Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur"

Transkript

1 Kapitel 1. Budgetlægning og udgiftspolitik Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentbaserede budgetteori: Rationel egeninteresse Institutionelle rammer Incitamentsstruktur Budgetadfærd Definitioner: Budgetlægning s.12 Procedurer Informationssystemer Styringsmidler Udgiftspolitik s. 13 Fokus i resten af kapitlet: Se nærmere på egenskaberne ved den udgiftspolitiske beslutningsarena. Hvilke tekniske og politiske problemer står beslutningstagerne overfor? Hvilke ændringer har disse problemer givet anledning til? Den udgiftspolitiske beslutningsarena: Budgetplanlægningen er kompleks. Den er præget af stor grad af informationsfattigdom og mange aktører på mange niveauer, tidsmæssige begrænsninger og konflikter. Det politiske problem: Budgetplanlægning er i høj udstrækning et prisoners dilemma hvor fælles sparekniv er bedre end ingen sparekniv, men hvor man ender med ingen sparekniv af frygt for at stå alene med sparekniven og derved miste vælgernes gunst. Interesser: Ideologiske, partitaktiske, lokalinteresser. Grundtræk i budgetplanlægningen: Gentagende proces fra år til år og resultat af kompromisser (konflikter OG enighed). Budgetadfærd der virker konfliktdæmpende: Inkrementalisme = man tager udgangspunkt i tidligere budget og beskæftiger sig kun med ændringer i forhold hertil. Satisfiering = Man finder den løsning som samlet set skaber størst tilfredshed. Dvs går ikke efter den ideelle løsning, men den tilfredsstillende løsning. Sekventiel = man tager en ting af gangen. Og hvad der er oppe kan skifte fra år til år. Institutionelle ændringer: Gennemgang af udviklingen af den danske budgetlægningsform fra 2. verdenskrig til nu. s

2 Kapitel 2. Adfærdsbaserede budgetteorier: en oversigt. Kapitlet giver et overblik over de tre adfærdsbaserede budgetteorier ved hjælp af en case. S Inkrementalistisk teori: Budgetfordelingen styres af tidligere budgetfordelinger. Stiafhængighed. Kan ikke forklare trend-brug eller opstarten af en ny institution. Efterspørgselsorienteret teori: Budgetfordelingen styres af efterspørgslen, dvs. af faktorer udenfor det politiske system. Jf. vælgerne. Denne teori er bedre i nogle perioder end andre. Udbudsorienteret teori: Budgetfordelingen styres af hvad der udbydes. Dvs. af interne faktorer. Denne kan forklare den manglende tilpasning til efterspørgslen ved at henvise til producentens og nærmeste omegns politiske styrke og kontakter, engagement i opgaven og egeninteressen. Kapitel 3. Inkrementalisme Inkrementalisme som generel teori om politikdannelse: Den inkrementalistiske beslutningsmodel. Se s. 56. Aktørerne er enten vogtere eller udgiftsadvokater. Systemet ses som lukket. Lindblom og Wildavsky. 3 varianter af inkrementalisme: Mikroperspektiv = Her fokuseres på den enkelte politikker og embedsmænd, Inkrementalismen bruges for at forenkle en meget kompleks budgetlægning. Makroperspektiv = Enheden er hele budgetsystemet med alle aktørerne i. Tanken er at det eksisterende budget er helligt og der ændres ud fra princippet om fair-share. Inkrementalisme som output = Budgettet ændre sig marginalt og forholdet mellem forskellige sektorer ændres ikke. Inkrementalismens årsager og nogle alternativer: Grundtræk såsom kompleksitet, usikkerhed, konflikt, tidsmæssige, ressourcemæssige og intelektuelle ressourcer nødvendigt at simplificerer processen så den bliver overskuelig inkrementalistisk adfærd. Alternativ til inkrementalistisk metode: stop-go = hvert år udvælges et område der sættes under lup mens alle andre områder lades være. Sådan fortsættes indtil alle områder har været igennem, hvorefter det begynder forfra. Kommunernes budgetlægning og inkrementalisme: Inkrementalistisk adfærd kan undersøges ved at observerer budgetprocessen (mikro) eller budgetsystemet (makro) eller budgetprocessens output. Case med kommunernes budgetlægning på s Kritik af den inkrementalistiske teori: Teorien kan hverken bevises eller modbevises Teorien hører til fortiden hvor normaltilstanden var præget af rigelige ressourcer og ekspansion. Rollerne som vogter og udgiftsadvokat er ikke faste.

