside (1995), og lige nu ser det ud til at hjemmeside kommer til at udkonkurrere homepage. Den elektroniske post som man kan sende (nogle kalder det at maite), kan kaldes e-mait, men den fordanskede betegnelse, som man lige så godt kan bruge, er e-post. Hvis man vil kigge sig omkring i nettet, kaldes det at browse. Dertil skal man bruge et program som kaldes en browser; den gør det muligt at manøvrere rundt. Man kan også surfe rundt på nettet, personen kaldes en surfer og det at gøre det surfing. Alle tre ord er ny brug af de tilsvarende om at sejle på et sejlbræt. Om samarbejde på nettet bruges ordene networking, netven, netværker, networker: Ordet networking er næsten uoversætteligt. Begrebet kommer fra computernettet, hvor networking betyder, at 'net-vennerne' hjælper hinanden med hurtige informationer på Internettet. (Politiken ). netværkerne.. Det er vigtigt for networkerne ikke at rage uklar med nogen. For kommer der først en kurre på tråden, kan hele korthuset styrte sammen... Netværkets fare er, at det fanger netværkeren i en illusion om, at han/hun deltager i et fællesskab. (Politiken ). 5

6 God opførsel på Internettet kræves der, det kaldes netikette (1995), og det er efter engelsk netiquette, dannet af net (dvs. Internet) og etiquette. Dårlig opførsel er fx at blande sig utidigt i en konference (det er ny brug af ordet; det betyder her 'elektronisk mødested for ligesindede'), jf.: Konferencer kaldes de lommer på nettet, hvor samtalen er helliget et bestemt emne. Der er over sådanne lommer, hvor man kan sige sin uforbeholdne mening om alt fra atomkraft til heavy-metal. (Politiken ). Blander man sig på en uhøflig måde, kan det medføre en flame war (1995) hvor de andre deltagere i konferencen sender så meget post til den pågældende at vedkommende drukner i meddelelser. Ordet Web eller web (Sprognævnet anbefaler det med stort) er kælenavnet for World Wide Web. Det er den grafiske søgeflade til det verdensomspændende elektroniske net, Internet. Det er fra engelsk Web, som betyder 'spindelvæv, spind'. Hertil er der dannet en række sammensætninger, fx webadresse 'en persons e-post-adresse i Webbets søgesystem på Internettet'; weblæser 'en læser der kan læse dokumenter i standarddatasproget HTML, som bruges på Internettet'. Og HTML står for 'Hyper Text Markup Language', dvs. 'datasprog som er standard på webservere på Internettee. I begyndelsen af edb-tiden havde man software, som var programmel, hardware var maskinerne, isenkrammet. Nu er der shareware (1989) 'software som må kopieres mod betaling af (mindre) licens' (Jf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s. 99), groupware (1991) 'edbværktøjer som bruges til at distribuere og dele informationer over netværk', og endelig brugtware. Det sidste er set som en overskrift på en brochure over brugt edb-udstyr fra Annus horribiiis 1993 karakteriserede dronning Elizabeth af England som et annus horribilis, altså et rædselsår. Det var året hvor skandalerne rullede for prins Charles og lady Diana i deres første separationsår og for prins Andrew og hans Fergie. Ordet var lige til at bruge for danskere, og man gjorde det i 1995, fx: Tendensen er den samme som i de store forsikringsselskaber, hvor 1994 også var et 'annus horribilis'. (Politiken ). Det har været det rene annus horribilis for os republikanere. Et regentpar, der ser ud som om de er parat til at blive lykkelige bedsteforældre. En prins, der bliver frømand, en anden, der bliver ægtemand, og en kinesisk prinsesse, der kan tale dansk. (Th. Bredsdorff i Politiken ). Og i ugen da Uffe Ellemann Jensen trak sig som kandidat til generalsekretærposten i Nato og samtidig fik åbenbaret at Det Konservative Folkeparti havde indgået forlig med regeringen om finans- 6

