Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 1 af 31

Transkript

1 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 1 af 31 Projektets titel: Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister forsøg skoleåret på Slagelse Gymnasium Projektnummer: Forfatter til rapporten: Frantz Visti Hansen, Willemoesvej 2A, 4200 Slagelse, fv@slagelse-gym.dk. Deltagende lærere: Bjørn Richard Hanne Henriette Elgaard Henrik Jan Erik Jan Schmidt Jesper Quistgaard Jette Stokkebro John Karen Marie Martin Morten Brobyskov Niels Henrik Per Rasmus Lohmann Rikke Moll Sara Victoria Wernberg Thomas Thomas Peter Zaremba Andersen Wiggers Nissen Levinsen Larsen Nielsen Kristiansen Nellemann Holst Lauridsen Jørgensen Christensen Kristensen Jessen Vollmond Jensen Hjort Vistisen Nilsson Andersen Beskrivelse af projektforløb udgangspunkt Med baggrund i den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, oplever gymnasieskolen et stadigt stigende fokus på undervisning for og fastholdelse af elever, der tidligere ikke ville komme i det almene gymnasium. Begreber som gymnasiefremmede

2 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 2 af 31 elever og diskussioner om større differentiering og ændrede vilkår for undervisningen fylder stadig mere både i den offentlige debat og særligt på lærerværelset på landets gymnasier. På Slagelse Gymnasium har HFuddannelsen i høj grad stået for skud, og som flere elever optages på HF, har vi i de seneste år oplevet en stigende modvilje i dele af lærerkollegiet mod at undervise vores HF-klasser. Det er ofte vanskeligt at besætte klasserne med erfarne lærere. Endvidere har diskursen på skolen omkring HF i nogen grad været præget af en negativ holdning blandt flere lærere både hvad angår tilgangen til undervisningen samt til enkelt elever. 1. Identifikation og afgrænsning. Ledelsen er i de senere år i stigende grad blevet opmærksom på problemerne omkring HF, og i skoleårene og blev det vedtaget at sætte særligt fokus på HF. Målet var både at skabe en bedre fungerende hverdag og få bedre undervisning for eleverne og større arbejdstilfredshed for de lærere, der underviser på HF. For at skabe yderligere opmærksomhed omkring problemstillingen indledtes forandringsprocessen således: Marts 2012: Pædagogisk dag på skolen for alle lærere, hvor de nye elevtyper og i særlig grad HF var i fokus. Eksternt oplæg ved ledelse og lærere fra Tønder Gymnasium og efterfølgende workshop i grupper. 2. Skabelse og opretholdelse et ejerskab hos lærerne - Beslutningstagning Den pædagogiske dag satte i høj grad HF på skolens dagsorden og fik afdækket flere centrale problemstillinger, og diskussion blev intens og afslørede ikke overraskende meget store holdningsforskelle i lærerkollegiet. Enkelte lærere reagerede kraftigt på oplæggene om næsten lektiefri-undervisning, og ledelsen besluttede efterfølgende, at lærerne skulle knyttes tæt til det videre arbejde med HF for at skabe et medejerskab til kommende forandringer. Vi fortsatte derfor således: April/maj 2012: Etablering af strategigruppe. På baggrund af den pædagogiske dag vedtog ledelsen, at der skulle nedsættes en strategigruppe med en solid lærerrepræsentation, der skulle arbejde videre med de fremtidige rammer for HF

3 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 3 af 31 på gymnasiet. Alle fik mulighed for at melde sig, og der blev relativt uproblematisk nedsat en arbejdsgruppe med en bred faglig repræsentation. Fra ledelsen deltog to uddannelsesledere. Der blev afholdt tre møder i gruppen i løbet af maj og juni, og der var opbakning til at lave et forsøg med øget mulighed for differentiering i de kommende HF-klasser. Diskussionen om større strukturelle ændringer var også til stede, men konkrete tiltag på dette område måtte vente til efteråret. April juni 2012: 2 ud af 4 nye HF-klasser udpeges som forsøgsklasser i det kommende skoleår, og lærerne får mulighed for at melde sig som lærere på klasserne i forbindelse med timefagfordelingen. Juni 2012: Ansøgning og efterfølgende bevilling af MBU-projektmidler til arbejdet med differentiering i de to klasser. Ansøgning skrives alene af uddannelseslederne pga. meget kort tidsfrist. Juni 2012: Klassedeling og endelig timefagfordeling. Der var som udgangspunkt en del lærere, der havde meldt sig til at arbejde med de to forsøgsklasser, men jobskifter og knaster i den endelige timefagfordeling betød, at rektor måtte ændre noget på den oprindelige lærerpåsætning, hvormed et par uerfarne lærere kom på den ene forsøgsklasse. 3. Om klassedannelsen og fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikkegymnasiefremmede Der er to deltagende klasser - 1o og 1p. Forsøget indgår i rammeforsøg C, hvor man kan samle kursister med fælles behov eller interesser. Vi har i det indledende arbejde haft niveaudeling i matematik, engelsk og dansk for øje, da vi konstaterer, at der er forskellige behov og talenter i vores gruppe af kursister. Før sommerferien laver vi derfor fire hf-klasser, hvor vi skeler til 1) den alder vore kursister har, 2) de karakterer eleverne har med sig fra folkeskolen. Resultatet bliver en klasse, hvor vi samler de ældste, en klasse hvor vi samler de formodet fagligt stærkeste og så to klasser, som er vores forsøgsklasser, 1o og 1p. De to forsøgsklasser er skemalagt så dansk, engelsk og matematiktimerne ligger samtidigt, så der er mulighed for at læse på tværs af de enkelte hold. Det er altså tanken, at vi omkring efterårsferien vil dele holdene i dansk, engelsk og matematik, så vi differentierer undervisningen ud fra de behov og faglige standpunkter kursisterne har. Ideen kulsejler på baggrund af gruppedynamik. Og derfor anbefaler vi, at hvis man vil niveaudele på tværs af klasser, så kan man med fordel gøre det allerede ved skoleårets start gennem en screening. Det har vi netop valgt at gøre her skoleåret efter med en gentagelse af forsøget. Så

4 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 4 af 31 det er først her året efter vores forsøg gik i gang at vi faktisk gennemfører tankegangen i rammeforsøg C. Fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede i forsøgsklasserne ser således ud: De egentlige forsøgsklasser de nuværende 2o og 2p:

5 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 5 af 31 De klasser som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 2q og 2r Gentagelse af forsøget - de nuværende 1o og 1p

6 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 6 af 31 Gentagelse af forsøget de nuværende 1q og 1r som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 1q og 1r Det er problematisk at drage nogle konklusioner på materialet, men i det store landsdækkende billede, som forskergruppen der følger forsøgene, kan dataene føje noget til helhedsbilledet. I bilag1 er undersøgelsen i sin fuld længde. 3. Hverdagens travlhed rammer August 2012: For at igangsætte projektet omkring de to klasser afholdes kort efter skolestart et fællesmøde for lærerne i de to klasser. Der er tale om et heldagsmøde, der er placeret i gode rammer, så lærerne føler sig godt behandlet. Ideen er at skabe en positiv arbejdsramme og tydeligt markere, at vi går i gang med noget særligt: Dagen bruges på klarlægning af forsøgets rammer og muligheder samt på etablering af konsensus omkring arbejdet med klasserumskultur. Endvidere afholdes tværfaglige møder og samarbejde på tværs af klasserne. Stemningen er afslutningsvis positiv, men en del lærere er tydeligvist stadig meget optaget af fag. Der aftales et opfølgende møde på skolen, når vi kender klasserne og eleverne bedre. Udgangspunktet for undervisningen og den

7 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 7 af 31 læring der gerne skulle genereres er vore minimumskrav og milepæle for projektet: o - Mindst to forløb skal arbejde med niveaudeling/undervisningsdifferentiering på tværs af de to forsøgsklasser - Mindst to forløb i 1 semester skal afsluttes med en prøvelignende aktivitet. - Mindst to forløb skal være anvendelsesorienterede. - Mindst to forløb skal faciliteres ved inddragelse af sociale medier(web2.0). Oktober 2012: Eftermiddagsmøde: Status og konkrete tiltag. Hverdagen har for alvor ramt, og selvom vi oplever et mere forpligtende lærersamarbejde og enkelte projekttiltag, så bliver intentionerne i projektet sværere at se udfoldet. De besværlige enkeltelever fylder i tiltagende grad, og lærernes individuelle faglige udfordringer er i højere grad kommet i fokus. Situationen er ikke bedre af at en del nye elever er kommet ind i særligt den ene klasse enten fordi de har fået bevilget et klasseskifte, er blevet optaget sent eller overflyttet fra anden uddannelse. Lærerne bliver her ikke taget med på råd. På mødet luftes frustrationerne, men der sættes også fokus på de tiltag, der er i gang, og uddannelseslederne strammer op på projektkravene om differentiering og sætter i høj grad yderligere fokus på de udvidede muligheder, der netop er for lærerne i dette projekt. November 2012: I travlheden med projektets indledende faser og i kombination med en hektisk skolestart har strategigruppens arbejde ligget stille. Først nu samles denne gruppe igen for at følge op på de hidtidige tiltag og forløbet med de to klasser. Det sene tidspunkt betyder, at det er for sent at gå videre med ideen om at udbygge HF som fagpakker, men til gengæld får vi mulighed for at arbejde videre med fokus på det igangværende projekt omkring differentiering og med at vende stemningen omkring HF.

8 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 8 af 31 Opfølgning på milepæle og minimuskrav i de enkelte fag: Dansk og engelsk arbejder med et fælles grammatikforløb, der afsluttes med en test. Der undervises på en gang, men på fire forskellige niveauer med halve holdstørrelser. Idræt arbejder med politiskolens fysiske optagelsesprøve, App'en Træn med forsvaret og en politimand komme på besøg, ligesom det anvendelsesorienterede kommer i spil i et forløb med en livrederprøve inkorporeret. Matematik arbejder med 1) tolærerordning når der regnes opgaver 2) ritualiseret test i hver time for at teste på om stoffet fra forrige time hænger fast. Matematiklærerne har også størst succes når virkeligheden eleverne kender inddrages i undervisningen. Et forløb der tager udgangspunkt i de hurtige og dyre lån fanger stærk interesse. Dansk har arbejdet med at afholde den enkelte time på samme tid med to lærere. Projektet kulsejler pga. for store kulturforskelle klasserne i mellem. I NF arbejdedes der i biologidelen med GoogleDocs, hvor kursisternes skriftlige produkter i timerne bliver integreret i undervisningen på den interaktive tavle. I den ene forsøgsklasse har alle kursisterne mediefag. Så i efteråret går mediefag, engelsk og dansk sammen for at lave et miniprojekt, hvor mediefag hjælper de to andre fag med at producere videoer. Det er især elevtid der finansierer blokdagene i projektperioden, hvor dansk og engelsk bruger det udvidede tekstbegreb til at have videoer med i det skriftlige arbejde. Det er kun en gruppe der ikke bider på projektet. Men mediefag, erfarer det er lige lovlig timetungt i forhold til udbyttet at være med i. Den største didaktiske og læringsmæssige succes er opnået i et snævert samarbejde mellem dansk og engelsk. Samarbejdet fordrer at de to dansklærere og de to engelsklærere kan være til stede i samme modul og at de har fire lokaler. De to dansk- og engelskhold deles op i to mindre hold. I første halvdel af lektionen har kursisterne dansk, i sidste halvdel har de engelsk og omvendt. Fordelen er at der midt i lektionen er et afbræk og et skifte til et helt andet fag i et helt andet lokale og at den enkelte dansk- eller engelsklærer har bare et halvt hold. Her i skoleåret efter, hvor vi gentager forsøget, har dansk- og engelsk-lærerne udvidet samarbejdet til også at have fælles indhold og begrebsdannelser inden for

9 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 9 af 31 emnerne retorik, kommunikation og billedsprog. Lærerne beretter fra deres evalueringer med klasserne, at kursisterne er glad for den faste nærmest rituelle struktur forløbene har, ligesom det er en fordel, at begrebsdannelserne bliver gentaget. Lærerne fortæller endvidere at ideen til dette formaliserede samarbejde nok ikke var kommet uden det krav om samarbejde på tværs af de to klasser, vi havde stillet op i forsøget. Anbefalinger fra vores forsøg med justeringer foretaget i en gentagelse af forsøget 1. Vil man niveaudele på tværs af hold ved fx at samle stærke kursister på et hold og mindre stærke på et andet hold, så bør niveaudelingen ske allerede ved skoleårets start gennem en screening. 2. Der er en klar læringsmæssig fordel når man opdeler det enkelte hold i to mindre hold eller når man har to lærere på samme hold. I det hele taget udtaler både lærere og elever tilfredshed når holdene af den ene eller anden årsag er små. Men det er klart, at man her vil være udfordret på økonomien. 3. Det faglige udbytte er størst når der undervises på mindre hold, men vi har vanskeligt ved at sige om der også er en ligefrem sammenhæng mht. fastholdelse på det parameter. 4. Der er i både i første forsøg og dette års gentagelse en tendens til at det mest er de direkte af logistikken berørte fag (dansk, engelsk og matematik) som har et øget fagligt udbytte. De øvrige fag tvinges ikke direkte til nytænkning af praksis. 5. Teamet omkring forsøgsklasserne er udfordret, for der er i for sig kun to stamklassefag, NF og idræt. Der læses på blandede hold i de øvrige fag og KS starter først i 2hf. Vi har i stedet arbejdet med storteam omkring de to forsøgsklasser, men vi har ikke rigtig fundet vores form for det endnu. 6. Man bør nok overveje, hvor mange elever der kan gå ind og ud af en forsøgsklasse. Der var nok for meget svingdør over især den ene af vore forsøgsklasser og så optog det meget fokus. Men igen er der jo et pres fra det økonomiske hensyn. 7. Eleverne udtaler i interviews, at de har størst engagement og motivation når fagene hiver virkeligheden ind i undervisningen. Fx hurtiglån i matematik og livrederprøve og forsvaret i idræt. Anvendelsesorienteret undervisning virker. 8. WEB 2.0, GoogleDocs er et godt redskab til at integrere den skriftlige dimension med den mundtlige dimension i den enkelte lektion.

10 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 10 af Det er vigtigt, at de lærere der går ind i de to klasser, hvor vi har samlet de kursister med de formodet største udfordringer har motivation til at håndtere udfordringerne. For der har i begge vore år med forsøgsklasser været store udfordringer for lærerne, som især har udfordret lærerens evne til at indgå i sociale relationer. 10. De to klasser som ikke har været omfattet direkte af forsøgene, de ældre, og de formodet fagligt stærkeste har fungeret bedre end vi ellers historisk har set det. Der er således både fordele og ulemper ved at samle kursister med fælles behov og interesser i samme klasser. Vi kan sige vi har snævret udfordringerne ind, men måske også gjort dem større på de to forsøgsklasser. Bilag1 afdækning af forsøgsklassernes baggrund De egentlige forsøgsklasser de nuværende 2o og 2p: 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (14-48,3%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på (14-48,3%) en studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (1-3,4%) 1.2 Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, 10.klasse eller realeksamen) - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (3-10,3%) (9-31%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (1-3,4%)

11 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 11 af 31 - kort videregående uddannelse(under 3 års varighed - fx datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (2-6,9%) (11-37,9%) (2-6,9%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (24-82,8%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (3-10,3%) - jeg havde andet skoleophold end (2-6,9%) førnævnte - jeg holdt sabbatår (0-0%) - andet, hvad? (0-0%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (5-17,2%) Ja, overvejende glad (14-48,3%) Hverken, eller (5-17,2%) Nej, jeg var lidt træt af det (4-13,8%) Nej, jeg var meget træt af det (1-3,4%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (10-34,5%) Ja, overvejende godt (14-48,3%) Hverken, eller (3-10,3%) Nej, jeg havde det mindre godt (1-3,4%) Nej, jeg havde det dårligt (0-0%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.6 Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse?

12 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 12 af 31 - de har en meget positiv indstilling (22-75,9%) - de har en positiv holdning (6-20,7%) - de er hverken positive eller negative (0-0%) - de har en negativ holdning (1-3,4%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (8-27,6%) - mine søskende eller andre i familien (4-13,8%) - kammerater (1-3,4%) - lærere (1-3,4%) - andre voksne (0-0%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (15-51,7%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (12-41,4%) - hos begge mine forældre på (1-3,4%) skift(som delebarn) - hos min far/mor og en papforælder (7-24,1%) - hos min far/mor alene (8-27,6%) - jeg har ikke boet hos forældre, men (0-0%) andetsteds Ubesvaret (1-3,4%) 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (27-93,1%) - udeboende(alene eller sammen med (2-6,9%) andre) 1.10 Nyt spørgsmål Får du ro til at lave skolearbejde hjemme? - Ja, gode muligheder (19-65,5%) - Ja, nogenlunde (9-31%) - nej, i mindre grad (1-3,4%) - nej, meget lidt (0-0%)

13 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 13 af Nyt spørgsmål Kan dine forældre hjælpe dig med lektierne, hvis du ønsker det? - ja, i høj grad (1-3,4%) - ja, i nogen grad (10-34,5%) - nej, kun i begrænset omfang (14-48,3%) - nej, slet ikke (4-13,8%) 1.12 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du det faglige niveau? Alt for højt (0-0%) For højt (1-3,4%) Passende (23-79,3%) For lavt (5-17,2%) Alt for lavt (0-0%) 1.13 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du dine klassekammeraters engagement? - Meget engagerede (0-0%) - Engagerede (7-24,1%) - Hverken eller (10-34,5%) - Uengagerede (10-34,5%) - Meget uengagerede (2-6,9%) 1.14 Nyt spørgsmål Hvordan er din egne motivation for at gå på gymnasiet? - Jeg er meget motiveret for at lave (1-3,4%) noget og lære nyt - Jeg er motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke særligt motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke motiveret for at lave noget og lære nyt (23-79,3%) (5-17,2%) (0-0%) 1.15 Nyt spørgsmål Er dine lærere gode til at give dig en forståelse af det faglige stof? - Ja, meget gode (1-3,4%) - Ja, gode (20-69%) - Hverken eller (6-20,7%) - Nej dårlige (2-6,9%) - Nej, meget dårlige (0-0%)

14 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 14 af Nyt spørgsmål Taler lærerne i et sprog, der er til at forstå? - De er gode til det (13-44,8%) - De er middelgode (16-55,2%) - De er dårlige til det (0-0%) 1.17 Nyt spørgsmål Hvordan kan du bedst lide at arbejde i timerne? - Med lærerstyret undervisning, hvor læreren stiller spørgsmål til lektien m.m. - Arbejde i mindre grupper med spørgsmål til lektien, øvelser, m.m. Læreren er mere vejleder - mere elevstyret, selvstændigt arbejde, i grupper over flere moduler og med et elevprodukt (12-41,4%) (10-34,5%) (6-20,7%) Ubesvaret (1-3,4%) 1.18 Nyt spørgsmål Hvad synes du om lektierne? - De er (for) svære (2-6,9%) - De er passende (27-93,1%) - De er (for) lette (0-0%) 1.19 Nyt spørgsmål Hvad synes du om mængden af hjemmearbejde? - Der er for meget (9-31%) - Det er passende (20-69%) - Der er for få (0-0%) 1.20 Nyt spørgsmål Hvad synes du alt i alt om de faglige udfordringer på SG? - De er for store (2-6,9%) - De er passende (22-75,9%) - De er for små (3-10,3%) Ubesvaret (2-6,9%) 1.21 Nyt spørgsmål Trives du socialt i din klasse? - Jeg trives godt (9-31%) - Jeg trives nogenlunde (20-69%)

15 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 15 af 31 - Jeg trives dårligt (0-0%) 1.22 Nyt spørgsmål Hvordan trives du alt i alt i gymnasiet? - Meget godt (3-10,3%) - Godt (15-51,7%) - Nogenlunde (10-34,5%) - Dårligt (1-3,4%) - Meget dårligt (0-0%) 1.23 Nyt spørgsmål Hvad er dine planer efter gymnasiet? - Jeg regner med at søge ind på en kort videregående uddannelse - Jeg regner med at søge ind på en mellemlang videregående uddannelse (5-17,2%) (10-34,5%) - Jeg regner med at søge ind på en lang videregående uddannelse - Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet (5-17,2%) (8-27,6%) Ubesvaret (1-3,4%) De klasser som er inddelt efter alder og fagligt indgangsniveau de nuværende 2q og 2r 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (11-50%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på (11-50%) en studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (0-0%) 1.2 Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, (2-9,1%) 10.klasse eller realeksamen)

16 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 16 af 31 - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (7-31,8%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (3-13,6%) - kort videregående uddannelse(under (4-18,2%) 3 års varighed - fx datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (5-22,7%) (1-4,5%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (15-68,2%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (3-13,6%) - jeg havde andet skoleophold end (0-0%) førnævnte - jeg holdt sabbatår (1-4,5%) - andet, hvad? (3-13,6%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (4-18,2%) Ja, overvejende glad (7-31,8%) Hverken, eller (5-22,7%) Nej, jeg var lidt træt af det (3-13,6%) Nej, jeg var meget træt af det (3-13,6%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (10-45,5%) Ja, overvejende godt (6-27,3%) Hverken, eller (3-13,6%) Nej, jeg havde det mindre godt (1-4,5%) Nej, jeg havde det dårligt (2-9,1%)

17 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 17 af Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse? - de har en meget positiv indstilling (14-63,6%) - de har en positiv holdning (6-27,3%) - de er hverken positive eller negative (1-4,5%) - de har en negativ holdning (0-0%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (6-27,3%) - mine søskende eller andre i familien (1-4,5%) - kammerater (1-4,5%) - lærere (0-0%) - andre voksne (1-4,5%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (13-59,1%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (15-68,2%) - hos begge mine forældre på (4-18,2%) skift(som delebarn) - hos min far/mor og en papforælder (0-0%) - hos min far/mor alene (2-9,1%) - jeg har ikke boet hos forældre, men (1-4,5%) andetsteds 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (16-72,7%) - udeboende(alene eller sammen med (6-27,3%) andre) 1.10 Nyt spørgsmål Får du ro til at lave skolearbejde hjemme? - Ja, gode muligheder (12-54,5%)

18 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 18 af 31 - Ja, nogenlunde (7-31,8%) - nej, i mindre grad (2-9,1%) - nej, meget lidt (1-4,5%) 1.11 Nyt spørgsmål Kan dine forældre hjælpe dig med lektierne, hvis du ønsker det? - ja, i høj grad (1-4,5%) - ja, i nogen grad (8-36,4%) - nej, kun i begrænset omfang (5-22,7%) - nej, slet ikke (8-36,4%) 1.12 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du det faglige niveau? Alt for højt (0-0%) For højt (2-9,1%) Passende (18-81,8%) For lavt (2-9,1%) Alt for lavt (0-0%) 1.13 Nyt spørgsmål Hvordan oplever du dine klassekammeraters engagement? - Meget engagerede (0-0%) - Engagerede (4-18,2%) - Hverken eller (12-54,5%) - Uengagerede (3-13,6%) - Meget uengagerede (3-13,6%) 1.14 Nyt spørgsmål Hvordan er din egne motivation for at gå på gymnasiet? - Jeg er meget motiveret for at lave (2-9,1%) noget og lære nyt - Jeg er motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke særligt motiveret for at lave noget og lære nyt - Jeg er ikke motiveret for at lave noget og lære nyt (14-63,6%) (5-22,7%) (1-4,5%) 1.15 Nyt spørgsmål Er dine lærere gode til at give dig en forståelse af det faglige stof?

19 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 19 af 31 - Ja, meget gode (0-0%) - Ja, gode (14-63,6%) - Hverken eller (4-18,2%) - Nej dårlige (3-13,6%) - Nej, meget dårlige (0-0%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.16 Nyt spørgsmål Taler lærerne i et sprog, der er til at forstå? - De er gode til det (7-31,8%) - De er middelgode (13-59,1%) - De er dårlige til det (2-9,1%) 1.17 Nyt spørgsmål Hvordan kan du bedst lide at arbejde i timerne? - Med lærerstyret undervisning, hvor læreren stiller spørgsmål til lektien m.m. - Arbejde i mindre grupper med spørgsmål til lektien, øvelser, m.m. Læreren er mere vejleder - mere elevstyret, selvstændigt arbejde, i grupper over flere moduler og med et elevprodukt (9-40,9%) (6-27,3%) (6-27,3%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.18 Nyt spørgsmål Hvad synes du om lektierne? - De er (for) svære (0-0%) - De er passende (21-95,5%) - De er (for) lette (1-4,5%) 1.19 Nyt spørgsmål Hvad synes du om mængden af hjemmearbejde? - Der er for meget (13-59,1%) - Det er passende (7-31,8%) - Der er for få (1-4,5%) Ubesvaret (1-4,5%) 1.20 Nyt spørgsmål Hvad synes du alt i alt om de faglige udfordringer på SG? - De er for store (2-9,1%) - De er passende (18-81,8%) - De er for små (2-9,1%)

20 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 20 af Nyt spørgsmål Trives du socialt i din klasse? - Jeg trives godt (16-72,7%) - Jeg trives nogenlunde (6-27,3%) - Jeg trives dårligt (0-0%) 1.22 Nyt spørgsmål Hvordan trives du alt i alt i gymnasiet? - Meget godt (3-13,6%) - Godt (13-59,1%) - Nogenlunde (5-22,7%) - Dårligt (1-4,5%) - Meget dårligt (0-0%) 1.23 Nyt spørgsmål Hvad er dine planer efter gymnasiet? - Jeg regner med at søge ind på en kort videregående uddannelse - Jeg regner med at søge ind på en mellemlang videregående uddannelse (4-18,2%) (6-27,3%) - Jeg regner med at søge ind på en lang videregående uddannelse - Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet (4-18,2%) (6-27,3%) Ubesvaret (2-9,1%) Gentagelse af forsøget de nuværende 1o og 1p 1.1 Nyt spørgsmål Har du en eller flere søskende som går eller har gået på en studieforberedende ungdomsuddannelse(hf, stx, hhx eller htx)? - ja, det har jeg (20-58,8%) - nej, jeg har ingen der går/har gået på en (12-35,3%) studieforberedende ungdomsuddannelse - nej, jeg har slet ingen søskende (2-5,9%)

21 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 21 af Nyt spørgsmål Hvilken uddannelse har den af dine forældre med længst uddannelse? - folkeskolens afgangsprøve(9. klasse, 10.klasse eller realeksamen) - erhvervsuddannelse(uddannelser som frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen, tjener m.fl.) (1-2,9%) (11-32,4%) - student(hf, hhx, htx eller stx) (10-29,4%) - kort videregående uddannelse(under 3 års varighed - fx (3-8,8%) datamatiker, laborant) - mellemlang videregående uddannelse(3-4 års varighed; f.eks. lærer, sygeplejerske, pædagog) - lang videregående uddannelse(mindst 5 års varighed; f.eks. jurist, ingeniør) (9-26,5%) (0-0%) 1.3 Nyt spørgsmål Hvad lavede du året inden du begyndte i gymnasiet? - jeg gik i 10. klasse/x-class (24-70,6%) - jeg gik i 9. klasse (0-0%) - jeg gik på efterskole (6-17,6%) - jeg havde andet skoleophold end førnævnte (0-0%) - jeg holdt sabbatår (1-2,9%) - andet, hvad? (3-8,8%) 1.4 Nyt spørgsmål Var du glad for at gå til undervisning i de sidste par år inden gymnasiet? Ja, meget glad (6-17,6%) Ja, overvejende glad (19-55,9%) Hverken, eller (5-14,7%) Nej, jeg var lidt træt af det (4-11,8%) Nej, jeg var meget træt af det (0-0%) 1.5 Nyt spørgsmål Havde du det godt med din klasse socialt i dit sidste skoleår inden gymnasiet? Ja, meget (24-70,6%) Ja, overvejende godt (8-23,5%) Hverken, eller (1-2,9%)

22 Faglig udvikling og faglig merværdi for gymnasiefremmede kursister(projektnr ) Side 22 af 31 Nej, jeg havde det mindre godt (1-2,9%) Nej, jeg havde det dårligt (0-0%) 1.6 Nyt spørgsmål -Hvilket indtryk har du af dine forældres holdning til det at tage en uddannelse? - de har en meget positiv indstilling (27-79,4%) - de har en positiv holdning (6-17,6%) - de er hverken positive eller negative (1-2,9%) - de har en negativ holdning (0-0%) - de har en meget negativ holdning (0-0%) 1.7 Nyt spørgsmål Hvem har mest påvirket dit valg af at gå i gang med at tage en ungdomsuddannelse? - mine forældre (12-35,3%) - mine søskende eller andre i familien (4-11,8%) - kammerater (3-8,8%) - lærere (2-5,9%) - andre voksne (0-0%) - jeg er ikke særligt påvirket af andre (13-38,2%) 1.8 Nyt spørgsmål Hvem har du boet hos det meste af tiden fra det 7 år og frem til i dag? - hos begge forældre (16-47,1%) - hos begge mine forældre på skift(som delebarn) (3-8,8%) - hos min far/mor og en papforælder (6-17,6%) - hos min far/mor alene (8-23,5%) - jeg har ikke boet hos forældre, men andetsteds (1-2,9%) 1.9 Nyt spørgsmål Hvor bor du nu? - hjemme (32-94,1%) - udeboende(alene eller sammen med andre) (2-5,9%)