3 Kapitel 4. Efterspørgselsorienterede budgetteorier Den klassiske medianvælgerteori: Hvor inkrementalismen ekstremt set opererer med et helt lukket system opererer efterspørgselsteorierne med et helt åbent system hvor det er de ydre påvirkninger der bestemmer systemets adfærd. To aktør typer 1)efterspørgere = vælgerne og udbydere = politikerne. Vælgerne antages at have fuld information og der handles fra alle sider egoistisk og rationelt. Politikerne vil sammensætte deres politikker så de så vidt muligt rammer medianvælgeren da de på den måde vil få flest stemmer. Kritikken af medianvælgerteorien: Forskning har vist at politikken ikke svare til medianvælgerens præferencer. Årsager: Teorien bygger på et to-partis-system, der forventes fuld information, rationalitet og egoisme. Økologisk analyse: (policy output analysis) Efterspørgslen kan forklares ved hjælp af tre typer variable. 1) behovsvariable 2) ressourcevariable 3) politiske variable. at der ikke kun fokuseres på efterspørgsel men også ressourcer og politisk påvirkning. Behovs og ressourcepåvirkningerne fra vælgerne medieres af den politiske variabel i det politiske system hvorfra outputtet kommer. Kommunernes pasningspolitik: Case s Væksten i de offentlige udgifter i 14 lande: Case s Kritik af den økologiske analyse: Ufuldstændigt teoretisk fundament. Teorien kræver at der er proportionalitet mellem socioøkonomiske forhold og efterspørgslen. Kritisk at teorien operationaliserer vha. monetære størrelser. Manglende data har hæmmet analyserne af de politiske forholds betydning. Kapitel 5. Udbudsorienterede budgetteorier Indledning: Udbudsorienterede budgetteorier bygger på en fælles antagelse om, at det er kræfter eller mekanismer i selve det politisk-administrative system der er bestemmende for udbuddet og derved også for budgettet. Udbuddet præges i høj grad af institutionelle træk internt i det politiske system og især i forvaltningen og dens organisation. Tre tankegange: 1) Offentlige organisationer budgetmaksimerer større organisationer. 2) Offentligt ansatte ønsker at maksimerer personlige fordele organisationsomformning. 3) Offentlige organisationer ønsker at kontrollere sine omgivelser og opnå autonomi.