7 loven for 1996, kunne han i et interview spørge om hvad uge hed på latin, for det var hans uge horribilis. Farlig er ebolavirus, som er 'virus som oprindelig udbredtes fra et område ved Ebola-floden i Zaire'. Den blev almindelig kendt i 1995, fx: Ebola, der er opkaldt efter en flod, blev første gang opdaget i det nordlige Zaire i 1976, hvor 300 mennesker omkom ved en epidemi. Og så fik vi i øvrigt lige en melding på falderebet i 1995 om, at ebolaen ikke er død, men kun sover. WHO meldte den Il. december om et nyt tilfælde, denne gang i Liberia. (Politiken l995). Årsager til bl.a. unge mænds faldende sædkvalitet blev diskuteret, og ordet plastblødgører blevet centralt ord i debatten. Det er et 'kemisk middel som gør plastic blød og smidig, og som indeholder et østrogenlignende stof som er under mistanke for at kunne fremkalde brystkræft, testikelkræft og bevirke faldende sædkvalitet', jf. at man skulle: arbejde på at få forbudt plastblødgørere.. fordi de indeholder stoffer med hormonlignende effekt. (Politiken 7.l0.1995). Krig, fattigdom, tortur og sygdom på tv i realistisk gengivelse skabte i 1995 fænomenet og udtrykket elektronisk fakir, som betegner en person der er ufølsom over for alt dette. Politik og samfund I 1995 blev det vedtaget at euro skulle være betegnelsen for den fælles møntenhed i EU. Den har ellers hidtil været kaldt ecu, som er en forkortelse af 'European Currency Unit', og i øvrigt har det også været en gammel møntbetegnelse på fransk Uf. Nye ord hvorfor og hvordan, s. 242). Møntenheden skulle træde i kraft 1. januar 1999 for de lande der opfylder de økonomiske betingelser for den, men sedler og mønter regner man først med at have klar i Den næste regeringskonference (1985) i EU skal holdes i Ordet regeringskonference dækker over en 'møderække blandt medlemslandene i EU med det formål at justere Maastricht-traktaten', og det er således de helt grundlæggende regler for EU-samarbejdet der skal drøftes. I den forbindelse er der nedsat en såkaldt refleksionsgruppe (1994): 'gruppe med en person fra hvert medlemsland i EU med det formål at forberede regeringskonferencen i 1996'. Udenrigsministeriet har i Dagsorden for Europa. Sammendrag, aug. 1995, beskrevet refleksionsgruppens opgaver således: Refleksionsgruppen skal komme med ideer og valgmuligheder til ændringer i Traktaten. Gruppen skal især undersøge, om hele samarbejdets formål er beskrevet godt og tidssvarende [og] overveje, om EU har de rigtige redskaber til at nå sine mål, dvs. om de regler og principper, som det daglige samarbejde foregår efter, bør strammes op. 7

8 Dette kan vel siges at være det europæiske svar på fhv. statsminister Poul Schltiters tænketank Gf. Nye Ord - hvorfor og hvordan?, s. 231) og kulturminister Jytte Hildens krystalkugle (1993). I de hjemlige politiske drøftelser blev ordene forsørgersamfund og forsørgerkultur meget brugt i Vi har i Sprognævnet et eksempel på ordet fra 1989, men det er nok i kraft afden debat som økonomiminister Marianne Jelved har startet, at ordet er slået rigtig an. Her er et eksempel på ordet: Tiltrængt opgør med forsørgersamfund... krav til en opstramning af dagpengeregler og aktiveringsindsats.. økonomiministeren [dvs. Marianne Jelved] bebuder en kulturrevolution, der skal gøre op med forsørgerkulturen. (Politiken , leder). Andre ord fra den politiske debat er lønfest (1994), som betyder 'lønstigning' (set fra arbejdsgiverside), pensionsbombe (1995), som betyder 'det at kommende udbetalinger af pensioner til de store årganges alderdom kan virke som en bombe under økonomien', og skattependler (1994), som bruges om en 'person som flytter fra kommune til kommune efter skatteprocenten'. Politisk korrekt I året 1995 blev udtrykkene politisk korrekt og politisk korrekthed modeudtryk. Udtrykkene er af amerikansk oprindelse: politically correct, political correctness, eller blot pc. I amerikansk er udtrykkene såmænd heller ikke så gamle, i 8 et amerikansk tidsskrift (Barnhart Dictionary Companion. Vol 6 og 7, 1991) om nye ord er dateringen af udtrykkene Her står der også hvad ordene dækker, nemlig 'det at følge antagne, ulastelige meninger om sociale, politiske, køns- og racemæssige forhold'. Og pudsigt nok udtrykker den amerikanske redaktør tvivl om udtrykkene er almindelige og udbredte på redaktions tidspunktet. Det er de i hvert fald blevet siden. Herhjemme er udtrykkene vistnok første gang lanceret og beskrevet afthomas Bredsdorff i en kronik i Politiken ; Han var vendt hjem fra et års ophold ved Berkeley Universitet, Californien, og han skildrer de politiske forhold og den nye trend, politisk korrekt: Berkeleys kommunalbestyrelse [har] tilladt politiet at få hund igen. På betingelse af at det bliver en politisk korrekt hund, dvs. en hund der ikke udsender forkerte signaler. Senere i kronikken funderer Bredsdorff over betydningen af ordet politik: Engang betød 'politik' det der havde med ideer og overbevisning at gøre. Sådanne ideer kan være forskellige, deraf følger den politiske kamp... i overensstemmelse med moderne amerikansk, er en politisk opfattelse ikke noget man går ind for eller går imod... det smukke ord 'politik' er kommet til at betyde sin modsætning: det der ikke har en kæft at gøre med forestillinger om hvordan samfundet skal indrettes.

9 I en liste over nye ord (Talepapir, staveplade og virus i Nyt fra Sprognævnet 1992/4) beskriver jeg udtrykket politisk korrekthed således:»en ny retning i USA hvor man skrider ind over for overgreb fra samfundsmajoritetens side med beskyttelse affarvede, handikappede, homoseksuelle, kvinder«. Diskussionen af politisk korrekthed har i det forgangne år flyttet fokus fra selve fænomenet til sproget og ikke mindst ordvalget. Nogle har taget de sproglige forhold alvorligt, fx i diskussionen om betegnelsen neger over for sort Uf. Jørgen Schack: Om ordet neger i Nyt fra Sprognævnet 1995/4), andre har gjort grin med det ved mere eller mindre fantasifulde»politisk korrekte«omskrivninger af ord og vendinger, fx ved at omskrive blind til visuelt udfordret. Ved denne fokusering på ordvalget og med betegnelsen politisk korrekt har man diskuteret det i virkeligheden oldtussegamle fænomen som er en af årsagerne til ordforrådets udvikling og den stadige tilvækst af nye ord, som om det var nyt og i særlig grad karakteristisk for nutiden. Nye ord opstår nemlig for at udtrykke holdninger, følelser, værdier, for at vurdere og manipulere og også skabe neutrale ord for det som anses for belastet. Så selvom ordet forsørgersamfundudtrykker en ny synsvinkel på det der tidligere kaldtes velfærdssamfund, så er fænomenet ikke nyt, jf. de gamle ændringer i ordvalg som dårekiste ~ sindssygeanstalt ~ statshospital ~ amtshospital ~ et stednavn som fx Nordvang i Glostrup ved København; idiot ~ åndssvag ~ evnesvag ~ psykisk handikappet ~ alterna- tivt begavet, og uartig ~ tilpasningsvanskelig ~ adfærdsvanskelig ~ samspilsramt. Ældre udviklinger er også patter ~ bryster, dranker ~ alkoholiker, krøbling ~ handikappet. At danne nye ord for tidligere belastede ord hænger sammen med et behov for at omskrive snavsede, ubehagelige, farlige eller ligefrem tabuisere de fænomener for at ikke selve tingen skal træde for tydeligt frem, men derimod sløres og pakkes ind. Uf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s ). 1996? Hvert år omtrent har sin betegnelse for de kære små: i 1995 blev det til pejle børn, zappebørn og radarbørn, alle tre ord betegner den nye børnetype som ifølge en udtalelse i DR tv-avis er sådan: børn som giver pokker i fællesskabet.. pejle- eller radarbørn kaldes de af pædagogerne.. pæne, ve1begavede børn som zapper efter udfordringer.. åbne, søgende, udforskende.. kan ikke fordybe sig. Det er næppe til at forudse hvad der skal karakterisere børnene i 1996, derimod vil vi nok høre nærmere om den jyske mafia, brikby, nærkamp by 'kulisseby til indøvelse af bykamp', og udtryk fra Internettet vil vælte over os i lår tykke stråler, og vi vil elske at hade dem. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 9

10 BØGER Fra tid til anden For at markere 40-året for sin oprettelse har Sprognævnet i 1995 udsendt en samling artikler, redigeret af nævnets formand, professor Erik Hansen. De 19 bidrag, der er skrevet af nuværende og tidligere medlemmer af Sprognævnet og af de videnskabelige medarbejdere ved sekretariatet, har alle været publiceret før. Artiklerne er ikke ordnet kronologisk efter deres tilblivelsesår, men afspejler linjen og bredden i Sprognævnets virke. To store artikler behandler ud fra hver deres synsvinkel og tidsmæssige forudsætninger og forfatternes personlige synspunkter forholdet mellem Sprognævnet og offentligheden. Nogle artikler fremlægger og diskuterer den argumentation som Sprognævnet anvender i sin rådgivning af det offentlige og borgerne. Sider af det daglige arbejde i nævnet, som varetages af sekretariatet, beskrives i andre artikler. Navnlig er telefonrådgivningen emne for flere artikler, dels i historisk, dels i aktuelt perspektiv - hvilke spørgsmål stilles, og hvem spørger? En væsentlig side af Sprognævnets arbejde er indsamlingen og bearbejdningen af de nye ord. Dette arbejde gøres der rede for i et par af artiklerne. Erik Hansen runder skriftet af. Med parodisk udgangspunkt i mange danske 10 borgeres forestilling om Sprognævnet som en politibetjent der med bøder og andre repressalier er i stand til at standse den sproglige udvikling, skriver Erik Hansen om nævnets forvaltning af sine hovedopgaver: at følge med i sprogets udvikling, at udgive Retskrivningsordbogen og at vejlede dem der beder om det. Bekendtgørelserne om Dansk Sprognævn er aftrykt sidst i skriftet. Bogen er forsynet med to litteraturlister, en der opregner de bøger, artikler og dokumenter som er omtalt i artiklerne, og en der omfatter de fleste af de bøger og andre publikationer som Sprognævnet har udgivet. Fra tid til anden. Dansk Sprognævn i 40 år. Redigeret af Erik Hansen. Dansk Sprognævns skrifter 23. Gyldendal, s. 175 kr. Sælges kun i boghandelen. vs Nyt fra Sprognævnet 1996/l

11 Sæt nyt komma Som de fleste af Nyt fra Sprognævnets læsere ved, indføres der med Retskrivningsordbogens 2. udgave et nyt kommasystem i dansk. Det nye system, der har fået betegnelsen Nyt komma (tidligere enhedskomma), indføres ved siden af det traditionelle grammatiske komma, men sådan at det er det nye komma der anbefales. De nye kommaregler træder først officielt i kraft når den nye udgave af Retskrivningsordbogen foreligger. Der er imidlertid allerede en stor interesse for det nye komma og for detaljerne i det nye system. Sprognævnet udsender derfor nu en selvstændig publikation om det nye komma, således at offentligheden, herunder dansklærere og lærebogsforfattere, har rimelig tid til at sætte sig ind i de nye regler inden de træder i kraft. Hæftet om det nye komma har titlen Sæt nyt komma med undertitlen Regler, grammatik, genveje og øvelser. Reglerne for det nye komma bringes dels i en ganske kort version, dels i en udførlig version med mange eksempler og med indskudte kommentarer på steder hvor der er særlige problemer. Kapitlet (Gen)veje til nyt komma indeholder vejledninger i hvordan man kommer i gang med at sætte nyt komma. Vejledningerne er afpasset efter de forskellige udgangspunkter som brugerne af det nye komma kan have. Der skelnes her imellem om man tidligere har sat grammatiske kommaer, om man tidligere har sat pausekommaer, eller om man starter helt fra grunden af. Og der tages også hensyn til om man i forvejen kan noget grammatik, eller om man ikke kan. I kapitlet Kommagrammatik gennemgås i leksikonform den grammatik, fx apposition, helsætning, ledsætning, subjekt, verbal, der er nødvendig for at den udførlige version af kommareglerne kan forstås og bruges med fuldt udbytte. Sidst i bogen er der en række øvelser med tilhørende løsninger. Henrik Galberg Jacobsen: Sæt nyt komma. Regler, grammatik, genveje og øvelser. Dansk Sprognævns skrifter 25. Dansklærerforeningen, s., 60 kr. - Udkommer i slutningen af marts Sælges kun i boghandelen. HG] 11

12 Grammatisk talt I Ny t fra Sprognævnet 1995/2 bragte vi en systematisk oversigt over grammatiske betegnelser som Sprognævnet anbefaler. Sprognævnets anbefalinger udsendes nu som selvstændigt hæfte med titlen Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Kernen i hæftet er den nævnte systematiske oversigt. Desuden indeholder hæftet et alfabetisk ordnet leksikon med mere end 500 grammatiske betegnelser og forkortelser. Leksikonet, der udgør ca. to tredjedele af hæftet, indeholder både anbefalede og ikke-anbefalede betegnelser. Man kan slå op på de ikke-anbefalede betegnelser og få at vide hvilken betegnelse Sprognævnet anbefaler. Og under de anbefalede betegnelser er der forklaringer og eksempler og som regel også oplysninger om synonymer så man kan se hvilke andre betegnelser der bruges om samme begreb. - I Grammatisk talt kan man bl.a. få svar på disse spørgsmål: - Er det ikke lige meget om man siger verbum eller verban - Hvad forskel er der på foreløbigt subjekt ogformelt subjekt? - Hedder det hovedsætning eller helsætning? - Hvad står forkortelsen komp. for? Hæftet Grammatisk talt sigter især på arbejdet med dansk grammatik og sprogbeskrivelse. Sprognævnets anbefalinger tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog. De anbefalede betegnelser bruges bl.a. her i Nyt fra Sprognævnet og i Retskrivningsordbogen fra og med 2. udgave, der udkommer til efteråret. Dansk Sprognævn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansk Sprognævns skrifter 24. Dansklærerforeningen, s. 50 kr. - Udkommer i slutningen af marts Sælges kun i boghandelen. HGJ - Hedder det substantiv eller navneord? - Hvad er et bindebogstav? - Skal man sige superlativ eller højeste grad eller tredje grad? - Hvordan ser en tilde ud? - Findes der et dansk ord for konjunktiv? - Hvad er den latinske betegnelse for egennavn? - Hvordan forkorter man participium? - Hvad forskel er der på konjunktion og konjugation? 12

13 Tiørens fald Af Allan Karker Naturligvis er det hverken muligt eller nødvendigt at kende oprindelsen til alle ord og vendinger i sproget. Man kan fx være fuldt fortrolig med at en bjørnetjeneste er en velment håndsrækning der bliver til større skade end gavn, uden at man nogensinde har hørt den fabel der ligger til grund. Man har heller ikke nødig at være hjemme i den græske mytologi for at kunne tale om fx udlandsgælden som samfundsøkonomiens akilleshæl, dens sårbare punkt. Men når en gymnasieelev i Weekendavisen 22/ efterlyste en ekspert»som vil gøre os andre den bjørnetjeneste«at oversætte et værk af Heidegger til dansk, og endda tilføjede»på forhånd tak«, så er det tydeligt at den unge skribent opfattede en bjørnetjeneste som en stor og ægte hjælp. Og for den velmeriterede musikanmelder som i Jyllands Posten 25/ skrev om»halsen, alle sangeres akilleshæl«, var akilleshælen tilsyneladende blottet for anatomisk indhold. Vil man kritisere fejl og tankeløsheder som disse, er det i og for sig nok at henvise til hvad der er normal sprogbrng. Men utvivlsomt får kritikken større vægt hvis den yderligere anskueliggøres med de episoder og situationer der ligger bag de billedlige udtryk. Og for resten er det givet at disse talemåder ofte pirrer den almindelige menneskelige nysgerrighed: Hvorfor siger man sådan? Så faldt tiøren Derfor har det nok også interesseret mange at få oplyst hvordan talemåden såfaldt tiøren blev til. Forklaringen stod i aprilnummeret 1995 af Tele Danmark Magasinet, der blev postomdelt til alle husstande (se illustrationen øverst side 15). Nu er der jo stadig en del danskere som husker hvordan tilværelsen formede sig før den automatiske telefonsvarer blev aktuel omkring 1955, og de vil bestemt ikke genkende sceneriet. Forklaringen er dog ikke frit opfundet. En medarbejder ved Tele Danmark Magasinet har som barn sidst i 1940'erne oplevet forløbet hos en firsårig kvindelig slægtning der bar sig sådan ad; han er dog ikke helt sikker på at mønten var en tiøre, men bortset fra det er historien altså autentisk. Det gale ved fremstillingen er da frem for alt at et ejendommeligt påfund af en enkelt person er blevet generaliseret: sådan gjorde»man«. Tiøren og mønttelefonen Det er for øvrigt ikke oplyst om den gamle dame i forbindelse med sit trick overhovedet brugte udtrykket så faldt tiøren. Hvis hun gjorde det, har det ikke været hendes egen opfindelse, men et spil på en talemåde som allerede dengang var gængs og blev brugt med den samme billedlige betydning som vi kender i dag: 'så gik det (omsider) op for mig/ham/hende hvad meningen var'. 13

14 Denne velkendte forklaring står at læse i Nudansk Ordbog, 15. udgave (1992), som desuden oplyser at talemåden oprindelig sigtede til en»tiøre, der blev puttet i automattelefon«. Sådanne apparater, der også er blevet kaldt telefonautomater, har været i brug i Danmark så tidligt som 1908; de blev i 1955 officielt omdøbt til mønttelefoner. Taksten for en samtale var i mange år l O øre, men blev i begyndelsen af 1950' erne sat op til 25 øre hos Jydsk Telefon, senere også hos de andre selskaber. Det er først fra og med 9. udgave (1977) at Nudansk Ordbog bruger præteritumsformen (datidsformen) blev puttet, endnu i 8. udgave (1974) stod der i præsens (nutid) bliver puttet. Hvad Nudansk Ordbog oplyser, både om betydningen og om oprindelsen, stemmer helt med den store historiske Ordbog over det Danske Sprog, bind 23 (1946), hvor det ældste eksempel er et citat fra Politiken 28/3 1942, som meget godt illustrerer den situation der blev baggrund for den billedlige talemåde: Telefondamen var»med«,»10-øren var faldet«. Ganske tilsvarende hedder det hos Kaj Bom: Slang (1948), side 54:»Er man længe om at fatte en pointe, begribe noget, hilses den sene forståelse med et: der faldt tiøren (ligesom i automater); er forståelsen kun delvis eller særlig langsom, tilføjes: den faldt i toører«skønt en sådan ratebetaling aldrig har været teknisk mulig i mønttelefoner. Ifølge Politikens Slangordbog, 4. udgave (1993), kan man i dag endog sige i bare enører, uanset at enører såvel som toører for længst er afskaffet. Som bekendt er også tiøren selv faldet så meget 14 i værdi at den ikke længere udmøntes - men talemåden lever uanfægtet videre. Hjemmegjort eller efterligning? Det står altså fast at virkelighedsbaggrunden for udtrykket så/der/nu faldt tiøren er en situation hvor man køber en vare eller en tjenesteydelse ved at putte en tiøre i en automat - først og fremmest en mønttelefon. Med varierende udenlandsk mønt kan situationen gengives på et hvilket som helst sprog, og den billedlige udnyttelse kan i princippet opstå hvor som helst. Den overførte betydning kan altså godt være blevet til i dansk uden påvirkning udefra. I vore nabosprog norsk og svensk findes der ingen tilsvarende talemåde, men det gør der på engelsk. I 2. udgave af The Oxford English Dictionary, bind Il (1989), side 483, registreres udtrykket the penny has dropped med samme billedlige betydning som nufaldt tiøren på dansk. Det tidligste citat er ganske vist først fra 1973, men at tankegangen går længere tilbage, ses af et andet fra 1942, som lyder: The penny seems to have stud, in the machine 'det ser ud til at mønten har sat sig fast i automaten'. På det grundlag tør man dog ikke slutte at det danske udtryk er overtaget fra engelsk. Derimod er der så slående paralleller på tysk at en påvirkning fra den kant forekommer sandsynlig. Her lyder udtrykket der Groschen ist gefallen, og svarende til den danske udbrodering med en- eller toører siger man der Groschen /iiilt pfennigweise. Hos Heinz Klipper: Illustriertes Lexikon der deutschen Umgangssprache, bind 3 (1983), side 1119, dateres denne sprogbrug så tidligt som

15 til Og i det danske standardværk Bevingede Ord ved T. Vogel Jørgensen og Poul Zerlang, 6. udgave (1990), side 459, oplyses det at forfatteren Per Barfoed i 1936 eller 1937 fortalte en anekdote om nogle langsomt opfattende østrigske officerer. I den ind- gik det tyske udtryk der Groschen ist gefallen, som han senere fordanskede til nu faldt tiøren. Allan Karker (f. 1926) er fhv. universitetslektor, medlem af Dansk Sprognævn. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning Il (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1996/1. marts Kerneord og oplevelseskuitur... I Fra tid til anden Sæt nyt komma 11 Grammatisk talt 12 Tiørens fald Næste nummer udkommer juni Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Vibeke Sandersen ISSN Tryk: Bianco Luno A/S, København

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET 2 UNDGÅ EKSAMENSSNYD UNDGÅ EKSAMENSSNYD Eksamenssnyd er en forseelse, som universitetet ser med største alvor

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere