Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen, omfatter følgende afsnit: Skadestuen Akutafsnit 1 (akutstuer til ambulant behandling af akutte patienter) Akutafsnit 2 (30 akutte senge til indlæggelse af akutte patienter) Akutklinik i Silkeborg Akutklinik i Skive Hospitalsvisitationen Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg. Akutafdelingen varetager pr. 1. april 2014 behandlingen af alle akutte patienter dog undtaget fødende og akutte hjertemedicinske patienter. Der bygges aktuelt nyt akutcenter på, som er klar til indflytning ultimo 2016, og frem til indflytningen er akutafdelingen placeret på plan 2 (Skadestue, hospitalsvisitation, lægevagt, akutafsnit 1) og plan 4 (akutafsnit 2). Hospitalsvisitationen har det overordnede ansvar for at sikre at patienter tilbydes et optimalt behandlingstilbud, og har et tæt samarbejde med såvel lægevagten, de samarbejdende kommuners akutteams og alle afdelinger på HEM. Hospitalsvisitationen kan visitere akutte patienter til såvel kommunale tilbud samt en række forskellige behandlingstilbud på HEM. Akutafdelingen har tilbud om såvel ambulant behandling på skadestuen eller en af akutklinikkerne som indlæggelse i op til 24 timer på akutafsnit 1 eller akutafsnit 2,. Derudover varetager hospitalsvisitationen visiteringen af akutte patienter til indlæggelse på Regionshospital Silkeborg. Akutafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Den daglige ledelse af afsnittene varetages af en afsnitsledende overlæge og en afsnitsledende sygeplejerske (afdelingssygeplejerske). De 3 afsnitsledende sygeplejersker har følgende ledelsesområder: Skadestuen, Akutklinik Silkeborg og Akutklinik Skive Akutafsnit 1, hospitalsvisitationen og serviceassistentområdet Akutafsnit 2 Se s hjemmeside, under afdelinger, Akutafdelingen og Akut 1 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I skadestue, Akutafsnit 1 der ansat sygeplejersker, akutsygeplejersker, behandlersygeplejersker, sekretærer, samt rengøringsassistenter. Der er ansat specialeansvarlige sygeplejersker samt sygeplejersker med nøglefunktioner indenfor bl.a.: hygiejne, kvalitetssikring, miljø og forflytning. Side 1 af 10

2 I afsnittet samarbejder vi med alle afdelinger og specialer på (Viborg, Skive og Silkeborg). Vi samarbejder med flere forskellige faggrupper: sygeplejersker og læger fra relevante specialer, sekretærer, portører, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, Falck, politi, lægevagten, primær sektor såvel hjemmepleje som privat praktiserende læger, psykiatrien samt sygehuskapellet. I afsnittet uddanner vi sygepleje-, radiograf- og medicinstuderende og falckreddere på flere niveauer. Endvidere har vi en sygepasser fra forsvaret i praktik. I skadestuen/ ambulatoriet er der hele tiden en eller flere læger som samarbejder med sygeplejerske omkring patienterne. I modtagelsen tilkalder plejepersonalet en læge fra det relevante speciale. Visitationen bemandes af sygeplejersker fra skade-/ modtageafsnittet samt sygeplejersker fra Akutafsnit 2. Visitationen modtager alle indgående opkald fra praktiserende læger, vagtlæger, lægebil, AMK og alle uvisiterede kørsel 1 og 2 (Falck), som herefter visiterer videre i huset. Akutklinikkerne bemandes af sygeplejersker/ behandlersygeplejersker i Silkeborg og af behandlersygeplejersker i Skive. I forbindelse med traume eller Akut Medicinsk Tilkald (AMT) kaldes der et hold bestående af flere faggrupper og specialer via visitationen til akutstue 63 eller traumestuen. Patientkategorier/borgerkategorier I skadestue, Akutafsnit 1 og akutklinikkerne modtages der: Patienter henvist af egen læge eller vagtlæge med ortopædkirurgiske skader af variabel karakter, som behandles og sendes hjem eller indlægges. Det kan f.eks. være skader på hud, knogler, muskler og led. Patienter med lignende skader, som kræver akut behandling og har behov for transport med Falck. Traumepatienter, som har været involveret i voldsomme hændelsesforløb, hvor der er skader på et eller flere organsystemer. Patienter med forbrændinger. Patienter fra førnævnte specialer inkl. medicinske som er uafklaret i forhold til evt. indlæggelse. Patienter med akut kritisk sygdom indenfor alle specialer som er ABCDE ustabile herunder bl.a. hjertestop. Patienter som er mors. Patienter som bør henvises til skadeambulatoriet, men som ikke kan vente på næste ledige tid. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Skadestue, Akutafsnit 1 er præget af stort patient flow og modtager akutte patienter til flere lægefaglige specialer på. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i det enkelte menneske uanset alder og kompetencer. Patienten og dennes pårørende inddrages i det omfang, det er muligt og sygeplejen tilrettelægges ud fra dette. Vi lægger vægt på kommunikation, individualitet og skabelse af tryghed. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse Side 2 af 10

3 af det enkelte menneske er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med patienten/ pårørende. Centrale kliniske problemstillinger kan være: Grundlæggende sygepleje, observationer og behandling af patienter med akut opstået sygdom eller skader på bevægeapparatet, centralnervesystemet, smerter, feber, infektion, respiratoriske problemer, kredsløbsmæssige problemer, udskillelsesproblemer. Identifikation af sygeplejebehov ved dataindsamling, opstilling af mål, planlægning og udførelse relevante sygeplejehandlinger og evaluering af disse. Sygepleje til patienter med behov for væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende i alle aldre. Sygepleje til patienter/pårørende i krise samt støtte til mestring af sygdom/ændret fysisk funktionalitet. Korttidssygepleje til patienter i den akutte fase. Sygepleje til patienter med skader eller akut opstået sygdom, som spænder fra at være mindre skader/ sygdom, hvor patienterne behandles ambulant til at være livstruende. Den studerende arbejder med centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Sygepleje: Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan planlægge, udføre, lede og evaluere sygepleje og sikre sammenhængende patientforløb til udvalgte patienter herunder: Ud fra dataindsamling og relevante observationer planlægge plejen til udvalgte patienter i skadestuen. Vurdere patientens sygeplejebehov og foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer. Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, Side 3 af 10

4 behandling og medicinadministration. Udføre og/eller uddelegere den planlagte pleje og behandling. Evaluere den udførte behandling og planlægge nye handlinger. Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje: Herunder udføre patientidentifikation efter gældende retningslinjer. Anvende retningslinjer i forbindelse med medicinadministration, kender til pjecer (patient information) i afdelingen samt kan anvende disse i formidling af sygeplejen. Kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser. Kendskab til nationale og lokale strategier, standarter og metoder, f.eks. NIP og DDKM. Kan tillægge et patientperspektiv samt sygeplejeperspektiv i samarbejdet med patient og dennes netværk under udførelsen af sygeplejen. Herunder kender og overholder sin tavshedspligt, ansvars- og kompetenceområde, kan formidle og bistå patienten og dennes netværk ved lægesamtaler. Tage individuelle hensyn under udførelsen af sygepleje, er i stand til at identificere patientens behov for information og vejledning. Afveje patientens sygeplejebehov mellem sundhedsfremmende, bevarende, forbyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Selvstændigt kan inddrage relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til tilrettelæggelse af patientforløb evt. vurdere behovet for inddragelse af pårørende. Kan selvstændigt udøve omsorg for patienter/borgere og deres pårørende med respekt for: Menneskers forskellige værdier og kultur, menneskers opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed/sygdom og menneskers autonomi. Kan beherske gældende dokumentationssystemer, samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje, skrive i EPJ, udfærdige informationsmateriale. Anvende afdelingens observations og vurderingsredskaber, f.eks. Glasgow coma scale, VAS/NRS score, TOKS score m.v. Kan beherske relevante administrative procedurer herunder: bestille blodprøver og blodprodukter, mikrobiologiske prøver, e-dok, bestille hjemtransport (VAFT, Falck) Forholde sig kritisk til den udførte sygepleje og argumentere for faglige synspunkter bl.a. sammen med vejleder, i rapportsituationer og til konferencer. Reflektere sammen med andre elever og studerende i undervisningssituationer/ seminar. Vurdere kvaliteten af egen og andres planlagte og udførte pleje mundtligt såvel som skriftligt f.eks. via eportfolio, EPJ m.v. Kan identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov samt redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde herunder: Drøfte muligheder og barrierer for en konkret klinisk retningslinje eller udviklingsarbejde, vurdere betydningen af denne i forhold til plejen og patienten. Begrunde handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Side 4 af 10

5 Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed f.eks. ny retningslinje for behandling af ortopædkirurgiske skader, implementeringen af nye instrukser jf. e-dok. Kritisk udvælge og påpege et udviklingsområde i afsnittet. Sundhedsinformatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, sortere og vurdere praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Søge dokumentation for sygeplejefaglige problemstillinger og iværksatte sygeplejeinterventioner og argumentere / forholde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ/ Midt EPJ, herunder plejeplanen, sygeepikrise, bestille prøver og undersøgelser og hente svar På s intranet e-dok På s hjemmeside Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt prioritere og lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter Være ansvarlig for 1-2 tildelte patienter Kan uddelegere sygeplejemæssige opgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til: o patientens behov o medarbejdernes kompetencer samt behov for faglig og personlig udvikling o tid o fysiske rammer o normering o økonomiske ressourcer o plejeform Har kendskab til organisationens opbygning og politikker o Organisationsplanen for o Ledelses forhold på fra afsnitsniveau til hospitalsledelsen o Personalepolitik o Alkoholpolitik Typiske patientforløb I afsnittet modtager og behandler vi patienter i henhold til tidligere nævnte problemstillinger. I de enkelte patient situationer identificeres patientens behov og problemstillinger og sygeplejen vurderes, planlægges, udføres samt evalueres i samarbejde med patienten og/eller dennes netværk. I afsnittet er der forskellige patientforløb: Nogle patienter færdigbehandles i afsnittet og afsluttes herfra. Nogle patienter behandles i afsnittet og henvises til videre behandling i kirurgisk Side 5 af 10

6 skadeambulatorium, andre ambulatorier eller hos egen læge. Nogle patienter observeres i afsnittet i flere timer inden de kan sendes hjem f.eks. Commotio patienter. Nogle patienter indlægges til videre behandling på relevante afdelinger. Generelt for et patientforløb i skade-/ modtageafsnittet er følgende: Patienten modtages via egen læge, lægevagt, lægebil eller Falck efter gældende retningslinje. Modtagelsen varetages af 1-2 sygeplejersker afhængig af kompleksitet og der tilkaldes herefter en læge. I skadestuen er der som udgangspunkt en læge til stede. Plejepersonalet indsamler relevante data og observationer for at få overblik over patientens tilstand. Der måles relevante basale værdier: Blodtryk, puls, respirationsfrekvens, iltsaturation og temperatur. Der indsamles relevant data omkring: bevidsthedsniveau ud fra Glasgow coma scale (GSC), evt. TOKS scores (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) ved indlæggelse, faldudredning ud fra alder samt NRS scoring af alle patienter til vurdering af smerteintensitet. Plejepersonalet bestiller evt. blodprøver, tager relevante prøver fra, anlægger i/v adgang og påbegynder relevant monitorering efter gældende retningslinjer. Lægen ordinerer og/ eller udfører relevante undersøgelser/ behandling samt melder patienten til relevant afdeling eller afslutter patienten i modtagelsen/ skadeafsnittet til hjemmet, primær sektor eller relevant ambulatorium. Ved indlæggelse hjælpes patienten med omklædning til hospitalstøj, holdes evt. fastende samt får identifikationsarmbånd på i henhold til gældende retningslinjer Patienternes fysiske tilstedeværelse i afsnittet varierer fra minutter til 3-4 timer. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering: NRS måling (Numerisk Rangskala) et målingssystem i form af en lineal med tal fra 1-10 samt ansigter til vurdering af smerteintensitet. Glasgow Coma Score (GCS), som er et specialiseret dataindsamlingsskema til patienter med traume mod hovedet for at vurdere og løbende vurdere bevidsthedsniveau. Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) - et scoresystem, hvor man ud fra basal værdi dataindsamling vurderer alle patienter, som skal indlægges for at spore evt. begyndende kritisk sygdom, så der kan iværksættes behandling og lægefagligt tilsyn. Faldudredning: alle patienter >65 år, som er faldet uanset årsag skal faldudredes i forhold til bl.a. basal faldudredning og osteoporoseudredning. Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Side 6 af 10

7 Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye retningslinjer og instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. I afsnittet arbejdes der med følgende udviklingstiltag: at vi gennem undervisning og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglige viden at vi fortsat udvikler og forbedrer vort tværfaglige samarbejde at vi arbejder med at udvikle dokumentation i EPJ at vi i afsnittet arbejder med udvikling og implementering af DDKM at vi arbejder er med videre udvikling af hospitalsvisitationen at vi fortsat udvikler den koordinerende funktion arbejder videre med ADAPT triage modellen i skadestue og modtagelsen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Man skal være forberedt på, at patienterne kommer til skade på alle tider af døgnet og tilstedeværelsen for den studerende vil derfor være i skiftende vagter, fx kl.10-18, og Undervisningen kan foregå på skadestue-/ modtageafsnittet Viborg, skadeambulatoriet Viborg, akutklinikkerne i Silkeborg og Skive samt lægevagten på alle tre matrikler. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes Side 7 af 10

8 bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring Side 8 af 10

9 har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens Side 9 af 10

10 virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Skadestue, Akutafsnit 1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Peter Friis Laursen Januar 2014 Godkendt af: Marts 2014 Side 10 af 10