4 Offentlig organisationers budgetmaksimering: Niskanen har formuleret den kendteste udbudsteori. Antagelser: 1) Offentligt ansatte handler rationelt og opportunistisk Offentlige ledere ønsker at maksimere budgettet fordi de herved kan opnå personlige fordele. Ex. frynsegoder, flere ressourcer mere magt. Vækst indtryk af succes prestige. 2) Bevilgende myndigheder er ofte fragmenterede i forskellige udvalg hvor dem som sidder, har området som deres særinteresse. De bevilgende myndigheder må antages at repræsenterer udgiftsønsker der er større end gennemsnitsvælgeren. 3) Forholdet mellem de bevilgende myndigheder og de konkrete institutioner er præget af en høj grad af informationsasymmetri hvorfor det kan være svært for de bevilgende myndigheder at vurderer rigtigheden af institutionens økonomiske ønsker. 4) Institutionen har ofte monopolstatus, hvorfor produktet ikke kan måles i forhold til kundeflugt. Der er ikke konkurrence og derved heller ikke incitament til outputoptimering. Se figur 5.1 s. 88 Kritik: 1) Er offentligt ansatte udstyret med netop disse motiver? Forskning viser det ikke lykkes for eventuelt opportunistiske bureaukrater at konverterer budgetvækst til private fordele. 2) Niskanen er farvet af egne erfaringer: a) han generaliserer ud fra ét politikområde = forsvarsområdet. b) Generaliserer over institutionelle forhold som kan være meget forskellige fra land til land. 3) Niskanen differentierer ikke mellem forskellige grupper af ansatte. Ex. ledere / arbejdere. Aktørmotiverne kan være meget forskellige alt efter hvor i en organisation du befinder dig. Variationer over budgetmaksimering: Kan man overhoved tale om fælles interesser hos alle offentligt ansatte? Dunleavy (1991) har forsøgt at udvide de teoretiske overvejelser blandt andet med en skelnen mellem forskellige budgettyper: - Kernebudgettet, der består af de udgifter, som bliver brugt til organisationens egen direkte drift. - Organisationsbudgettet, som består af kernebudgettet plus de beløb som organisationen selv overfører til den private sektor. F.eks. kontrakter med private firmaer og sociale ydelser til borgerne. - Programbudgettet, som består af organisationsbudgettet, plus de beløb, som organisationen overfører til andre offentlige organisationer med henblik på den endelige implementering. F.eks. statslige myndigheders finansiering af underliggende institutioner. - Superprogrambudgettet, som består af programbudgettet plus de beløb, som andre offentlige organisationer ud af egne midler allokere til det pågældende politikområde.

5 Superprogrambudgettet: Andre organisationers allokering af ressourcer til det pågældende politikområde. Programbudgettet: De beløb som organisationen overfører til andre offentlige organisationer med henblik på endelig implementering Organisationsbudgettet: De beløb som organisationen overfører til den private sektor Kontrakter med firmaer og sociale ydelser. Kernebudgettet: De beløb som organisationen bruger din egen direkte drift. Typer af offentlig organisationsbudgetstruktur: Produktionsorganisationer: - Producerer selv output til omgivelserne - Kernebudgettet dominerer det samlede budget. - Har sædvanligvis intet superprogrambudget og sjældent et programbudget. - Eks. Daginstitutioner, behandlingsinstitutioner, nationalmuseet. Regulerende organisationer: - Har til opgave at kontrollerer borgere og private virksomheders adfærd. - Kernebudgettet dominerer. - Subsidiering i forbindelse med kontrol kan medføre at organisationsbudgettet er større end kernebudgettet. - Er ofte mindre end produktionsorganisationer. - Eks. Konkurrencerådet, finanstilsynet, levnedsmiddelkontrollen. Transferingsorganisationer: - Flytter penge fra offentlige kasser til private borgere. - Kernebudgettet er altså en minimal del af organisationsbudgettet. - Eks. Boligsikring, sygedagpenge, styrelsen for statens uddannelsesstøtte. Kontraktorganisationer: - Udarbejder projekter. - Kernebudgettet udgør ikke en stor del af organisationsbudgettet men dog større del end hos transferingsorganisationerne idet projektudvikling kan være arbejdskrævende. - Eks. Vejdirektoratet, Forsvaret. Kontrolorganisationer: - Hovedopgave er at kanalisere penge til underliggende organisationer. - Har et stort programbudget hvoraf organisationsbudgettet og kernebudgettet udgør en lille del. - Eks. Statslige og kommunale centralforvaltninger.

