LOYALITET KONTRA YTRINGSFRIHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOYALITET KONTRA YTRINGSFRIHED"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET FAKULTET FOR HØJERE MILITÆR UDDANNELSE VUT II/L-STK 2000/2001 April 2001 EMBEDSMANDENS DILEMMA: LOYALITET KONTRA YTRINGSFRIHED Gruppe 1: Kaptajnløjtnant L. H. Nielsen Kaptajn P.C. Alexa

2 FORORD Nærværende speciale markerer afslutningen på en proces, som har strakt sig over næsten 8 måneder. Denne proces har været lærerig på flere områder. På det faglige område har vi fået mulighed for at fordybe os i en verden, som vi sandsynligvis ellers aldrig ville finde på at udforske, for sandt at sige er juridisk litteratur vel ikke en af bestsellerne på landets biblioteker. Det kom som lidt af en overraskelse for os, at spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed havde været genstand for så megen opmærksomhed fra diverse juristers side. På den anden side opfattede vi det også som et tegn på, at emnet var relevant. På det processuelle område var det noget nyt for os at skulle skrive en opgave af denne størrelse i grupperegi. Oprindelig bestod vores gruppe af tre personer, men desværre besluttede vores tredjemand at afgå fra Stabskursus II. Dette skete dog på et så tidligt tidspunkt i processen, at arbejdet ikke var gået i gang. Uagtet dette har det været en lærerig proces, og fremfor alt har vores forskellige behov for prioritering af familie og øvrige aktiviteter stillet krav til fleksibilitet og forståelse hos hverandre. På det familiære område har vores familier måttet lide under vores fravær såvel fysisk som mentalt under vores proces. Dette gjaldt specielt i de spidsbelastningsperioder, som jo altid ligger i forbindelse med skrivning af en større opgave. Derfor vil vi gerne benytte denne lejlighed til at takke dem for den støtte, som de har givet, og den forståelse som de har udvist. LARS HEMME NIELSEN PETER CHRISTIAN ALEXA 2

3 RESUMÉ I indledningen introduceres læseren til emnet, idet rammerne for resten af opgaven sættes. Formålet med opgaven defineres; nemlig i hvilket omfang officerer som privatpersoner har ret til at fremkomme med ytringer vedrørende egen arbejdssituation. Efterfølgende behandles Grundloven, der identificeres som en primær retskilde til ytringsfrihed. Gennem analyse af specielt 77 findes der frem til, at Grundloven i sin skrevne form ikke rummer en afgrænset materiel ytringsfrihed, men derimod en antaget formel ytringsfrihed. Herefter fokuseres der på Forvaltningsloven, Tjenestemandsloven og Straffeloven, idet det for hver af disse undersøges i hvilket omfang disse begrænser offentligt ansattes ytringsfrihed. Denne del af kapitlet afsluttes med en række eksempler fra domspraksis. Det konkluderes, at disse love kun sætter begrænsninger for ytringer indeholdende enten fortrolige, æreskrænkende eller tilsvarende oplysninger, hvorfor der ikke jævnfør disse love er indskrænkninger for så vidt angår de for specialet relevante ytringer. Dernæst fokuseres der på udtalelser fra Folketingets Ombudsmand. Det konstateres indledningsvist, at disse udtalelser ikke har nogen formel retsvirkning, men det fastslås, at udtalelserne i meget stor omfang bliver taget til følge af den offentlige forvaltning. Herefter gennemgåes et antal sager, hvor der specielt lægges vægt på FOB 1987/237, hvori ombudsmanden fastsætter forholdsvis klare krav til ytringsfrihed for offentligt ansatte. Det konkluderes, at der jævnfør ombudsmanden ikke er indskrænkninger for offentligt ansattes ret til at udtale sig som fastsat i indledningen. Herefter fokuseres der på Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter en kort gennemgang af konventionens opbygning samt konventionsorganernes fortolkning af konventionen, undersøges det i hvilket omfang konventionen sætter begrænsninger for offentligt ansattes ytringsfrihed. På baggrund af en række sager, samt retslitteraturens konsensus omkring konventionsorganernes dynamiske fortolkningspraksis konkluderes det, at der ved Den europæiske Menneskerettighedskonvention ikke sættes begrænsninger for offentligt ansattes ytringsfrihed for så vidt angår udtalelser af relevans for dette speciale. Der foretages efterfølgende en kort undersøgelse af det militære retssystems indvirkning på retten til ytringsfrihed. Det konstateres, at der ikke er paragraffer, som specifikt regulerer dette emne, samt at den eksisterende retspraksis er sparsom og gammel. Det konkluderes, at det militære retssystem ikke sætter begrænsninger for officerers ret til at ytre sig som privatpersoner. Endeligt konkluderes det på baggrund af de forskellige delkonklusioner, at der gælder den samme ytringsfrihed for officerer, som for andre offentligt ansatte, samt at denne ytringsfrihed kun kan indskrænkes i særdeles begrænset omfang. Afslutningsvis foretages der en perspektivering over emnet, idet der fremhæves eksempler på sager, som ikke har været behandlet ved domstolene eller ombudsmanden. 3

4 Forord... 2 Resumé Indledning Relevans Definitioner Hvad er ytringsfrihed? Hvad er loyalitet? Hvad forstås ved en embedsmand, en offentlig ansat og en officer Indgangsvinkel Målgruppe Opgavediskussion Loyalitet mod den politiske ledelse den offentligt ansattes Grundlovssikrede ytringsfrihed afvejning af i princippet modsatrettede hensyn ytringsfriheden bør have forrang, Afgrænsninger Tese Spørgsmål Hvilke retskilder har relevans for ytringsfriheden? Hvordan fastsætter Grundloven rammer for ytringsfriheden for offentligt ansatte? Hvilke retsteoretiske skoler findes der, og hvilken betydning har de for fortolkningen af ytringsfrihedsbegrebet? Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden er der ved øvrige love fastlagt for offentlige ansatte? Er der særlige regler for ytringsfrihed for officerer i Forsvaret? Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden for offentlig ansatte er der fastlagt ved domspraksis? Hvordan har Ombudsmanden udtalt sig ved behandling af sager om offentlig ansattes ytringsfrihed? Fremgangsmåde Skriveform Rapportopbygning Overlap Kilder Generelt Primær kilder (domme, retslitteratur, love) Sekundær kilder (tidl. specialer) Teori Retskildebegrebet Generelt De tre skoler Diskussion Delkonklusion Nationale civile retskilder Generelt Grundloven Grundlovens tilblivelse

5 Magtfordelingslæren i Grundloven Baggrunden for Grundlovens Grundlovens Delkonklusion Grundlovens Straffeloven Generelt: Almene bestemmelser i straffeloven vedrørende ytringsfrihed Bestemmelser i straffeloven specifikt om offentlig ansattes ytringsfrihed Delkonklusion Tjenestemandsloven Generelt Ytringsfrihed Delkonklusion Forvaltningsloven Gyldighed Generelt i Forvaltningsloven Delkonklusion Forvaltningsloven Retspraksis Generelt Retsafgørelser med pressen involveret i strafferetslige forhold Delkonklusion Øvrige sager Delkonklusion Folketingets Ombudsmand Generelt Folketingets ombudsmands beretning (FOB) FOB FOB FOB FOB 1998/ Delkonklusion Responsum Generelt Offentlig debat Politisk beslutningsproces Intern beslutningsproces Delkonklusion Den europæiske Menneskerettighedskonvention Generelt Historik Kriterier for behandling af sager Fortolkningsprincipper Fortolkningsartikler Konventionens forarbejder Margin of Appreciation Fremgangsmåde ved fortolkning

6 National ret og sagens fakta Indgreb / ikke indgreb Undtagelsesbestemmelserne Inherent limitations Menneskerettighedskonventionen i Danmark Konventionens artikel Hvem er omfattet af menneskerettighedskonventionen Artikel 10? Arbejdsgivers indskrænkning af ytringsfriheden EMD 104 Glasenapp EMD 105 Kosiek EMD 332 Vogt Sager Vedr. specielle forhold for ansatte ved de væbnede styrker Generelt EMK 10293/83 (Mr. B v United Kingdom) EMD 22 (Engel m.fl. vs Holland) EMD 252 (Hadjianastassiou mod Grækenland) Delkonklusion Særlige retskilder for officerer Generelt Opbygning af det militære retssystem Generelt Gyldighed Krigstid Borgerlig Kontra militær sag Bestemmelser om ytringsfrihed Militær straffelov Kundgørelser for Forsvaret Forsvarskommandobestemmelser- og direktiver Tidligere retspraksis Militær straffelovs forenelighed med Den europæiske Menneskerettighedskonvention Hjemmelskrav Tilgængelighedskrav Forudsigelighedskravet Nødvendighedskravet Delkonklusion Konklusion Problemstillinger Besvarelse af underspørgsmål Hvilke retskilder har relevans for ytringsfriheden? Hvordan fastsætter Grundloven rammer for ytringsfriheden for offentligt ansatte? Hvilke retsteoretiske skoler findes der, og hvilken betydning har de for fortolkningen af retten til ytringsfrihed? Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden er der ved øvrige love fastlagt for offentligt ansatte? Er der særlige regler for ytringsfrihed for officerer i Forsvaret? Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden for offentligt ansatte er der fastsat ved 6

7 domspraksis? Hvordan har Folketingets Ombudsmand udtalt sig ved behandling af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed? Hvordan er ytringsfriheden for officerer i det danske forsvar begrænset for så vidt angår udtalelser som privat person? Be- eller afkræftelse af tese Perspektivering Tillæg til Embedsmandens dilemma: Loyalitet kontra ytringsfrihed

8 1. INDLEDNING Dette speciale er skrevet inden for rammerne af Forsvarsakademiets Fakultet for Højere Uddannelser, Institut for Organisation og Styring emne nr. FMF-06 1 : Embedsmandens dilemma: Loyalitet kontra ytringsfrihed. Underteksten til emnet lyder som følger: Det danske embedsmandssystem bygger traditionelt på loyalitet mod den til enhver tid siddende politiske ledelse. Denne loyalitet kan kollidere med den offentligt ansattes grundlovssikrede ytringsfrihed. Dette giver anledning til en afvejning af i princippet modsatrettede hensyn, hvilket senest gav sig udslag under forberedelsen til det nuværende forsvarsforlig. I den juridiske teori er udgangspunktet, at ytringsfriheden bør have forrang, hvilket dog ikke nødvendigvis afspejler den politiske virkelighed RELEVANS Embedsmænd står til tider overfor det i emnet nævnte dilemma. På den ene side er han 2 normalt dybt engageret og involveret i sit arbejde, hvilket typisk afstedkommer en stor loyalitetsfølelse overfor sin arbejdsplads og sine foresatte. I denne forbindelse er embedsmanden omfattet af reglerne i såvel Forvaltningslovens 27 som Tjenestemandslovens 10 og 24. På den anden side er han også en almindelig privat samfundsborger, der på lige fod med andre mennesker ønsker at kunne ytre sig frit om de emner, som han finder betydningsfulde. Henset til, at de offentligt ansatte i Danmark udgør en personalegruppe på ca personer, drejer det sig ikke om en marginal befolkningsgruppe, men om ca. 16 % af den danske befolkning. Der er ikke nødvendigvis en konflikt mellem de to ovenstående situationer. Men til tider kan embedsmanden komme i konflikt mellem de normer og holdninger, som forefindes på hans arbejdsplads og hans egen personlige opfattelse af en situation. I kraft af den større offentlighed i forvaltningen og fremkomsten af yngre og mindre autoritetstro embedsmænd, må sådanne situationer forudses at indtræffe oftere end hidtil. Såfremt han i disse situationer vælger at give offentligt udtryk for en opfattelse, som er i modstrid med arbejdspladsens opfattelse af den samme situation, opstår spørgsmålet om, hvordan hans ytringsfrihed er begrænset i forhold til andre borgere. Det er dette spørgsmål, som vores speciale vil søge at belyse, analysere og om muligt besvare. Grundet vores naturlige tilhørsforhold til Forsvaret har vi valgt i særlig grad at fokusere på ytringsfrihed for officerer i Forsvaret. Denne niche af emnet har særlig fået relevans i de seneste år, hvor der bl.a. i f.m. udarbejdelse af det nuværende forsvarsforlig, Challenger- 1 Betegnelsen FMF relaterer sig til det tidligere navn for Institut for Organisation og Styring (Faggruppe Management og Forvaltning. 2 I dette papir anvendes formen "han" om embedsmænd. Det kunne selvfølgelig også være tale om embedsmænd af hunkøn. 8

9 sagen og kritik af materiel anvendt af danske enheder udsendt i fredsstøttende missioner har været fokus på, hvilke ytringer officerer frit kan fremføre. Da officeren har en dobbeltrolle som soldat og embedsmand, har vi valgt først at analysere forhold vedrørende ytringsfrihed for offentligt ansatte i almindelighed, hvorefter vi efterfølgende vil analysere på de særlige forhold, der gør sig gældende for militært ansat personel i Forsvaret DEFINITIONER Hvad er ytringsfrihed 3? Formel ytringsfrihed Formel ytringsfrihed betyder, at der ikke kan anvendes forebyggende forholdsregler, dvs. forholdsregler, der iværksættes før ytringen er offentliggjort. Formel ytringsfrihed giver specielt en beskyttelse mod censur. Man kan derimod efterfølgende stadig blive draget til ansvar for indholdet af sine udtalelser Materiel ytringsfrihed Materiel ytringsfrihed betyder modsætningsvis, at der ikke kan pålægges ansvar i anledning af offentliggjorte ytringer Hvad er loyalitet 4? Loyalitetspligten er ikke fastsat ved lov, hvilket gør, at den er vanskelig at identificere og kvantificere entydigt. I den kommenterede forvaltningslov nævnes det, at det må antages, at loyalitetspligten i en vis grad indskrænker ytringsfriheden, som ledende embedsmænd har i forhold til råd og vejledning, som er viderebragt til deres minister. Det angives dog ikke, hvor grænsen går mellem en ledende embedsmand og en almindelig embedsmand. I Nordisk Administrativt Tidsskrift 1980 har Professor Ole Hasselbalch udtalt sig om loyalitetsbegrebet, idet artiklen primært dog tager sigte på private virksomheder. Han angiver loyalitetspligten, som den ansattes pligt til at lade sine interesser smelte sammen med virksomhedens. Dette indebærer, at den ansatte underkastes en række pligter overfor sin virksomhed. Disse er: indtagelse af holdninger der primært er i overensstemmelse med virksomhedens interesser, og kun sekundært i overensstemmelse med egne interesser, en pligt til at forhindre udsivning af oplysninger fra virksomheden, en konstant opmærksomhed på, at han udadtil kan tegne virksomhedens profil, en pligt til at informere virksomheden om forhold, der skønnes relevant og slutteligt en pligt til at undgå uhæderlig opførsel, som kunne forvolde skade på virksomheden. Som nævnt er den primære målgruppe for disse definitioner, ansatte i private virksomheder. Der er dog nogle grundlæggende forskelle på disse og offentligt ansatte. 3 Germer s Dette afsnit er baseret på dels Forvaltningsloven Kommenteret s. 338 f., dels Fortrolighed i forvaltningen s. 203 ff. 9

10 For det første er de private ansatte placeret i en konkurrenceverden, hvor en uoverlagt udtalelse uværgeligt vil kunne anvendes af en konkurrerende virksomhed. For det andet er den private virksomheds mål (oftest) ren profitoptimering. Dette gør, at den private ansattes loyalitet ligger ved firmaets målsætning, anseelse og position. Det er derimod vanskeligere at definere, hvad den offentligt ansattes loyalitet skal rette sig imod. Der kan umiddelbart være mindst tre forskellige mål for loyaliteten 5 : Loyalitet overfor ansættelsesmyndigheden. Heri er inkluderet chefer, medarbejdere og ansættelsesmyndighedens almindelige anseelse. Men da den offentlige myndighed oftest ikke befinder sig i en konkurrencesituation, virker dette mål for loyalitetspligten dog tvivlsom. Typisk er en offentlig myndigheds formål at implementere beslutninger, som er truffet af politikere. Disse politikere er valgt ved demokratiske valg, hvorfor det i almindelighed må antages, at disse beslutninger kan tåle offentlighedens (læs: vælgernes) bevågenhed. En indskrænkning af de offentligt ansattes ret til at ytre sig kritisk om trufne eller mulige beslutninger må derfor ses som et indgreb i den demokratiske proces. Man kan i den forbindelse argumentere for, at en minister, borgmester el.lign. netop befinder sig i en konkurrencesituation mod andre politiske partier, og at den offentligt ansatte derved skulle have en særlig loyalitetspligt. Dette vurderes dog at være udnyttelse af embedsmænd til partipolitiske formål. Loyalitet overfor det offentliges ve og vel eller det danske demokrati, som det mere eller mindre er beskrevet i Grundloven. Dette synspunkt kunne særligt tænkes at være gældende, før den særlige Troskabspligt blev skrevet ud af Tjenestemandsloven 6. Denne loyalitet kunne for eksempel bestå i, at offentligt ansatte handlede i modstrid med direktiver, love o.lign., udfra en betragtning om, at disse skulle være imod Grundloven, menneskerettighederne eller andre etiske retningslinier. Det er dog åbenlyst, at det ville være særdeles kompliceret, såfremt alle offentligt ansatte skulle vælge at fortolke direktiver og love efter eget for godt befindende. Derfor vurderes det, at sådanne fortolkninger bør foretages af demokratisk valgte organer og efterfølgende af den dømmende magt. Slutteligt kan loyaliteten være relateret til myndighedens opgaveløsning. Af dette følger, at den ansatte skal følge ledelsens direktiver og udføre dem i den ånd, hvormed de er givet. Den ansatte har selvfølgelig ret til at udtrykke sin eventuelle uenighed, men ved en sådan strid er det ledelsen, der bestemmer myndighedens opgaveløsning. Afslutningsvis skal det nævnes, at Folketingets Ombudsmand i sin årsberetning for 1991 skrev: Den almindelige loyalitet, man som ansat i en kommune eller anden offentlig myndighed skylder sin arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de ytringer, som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten... uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for den pågældende myndighed Hvad forstås ved en embedsmand, en offentlig ansat og en officer? Opgaveteksten indeholder begrebet embedsmand. Henset til terminologien i såvel retslitteratur som udtalelser fra Folketingets ombudsmand har vi dog valgt i stedet at anvende begrebet offentligt ansat. 5 Fortrolighed i forvaltningen s Indtil 1990 var der i Tjenestemandsloven indføjet en passus, hvor der var bekendtgjort en særlig troskabspligt for tjenestemænd. 10

11 Begrebet officer defineres som en officersuddannet person, som er ansat som sådan i det danske forsvar INDGANGSVINKEL En opgaveformulering som angivet ovenstående kunne angribes på flere måder. Man kunne vælge at fokusere på organisationsteoretiske aspekter vedrørende officerens rolle i det moderne samfund og herunder foretage en kulturanalyse med henblik på at identificere, hvorfor officerer udtaler sig, som de gør. Man kunne også vælge at fokusere på mere forsvarspolitiske aspekter og herunder søge at identificere officerers mulighed for at påvirke forsvarspolitiske problemstillinger såvel gennem kommandovejen som gennem pressen. Uagtet hvor spændende sådanne angrebsvinkler end kunne være, har vi valgt at fokusere på de juridiske problemstillinger, som er forbundet med officerers ytringsfrihed. Vores begrundelse herfor er, at mens såvel en organisationsteoretisk som en forsvarspolitisk tilgang i høj grad vil bygge på subjektive antagelser om enten officerens virksomhedskulturelle profil eller forsvarspolitiske rolle, bør de juridiske forhold omkring ytringsfrihed være mere konkrete og lettere identificerbare. Endvidere finder vi, at de juridiske omstændigheder omkring ytringsfriheden under alle omstændigheder skaber rammen om enhver diskussion af officerers ytringsfrihed MÅLGRUPPE Enhver større skriftlig afhandling vil typisk være stilet til en bestemt kreds. En læges beskrivelse, analyse og konklusion på en medicinsk problemstilling vil typisk være skrevet i et sprog, som kun læger vil kunne drage det fulde udbytte af. På samme måde vil en officers fremstilling af en større operativ analyse, kun kunne forstås fuldt ud af andre officerer, mens en jurists behandling af en juridisk tvist uværgeligt vil møde en manglende forståelse blandt ikke-jurister. Dette har givet anledning til en række overvejelser vedrørende vores målgruppe. Vi er selv officerer, men vi behandler en juridisk problemstilling. Herudover er det os på den ene side bekendt, at såvel vejleder som censor på specialet vil være uddannede jurister. På den anden side er det samtidig vores ønske, at opgaven gerne skal være let tilgængelig også for personer uden et forudgående juridisk kendskab. Vores gennemlæsning af tilsvarende juridiske opgaver fra universitetsverdenen gav os det indtryk, at disse opgaver, trods deres høje faglige kvalitet, generelt var præget af en høj grad af indforståethed, idet sprogbrug, anvendelse af forkortelser samt henvisning til ikke oplistede domme krævede en vis grad af juridisk ekspertise, for at kunne forstås fuldt ud. Vi har derfor søgt at anvende en skriveform, som gerne skulle gøre specialet umiddelbart tilgængeligt for vores primære målgruppe; nemlig officerer i Forsvaret. Dette indebærer blandt andet, at en række love og domme er indskrevet i selve opgaven, således at opgaven i størst mulig omfang skal kunne læses som et selvstændigt dokument uden anvendelse af love, domsudskrifter o.lign OPGAVEDISKUSSION Underteksten til specialeemnet rummer en række udsagn og påstande, som må gøres til genstand for fortolkning, inden undersøgelsesprocessen iværksættes. I dette afsnit diskuteres en række af disse påstande/udsagn. 11

12 Loyalitet mod den politiske ledelse Det nævnes, at embedsmandssystemet traditionelt bygger på loyalitet mod den politiske ledelse. Dette lyder plausibelt, specielt i ældre tider, hvor Tjenestemandsloven decideret indeholdt en loyalitetsklausul. (Man kan i denne forbindelse overveje at sammenligne indholdet af denne med den senere så berygtede berufsverbot klausul i den tyske Tjenestemandslov.) Det har i den for os tilgængelige litteratur ikke været muligt at finde udtalelser, der decideret imødegår dette. Dog har vi søgt at uddybe beskrivelsen af loyalitetsbegrebet ved inddragelse af forskellige beskrivelser heraf den offentligt ansattes Grundlovssikrede ytringsfrihed Udfra denne udtalelse kunne man dristes til at antage, at Grundloven umiddelbart og utvetydigt sikrer den offentligt ansattes ytringsfrihed. Efter en umiddelbar gennemlæsning af diverse kilder, kom vi til den konklusion, at netop Grundlovens beskyttelse af den offentligt ansattes ytringsfrihed, er et af de centrale områder, som dette speciale skal behandle. Der er en række forskellige udlægninger af, hvilken grad af beskyttelse, som Grundloven giver. Det spænder fra Alf Ross opfattelse af, at Grundloven udelukkende giver en formel ytringsfrihed, til Peter Germers opfattelse af Grundlovens omfattende; ja næsten materielle beskyttelse af ytringsfriheden. Den umiddelbare gennemlæsning gav os endvidere en indikation af, at ytringfrihedens beskyttelse endvidere kunne ligge i Den europæiske Menneskerettighedskonvention afvejning af i princippet modsatrettede hensyn.. Dette udsagn lægger op til en principiel modstrid mellem ytringsfrihed og loyalitet, idet det stiller spørgsmålet om, hvorvidt en embedsmand kan være kritisk overfor en beslutning og samtidig implementere den loyalt? Det er umiddelbart vores opfattelse, at dette er muligt og måske endda ganske normalt ytringsfriheden bør have forrang,... Her er vi umiddelbart enige. Dette udfra en betragtning om, at ytringsfrihed, som en af de fundamentale menneskerettigheder, er et begreb, som der er lovgivet for (for eksempel Grundloven og Den europæiske Menneskerettighedskonvention), mens loyalitet er et mere flydende begreb AFGRÆNSNINGER Specialet vil som hovedregel være afgrænset til at behandle offentligt ansatte, herunder officerer i Forsvaret. I det omfang at forhold vedrørende andre personalegrupper findes relevante for specialet, og det ikke er muligt at finde tidssvarende oplysninger vedrørende dette speciales primære målgruppe, vil disse forhold dog i fornødent omfang blive inddraget. Vedrørende ytringer skelnes der ofte mellem ytringer fremsat på vegne af myndigheder og ytringer fremsat som privatperson. Vi har valgt at fokusere på udtalelser fremsat som personlige meningstilkendegivelser, idet regulering af ret til udtalelser fremsat på vegne af offentlige myndigheder eller udtalelser af direkte tjenstlig karakter, vurderes at være klart belyst. I sidstnævnte tilfælde udtaler officeren/embedsmanden sig på vegne af myndighe- 12

13 dens chef, hvorfor det ganske naturligt er tilladt for chefer at fastsætte regler for sådanne udtalelser. Udtalelser på vegne af myndigheder er således ikke af særlige relevans for dette speciale, men forhold vedrørende disse vil blive inddraget i det omfang, de kan anvendes til at belyse for eksempel en ændring inden for retspraksis. Samme anvendelse vil finde sted for forhold vedrørende udtalelser indeholdende æreskrænkende, fortrolige eller andre ulovlige oplysninger. Specialet vil endvidere fokusere på udtalelser fremsat af offentligt ansatte, som ikke er tæt placeret på den politiske beslutningsproces, idet det er vores ønske at fokusere på ytringsfriheden for den "almindelige" officer i det danske forsvar TESE Som udgangspunkt for opgaven har vi opstillet denne tese: Officerer i Forsvaret har ikke den samme ytringsfrihed som andre borgere i Danmark. Tesen er opstillet som et fokuseringsværktøj med henblik på at tilsikre, at opgaven ikke mister fokus undervejs. Det er vores hensigt, at opgavens endelige konklusion klart skal kunne af- eller bekræfte tesen. Men for at nå så langt finder vi det vigtigt på et tidligt tidspunkt i processen at identificere en række spørgsmål, som vi ønsker at besvare i f.m. vores udarbejdelse af specialet SPØRGSMÅL Som det overordnede spørgsmål til vores problemformulering har vi valgt Hvordan er ytringsfriheden for officerer i det danske forsvar begrænset for så vidt angår udtalelser som privatperson? Dette overordnede spørgsmål nedbrydes efterfølgende i en række underspørgsmål med det formål, at den akkumulerede besvarelse af underspørgsmålene samlet skulle udgøre besvarelsen af hovedspørgsmålet, idet tesen efterfølgende vil fremstå som værende afeller bekræftet. Vi har fundet frem til følgende underspørgsmål: Hvilke retskilder har relevans for ytringsfriheden? Vi vurderer umiddelbart, at Grundloven er af stor relevans for emnet. Herudover har vi fundet frem til, at Den europæiske Menneskerettighedskonvention, Tjenestemandsloven, Forvaltningsloven, Straffeloven, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt afsagte retsafgørelser vedrørende emnet kan være relevante. For så vidt angår officerer i Forsvaret er Militær Straffelov endvidere relevant. Endvidere har også Kundgørelser for Forsvaret interesse, idet dette er Forsvarsministeriets direktiv til bl.a. Forsvarskommandoen om, hvordan de forskellige love skal fortolkes. 13

14 Hvordan fastsætter Grundloven rammer for ytringsfriheden for offentligt ansatte? Vi anser umiddelbart Grundloven som værende den vigtigste retskilde i f.m. behandling af ytringsfrihed, hvorfor vi i særlig grad ønsker at fokusere på denne. Grundlovens 77 omhandler den almindelige ytringsfrihed gældende for alle borgere i Danmark. Det ønskes fastlagt, i hvilket omfang 77 beskytter såvel den formelle som den materielle ytringsfrihed. Dette gøres udfra den i 77 angivne tekst, udfra lovens forarbejder samt ikke mindst juridisk litteratur vedrørende emnet. I forbindelse med vores behandling af retslitteratur vil vi søge at inddrage flere forskellige opfattelser af problemstillingens juridiske forhold. Vores fokus vil rettes mod Henrik Zahles, Alf Ross, Peter Germers og Bent Christensens fortolkninger af loven Hvilke retsteoretiske skoler findes der, og hvilken betydning har de for fortolkningen af ytringsfrihedsbegrebet? Vi ønsker at finde et finde et juridisk teoriapparat, som kan anvendes for at fremhæve forståelsen af de juridiske lomæssigeder og udviklinger. Ved gennemlæsning af relevant retsdogmatisk litteratur fandt vi frem til tre hovedskoler inden for dansk retkildefortolkning. Disse er repræsenteret ved retsteoretikerne Alf Ross, Henrik Zahle og Preben Stuer Lauridsen Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden er der ved øvrige love fastlagt for offentlige ansatte? Som nævnt ovenstående vil vi endvidere undersøge, hvilke begrænsninger som pålægges offentligt ansatte ved Den europæiske Menneskerettighedskonvention, Tjenestemandsloven, Forvaltningsloven, Straffeloven,. Det undersøges endvidere, i hvilket omfang Den europæiske Menneskerettighedskonvention har gyldighed i dansk ret, herunder specielt overfor offentlig ansatte. I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål søges såvel dansk som udenlandsk juridisk litteratur inddraget Er der særlige regler for ytringsfrihed for officerer i Forsvaret? Det ønskes undersøgt, i hvilket omfang officerer i Forsvaret begrænses i retten til ytringsfrihed ved Militær Straffelov. Det undersøges endvidere, hvorvidt der internt i Forsvaret ved bekendtgørelser og/eller bestemmelser er fastsat yderligere bestemmelser herfor Hvilke begrænsninger i ytringsfriheden for offentlig ansatte er der fastlagt ved domspraksis? Det ønskes belyst, hvorledes domstolene har dømt ved emner af denne art. Ved at sammenholde og analysere forskellige domme ønskes det konkluderet, hvilken domspraksis der eksisterer på området. Vi er bevidste om, at konklusionen muligvis ikke viser sig at være entydig, da domspraksis involverer en række forskellige retsinstanser Hvordan har Ombudsmanden udtalt sig ved behandling af sager om offentlig ansattes ytringsfrihed? Det ønskes belyst, i hvilket omfang ombudsmandens udtalelser har retsvirkning, såvel teoretisk som reelt, i Danmark. Endvidere analyseres en række af ombudsmandens udtalelser m.h.p. at identificere ombudsmandens opfattelse af ytringsfriheden for offentlig ansatte. 14

15 1.9. FREMGANGSMÅDE Skriveform I forbindelse med vores valg af rapportform, stod vi overfor flere mulige fremlæggelsesformer. Efter gennemlæsning af andre juridisk prægede opgaver indhentet fra det Juridiske Laboratorium ved Københavns Universitet, besluttede vi os for at anvende en redegørende analyse, idet den traditionelle militære fremlæggelsesform med klar adskillelse mellem redegørelse og analyse ikke fandtes hensigtsmæssig til et speciale af denne type. Herudover er specialet udfærdiget efter de retningslinier, som er givet i Forsvarsakademiets Vejledningssamling Del III og IV Rapportopbygning Vi har valgt at opbygge det skriftlige produkt af vores specialeproces, som følger: Kapitel 1, Indledning Denne indlednings formål er dels at introducere læseren til emnet, dels at sætte rammerne for resten af opgaven. Dette inkluderer blandt andet definering af en række begreber og en beskrivelse af hvilken målgruppe, samt heraf følgende skriveform, der er valgt. Endvidere gennemføres en opgavediskussion ledende til vores tese, problemformulering og opgavespørgsmål Kapitel 2, Teori I dette kapitel diskuteres de tre skoler inden for retskildelæren. Det søges identificeret, hvilke retsteoretikere, som bedst finder anvendelse i forbindelse med vores undersøgelses proces Kapitel 3, Nationale retskilder I dette kapitel undersøges primært Grundlovens indvirkning på ytringsfrihedsbegrebet. Der sættes fokus på 77, idet det undersøges, hvorfor den har sin nuværende form, samt hvilken grad af ytringsfrihed paragraffen hjemler. Efterfølgende undersøges det, i hvilket omfang Straffeloven, Tjenestemandsloven og Forvaltningsloven påvirker ytringsfriheden for offentligt ansatte. I forbindelse med undersøgelserne af de forskellige nationale love analyseres en række afgørelser fra Folketingets Ombudsmand. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Kapitel 4, Den europæiske Menneskerettighedskonvention Kapitlet indeholder en kort redegørelse for Den europæiske Menneskerettighedskonventions opbygning, samt for de tilhørende konventionsorganer. Derefter undersøges det, hvilken retsfilosofi, der ligger bag fortolkningen af konventionen, samt hvilke fremgangsmåder der anvendes i forbindelse med konventionsorganernes sagsbehandling. Det undersøges slutteligt, hvilken ytringsfrihed for offentligt ansatte der udspringer af konventionen. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Kapitel 5, Særlige retskilder for officerer Det undersøges her, om der findes særlige regler vedrørende ytringsfrihed for officerer i Forsvaret. I denne forbindelse undersøges retspraksis fra militær straffelov, idet det afslut- 15

16 ningsvist undersøges, i hvilket omfang ytringsfriheden er særligt begrænset for officerer. Der afsluttes med en delkonklusion Kapitel 6, Konklusion En kort redegørelse for de i kapitel 6 fremkomne resultater. Endvidere søges specialets tese be- eller afkræftet. Det undersøges i hvilket omfang, de opstillede spørgsmål er blevet besvaret Kapitel 7, Perspektivering I dette kapitel diskuteres det, hvilke konsekvenser vi kan drage af specialets konklusion. Det søges belyst, hvad konklusionen betyder i forhold til såvel tænkte som aktuelle situationer, hvori der er en konflikt mellem ytringsfrihed og loyalitet. Der inddrages ligeledes en række eksempler, som ikke har været behandlet ved domstolene eller Ombudsmanden. Der gives en forudsigelse for mulige udviklinger inden for specialets fokusområde. Endvidere filosoferes der afslutningsvis over, hvilke nye spørgsmål der er blevet rejst som følge af de i specialet fremkomne konklusioner Overlap I forbindelse med vores skriveproces er vi flere gange stødt på emner, som naturligt har kunne placeres flere steder i specialet. Dette gælder for eksempel undersøgelsen af menneskerettighedsdomstolens afgørelse vedrørende Engelsagen, som enten kunne placeres under behandlingen af Den europæiske Menneskerettighedskonvention, eller ved behandlingen af de særlige retsforhold, som er gældende for medlemmer af de væbnede styrker. Vi har i hvert tilfælde valgt den løsning, som efter vores opfattelse har givet den mest naturlige placering i specialet KILDER Generelt Vi har valgt at inddele vores kildemateriale i primære og sekundære kilder. De primære kilder er der, hvor vi har hentet de faktuelle oplysninger, som anvendes i f.m. den redegørende analyse, hvorimod de sekundære kilder fortrinsvist har været anvendt til inspiration samt indhentning af baggrundsviden om forskellige områder. For så vidt angår kilder indhentet ved hjælp af Internettet er disse angivet med Internetadresse samt dato for indhentning. I tillæg til dette speciale er vedlagt vores kildeliste. Kildeindsamlingen blev afsluttet 1. april Primær kilder (domme, retslitteratur, love) Vores vigtigste kilder har uden tvivl været den retslitteratur, som vi har samlet sammen i gennem undersøgelsesforløbet. De retslitterære bøger har i stort omfang kunnet bidrage med såvel faktuelle oplysninger som informationer af mere almen karakter. Herudover har vi anvendt en del kommenterede lovsamlinger, idet disse vurderes at være fundamentet for arbejdet med specialet. Slutteligt har domstolenes fortolkning af disse love (dvs. domme) været en vigtig kilde. Vedrørende domme og love har vi bl.a. anvendt den PC baserede lov- og domssamling benævnt Studieskiven, som indeholder såvel Ugeskrift for Retsvæsen som Karnov Lovsamling. 16

17 Sekundær kilder (tidl. specialer) Som sekundære kilder er blandt andet anvendt artikler i tidsskrifter og aviser, opslagsværker samt andre afhandlinger omhandlende ytringsfrihed for offentligt ansatte. Da emnet, til vores vidende, ikke i stor udstrækning har været anvendt på Forsvarsakademiet, har vi fremskaffet relevante specialer fra blandt andet det Juridiske Laboratorium ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. 17

18 2. TEORI 2.1. RETSKILDEBEGREBET Generelt Der er flere forskellige opfattelser af, hvad en retskilde er. I vores kildegennemgang er det dog konstateret, at selvom der i mange år har været en fast opfattelse, så er der i de senere år sket en opblødning, hvorfor vi har koncentreret os om to af de fremmeste fortalere for den ældre, faste opfattelse og den nyere, mere bløde opfattelse. Herudover vil vi diskutere den såkaldte polycentriske retskildelære 7. I dansk ret opererer man almindeligvis med fire retskilder 8 : Grundloven, Præjudikater, det vil sige øvrige love og retspraksis, Bekendtgørelser samt Forholdets natur De tre skoler Alf Ross Afdøde professor Alf Ross, så retskildebegrebet som læren om, hvorfor domstolene dømmer, som de gør. Ross mente, at domstolenes handlinger kan forudsiges, fordi de handler inden for et givet normsæt som en slags matematisk formel, der er givet af den lovgivende myndighed, og dermed ligger fast, fordi lovtekstens bogstav følges 9. Opremsningen af retskilder ovenfor er således en prioriteret liste, hvor domstolene slavisk bør følge prioriteringen, for at nå frem til en afgørelse. Med denne opfattelse opstår spørgsmålet, hvorledes der så kan komme en udvikling i domstolenes virke. Hvis alt ligger fast på forhånd, virker det ikke troligt, at domstolspraksis udvikler sig over tid, og den eneste udvikling er ved ny lovgivning Preben Stuer Lauridsen Mod denne opfattelse står Preben Stuer Lauridsen. Han mener, at retskilderne er en betegnelse for reglerne eller normerne for korrekt retsdogmatisk beskrivelse, og retskildelæren er en lære om disse reglers og nomers nærmere indhold 10. Det betyder, at domstolspraksis skal inddrage selve idéen bag lovgivningen. Man ser altså på filosofien for retsvæsnet, og dermed lovgivernes intentioner med de regler og normer, der er nedfældet i lovgivningen. Heraf følger naturligt, at ovenfor nævnte liste ikke er prioriteret, idet Lauridsen ser forholdets natur som det vigtigste. Denne regel er dog ikke altid gældende, idet Lauridsen argumenterer for, at der kan forekomme tilfælde, hvor man må se på andre retskilder end lige netop forholdets natur som de primære Zahle, Samfunn, Rett, Rettfærdighed, festskrift til Thorstein Eckhoffs 70 årsdag, s. 752 ff. 8 Advokat Inger Loft, lektion på FHMU, 26 september Lauridsen s. 52 ff. 10 Lauridsen s Samtale med cand. jur Ulrik Stigaard-Jensen indenrigsministeriets kommunalafdeling. 18

19 Den polycentriske retskildelære Professor Henrik Zahles teori om den polycentriske retskildelære 12 har sit udspring i det forhold, at den dømmende magt er uafhængig af den lovgivende magt. Det vil sige, at den administrative fortolkning af lovgivningen, der udmønter sig i administrativ praksis og udarbejdelse af cirkulærer og bestemmelser, er gældende for administrationen og underliggende myndigheder, men ikke for domstolene. Domstolenes underkendelse af en afgørelse, som har været i overensstemmelse med praksis, bygger ikke på en entydig opfattelse af denne praksis som ulovlig, men på en præference for en anden fortolkning af loven 13. Domstolene er ikke underlagt en pligt til at studere forarbejder for lovgivningen på samme måde som de administrative myndigheder, men alene lovteksten. Ud fra forskellige paragraffer i lovgivningen kan domstolene dermed anlægge et differentieret syn på lovgivningens ånd. Dette giver et skisma, hvor domstolene kan underkende administrativ praksis, selvom den administrative myndighed har arbejdet efter samme praksis i længere tid. Såfremt domstolene underkender praksis inden for et myndighedsområde, erklæres samtlige direktiver og cirkulærer dermed samtidigt ugyldige, og administrationen må tilrette hele bestemmelseskomplekset til domstolens fortolkning af forholdet Diskussion Den polycentriske retskildelære står i modsætning til Ross og hans opfattelse om, at retspraksis ikke kan udvikle sig over tid, og at praksis derfor ikke kan ændres. Idet administrationen jo netop har praksis på sin side, vil den polycentriske retskildelære ikke kunne implementeres i en tankegang, der følger Ross udlægning, fordi grundtanken, med at domstolene kan ændre praksis ved udelukkende at fortolke lovteksten, ville være ugyldig. Dette fordi den administrative praksis ville være støttet af bestemmelseskomplekset, der i Ross betragtninger er en gældende retskilde. Den polycentriske teori ses derimod ikke at være i væsentlig modstrid med Lauridsen, Lauridsen ser dog retskilderne i et lidt andet lys end Zahle. Zahles argument om at domstolene suverænt bestemmer fortolkningen af lovteksten uden væsentlige påvirkninger af faktorer ude fra, strider mod Lauridsens holdning om at se domstolenes afgørelser i et samfundspåvirket lys, hvor den vigtigste påvirkning ikke er lovtekstfortolkning, men samfundets påvirkning af dommernes syn på den eksisterende lovgivning. Samlet betragtet ses de tre anskuelser som følger: Ross er den mest konservative, men også forældede, Zahle er placeret i midten, og Lauridsen er den mest dynamiske og fortaleren for forandringer og udvikling i retskildebegrebet. Den nyere juridiske tænkning hælder efter vores opfattelse mest til Lauridsens fortolkning af selve retskildebegrebet, idet man således har mulighed for at udvikle domstolspraksis over tid. Dermed får man et retsvæsen, der følger tidens udviklinger og påvirkninger, og ikke nødvendiggør en hastig udskiftning af lovgivningen, men kan tilpasse juraen til nutiden og fremtiden i en omskiftelige verden. Dette betyder, at fortolkningen af lovgivningen ikke nødvendigvis ligger fast. Dette ses tydeligst, når der ved retspraksis afsiges forskellige domme set over tid. Der er adskillige eksempler på dette Zahle, Samfunn, Rett, Rettfærdighed, festskrift til Thorstein Eckhoffs 70 årsdag, s Zahle, Samfunn, Rett, Rettfærdighed, festskrift til Thorstein Eckhoffs 70 årsdag, s Se nedenfor afsnit retspraksis. 19

20 2.2. DELKONKLUSION Den førnævnte firedeling af retskilder er ikke absolut. Der er tale om en opdeling, der bl.a. diskuteres af Preben Stuer Lauridsen, hvor han mener, at dette kun sker af fremstillingstekniske og pædagogiske hensyn, idet det, udledt af hans forklaring af retskildebegrebet skal være muligt at udvikle retspraksis over tid, hvorfor det kan være nødvendigt at se på andre forhold end lige de her nævnte faktorer, herunder administrativ praksis, ombudsmandsudtalelser, lovforarbejder, voldgiftskendelser, fremmed ret mv. Vi vil fokusere på Grundloven, præjudikater, bekendtgørelser, forholdets natur samt Folketingets ombudsmands udtalelser. Det tidligere retslære så imidlertid inddeling af retskilderne som prioriteret, hvilket vil sige, at retspraksis ikke havde store muligheder for at udvikle sig. Den gik ud fra faste rammer, hvorefter man først fulgte lovgivningen 15, derefter så på retspraksis, bekendtgørelser og sidst på forholdets natur. Tegnene på udviklingen i retning af en mere dynamisk verden tyder dog på, at denne prioritering ikke mere stringent kan gennemføres 16. Efter vores opfattelse er der mange indikationer på, at der sker en udvikling over tid, og at nyere retspraksis viser 17, at der åbnes for nytænkning og opblødning af de faste rammer indenfor det juridiske område, hvilket vi vil søge at eksemplificere ved en gennemgang af retspraksis på området. Deraf følger, at specialet primært vil anvende Lauridsens vinkel, hvor det ikke er muligt at forudsige retspraksis stringent udfra tidligere domstolsafgørelser, hvorimod man må inddrage en mængde andre faktorer. Herunder har vi især valgt at fokusere på påvirkningerne fra international ret, hvor vi specifikt vil se på Den europæiske Menneskerettighedskonventions indvirkning i et særskilt afsnit. Vi har dog måttet konstatere, at retspraksis på specialets område ikke er stort, hverken i dansk eller international ret, hvorfor vi også vil se på Folketingets ombudsmands udtalelser, der ikke er at sammenligne med retspraksis, men dog har en præjudikær virkning 18. I dette speciale anvender vi primært de ovennævnte retsteoretikere i forbindelse med vores undersøgelse af forhold vedrørende udvikling inden for de danske retskilder, da det er vores vurdering, at det er dette område, som har været fokuspunkt for retsteoretikernes forskning og deraf følgende litteratur. 15 Jævnfør ovenfor Ross 16 Jævnfør ovenfor Lauridsen. 17 Gennemgang af retsafgørelser taget fra UfR, f.eks U H, U , samt eksempler i afsnittet retspraksis. 18 Jævnfør Lauridsen ovenfor. 20

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016 2016-2 Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne-

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter

Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter Ikke fundet grundlag for kritik af en skrivelse, der blev udsendt af direktionen for Rigshospitalet til overlæger og oversygeplejersker

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. oktober 2015 Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov.

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Organisation & Jura J.nr. 020-00112 Ref. morim Den 20. december 2013 Udkast Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. 1. Indledning 1.1 Den 1. januar

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 29. juli 2014 (J.nr. 2014-0037795) Tiltrådt, at anmodning

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv.

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. Derudover bemærkes det, at nogle af de hensyn, som i forbindelse med sin vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016 2016-6 Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument En borger klagede til ombudsmanden over, at Natur- og Miljøklagenævnet havde givet afslag på aktindsigt i et internt dokument. Afgørelsen var truffet

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 213/2011 Lars-Emil Johansen (advokat Ole Spiermann, beskikket) for Puisi A/S under konkurs Sag 216/2011 Nikolaj Ludvigsen (advokat Claus V. Seidelin-Prip,

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Manglende offentliggørelse af praksisændring

Manglende offentliggørelse af praksisændring Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod KENDELSE i faglig voldgiftssag FV 2017.0022 Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen for Styrelse F (advokat Lene Damkjær

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir 2014-216254 Statsforvaltningens brev til en journalist Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir Henvendelse vedrørende Viborg Kommunes afgørelse om delvist afslag på

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Boligselskabet AKB Lyngby OVER Energitilsynets

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Forord Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsen tationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg

Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg Enhed Kommunaljura Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2014-17894 Doknr. 164890 Dato 04-09-2014 Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg En

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere