Ledere mellem profession, management og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledere mellem profession, management og demokrati"

Transkript

1 Udarbejdet for FTF s tænketank om ledelse og lederudvikling Ledere mellem profession, management og demokrati Af: Karina Sehested, cand.scient.soc. & Ph.D. i offentlig forvaltning, seniorforsker ved KVL, Center for Skov, landskab og Planlægning.

2 2 Ledere mellem profession, management og demokrati Af: Karina Sehested Den fremmeste blandt ligemænd. Sådan lød karakteristikken af en god fagprofessionel leder for ikke så mange år siden. Det var lederens faglige dygtighed, der skabte respekt blandt kolleger. Professionelle har altid stræbt efter at blive ledet af en af deres egne altså en med samme faglighed, og ledelsen er ofte blev udøvet som en form for kollegial ledelse med stor selvbestemmelse og selvjustits til de professionelle. Men tiderne er skiftet. De sidste år er der sket en markant udfordring af den autonome fagprofessionelle ledelsesform. Udfordringen kommer bl.a. fra de mange nye organisations- og styreformer i det offentlige, der stiller krav om ny ledelsesadfærd på mange af de professionelles arbejdsområder. Spørgsmålet er, hvordan den nye fagprofessionelle lederrolle kommer til at se ud i fremtiden? Det vil sikkert afhænge af hvilke arbejdsområder, vi taler om. I dette skrift sætter vi fokus på fagprofessionel ledelse af de store velfærdsserviceinstitutioner som skoler, daginstitutioner, sociale- og ældreinstitutioner, sygehuse osv.

3 3 Den markante udfordring af professionsstyret Mange af de nye organisations- og styreformer, der er indført i det offentlige gennem de to sidste tiår, rammer ind i hjertet af den fagprofessionelle ledelsesidentitet. Udviklingen er præget af tre reformbølger: Den første reformbølge fra ca. midten af 1980 erne er decentraliseringen fra centrale og hierarkiske forvaltningsenheder til relativt selvstyrende offentlige institutioner. Decentraliseringen giver institutionslederne et større eget ledelsesmandat og dermed større selvstyring til de fagprofessionelle og deres ledere. Men de to andre reformbølger, der tog fart op gennem 1990 erne, har indskrænket denne selvstyring: Den anden reformbølge er nemlig New Public Management, der tilstræber at omdanne offentlige institutioner til virksomheder, der styres med managementredskaber indenfor retningslinjer besluttet af kommunens øverste ledelse. Det kræver en stærk og tydelig ledelse på institutionerne, der loyalt følger kommunens retningslinjer og kontrollerer sine ansatte. Den tredje reformbølge er demokratiseringen med brugerdemokratiet som vigtigste eksempel. Borgere og brugere får formel indflydelse på mange institutioner gennem bestyrelser og råd, og lederen er ansvarlig for at inddrage dem og være lydhør overfor deres krav. Som det fremgår, kan de to sidstnævnte reformtiltag underminere den autonome professionsstyring, da både politikere, administratorer og brugere får større indflydelse på professionernes arbejde. Det udgør en stor udfordring for de fagprofessionelle ledere at omstille både sig selv og kolleger til den nye situation. Generalistledere eller nye faglige ledere? Men hvad er der sket i praksis? Især i begyndelsen af 1990 erne forsøgte man på visse områder at introducere generalistledere for at bryde det traditionelle fagprofessionelle ledelsesmonopol og få et nyt ledelsesideal ind på institutionerne. Vi kender eksempler fra sygehusene, fra Danmarks radio osv. Det skabte stor furore blandt de fagprofessionelle, og diskussionen om generalistledere eller ej er stadig aktuel i dag, men den er blevet mere nuanceret. Både danske og internationale erfaringer viser, at det er meget vanskeligt at undvære den fagprofessionelle viden i ledelsen af de videnstunge offentlige institutioner (se litteraturliste). Serviceforringelser og en ustabil og ineffektiv serviceproduktion på grund af konstante konflikter mellem ledelse og personale er nogle af forklaringerne. Men fagligheden kan integreres i ledelsen på forskellig vis. Fx kan der være faglig ledelse på institutionen, men ikke i de administrative forvaltninger, der kan etableres ledelsesteams med forskellige fagligheder på institutionerne osv. Erfaringen fra udlandet er, at man startede med generalistledere på serviceinstitutionerne, men i løbet af 1990 erne gik tilbage til de fagprofessionelle ledere, der dog skulle agere i nye roller som bindeled mellem de professionelle grupper og den generelle ledelse. Netop den faglige viden gør det muligt at kommunikere med de ansatte på området og forstå substansen på opgavefeltet. Den generelle ledelsesviden skal opnås gennem efteruddannelse. Man taler i den forbindelse om en ny hybrid lederrolle, hvor den fagprofessionelle leder skal oversætte og formidle mellem professions- og managementverdenen. Det er den danske hybride fagprofessionelle lederrolle, der står i centrum for dette skift.

4 4 Ny balance mellem management, demokrati og professionsstyre Der har tidligere blandt fagprofessionelle, deres organisationer og professionsforskere været megen snak om, at især New Public Management, men også brugerdemokratiet, kunne betyde enden for de fagprofessionelle og deres selvstyring i det offentlige med serviceforringelser til følge. Erfaringer indtil videre viser dog, at det ikke entydigt er tilfældet. Professionsstyret forandres, men forsvinder ikke. Lidt historie: Da professionerne under velfærdsstatens opbygning blev integreret i det offentlige bureaukrati (fra tidligere at have været selvstændige) forlød det også, at nu var det slut med professionernes selvstyring. Men det skete ikke. I stedet blev der opbygget visse serviceområder, hvor de fagprofessionelle stort set fik monopol på ledelsen og fastholdt en relativ selvstyring indenfor politisk satte økonomiske rammer, som vi har set det på skoler, sygehuse, sociale-, børne- og ældreinstitutioner osv. Der skete en sammensmeltning mellem bureaukratiet og professionsstyret, hvor begge tilnærmede sig hinanden. Der er stor sandsynlighed for, at vi igen er vidne til en form for sammensmeltning ikke mellem bureaukrati og professionsstyret, men mellem management, (bruger)demokrati og professionsstyret, og historiske erfaringer viser, at når flere styreformer mødes, sker der en omformning og tilpasning af alle styreformer. Vi er netop nu inde i en periode, hvor denne omformning og tilpasning er i gang. I begyndelsen af 1990 erne reagerede de professionelle voldsomt imod de nye ændringer, men i dag interagerer de fagprofessionelle og især deres ledere med ændringer, og i den proces påvirker de udformningen af både organisations- og styreformer i en retning, der bedre passer til professionernes arbejdsmåde. Men omvendt påvirkes de også selv af ændringerne. Der er altså tale om en gensidig tilpasningsproces. I denne proces spiller især de fagprofessionelle ledere en helt central rolle, fordi de står midt imellem topledelsen (hvor ændringerne ofte kommer fra) og de fagprofessionelle. Fagprofessionelle ledere som rollemagere Danske og internationale studier af ledere på sygehuse, skoler, daginstitutioner og ældreområdet viser, at der er stor variation i måden, de fagprofessionelle ledere udfylder den nye hybride lederrolle på (se litteraturliste). Visse rammer er givne for den nye lederrolle (se nedenfor). Men indenfor disse rammer kan lederne åbenbart påvirke rolleudviklingen, og det resulterer i flere forskellige varianter af lederrollen. Rollesituationen i dag kan derfor beskrives som en byggeplads, hvor der er et forholdsvis stort råderum for lederne til at være medkonstruktører af deres nye rolle. De er ikke blot rolletagere, men også rollemagere (bevidst eller ubevidst). Det er ikke så usædvanligt, at der i situationer med store forandringer opstår en åbenhed for, at enkelte personer og grupper kan præge udviklingen. Det tager tid for nye organisations-og styreformer at finde deres form og også tid for roller at finde en fast form, som de fleste uden at tænke nærmere over det indgår i. Det er slet ikke tilfældet for de fagprofessionelle lederroller endnu. Rollerne er midt i en dannelsesproces, og det giver både lederen, deres ansatte og deres organisationer en god mulighed for at præge udviklingen. Problemet er dog, at der ikke er megen generel diskussion af rollerne, af deres fordele og ulemper, af deres konsekvenser osv. Diskussioner, der kunne hjælpe lederne til mere eksplicit at træffe rollevalg. Lederne mangler kort sagt input og støtte til at udvikle de nye roller. Det følgende er et input til diskussionen. Først præsenteres eksempler på, hvordan de fagprofessionelle ledere håndterer deres nye rolle i praksis. Derefter diskuteres konsekvenser af rolleudviklingen for forskellige elementer i rolleudviklingen. I den forbindelse stilles også forslag til diskussion om en etisk dimension i rolleudviklingen.

5 5 Hvad er en offentlig virksomhedsleder? Kodeordet for institutionsledere i dag er, at de skal være virksomhedsledere, og de fleste institutionsledere introduceres til denne rolle på diverse kurser og efteruddannelser. Men hvad der præcist menes med virksomhedsleder for en offentlig organisation, er mere uklart. Indholdet i rollen varierer på de forskellige kurser og efteruddannelser, som lederne deltager i. Indholdet varierer også fra kommune til kommune, og læser man på kommunernes hjemmesider om, hvad deres institutionsledere skal kunne, skal de stort set kunne alt indenfor et meget bredt ledelsesfelt. Der er altså i teorien forskellige fortolkninger af denne rolle, og det samme ser vi i praksis. Et kvantitativt studie af institutionsledere i 74 kommuner på skole-, ældre- og børneområdet viser, at der er sket, hvad forfatterne kalder den skjulte ledelsesreform blandt de kommunale institutionsledere (Klausen og Michelsen 2004). Hvor institutionslederne tidligere havde deres loyalitet rettet mod fagligheden og deres fagfæller på institutionen (hvilket førte til os-og demtænkningen), så har lederne i dag styrket deres ledelsesidentitet markant, og deres loyalitet er knyttet til ledelsesnetværk og til kommunens ledelse. Desuden ser lederne i dag deres institutioner som selvstændige virksomheder, der skal fungere indenfor rammerne af de politiske retningslinjer og aflægge rapport til den kommunale ledelse, fx gennem virksomhedsplaner o.lign. Det er et fundamentalt skifte i ledelsesforholdene på kommunale institutioner. I et kvalitativt studie af institutionsledere i tre kommuner på samme serviceområder, hvor kommunerne har gennemført omfattende organisatoriske ændringer uddybes det, hvordan de fagprofessionelle ledere oplever denne skjulte ledelsesreform, og hvordan rollen som virksomhedsleder især adskiller sig fra den tidligere måde at være fagprofessionel leder på (Sehested 2003). Der peges på følgende centrale ændringer: Lederen har en selvstændig og styrende rolle på institutionen - man er ikke længere kollega med sine ansatte Lederen er nærmest kommet på forvaltningsniveau, fordi man har ansvaret for stort set al drift og udvikling overfor den administrative og politiske topledelse forvaltningen og politikerne er ikke længere fjenden Ledere skal udøve self-policing (kontrol) både overfor sig selv og sine ansatte ved hjælp af de nye management redskaber omgivelserne kræver indsigt i, hvad man laver Lederen skal integrere andre værdier end fagligheden i sin ledelse, fx demokrati og effektivitet Lederen skal skabe netværk og samarbejde med andre end de professionelle, fx brugere, borgere, administratorer og politikere. Disse fællestræk er minimumskrav for en offentlig virksomhedsleder i de undersøgte kommuner, og en overskridelse af kravene gennem længere tid kan være fyringsgrund. Man kan derfor tale om disse rollevilkår som en ny generel ramme for at være fagprofessionel institutionsleder i dag. Men der er stadig tale om meget generelle krav, og i praksis viser studier både af fagprofessionelle institutionsledere og fagprofessionelle mellem(afdelings)ledere, at rollen indenfor denne ramme bliver fortolket på flere måder.