6 Policyorganisationer: - Har til opgave at overvåge andre offentlige organisationers arbejde og ressourceanvendelse. Kan dog ikke udøve nogen direkte hierarkisk kontrol. - Har intet programbudget men ofte et meget stort superprogrambudget hvoraf kerneog organisationsbudgetterne kun udgør en lille del. - Eks. Ministerier hvor en stor del af implementeringen ligger hos kommunerne: Undervisningsministeriet i relation til folkeskolen. Dunleavy s Påstand: 1. Ansatte i bunden og i midten har interesse i at maksimerer kernebudgettet øget jobsikkerhed Ledere har interesse i at maksimerer organisationsbudgettet og programbudgettet prestige og magt. 2. I produktionsorganisationer og regulerende organisationer er der størst sammenhæng mellem kerne-, organisations- og programbudgettet, hvorfor der her vil væres størst samlet interesse i organisationen til at øge programbudgettet. Kontraktorganisationer og transferingsorganisationer har den svageste sammenhæng mellem budgettyperne og har derfor mindre samlet tilskyndelse til budgetmaksimering. (Medmindre organisationen har få og velorganiserede modtagere) Sammenfattende: - Incitamentet til budgetmaksimering varierer alt efter budgettype, organisationskategori ud fra budgetstruktur og forskellige grupper af offentlig ansattes forskellige interesser. - Teorien er ikke blevet empirisk testet i nævneværdig grad. Kritik: Overveje om antagelserne omkring de offentlige ansatte er rigtige. Slackmaksimering og organisationsomformning: Har offentligt ansatte overhoved interesse i at budgetmaksimere? Mulighederne for at omdanne maksimerede budgetter til personlige privilegier er meget små i ganske mange lande. grund til at afvise budgetmaksimering som interesse. Andre ting som der kan være interesse i at maksimere: - Slack = ressourcer der ikke er beslaglagt og som derfor kan bruges til ineffektivitet. Kan være meget svært at definere/bevise. - Interessant arbejde forsøg på at omforme organisationen (Bureau-shaping strategies). Centralt placerede bureaukrater kan f.eks. foreslå anvendelsen af markedsmekanismer, ikke fordi disse er beviseligt mere effektive, men fordi disse reducerer kedelige kontrolopgaver på øverste niveau. Det samme kan gælde for decentralisering og udlicitering. Empiri: Teorien har ikke været underkastet empirisk afprøvning. Der er dog en almindelig tendens i den institutionel omformning af offentlige sektorer i flere lande som taler for teorien. 1) Væksten i den offentlige sektor sker primært på decentralt niveau og der sker en øget anvendelse af privatretslige organisationsformer og decentrale styreformer. Man kan dog overveje om der ligger andre kræfter bag dette? Teorien om udgiftsalliancer:

7 Er der overhoved grund til at opererer med forestillingen om egennyttemaksimerende ledere og offentligt ansatte? kan man ikke gå ud fra at de ansatte ønsker ekspansion fordi man anser det man producerer for nyttigt? Kristensens asymmetritese: Der er grundlæggende institutionelle træk ved den offentlige sektor der betyder en systematisk skæv fordeling af fordele og omkostninger ved offentlige ydelser. - Finansieringen: Fordelen ved offentlige ydelser falder koncentreret på bestemt gruppe, mens omkostningerne spredes over et stort antal mennesker. incitament til at øge produktionen. Centrale argument: At både offentligt ansatte, brugere og interesseorganisationer har interesse i at indgå udgiftsalliancer. - Beslutningsproceduren: Hvis decentral underbygges argumentet idet beslutningsproceduren så er stærkt decentral. Tese i forhold til den generelle model: Asymmetrien er kraftigst på produktionsområdet idet der er større fælles incitament til at øge produktionen/kernebudgettet og da dette område betales af mange men bruges af få. Incitamenterne til udgiftsalliancer er altså store. Empiri: Undersøgelser i gav belæg for teorien mens nyere undersøgelser ikke giver nogen entydig støtte til teorien. Bevillingsmarkedet: en situationsbetinget teori for ressourceallokering mellem offentlige organisationer: En generel ressourceallokering i den offentlige sektor må indeholde flere faktorer og spørgsmålet bør derfor være: Hvilke faktorer påvirker ressourceallokeringen i op- såvel som nedadgående retning? Tankegang: Forholdet mellem budgetmyndigheden og institutionerne har karakter af et bevillingsmarked hvor forskellige faktorer gør at de offentlige organisationer ikke er stillet ens i konkurrencen om bevillingerne. Følgende faktorer er afgørende: Politiske interne faktorer: - Opgavecentalitet/-kontroversialitet = anses opgaven for central for samfundet funktion? - Effektsynlighed. Eks. Serviceydelser såsom DSB. - Aktuel/hypotetiske efterspørgsel Produktionsmæssige interne faktorer: - Uigennemsigtighed = jo mere uigennemsigtig jo sværere er det for bevillingsmyndighederne at slå ned der pga. manglende viden. - Professionalisering = legitimitet, status og vidensmonopol gør det sværere at skære i bevillingerne. - Teknologi = anvendte arbejdsprocesser. Nogle processer er meget sårbare overfor pludselige budgetudsving. - Buffere = mekanisme der kan absorbere eksterne forstyrrelser. Kan bruges som argument for bevillinger. - Budgettets sammensætning = kan være mere eller mindre urørligt pga. stor del kernebudget. Produktionsmæssige eksterne faktorer:

8 - Graden af monopolstatus = ingen sammenligningsgrundlag hvorfor eventuel uproduktivitet er svær at påvise. - Klientnærhed = tæt face-to-face-samspil øger muligheden for udgiftsalliancer. - Organisering af brugeren = gør slagkraften i protesten mod nedskæringer større. Politiske eksterne faktorer: - Graden af sektorisering = Hvis en politisk administrativ sektor er domineret af fagfolk og organisationsfolk får udgiftsadvokaterne mere markant gennemslagskraft fordi informationsasymmetrien er mere udtalt. Afsluttende bemærkninger:

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Serviceharmonisering i sammenlægningskommuner

Serviceharmonisering i sammenlægningskommuner Serviceharmonisering i sammenlægningskommuner Casestudier af Lejre og Rebild Kommuner Af Anders Kollin Nielsen (Årskort 20021580) Vejleder: Peter Munk Christiansen Speciale ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

September 2015 Innovationsbarometeret

September 2015 Innovationsbarometeret September 2015 Innovationsbarometeret Stigende politisk og strategisk fokus på innovation i kommunerne. Delrapport september 2015. INNOVATIONSBAROMETERET Stigende politisk og strategisk fokus på innovation

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

De ustyrlige skoler. Taxameterstyringen af erhvervsskolerne. Michael Christensen. Nr. 100/2004. Projekt- & Karrierevejledningen

De ustyrlige skoler. Taxameterstyringen af erhvervsskolerne. Michael Christensen. Nr. 100/2004. Projekt- & Karrierevejledningen DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET De ustyrlige skoler Taxameterstyringen af erhvervsskolerne Michael Christensen Nr. 100/2004 Projekt- & Karrierevejledningen Projekt- & Karrierevejledningens

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance.

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen.

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen. KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013 Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion 1 De offentlige ledere i et krydspres Politikere Medierne De faglige, frontlinje medarbejdere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Den gensidige aftale

Den gensidige aftale Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Rockwoolfonden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Indhold Forord 9 1 Introduktion 11

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Borgmesterens Forvaltning indstiller efter drøftelse i Direktørgruppen - at alternativ 2 som beskrevet

Læs mere

DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR

DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR INDLEDNING Det Kgl. Teater har gennemgået en række ændringer i den formelle organisation. I 1987 overgik Det Kgl. Teater fra

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde 1 DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde Chefrådgiver, Erhvervspsykologisk rådgivning, Belinda Lange Workshoppens udgangspunkt Dele nogle af de udfordringer, som jeg

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3. Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=83436&sprog=dk&inframe=0 Institut for

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

Potentialer i at tænke på tværs

Potentialer i at tænke på tværs Program 13.00: Velkomst & program v/ Lars 13.05: Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Hvad ved vi? Kort beskrivelse af udredning og præsentation af hovedresultater

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Strukturreformen og fem forandringsbølger.

Strukturreformen og fem forandringsbølger. Strukturreformen og fem forandringsbølger. Med få undtagelser vil strukturreformen ikke direkte påvirke realiseringen af de borgernære succeskriterier. Det vil sige de succeskriterier, som er de væsentligste

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP 11 04.11.2011 PEER HULL KRISTENSEN Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i 2008 1. Højeste skatteniveauer

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Innovativ evaluering i demensindsatsen

Innovativ evaluering i demensindsatsen Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere