Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen, omfatter følgende afsnit: Skadestuen Akutafsnit 1 (akutstuer til ambulant behandling af akutte patienter) Akutafsnit 2 (30 akutte senge til indlæggelse af akutte patienter) Akutklinik i Silkeborg Akutklinik i Skive Hospitalsvisitationen Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg. Akutafdelingen varetager pr. 1. april 2014 behandlingen af alle akutte patienter dog undtaget fødende og akutte hjertemedicinske patienter. Der bygges aktuelt nyt akutcenter på Regionshospital Viborg, som er klar til indflytning ultimo 2016, og frem til indflytningen er akutafdelingen placeret på plan 2 (Skadestue, hospitalsvisitation, lægevagt, akutafsnit 1) og plan 4 (akutafsnit 2). Hospitalsvisitationen har det overordnede ansvar for at sikre at patienter tilbydes et optimalt behandlingstilbud, og har et tæt samarbejde med såvel lægevagten, de samarbejdende kommuners akutteams og alle afdelinger på HEM. Hospitalsvisitationen kan visitere akutte patienter til såvel kommunale tilbud samt en række forskellige behandlingstilbud på HEM. Akutafdelingen har tilbud om såvel ambulant behandling på skadestuen eller en af akutklinikkerne som indlæggelse i op til 24 timer på akutafsnit 1 eller akutafsnit 2, Regionshospital Viborg. Derudover varetager hospitalsvisitationen visiteringen af akutte patienter til indlæggelse på Regionshospital Silkeborg. Akutafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Den daglige ledelse af afsnittene varetages af en afsnitsledende overlæge og en afsnitsledende sygeplejerske (afdelingssygeplejerske). De 3 afsnitsledende sygeplejersker har følgende ledelsesområder: Skadestuen, Akutklinik Silkeborg og Akutklinik Skive Akutafsnit 1, hospitalsvisitationen og serviceassistentområdet Akutafsnit 2 Se s hjemmeside, under afdelinger, Akutafdelingen og Akutafsnit 2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den tværfaglige personalegruppe består af: Sygeplejersker og sygeplejestuderende Social- og sundhedsassistenter og sosu-elever Læger og lægestuderende Sekretærer og sekretærelever Side 1 af 13

2 Serviceassistenter og serviceassistentelever Farmakonomer Vores plejeform er en tillempet form for tildelt patientpleje, hvor vi typisk arbejder to og to sammen om at yde helhedspleje til et mindre antal patienter. For at sikre kontinuitet og mindske antallet af personale, som patienten skal forholde sig til, følger man så vidt muligt de patienter, man kender. På den måde vil man ofte have patienter på forskellige stuer uden dermed at have ansvaret for de andre patienter på stuen. I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Tværfagligt samarbejder vi med en lang række afdelinger: Ved den daglige teamkonference, hvor læger og plejepersonalet drøfter fremtidige tiltag for den enkelte patient. Relevante speciallæger inddrages i det enkelte patientforløb i form af tilsyn på afsnittet, herunder kommer daglig kardiologisk sweeper. Klinisk biokemisk afdeling, mikrobiologisk, immunologisk står for prøvetagning og diverse analyser. Vi samarbejder med fys og ergo i de situationer, hvor patienterne har brug for deres ekspertise, i forhold til vurdering og behandling. Billeddiagnostisk afdeling foretager en lang række af de undersøgelser, patienterne skal igennem, f.eks. røntgen, CT- og UL-scanninger. De medicinske og organkirurgiske afsnit modtager patienterne, når der er lagt en behandlingsplan på speciallægeniveau. Vi samarbejder med Hospitalsvisitationen, som visiterer og melder patienterne hertil. I forbindelse med modtagelse af patienter arbejder vi ofte sammen med Falckredderne samt lægerne på akutbilen. Hjemmeplejen, akutteamet og sygehusvisitationen i kommunerne samarbejder vi med i forbindelse med udskrivelser, hvor patienten har brug for hjælp i hjemme, samt behov for iv. medicin og iv. væske, eller behov for midlertidig aflastning, m.m. Andre samarbejdspartnere: Hvor det er relevant, har vi kontakt med psykiatrisk mobilteam, Rusmiddelcentret, Vibohøj eller andre Forsorgshjem. Patientkategorier/borgerkategorier Akutafsnit 2 modtager medicinske og organkirurgiske patienter med henblik på vurdering og indlæggelse, hvad enten de henvises via egen læge, vagtlægen, Silkeborg sygehus eller indbringes af Falck. Hovedkategorierne blandt de patientforløb der er på akutafsnit 2: Infektionstilstande f.eks. pneumoni, urinvejsinfektioner, divertikulit, colocystit og appendicit. Hjerte-kredsløbsforstyrrelser f.eks. atrieflimmer, lipotymi og ulcus. Respirationsproblemer f.eks. KOL pt. Udskillelser ileus, gastroenterit og dehydratio Smerter Vi modtager ikke patienter med akut myocardieinfarkt. Side 2 af 13

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Vi modtager akutte patienter til udredning, pleje og behandling. Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patient og medinddrages i det omfang det er muligt. Sygeplejen til patienterne lægger vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte patient og dennes pårørende, er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde. Den studerende arbejder med de centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9 timer for de organkirurgiske patienter og 16 timer for de medicinske. Dermed udskrives eller overflyttes en del patienter efter ganske kort tid i afsnittet, mens andre overflyttes til stamafsnit eller udskrives til eget hjem dagen efter indlæggelsen. Vi yder korttidssygepleje med fokus på observation af, information, sygepleje og behandling til den akutte medicinske og organkirurgiske patient, hvor modtagelse, overflytning og udskrivelse er centrale funktioner. Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold for patientens fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til patientens fysiske problemstillinger. Dvs. sygepleje til patienter med: o Fordøjelsesproblemer, kvalme, opkast, o forstyrrelser i væskebalancen o udskillelsesproblemer o respirationsproblemer o hjerte kredsløbsforstyrrelser o skiftende bevidsthedsniveau o feber o smerter o dehydratio o infektioner o forgiftninger Præ - operativ sygepleje. Sygepleje patienter med præ - operative smerter Præoperativ forberedelse af patienter og evt. deres pårørende Andre: Sygepleje og omsorg for akut syge patienter og deres pårørende. Sygepleje og omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Side 3 af 13

4 Information, vejleding og undervisning af patienter og evt. pårørende. Kliniske problemstillinger i forhold til etiske dilemmaer f.eks. genoplivningsproblematikker og behandlingsniveau. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer m.m. 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan vurdere behov for hjælp til sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af- og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og Side 4 af 13

5 rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration Respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver Kan forebygge smittespredning Kan rengøre inhalationsmasker korrekt Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Kan indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper Under vejledning kan observere venflon og drop (perifert venekateter) Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for et æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad Har kendskab til specielle diæter Udskillelse: Side 5 af 13

6 Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Side 6 af 13

7 Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut. Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Seksualitet: Har viden om hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Sanseindtryk: Har viden om patienternes sanseindtryk Har viden om hvordan omgivelserne påvirker patienten Har viden om hvordan patienten f.eks. skærmes mod støj, lugte, dufte, medpatienter og lignende Hvis der er mulighed for det. Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald Side 7 af 13

8 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer i EPJ: o BT, puls og tp- skema o Bradenskala o Ortostatisk blodtryksmåling o Sepsisscore o Ernæringsrisikovurdering o Udskrivelse MMA Observationsskemaer i papirform: o Væskeskema o Ernæringsskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og Side 8 af 13

9 instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Vi modtager akutte patienter til udredning, pleje og behandling for ovennævnte kliniske problemstillinger. I de enkelte patientsituationer identificerer vi patientens behov og problemstillinger, vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører plejen/behandlingen. Desuden vurderes det, om patienten skal udskrives - evt. med ambulant efterbehandling - eller visiteres til et stamafsnit, hjemmeplejen eller andet. Eksempler på indlæggelsesforløb på Akutafsnit 2: Patienten modtages af modtageteam efter gældende instruks. Modtageteamet består af to personalemedlemmer fra plejegruppen og en læge. Plejepersonalet måler straks basale værdier: Blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens og iltsaturation, for at få et overblik over patientens tilstand, hvorefter der triageres. Indsamler herefter data. Plejepersonalet bestiller blodprøver, tager relevante prøver fra og påbegynder relevant monitorering efter gældende instrukser. Kirurgiske patienter holdes fastende ind til der er lagt en plan ved en læge. Der anlægges venflon pga. faste, og der opsættes drop. Lægen optager journal og bestiller relevante undersøgelser. Senere undersøges og vurderes patienten af speciallæge, der tager den endelige beslutning om behandlingsplanen. Hvis patienten skal opereres gøres patienten klar til operation efter gældende instruks. Efter operationen flyttes patienten på organkirurgisk afdeling. Hvis patienten fortsat skal observeres, forbliver patienten på afsnittet det første døgn eller overflyttes til stamafdeling. Side 9 af 13

10 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Triagering, VAS score, sepsisscore, Bradenskala. Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Som et led i udviklingen af sygeplejen tilstræber vi at vi hver uge har et emne til diskussion, og jævnligt tilbydes der undervisning i sygeplejefagligt stof. I forbindelse med at alle sygeplejersker på afsnittet skal uddannes til akutsygeplejersker, udarbejdes der et udviklingsprojekt, som implementeres i afsnittet. Følgende projekter er implementeret: Sepsisbehandling, Triagering, ABC-principper. På afsnittet er der forskellige nøglepersoner, som er med til at udvikle sygeplejen inden for deres respektive områder. Det er f.eks. medicin, hjertestop og hygiejne Implementeringen af den danske kvalitetsmodel er en nærværende del af kvalitetsudviklingen i afsnittet. Vores afsnit er stadig under forandring, da flere og flere specialer skal have deres patienter modtaget gennem os. Dette kræver også fortløbende opdatering af viden, undervisning og ændring af arbejdsgange. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og Side 10 af 13

11 vejledningsmuligheder. Det tilstræbes at de studerende møder til vagtens start. Der vil være mulighed for at den studerende, kan følge patienten på anden afsnit. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Side 11 af 13

12 Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Side 12 af 13

13 Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Akutafsnit 2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Helle Kornbek Januar 2014 Godkendt af: Marts 2014 Side 13 af 13