6 6 Konstruktion af nye faglige lederrollevarianter De mange nye organisations- og styreformer har altså skabt et råderum for lederne til at udfylde og konstruere rollen som virksomhedsleder på forskellig vis, hvor de sammensætter og prioriterer elementer i rollen forskelligt i deres daglige arbejde. Nogle opfatter denne åbne rollesituation som befriende og inspirerende, og de udnytter muligheden til at selv at præge rollen. Andre opfatter situationen som skræmmende og usikker, og de forsøger at holde fast i den kendte rolle og de gamle rutiner. Generelt viser undersøgelser dog, at de fagprofessionelle ledere alt i alt er meget tilfredse med deres nye ledelsessituation, og at de finder udfordringerne spændende (Klausen og Michelsen 2004). Studiet af institutionsledere i de tre kommuner, gav grobund for opstilling af fire forskellige rollevarianter af virksomhedslederrollen på de kommunale institutioner. De fremgår af modellen, der illustrerer den store variation i rolleudviklingen: Virksomhedslederen Rationale og Viden Netværk som: orientering Faglig udviklingsleder Faglighed og politik: Faglig specialviden. Prof. netværk, Fagligt passende Kommunikation og pol/adm netværk: produkt formidling Lukkede og elitære Manager Politik og effektiv Generel faglig viden. Pol/adm netværk, gennemførelse: Viden om ledelse formelle organi- Politisk passende og politiske processer sationer: produkt Lukkede og elitære Driftsleder Konkurrence Generel faglig viden. Lokale partnere og økonomi: Viden om økonomi Pol/adm netværk: Det mulige produkt og ledelse Lukkede og elitære Netværksleder Fællesskab og Generel faglig viden. Alle relevante konsensus: Viden om organisering aktører: Den gode proces og processer Åbne og plurale Den første variant som faglig udviklingsleder ligger tættest på den klassiske fagprofessionelle lederrolle, og adskiller sig hovedsagligt ved, at byrådets politik nu accepteres som styrende for arbejdet på institutionen og ikke, som tidligere, som ødelæggende eller uvedkommende for den gode faglige serviceproduktion. En typisk udtalelse fra en faglig udviklingsleder er: Indtil det (en politisk beslutning) er endegyldigt besluttet, vil jeg være en af dem, som kæmper til stregen (med min faglighed), og der kæmper jeg hårdt. Men når det så er besluttet, så følger jeg beslutningen loyalt. Lederen mener stadig, at det er de fagprofessionelle med deres faglighed, der skal definere, hvad den bedste service er. Lederen foretrækker af samme grund at samarbejde med fagfæller eller andre fagprofessionelle og retter ellers sin opmærksomhed mod toppen af den kommunale organisation for at få faglig indflydelse på politiske beslutninger. Den næste variant er en moderne version af den kendte klassiske embedsmandsrolle, og denne rolle som manager indgår nogle af lederne i, selvom de ikke bryder sig meget om det. De føler sig tvunget ind i denne rolle på grund af managementudviklingen og ser ikke andre rollemuligheder. Andre foretrækker dog denne rolle, fordi de på den måde lettere kan håndtere lederskabet. En typisk managerudtalelse er.

7 7 Jeg er en rimelig loyal person, så jeg bruger de politiske pejlemærker. Jeg kan konceptet udenad, tager dem med hjem i egen virksomhed og præsenterer dem og siger, at det her er meldingen fra det politiske system eller embedsmandssystemet, så nu skal vi arbejde med fx kontraktstyring. Manageren mener, at det er en politisk afgørelse, hvad den bedste service er, og så må man som fagperson forsøge at give politikerne den bedst mulige faglige sparring undervejs. Lederen er derfor orienteret mod toppen af den kommunale organisation for at få fornemmelse for den politiske vilje, men lægger også vægt på andre former for formel politisk repræsentation og foretrækker samarbejde med traditionelle organisationsrepræsentanter. Den tredje variant som driftsleder orienterer sig rent mod institutionens drift, og er nok det nærmeste vi kommer en virksomhedsleder, som vi normalt forstår det. Lederen er ikke særlig interesseret i, hvad der foregår generelt i kommunen, men ønsker blot at få sin institution til at køre bedst muligt indenfor de rammer, der sættes af den kommunale ledelse. Disse rammer ønsker lederen så få af som muligt, fordi selvforvaltning prioriteres højt. Fx sætter driftslederen pris på et stort økonomisk råderum. Her er en typisk udtalelse: Så kan jeg gå ind og handle købmandskab og sige: hvad skal du have for, at du løber lidt stærkere? Vil I have tid eller nogen penge? Og det føler jeg er en af mine opgaver som fremtidens leder, udover at motivere også at have et købmandskab. Jeg kan ikke både have driften i denne virksomhed og også tænke projekter og nye tiltag i kommunen. Driftslederen mener, at den bedste service opnås ved at udnytte alle muligheder indenfor de rammer, der er sat fra den kommunale ledelse. Lederen orienterer sig ikke meget mod toppen af organisationen, men snarere udad i fx lokalområdet for at skabe givtige og effektive samarbejdsrelationer, der kan gøre egen institution bedre. Samarbejdsrelationer vælges efter, hvad de umiddelbart kan bidrage med til den effektive drift af institutionen. Sidst kommer en rollevariant som netværksleder, der ikke fokuserer på produktet af serviceproduktionen, som de øvrige, men på processen. Lederens mål er at skabe konsensus og fælles forståelse i institutionen og på serviceområdet, og derfor arbejdes med at påvirke normer og værdier hos alle aktører. Den vigtigste opgave er at få alle relevante parter og ønsker inddraget i processen, og lederen skaber rammer og retningslinjer, så mange kan deltage. Et typisk udsagn er: Den vigtigste opgave er at få andre til at arbejde med det, som de brænder for og er gode til. At være inspirator og iværksætter, støtte ildsjæle der popper op og være den motiverende kraft. Der er også meget holdningsarbejde for at skabe medejerskab. Alt foregår gennem snak. Denne leder mener, at den bedste service defineres og udvikles gennem en demokratisk proces, og ser derfor egen faglighed som en del af forskellige indfaldsvinkler til at definere den bedste service. Netværkslederen samarbejder med alle og enhver, der har interesse i serviceproduktionen og forsøger selv at skabe grundlag for, at så mange som muligt kan deltage. Et studie af afdelingsledere på sygehuse viser samme tendens til rollevarianter for lederne (Jespersen 2005). Her opereres med det generelle begreb hybridlederen, der skal balancere hensynet mellem den faglige og den generelle ledelsesverden. Studiet viser fem forskellige karakteristiske måder at håndtere balancen på, hvor vi kan genkende elementer fra modellen ovenfor. Der er tale om klinikeren og driftslederen, der i denne version er henholdsvis ledende læger og sygeplejersker, der primært orienterer sig mod den professionelle verden og kun nødtvungent beskæftiger sig med den generelle ledelsesverden. Der er formidleren, der primært fungerer som oversætter og bindeled, men uden at de to ledelsesverdener integreres. Sidst er der to generalistorienterede typer, der forsøger at integrere de to ledelsesverdener på forskellige måder ved at dele de faglige og generelle opgaver mellem sig og mellemledere (Jespersen, 2005). Det gennemgående i de to studier er altså variationen i udviklingen af den nye fagprofessionelle lederrolle, og det lægger op til følgende punkter, der uddybes nedenfor: Der må stilles krav om en høj grad af refleksivitet i de nye fagprofessionelle lederroller Lederne må blive mere bevidste om konsekvenserne af at indtage den ene rollevariant frem for den anden.

8 8 Den refleksive rollebalancering Rollevarianterne skal ikke forstås som én rolle til én leder, men som varianter af den nye fagprofessionelle lederrolle, der kan aktiveres af lederne i forskellige ledelsessituationer og på forskellige tidspunkter i en proces (jf. den situationsbestemte ledelse). Det bemærkelsesværdige er dog, at nogle af rollevarianterne supplerer hinanden, mens andre er i direkte modsætning til hinanden. Det er umuligt for lederne at aktivere alle rollevarianterne uden et nærmest skizofrent resultat til følge. Desuden kræver de forskellige rollevarianter helt forskellig viden. Derfor vælger lederne da også bevidst eller ubevidst varianterne til og fra i forskellige situationer, og mange aktiverer hovedsagligt de varianter, der er mindst modsætningsfyldte, og/eller de varianter som de kender bedst til enten gennem professionens traditionelle ledelseskultur eller gennem efteruddannelse. Succeskriteriet for lederne fremover bliver derfor: hvor dygtige de er til at reflektere over og vælge, kombinere og balancere mellem de forskellige rollevarianter for at løse stadigt mere komplicerede og varierende ledelsesopgaver. Det centrale spørgsmål at reflektere over bliver: hvilke rollevarianter skal aktiveres hvornår, hvorfor og med hvilke konsekvenser for serviceproduktionen? Den sidste del af skriftet handler om disse konsekvenser af rollevalget. Konsekvenser for viden og kvalitet Stort set alle adspurgte fagprofessionelle ledere fastholder, at man skal have en fagprofessionel uddannelse for at være leder af en serviceinstitution og tager afstand fra generalistledere. Svaret er ikke overraskende, da det er en central del af fagprofessionelles identitet, at fagprofessionelle skal ledes af deres egne fagfæller, hvis man skal opnå den bedste kvalitet af serviceydelserne. Enkelte er dog inde på, at man måske kan åbne for, at man ikke skal have én bestemt uddannelse, men at flere professioner kan konkurrere om lederrollen, hvis blot man stadig har en uddannelse indenfor opgaveområdet. Fælles for alle er dog, at den faglige viden om opgaven stadig skal stå centralt i ledernes vidensgrundlag. Men derudover er lederne ikke enige om, hvilken viden der skal suppleres med i lederrollen. I modellen kan vi se, hvordan lederne trækker i forskellige retninger, når de udbygger deres egen faglige viden med anden viden gennem kurser og efteruddannelser. Det er kun den faglige udviklingsleder, der fastholder en fortsat specialisering indenfor egen faglighed, mens de øvrige rollevarianter peger på supplering med en generel viden om politik og forvaltning, om økonomi og drift, om organisationsudvikling og kommunikation osv. De fagprofessionelle ledere mener selv, at de har et stort behov for efteruddannelse for at kunne klare alle de mange nye lederopgaver. Men hvilken viden, der opfattes som den mest nødvendige som supplement til den faglige viden, afhænger altså af hvilke rollevarianter, man ønsker at understøtte i lederrollen. Både kommuner og ledere bør i højere grad knytte vidensdiskussionen sammen med variationen i rolleudviklingen (hvilke varianter ønsker vi at understøtte på denne institution eller dette institutionsområde?), når man overvejer efteruddannelse for fagprofessionelle ledere.

9 9 De ovennævnte rollevarianter bygger alle på specialiseret og standardiseret ekspertviden, selvom der er tale om forskellige discipliner. Man tager for givet, at det bedste resultat af serviceproduktionen fås gennem specialiseret ekspertviden: kvalitet er lig med ekspertviden, hævdes det. Derfor står diskussionen om fagligt specialiserede uddannelser centralt. Man kan dog også anskue vidensdiskussionen på en anden måde. Man kan argumentere for, at den bedste kvalitet af serviceproduktionen får man ved at kombinere forskellige vidensformer: kvalitet er lig med en interaktion mellem den specialiserede ekspertviden og den lokale, konkrete og situerede viden, kunne man i stedet hævde. Sidstnævnte vidensform findes hos brugere og de berørte af de offentlige serviceydelser (ikkeeksperterne). Den kan derfor kun blive aktiveret ved at inddrage dem i serviceproduktionen. Vi har da også set en lang række initiativer til dette i den offentlige sektor gennem de sidste år. Både ved oprettelsen af brugerbestyrelser og råd, der indgår i styringen af opgaverne og ved, at den enkelte bruger sættes i centrum for opgaveløsningen og ofte deltager aktivt i selve løsningen af opgaver. Den faglige viden betragtes i dette perspektiv kun som en del af den bedste løsning. I modellen ovenfor er det rollevarianten som netværksleder, der kommer tættest på denne opfattelse af den bedste løsning. Nye kompetencer Koblingen af den abstrakte (ekspert-) og den konkrete vidensform kræver særlige kompetencer og egenskaber hos den fagprofessionelle leder, der går på tværs af faglige discipliner, og som kan indlæres i de nye fagprofessionelle uddannelser. Det kræver fx: evnen til at tilvejebringe og samle de forskellige relevante former for viden til at løse en opgave bedst muligt (fx ved at skabe en masse netværkssamarbejder omkring opgaveløsningen og aktivere de berørte parters forståelser), epistemologisk bevidsthed: evner og kompetencer til at se og forstå verden (opgaven) gennem mangfoldige fortolkninger (at kunne forstå den anden ), en kritisk evne til at krydse grænsen mellem de forskellige forståelser, så synspunkter kan formidles og diskuteres blandt alle parter. Udviklingen betragtes af mange fagprofessionelle ledere som en trussel mod deres eksistensberettigelse i opgaveløsningen. Men spørgsmålet er, om denne trussel ikke kan vendes til en ny mulighed for at placere de fagprofessionelle ledere centralt i serviceproduktionen.

10 10 Den etiske dimension i rolleudviklingen (1) Man kan argumentere for at tilføje en etisk dimension til de nye fagprofessionelle lederroller. Den kunne lyde som følger: De fagprofessionelle skal sikre og være garanter for, at der skabes interaktion mellem de to vidensformer: den generelle, abstrakte ekspertviden og den lokale, konkrete og situerede viden. Kombinationen af de to vidensformer skaber den bedste kvalitet af de offentlige serviceydelser. Der er flere grunde til, at netop de fagprofessionelle ledere bør indtage denne rolle: For det første har de som systemrepræsentanter den største viden om selve substansen af opgaven fra deres faglige uddannelse og daglige virke (contra embedsmænd og konsulenter). For det andet udgør de det ledelsesniveau i det offentlige, der er tættest på brugere og borgere. De kan derfor lettest indtage en medierende og oversættende rolle ikke blot mellem professionens faglighed og den generelle ledelsesviden, men også mellem professionens generelle viden og brugernes/borgernes konkrete viden. De professionelle har en lang tradition for at forsvare deres brugeres interesser og især de svage brugeres interesser. Problemet er dog, at de har haft tradition for selv at definere, hvad disse interesser er (hvad problemer og løsninger er på deres opgaveområde). Denne forsvarstradition kunne der bygges videre på i den nye rolle, så de fagprofessionelle ledere påtager sig ansvaret for at få alle brugeres og især de svagestes - konkrete viden og ønsker (formuleret af dem selv) aktiveret i den politiske beslutningsproces. På den måde kan de fagprofessionelle ledere få en ny koordinerende og integrerende rolle i udviklingen af de offentlige serviceydelser. Det er dem, der sørger for, at alles viden og forståelser af problemer og løsninger indgår i opgavevaretagelsen. Det er en rolle, der lægger mindre vægt på kompetencer som en dygtig faglig leder og mere vægt på kombinationen mellem den faglige viden og nye kompetencer til at skabe interaktion mellem forskellige vidensformer. De nye kompetencer er ikke i dag i særlig grad en del af de fagprofessionelles uddannelser, men bør være det i fremtiden, hvis den nye koordinerende og integrerende rolle skal slå igennem blandt lederne. Konsekvenser for demokrati i serviceproduktionen Vidensdiskussionen fører hurtigt over i diskussionen om, hvem der skal være med til at styre og beslutte om den kommunale serviceproduktion. Nu er den kommunale serviceproduktion jo et demokratisk anliggende, da den er offentligt finansieret. Demokrati et derfor et væsentligt anliggende for de fagprofessionelle ledere, så længe de er ansat i en offentlig organisation. Lidt historie: Professioner har gennem tiden haft et ambivalent og ofte uklart forhold til demokrati. Det skyldes, at de har ekspertviden i centrum for deres verdensbillede og bygger på en tradition om, at eksperter ved bedst, hvordan opgaverne skal løses. Lægfolk, som fx de valgte politikere og brugere, ved ikke nok til at kunne blande sig særligt. Og især på serviceinstitutionerne har der ofte udviklet sig nærmest et fjendeforhold mellem de professionelle og politikerne, som nævnt tidligere. Ofte hørte udsagn hos professionelle er: Politikerne kan blot give os en pose penge, så skal vi nok sørge for at levere den bedste service Politikere og brugere har ikke forstand på det, vi laver, derfor skal de så vidt muligt blande sig uden om.

11 11 Hvis denne opfattelse rendyrkes, kan den groft sagt relateres til begrebet teknokrati, der indikerer, at samfundet bliver styret af elitært udpegede teknokrater (eksperter) i modsætning til et demokrati, hvor samfundet styres af folket gennem de valgte politikere. Mange af de offentlige organisationsændringer og nye styreformer, der er indført de senere år, har haft et demokratiserende formål i serviceproduktionen, som beskrevet i indledningen. Eksempler er den politiske målstyring (som supplement til rammestyringen), de nye borgerog brugerorganer, dokumentationskrav af det professionelle arbejde (virksomhedsplaner, servicedeklarationer, resultatmålinger), osv. Hvor de fagprofessionelle tidligere kun har været vant til at blive styret på rammerne, fx økonomi og rammelove, så er der i dag tale om en langt større grad af indholdsstyring. Man kræver i dag indsigt i både: hvad de laver, hvorfor de gør det, og med hvilket resultat. Fra en demokrativinkel er det afgørende, at det bliver synligt: hvad de professionelle laver, hvorfor og med hvilket resultat, hvis andre end de professionelle skal kunne deltage i diskussionen om, hvordan vi bedst muligt løser de fælles offentlige opgaver. Spørgsmålet er, hvordan de fagprofessionelle ledere håndterer demokratiet i praksis? Det kan vi finde ud ved at se på hvilke samarbejds(netværks)relationer, de skaber omkring serviceproduktionen og hvorfor. De fagprofessionelle ledere som demokratimagere De fire rollevarianter i modellen ovenfor viser meget forskellige demokratiske konsekvenser af rolleudviklingen afhængigt af hvilke rollevarianter, lederne understøtter. Som det fremgår, bygger tre af rollevarianterne på en lukket og forholdsvis elitær netværksdannelse mellem den fagprofessionelle leder og andre aktører i omgivelserne. Det har sine forskellige forklaringer: for faglighedens, politikkens og effektivitetens skyld, og det er forskellige aktører, der inkluderes i ledelsesarbejdet: fagfolk, folkevalgte politikere og få lokale aktører men resultatet er det samme for den demokratiske udvikling: Det er de få: de valgte og de udvalgte, der får større indflydelse end andre i styringen af institutionen gennem relativt lukkede beslutningsprocesser. Kun den sidste rollevariant som netværksleder bygger på en anden form for netværksdannelse. Her mener man, at det bedste resultat opnås, hvis man formår at skabe konsensus og medejerskab i den brede demokratiske dialog, hvor alle kan deltage og ikke kun de få og udvalgte. Den åbne og brede netværksdannelse er, som nævnt, selve formålet med netværkslederens arbejde. Det sker ud fra princippet om, at: Alle berørte bør have mulighed for at deltage og have indflydelse i åbne og inddragende processer. Nu er tingene stillet skarpt op her, men det er bemærkelsesværdigt, at de fagprofessionelle ledere trækker i så markant forskellige retninger, når vi ser på serviceproduktionens demokratiske grundlag. Når de fagprofessionelle ledere danner deres netværksrelationer, ligger der forskellige mere eller mindre implicitte demokratiopfattelser bag. Når de fx etablerer de lukkede og elitære samarbejdsrelationer, gør de det typisk ud fra følgende argument: Det er politikerne, der skal beslutte, fordi brugere og borgere varetager for mange særinteresser, så man skal passe på, at de ikke får for stor indflydelse.

12 12 Bag denne udtalelser ligger implicit en opfattelse af demokrati som et fordelingsdemokrati, der har følgende karakteristika: Fordelingsdemokrati: Formålet med demokratiet er at fordele magt i samfundet Der vælges få politiske repræsentanter med mandat til at træffe politiske beslutninger på afstand af folket Repræsentation og formalisering af beslutningsprocedurer er afgørende Borgere varetager særinteresser og skal holdes på afstand Skaber man samarbejdsrelationer indenfor rammen af denne fordelingsdemokratiske opfattelse, kan man let komme til at understøtte en elitedemokratisk udvikling i den lokale serviceproduktion. En anden demokratiopfattelse, som især kommer til udtryk gennem netværkslederens adfærd, er deltagerdemokratiet: Deltagerdemokrati: Demokratiet er et mål i sig selv Der udvikles fælles forståelse og konsensus der sikrer opbakning og legitimitet til politiske beslutninger gennem dialog mellem folket og politikere Deltagelse og dialog er afgørende Borgere er kompetente og aktive og skal kontrollere politikerne Når der skabes åbne og plurale netværksprocesser omkring serviceproduktionen, er det denne deltagerdemokratiske vinkel, der understøttes af de fagprofessionelle ledere. Det danske demokrati bygger formelt på fordelingsdemokratiet med de valgte politikere som de formelle beslutningstagere. Men gennem tiden har der været en lang tradition for at inddrage ikke-folkevalgte i styringen af det danske samfund ud fra argumentet om, at de berørte skal have større indflydelse end andre. Tidligere var det især de store interesseorganisationer, der blev inddraget i de politiske beslutningsprocesser (fx fagprofessionelle fagforeninger), siden kom græsrodsbevægelser o.lign til, og i dag ser vi brugerdemokratiet som en ny indgang til deltagelse. Det danske demokrati bygger derfor i høj grad på en kombination af repræsentation og deltagelse i de demokratiske organiseringer, og set fra denne vinkel er fx brugerdemokratiet ikke mere udemokratisk, end inddragelsen af interesseorganisationerne. Når de fagprofessionelle ledere skaber forskellige typer af netværksrelationer omkring ledelsen af serviceinstitutionerne, er de med til at skubbe den lokale demokratiske udvikling i enten den elitære eller deltagerorienterede retning. Derfor et det vigtigt, at lederne (og kommunerne) i rolleudviklingen gør sig klart: Hvilken lokal demokratisk udvikling er lederen en del af hvad betyder demokrati i denne kommune, på serviceområdet og på denne institution? Hvilken demokratiudvikling understøtter eller hæmmer de gennem deres lederadfærd i forskellige ledelsessituationer? Hvordan kan de som ledere være med til at præge den lokale demokratiske udvikling i den ønskede retning?

13 13 Den etiske dimension (2) Hvis vi tager for givet, at de fagprofessionelle ledere skal ind og forholde sig mere eksplicit til deres demokratiske rolle, kan vi bygge videre på den etiske dimension i lederrollen, der tidligere er omtalt. I Den etiske dimension (1) var forslaget, at de fagprofessionelle ledere kunne udvikle den koordinerende og integrerende rolle ved at sikre interaktionen af forskellige vidensformer i serviceproduktionen, og især understøtte de svage i processen. Set fra en demokrativinkel, er der flere budskaber at hente om denne integrerende rolle. Et første væsentligt budskab er, at den integrerende rolle i serviceproduktionen opnår man ikke gennem elitære og lukkede netværksdannelser med omgivelserne. Her er det nødvendigt at operere med mere åbne og brede deltagelsesformer, der bygger både på repræsentation og direkte deltagelse af de berørte. Men når man åbner for større deltagelse, åbner man også automatisk for, at de mest ressourcestærke får størst indflydelse. Den etiske demokratiske dimension i lederrollen handler bl.a. om at undgå denne situation og indgå som den demokratiserende part i processerne. Det kan ske på flere måder, og vi kan bruge begrebet meta-styring til at beskrive denne form for demokratisk styring. Der er ikke tale om en direkte detaljeret styring af indholdet i serviceydelserne, men om indirekte styring især af processer omkring serviceproduktionen for at påvirke ressource- og magtfordelingen til de svages fordel. Det følgende er eksempler på metastyring: Demokratisk meta-styring: Lederen deltager i mange netværk omkring serviceproduktionen og påvirker gennem sin tilstedeværelse (direkte deltagelse) Lederen etablerer og skaber rammer og procedurer for mange brede netværksdannelser - giver plads til alle de berørte (rammesætning) Lederen gør også de svage netværk og personer i stand til at deltage i processerne eller sørger for deres repræsentation på anden vis (demokratisk empowerment) Lederen forsøger at opbygge fælles mening og forståelse i samarbejdsnetværk (holdningsarbejde gennem fx historiefortælling) Den koordinerende og integrerende dimension i lederrollen bliver dermed koblet med en demokratiserende dimension. Denne dimension skal udvikles i samarbejde med de valgte politikere, da der er mange beslutninger i meta-styringen, der kræver politisk stillingtagen.

14 14 Konklusion Den fagprofessionelle lederrolle har gennem længere tid været under forandring. Lederne er ved at forlade den traditionelle rolle, hvor de udelukkende orienterer sig mod deres faglighed, deres fagfæller og deres egne brugere. De mange organisationsændringer har skabt nye ledelsesforhold, og tvinger lederne ind i en rollesituation, hvor de i højere grad er loyale overfor kommunens ledelse og kontrollerer deres personale. Det er en stor udfordring for de fagprofessionelle ledere, fordi ændringerne griber ind i hjertet af det traditionsrige autonome professionsstyre. Men de fagprofessionelle ledere har taget udfordringen til sig, selvom de finder omstillingen vanskelig. De er på vej ind i en hybrid lederrolle, hvor de accepterer deres ledelsesansvar og fungerer som oversættere og formidlere mellem professionsverdenen og den generelle ledelsesverden. Hvilket netop er muligt på grund af deres faglige baggrund. Men studier viser, at det kan gøres på flere måder. Der er ikke tegn på, at der (endnu) er udviklet én ny fast rolle for de fagprofessionelle, men snarere at der er tale om en forholdsvis åben rollesituation, hvor lederne er medkonstruktører af forskellige varianter af den nye rolle med meget forskellige konsekvenser for serviceproduktionen. Udviklingen stiller krav om en meget høj grad af refleksivitet hos lederne. Men lederne mangler input og støtte til at håndtere åbenheden og træffe rollevalg. Da rolleudviklingen er så varieret, stiller det også forskellige krav til ledernes viden, men fællestrækket er, at der er markant brug for efteruddannelse til lederne i de nye ledelsesdiscipliner. Men der er også brug for en nytænkning om hvilken viden, der er relevant for at kunne lede. Lederne kan ikke opnå lige gode kvalifikationer på alle de mange ledelsesområder og må være bevidst om, hvordan kompetencerne kan dækkes, når de nu ikke kan være lige gode til det hele. Nytænkningen er også nødvendig i forhold til hele forståelsen af, hvordan viden og kvalitet hænger sammen. Professionelle sammenkæder typisk faglig viden og kvalitet, mens en anden synsvinkel er at sammenkæde kvalitet med interaktionen mellem ekspertviden og konkret, lokal viden hos brugerne. Hvis kombinationen af vidensformer skal ligge til grund for serviceproduktionen fremover, kræver det helt nye kompetencer af de fagprofessionelle ledere (fx epistemologisk bevidsthed), og det kunne også tilføre en ny etisk dimension til den fagprofessionelle lederrolle: nemlig den koordinerende og integrerende rolle i at tilvejebringe interaktionen mellem vidensformer. Rolleudviklingen har konsekvenser for det lokale demokrati omkring serviceproduktionen. De fleste fagprofessionelle ledere indgår i og danner forholdsvis lukkede og elitære samarbejdsrelationer med den kommunale ledelse, øvrige institutionsledere og få aktører i omgivelserne. De gør det af forskellige grunde, men konsekvensen er den samme for demokratiet: det er kun de få og de udvalgte, der deltager i styringen af serviceproduktionen. Nogle ledere opererer dog direkte med åbne og plurale netværksdannelser, hvor de lægger vægt på bred deltagelse og dialog om serviceproduktionen. I valget af de lukkede netværksrelationer understøtter lederne implicit en elitær, fordelingsdemokratisk udvikling i kommunerne, mens valget af de åbne og brede netværksdannelser implicit understøtter en deltagelsesdemokratisk udvikling. Lederne bør gøre sig disse konsekvenser klart og vurdere hvilken demokratiudvikling, de ønsker at understøtte. I den forbindelse kunne den koordinerende og integrerende dimension i lederrollen udvide en demokratiserende dimension, hvor de fagprofessionelle ledere sammen med de valgte politikere begynder at udøve demokratisk meta-styring på deres institution og serviceområde.

15 15 Litteratur Udvalgte udenlandske studier af professionsudvikling og New Public Management: Udvalgte danske studier af professionsudvikling af nye offentlige styreformer : Broadbent, J., M. Dietrich, J. Roberts (eds.) (1997): The End of Professions? The Restructuring of Professional Work. Routledge: London. Brock, P., M. Powell, C.R Hinings (eds.) (1999): Restructuring the Professional Organization. Routledge: London. Dent, M., M. O Neill, C. Bagley (eds.) (1999): Professions, New Public Management and the European Welfare State. Staffordshire University Press: UK. Bentsen, E. Z., F. Borum, G. Erlingsdottir, K. Sahlin- Andersson (red.) (1999): Når styringsambitioner møder praksis. Handelshøjskolens Forlag. København. Brings, Tine og Anne Egelund Lange (1996): Professionelle og brugere i daginstitutioner og på ældreområdet. Projekt Offentlig Sektor Vilkår og Fremtid. København. Borum, F. (red.) (2003): Ledelse i sygehusvæsenet. Handelshøjskolens Forlag: København Dent, M. (2003): Remodeling Hospitals and Health Professions in Europe: Medicine, Nursing and the State. Palgrave: London. Hjort, Katrin (red.) (2004): De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag. Ferlie, E., L. Ashburner, L. Fitzgerald, A. Pettigrew (eds.) (1996): The New Public Management in Action. Oxford University Press: London. Ferlie, E., L. Fitzgerald (2000): Professions Back to the Future. Human Relations, Vol. 53,2. Glover, I., M. Hudges (eds.) (2000): Professions at Bay. Control and Encouragement of Ingenuity in British Management. Ashgate: UK. Jespersen, Peter Kragh (2005): Mellem profession og management. Handelshøjskolens Forlag. København. Klausen, Kurt Klaudi og Johannes Michelsen (2004): Institutionslederen en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner. Ledernes Hovedorganisation. København. Sehested, Karina (1996): Professioner og offentlige strukturændringer. AKF-Forlaget: København. Halford, S., P. Leonard (1999): New Identities? Professionalism and the New Managerialism in The Public Sector. Open University Press: Buckingham. Johnson, T., G. Larkin, M. Saks (eds.) (1995): Health Professions and the State in Europe. Routledge: London. Sehested, Karina (2002): How New Public Management Challenge the Roles of Professionals. International Journal of Public Administration, vol. 25, No. 12, pp Sehested, Karina (2003): Kommunale ledere mellem profession og management. I: Sørensen og Jæger (red.): Roller der rykker. Politikere og administratorer mellem hierarki og netværk. Juristog Økonomforbundets Forlag: København. Sognstrup, Hanne (2003): Professionelle i afdelingsledelse. Ålborg Universitet. PhD-afhandling. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Sørensen, Eva og Karina Sehested (1996): Professionelle og brugere i folkeskolen. Projekt Offentlig Sektor Vilkår og Fremtid. København. H O V E D O R G A N I S A T I O N F O R O F F E N T L I G T O G P R I V A T A N S A T T E Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN SLIDE 2 PROBLEM HVAD ER LOGIKKEN BAG OG ERFARINGERNE MED OFFENTLGIE BESTYRELSER? SLIDE 3 EMNER Hierarki

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Kan læger lede/ledes?

Kan læger lede/ledes? Kan læger lede/ledes? Per Jørgensen Cheflæge, dr.med. www.regionmidtjylland.dk Disposition En vinkel på ledelse Ledelsesopgavernes mangfoldighed Faglig og generel ledelse Fagidentitetens betydning Ledelsesmodeller

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Medarbejder og leder i nærværs organisationen Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet

Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen September 2002 Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet Forord Ændrede og skærpede krav til ledelse og styring Kravene til styring, effektivitet

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet I Danmark befinder kommunerne sig i et krydspres mellem stram økonomi, borgere med høje forventninger og medarbejdere med store ambitioner Strategien har længe været ostehøvl

Læs mere

Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen. Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter

Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen. Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter Disposition 1. Fra suveræn styring til metastyring 2. To metastyringsstrategier

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere