Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro

Transkript

1 Holstebro Kommune Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro Rekvirent Holstebro Kommune att. Flemming Kofoed Kirkestræde Holstebro Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde

2 Projektnummer Projektleder Rådgiver Kvalitetssikring Michael Juul Lønborg Orbicon A/S Klaus Schlünsen Revisionsnr. 4 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet 14. august 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Resumé Beregning af vandstande med nuværende og fremtidigt klima Projektforslag til mindskelse af vandstaden i Holstebro Scenarium 1: Udgravning under cykelstier til kote 6,5 m DVR Scenarium 2: Udgravning under cykelstier samt en bundsænkning til kote 5,0 m DVR Scenarium 3: Uddybning af bunden i st m Scenarium 4: Tilbageholdelse af vand opstrøms Holstebro Vurdering af opstemningssystem i forbindelse med motorvejsbro Andre tiltag der skal minimere oversvømmelser i Holstebro Vurdering af behov for nye hydrometriske stationer Konklusion... 26

4 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Databearbejdning 2. Bilag 2 Opstilling af MIKE 11 model 3. Bilag 3 Længdeprofiler af stationære løsninger

5 1. INDLEDNING Holstebro Kommune ønsker en vurdering af forskellige tiltag, der kan reducere risikoen for oversvømmelse i Holstebro by. Baggrunden for vurderingen er en række store oversvømmelser (1970, 2007 og 2011). I 1970 kom vandstanden op i kote 11,30 m DNN (11,21 m DVR90), og er den værste registrerede hændelse. I 2007 og 2011 kom vandstanden op i hhv. kote 9,91 m og 10,01 m DVR90. Hændelsen fra 1970 kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med de senere hændelser, idet Storå er blevet uddybet i 1970 erne. Til gengæld er vandsluget ved Storebro i Holstebro by blevet væsentligt reduceret efter udbygningen af Musikteatret først i 90 erne. Med en MIKE 11 vandløbsmodel beregnes vandstande i Storå for dels de nuværende klimatiske og fysiske forhold, dels en fremtidig situation (år 2100) med ændrede klimatiske forhold og endelig for en række fysiske ændringer af vandløbet. Figur 1-1 Holstebro og placering af Storebro (rød cirkel). 5 / 38

6 2. RESUMÉ Under de nuværende klimatiske forhold oplever Holstebro af og til oversvømmelser fra Storå, de seneste oversvømmelser i 2007 og Der er beregnet vandstande ovenfor Storebro på mellem 10,02 m og 10,79 m for gentagelsesperioder mellem 25 år og 1000 år, dvs. en vandstand på 10,02 m optræder statistisk set hvert 25. år, mens en vandstand på 10,79 m vil optræde hvert år. Oversvømmelsen i 2011 var et resultat af en vandstand på 10,01 m, dvs. omtrent en 25 års hændelse. For de forskellige gentagelsesperioder er der beregnet en udbredelse af vand på terræn mellem Storebro og Vandkraftsøen, idet vandspejlet antages at være fladt på strækningen. I virkeligheden vil der være op til ca. 1 meters fald i vandspejlet på strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro. Udbredelsen er beregnet på baggrund af en digital terrænmodel i en opløsning på 1,6 m x 1,6 m. Til gengæld antages det, at vandet øjeblikkelig udbredes til hele arealet under en given kote, dvs. det ignoreres at vandet i virkeligheden er en vis tid om at nå sin udbredelse. De viste oversvømmede arealer på Figur 2-1 er derfor en smule større end de i virkeligheden ville være lige ovenfor Storebro, mens de er lidt mindre tæt ved Vandkraftsøen. Med de forventede klimaforandringer vil nedbøren og dermed også vandføringen og vandstanden i Storå stige, så en 25 års hændelse i år 2100 vil give en vandstand på 10,36 m, dvs. 34 cm mere end en nuværende 25 års hændelse. Og en 1000 års hændelse i år 2100 vil give en vandstand på 11,20 m, dvs. svarende til vandstanden i 1970, som er den hidtil værste registrerede oversvømmelse. Beregningerne viser også, at en vandstand, der i dag optræder hvert 100. år i år 2100 vil forekomme ca. hvert 25. år. Sandsynligheden for oversvømmelse stiger altså i fremtiden, hvis der ikke gøres noget ved Storå. Figur 2-1 viser desuden udbredelsen af vand på terræn ved et fremtidigt klima (år 2100), men udregnet for samme gentagelsesperioder som det nuværende klima. 6 / 38

7 Figur 2-1 Beregning af udbredelsen af oversvømmelser ved en given hændelse. Øverst er med det nuværende klima, og nederst er ved fremtidige forhold (år 2100). 7 / 38

8 Der er regnes på en række tiltag, der kan reducere den maksimale vandstand ovenfor Storebro, som er den primære flaskehals i Storå: Udgravning under cykelstier til kote 6,50 m giver ca. 2-3 cm Udgravning under cykelstier til kote 5,00 m samt en uddybning af Storå også til kote 5,00 m giver ca. 6-7 cm (18 cm, hvis åbunden uddybes på en 1500 m lang strækning) Uddybning af Storå ovenfor Østerbrogade på en ca. 900 m lang strækning giver 7-8 cm ovenfor Østerbrogade, dvs. ikke ved Storebro Dæmning ved Vigen giver ca. 20 cm lokal beskyttelse, der omfatter huse og lejligheder (resultater fra COWI)* Vandtilbageholdelse i Storå ved Tvis Møllevej giver ca. 40 cm Vandtilbageholdelse i Vegen Å ved Ringvejen giver ca. 4 cm *) Dæmning ved Vigen giver ikke en sænkning af vandstanden, men tillader, at vandstanden kan stige 20 cm uden konsekvenser, hvilket er til gavn for det lokale område ved Vigen, der omfatter huse og lejligheder. Beregningen for dette forslag er foretaget af COWI og er estimeret til at koste ca. 1,3 mio. kr., dvs. ca. 0,1 mio. kr. / cm. Med et groft prisoverslag for de forskellige forslag kan der udregnes en pris pr. cm vandstandssænkning, hvilket er gjort i Tabel 2-1. Herved kan der dannes et overblik over hvilke tiltag, der er mest cost-effektive. Tabel 2-1 Cost benefit beregning af forskellige løsningsforslag. Projekt Sænkning (cm) Pris (mio. kr.) Pris/sænkning (mio. kr. / cm) Cykelstier, kote 6,50 m 3 1,5 0,5 Cykelstier, kote 5,00 m 7 3 0,3 Cykelstier, kote 5,00 m m ,4 uddybning af Storå Uddybning ovenfor Østerbrogade ,5 Vandtilbageholdelse i Storå, ,3 Tvis Møllevej Vandtilbageholdelse i Vegen Å, Ringvejen 4 4 1,0 1) Vandstandssænkningen sker for den uddybede strækning og ikke ved Storebro. Som det fremgår af ovenstående er en dæmning ved Vigen umiddelbart den løsning, der giver den største sikring i forhold til prisen, mens vandtilbageholdelse i Vegen Å ved Ringvejen ser ud til at være en forholdsvis dyr løsning i forhold de få cm sænkning denne løsning giver. 8 / 38

9 De forskellige projekter kan naturligvis kombineres, hvorved den samlede sænkning af vandstanden vil svare nogenlunde til summen af de enkelte projekter. F.eks. vil en kombination af en dæmning ved Vigen og vandtilbageholdelse ved Tvis Møllevej kunne klare hele 60 cm højere vandstande end i dag. Prisen for dette anslås at være ca. 12 mio. kr. eller ca. 0,2 mio. kr. pr cm vandstand. Hertil skal dog lægges udgifter til erstatning til ejerne af de arealer, der kan blive oversvømmet ovenfor Tvis Møllevej, ligesom udgifter til etablering af lave diger omkring de huse, der ligger under kote 18,00 m ikke er inkluderet. En anden mulighed er at koncentrere indsatsen omkring tiltag i selve Holstebro. En kombination af en dæmning ved Vigen og en effektiv udvidelse af arealet under Storebro samt en uddybning af Storå nedenfor Storebro vil koste godt 8 mio. kr. og kunne klare ca. 38 cm højere vandstande end i dag. Dette svarer ligeledes til ca. 0,2 mio. kr. pr cm vandstand. Hvis indsatsen i Holstebro udvides til at omfatte en bundregulering af Storå på hele strækningen m, bliver prisen inklusive ovenstående udvidelse af arealet under Storebro og en dæmning ved Vigen ca. 12 mio. kr., eller ca. 0,3 mio. kr. pr cm vandstand. Ved Storebro kan der stadig kun håndteres ca. 38 cm højere vandstande end i dag, men til gengæld vil strækningen langs kolonihavehusene være bedre sikret. 9 / 38

10 3. BEREGNING AF VANDSTANDE MED NUVÆRENDE OG FREMTIDIGT KLIMA Med den opstillede MIKE 11 model antages nu stationære forhold til beregning af vandstande opstrøms Storebro ved gentagelsesperioder på 25, 50, 100 og 1000 år. Der regnes med et Manningtal på M=15, hvilket er forholdsvist lavt og dermed på den sikre side, idet de største vandføringer typisk forekommer om vinteren, hvor Manningtallet er højere. For yderligere information vedrørende MIKE 11 modellen henvises til Bilag 1 og 2. Der regnes på dels de nuværende klimatiske forhold og A1B-scenariet for år A1B-scenariet stammer fra IPCC s klimapanel (Intergovermental Panel on Climate Change), som er nedsat af FN. A1B-scenariet er ifølge DMI defineret som: A1-scenarierne bygger på et fremtidsbillede karakteriseret ved høj økonomisk vækst, lav befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, der medfører lavt drivhusgasudslip. Scenarierne forudsætter også en globalisering af økonomierne og stor indkomstudjævning mellem regionerne. A1-scenariefamilien forgrener sig i tre grupper, som beskriver forskellige teknologiske udviklinger i energisystemet. Man kan sk elne mellem de tre A1-grupper på basis af tek nologi: fossil intensiv (A1FI), ik k e- fossile energikilder (A1T) eller ligevægt mellem alle kilder (A1B). Samlet er resultatet i A1-scenarierne høj økonomisk vækst og en meget forskellig udvikling i drivhusgasudslip. Vandføringen ved målestation Storå, os Holstebro renseanlæg er bestemt ved ekstremværdianalysen beskrevet i Bilag 1 og vist i Tabel 3-1. Ved fremskrivningen fra de nuværende klimatiske forhold til år 2100 er vandføringen ganget med en faktor 1,21, idet den maksimale døgnnedbør ligeledes antages at stige med 21% ifølge Tabel 3-1 Estimerede vandføringer ved målestation for nuværende klima samt A1B klima i Gentagelsesperiode (år) I dag (m 3 /s) A1B 2100 (m 3 /s) 25 62,7 75, ,7 83, ,6 90, ,2 114 Vandstanden opstrøms Storebro er under de nuværende fysiske og klimatiske forhold beregnet med den stationære MIKE 11 model og resultaterne fremgår af Tabel 3-2. Det nuværende tværsnitsareal under Storebro er knap 55 m 2, som beskrevet i Bilag / 38

11 Ifølge resultaterne er hændelserne i 2007 og 2011, hvor vandstanden kom op i hhv. kote 9,91 m og 10,01 m, således hændelser, der statistisk set vil forekomme oftere end hvert 25. år. Til gengæld vil der med de nuværende klimatiske og fysiske forhold kun optræde hændelser som den i 1970 sjældnere end hvert år. Vandløbsprofiler fremgår af Bilag 3. Vandstanden opstrøms Storebro er ifølge A1B-scenariet for år 2100 ligeledes beregnet med den stationære MIKE 11 model og sammenlignet med de nuværende fysiske forhold, hvilket fremgår af Tabel 3-2. Tabel 3-2 Beregnede vandstande (m DVR90) opstrøms Storebro i dag og ved A1B-scenariet i Gentagelsesperiode (år) Vandstand i dag Vandstand år ,02 10, ,18 10, ,33 10, ,79 11,20 Ifølge resultaterne svarer en 100 års hændelse i dag ca. til en 25 års hændelse i år En 100 års hændelse bliver knap 40 cm højere og en 1000 års hændelse i år 2100 bliver af samme størrelse som den største registrerede hændelse i De maksimale vandstande i Holstebro midtby forventes således at stige med op til ca. 40 cm frem mod år 2100, såfremt der ikke foretages ændringer i åens forløb. Vandløbsprofiler for A1B-scenariet fremgår ligeledes af Bilag / 38

12 4. PROJEKTFORSLAG TIL MINDSKELSE AF VANDSTADEN I HOLSTEBRO Holstebro Kommune har overvejet flere tiltag, der kan mindske vandstanden i Holstebro midtby, og dermed reducere sandsynligheden for oversvømmelse af byen. Der er undersøgt lokale udvidelser af tværsnitsarealet omkring selve Storebro, en uddybning af Storå ved kolonihavehusene og endelig muligheden for tilbageholdelse af vand opstrøms Holstebro midtby. Figur 4-1 viser stationeringen af Storå gennem Holstebro fra udløbet af Vandkraftsøen (st m) til vest for Holstebro, hvor modellen slutter (st m). Figur 4-1 Oversigt over stationering i Storå gennem Holstebro Scenarium 1: Udgravning under cykelstier til kote 6,5 m DVR90 I dette scenarium regnes på betydningen af en opgravning under cykelstierne på begge sider af Storå. I første omgang udgraves der til kote 6,50 m DVR90 under begge cykelstier, svarende til bundkoten for selve åløbet. Cykelstierne genskabes som en tynd plade ophængt i begge sider, således at vandet kan strømme under stierne. Den sydlige cykelsti har en bredde på 2,65 m og en højde under cykelstien på 1,63 m (8,13 6,50 m, idet den ophængte plade tænkes at have en tykkelse på 10 cm). Den nordlige cykelsti har en bredde på 1,70 m og en højde under cykelstien på 1,63 m som den sydlige cykelsti. I alt forøges arealet under Storebro med ca. 7 m 2, dvs. det samlede tværsnitsareal under Storebro bliver knap 62 m 2. Resultaterne af de stationære beregninger fremgår af Tabel / 38

13 Tabel 4-1 Beregnede vandstande (m DVR90) opstrøms Storebro ved udgravning under cykelstier til kote 6,5 m. Gentagelsesperiode (år) Vandstand i dag Vandstand forslag ,02 10, ,18 10, ,33 10, ,79 10,76 Som det fremgår af resultaterne, vil vandstanden opstrøms Storebro reduceres med 2-3 cm ved at udgrave til kote 6,50 m DVR90 under de nuværende cykelstier på begge sider af Storå i forhold til de nuværende fysiske og klimatiske forhold. Ved vandstande over kote 8,13 vil de udgravede hulrum under cykelstierne være fyldt op, og over kote 8,23 m vil cykelstierne stå under vand. Vandløbsprofiler fremgår af Bilag 3. Prisoverslag: Det anslås, at udgifterne til denne løsning vil være ca. 0,8 1,5 mio. kr. Forudsætninger for prisoverslag: Udgravning af ca. 100 m cykelsti til kote ca. 6,50 m DVR90, i alt ca. 700 m 3 Befæstelse fjernes til godkendt modtager Jorden kan opgraves umiddelbart og tillades indbygget evt. i dæmningen ved Storå/Vegen Å Ingen væsentlige ledningsanlæg, der skal sikres Kort støttespuns benyttes (hvis lang støttespuns ca. +0,5 mio. kr.) 4.2. Scenarium 2: Udgravning under cykelstier samt en bundsænkning til kote 5,0 m DVR90 I dette scenarium regnes på betydningen af en opgravning under cykelstierne på begge sider af Storå til kote 5,00 m DVR90. Desuden antages det, at bunden af vandløbet sænkes til kote 5,00 m DVR90 fra den nuværende kote på ca. 5,50 m. Igen antages cykelstierne ophængt på 10 cm tynde plader på begge sider. Udgravningen til kote 5,00 giver ca. 22,4 m 2 ekstra vandslug i forhold til det forrige scenarium med udgravning til kote 6,50, dvs. i alt et tværsnitsareal på ca. 84 m 2. Resultaterne af de stationære beregninger fremgår af Tabel / 38

14 Tabel 4-2 Beregnede vandstande (m DVR90) opstrøms Storebro ved udgravning under cykelstier til kote 5,0 m DVR90 samt en uddybning af Storå til samme kote. Gentagelsesperiode (år) Vandstand i dag Vandstand forslag 2a Vandstand forslag 2b 25 10,02 9,96 9, ,18 10,11 10, ,33 10,26 10, ,79 10,69 10,58 Forslag 2a: Opgravning ved cykelstierne samt bundsænkning ved Storebro. Forslag 2b: Som 2a, men desuden en bundsænkning på strækningen st m. Som det fremgår af resultaterne, vil vandstanden opstrøms Storebro reduceres med 4-7 cm i forhold til det forrige scenarium, hvor bundkoten var 1,50 m højere. Det kan umiddelbart undre, at det ikke giver en større reduktion i vandstanden at bortgrave 1,50 m, men det skyldes formentlig, at bundkoten længere nedstrøms ligger i kote 5,50-5,75 m. Hvis bundkoten skal holdes i kote 5,00 m, skal en strækning på ca. 1,5 km (ca. st m til st m) have en lavere bundkote. En simulering med disse forhold (forslag 2b) giver et fald på cm i forhold til forslag 2a. Vandløbsprofiler fremgår af Bilag 3. Prisoverslag: Det anslås, at udgifterne til forslag 2a vil være ca. 2,5 3,5 mio. kr. Forslag 2b vil koste yderligere 3,0 5,0 mio. kr. Forudsætninger for prisoverslag: Udgravning til kote 5,00 m DVR90 og uddybning af vandløb, alt ca m 3 for cykelstier og ca m 3 for vandløb Uddybningen af vandløbet kan ske fra siderne og fra fladbundet pram Ekstra volumen i forslag 2b er ca m 3 Desuden at væsentlig afvanding af sedimentet ikke er nødvendigt på land. Sedimentet kan anvendes til indbygning i f.eks. diger Som for scenarium Scenarium 3: Uddybning af bunden i st m I dette scenarium regnes på betydningen af en uddybning af Storå på strækningen fra øst for kolonihavehusene (ca. st m) til broen ved Sønderbrogade (st m), dvs. en strækning på ca. 900 m. Der antages et lineært fald i bundkoten fra tværsnittet i st m til tværsnittet i st m. De nuværende bundkoter er sammenlignet med de tænkte bundkoter i dette scenarium i Tabel 4-3. Som det fremgår af tabellen er det valgt at benytte bundkoten fra forrige scenarium på 5,00 m opstrøms Storebro, idet der ellers ikke ville være et fald på hele strækningen. For st m og m benyttes den nuværende bundkote, idet de er lavere end 14 / 38

15 bundkoten fundet ved et lineært fald. Til gengæld er tværsnittet i st gjort bredere. Det er således primært i st m at der skal foretages en uddybning. Bundkoten antages at blive sænket i en bredde på 5-10 m svarende til 3-6 målepunkter afhængig af profilet for de forskellige opmålte tværsnit. Tabel 4-3 Nuværende og tænkte bundkoter på strækningen st til Storebro. Tværsnit, st. (m) Nuv. bundkote (m DVR90) Tænkt bundkote (m DVR90) ,62 6, ,33 6, ,28 (6,16)* 5, ,93 (6,06)** 5, ,83 5, ,91 5, ,88 5, ,67 5,00 * Vandløbstværsnittet er uddybet i venstre side, mens bundkoten er uændret. ** Vandløbstværsnittet er uændret idet bundkoten er lavere end et lineært fald. Vandstanden ved Storebro er uændret i forhold til det forrige scenarium 2, idet Storebro ligger nedstrøms den uddybede strækning. Til gengæld ses et fald i vandspejlet opstrøms den uddybede strækning. Sænkningen af vandspejlet i st m er i Tabel 4-4 sammenlignet med de nuværende forhold og scenarium 2. Tabel 4-4 Vandstande (m DVR90) i Storå, st m. Gentagelsesperiode (år) Vandstand i dag Vandstand forslag 2a Vandstand forslag ,70 10,67 10, ,82 10,78 10, ,93 10,89 10, ,28 11,22 11,21 Som det fremgår af ovenstående tabel sænkes vandstanden 7-8 cm i forhold til de nuværende forhold og kun 1-5 cm (lavest sænkning ved største hændelser) i forhold til scenarium 2, hvor der ikke er foretaget en uddybning af strækningen mellem Sønderbrogade og kolonihavehusene. Vandløbsprofiler fremgår af Bilag 3. Reguleringen i 1970 erne omfattede ikke denne del af byen og åen, men efterlod åbunden med et unaturligt spring opstrøms for Østerbrogade, hvor vandet falder ca. 1,0 m på en kort stenbelagt strækning af 50 m. Dette spring kan med fordel fordeles over en strækning af ca. 900 m. til et mere naturligt bundforløb. Dette bør suppleres 15 / 38

16 med etableringen af nogle store gydebanker for laksefiskene større end de nuværende gydebanker. Så selv om dette forslag ikke i sig selv giver en voldsom vandstandssænkning, giver det en enestående mulighed for at lave en væsentlig vandløbsforbedring af Storå, og ikke mindst en miljømæssig gevinst. Prisoverslag: Det anslås, at udgifterne til denne løsning vil være ca. 3,0 5,0 mio. kr. Forudsætninger for prisoverslag: Uddybning af Storå, i alt ca m 3 Vandløbet kan afgraves fra siderne og fra pram Desuden at væsentlig afvanding af sedimentet ikke er nødvendigt på land. Sedimentet kan anvendes til indbygning i f.eks. diger Ellers samme forudsætninger som scenarium 1 og Scenarium 4: Tilbageholdelse af vand opstrøms Holstebro Formålet med tilbageholdelsen af vand i de øvre dele Storå-systemet samt Vegen Å er ligesom de forrige tiltag at reducere den maksimale vandstand i Holstebro by. Det skal dog sikres, at tilbageholdelsen i Vegen Å ikke bevirker, at den maksimale vandføring herfra falder sammen med den maksimale vandføring fra Storå. Da responstiden er væsentlig mindre for Vegen Å end Storå, kan vandet i Vegen Å med fordel ledes væk først, og et bassin bør evt. kun benyttes ved meget langvarige hændelser med høj vandstand. Vandmængden fra Vegen Å er desuden kun ca. 10% af vandmængden fra Storå. Tilbageholdelse af vand i Vandkraftsøen giver derimod ikke den store reduktion af vandstanden i byen, idet der maksimalt kan opmagasineres 0,5-1,0 mio. m 3. Ved en tømning af Vandkraftsøen, helt eller delvist, vil der være en risiko for at sand og sediment skyller ud i den nedstrømsliggende åstrækning, hvilket sidenhed så skal fjernes. Dertil kommer at frigivelse af sand og sediment fra Vandkraftsøen kan give problemer for flora og fauna. I dette scenarium regnes der med tilbageholdelse af vand i Storå opstrøms bro ved Tvis Møllevej (Storå, st m) samt i Vegen Å opstrøms Ringvejen (Vegen Å, ca. st m). OBS: Stationering i Vegen Å er modsat strømningen, dvs. st m er m opstrøms udløbet i Storå. Opstrøms Tvis Møllevej kan vandet uden problemer stuve op til kote 17,0 m DVR90 og op til kote 18,00 m DVR90 hvis 5-6 ejendomme sikres med mindre diger. Det oversvømmede areal ved de to koter fremgår af Figur 4-2. Baseret på den digitale højdemodel er der udarbejdet en vandstand-volumen-kurve, som vist på Figur 4-3. Ved fuldt bassinvolumen (kote 18,00 m DVR90) kan der opmagasineres ca. 5 mio. m / 38

17 Figur 4-2 Oversvømmet areal opstrøms Tvis Møllevej. 17 / 38

18 Figur 4-3 Bassinvolumen som funktion af vandstanden opstrøms Tvis Møllevej i Storå. På tilsvarende vis er der udarbejdet en vandstand-volumen-kurve for et bassin i Vegen Å opstrøms Ringvejen. Som det fremgår af Figur 4-4 er bassinet i Vegen Å en størrelsesorden mindre end bassinet i Storå. Ved fuldt bassin (kote 16,00 m DVR90) kan der opmagasineres ca m 3. Figur 4-4 Bassinvolumen som funktion af vandstanden opstrøms Ringvejen i Vegen Å. Reguleringen af vandstanden i bassinerne kan foregå på flere måder både i virkeligheden og modelmæssigt. Der kan anvendes faste overløbsbygværker eller droslede rør, men faste anlæg er typisk dimensioneret til en bestemt hændelse. I denne opgave er der derfor valgt sluseporte, som kan reguleres. 18 / 38

19 I Storå tænkes bassinet reguleret af to dykkede sluseporte (underflow gates) med en bredde på 9,70 m og en højde på 4,50 m samt en bundkote i 10,00 m. Dette svarer nogenlunde til dimensionerne af den nuværende bro, men det skal understreges, at evt. sluseporte ikke kan bygges direkte i broen. I stedet skal der laves en dæmning eller anden form for opstemning, der kan modstå en vandsøjle på op til kote 18,00 m. Reguleringen foregår ved at slusen gradvist lukker i, når vandstaden opstrøms Storebro kommer over kote 9,00 m. Ved vandstande opstrøms Storebro på 9,50 m eller mere er slusen næsten lukket, med kun en åbningshøjde på 0,50 m i forhold til fuldt åbne sluseporte, der har en åbningshøjde på 4,50 m. Sluseåbningen varierer lineært som funktion af vandstanden opstrøms Storebro. Slusen kan lukkes helt, men det er en fordel at lede en begrænset mængde vand ud for ikke at fylde bassinet for hurtigt. I Vegen Å tænkes bassinet opstrøms Ringvejen ligeledes reguleret af to dykkede sluseporte, men mindre end i Storå pga. mindre vandmængder. To sluseporte med en bredde på 2,00 m og en højde på 1,00 m samt en bundkote i 11,00 m er anvendt i modellen. Ved vandstande opstrøms Storebro på over 9,25 m begynder sluseportene at lukke i, men standser ved en åbning på 10 cm, når vandstanden opstrøms Storebro kommer over 9,50 m. Bassinet i Vegen Å træder således i funktion efter bassinet opstrøms Tvis Møllevej, og skal betragtes som et nødbassin, når bassinet i Storå ikke kan følge med. De valgte slusedimensioner og reguleringsstrategier kan naturligvis ændres og kombineres på uendelig mange måder, men det vigtigste er at holde vandstaden opstrøms Storebro under en vis kote, f.eks. 9,50 m, og samtidig undgå at bassinerne skaber oversvømmelse opstrøms opstemningen. Ved begge bassiner er der derfor anlagt et nødoverløb, så koten på hhv. 18,00 m og 16,00 m for Storå og Vegen Å ikke overskrides. Resultaterne af en dynamisk simulering med bassiner i Storå og Vegen Å fremgår af Tabel 4-5. Der er regnet på dels de historiske hændelser i 2007 og 2011, og dels hændelser svarende til en gentagelsesperiode på 25, 50, 100 og 1000 år. 19 / 38

20 Tabel 4-5 Vandstande (m DVR90) opstrøms Storebro ved tilbageholdelse af vand opstrøms i systemet. Hændelse Reference Forslag 4 Forskel cm 2007 (historisk) 9,97 9, (historisk) 10,04 9, års hændelse 9,91 9, års hændelse 10,08 9, års hændelse 10,22 9, års hændelse 10,67 10, års hændelse 1 10,67 10, års hændelse 2 10,67 10, års hændelse 3 10,67 10, ) Ændret styring af sluseporte lukker ved vandstande mellem 9,50-10,00 m. 2) Ændret styring af sluseporte lukker ved vandstande mellem 9,75-10,00 m. 3) Ændret styring af sluseporte lukker ved vandstande mellem 9,75-10,25 m. Som det fremgår af ovenstående resultater, reduceres den historiske hændelse i 2011 mere end hændelsen i 2007, hvilket skyldes, at hændelsen i 2007 indeholdt mere vand, og derved bliver denne hændelse vanskeligere at magasinere. Ved de efterfølgende beregninger med gentagelsesperioder fra 25 til 1000 år regnes der derfor med 2007-hændelsen, som skaleres i forhold til flowet bestemt ved ekstremværdianalysen. Men hvor de stationære beregninger kun benyttede en værdi, består de dynamiske beregninger af tidsserier, hvor hver af de daglige værdier er skaleret. Ved at skalere en tidsserie i forhold til maksimale døgnmiddelværdier fundet ved en ekstremværdianalyse, bliver de samlede vandmængder tilsvarende større, og de dynamiske beregninger er derfor på den sikre side mht. de beregnede vandstande. På Figur 4-5 ses en simulering af vandstanden opstrøms Storebro med og uden bassiner, og på Figur 4-6 ses vandstanden opstrøms Tvis Møllevej. Simuleringen svarer til 2007 (historisk) i Tabel / 38

21 Figur 4-5 Vandstand opstrøms Storebro med og uden bassiner i vinteren Figur 4-6 Vandstand opstrøms Tvis Møllevej med og uden bassiner. 21 / 38

22 Som det fremgår af figurerne kommer vandstanden opstrøms Storebro op i ca. kote 9,50 m med bassiner, dvs. den maksimale vandstand reduceres med op til 42 cm i forhold til referencesituationen uden bassiner. I øvrigt træder bassinerne i funktion allerede i december 2006, hvor vandstanden i referencesituationen kommer over kote 9,50 m. Tilsvarende kurver kan laves for de andre simuleringer (gentagelsesperioder). Desuden er der for 1000 års hændelsen regnet på forskellige styringsstrategier, hvor bassinet fyldes op ved højere vandstande ved Storebro end mellem kote 9,00 og 9,50, som for de andre beregninger. Hvis bassinet opstrøms Tvis Møllevej først begynder at fylde op, når vandstanden i Holstebro overstiger kote 9,75 m, kan vandstanden opstrøms Storebro holdes under kote 10,25 m ved en 1000 års hændelse. Vandstanden i bassinet opstrøms Tvis Møllevej kommer i dette tilfælde op i kote 18,25 m, hvilket er en anelse for højt. I dette tilfælde skal nødoverløbet fra bassinet designes anderledes eller styringen skal ændres en anelse. I dette projekt er der således foretaget en skitseprojektering af et slusesystem. Inden et evt. anlægsprojekt påbegyndes, skal der således udføres mere detaljerede beregninger af opstuvning i bassinet og vandstandskoter ved Storebro. Dette forslag er det mest effektive til at holde vand tilbage, og dermed reducere sandsynligheden for oversvømmelse i Holstebro midtby. Med hensyn til styringen, så kan metrologiske data og vejrudsigten samt vandstandsdata fra opstrøms målestationer indgå i en styringsmodel for hvordan sluseportene anvendes, så de ikke benyttes for tidligt eller for sent. Desuden skal styringen af sluseportene læres ved rigtige hændelser, og efter en række konkrete hændelser vil en vis erfaring med styringen være opbygget. Prisoverslag: Det anslås, at udgifterne til anlæg af regulerbare sluseporte inkl. bygværk vil være ca. 5,0 7,0 mio. kr. for slusen ved Storå (kapacitet m 3 /s) og ca. 1,0 1,5 mio. kr. for slusen ved Vegen Å (kapacitet m 3 /s). For dæmningerne, der skal etableres i forbindelse med bygværket fås følgende prisoverslag*: Dæmning ved Storå, i alt ca m 3 : 2,0 3,0 mio. kr., såfremt jorden er leveret og kan indbygges fra nærliggende depoter. Hvis jorden skal købes/leveres til f.eks.100 kr./m 3 -> + ca. 2,0 mio. kr. Dæmning ved Vegen Å, i alt ca m 3 : 1,0 2,0 mio. kr., såfremt jorden er leveret og kan indbygges fra nærliggende depoter. Hvis jorden skal købes/transporteres til f.eks. 100 kr./m 3 -> + ca. 1,2 mio. kr. Samlet prisoverslag for sluser og dæmninger ved Storå og Vegen Å vil være ca. 9,0 13,5 mio. kr. *) OBS: I ovennævnte prisoverslag er der ikke medregnet udgifter til erstatning til ejere af de arealer, der bliver oversvømmet eller de lave diger, der skal sikre huse, der ligger lavere end kote 18,00 m DVR / 38

23 5. VURDERING AF OPSTEMNINGSSYSTEM I FORBINDELSE MED MOTORVEJSBRO Holstebro Kommune har i et notat tidligere anslået prisen for at indbygge et opstemningsanlæg i en evt. kommende motorvejsbro til ca mio. kr. Orbicon vurderer at prisen for selve sluseporten er ca. 5,0 7,0 mio. kr., som beskrevet i forrige afsnit (scenarium 4). Hertil kommer udgifter til selve dæmningen/opstemningen. Det er vanskeligt at give en præcis pris på dette, idet placeringen og højden på dæmningen er usikker. Figur 5-1 viser mulige placeringer af en evt. kommende motorvejsforbindelse. Vejdirektoratet har meddelt at en dæmning i forbindelse med en motorvejsbro ikke må påvirke broens funktion og ikke må gøre deres projekt dyrere. Da motorvejstracéet ligger en del længere mod øst, og derfor ikke indeholder vandet fra Tvis Å og Savstrup Å, så bliver sparevolumenet noget mindre (måske omkring 3 mio. m 3 ), så det er væsentligt ringere end en dæmning ved Tvis Møllevej. Dette forslag vurderes derfor umiddelbart mindre interessant i de forrige forslag beskrevet i kapitel 4. Der er ved at blive udarbejdet en VVM-screening i forbindelse med motorvejsprojektet, og konklusionen af denne screening vil også kunne påvirke en evt. beslutning om at indbygge et opstemningssystem. Figur 5-1 Plan for den måske kommende motorvej over Storå. En ny vejbro ved Grydholt kan kombineres med et opstemningsanlæg for tilbageholdelse af vand. Figur fra notat udleveret af Holstebro Kommune. 23 / 38

24 6. ANDRE TILTAG DER SKAL MINIMERE OVERSVØMMELSER I HOLSTEBRO Holstebro Kommune har allerede udarbejdet flere løsningsforslag, der skal sikre byen mod fremtidige oversvømmelser. Der er konkrete forslag til anlæg af jordvolde, erstatte autoværn med lave mure osv. F.eks. har COWI estimeret at etablering af en spunsvæg langs Vigen vil koste ca. 1,3 mio. kr., der vil sikre byen til kote 10,25 m. Sikringen til kote 10,25 m er nok til en 50 års hændelse, men ikke en 100 års hændelse med det nuværende klima. Hvis der foretages yderligere tiltag, kan denne situation fastholdes eller endda forbedres ved fremtidens klimaændringer. Hvis der ikke gøres noget, vil sikringen kun være nok til ca. en 15 års hændelse. Desuden har Vestforsyning Spildevand etableret kontraklapper i kloaksystemet, så vandet ikke kan løbe baglæns og oversvømme de lavtliggende områder ved Kielgasten, som er en tidligere å-slyngning, og derfor naturlig ligger lavt. Grundlaget for et dige langs med Vigen er således, at Vestforsyningen i 2011 etablerede kontraklapper i udløbsrørene til Storå. Det er imidlertid en langsigtet plan, hvis vandafstrømningen fra oplandsarealerne skal dæmpes, idet det vil kræve en etablering af vådområder og skovrejsning. Tiltag, der skal minimere risikoen for oversvømmelse, bør desuden koordineres med de omkringliggende kommuner, hvoraf Herning Kommune er den vigtigste, idet den udgør en væsentlig del af det samlede opland til Storå, som det fremgår af Figur 6-1. Holstebro Kommune har ved udarbejdelsen af denne rapport ikke kendskab til forholdene i Herning Kommune, herunder de befæstede arealer. Figur 6-1 Oplandet til Storå inkluderer flere kommuner. 24 / 38

25 7. VURDERING AF BEHOV FOR NYE HYDROMETRISKE STATIONER Der er allerede etableret flere målestationer opstrøms i Storå-systemet, jf. Figur 7-1. Disse målestationer alle er oppe at køre og vil snart være tilgængelige på internettet. Der er desuden oprettet en sms-tjeneste til borgerne, der advarer om høj vandstand. Hermed kan borgerne nå at sikre deres ejendele, idet et varsel kan udsendes ca timer før en evt. oversvømmelse indtræffer, når de opstrøms målestationer benyttes i varslingssystemet. Holstebro Kommune håber på at få stationerne ovenfor Holstebro op at køre i løbet af sommeren 2012, og derfra kan der løbende foretages vurderinger over ved hvilke vandstande, der skal kunne iværksættes en varsling om høj vandstand. Umiddelbart vurderes det, at to stationer ovenfor byen er nok: En ved Hodsager/Rotvig Bro og en ved Nybro. Figur 7-1 Målestationer i Storå-systemet. Blå = NOVANA stationer, grøn = økologisk station og rød = øvrige stationer. Desuden har Holstebro Kommune foreslået at etablere to stationer i Vegen Å. 25 / 38

26 8. KONKLUSION Den hydrauliske analyse af Storå og vandstandsforhold omkring Storebro i Holstebro viser, at opgravninger og udvidelser af vandløbet giver ganske få cm reduktion af de maksimale vandstande. Opgravning af cykelstierne ved Storebro skal følges op af en mindre opgravning af åbunden nedenfor broen for at give en mindre maksimalvandstand. En anden fordel ved omlægning af cykelstierne er, at stierne kan hæves med cm så de bliver brugbare i flere dage om året. Og det i sig selv er jo en slags klimatilpasning. Selv en større opgravning øst for kolonihavehusene til Sønderbrogade giver kun i størrelsesorden 10 cm s reduktion i den maksimale vandstand, men kan være et godt vandløbsforbedrende tiltag for åens dyreliv. Skal vandstanden for alvor sænkes ved Storebro, er det derimod nødvendigt med inddragelse af forsinkelse af vandet opstrøms i Storå-systemet, f.eks. opstrøms Tvis Møllevej eller i forbindelse med en evt. kommende motorvejsbro. Ved anvendelse af regulerbare sluseporte, kan vandet tilbageholdes, og vandstanden i Holstebro holdes på et acceptabelt niveau. F.eks. kunne målet være at sikre Holstebro mod oversvømmelse til kote 10,25 m DVR90, og en styring af vandstanden opstrøms i systemet, så vandstande over kote 9,50-10,00 m DVR90 bevirker at opstrøms bassiner træder i funktion. En sikring af Holstebro til kote 10,25 m DVR90 kan foretages forholdsvis let, hvilket er beskrevet af COWI og notater fra Holstebro Kommune. Inddæmning langs med Vigen vil f.eks. sikre ca huse/lejligheder. Et bassin i Vegen Å har derimod begrænset effekt pga. de mindre vandmængder i forhold til Storå, men anvendt optimalt, kan det evt. tage toppen af de højeste vandstande opstrøms Storebro. Det kræver dog, at bassinet træder i funktion på et sådan tidspunkt, at det ikke må løbe over eller tømmes samtidig med at vandføringen fra Storå topper. Den optimale styring må således forfines i evt. detailberegninger, såfremt Holstebro Kommune går videre med bygning af bassiner. Og i sidste ende afprøves i praksis ved rigtige hændelser. Den hydrauliske analyse viser også, at sandsynligheden for oversvømmelse stiger, hvis de fremtidige klimaændringer slår igennem, som antaget i denne rapport. Der er naturligvis en stor usikkerhed på estimeringen af fremtidens klima, men det giver god mening at tænke det ind i løsningsforslag, som skal sikre Holstebro mod oversvømmelse i fremtiden. I forbindelse med prissætningen er der nødvendigvis taget en del forudsætninger. Vi kender ikke de faktuelle befæstelser, ledninger og kabler i terrænet, bundforhold, sedimentets konsistens og afvandingsegenskaber og forureningstilstand. Skal alt 26 / 38

27 dette tages i regning, bliver det bliver uforholdsmæssigt dyrt, så der er valgt en mellemløsning, hvor der er taget forbehold for eventuelle vanskelligheder. Alene jordhåndteringen og flytning/indbygning indgår i overslagene. Desuden korte spuns for sidesikringer ved udgravninger for cykelstien. Opgravet jord kan indbygges på anden lokalitet, hvis det ikke er forurenet. Der er store usikkerheder på prissætningen, og for at komme nærmere må vi i givet fald have lidt mere grundviden om de fysiske forhold og hvordan materialerne kan håndteres. Orbicon vil anbefale, at der foretages en screening af tekniske muligheder for fjernelse og uddybning af sedimentet fra Storå for nærmere vurdering af omkostningsbehov og behov for videregående undersøgelser. 27 / 38

28 BILAG 1 DATABEARBEJDNING Inden de egentlige modelkørsler kunne udføres var det nødvendigt at bearbejde og analysere vandstands- og vandføringsdata. Vandstandsdata er benyttet til at beregne vandføringen ved hjælp af en QH-relation. Desuden er der udført en ekstremværdianalyse af de årlige maksimumvandføringer til bestemmelse af vandføringen ved udvalgte gentagelsesperioder. Beregning af vandføringstidsserier Der findes vandstandsdata for målestation Storå, os Holstebro renseanlæg, for perioden 13. september 1974 til 31. december 2003, hvor stationen blev drevet af det daværende Ringkjøbing Amt. For perioden 15. januar 1998 til 31. december 2003 har Orbicon imidlertid ingen data i vores HYMER-database, som det fremgår af Figur B1.1. For perioden 7. marts 2002 og frem til i dag findes vandstandsdata for station 22.10, som drives af Holstebro Kommune og er placeret ved Holstebro renseanlæg. Data logges hver time og bortset fra enkelte dages udfald findes data frem til 9. april 2012, hvor dataserien blev udtrukket. Figur B1.1 Vandstandsdata (m DVR90) for målestation Storå, os Holstebro renseanlæg. Der findes vandføringsdata for målestation for perioden 13. september 1974 til 31. december 2003, så perioden er beregnet ud fra tidsvarierende sammenhæng mellem vandstand (H) og vandføring (Q). Vandføringsdata fremgår af Figur B / 38

29 Figur B1.2 Vandføringsdata (l/s) for målestation Storå, os Holstebro renseanlæg. Baseret på vingemålinger i perioden samt , er der opstillet en QH-relation, dvs. en sammenhæng mellem vandstand og vandføring. QH-relationen er tilpasset den potensfunktion, som blev vurderet til bedst at beskrive sammenhængen mellem vandstand og vandføring. F.eks. estimeres den maksimale vandføring i januar 2011 til ca. 68,8 m 3 /s, hvilket samtidig er maksimum for hele perioden september 1974 til april Den benyttede QH-relation fremgår af Figur B1.3. Figur B1.3 QH-relation for station 22.10: Sammenhæng mellem vandstand og vandføring. Med den valgte QH-relation blev vandføringen for perioden bestemt ud fra den målte vandstand ved Holstebro renseanlæg. 29 / 38

30 Ekstremværdianalyse af vandføring Til bestemmelse af vandføringen ved gentagelsesperioder på 25, 50, 100 og 1000 år er der foretaget en ekstremværdianalyse af de årlige maksima for perioden , hvor der findes vandføringsdata. De årlige maksima antages at følge en Extreme Value Type I -fordeling (EV Type I). De observerede data er sammenlignet med EV1-fordelingen på Figur B1.4, og ekstremværdier er estimeret på baggrund af fordelingen som vist i Tabel B1.1. Medianmaksimum, dvs. en hændelse, der statistisk set optræder hvert andet år, er estimeret til knap 40 m 3 /s og en 100 års hændelse til ca. 75 m 3 /s. Hændelsen i 1970 er af Hedeselskabet tidligere blevet estimeret til en vandføring på ca. 105 m 3 /s og beskrevet som værende en 100 års hændelse. Dette stemmer ikke helt overens med de estimerede værdier fundet ved ekstremværdianalysen, idet 105 m 3 /s skulle svare til mere end en 1000 års hændelse. Baseret på de tilgængelige data for perioden er det ikke sandsynligt, at der skulle forekomme vandføringer på 105 m 3 /s oftere end hvert år, så hændelsen i 1970 må siges at være et resultat af meget specielle vejrmæssige kombinationer (sne, tø, varme og kraftig nedbør). Hændelsen i 1970 var oppe på kote 11,21 m DVR90, men det daværende vandløbsprofil kendes ikke umiddelbart pga. den omfattende regulering af åen 1970 erne. Skal de graves frem skal man i arkiverne og finde gamle regulativer og projektbeskrivelsen for reguleringsarbejdet. Det er dog vigtigt at understrege, at på trods af at det er en sjælden hændelse rent statistisk, så er det faktisk en som er forekommet i vores tid. Og det kan ikke udelukkes, at det er en hændelse, som vil kunne forekomme med større sandsynlighed i fremtiden. Det må også tilføjes at den estimerede vandføring fra 1970 kan være behæftet med stor usikkerhed, ligesom reguleringen af Vandkraftsøen er ukendt. 30 / 38

31 Figur B1.4 Extreme Value Type 1 fordeling med tilhørende datapunkter (årlige vandføringsmaksima). Tabel B1.1 Gentagelsesperiode og vandføringer estimeret ved ekstremværdianalyse. Gentagelsesperiode (år) Vandføring (m 3 /s) 2 38,6 5 48, , , , , ,2 31 / 38

32 BILAG 2 OPSTILLIING AF MIKE 11 MODEL MIKE 11 modellen for Storå er en videreudvikling af en model, som vi modtog fra COWI. I forhold til COWI s model er der benyttet nye tværsnit i Storå på strækningen lidt nedstrøms Vandkraftsøen (st m) til st m baseret på en opmåling i april Desuden er en digital terrænmodel anvendt til at udvide de opmålte vandløbstværsnit til brede tværsnit, så vandstande højere end de opmålte tværsnit kan simuleres troværdigt. Modellen indeholder følgende vandløb: Storå, st m til st m. Opstrøms det første nye opmålte vandløbstværsnit (st m) benyttes de oprindelige tværsnit som i COWI s model. Vegen Å, st m. OBS: Stationering er modsat strømningsretningen, dvs. st. 0 m i Vegen Å svarer til udløbet i Storå i st m. De oprindelige tværsnit fra COWI s model er benyttet for Vegen Å. Tvis Å, st m. OBS: Stationering er modsat strømningsretningen, dvs. st. 0 m i Tvis Å svarer til udløbet i Storå i st m. De oprindelige tværsnit fra COWI s model er benyttet for Tvis Å. Bygværker i modellen Bygværker som opstemningsanlæg, broer, pumpestationer osv., der har væsentlig betydning for vandføringen/vandstanden i vandløbet er indeholdt i MIKE 11 modellen. Opstemningsbygværker Eneste bygværk, der er inkluderet i referencemodellen, er opstemningen af Vandkraftsøen i Storå, st m, dvs. umiddelbart opstrøms de nye opmålte vandløbstværsnit. Bygværket opstemmer vandet til ca. kote 13,60 m DVR90. Broer Der findes en lang række broer i Storå (samt Tvis Å og Vegen Å), men i dette projekt blev det i samråd med Holstebro Kommune besluttet kun at inkludere Storebro i Holstebro by, da denne bro er den væsentligste flaskehals i vandløbssystemet. Storebro er i modellen beskrevet som tre rørunderføringer (culverts), hvor den største er selve broen. Desuden er de huller, som cykelstierne på begge sider af vandløbet udgør, beskrevet i modellen. Selve Storebro er i modellen beskrevet som to rør med en længde på 9,70 m (broens bredde). Dimensionerne er en bredde på 2 x 5,30 m og en højde på 4,02 m, svarende til en bundkote på 6,50 m DVR90 og en underkant af broen i kote 10,52 m DVR90. Dette giver en samlet tværsnitsareal på ca. 42,6 m 2. Foruden selve Storebro er hullerne ved de to cykelstier også beskrevet som rør med en længde på 9,70 m: 32 / 38

33 Cykelstien på den sydlige side af vandløbet har følgende dimensioner: Bredde = 2,65 m og en højde på 2,77 m (kote 11,0 m 8,23 m), dvs. en bundkote i 8,23 m. Cykelstien på den nordlige side af vandløbet har følgende dimensioner: Bredde = 1,70 m og en højde på 2,77 m (kote 11,0 m 8,23 m), dvs. en bundkote i 8,23 m. Cykelstierne udgør således et samlet tværsnitsareal på ca. 12 m 2, og det totale tværsnitsareal ved Storebro er dermed knap 55 m 2. Randbetingelser Modellens randbetingelser er i stor udstrækning bibeholdt fra COWI s model. I de opstrøms ender af de tre vandløb tilføres der vand svarende til oplandsarealet opstrøms starten af vandløbene i modellen. Desuden inkluderes et bidrag svarende til oplandsarealet for delstrækninger og punktbidrag fra mindre tilløb. Bidragede er inkluderet i modellen som et enhedsflow (l/s/km 2 ) ganget med de pågældende oplandsarealer. De benyttede randbetingelser i modellen fremgår af Tabel B2.1. En beregning af tallene i tabellen viser, at Vegen Å bidrager med et oplandsareal på 73,7 km 2 og Tvis Å med 52,4 km 2. Tabel B2.1 Randbetingelser (indstrømning) i MIKE 11 modellen. Randbetingelse Vandløb Station (m) Oplandsareal (km 2 ) Åben Storå ,87 Åben Vegen Å ,9 Åben Tvis Å ,1 Punktbidrag Storå ,9 Punktbidrag Storå ,9 Punktbidrag Storå ,1 Punktbidrag Storå ,3 Punktbidrag Storå ,3 Distribueret Storå ,66 Distribueret Storå ,42* Distribueret Tvis Å ,3 Distribueret Vegen Å ,8 I alt ,55 * Dette delopland er ændret fra 5,7 km 2 til 20,42 km 2 i forhold til COWI s model for at det samlede oplandsareal er 824,55 km 2 ved målestation Ud over randbetingelserne i Tabel B2.1, er der benyttet en randbetingelse i den nedstrøms ende af systemet i Storå, st m. Her benyttes en QHrandbetingelse fra det opmålte tværsnit, hvilket giver en varierende vandstand som 33 / 38

34 funktion af vanføringen, jf. Figur B2.1. Denne randbetingelse er således ændret i forhold til COWI s model, der sluttede i st m. COWI benyttede ligeledes en QH-randbetingelse i deres model. Figur B2.1 Nedstrøms QH-randbetingelse i Storå, st m. Manningtal I COWI s model blev der anvendt et konstant Manningtal på M=20 for hele vandløbssystemet, dog M=13 på strækningen i Storå st m for at beskrive de modstande, som broerne i Holstebro giver, herunder Storebro. I denne opgave er der lavet en tidsserie af Manningtallet med en årlig variation. De indledende analyser af Manningtallet indikerede, at det svingede mellem ca. M=21 om vinteren og M=13 om sommeren. Under kalibreringen, beskrevet nedenfor, blev det dog konstateret, at et Manningtal på M=21 om vinteren, hvor de største vandføringer og vandstande typisk optræder, ikke kunne simulere de målte vandstande tilfredsstillende. I stedet blev Manningtallet justeret, så det passede bedst muligt både ved de lave sommervandføringer og de store vintervandføringer. Det endelige Manningtal, der bedst beskriver de målte vandstande, svinger således mellem M=13 om sommeren og M=16 om vinteren. Der er ikke indlagt en årlig grødeskæring i modellen, selv om der ifølge regulativet foretages grødeskæring i Storå, bl.a. på strækningen st m. I praksis bliver der ikke skåret grøde på strækningen fra Vandkraftsøen til Storebro. Sandoprensninger er heller ikke inkluderet i modellen, men ifølge regulativet skal strækningen i Storå st m oprenses for at overholde vandføringsevnen. Dette blev sidst gjort i oktober / 38

35 Kalibrering af vandstande i modellen Modellen er kalibreret mht. vandstande ved målestationen i Storå station Storå, os Holstebro renseanlæg samt ved to enkelthændelser i 2007 og Som det fremgår af Figur B2.2 er der generelt en god overensstemmelse af både høje og lave vandstande ved målestation 22.10, der ligger nedstrøms Storebro. Figur B2.2 Simuleret og observeret vandstand (m DVR90) ved Storå, os Holstebro renseanlæg. Grøn=observeret og rød=simuleret. Opstrøms Storebro er de simulerede maksimale vandstande sammenholdt med de historiske hændelser i 2007 og Som det fremgår af Tabel B2.2 stemmer de maksimale vandstande rimelig pænt overens der er forskel på hhv. 6 cm og 3 cm for de to hændelser. Denne forskel skyldes primært, at inputdata er daglige vandføringer, men at resultatet vises som timeværdier. Manningtallet blev justeret, så det både simulerer vandstanden ved målestation og opstrøms Storebro bedst muligt. Hvis der kun kalibreres efter det ene sted, kan en bedre kalibrering opnås, men på bekostning af en ringere og mere usikker model. Tabel B2.2 Observerede og simulerede vandstande (m DVR90) opstrøms Storebro. Hændelse Observeret Simuleret ,91 9, ,01 10,04 35 / 38

36 BILAG 3 LÆNGDEPROFILER AF STATIONÆRE LØSNINGER 36 / 38

37 37 / 38

38 38 / 38