Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg.

Transkript

1 Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Akutafdelingen, mfatter følgende afsnit: Skadestuen Akutafsnit 1 (akutstuer til ambulant behandling af akutte patienter) Akutafsnit 2 (30 akutte senge til indlæggelse af akutte patienter) Akutklinik i Silkebrg Akutklinik i Skive Hspitalsvisitatinen Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten sm er placeret i såvel Skive, Silkebrg g Vibrg. Akutafdelingen varetager pr. 1. april 2014 behandlingen af alle akutte patienter dg undtaget fødende g akutte hjertemedicinske patienter. Der bygges aktuelt nyt akutcenter på Reginshspital Vibrg, sm er klar til indflytning ultim 2016, g frem til indflytningen er akutafdelingen placeret på plan 2 (Skadestue, hspitalsvisitatin, lægevagt, akutafsnit 1) g plan 4 (akutafsnit 2). Hspitalsvisitatinen har det verrdnede ansvar fr at sikre at patienter tilbydes et ptimalt behandlingstilbud, g har et tæt samarbejde med såvel lægevagten, de samarbejdende kmmuners akutteams g alle afdelinger på HEM. Hspitalsvisitatinen kan visitere akutte patienter til såvel kmmunale tilbud samt en række frskellige behandlingstilbud på HEM. Akutafdelingen har tilbud m såvel ambulant behandling på skadestuen eller en af akutklinikkerne sm indlæggelse i p til 24 timer på akutafsnit 1 eller akutafsnit 2, Reginshspital Vibrg. Derudver varetager hspitalsvisitatinen visiteringen af akutte patienter til indlæggelse på Reginshspital Silkebrg. Akutafdelingen ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastsat af hspitalsledelsen. Den daglige ledelse af afsnittene varetages af en afsnitsledende verlæge g en afsnitsledende sygeplejerske (afdelingssygeplejerske). De 3 afsnitsledende sygeplejersker har følgende ledelsesmråder: Skadestuen, Akutklinik Silkebrg g Akutklinik Skive Akutafsnit 1, hspitalsvisitatinen g serviceassistentmrådet Akutafsnit 2 Se s hjemmeside, under afdelinger, Akutafdelingen g Akutafsnit 2 Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Den tværfaglige persnalegruppe består af: Sygeplejersker g sygeplejestuderende Scial- g sundhedsassistenter g ssu-elever Læger g lægestuderende Sekretærer g sekretærelever Side 1 af 11

2 Serviceassistenter g serviceassistentelever Farmaknmer Vres plejefrm er en tillempet frm fr tildelt patientpleje, hvr vi typisk arbejder t g t sammen m at yde helhedspleje til et mindre antal patienter. Fr at sikre kntinuitet g mindske antallet af persnale, sm patienten skal frhlde sig til, følger man så vidt muligt de patienter, man kender. På den måde vil man fte have patienter på frskellige stuer uden dermed at have ansvaret fr de andre patienter på stuen. I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Tværfagligt samarbejder vi med en lang række afdelinger: Ved den daglige teamknference, hvr læger g plejepersnalet drøfter fremtidige tiltag fr den enkelte patient. Relevante speciallæger inddrages i det enkelte patientfrløb i frm af tilsyn på afsnittet, herunder kmmer daglig kardilgisk sweeper. Klinisk bikemisk afdeling, mikrbilgisk, immunlgisk står fr prøvetagning g diverse analyser. Vi samarbejder med fys g erg i de situatiner, hvr patienterne har brug fr deres ekspertise, i frhld til vurdering g behandling. Billeddiagnstisk afdeling fretager en lang række af de undersøgelser, patienterne skal igennem, f.eks. røntgen, CT- g UL-scanninger. De medicinske g rgankirurgiske afsnit mdtager patienterne, når der er lagt en behandlingsplan på speciallægeniveau. Vi samarbejder med Hspitalsvisitatinen, sm visiterer g melder patienterne hertil. I frbindelse med mdtagelse af patienter arbejder vi fte sammen med Falckredderne samt lægerne på akutbilen. Hjemmeplejen, akutteamet g sygehusvisitatinen i kmmunerne samarbejder vi med i frbindelse med udskrivelser, hvr patienten har brug fr hjælp i hjemme, samt behv fr iv. medicin g iv. væske, eller behv fr midlertidig aflastning, m.m. Andre samarbejdspartnere: Hvr det er relevant, har vi kntakt med psykiatrisk mbilteam, Rusmiddelcentret, Vibhøj eller andre Frsrgshjem Patientkategrier/brgerkategrier Akutafsnit 2 mdtager medicinske g rgankirurgiske patienter med henblik på vurdering g indlæggelse, hvad enten de henvises via egen læge, vagtlægen, Silkebrg sygehus eller indbringes af Falck. Hvedkategrierne blandt de patientfrløb der er på akutafsnit 2: Infektinstilstande f.eks. pneumni, urinvejsinfektiner, divertikulit, clcystit g appendicit. Hjerte-kredsløbsfrstyrrelser f.eks. atrieflimmer, liptymi g ulcus. Respiratinsprblemer f.eks. KOL pt. Udskillelser ileus, gastrenterit g dehydrati Smerter Vi mdtager ikke patienter med akut mycardieinfarkt. Side 2 af 11

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Vi mdtager akutte patienter til udredning, pleje g behandling. Afsnittet er præget af et strt patientflw med mange frskellige patientkategrier g patientfrløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patient g medinddrages i det mfang det er muligt. Sygeplejen til patienterne lægger vægt på kmmunikatin, pædaggik g skabelse af tryghed. Ærlighed, åben dialg g anerkendelse af den enkelte patient g dennes pårørende, er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde. Den studerende arbejder med de centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejepgaver. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9 timer fr de rgankirurgiske patienter g 16 timer fr de medicinske. Dermed udskrives eller verflyttes en del patienter efter ganske krt tid i afsnittet, mens andre verflyttes til stamafsnit eller udskrives til eget hjem dagen efter indlæggelsen. Vi yder krttidssygepleje med fkus på bservatin af, infrmatin, sygepleje g behandling til den akutte medicinske g rgankirurgiske patient, hvr mdtagelse, verflytning g udskrivelse er centrale funktiner. Grundlæggende kliniske prblemstillinger: Skabe ptimale frhld fr patientens fysiske behv med hensyn til persnlig hygiejne, respiratin, cirkulatin, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn g hvile. Identificere sygeplejebehv ved dataindsamling g pstille mål g udføre relevante sygeplejehandlinger i frhld til patientens fysiske prblemstillinger. Dvs. sygepleje til patienter med: Frdøjelsesprblemer, kvalme, pkast, frstyrrelser i væskebalancen udskillelsesprblemer respiratinsprblemer hjerte kredsløbsfrstyrrelser skiftende bevidsthedsniveau feber smerter dehydrati infektiner frgiftninger Præ - perativ sygepleje. Sygepleje patienter med præ - perative smerter Præperativ frberedelse af patienter g evt. deres pårørende Andre: Sygepleje g msrg fr akut syge patienter g deres pårørende. Sygepleje g msrg fr patienter g pårørende med anden etnisk baggrund. Infrmatin, vejleding g undervisning af patienter g evt. pårørende. Kliniske prblemstillinger i frhld til etiske dilemmaer f.eks. Side 3 af 11

4 genplivningsprblematikker g behandlingsniveau. Sygepleje til patienter g pårørende i krise. Sygepleje ved indlæggelse g udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 12 er rettet md selvstændig prfessinsudøvelse rettet md patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g samspil mellem patient, pårørende g sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på sygeplejerskens krdinerende g ledende funktiner, herunder dkumentatin, evaluering, kvalitetsudvikling g sundhedsinfrmatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres g evalueres i et samspil med patienten/brgeren g dennes pårørende. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Ud ver at udføre g frmidle sygepleje er der særlig fkus på at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 12: Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægges plejen til udvalgte patienter Mdtage nye patienter Planlægge udskrivelse g verflytning til stamafsnit Varetage stuegang mkring enkelte tildelte patienter Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med infektinstilstande g lidelser i relatin til kredsløbet. F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med abdminalsmerter Se i øvrigt patient/brger kategrier Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin Ved mbilisering g lejring Ved medicin administratin. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed Tavshedspligt g aktindsigt Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Infrmatin g vejledning Telefnkntakt Vurdere behvet fr inddragelse af pårørende i samarbejde med patienten Tilpasse infrmatinsniveauet Side 4 af 11

5 Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige udskrivningsrapprter Diverse bservatinsskemaer f.eks. sepsisscre, ketacidseskema, ernæringsscreening Vurdere kvaliteten af egen g andres udførte sygepleje Kan beherske relevante administrative prcedurer Bestille bldprøver, venyler g BAC-test Sende henvisning til fysiterapeuterne Prøvefrsendelser Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende Skriftligt via eprtfli Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde Vurdere betydningen af denne i frhld til plejen g patienten Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering Implementering af nye instrukser jævnfør dkumenthåndbgen Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsscreskema Anvende Braden skala Anvende VAS skala Anvende skema til sepsisscre Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Refleksin med kllegaer g samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse g analyse af udvalgt patientsituatin ved knference Lkale instrukser g retningslinjer Anvende instrukser g retningslinjer fra e-dk, herunder hygiejne g iv Side 5 af 11

6 medicinering Anvende ksthåndbg Anvende sårbg Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinje fr fødesnde Lkale g natinale standarder Den danske kvalitetsmdel (DDKM) Natinalt indikatrprjekt (NIP) i frhld til blødningspatienter Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, udskrivningsrapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet E-Dk På Reginshspitalets hjemmeside Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter F.eks. være kntaktpersn fr3-4 tildelte patienter Varetage stuegangsfunktinen fr tildelte patienter Plejefrmens betydning fr sygeplejen g fr den enkelte patient Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv g plevelse af kntinuitet medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering Side 6 af 11

7 øknmiske ressurcer dagens indlæggelser plejefrm Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige vervejelser i frhld til f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelsesplanen, arbejdsplanen, plejefrm, øknmi g ansvarsmråder Persnaleplitik Rygeplitik Kan beherske administrative pgaver knyttet til patientfrløb Typiske patientfrløb/brgerfrløb Vi mdtager akutte patienter til udredning, pleje g behandling fr vennævnte kliniske prblemstillinger. I de enkelte patientsituatiner identificerer vi patientens behv g prblemstillinger, vi vurderer, planlægger, igangsætter g udfører plejen/behandlingen. Desuden vurderes det, m patienten skal udskrives - evt. med ambulant efterbehandling - eller visiteres til et stamafsnit, hjemmeplejen eller andet. Eksempler på indlæggelsesfrløb på Akutafsnit 2: Patienten mdtages af mdtageteam efter gældende instruks. Mdtageteamet består af t persnalemedlemmer fra plejegruppen g en læge. Plejepersnalet måler straks basale værdier: Bldtryk, puls, temperatur, respiratinsfrekvens g iltsaturatin, fr at få et verblik ver patientens tilstand, hvrefter der triageres. Indsamler herefter data. Plejepersnalet bestiller bldprøver, tager relevante prøver fra g påbegynder relevant mnitrering efter gældende instrukser. Kirurgiske patienter hldes fastende ind til der er lagt en plan ved en læge. Der anlægges venfln pga. faste, g der psættes drp. Lægen ptager jurnal g bestiller relevante undersøgelser. Senere undersøges g vurderes patienten af speciallæge, der tager den endelige beslutning m behandlingsplanen. Hvis patienten skal pereres gøres patienten klar til peratin efter gældende instruks. Efter peratinen flyttes patienten på rgankirurgisk afdeling. Hvis patienten frtsat skal bserveres, frbliver patienten på afsnittet det første døgn eller verflyttes til stamafdeling. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening g smertevurdering Triagering, VAS scre, sepsisscre, Bradenskala Side 7 af 11

8 Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde ( Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger Den Danske Kvalitetsmdel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. Sm et led i udviklingen af sygeplejen tilstræber vi at vi hver uge har et emne til diskussin, g jævnligt tilbydes der undervisning i sygeplejefagligt stf. I frbindelse med at alle sygeplejersker på afsnittet skal uddannes til akutsygeplejersker, udarbejdes der et udviklingsprjekt, sm implementeres i afsnittet. Følgende prjekter er implementeret: Sepsisbehandling, Triagering, ABC-principper. På afsnittet er der frskellige nøglepersner, sm er med til at udvikle sygeplejen inden fr deres respektive mråder. Det er f.eks. medicin, hjertestp g hygiejne Implementeringen af den danske kvalitetsmdel er en nærværende del af kvalitetsudviklingen i afsnittet. Vres afsnit er stadig under frandring, da flere g flere specialer skal have deres patienter mdtaget gennem s. Dette kræver gså frtløbende pdatering af viden, undervisning g ændring af arbejdsgange. Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Det tilstræbes at de studerende møder til vagtens start. Der vil være Side 8 af 11

9 mulighed fr at den studerende, kan følge patienten på anden afsnit. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer m ugen. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Daglig drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen) Side 9 af 11

10 Planlagt studieaktivitet, sm retter sig md udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksmhedsmråde (se bilag 3 i mdulbeskrivelsen) Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-pint, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske Side 10 af 11

11 studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde i frm af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde ved brug af relevant metde fra værktøjskassen pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige g kliniske vejledere på Akutafsnit 2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Helle Krnbek Januar 2014 Gdkendt af: Marts 2014 Side 11 af 11