Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Transkript

1 Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

2 Mikromineraler til søer Start 1. maj besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger Kontrol: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som almindeligt bundet mineraler. Forsøg: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som organisk bundet mineraler(alltech).

3 Design 150 polte pr. besætning Disse dyr følges fra løbning til og med 5 kuld Der laves fikserede kuld blandt de udvalgte dyr Alle produktionsdata opsamles incl. afgangsårsager Der indsamles ben fra slagtesøer fra

4 Tabel 1 K u l d n u m m e r Gruppe Prøver fra søer Blod 0-72 timer Råmællk 0-72 timer Mælk 28 dage Lever 28 dage Prøver fra pattegrise (0-72 timer) Prøver fra fravænnede grise (ca. 28 dage) Blod Lever Krop Lever blod 1 Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal prøver ialt

5 Resultater Vi er nået til 3. kuld i den ene besætning og 4. kuld i den anden besætning Der er målt højere Selen indhold i dyrene, som fodres med organiske mineraler Der er ikke forskel på produktionsresultater eller afgangsårsager Der er ikke foretaget klovundersøgelser endnu

6 Hyppige fodringer i diegivningsperioden Forebyggelse af skuldersår Hvis soen skal rejse sig flere gange, vil det gavne trykbelastningen af skulderkammen? Soen vil æde og drikke mere? Risiko for pattegrisene? Fodringssystem - præcision? To-faset afprøvning

7 Indledende fase En besætning med hjemmeblandet tørfoder. Styring til fyldeanlæg, udløsning af foder og tænk/sluk for lys fungerer. Wirerne til foderkasserne skal strammes op, så de lukker helt. Op til 5 daglige fodringer omkring faring, derefter 8 daglige fodringer (min. 0,5 FEso pr. fodring). +/- 10 pct. i udfodringspræcision med tørfoder og 8 gange daglig fodring.

8 Afprøvning 2 grupper i 3 besætninger med hjemmeblandet tørfoder. Kontrol 3 gange daglig fodring (Kl. 7:15 12:00 15:30). Forsøg Fodres fem gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 11:30 15:30 20:00) fra indsættelse i farestalden og frem til fredag efter faring. Denne fredag sættes en ekstra fodring på kl. 8:45. Den efterfølgende mandag sættes der en fodring på kl.13:30 og om onsdagen kommer der yderligere en fodring på kl. 22:00. Mængden af foder pr. fodring ændres ikke i perioden, hvor der indsættes ekstra fodringer. Derefter fodres otte gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 8:45 11:30 13:30 15:30 20:00 22:00). I forbindelse med fodringen tændes lyset og det skal være tændt i 30 minutter efter fodringen.

9 Erfaringer Fodringsstrategien fungerer kan være svineri i de varme perioder Ikke flere ihjellagte grise Alle søerne har ædt inden næste fodring Det er svære at fodre søerne i stå, når de fodres mange gange dagligt Der bør være en maksimal daglig fodermængde for de ældre søer på ca. 13 FEso

10 Resultater Fravænningsvægten stiger fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra 20 til 11 procent, når søerne fodres hyppigt.

11 Øvrige erfaringer 4-5 gange daglig fodring fungerer også. Anbefales ved manuel udløsning af foderet Foderkasserne skal kunne lukke tæt anbefaler nye foderkasser Vådfoder Skiolds anlæg kan fodre 4 gange dagligt, men vi har ingen målinger af præcisionen I besætningerne, som har været med i Pæne skuldre har vi gode erfaringer med flere daglige fodringer.

12 Mel kontra piller 2 besætninger med samtidig fodring 2 besætninger med før/efter fodring Samme blandinger er serveret som mellemgroft formalet mel eller pelleteret foder i 3 besætninger I den 4. besætning er brugt fintformalet melfoder

13 Vådsigtning af foder fra besætning A, B og C (mellemgroft) Drægtighedsfoder Diegivningsfoder Piller Mel Piller Mel Antal prøver % over 3 mm % 2-3 mm % 1-2 mm % under 1 mm Vådsigtning af foder fra besætning D(fint) Drægtighedsfoder Diegivningsfoder Piller Mel Piller Mel Antal prøver % over 3 mm % 2-3 mm % 1-2 mm % under 1 mm

14 Maveindekset er en samlet vurdering af scoren den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer Patologi Score Nuværende Indeks Nyt indeks (GS) Forhorninger Erosioner Sår Ar Spiserørsforsn ævring 3mm < spiserørsåbning < 10 mm Spiserørsåbning < 3 mm Nyt indeks: Kode 1 = Ingen betydning for soen Kode 2 = Nogen betydning for soen Kode 3 = Stor betydning for soen

15 Tabel 1. Frekvens af maveforandringer blandt slagtesøer (før/efter) Besætning A B Foderstrategi Piller Melfoder Piller Melfoder Antal maver undersøgt Gennemsnitligt maveindeks Pct. søer med maveindeks over = 6 Gennemsnitligt maveindeks (GS) Pct. søer med maveindeks over = 2 (GS) ,67 4,11 5,96 4,59 72,4 54,2 77,1 57,59 1,78 1,31 1,86 1,61 63,2 28,2 71,4 48,1

16 Tabel 2. Frekvens af maveforandringer blandt slagtesøer (samtidig) Besætning C D Foderstrategi Piller Melfoder Piller Melfoder Antal maver undersøgt Gennemsnitligt maveindeks Pct. søer med maveindeks over = 6 Gennemsnitligt maveindeks (GS) Pct. søer med maveindeks over = 2 (GS) ,36 4,54 7,69 7,37 75,7 53,0 93,8 94,3 1,84 1,49 2,44 2,06 59,5 39,9 87,5 85,7

17 GS indeks Piller Melfoder Antal søer, stk % søer med indeks 1 34,76 57,25 % søer med indeks 2 42,17 31,92 % søer med indeks 3 23,08 10,83 Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

18 Tabel 4. Reproduktionsresultater (besætning C og D) Gruppe Piller Melfoder Løbninger, stk Spildfoderdage pr. kuld 14,8 14,1 Faringsprocent efter 1. løbning 87,8 88,5 Omløbning, pct. 6,9 7,47 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 16,42 16,6

19 Tabel 5. Afgangsårsager (besætning C og D) Gruppe Piller Melfoder I alt afgået, stk Gennemsnitligt kuldnummer ved afgang 4,58 4,97 Slagtet, stk Gennemsnitligt kuldnummer for slagtesøer 4,97 5,32 Selvdøde og aflivede, stk Gennemsnitligt kuldnummer for selvdøde og aflivede søer 3,58 3,93

20 Mavesundhed Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: 3% 12 % 35 % 50 % Polte: Groft formalet foder anvendes fra cirka 70 kg Søer: Groft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend pct. valset korn i pillerne