1996/1. marts. Kerneord og oplevelseskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1996/1. marts. Kerneord og oplevelseskultur"

Transkript

1 1996/1. marts Kerneord og oplevelseskultur Af Pia J arvad De to ord i overskriften, kerneord og oplevelseskultur, er ord som slog an i Begge førsteled, kerne- og oplevelses-, er blevet høj produktive i de senere år, og begge er med til at vise holdninger til samfundet og dets udvikling. Ordet kerneord stammer fra titlen på en sprogvidenskabelig disputats, som blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i december Det var Hanne Ruus: Danske Kerneord, bd Undertitlen, Centrale dele af den danske leksikalske norm, viser noget om hvad man skal forstå ved kerneord, og 'central, vigtig' er den traditionelle formulering. Kerneord er ord som adresse, afsnit, aften, kunne, købe, køre, økonomisk, øverst, åben. Brugen af kerne i sammensætninger er nok mere alment kendt fra ord som EU-kerne, inderkerne, kerne-e U-land (alle fra 1994), og ordene betegner de 'centrale lande i EU', jf. disse citater: Stærke kræfter i Frankrig ønsker at skabe en ny handlekraftig inderkerne i EU.. Kommer ideerne om et nyt 'kerne-europa' for alvor på dagsordenen, udløses en fuldblods-krise i dansk Europa-politik. Den socialdemokratiske inderkreds ser gerne Danmark i en ny indflydelsesrig EUkerne. (Politiken ). de to kerne-eu-lande [dvs. Frankrig og TysklandJ. (DR-radioavis ). Men også uden for politik er kerne- po-

2 pulært med ord som kerneeksempel, kernekunde, kernelytter, kernelæser. Det andet ord, oplevelseskultur (1993), er et ord hvormed man karakteriserer nutidens samfund. Måden at leve på skal være præget af oplevelser, lige fra indkøbsturen efter kartofler, kød og kaffe i et oplevelsescenter (tidligere indkøbscenter) til fritiden under udøvelse af halsbrækkende sportspræstationer som elastikspring, overlevelsestur, snowboarding beskrevet med ordet oplevelsesturisme (1993). Inden for samme område finder man ord som oplevelsesjournalistik (1987) 'journalistik som tilsvarende vægter den oplevelse som modtageren kan få af reportagen 0.1.' og oplevelsescenter, som i eksemplet her: Vi ville lave Magasin [stormagasin i København] til et oplevelsescenter. Det er det koncept vi arbejder med id ag. (Berlingske Tidende ). I artiklen her præsenteres nogle nye ord som er blevet almindelige i de sidste par år, og som var aktuelle i samfundsdebatten i De ord der er nævnt, er kun et udpluk af tilvæksten af nye ord, og de giver blot nogle smagsprøver på udviklingen. Størsteparten af ordene er fundet første gang i 1993, 1994 og I artiklen er der opgivet et årstal i parentes efter et ord. Det er det ældste belæg på ordet som jeg kender. Ordene kan være ældre, og hvis der er læsere der kender eksempler på ordene fra før min angivelse, vil jeg være glad for at få det at vide. Ordenes betydning er forklaret, og forklaringen er sat i enkelte citationstegn. Der gives eksempler på brugen af ordet fra aviser, ugeblade, tidsskrifter, radio, tv, m.m. Citaterne er skrevet af efter kilden, og kilden er angivet med dato. Når citatet har været for langt til at blive bragt i sin helhed, har jeg brugt to prikker hvor der er sprunget noget over. Nogle steder står der noget i kursiveret skrift i en kantet parentes - det er min egen forkortelse af en længere passage i teksten. Endelig kan der være beskrevet hvor ordet stammer fra, eller hvordan det er dannet. I en del tilfælde henvises der til ord som kan have været forbillede for den aktuelle dannelse, og som er beskrevet i Pia Jarvad: Nye ord hvo/for og hvordan? (Gyldendal 1995). Kultur På basis af en analyse af ord som ender på -kultur, kunne jeg i bogen Nye ordhvorfor og hvordan? konkludere at kulturbegrebet i firserne og i begyndelsen af halvfemserne var på en gang atomistisk og altomfattende; det var gruppekarakteriserende og gruppefordømmende. Dette kunne man eksemplificere med ord som parcelhuskultur, forbrugerkultur, fastfoodkultur, computerkultur; og græsrodskultur, folkekultur, pædagogog hængepattekultur, narcissismekultur, overflodskultur, hurtigkultur. Men kulturen og kulturbegrebet er fortsat i hastig udvikling; nye og karakteriserende ord for året der gik, er begivenhedskultur og oplevelseskultur (begge 1993), som i eksemplet her: 2

3 [Museet har] fået en fast plads i begivenhedskulturen. Museet skal tilbyde begivenheder og er selv, som sted, en begivenhed. (Politiken 30.l ). [hele vort kulturliv ytrer sig som] en begivenhedskultur, en oplevelseskultur. (Tv2 Lorry ). Men kulturen er også en konsensuskultur (1991): Danmark er et fredeligt land præget af en altomfattende politisk-pragmatisk konsensuskultur, som opløser de fleste modsætninger i politiske kompromisser. (Politiken ). I nytårstalen fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik vi også et nyt ord: brokkekultur. Han sagde: De unges livslyst er i virkeligheden et tiltrængt hib til den brokkekultur, som vi kan være tilbøjelige til at dyrke i ny og næ. (Her citeret fra Frederiksborg Amts Avis ). København som kulturby har også skabt debat om kultur og givet andre centrale ord for drøftelserne, fx annslængdeprincip (1994) som er et 'princip om at afgørelser om bevilling til kulturelle formål lægges ud til lokale råd og nævn': den statslige kulturpolitik.. Vi kalder det 'armslængdeprincippet': adskillelsen af de kunstneriske priori- teringer fra det aktuelle, politiske system. (Politiken ). Sammen med kulturbydrøftelser dukker ordet tidskapsel (1995) op. Det er en 'beholder hvori der gemmes tidstypiske effekter med henblik på bevaring til eftertiden', og det er kalkeret efter engelsk time capsule, fx: projektet [med] at fylde 150 tidskapsler med ting og sager, der kan fortælle eftertiden om, hvad borgerne i Nordsjælland var omgivet afi det år, hvor København var udråbt til Europas kulturby. (Frederiksborg Amts Avis ). Året bragte en ny designtrend på banen. Den kaldes restyling (1995) og er en form for genbrug af materialer i nyt design, som det er forklaret her: Restyling hedder den nye designtrend, der er kontant genbrug med fantasi.. Hvorfor ikke bruge en tømt Heinz tomatsuppedåse som den er, en udmærket lampeskærm? Den nye trend er international og kaldes restyling, og den er godt i gang med at spotte sig ind i ung og eksperimenterende boligstil. (Politiken ). Tre helt forskellige ord er dannelseskanal (1995), som er en foreslået 'tv-kanal for dansk kulturtradition som den kendes fra folkeoplysning, højskole, arbejderbevægelse, oplysningsforbund', teletarium (1994), som er et 'center for 3

4 æterbårne medier som tv-programmer, lydbånd' Gf. om -arium, som i mange tilfælde i dag erstatter -center, i Nye ord - hvorfor og hvordan?, s ), og ordet æsel (1995), som er billedlig brug i uformelt sprog om en 'nybegynder i stand up-comedy'. Det laver vi i fritiden Sporten er repræsenteret ved beachvolley (1994) som er 'volleyball som spilles på sandstrand'; de første Danmarksmesterskaber foregik på Bellevue Strand ved København. Både fænomen og ord stammer fra amerikansk. Det kan også spilles på gader eller pladser i byen; så kaldes det streetvolley (1994). I det hele taget giver gaden rum for idrætsudøvelse, fx streetbasket (1987), gadefodbold (1987). Natten til holdt Dansk Idrætsforbund en Idrætsnat i København hvor københavnere kunne stifte bekendtskab med gadeidræt: Streetbasket, skaterhockey [dvs. hockey på rulleskøjter], streetfodbold, BMX-cykelløb., er de moderne storbysportsgrene. (Politiken ). På et center for aerobic (1983,jf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s. 97) er følgende gymnastikformer mulige at dyrke: high/ low impact,fatburner, workout, callanetics, women 's special, low-killer, bod y slide, low jump, bodytoning, mens en mere passiv udøvelse af idræt er at gå til dinnerstævne eller dinnerboksestævne. Her spiser man,en bedre middag, mens boksestævnet foregår: 4 M.H. varmede torsdag op til det ud- satte EM-opgør i cruiservægt i boksning.. ved at besejre englænderen.. ved et dinner-stævne i Skive. (Vestkysten 28.4.l989). Velkommen til dinner-boksestævne på Mogenstrup Kro. På med tandbeskytteren, op med paraderne. Fat i kniv, gaffel og modstander... Først sad vi gæster og stak i menuen.. Senere fik A.P.J., en tapper mellemvægtsbokser fra Ulfborg, varmet ørene. (Politiken 20.2.l995). Økoturisme Gf. Nye ord - hvolfor og hvordan?, s. 214) blev afløst af kulturturisme (1992), som er 'turisme med ophav i kulturel interesse', og den får nu konkurrence af historieturisme (1995), som er 'turisme med ophav i historisk interesse': Denne eksotisk nostalgiske fortidsinteresse er nu også slået igennem i Danmark inden for den såkaldte historieturisme, nu er man f.eks. begyndt at genopføre flygtningelejrene for tyskerne efter Anden Verdenskrig som turistattraktioner. (Politiken 21.5.l995). Nyt ord til gammelt fænomen er det at bestille varer pr. telefon: tv-shopping (1995). Her drejer det sig om varer som er præsenteret på tv, og som man kan bestille via telefon eller via modem, der er koblet til ens egen hjemme-pc. Tvshopping er det nyeste ord for fænomenet, og det er dannet efter de lidt ældre ord teleshopping, homeshopping 'det at foretage indkøb fra hjemmet over tele-

5 fonnettet, evt. via computer', homebanking 'det at lave bankforretninger i hjemmet via en pc' (omtalt i Nye ordhvorfor og hvordan, s. 221, 202, 97). Internettet På arbejdet eller i fritiden eller begge dele er danskeren for alvor kommet på nettet, som man siger. Fra at være et net af computere som via telefonledninger kan kommunikere sammen til drøftelse af videnskabelige resultater mellem universiteter, er det blevet en informationsmotorvej (1994) hvor der er plads til alle der vil udveksle informationer, skaffe sig viden eller skabe kontakter til ligestillede. Man kan tilslutte sig til Internettet (1993) hvis man har en computer og et modem til telefonen. Man kobler sig op på en netserver, altså en computer som er hovedfærdselsåren til nettet. Både offentlige og private virksomheder præsenterer sig på Internettet på lige fod med frimærkesamleren fra Australien og den katteinteresserede fra New Jersey. Herhjemme har Kulturministeriet taget initiativet til at alle dets institutioner skal på nettet og samles i et Kulturnet (1995) som skal gøre det let for borgeren at orientere sig i alle hånde kulturtilbud, lige fra at få åbningstiderne på et museum til at se gengivelser af malerier fra Statens Museum for Kunst. Også Sprognævnet, som er en institution under Kulturministeriet, kommer på nettet i 1996 med en såkaldt homepage (1995), dvs. en 'præsentation af institutionen, virksomheden på Internettet, med en dektronisk adresse, som man kan benytte hvis man vil i kontakt med indehaveren'. Dette ord er, som omtrent alle de andre inden for dette felt, af amerikansk oprindelse. I dette tilfælde har vi en dansk udgave, nemlig hjemmeside (1995), og lige nu ser det ud til at hjemmeside kommer til at udkonkurrere homepage. Den elektroniske post som man kan sende (nogle kalder det at maite), kan kaldes e-mait, men den fordanskede betegnelse, som man lige så godt kan bruge, er e-post. Hvis man vil kigge sig omkring i nettet, kaldes det at browse. Dertil skal man bruge et program som kaldes en browser; den gør det muligt at manøvrere rundt. Man kan også surfe rundt på nettet, personen kaldes en surfer og det at gøre det surfing. Alle tre ord er ny brug af de tilsvarende om at sejle på et sejlbræt. Om samarbejde på nettet bruges ordene networking, netven, netværker, networker: Ordet networking er næsten uoversætteligt. Begrebet kommer fra computernettet, hvor networking betyder, at 'net-vennerne' hjælper hinanden med hurtige informationer på Internettet. (Politiken ). netværkerne.. Det er vigtigt for networkerne ikke at rage uklar med nogen. For kommer der først en kurre på tråden, kan hele korthuset styrte sammen... Netværkets fare er, at det fanger netværkeren i en illusion om, at han/hun deltager i et fællesskab. (Politiken ). 5

6 God opførsel på Internettet kræves der, det kaldes netikette (1995), og det er efter engelsk netiquette, dannet af net (dvs. Internet) og etiquette. Dårlig opførsel er fx at blande sig utidigt i en konference (det er ny brug af ordet; det betyder her 'elektronisk mødested for ligesindede'), jf.: Konferencer kaldes de lommer på nettet, hvor samtalen er helliget et bestemt emne. Der er over sådanne lommer, hvor man kan sige sin uforbeholdne mening om alt fra atomkraft til heavy-metal. (Politiken ). Blander man sig på en uhøflig måde, kan det medføre en flame war (1995) hvor de andre deltagere i konferencen sender så meget post til den pågældende at vedkommende drukner i meddelelser. Ordet Web eller web (Sprognævnet anbefaler det med stort) er kælenavnet for World Wide Web. Det er den grafiske søgeflade til det verdensomspændende elektroniske net, Internet. Det er fra engelsk Web, som betyder 'spindelvæv, spind'. Hertil er der dannet en række sammensætninger, fx webadresse 'en persons e-post-adresse i Webbets søgesystem på Internettet'; weblæser 'en læser der kan læse dokumenter i standarddatasproget HTML, som bruges på Internettet'. Og HTML står for 'Hyper Text Markup Language', dvs. 'datasprog som er standard på webservere på Internettee. I begyndelsen af edb-tiden havde man software, som var programmel, hardware var maskinerne, isenkrammet. Nu er der shareware (1989) 'software som må kopieres mod betaling af (mindre) licens' (Jf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s. 99), groupware (1991) 'edbværktøjer som bruges til at distribuere og dele informationer over netværk', og endelig brugtware. Det sidste er set som en overskrift på en brochure over brugt edb-udstyr fra Annus horribiiis 1993 karakteriserede dronning Elizabeth af England som et annus horribilis, altså et rædselsår. Det var året hvor skandalerne rullede for prins Charles og lady Diana i deres første separationsår og for prins Andrew og hans Fergie. Ordet var lige til at bruge for danskere, og man gjorde det i 1995, fx: Tendensen er den samme som i de store forsikringsselskaber, hvor 1994 også var et 'annus horribilis'. (Politiken ). Det har været det rene annus horribilis for os republikanere. Et regentpar, der ser ud som om de er parat til at blive lykkelige bedsteforældre. En prins, der bliver frømand, en anden, der bliver ægtemand, og en kinesisk prinsesse, der kan tale dansk. (Th. Bredsdorff i Politiken ). Og i ugen da Uffe Ellemann Jensen trak sig som kandidat til generalsekretærposten i Nato og samtidig fik åbenbaret at Det Konservative Folkeparti havde indgået forlig med regeringen om finans- 6

7 loven for 1996, kunne han i et interview spørge om hvad uge hed på latin, for det var hans uge horribilis. Farlig er ebolavirus, som er 'virus som oprindelig udbredtes fra et område ved Ebola-floden i Zaire'. Den blev almindelig kendt i 1995, fx: Ebola, der er opkaldt efter en flod, blev første gang opdaget i det nordlige Zaire i 1976, hvor 300 mennesker omkom ved en epidemi. Og så fik vi i øvrigt lige en melding på falderebet i 1995 om, at ebolaen ikke er død, men kun sover. WHO meldte den Il. december om et nyt tilfælde, denne gang i Liberia. (Politiken l995). Årsager til bl.a. unge mænds faldende sædkvalitet blev diskuteret, og ordet plastblødgører blevet centralt ord i debatten. Det er et 'kemisk middel som gør plastic blød og smidig, og som indeholder et østrogenlignende stof som er under mistanke for at kunne fremkalde brystkræft, testikelkræft og bevirke faldende sædkvalitet', jf. at man skulle: arbejde på at få forbudt plastblødgørere.. fordi de indeholder stoffer med hormonlignende effekt. (Politiken 7.l0.1995). Krig, fattigdom, tortur og sygdom på tv i realistisk gengivelse skabte i 1995 fænomenet og udtrykket elektronisk fakir, som betegner en person der er ufølsom over for alt dette. Politik og samfund I 1995 blev det vedtaget at euro skulle være betegnelsen for den fælles møntenhed i EU. Den har ellers hidtil været kaldt ecu, som er en forkortelse af 'European Currency Unit', og i øvrigt har det også været en gammel møntbetegnelse på fransk Uf. Nye ord hvorfor og hvordan, s. 242). Møntenheden skulle træde i kraft 1. januar 1999 for de lande der opfylder de økonomiske betingelser for den, men sedler og mønter regner man først med at have klar i Den næste regeringskonference (1985) i EU skal holdes i Ordet regeringskonference dækker over en 'møderække blandt medlemslandene i EU med det formål at justere Maastricht-traktaten', og det er således de helt grundlæggende regler for EU-samarbejdet der skal drøftes. I den forbindelse er der nedsat en såkaldt refleksionsgruppe (1994): 'gruppe med en person fra hvert medlemsland i EU med det formål at forberede regeringskonferencen i 1996'. Udenrigsministeriet har i Dagsorden for Europa. Sammendrag, aug. 1995, beskrevet refleksionsgruppens opgaver således: Refleksionsgruppen skal komme med ideer og valgmuligheder til ændringer i Traktaten. Gruppen skal især undersøge, om hele samarbejdets formål er beskrevet godt og tidssvarende [og] overveje, om EU har de rigtige redskaber til at nå sine mål, dvs. om de regler og principper, som det daglige samarbejde foregår efter, bør strammes op. 7

8 Dette kan vel siges at være det europæiske svar på fhv. statsminister Poul Schltiters tænketank Gf. Nye Ord - hvorfor og hvordan?, s. 231) og kulturminister Jytte Hildens krystalkugle (1993). I de hjemlige politiske drøftelser blev ordene forsørgersamfund og forsørgerkultur meget brugt i Vi har i Sprognævnet et eksempel på ordet fra 1989, men det er nok i kraft afden debat som økonomiminister Marianne Jelved har startet, at ordet er slået rigtig an. Her er et eksempel på ordet: Tiltrængt opgør med forsørgersamfund... krav til en opstramning af dagpengeregler og aktiveringsindsats.. økonomiministeren [dvs. Marianne Jelved] bebuder en kulturrevolution, der skal gøre op med forsørgerkulturen. (Politiken , leder). Andre ord fra den politiske debat er lønfest (1994), som betyder 'lønstigning' (set fra arbejdsgiverside), pensionsbombe (1995), som betyder 'det at kommende udbetalinger af pensioner til de store årganges alderdom kan virke som en bombe under økonomien', og skattependler (1994), som bruges om en 'person som flytter fra kommune til kommune efter skatteprocenten'. Politisk korrekt I året 1995 blev udtrykkene politisk korrekt og politisk korrekthed modeudtryk. Udtrykkene er af amerikansk oprindelse: politically correct, political correctness, eller blot pc. I amerikansk er udtrykkene såmænd heller ikke så gamle, i 8 et amerikansk tidsskrift (Barnhart Dictionary Companion. Vol 6 og 7, 1991) om nye ord er dateringen af udtrykkene Her står der også hvad ordene dækker, nemlig 'det at følge antagne, ulastelige meninger om sociale, politiske, køns- og racemæssige forhold'. Og pudsigt nok udtrykker den amerikanske redaktør tvivl om udtrykkene er almindelige og udbredte på redaktions tidspunktet. Det er de i hvert fald blevet siden. Herhjemme er udtrykkene vistnok første gang lanceret og beskrevet afthomas Bredsdorff i en kronik i Politiken ; Han var vendt hjem fra et års ophold ved Berkeley Universitet, Californien, og han skildrer de politiske forhold og den nye trend, politisk korrekt: Berkeleys kommunalbestyrelse [har] tilladt politiet at få hund igen. På betingelse af at det bliver en politisk korrekt hund, dvs. en hund der ikke udsender forkerte signaler. Senere i kronikken funderer Bredsdorff over betydningen af ordet politik: Engang betød 'politik' det der havde med ideer og overbevisning at gøre. Sådanne ideer kan være forskellige, deraf følger den politiske kamp... i overensstemmelse med moderne amerikansk, er en politisk opfattelse ikke noget man går ind for eller går imod... det smukke ord 'politik' er kommet til at betyde sin modsætning: det der ikke har en kæft at gøre med forestillinger om hvordan samfundet skal indrettes.

9 I en liste over nye ord (Talepapir, staveplade og virus i Nyt fra Sprognævnet 1992/4) beskriver jeg udtrykket politisk korrekthed således:»en ny retning i USA hvor man skrider ind over for overgreb fra samfundsmajoritetens side med beskyttelse affarvede, handikappede, homoseksuelle, kvinder«. Diskussionen af politisk korrekthed har i det forgangne år flyttet fokus fra selve fænomenet til sproget og ikke mindst ordvalget. Nogle har taget de sproglige forhold alvorligt, fx i diskussionen om betegnelsen neger over for sort Uf. Jørgen Schack: Om ordet neger i Nyt fra Sprognævnet 1995/4), andre har gjort grin med det ved mere eller mindre fantasifulde»politisk korrekte«omskrivninger af ord og vendinger, fx ved at omskrive blind til visuelt udfordret. Ved denne fokusering på ordvalget og med betegnelsen politisk korrekt har man diskuteret det i virkeligheden oldtussegamle fænomen som er en af årsagerne til ordforrådets udvikling og den stadige tilvækst af nye ord, som om det var nyt og i særlig grad karakteristisk for nutiden. Nye ord opstår nemlig for at udtrykke holdninger, følelser, værdier, for at vurdere og manipulere og også skabe neutrale ord for det som anses for belastet. Så selvom ordet forsørgersamfundudtrykker en ny synsvinkel på det der tidligere kaldtes velfærdssamfund, så er fænomenet ikke nyt, jf. de gamle ændringer i ordvalg som dårekiste ~ sindssygeanstalt ~ statshospital ~ amtshospital ~ et stednavn som fx Nordvang i Glostrup ved København; idiot ~ åndssvag ~ evnesvag ~ psykisk handikappet ~ alterna- tivt begavet, og uartig ~ tilpasningsvanskelig ~ adfærdsvanskelig ~ samspilsramt. Ældre udviklinger er også patter ~ bryster, dranker ~ alkoholiker, krøbling ~ handikappet. At danne nye ord for tidligere belastede ord hænger sammen med et behov for at omskrive snavsede, ubehagelige, farlige eller ligefrem tabuisere de fænomener for at ikke selve tingen skal træde for tydeligt frem, men derimod sløres og pakkes ind. Uf. Nye ord - hvorfor og hvordan?, s ). 1996? Hvert år omtrent har sin betegnelse for de kære små: i 1995 blev det til pejle børn, zappebørn og radarbørn, alle tre ord betegner den nye børnetype som ifølge en udtalelse i DR tv-avis er sådan: børn som giver pokker i fællesskabet.. pejle- eller radarbørn kaldes de af pædagogerne.. pæne, ve1begavede børn som zapper efter udfordringer.. åbne, søgende, udforskende.. kan ikke fordybe sig. Det er næppe til at forudse hvad der skal karakterisere børnene i 1996, derimod vil vi nok høre nærmere om den jyske mafia, brikby, nærkamp by 'kulisseby til indøvelse af bykamp', og udtryk fra Internettet vil vælte over os i lår tykke stråler, og vi vil elske at hade dem. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 9

10 BØGER Fra tid til anden For at markere 40-året for sin oprettelse har Sprognævnet i 1995 udsendt en samling artikler, redigeret af nævnets formand, professor Erik Hansen. De 19 bidrag, der er skrevet af nuværende og tidligere medlemmer af Sprognævnet og af de videnskabelige medarbejdere ved sekretariatet, har alle været publiceret før. Artiklerne er ikke ordnet kronologisk efter deres tilblivelsesår, men afspejler linjen og bredden i Sprognævnets virke. To store artikler behandler ud fra hver deres synsvinkel og tidsmæssige forudsætninger og forfatternes personlige synspunkter forholdet mellem Sprognævnet og offentligheden. Nogle artikler fremlægger og diskuterer den argumentation som Sprognævnet anvender i sin rådgivning af det offentlige og borgerne. Sider af det daglige arbejde i nævnet, som varetages af sekretariatet, beskrives i andre artikler. Navnlig er telefonrådgivningen emne for flere artikler, dels i historisk, dels i aktuelt perspektiv - hvilke spørgsmål stilles, og hvem spørger? En væsentlig side af Sprognævnets arbejde er indsamlingen og bearbejdningen af de nye ord. Dette arbejde gøres der rede for i et par af artiklerne. Erik Hansen runder skriftet af. Med parodisk udgangspunkt i mange danske 10 borgeres forestilling om Sprognævnet som en politibetjent der med bøder og andre repressalier er i stand til at standse den sproglige udvikling, skriver Erik Hansen om nævnets forvaltning af sine hovedopgaver: at følge med i sprogets udvikling, at udgive Retskrivningsordbogen og at vejlede dem der beder om det. Bekendtgørelserne om Dansk Sprognævn er aftrykt sidst i skriftet. Bogen er forsynet med to litteraturlister, en der opregner de bøger, artikler og dokumenter som er omtalt i artiklerne, og en der omfatter de fleste af de bøger og andre publikationer som Sprognævnet har udgivet. Fra tid til anden. Dansk Sprognævn i 40 år. Redigeret af Erik Hansen. Dansk Sprognævns skrifter 23. Gyldendal, s. 175 kr. Sælges kun i boghandelen. vs Nyt fra Sprognævnet 1996/l

11 Sæt nyt komma Som de fleste af Nyt fra Sprognævnets læsere ved, indføres der med Retskrivningsordbogens 2. udgave et nyt kommasystem i dansk. Det nye system, der har fået betegnelsen Nyt komma (tidligere enhedskomma), indføres ved siden af det traditionelle grammatiske komma, men sådan at det er det nye komma der anbefales. De nye kommaregler træder først officielt i kraft når den nye udgave af Retskrivningsordbogen foreligger. Der er imidlertid allerede en stor interesse for det nye komma og for detaljerne i det nye system. Sprognævnet udsender derfor nu en selvstændig publikation om det nye komma, således at offentligheden, herunder dansklærere og lærebogsforfattere, har rimelig tid til at sætte sig ind i de nye regler inden de træder i kraft. Hæftet om det nye komma har titlen Sæt nyt komma med undertitlen Regler, grammatik, genveje og øvelser. Reglerne for det nye komma bringes dels i en ganske kort version, dels i en udførlig version med mange eksempler og med indskudte kommentarer på steder hvor der er særlige problemer. Kapitlet (Gen)veje til nyt komma indeholder vejledninger i hvordan man kommer i gang med at sætte nyt komma. Vejledningerne er afpasset efter de forskellige udgangspunkter som brugerne af det nye komma kan have. Der skelnes her imellem om man tidligere har sat grammatiske kommaer, om man tidligere har sat pausekommaer, eller om man starter helt fra grunden af. Og der tages også hensyn til om man i forvejen kan noget grammatik, eller om man ikke kan. I kapitlet Kommagrammatik gennemgås i leksikonform den grammatik, fx apposition, helsætning, ledsætning, subjekt, verbal, der er nødvendig for at den udførlige version af kommareglerne kan forstås og bruges med fuldt udbytte. Sidst i bogen er der en række øvelser med tilhørende løsninger. Henrik Galberg Jacobsen: Sæt nyt komma. Regler, grammatik, genveje og øvelser. Dansk Sprognævns skrifter 25. Dansklærerforeningen, s., 60 kr. - Udkommer i slutningen af marts Sælges kun i boghandelen. HG] 11

12 Grammatisk talt I Ny t fra Sprognævnet 1995/2 bragte vi en systematisk oversigt over grammatiske betegnelser som Sprognævnet anbefaler. Sprognævnets anbefalinger udsendes nu som selvstændigt hæfte med titlen Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Kernen i hæftet er den nævnte systematiske oversigt. Desuden indeholder hæftet et alfabetisk ordnet leksikon med mere end 500 grammatiske betegnelser og forkortelser. Leksikonet, der udgør ca. to tredjedele af hæftet, indeholder både anbefalede og ikke-anbefalede betegnelser. Man kan slå op på de ikke-anbefalede betegnelser og få at vide hvilken betegnelse Sprognævnet anbefaler. Og under de anbefalede betegnelser er der forklaringer og eksempler og som regel også oplysninger om synonymer så man kan se hvilke andre betegnelser der bruges om samme begreb. - I Grammatisk talt kan man bl.a. få svar på disse spørgsmål: - Er det ikke lige meget om man siger verbum eller verban - Hvad forskel er der på foreløbigt subjekt ogformelt subjekt? - Hedder det hovedsætning eller helsætning? - Hvad står forkortelsen komp. for? Hæftet Grammatisk talt sigter især på arbejdet med dansk grammatik og sprogbeskrivelse. Sprognævnets anbefalinger tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog. De anbefalede betegnelser bruges bl.a. her i Nyt fra Sprognævnet og i Retskrivningsordbogen fra og med 2. udgave, der udkommer til efteråret. Dansk Sprognævn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansk Sprognævns skrifter 24. Dansklærerforeningen, s. 50 kr. - Udkommer i slutningen af marts Sælges kun i boghandelen. HGJ - Hedder det substantiv eller navneord? - Hvad er et bindebogstav? - Skal man sige superlativ eller højeste grad eller tredje grad? - Hvordan ser en tilde ud? - Findes der et dansk ord for konjunktiv? - Hvad er den latinske betegnelse for egennavn? - Hvordan forkorter man participium? - Hvad forskel er der på konjunktion og konjugation? 12

13 Tiørens fald Af Allan Karker Naturligvis er det hverken muligt eller nødvendigt at kende oprindelsen til alle ord og vendinger i sproget. Man kan fx være fuldt fortrolig med at en bjørnetjeneste er en velment håndsrækning der bliver til større skade end gavn, uden at man nogensinde har hørt den fabel der ligger til grund. Man har heller ikke nødig at være hjemme i den græske mytologi for at kunne tale om fx udlandsgælden som samfundsøkonomiens akilleshæl, dens sårbare punkt. Men når en gymnasieelev i Weekendavisen 22/ efterlyste en ekspert»som vil gøre os andre den bjørnetjeneste«at oversætte et værk af Heidegger til dansk, og endda tilføjede»på forhånd tak«, så er det tydeligt at den unge skribent opfattede en bjørnetjeneste som en stor og ægte hjælp. Og for den velmeriterede musikanmelder som i Jyllands Posten 25/ skrev om»halsen, alle sangeres akilleshæl«, var akilleshælen tilsyneladende blottet for anatomisk indhold. Vil man kritisere fejl og tankeløsheder som disse, er det i og for sig nok at henvise til hvad der er normal sprogbrng. Men utvivlsomt får kritikken større vægt hvis den yderligere anskueliggøres med de episoder og situationer der ligger bag de billedlige udtryk. Og for resten er det givet at disse talemåder ofte pirrer den almindelige menneskelige nysgerrighed: Hvorfor siger man sådan? Så faldt tiøren Derfor har det nok også interesseret mange at få oplyst hvordan talemåden såfaldt tiøren blev til. Forklaringen stod i aprilnummeret 1995 af Tele Danmark Magasinet, der blev postomdelt til alle husstande (se illustrationen øverst side 15). Nu er der jo stadig en del danskere som husker hvordan tilværelsen formede sig før den automatiske telefonsvarer blev aktuel omkring 1955, og de vil bestemt ikke genkende sceneriet. Forklaringen er dog ikke frit opfundet. En medarbejder ved Tele Danmark Magasinet har som barn sidst i 1940'erne oplevet forløbet hos en firsårig kvindelig slægtning der bar sig sådan ad; han er dog ikke helt sikker på at mønten var en tiøre, men bortset fra det er historien altså autentisk. Det gale ved fremstillingen er da frem for alt at et ejendommeligt påfund af en enkelt person er blevet generaliseret: sådan gjorde»man«. Tiøren og mønttelefonen Det er for øvrigt ikke oplyst om den gamle dame i forbindelse med sit trick overhovedet brugte udtrykket så faldt tiøren. Hvis hun gjorde det, har det ikke været hendes egen opfindelse, men et spil på en talemåde som allerede dengang var gængs og blev brugt med den samme billedlige betydning som vi kender i dag: 'så gik det (omsider) op for mig/ham/hende hvad meningen var'. 13

14 Denne velkendte forklaring står at læse i Nudansk Ordbog, 15. udgave (1992), som desuden oplyser at talemåden oprindelig sigtede til en»tiøre, der blev puttet i automattelefon«. Sådanne apparater, der også er blevet kaldt telefonautomater, har været i brug i Danmark så tidligt som 1908; de blev i 1955 officielt omdøbt til mønttelefoner. Taksten for en samtale var i mange år l O øre, men blev i begyndelsen af 1950' erne sat op til 25 øre hos Jydsk Telefon, senere også hos de andre selskaber. Det er først fra og med 9. udgave (1977) at Nudansk Ordbog bruger præteritumsformen (datidsformen) blev puttet, endnu i 8. udgave (1974) stod der i præsens (nutid) bliver puttet. Hvad Nudansk Ordbog oplyser, både om betydningen og om oprindelsen, stemmer helt med den store historiske Ordbog over det Danske Sprog, bind 23 (1946), hvor det ældste eksempel er et citat fra Politiken 28/3 1942, som meget godt illustrerer den situation der blev baggrund for den billedlige talemåde: Telefondamen var»med«,»10-øren var faldet«. Ganske tilsvarende hedder det hos Kaj Bom: Slang (1948), side 54:»Er man længe om at fatte en pointe, begribe noget, hilses den sene forståelse med et: der faldt tiøren (ligesom i automater); er forståelsen kun delvis eller særlig langsom, tilføjes: den faldt i toører«skønt en sådan ratebetaling aldrig har været teknisk mulig i mønttelefoner. Ifølge Politikens Slangordbog, 4. udgave (1993), kan man i dag endog sige i bare enører, uanset at enører såvel som toører for længst er afskaffet. Som bekendt er også tiøren selv faldet så meget 14 i værdi at den ikke længere udmøntes - men talemåden lever uanfægtet videre. Hjemmegjort eller efterligning? Det står altså fast at virkelighedsbaggrunden for udtrykket så/der/nu faldt tiøren er en situation hvor man køber en vare eller en tjenesteydelse ved at putte en tiøre i en automat - først og fremmest en mønttelefon. Med varierende udenlandsk mønt kan situationen gengives på et hvilket som helst sprog, og den billedlige udnyttelse kan i princippet opstå hvor som helst. Den overførte betydning kan altså godt være blevet til i dansk uden påvirkning udefra. I vore nabosprog norsk og svensk findes der ingen tilsvarende talemåde, men det gør der på engelsk. I 2. udgave af The Oxford English Dictionary, bind Il (1989), side 483, registreres udtrykket the penny has dropped med samme billedlige betydning som nufaldt tiøren på dansk. Det tidligste citat er ganske vist først fra 1973, men at tankegangen går længere tilbage, ses af et andet fra 1942, som lyder: The penny seems to have stud, in the machine 'det ser ud til at mønten har sat sig fast i automaten'. På det grundlag tør man dog ikke slutte at det danske udtryk er overtaget fra engelsk. Derimod er der så slående paralleller på tysk at en påvirkning fra den kant forekommer sandsynlig. Her lyder udtrykket der Groschen ist gefallen, og svarende til den danske udbrodering med en- eller toører siger man der Groschen /iiilt pfennigweise. Hos Heinz Klipper: Illustriertes Lexikon der deutschen Umgangssprache, bind 3 (1983), side 1119, dateres denne sprogbrug så tidligt som

15 til Og i det danske standardværk Bevingede Ord ved T. Vogel Jørgensen og Poul Zerlang, 6. udgave (1990), side 459, oplyses det at forfatteren Per Barfoed i 1936 eller 1937 fortalte en anekdote om nogle langsomt opfattende østrigske officerer. I den ind- gik det tyske udtryk der Groschen ist gefallen, som han senere fordanskede til nu faldt tiøren. Allan Karker (f. 1926) er fhv. universitetslektor, medlem af Dansk Sprognævn. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning Il (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1996/1. marts Kerneord og oplevelseskuitur... I Fra tid til anden Sæt nyt komma 11 Grammatisk talt 12 Tiørens fald Næste nummer udkommer juni Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Vibeke Sandersen ISSN Tryk: Bianco Luno A/S, København

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det?

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? I dag skal du lære at lave hjemmesider, så du også kan bidrage til at opbygge

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt IT læring - lidt som at lære at cykle projekt IT LÆRING Projekt IT Læring At blive fortrolig med IT er som at lære at cykle. Man har brug for hjælp til at komme i gang, og man risikerer at vælte i starten.

Læs mere

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl Tim Berners-Lee arbejdede i CERN med informationsudveksling mellem forskere der brugte

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele Der er masser af muligheder i dit tv TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele TDC HomeTrio Tv, bredbånd og telefoni Med TDC HomeTrio får du de bedste tv-kanaler direkte gennem dit telefonstik,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Beretning for året 2014

Beretning for året 2014 Beretning for året 2014 Det har været et meget travlt år for bestyrelsen. Som vi nævnte på sidste generalforsamling, var vi på det tidspunkt allerede i fuld gang med forhandlingerne om en kommende leverandør

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 18-02-2015 17:00 Mødeafholdelse på Frivilligcenter Gentofte, Smakkegårdsvej 71 th. 2820 Gentofte Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V København, 9. april 2015 Ansøgning om underskudsdækning vedrørende Historiske Dage 2015 Den Selvejende Institution

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere