Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur"

Transkript

1 Kapitel 1. Budgetlægning og udgiftspolitik Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentbaserede budgetteori: Rationel egeninteresse Institutionelle rammer Incitamentsstruktur Budgetadfærd Definitioner: Budgetlægning s.12 Procedurer Informationssystemer Styringsmidler Udgiftspolitik s. 13 Fokus i resten af kapitlet: Se nærmere på egenskaberne ved den udgiftspolitiske beslutningsarena. Hvilke tekniske og politiske problemer står beslutningstagerne overfor? Hvilke ændringer har disse problemer givet anledning til? Den udgiftspolitiske beslutningsarena: Budgetplanlægningen er kompleks. Den er præget af stor grad af informationsfattigdom og mange aktører på mange niveauer, tidsmæssige begrænsninger og konflikter. Det politiske problem: Budgetplanlægning er i høj udstrækning et prisoners dilemma hvor fælles sparekniv er bedre end ingen sparekniv, men hvor man ender med ingen sparekniv af frygt for at stå alene med sparekniven og derved miste vælgernes gunst. Interesser: Ideologiske, partitaktiske, lokalinteresser. Grundtræk i budgetplanlægningen: Gentagende proces fra år til år og resultat af kompromisser (konflikter OG enighed). Budgetadfærd der virker konfliktdæmpende: Inkrementalisme = man tager udgangspunkt i tidligere budget og beskæftiger sig kun med ændringer i forhold hertil. Satisfiering = Man finder den løsning som samlet set skaber størst tilfredshed. Dvs går ikke efter den ideelle løsning, men den tilfredsstillende løsning. Sekventiel = man tager en ting af gangen. Og hvad der er oppe kan skifte fra år til år. Institutionelle ændringer: Gennemgang af udviklingen af den danske budgetlægningsform fra 2. verdenskrig til nu. s

2 Kapitel 2. Adfærdsbaserede budgetteorier: en oversigt. Kapitlet giver et overblik over de tre adfærdsbaserede budgetteorier ved hjælp af en case. S Inkrementalistisk teori: Budgetfordelingen styres af tidligere budgetfordelinger. Stiafhængighed. Kan ikke forklare trend-brug eller opstarten af en ny institution. Efterspørgselsorienteret teori: Budgetfordelingen styres af efterspørgslen, dvs. af faktorer udenfor det politiske system. Jf. vælgerne. Denne teori er bedre i nogle perioder end andre. Udbudsorienteret teori: Budgetfordelingen styres af hvad der udbydes. Dvs. af interne faktorer. Denne kan forklare den manglende tilpasning til efterspørgslen ved at henvise til producentens og nærmeste omegns politiske styrke og kontakter, engagement i opgaven og egeninteressen. Kapitel 3. Inkrementalisme Inkrementalisme som generel teori om politikdannelse: Den inkrementalistiske beslutningsmodel. Se s. 56. Aktørerne er enten vogtere eller udgiftsadvokater. Systemet ses som lukket. Lindblom og Wildavsky. 3 varianter af inkrementalisme: Mikroperspektiv = Her fokuseres på den enkelte politikker og embedsmænd, Inkrementalismen bruges for at forenkle en meget kompleks budgetlægning. Makroperspektiv = Enheden er hele budgetsystemet med alle aktørerne i. Tanken er at det eksisterende budget er helligt og der ændres ud fra princippet om fair-share. Inkrementalisme som output = Budgettet ændre sig marginalt og forholdet mellem forskellige sektorer ændres ikke. Inkrementalismens årsager og nogle alternativer: Grundtræk såsom kompleksitet, usikkerhed, konflikt, tidsmæssige, ressourcemæssige og intelektuelle ressourcer nødvendigt at simplificerer processen så den bliver overskuelig inkrementalistisk adfærd. Alternativ til inkrementalistisk metode: stop-go = hvert år udvælges et område der sættes under lup mens alle andre områder lades være. Sådan fortsættes indtil alle områder har været igennem, hvorefter det begynder forfra. Kommunernes budgetlægning og inkrementalisme: Inkrementalistisk adfærd kan undersøges ved at observerer budgetprocessen (mikro) eller budgetsystemet (makro) eller budgetprocessens output. Case med kommunernes budgetlægning på s Kritik af den inkrementalistiske teori: Teorien kan hverken bevises eller modbevises Teorien hører til fortiden hvor normaltilstanden var præget af rigelige ressourcer og ekspansion. Rollerne som vogter og udgiftsadvokat er ikke faste.

3 Kapitel 4. Efterspørgselsorienterede budgetteorier Den klassiske medianvælgerteori: Hvor inkrementalismen ekstremt set opererer med et helt lukket system opererer efterspørgselsteorierne med et helt åbent system hvor det er de ydre påvirkninger der bestemmer systemets adfærd. To aktør typer 1)efterspørgere = vælgerne og udbydere = politikerne. Vælgerne antages at have fuld information og der handles fra alle sider egoistisk og rationelt. Politikerne vil sammensætte deres politikker så de så vidt muligt rammer medianvælgeren da de på den måde vil få flest stemmer. Kritikken af medianvælgerteorien: Forskning har vist at politikken ikke svare til medianvælgerens præferencer. Årsager: Teorien bygger på et to-partis-system, der forventes fuld information, rationalitet og egoisme. Økologisk analyse: (policy output analysis) Efterspørgslen kan forklares ved hjælp af tre typer variable. 1) behovsvariable 2) ressourcevariable 3) politiske variable. at der ikke kun fokuseres på efterspørgsel men også ressourcer og politisk påvirkning. Behovs og ressourcepåvirkningerne fra vælgerne medieres af den politiske variabel i det politiske system hvorfra outputtet kommer. Kommunernes pasningspolitik: Case s Væksten i de offentlige udgifter i 14 lande: Case s Kritik af den økologiske analyse: Ufuldstændigt teoretisk fundament. Teorien kræver at der er proportionalitet mellem socioøkonomiske forhold og efterspørgslen. Kritisk at teorien operationaliserer vha. monetære størrelser. Manglende data har hæmmet analyserne af de politiske forholds betydning. Kapitel 5. Udbudsorienterede budgetteorier Indledning: Udbudsorienterede budgetteorier bygger på en fælles antagelse om, at det er kræfter eller mekanismer i selve det politisk-administrative system der er bestemmende for udbuddet og derved også for budgettet. Udbuddet præges i høj grad af institutionelle træk internt i det politiske system og især i forvaltningen og dens organisation. Tre tankegange: 1) Offentlige organisationer budgetmaksimerer større organisationer. 2) Offentligt ansatte ønsker at maksimerer personlige fordele organisationsomformning. 3) Offentlige organisationer ønsker at kontrollere sine omgivelser og opnå autonomi.

4 Offentlig organisationers budgetmaksimering: Niskanen har formuleret den kendteste udbudsteori. Antagelser: 1) Offentligt ansatte handler rationelt og opportunistisk Offentlige ledere ønsker at maksimere budgettet fordi de herved kan opnå personlige fordele. Ex. frynsegoder, flere ressourcer mere magt. Vækst indtryk af succes prestige. 2) Bevilgende myndigheder er ofte fragmenterede i forskellige udvalg hvor dem som sidder, har området som deres særinteresse. De bevilgende myndigheder må antages at repræsenterer udgiftsønsker der er større end gennemsnitsvælgeren. 3) Forholdet mellem de bevilgende myndigheder og de konkrete institutioner er præget af en høj grad af informationsasymmetri hvorfor det kan være svært for de bevilgende myndigheder at vurderer rigtigheden af institutionens økonomiske ønsker. 4) Institutionen har ofte monopolstatus, hvorfor produktet ikke kan måles i forhold til kundeflugt. Der er ikke konkurrence og derved heller ikke incitament til outputoptimering. Se figur 5.1 s. 88 Kritik: 1) Er offentligt ansatte udstyret med netop disse motiver? Forskning viser det ikke lykkes for eventuelt opportunistiske bureaukrater at konverterer budgetvækst til private fordele. 2) Niskanen er farvet af egne erfaringer: a) han generaliserer ud fra ét politikområde = forsvarsområdet. b) Generaliserer over institutionelle forhold som kan være meget forskellige fra land til land. 3) Niskanen differentierer ikke mellem forskellige grupper af ansatte. Ex. ledere / arbejdere. Aktørmotiverne kan være meget forskellige alt efter hvor i en organisation du befinder dig. Variationer over budgetmaksimering: Kan man overhoved tale om fælles interesser hos alle offentligt ansatte? Dunleavy (1991) har forsøgt at udvide de teoretiske overvejelser blandt andet med en skelnen mellem forskellige budgettyper: - Kernebudgettet, der består af de udgifter, som bliver brugt til organisationens egen direkte drift. - Organisationsbudgettet, som består af kernebudgettet plus de beløb som organisationen selv overfører til den private sektor. F.eks. kontrakter med private firmaer og sociale ydelser til borgerne. - Programbudgettet, som består af organisationsbudgettet, plus de beløb, som organisationen overfører til andre offentlige organisationer med henblik på den endelige implementering. F.eks. statslige myndigheders finansiering af underliggende institutioner. - Superprogrambudgettet, som består af programbudgettet plus de beløb, som andre offentlige organisationer ud af egne midler allokere til det pågældende politikområde.

5 Superprogrambudgettet: Andre organisationers allokering af ressourcer til det pågældende politikområde. Programbudgettet: De beløb som organisationen overfører til andre offentlige organisationer med henblik på endelig implementering Organisationsbudgettet: De beløb som organisationen overfører til den private sektor Kontrakter med firmaer og sociale ydelser. Kernebudgettet: De beløb som organisationen bruger din egen direkte drift. Typer af offentlig organisationsbudgetstruktur: Produktionsorganisationer: - Producerer selv output til omgivelserne - Kernebudgettet dominerer det samlede budget. - Har sædvanligvis intet superprogrambudget og sjældent et programbudget. - Eks. Daginstitutioner, behandlingsinstitutioner, nationalmuseet. Regulerende organisationer: - Har til opgave at kontrollerer borgere og private virksomheders adfærd. - Kernebudgettet dominerer. - Subsidiering i forbindelse med kontrol kan medføre at organisationsbudgettet er større end kernebudgettet. - Er ofte mindre end produktionsorganisationer. - Eks. Konkurrencerådet, finanstilsynet, levnedsmiddelkontrollen. Transferingsorganisationer: - Flytter penge fra offentlige kasser til private borgere. - Kernebudgettet er altså en minimal del af organisationsbudgettet. - Eks. Boligsikring, sygedagpenge, styrelsen for statens uddannelsesstøtte. Kontraktorganisationer: - Udarbejder projekter. - Kernebudgettet udgør ikke en stor del af organisationsbudgettet men dog større del end hos transferingsorganisationerne idet projektudvikling kan være arbejdskrævende. - Eks. Vejdirektoratet, Forsvaret. Kontrolorganisationer: - Hovedopgave er at kanalisere penge til underliggende organisationer. - Har et stort programbudget hvoraf organisationsbudgettet og kernebudgettet udgør en lille del. - Eks. Statslige og kommunale centralforvaltninger.

6 Policyorganisationer: - Har til opgave at overvåge andre offentlige organisationers arbejde og ressourceanvendelse. Kan dog ikke udøve nogen direkte hierarkisk kontrol. - Har intet programbudget men ofte et meget stort superprogrambudget hvoraf kerneog organisationsbudgetterne kun udgør en lille del. - Eks. Ministerier hvor en stor del af implementeringen ligger hos kommunerne: Undervisningsministeriet i relation til folkeskolen. Dunleavy s Påstand: 1. Ansatte i bunden og i midten har interesse i at maksimerer kernebudgettet øget jobsikkerhed Ledere har interesse i at maksimerer organisationsbudgettet og programbudgettet prestige og magt. 2. I produktionsorganisationer og regulerende organisationer er der størst sammenhæng mellem kerne-, organisations- og programbudgettet, hvorfor der her vil væres størst samlet interesse i organisationen til at øge programbudgettet. Kontraktorganisationer og transferingsorganisationer har den svageste sammenhæng mellem budgettyperne og har derfor mindre samlet tilskyndelse til budgetmaksimering. (Medmindre organisationen har få og velorganiserede modtagere) Sammenfattende: - Incitamentet til budgetmaksimering varierer alt efter budgettype, organisationskategori ud fra budgetstruktur og forskellige grupper af offentlig ansattes forskellige interesser. - Teorien er ikke blevet empirisk testet i nævneværdig grad. Kritik: Overveje om antagelserne omkring de offentlige ansatte er rigtige. Slackmaksimering og organisationsomformning: Har offentligt ansatte overhoved interesse i at budgetmaksimere? Mulighederne for at omdanne maksimerede budgetter til personlige privilegier er meget små i ganske mange lande. grund til at afvise budgetmaksimering som interesse. Andre ting som der kan være interesse i at maksimere: - Slack = ressourcer der ikke er beslaglagt og som derfor kan bruges til ineffektivitet. Kan være meget svært at definere/bevise. - Interessant arbejde forsøg på at omforme organisationen (Bureau-shaping strategies). Centralt placerede bureaukrater kan f.eks. foreslå anvendelsen af markedsmekanismer, ikke fordi disse er beviseligt mere effektive, men fordi disse reducerer kedelige kontrolopgaver på øverste niveau. Det samme kan gælde for decentralisering og udlicitering. Empiri: Teorien har ikke været underkastet empirisk afprøvning. Der er dog en almindelig tendens i den institutionel omformning af offentlige sektorer i flere lande som taler for teorien. 1) Væksten i den offentlige sektor sker primært på decentralt niveau og der sker en øget anvendelse af privatretslige organisationsformer og decentrale styreformer. Man kan dog overveje om der ligger andre kræfter bag dette? Teorien om udgiftsalliancer:

7 Er der overhoved grund til at opererer med forestillingen om egennyttemaksimerende ledere og offentligt ansatte? kan man ikke gå ud fra at de ansatte ønsker ekspansion fordi man anser det man producerer for nyttigt? Kristensens asymmetritese: Der er grundlæggende institutionelle træk ved den offentlige sektor der betyder en systematisk skæv fordeling af fordele og omkostninger ved offentlige ydelser. - Finansieringen: Fordelen ved offentlige ydelser falder koncentreret på bestemt gruppe, mens omkostningerne spredes over et stort antal mennesker. incitament til at øge produktionen. Centrale argument: At både offentligt ansatte, brugere og interesseorganisationer har interesse i at indgå udgiftsalliancer. - Beslutningsproceduren: Hvis decentral underbygges argumentet idet beslutningsproceduren så er stærkt decentral. Tese i forhold til den generelle model: Asymmetrien er kraftigst på produktionsområdet idet der er større fælles incitament til at øge produktionen/kernebudgettet og da dette område betales af mange men bruges af få. Incitamenterne til udgiftsalliancer er altså store. Empiri: Undersøgelser i gav belæg for teorien mens nyere undersøgelser ikke giver nogen entydig støtte til teorien. Bevillingsmarkedet: en situationsbetinget teori for ressourceallokering mellem offentlige organisationer: En generel ressourceallokering i den offentlige sektor må indeholde flere faktorer og spørgsmålet bør derfor være: Hvilke faktorer påvirker ressourceallokeringen i op- såvel som nedadgående retning? Tankegang: Forholdet mellem budgetmyndigheden og institutionerne har karakter af et bevillingsmarked hvor forskellige faktorer gør at de offentlige organisationer ikke er stillet ens i konkurrencen om bevillingerne. Følgende faktorer er afgørende: Politiske interne faktorer: - Opgavecentalitet/-kontroversialitet = anses opgaven for central for samfundet funktion? - Effektsynlighed. Eks. Serviceydelser såsom DSB. - Aktuel/hypotetiske efterspørgsel Produktionsmæssige interne faktorer: - Uigennemsigtighed = jo mere uigennemsigtig jo sværere er det for bevillingsmyndighederne at slå ned der pga. manglende viden. - Professionalisering = legitimitet, status og vidensmonopol gør det sværere at skære i bevillingerne. - Teknologi = anvendte arbejdsprocesser. Nogle processer er meget sårbare overfor pludselige budgetudsving. - Buffere = mekanisme der kan absorbere eksterne forstyrrelser. Kan bruges som argument for bevillinger. - Budgettets sammensætning = kan være mere eller mindre urørligt pga. stor del kernebudget. Produktionsmæssige eksterne faktorer:

8 - Graden af monopolstatus = ingen sammenligningsgrundlag hvorfor eventuel uproduktivitet er svær at påvise. - Klientnærhed = tæt face-to-face-samspil øger muligheden for udgiftsalliancer. - Organisering af brugeren = gør slagkraften i protesten mod nedskæringer større. Politiske eksterne faktorer: - Graden af sektorisering = Hvis en politisk administrativ sektor er domineret af fagfolk og organisationsfolk får udgiftsadvokaterne mere markant gennemslagskraft fordi informationsasymmetrien er mere udtalt. Afsluttende bemærkninger:

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Politik og marked (COP)

Politik og marked (COP) Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Hvad er CAS? Hvad er algebra? Didaktisk analyse af CAS-brug Hvad kan lærerne gøre?

Hvad er CAS? Hvad er algebra? Didaktisk analyse af CAS-brug Hvad kan lærerne gøre? CAS og folkeskolens matematik muligheder og udfordringer Carl Winsløw winslow@ind.ku.dk http://www.ind.ku.dk/winslow Hvad er CAS? Hvad er algebra? Didaktisk analyse af CAS-brug Hvad kan lærerne gøre? 1

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Jesper Helveg Povlsen Jón Henriksen Thomas de Laine Vejleder: Jonas Fallov Forvaltning modul K2 og Offentlig administration modul OA3 Roskilde

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning.

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

KONKURRERENDE FORESTILLINGER OM KONKURRENCER

KONKURRERENDE FORESTILLINGER OM KONKURRENCER KONKURRERENDE FORESTILLINGER OM KONKURRENCER At have idealiserede forestillinger om hvordan tingene fungerer og ser ud, hører sikkert med til at leve i et samfund, og kollektivt forsøger vi at forme os

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Virksomhedens sociale ansvar som forsikringsobjekt

Virksomhedens sociale ansvar som forsikringsobjekt NFT 2/1998 Virksomhedens sociale ansvar som forsikringsobjekt af Advokat Leif Fr. Arnesen, administrerende direktør for Dansk Mentalhygiejne Center Leif Fr. Arnesen I NFT nr. 1/1998 redegør socialminister

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Tillid eller kontrol?

Tillid eller kontrol? Tillid eller kontrol?!!!!" #$%"$&' () Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1...3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFELT... 3 1.3 PROBLEMFORMULERING... 5 1.4 PROJEKTDESIGN OG FREMGANGSMÅDE TIL BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN...

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere