Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 1 af 31

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr.129611) Side 1 af 31"

Transkript

1 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 1 af 31 Projektets titel: Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister forsøg skoleåret på Slagelse Gymnasium Projektnummer: Forfatter til rapporten: Frantz Visti Hansen, Willemoesvej 2A, 4200 Slagelse, Deltagende lærere: Bjørn Richard Hanne Henriette Elgaard Henrik Jan Erik Jan Schmidt Jesper Quistgaard Jette Stokkebro John Karen Marie Martin Morten Brobyskov Niels Henrik Per Rasmus Lohmann Rikke Moll Sara Victoria Wernberg Thomas Thomas Peter Zaremba Andersen Wiggers Nissen Levinsen Larsen Nielsen Kristiansen Nellemann Holst Lauridsen Jørgensen Christensen Kristensen Jessen Vollmond Jensen Hjort Vistisen Nilsson Andersen Beskrivelse af projektforløb udgangspunkt Med baggrund i den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, oplever gymnasieskolen et stadigt stigende fokus på undervisning for og fastholdelse af elever, der tidligere ikke ville komme i det almene gymnasium. Begreber som gymnasiefremmede

2 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 2 af 31 elever og diskussioner om større differentiering og ændrede vilkår for undervisningen fylder stadig mere både i den offentlige debat og særligt på lærerværelset på landets gymnasier. På Slagelse Gymnasium har HFuddannelsen i høj grad stået for skud, og som flere elever optages på HF, har vi i de seneste år oplevet en stigende modvilje i dele af lærerkollegiet mod at undervise vores HF-klasser. Det er ofte vanskeligt at besætte klasserne med erfarne lærere. Endvidere har diskursen på skolen omkring HF i nogen grad været præget af en negativ holdning blandt flere lærere både hvad angår tilgangen til undervisningen samt til enkelt elever. 1. Identifikation og afgrænsning. Ledelsen er i de senere år i stigende grad blevet opmærksom på problemerne omkring HF, og i skoleårene og blev det vedtaget at sætte særligt fokus på HF. Målet var både at skabe en bedre fungerende hverdag og få bedre undervisning for eleverne og større arbejdstilfredshed for de lærere, der underviser på HF. For at skabe yderligere opmærksomhed omkring problemstillingen indledtes forandringsprocessen således: Marts 2012: Pædagogisk dag på skolen for alle lærere, hvor de nye elevtyper og i særlig grad HF var i fokus. Eksternt oplæg ved ledelse og lærere fra Tønder Gymnasium og efterfølgende workshop i grupper. 2. Skabelse og opretholdelse et ejerskab hos lærerne - Beslutningstagning Den pædagogiske dag satte i høj grad HF på skolens dagsorden og fik afdækket flere centrale problemstillinger, og diskussion blev intens og afslørede ikke overraskende meget store holdningsforskelle i lærerkollegiet. Enkelte lærere reagerede kraftigt på oplæggene om næsten lektiefri-undervisning, og ledelsen besluttede efterfølgende, at lærerne skulle knyttes tæt til det videre arbejde med HF for at skabe et medejerskab til kommende forandringer. Vi fortsatte derfor således: April/maj 2012: Etablering af strategigruppe. På baggrund af den pædagogiske dag vedtog ledelsen, at der skulle nedsættes en strategigruppe med en solid lærerrepræsentation, der skulle arbejde videre med de fremtidige rammer for HF

3 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 3 af 31 på gymnasiet. Alle fik mulighed for at melde sig, og der blev relativt uproblematisk nedsat en arbejdsgruppe med en bred faglig repræsentation. Fra ledelsen deltog to uddannelsesledere. Der blev afholdt tre møder i gruppen i løbet af maj og juni, og der var opbakning til at lave et forsøg med øget mulighed for differentiering i de kommende HF-klasser. Diskussionen om større strukturelle ændringer var også til stede, men konkrete tiltag på dette område måtte vente til efteråret. April juni 2012: 2 ud af 4 nye HF-klasser udpeges som forsøgsklasser i det kommende skoleår, og lærerne får mulighed for at melde sig som lærere på klasserne i forbindelse med timefagfordelingen. Juni 2012: Ansøgning og efterfølgende bevilling af MBU-projektmidler til arbejdet med differentiering i de to klasser. Ansøgning skrives alene af uddannelseslederne pga. meget kort tidsfrist. Juni 2012: Klassedeling og endelig timefagfordeling. Der var som udgangspunkt en del lærere, der havde meldt sig til at arbejde med de to forsøgsklasser, men jobskifter og knaster i den endelige timefagfordeling betød, at rektor måtte ændre noget på den oprindelige lærerpåsætning, hvormed et par uerfarne lærere kom på den ene forsøgsklasse. 3. Om klassedannelsen og fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikkegymnasiefremmede Der er to deltagende klasser - 1o og 1p. Forsøget indgår i rammeforsøg C, hvor man kan samle kursister med fælles behov eller interesser. Vi har i det indledende arbejde haft niveaudeling i matematik, engelsk og dansk for øje, da vi konstaterer, at der er forskellige behov og talenter i vores gruppe af kursister. Før sommerferien laver vi derfor fire hf-klasser, hvor vi skeler til 1) den alder vore kursister har, 2) de karakterer eleverne har med sig fra folkeskolen. Resultatet bliver en klasse, hvor vi samler de ældste, en klasse hvor vi samler de formodet fagligt stærkeste og så to klasser, som er vores forsøgsklasser, 1o og 1p. De to forsøgsklasser er skemalagt så dansk, engelsk og matematiktimerne ligger samtidigt, så der er mulighed for at læse på tværs af de enkelte hold. Det er altså tanken, at vi omkring efterårsferien vil dele holdene i dansk, engelsk og matematik, så vi differentierer undervisningen ud fra de behov og faglige standpunkter kursisterne har. Ideen kulsejler på baggrund af gruppedynamik. Og derfor anbefaler vi, at hvis man vil niveaudele på tværs af klasser, så kan man med fordel gøre det allerede ved skoleårets start gennem en screening. Det har vi netop valgt at gøre her skoleåret efter med en gentagelse af forsøget. Så

4 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 4 af 31 det er først her året efter vores forsøg gik i gang at vi faktisk gennemfører tankegangen i rammeforsøg C. Fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede i forsøgsklasserne ser således ud: De egentlige forsøgsklasser de nuværende 2o og 2p:

5 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 5 af 31 De klasser som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 2q og 2r Gentagelse af forsøget - de nuværende 1o og 1p

6 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 6 af 31 Gentagelse af forsøget de nuværende 1q og 1r som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 1q og 1r Det er problematisk at drage nogle konklusioner på materialet, men i det store landsdækkende billede, som forskergruppen der følger forsøgene, kan dataene føje noget til helhedsbilledet. I bilag1 er undersøgelsen i sin fuld længde. 3. Hverdagens travlhed rammer August 2012: For at igangsætte projektet omkring de to klasser afholdes kort efter skolestart et fællesmøde for lærerne i de to klasser. Der er tale om et heldagsmøde, der er placeret i gode rammer, så lærerne føler sig godt behandlet. Ideen er at skabe en positiv arbejdsramme og tydeligt markere, at vi går i gang med noget særligt: Dagen bruges på klarlægning af forsøgets rammer og muligheder samt på etablering af konsensus omkring arbejdet med klasserumskultur. Endvidere afholdes tværfaglige møder og samarbejde på tværs af klasserne. Stemningen er afslutningsvis positiv, men en del lærere er tydeligvist stadig meget optaget af fag. Der aftales et opfølgende møde på skolen, når vi kender klasserne og eleverne bedre. Udgangspunktet for undervisningen og den

7 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 7 af 31 læring der gerne skulle genereres er vore minimumskrav og milepæle for projektet: o - Mindst to forløb skal arbejde med niveaudeling/undervisningsdifferentiering på tværs af de to forsøgsklasser - Mindst to forløb i 1 semester skal afsluttes med en prøvelignende aktivitet. - Mindst to forløb skal være anvendelsesorienterede. - Mindst to forløb skal faciliteres ved inddragelse af sociale medier(web2.0). Oktober 2012: Eftermiddagsmøde: Status og konkrete tiltag. Hverdagen har for alvor ramt, og selvom vi oplever et mere forpligtende lærersamarbejde og enkelte projekttiltag, så bliver intentionerne i projektet sværere at se udfoldet. De besværlige enkeltelever fylder i tiltagende grad, og lærernes individuelle faglige udfordringer er i højere grad kommet i fokus. Situationen er ikke bedre af at en del nye elever er kommet ind i særligt den ene klasse enten fordi de har fået bevilget et klasseskifte, er blevet optaget sent eller overflyttet fra anden uddannelse. Lærerne bliver her ikke taget med på råd. På mødet luftes frustrationerne, men der sættes også fokus på de tiltag, der er i gang, og uddannelseslederne strammer op på projektkravene om differentiering og sætter i høj grad yderligere fokus på de udvidede muligheder, der netop er for lærerne i dette projekt. November 2012: I travlheden med projektets indledende faser og i kombination med en hektisk skolestart har strategigruppens arbejde ligget stille. Først nu samles denne gruppe igen for at følge op på de hidtidige tiltag og forløbet med de to klasser. Det sene tidspunkt betyder, at det er for sent at gå videre med ideen om at udbygge HF som fagpakker, men til gengæld får vi mulighed for at arbejde videre med fokus på det igangværende projekt omkring differentiering og med at vende stemningen omkring HF.

8 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 8 af 31 Opfølgning på milepæle og minimuskrav i de enkelte fag: Dansk og engelsk arbejder med et fælles grammatikforløb, der afsluttes med en test. Der undervises på en gang, men på fire forskellige niveauer med halve holdstørrelser. Idræt arbejder med politiskolens fysiske optagelsesprøve, App'en Træn med forsvaret og en politimand komme på besøg, ligesom det anvendelsesorienterede kommer i spil i et forløb med en livrederprøve inkorporeret. Matematik arbejder med 1) tolærerordning når der regnes opgaver 2) ritualiseret test i hver time for at teste på om stoffet fra forrige time hænger fast. Matematiklærerne har også størst succes når virkeligheden eleverne kender inddrages i undervisningen. Et forløb der tager udgangspunkt i de hurtige og dyre lån fanger stærk interesse. Dansk har arbejdet med at afholde den enkelte time på samme tid med to lærere. Projektet kulsejler pga. for store kulturforskelle klasserne i mellem. I NF arbejdedes der i biologidelen med GoogleDocs, hvor kursisternes skriftlige produkter i timerne bliver integreret i undervisningen på den interaktive tavle. I den ene forsøgsklasse har alle kursisterne mediefag. Så i efteråret går mediefag, engelsk og dansk sammen for at lave et miniprojekt, hvor mediefag hjælper de to andre fag med at producere videoer. Det er især elevtid der finansierer blokdagene i projektperioden, hvor dansk og engelsk bruger det udvidede tekstbegreb til at have videoer med i det skriftlige arbejde. Det er kun en gruppe der ikke bider på projektet. Men mediefag, erfarer det er lige lovlig timetungt i forhold til udbyttet at være med i. Den største didaktiske og læringsmæssige succes er opnået i et snævert samarbejde mellem dansk og engelsk. Samarbejdet fordrer at de to dansklærere og de to engelsklærere kan være til stede i samme modul og at de har fire lokaler. De to dansk- og engelskhold deles op i to mindre hold. I første halvdel af lektionen har kursisterne dansk, i sidste halvdel har de engelsk og omvendt. Fordelen er at der midt i lektionen er et afbræk og et skifte til et helt andet fag i et helt andet lokale og at den enkelte dansk- eller engelsklærer har bare et halvt hold. Her i skoleåret efter, hvor vi gentager forsøget, har dansk- og engelsk-lærerne udvidet samarbejdet til også at have fælles indhold og begrebsdannelser inden for

9 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 9 af 31 emnerne retorik, kommunikation og billedsprog. Lærerne beretter fra deres evalueringer med klasserne, at kursisterne er glad for den faste nærmest rituelle struktur forløbene har, ligesom det er en fordel, at begrebsdannelserne bliver gentaget. Lærerne fortæller endvidere at ideen til dette formaliserede samarbejde nok ikke var kommet uden det krav om samarbejde på tværs af de to klasser, vi havde stillet op i forsøget. Anbefalinger fra vores forsøg med justeringer foretaget i en gentagelse af forsøget 1. Vil man niveaudele på tværs af hold ved fx at samle stærke kursister på et hold og mindre stærke på et andet hold, så bør niveaudelingen ske allerede ved skoleårets start gennem en screening. 2. Der er en klar læringsmæssig fordel når man opdeler det enkelte hold i to mindre hold eller når man har to lærere på samme hold. I det hele taget udtaler både lærere og elever tilfredshed når holdene af den ene eller anden årsag er små. Men det er klart, at man her vil være udfordret på økonomien. 3. Det faglige udbytte er størst når der undervises på mindre hold, men vi har vanskeligt ved at sige om der også er en ligefrem sammenhæng mht. fastholdelse på det parameter. 4. Der er i både i første forsøg og dette års gentagelse en tendens til at det mest er de direkte af logistikken berørte fag (dansk, engelsk og matematik) som har et øget fagligt udbytte. De øvrige fag tvinges ikke direkte til nytænkning af praksis. 5. Teamet omkring forsøgsklasserne er udfordret, for der er i for sig kun to stamklassefag, NF og idræt. Der læses på blandede hold i de øvrige fag og KS starter først i 2hf. Vi har i stedet arbejdet med storteam omkring de to forsøgsklasser, men vi har ikke rigtig fundet vores form for det endnu. 6. Man bør nok overveje, hvor mange elever der kan gå ind og ud af en forsøgsklasse. Der var nok for meget svingdør over især den ene af vore forsøgsklasser og så optog det meget fokus. Men igen er der jo et pres fra det økonomiske hensyn. 7. Eleverne udtaler i interviews, at de har størst engagement og motivation når fagene hiver virkeligheden ind i undervisningen. Fx hurtiglån i matematik og livrederprøve og forsvaret i idræt. Anvendelsesorienteret undervisning virker. 8. WEB 2.0, GoogleDocs er et godt redskab til at integrere den skriftlige dimension med den mundtlige dimension i den enkelte lektion.

10 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 10 af Det er vigtigt, at de lærere der går ind i de to klasser, hvor vi har samlet de kursister med de formodet største udfordringer har motivation til at håndtere udfordringerne. For der har i begge vore år med forsøgsklasser været store udfordringer for lærerne, som især har udfordret lærerens evne til at indgå i sociale relationer. 10. De to klasser som ikke har været omfattet direkte af forsøgene, de ældre, og de formodet fagligt stærkeste har fungeret bedre end vi ellers historisk har set det. Der er således både fordele og ulemper ved at samle kursister med fælles behov og interesser i samme klasser. Vi kan sige vi har snævret udfordringerne ind, men måske også gjort dem større på de to forsøgsklasser. Bilag1 afdækning af forsøgsklassernes baggrund De egentlige forsøgsklasser de nuværende 2o og 2p: 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (14-48,3%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på (14-48,3%) en studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (1-3,4%) 1.2 Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, 10.klasse eller realeksamen) - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (3-10,3%) (9-31%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (1-3,4%)

11 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 11 af 31 - kort videregående uddannelse(under 3 års varighed - fx datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (2-6,9%) (11-37,9%) (2-6,9%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (24-82,8%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (3-10,3%) - jeg havde andet skoleophold end (2-6,9%) førnævnte - jeg holdt sabbatår (0-0%) - andet, hvad? (0-0%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (5-17,2%) Ja, overvejende glad (14-48,3%) Hverken, eller (5-17,2%) Nej, jeg var lidt træt af det (4-13,8%) Nej, jeg var meget træt af det (1-3,4%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (10-34,5%) Ja, overvejende godt (14-48,3%) Hverken, eller (3-10,3%) Nej, jeg havde det mindre godt (1-3,4%) Nej, jeg havde det dårligt (0-0%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.6 Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse?

12 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 12 af 31 - de har en meget positiv indstilling (22-75,9%) - de har en positiv holdning (6-20,7%) - de er hverken positive eller negative (0-0%) - de har en negativ holdning (1-3,4%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (8-27,6%) - mine søskende eller andre i familien (4-13,8%) - kammerater (1-3,4%) - lærere (1-3,4%) - andre voksne (0-0%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (15-51,7%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (12-41,4%) - hos begge mine forældre på (1-3,4%) skift(som delebarn) - hos min far/mor og en papforælder (7-24,1%) - hos min far/mor alene (8-27,6%) - jeg har ikke boet hos forældre, men (0-0%) andetsteds Ubesvaret (1-3,4%) 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (27-93,1%) - udeboende(alene eller sammen med (2-6,9%) andre) 1.10 Nyt spørgsmål Får du ro til at lave skolearbejde hjemme? - Ja, gode muligheder (19-65,5%) - Ja, nogenlunde (9-31%) - nej, i mindre grad (1-3,4%) - nej, meget lidt (0-0%)

13 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 13 af Nyt spørgsmål Kan dine forældre hjælpe dig med lektierne, hvis du ønsker det? - ja, i høj grad (1-3,4%) - ja, i nogen grad (10-34,5%) - nej, kun i begrænset omfang (14-48,3%) - nej, slet ikke (4-13,8%) 1.12 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du det faglige niveau? Alt for højt (0-0%) For højt (1-3,4%) Passende (23-79,3%) For lavt (5-17,2%) Alt for lavt (0-0%) 1.13 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du dine klassekammeraters engagement? - Meget engagerede (0-0%) - Engagerede (7-24,1%) - Hverken eller (10-34,5%) - Uengagerede (10-34,5%) - Meget uengagerede (2-6,9%) 1.14 Nyt spørgsmål Hvordan er din egne motivation for at gå på gymnasiet? - Jeg er meget motiveret for at lave (1-3,4%) noget og lære nyt - Jeg er motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke særligt motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke motiveret for at lave noget og lære nyt (23-79,3%) (5-17,2%) (0-0%) 1.15 Nyt spørgsmål Er dine lærere gode til at give dig en forståelse af det faglige stof? - Ja, meget gode (1-3,4%) - Ja, gode (20-69%) - Hverken eller (6-20,7%) - Nej dårlige (2-6,9%) - Nej, meget dårlige (0-0%)

14 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 14 af Nyt spørgsmål Taler lærerne i et sprog, der er til at forstå? - De er gode til det (13-44,8%) - De er middelgode (16-55,2%) - De er dårlige til det (0-0%) 1.17 Nyt spørgsmål Hvordan kan du bedst lide at arbejde i timerne? - Med lærerstyret undervisning, hvor læreren stiller spørgsmål til lektien m.m. - Arbejde i mindre grupper med spørgsmål til lektien, øvelser, m.m. Læreren er mere vejleder - mere elevstyret, selvstændigt arbejde, i grupper over flere moduler og med et elevprodukt (12-41,4%) (10-34,5%) (6-20,7%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.18 Nyt spørgsmål Hvad synes du om lektierne? - De er (for) svære (2-6,9%) - De er passende (27-93,1%) - De er (for) lette (0-0%) 1.19 Nyt spørgsmål Hvad synes du om mængden af hjemmearbejde? - Der er for meget (9-31%) - Det er passende (20-69%) - Der er for få (0-0%) 1.20 Nyt spørgsmål Hvad synes du alt i alt om de faglige udfordringer på SG? - De er for store (2-6,9%) - De er passende (22-75,9%) - De er for små (3-10,3%) Ubesvaret (2-6,9%) 1.21 Nyt spørgsmål Trives du socialt i din klasse? - Jeg trives godt (9-31%) - Jeg trives nogenlunde (20-69%)

15 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 15 af 31 - Jeg trives dårligt (0-0%) 1.22 Nyt spørgsmål Hvordan trives du alt i alt i gymnasiet? - Meget godt (3-10,3%) - Godt (15-51,7%) - Nogenlunde (10-34,5%) - Dårligt (1-3,4%) - Meget dårligt (0-0%) 1.23 Nyt spørgsmål Hvad er dine planer efter gymnasiet? - Jeg regner med at søge ind på en kort videregående uddannelse - Jeg regner med at søge ind på en mellemlang videregående uddannelse (5-17,2%) (10-34,5%) - Jeg regner med at søge ind på en lang videregående uddannelse - Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet (5-17,2%) (8-27,6%) Ubesvaret (1-3,4%) De klasser som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 2q og 2r 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (11-50%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på (11-50%) en studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (0-0%) 1.2 Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, (2-9,1%) 10.klasse eller realeksamen)

16 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 16 af 31 - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (7-31,8%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (3-13,6%) - kort videregående uddannelse(under (4-18,2%) 3 års varighed - fx datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (5-22,7%) (1-4,5%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (15-68,2%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (3-13,6%) - jeg havde andet skoleophold end (0-0%) førnævnte - jeg holdt sabbatår (1-4,5%) - andet, hvad? (3-13,6%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (4-18,2%) Ja, overvejende glad (7-31,8%) Hverken, eller (5-22,7%) Nej, jeg var lidt træt af det (3-13,6%) Nej, jeg var meget træt af det (3-13,6%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (10-45,5%) Ja, overvejende godt (6-27,3%) Hverken, eller (3-13,6%) Nej, jeg havde det mindre godt (1-4,5%) Nej, jeg havde det dårligt (2-9,1%)

17 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 17 af Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse? - de har en meget positiv indstilling (14-63,6%) - de har en positiv holdning (6-27,3%) - de er hverken positive eller negative (1-4,5%) - de har en negativ holdning (0-0%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (6-27,3%) - mine søskende eller andre i familien (1-4,5%) - kammerater (1-4,5%) - lærere (0-0%) - andre voksne (1-4,5%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (13-59,1%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (15-68,2%) - hos begge mine forældre på (4-18,2%) skift(som delebarn) - hos min far/mor og en papforælder (0-0%) - hos min far/mor alene (2-9,1%) - jeg har ikke boet hos forældre, men (1-4,5%) andetsteds 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (16-72,7%) - udeboende(alene eller sammen med (6-27,3%) andre) 1.10 Nyt spørgsmål Får du ro til at lave skolearbejde hjemme? - Ja, gode muligheder (12-54,5%)

18 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 18 af 31 - Ja, nogenlunde (7-31,8%) - nej, i mindre grad (2-9,1%) - nej, meget lidt (1-4,5%) 1.11 Nyt spørgsmål Kan dine forældre hjælpe dig med lektierne, hvis du ønsker det? - ja, i høj grad (1-4,5%) - ja, i nogen grad (8-36,4%) - nej, kun i begrænset omfang (5-22,7%) - nej, slet ikke (8-36,4%) 1.12 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du det faglige niveau? Alt for højt (0-0%) For højt (2-9,1%) Passende (18-81,8%) For lavt (2-9,1%) Alt for lavt (0-0%) 1.13 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du dine klassekammeraters engagement? - Meget engagerede (0-0%) - Engagerede (4-18,2%) - Hverken eller (12-54,5%) - Uengagerede (3-13,6%) - Meget uengagerede (3-13,6%) 1.14 Nyt spørgsmål Hvordan er din egne motivation for at gå på gymnasiet? - Jeg er meget motiveret for at lave (2-9,1%) noget og lære nyt - Jeg er motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke særligt motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke motiveret for at lave noget og lære nyt (14-63,6%) (5-22,7%) (1-4,5%) 1.15 Nyt spørgsmål Er dine lærere gode til at give dig en forståelse af det faglige stof?

19 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 19 af 31 - Ja, meget gode (0-0%) - Ja, gode (14-63,6%) - Hverken eller (4-18,2%) - Nej dårlige (3-13,6%) - Nej, meget dårlige (0-0%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.16 Nyt spørgsmål Taler lærerne i et sprog, der er til at forstå? - De er gode til det (7-31,8%) - De er middelgode (13-59,1%) - De er dårlige til det (2-9,1%) 1.17 Nyt spørgsmål Hvordan kan du bedst lide at arbejde i timerne? - Med lærerstyret undervisning, hvor læreren stiller spørgsmål til lektien m.m. - Arbejde i mindre grupper med spørgsmål til lektien, øvelser, m.m. Læreren er mere vejleder - mere elevstyret, selvstændigt arbejde, i grupper over flere moduler og med et elevprodukt (9-40,9%) (6-27,3%) (6-27,3%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.18 Nyt spørgsmål Hvad synes du om lektierne? - De er (for) svære (0-0%) - De er passende (21-95,5%) - De er (for) lette (1-4,5%) 1.19 Nyt spørgsmål Hvad synes du om mængden af hjemmearbejde? - Der er for meget (13-59,1%) - Det er passende (7-31,8%) - Der er for få (1-4,5%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.20 Nyt spørgsmål Hvad synes du alt i alt om de faglige udfordringer på SG? - De er for store (2-9,1%) - De er passende (18-81,8%) - De er for små (2-9,1%)

20 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 20 af Nyt spørgsmål Trives du socialt i din klasse? - Jeg trives godt (16-72,7%) - Jeg trives nogenlunde (6-27,3%) - Jeg trives dårligt (0-0%) 1.22 Nyt spørgsmål Hvordan trives du alt i alt i gymnasiet? - Meget godt (3-13,6%) - Godt (13-59,1%) - Nogenlunde (5-22,7%) - Dårligt (1-4,5%) - Meget dårligt (0-0%) 1.23 Nyt spørgsmål Hvad er dine planer efter gymnasiet? - Jeg regner med at søge ind på en kort videregående uddannelse - Jeg regner med at søge ind på en mellemlang videregående uddannelse (4-18,2%) (6-27,3%) - Jeg regner med at søge ind på en lang videregående uddannelse - Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet (4-18,2%) (6-27,3%) Ubesvaret (2-9,1%) Gentagelse af forsøget de nuværende 1o og 1p 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (20-58,8%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på en (12-35,3%) studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (2-5,9%)

21 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 21 af Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, 10.klasse eller realeksamen) - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (1-2,9%) (11-32,4%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (10-29,4%) - kort videregående uddannelse(under 3 års varighed - fx (3-8,8%) datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (9-26,5%) (0-0%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (24-70,6%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (6-17,6%) - jeg havde andet skoleophold end førnævnte (0-0%) - jeg holdt sabbatår (1-2,9%) - andet, hvad? (3-8,8%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (6-17,6%) Ja, overvejende glad (19-55,9%) Hverken, eller (5-14,7%) Nej, jeg var lidt træt af det (4-11,8%) Nej, jeg var meget træt af det (0-0%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (24-70,6%) Ja, overvejende godt (8-23,5%) Hverken, eller (1-2,9%)

22 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 22 af 31 Nej, jeg havde det mindre godt (1-2,9%) Nej, jeg havde det dårligt (0-0%) 1.6 Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse? - de har en meget positiv indstilling (27-79,4%) - de har en positiv holdning (6-17,6%) - de er hverken positive eller negative (1-2,9%) - de har en negativ holdning (0-0%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (12-35,3%) - mine søskende eller andre i familien (4-11,8%) - kammerater (3-8,8%) - lærere (2-5,9%) - andre voksne (0-0%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (13-38,2%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (16-47,1%) - hos begge mine forældre på skift(som delebarn) (3-8,8%) - hos min far/mor og en papforælder (6-17,6%) - hos min far/mor alene (8-23,5%) - jeg har ikke boet hos forældre, men andetsteds (1-2,9%) 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (32-94,1%) - udeboende(alene eller sammen med andre) (2-5,9%)

Projektets titel: Direkte anvendelse af faglige kompetencer på hf forsøg skoleåret på Slagelse Gymnasium Projektnummer:

Projektets titel: Direkte anvendelse af faglige kompetencer på hf forsøg skoleåret på Slagelse Gymnasium Projektnummer: Direkte anvendelse af faglige kompetencer på hf (projektnr.129612) Side 1 af 9 Projektets titel: Direkte anvendelse af faglige kompetencer på hf forsøg skoleåret 2012-14 på Slagelse Gymnasium Projektnummer:

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015

ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015 ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015 Gymnasiet HHX Ringkøbing 1 Samlet vurdering Hvordan vurderer du skolen som helhed? 3 3 1% 4 2 1% 5 11 5% 6 10 4% 7 44 19% 8 85 36% 9 62 26% Bedst 10 19 8% Gennemsnit 7,9

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015

ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015 ELEVTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2015 Gymnasiet HTX Skjern 1 Samlet vurdering Hvordan vurderer du skolen som helhed? Svarmuligheder svar Procent 1årgang 2.årgang 3.årgang Dårligst 1 0 0% 2 0 0% 3 2 1% 4 3

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Strategi for styrkelse af HF

Strategi for styrkelse af HF Strategi for styrkelse af HF Fokusområdet på hf har tidligere været at sikre en høj gennemførelsesprocent, og der er gennemført en række initiativer, som har sikret, at en meget stor andel af eleverne

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Referat. Skolebestyrelsesmøde på Nymarkskolen

Referat. Skolebestyrelsesmøde på Nymarkskolen Referat Skolebestyrelsesmøde på Nymarkskolen Mødedato og tid 27. maj 2015 klokken 19.00 Møde nr. Møde nr. 26 Mødelokale 82 Åbne sager Lukkede sager 0 Forplejning Kaffe/te og kage Bestyrelsen Mødt Afbud

Læs mere

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) 1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rødkilde Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 Denne benchmarkingrapport har til formål

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset Medlemmer: Birger Hansen (formand) Henrik Bertelsen Preben Dahlgaard Allan Næs Gjerding Torben Iversen

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF Skolestart 2015/16 15 nye klasser : 13 gymnasieklasser 2 hf-klasser 435 nye elever/29 i gennemsnit pt Ca 1200 elever Ungdomsuddannelse =

Læs mere

K o l d i n g G y m n a s i u m

K o l d i n g G y m n a s i u m K o l d i n g G y m n a s i u m HF H F - U D D A N N E L S E N 20101 I N D H O L D Hvorfor vælge hf? side 5 Generelt om hf-uddannelsen side 8 Obligatoriske fag og faggrupper side 8 Valgfag side 10 Skema

Læs mere

Skriftlighed og motivation

Skriftlighed og motivation Skriftlighed og motivation Tårnby Gymnasium & HF var i skoleåret 2012-13 med i et netværksprojekt med Hvidovre Gymnasium & HF, Kongsholm gymnasium & HF og Københavns Åbne Gymnasium. Samarbejde på tværs

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

aalborg katedralskole uddannelsestilbud

aalborg katedralskole uddannelsestilbud aalborg katedralskole uddannelsestilbud 2013 AALBORG KATEDRALSKOLE ER LAnDSDELEnS ÆLDSTE GYMnASiuM Det præcise årstal for skolens start kender vi ikke, men historiske dokumenter viser, at Frederik den

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Midtvejsevaluering af hf forsøget i 1p+q+r Antal besvarelser: 1p: 22/25; 1q: 22/27; 1r: 23/27

Midtvejsevaluering af hf forsøget i 1p+q+r Antal besvarelser: 1p: 22/25; 1q: 22/27; 1r: 23/27 Midtvejsevaluering af hf forsøget i 1p+q+r Antal besvarelser: 1p: 22/25; 1q: 22/27; 1r: 23/27 1.1 hf forsøget generelt Mærker du helt overordnet, at man på Mulernes Legatskole i år har iværksat ekstra

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene 19. og. december. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Benchmarkingrapport Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER FREDERICIA GYMNASIUM HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER - BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Fredericia Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder Velkommen til BG Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse Læring på mange

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Midtvejsevaluering af KRAI

Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2009-10 - STX

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2009-10 - STX Bearbejdning og opfølgning: Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2009-10 - STX Skive Gymnasium og HF gennemfører løbende UMV er. UMV er har til formål at kortlægge undervisningsmiljøet og iværksætte handleplaner

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Velkommen på Brønderslev Gymnasium og HF

Velkommen på Brønderslev Gymnasium og HF Velkommen på Brønderslev Gymnasium og HF Orienteringsmøde torsdag d. 15/1 2015 Program kl. 19.00: Velkomst og generel orientering v. Per Knudsen og Thomas Svane kl. 19.30: Musikalsk smagsprøve på Cafe80

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og - Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis På Brønderslev

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE HF Mulernes Legatskole Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Tlf. 6610 2642 www.mulerne-gym.dk N GANG MULER ALTID MULER Et helt enestående tilbud til dig For HF er nemlig det

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014

Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Indsatsområder 2014/15 Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Formålet med indsatsområderne er at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere