Forklaring af farvekoder og forkortelser:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forklaring af farvekoder og forkortelser:"

Transkript

1 Forklaring af farvekoder og forkortelser: VaccinationsForum (VF1): Første brev til Thomas Søbirk Professor Thomas Søbirk Petersen (TSP1): Første svar til brevet Vaccinationsforum (VF2): Svar til Thomas Søbirks kommentarer Professor Thomas Søbirk Petersen (TSP2): Svar til Vaccinationsforums kommentarer VF1: Prof. Søbirk, du kaster sig for alvor ind i vaccinedebatten 7. februar i år med et indlæg i Politiken, hvor du kritiserer Sygeplejerske Astrid Bradtbergs argumenter i en tidligere artikel for at undlade at lade sit barn vaccinere. Vi har derfor valgt at lade den artikel være udgangspunktet for vores debat. Vi har også, for ikke at gøre det hele for stort og uoverskueligt, valgt i første omgang at fokusere på mæslingevaccinen, som jo også er den, der har sat hele mediedebatten i gang. Indledningsvis bemærker vi, at du i artiklen ikke nævner, at Politiken allerede havde givet Astrid Bradtberg en formidabel modstander i Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi. Du er heller ikke interesseret i at analysere hans argumenter, men kaster i stedet hele din vægt bag hans og det, vi kan kalde den videnskabelige konsensus, mod Astrid Bradtberg. Du opsummerer Astrid Bradtbergs argumenter således: (i)»jeg havde selv mæslinger som barn, og det var da ikke så slemt.«(ii)»på nettet kan jeg finde litteratur, der viser, at der er bivirkninger ved at lade sit barn vaccinere.«(iii)»der findes en del studier, der viser, at vacciner ikke med garanti virker«til (i) svarer du: At AB ikke selv oplevede problemer ved at have mæslinger som barn er et meget dårligt (og egoistisk) argument for, at mæslinger så heller ikke vil være et problem for hendes børn eller andre børn. Dette er ikke kernen i Astrid Bradtbergs argument. Hun prøver at udtrykke, at i de sidste årtier inden mæslingevaccinen blev indført, anså ingen, heller ikke læger, mæslinger for en opsigtvækkende sygdom. Her er for eksempel, hvordan tonen blev sat i Politikens bog om børnesygdomme fra 1981: Komplikationer Mæslinger er ikke længere en farlig sygdom, men man skal dog være opmærksom, hvis feberen ikke går ned. Vaccination Her i landet vaccinerer man normalt ikke. Børn mellem ½ og 2 år kan blive meget syge, hvis de får mæslinger. Hvis man ved, at barnet har været udsat for smitte i den alder, bør det have gammaglobulin inden 5 dage efter smittemuligheden. Man erkendte, der var et risikomoment, man satte gerne ind, men hysteri og hyperbolsk retorik var helt fraværende. Man måtte således også appellere til den økonomiske gevinst ved at reducere

2 antallet af sygedage fra arbejde snarere end antallet af døde og invaliderede for at få vaccinen indført i TSP1: Ok det ændre selvfølgelig perspektivet, at Astrid ikke kun taler ud fra egne oplevelser men det var jo det hun var citret for, og derfor var det hvad jeg forholdte mig til. Som fast debattør på politiken har jeg kun 800 ord til min disposition og det er da fint at vi nu kan få lidt mere kød på diskussionen end det er muligt i en avis. VF2: Du kommer ind i en politisk debat, som du vel håber at påvirke, fra akademisk hold med en imponerende titel, bliver endda ofte præsenteret af medierne som ekspert i en relevant forstand. Du valgte Astrid som mål, men hendes personlige meninger er kun interessante i det omfang, de er repræsentative. Det burde forpligte en trænet, professionel debattør til at prøve at sætte sig ind i baggrunden for de argumenter, der bliver fremlagt, i stedet for blot at holde sig til et interview fra en ikke-medievant ikke-akademiker. Din interesse, må man formode, er at adressere vaccineskeptikernes argumenter i deres stærkeste form, ikke blot at finde svage punkter i formuleringen. TSP2: Det er selvfølgelig et ideal jeg tilslutter mig, men en avisdebat er ikke det rette sted til at vende enhver sten i diskussionen. Jeg mener også at det er nødvendigt, at pege på dårlige argumenter som bliver fremført i den offentlige diskussion og det var hvad jeg gjorde det er muligt at de kan udbygges og præciseres og det er så forhåbentligt hvad der sker nu i denne diskussion vi så har i dette forum. TSP1: Politikens bog er fra 1981 og jeg ved ikke hvem der har skrevet den (men i videnskabelige sammenhæng er dette en meget gammel bog, og jeg tvivler på at hvad der bliver nævnt i næsten 35år gamle bog er noget som flertallet af læger vil sige i dag - med den viden, der er opsamlet siden 1981?) Men jeg kan se, at der ifølge WHO i 1980 på verdenspland døde mennesker (i selve året 1980) af mæslinger primært børn under 5 år. Det lyder da som en meget alvorlig sygdom. Gør det ikke indtryk på vaccinationsmodstandere? Og nu snakker vi jo kun om mæslinger hvad med polio vaccinen? Det sidst større udbrud af polio i Danmark kostede flere hundrede børns liv og flere tusinder blevet, i forskellig grad, ramt af lammelse. VF2: Der er mange ting, folk dør af på verdensplan, som ikke er et problem i Danmark. TSP2: Netop så hvis en dansk barn har mæslinger og smitter et barn i udviklingslandende kan det jo få katastrofoale følger. TSP1: For øvrigt døde det sidste barn i Danmark af mæslinger i 1989 så hvis bogen var skrevet 10 år senere havde man nok ikke skrevet, at det ikke var en sygdom der kunne udvilke sig til at være farlig. VF2: Hvilken ny videnskabelig erkendelse skulle et enkelt dødsfald i 1989 kunne have bibragt en læge, som i 1980 skrev på et erfaringsgrundlag af en årlig incidens på mæslingetilfælde i Danmark alene? TSP2: 1989 var det seneste dødsfald der har vel og også været børn der er døde af mæslinger før 1980? Hvad med de mæslingerdødsfald på verdensplan i 1980.

3 VF1: Vi ville alle helst have, at ingen børn dør, men samtidig accepterer vi dagligt en masse risici. Det relevante spørgsmål, Astrid Bradtberg rejser, er, hvorfor er vi så hysteriske omkring lige netop risikoen for komplikationer ved mæslinger i forhold til så mange andre risici, der bliver anset for at være acceptable i vores samfund? TSP1: Nu er det svært at måle hysterri særligt præcist, så jeg ved ikke om vi er mere hysteriske omkring vacciner sammenlignet med f.eks. trafiksikkerhed for børn og sukkerindtag hos børn, som også er mener der har fyldt meget i aviserne. Vi bør vel gøre hvad vi kan, for at nedbringer risikoen for at vores børn får alvorlige sygdomme og at de kommer til skade i trafikken hysteri eller ej, smitsommesygdomme eller ej. Men I har bestemt ret i, at det primære fokus i den offentlige debat burde handle om mere præsserende udfordringer vi mennesker er stillet overfor f.eks. global fattigdom, vores behandling af dyr og klimaforandringer. Men det gider folk ikke høre på, så derfor diskutere vi også andre emner. I mit arbejdsliv økonomisere jeg selvfølgelig med mine kræfter og jeg bruger meget lidt tid på den offentlige debat sammenlignet med forskning og undervisning. Men som fast dabattør har jeg en aftale om at producere en artikel hver 7. uge, så der tager jeg alle mulige emner op der kan belyses fra en etisk synsvinkel. Jeg står lige på tærsklen til at indlevere en dokktor afhandling, som handle om begrundelser for at straffe visse typer af handlinger og her er der mange der mener at vi bør straffe folk hvis de udsætter folk for skade eller risiko for skade det er denne tankegang jeg har anvendt i diskussionen. VF2: Det er faktisk muligt at måle hysteri i medierne på mængden af artikler, midler, tid og art af omtale. Men vi kan blot tage din reaktion som eksempel. Vi formoder, at du økonomiserer med din tid i forhold til, hvordan du mener, du bedst kan maksimere din nytte, og du har jo prioriteret ved at skrive og udtale dig om lige dette emne i stedet for mange andre ting, der er ødelæggende for folkesundheden i meget større omfang. Du har endda, ifølge dig selv, forbrudt dig imod din egen standard for god debattone, hvilket tyder på en vis følelsesmæssig intensitet. TSP2: Ja vi kan jo alle begår fejl og tak fordi at i mener at jeg muligvis er i stand til at føle noget intensivt. VF1: Du giver et udpluk af de statistikker, man hører fra myndighedernes side i forbindelse med vaccinekampagner. De er ikke alle lige relevante for forholdene i Danmark i dag, men det kommer vi nok ind på senere. Pointen her er at uanset, hvordan tallene ser ud, besvarer det ikke i sig selv Astrid Bradtbergs spørgsmål: Hvordan er lige netop mæslinger blevet en så uacceptabel risiko? TSP1: Jeg mener, at der er god grunde til at formindske riskoen for at ens barn ikke får en sygdom det kunne have undgået. Tænk på det modsatte, en forældre der er ligeglad med om hendes barn får en sygdom, der ikke blot kan skade hendes eget barn, men fordi sygdommen er smitsom, også kan bringe andre børn i fare. VF2: a) Dette besvarer stadig ikke spørgsmålet om, hvorfor lige mæslinger er blevet fremhævet i en sådan grad.

4 TSP2: Jeg er enig med jer i at emnet fylder for meget se en af mine forrige kommentarer. Hvor meget tid bruge I på vaccinationsdebatten i forhold til andre vigtige samfundsmæssige problemer? Hvor meget tid man bør bruge på denne debat er vanskeligt at svare på. VF2: b) Hvis du mener, vi har en moralsk pligt til ikke at skade fællesskabet, hvad slags pligt, om nogen, har fællesskabet da til at kompensere, hvis det skader os med en tvangsvaccine? I hvilken grad skal vaccineskader kompenseres, og hvor svært skal det være at komme igennem med erstatningskrav? Du har nok set debatten omkring hpv-vaccinen, hvor systemet nægter at anerkende bivirkningerne som vaccineforårsagede, men giver dem samtlige piger en psykiatrisk diagnose i stedet. Det synes vi vækker meget uhyggelige associationer. TSP2: Der skal da være fuld kompensation for de skader der måtte opstå der skal selvfølgelig være gode grunde til at tror, at det er vaccinen der er skyld i et problem, før der er menneskene bag vaccinationerne der skal kompensere de evt. ofre for vaccinationsskade. VF1: Du giver selv i andre artikler og interviews udtryk for, at vigtigheden af at undgå en større mæslingeepidemi, er så stor, at næsten ethvert andet hensyn kan og må tilsidesættes for at imødegå denne fare. TSP1: Dette er ikke hvad jeg siger i artiklen. Jeg siger at, givet at information ikke virker med hensyn til at neddbrige tallet af folk der ikke vaccinere deres børn, så bør vi i sidste ende (givet at f.eks. andre tiltag som nugning (at skubbe folk i den retning de gerne selv vil) eller præmier heller ikke virker) anvender en eller anden for straf af forældre.dette betyder jo ikke, at en hvilken som helst straf er etisk forsvarlig (f.eks. Dødsstraf ), men at en bøde eller det at man ikke kan få sine børn i børnehave kunne være en mulighed. Men det er også klart, at hvis en evt. bøde blot betyder at endnu færre vil lade deres børn vaccinere, så er bødestraf selvfølgelig ikke vejen frem. Så alle andre hensyn skal da selvfølgeligt ikke sættes til side! VF2: a) Som god liberal vil du vide, at når man sætter staten i stand til at foretage medicinske tvangsindgreb på denne måde tilsidesætter man nogle personlige frihedsprincipper, som vi ellers også gerne vil tage hensyn til. TSP2: Nu ved jeg ikke hvad I helt præcis forstår ved at være liberal. Men hvis I mener at man som liberal må mene, at der skal meget gode grunde på bordet får men kan tilsidesætte foks personlige frihed, så er jeg liberal. Jeg mener, at der er gode grunde til at svække forældres frihed hvis de udsætter deres barn og andre børn for en risiko for alvorlig skade For øvrigt er en bøde er jo ikke noget stort tvangsindgreb sammenlignet med 9 år tvungen skole uddannelse, som jeg vil tror at de fleste mennesker vil finde moralsk acceptabelt. Denne form for vold (i liberal forstand) eller trussel derom af en straffende statsmagt er af en meget stærkere karakter end de fleste andre for- og påbud, vi i samfundet er enige om rimeligheden af - såsom at man ikke er fri til at køre 200 km. i timen i den indre by eller

5 affyre sit jagtgevær på må og få ud af vinduet. Der er en stærkere indtrængen på individets enemærker i spil med tvangsmedicinering. b) Du siger, bødestraf ikke skal implementeres, hvis den ønskede virkning ikke opnås derved. Det er blot en anden måde at sige, at målet helliger midlet, hvilket er selve definitionen på at tilsidesætte alle andre hensyn. Når man gør det, er dødsstraf for forældre, som nægter at vaccinere, kun etisk uforsvarlig, dersom man synes, at der er noget intrinsisk uetisk, eller ekstremt unyttigt, ved dødsstraf. TSP2: Og det synes jeg, at der er. Jer er modstander af dødsstraf, da vi ved at der forekommer fejl i vores retssystem, ved brug af dødsstraf kan vi ikke kompensere de personer der fejlagtigt er blevet dømt til døden. Man har principielt åbnet for den strengeste straf, man finder forsvarlig at bruge over for nogen overtrædelse. TSP2: Nej så ville bødestraf til fartbilister også implicere en åben vej for dødsstraf det følger jo ikke af bødestraf. VF1: Det sidste årti inden vaccinen blev indført, og hvor mæslinger altså rasede næsten uhindret, forekom der i gennemsnit et par dødsfald om året. I kontrast til det kan man konstatere, at i de sidste par årtier med varierende vaccinedækning i Danmark er der ikke forekommet et eneste dødsfald - i alt. En større mæslingeepidemi, alt afhængigt af, hvordan man definerer den, ligger altså erfaringsmæssig på et sted mellem 0-2 dødsfald. TSP1: Men er det ikke så to dødsfald for meget? VF2: Alle dødsfald er et dødsfald for meget, argumentet ud fra et givent tal bliver derfor meningsløst. Statens Serum Institut har netop nedjusteret dødsraten for mæslinger pr. mæslingetilfælde i Danmark fra 1: til 1:12.000, men siger samtidig, at det intet ændrer. Når man betjener sig af den logik, ville det heller ikke ændre noget, hvis tallet var 1: eller 1: Det er ikke tallet i sig selv, men blot enhver værdi over nul, reducerbar ad infinitum. TSP2: Ok men hvad er jeres syn så på risiko skal vi aldrig tage hensyn til risiko? VF2: Man siger kort og godt, at i et samfund, hvor vi påtager os alle mulige risici hver dag, og hvor vi har besluttet, at selvbestemmelse/ejerskab over vores krop og forlængelsen af den i form af frugten af arbejde, privat ejendom osv. som udgangspunkt i hvert fald er ukrænkelig, har vi besluttet, at lige netop når det gælder mæslinger, er enhver risiko uanset hvor lille så uacceptabel at denne ret ophæves. Vi har således ikke introduceret bødestraf for at lade børn spise slik eller indlagt en halv times tvungen motion dagligt, men det vil du med mæslinger. VF1: Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Peter Henrik Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Institut (SSI), i et interview, som blev offentliggjort omtrent samtidigt med din artikel, fremhæver 2011 som et år med et særlig stort udbrud: I dag er der omkring børn, unge og yngre voksne, som ikke er beskyttet mod mæslinger, fordi de ikke har fået vaccinen i børnevaccinationsprogrammet.

6 - Derfor er der risiko for store udbrud i Danmark, som det skete i 2011, hvor der var cirka 85 tilfælde af mæslinger, siger Peter Henrik Andersen. Statistisk set ville det kræve mindst 30 sådanne store udbrud at producere blot et mæslingedødsfald. Til sammenligning anslår SSI, at den almindelige influenza forårsager i gennemsnit 1000 årlige dødsfald i Danmark. Det giver et, konservativt anslået, forhold på til 1 i influenzas favør. TSP1: Du har ret i, at der er en stor forskel mellem dødsfald forårsaget af influenza. Men hvad viser det? Det viser at vi måske skal vacccinere lige så meget mod influenza (givet at man han en virksom vaccine). Nu er jeg ikke læge, men jeg mener at mange af dødsfaldene blant de influenzaramte er mange ældre mennesker. Mens de der dør af mæslinger ofte er børn jeg vil mene at det er værre, hvis et barn på f.eks. 7 år dør end en person på f.eks. 87 år. VF2: Influenza i lighed med så godt som alle andre sygdomme er farligst for de svageste af os, dvs. primært svagelige børn og ældre. Da influenza er en tilbagevendende sygdom, som vi i modsætning til mæslinger aldrig bliver helt immune over for, vil flere ældre rammes af den, og derfor vil der også være forholdsvis flere dødsfald i den gruppe, end når det gælder mæslinger, som normalt overstås i barndommen. Det gør ikke influenza mindre farlig for børn. Hvad vi prøver at anskueliggøre også med influenzaeksemplet er hysteriet - den helt særlige intolerance, der er over for risici forbundet med lige netop mæslinger. VF1: Det tager man selvfølgelig alvorligt, og man prøver ihærdigt at sælge vacciner også til influenza, men her bliver der dog endnu ikke hverken erklæret undtagelsestilstand, lukket grænser, etableret karantæneområder eller beordret massevaccinationer. Ej heller stimlede panikslagne læger og filosoffer i rumdragter ( ) TSP1: Jeg har aldrig prøvet en rumdragt men det lyder spændende, tvivler dog på at nogle vil betale for en rumdragt til en filosof VF2: Også kaldet en hazmat-dragt, som bæres, når man arbejder med farlige stoffer. Du vil have set dem på billeder fra ebola-områderne, hvor du argumenterer for at give befolkningen eksperimentelle vacciner. TSP2: Men igen hvorfor en filosof i rumdragt VF1 sammen om vores sygeseng, sidst en af os havde influenza. Man kunne anføre lignende argumenter for luftforurening, kemikalier i miljøet, raffineret sukker osv. Intet af det kan få den samlede lægestand og sundhedsmyndigheder op af stolen på samme måde som et enkelt mæslingedødsfald - ikke i Danmark, men i Tyskland! - har formået. Burde det ikke vække til eftertanke? TSP1: Jo det burde vække til eftertanke vi burde gøre mere ved kemikalier i miljøet og tage luftforureningen langt mere alvorligt

7 VF2: Vi havde håbet, at du på dette tidspunkt var blevet nysgerrig nok til at se dette i en større sammenhæng og for alvor at stille dig selv følgespørgsmålet, hvordan det kan være, at vi, inklusive du selv til en vis grad, prioriterer, som vi nu engang gør. TSP2: Det mener jeg, at jeg har svaret på i mine tidligere og uddybbede svar. VF1: Til (ii) og (iii) vælger du ligesom Allan Randrup Thomsen at håne mediet. Du konkluderer, at Astrid Bradtberg bruger internettet til at bekræfte sine fordomme, og går videre til historien om, hvordan Andrew Wakefield er blevet frataget hæder og ære (hvad der virkelig foregik i den forbindelse er igen en diskussion, vi med fordel kan gemme til en anden gang). Men der ligger jo andre ting på internettet end obskure sites dedikeret til Andrew Wakefield eller teorien om, at jorden er flad prof. Thomsens yndlingsanalogi. Hvorfor ikke antage, at en uddannet sygeplejerske kan finde ud af at tage adgang til PubMed, CDC eller NIH? TSP1: Du har fuldstædnig ret hvorfor ikke antager at Astrid godt kan sortere skidt fra kanel. Mit udgangspunkt var igen hvad Astrid var citeret for f.eks. at hun havde læst på nettet af vaccinationer mod mæslinger er farlige eller ikke virker. Hvis man skal overbeviser andre folk (myndighederne, embedsmænd og læger), så er det bedst at henvise til videnskabelige data meget mere præcist end blot at sige at man har set noget på nettet. Men jeg fandt intet i Astrids udtalelser til Politikender på nogen måde virkede overbevisende, derfor kritiserede jeg det hun var citeret for.hvis Astridkommer op med andre argumenter er diskussionen selvfølgelig en anden. VF2: Det gør vi så nu VF1: Med hensyn til kontroversen angående Wakefield vil vi hellere kommentere det generelle princip, at hvis én bedragerisag miskrediterer vaccinekritik generelt, hvad skal man da mene om den syndflod af forfalskede data, bias, korruption, bedrag, cronyism og interessekonflikter, der gennemsyrer den industri, de myndigheder og de forskningsinstitutioner, hvis tal og argumenter du fremfører? TSP1: Vi skal slå hårdt ned på alle former for bedrag men det betyder ikke at al videnskab derfor er bedrag blot fordi der er nogle brådne kar imellem. VF2: Når man, som er en meget udbredt praksis blandt moralfilosoffer, sætter sig til doms iført Videnskabens (stort V) autoritet, skylder man da ikke at være mere kritisk over for videnskaben (lille v) end noget andet? TSP2: Det forstår jeg ikke hvordan stiller jeg mig til dommer overfor videnskaben jeg mener ikke at der er belæg for at hævde at dette skulle være en udbredt praksis blandt moralfilosoffer VF2: Skylder man ikke omhyggeligt at tjekke de tal og fakta, man benytter sig af? Eller er det nok at opføre sig som en provinsiel domstol og blindt acceptere den til enhver tid herskende konsensus?

8 TSP2: Nej selvfølgelig ikke men der er jo ikke altid at minoriteter har ret! VF2: Fortællingen om de få brådne kar er godnathistorie til barnekammeret, ikke noget der har megen vægt i seriøs debat. Analysen af systemet, dets faktiske virkemåde og dets logiske udkomme, er videnskab, og systemet, der producerer og godkender vacciner, er korrupt fra top til bund. Som vi også nævnte ovenfor, tog det SSI næsten tredive år at offentliggøre den rette ration for mæslingedødsfald 1: for perioden En forglemmelse? TSP2: Korruption skal selvfølge blotlægges og straffes og en forglemmelse af den slags i nævner er selvfølgelig en fejl der skal rettes. Men alle er uskyldige til det modsatte er bevidst i en retsal alternativt skal vi have en folkedomstol. VF2: Cochrane Collaboration, der er lige så vaccineglade som alle andre, har lavet adskillige reviews af vaccinestudier. De har hver gang været nødt til at bemærke, at studierne generelt er utilfredsstillende. Om MFR-vaccinen konkluderede de i 2012: The design and reporting of safety outcomes in MMR vaccine studies, both pre- and postmarketing, are largely inadequate. Samtidig siger man: Existing evidence on the safety and effectiveness of MMR vaccine supports current policies of mass immunisation aimed at global measles eradication and in order to reduce morbidity and mortality associated with mumps and rubella. Hvis du blot læser de highlightede dele som en sammenhængende sætning, ser du definitionen på konsensus på vaccineområdet: Design and reporting on safety outcomes are largely inadequate - evidence of safety supports current policies. TSP2: Så bør man selvfølgelig forbedre disse undersøgleser men hovedsagen er jo, at vaccinerredder millioner af børns liv om året. Den sidste delsætning taler vel for den nuværende vaccine politik? VF2: Vækker det stadig ikke til eftertanke, i det mindste hos videnskabsteoretikeren i dig? Ellers gør det næste måske, for MFR-vaccinen er den helligste ko i vaccineuniverset, selv Cochrane træder varsomt med den. Men man kan sige tingene lidt mere lige ud, når det gælder influenzavacciner: This review includes trials funded by industry. An earlier systematic review of 274 influenza vaccine studies published up to 2007 found industry-funded studies were published in more prestigious journals and cited more than other studies independently from methodological quality and size. Studies funded from public sources were significantly less likely to report conclusions favourable to the vaccines. The review showed that reliable evidence on influenza vaccines is thin but there is evidence of widespread manipulation of conclusions and spurious notoriety of the studies. The

9 content and conclusions of this review should be interpreted in the light of this finding. (Cochrane Collaboration: Vaccines for preventing influenza in healthy children) TSP2: Jeg er enig med Jer i, at meget tyder på at influenzavacciner ikke virker særligt godt og at det er en kæmpe problem, hvis de ikke virker, at der bliver brugt så mange penge på disse vacciner. VF2: Nogle brådne kar imellem eller systemisk korruption? Kan vi tillade os at antage, at det blot er influenzavacciner, der er udsat for widespread manipulation, eller krydser det linjen til villet blindhed? Bemærk, at Cochrane er vaccineentusiaster, som generelt støtter current policies. Vaccineskeptikere har leveret analyser af mange af nøglestudierne med en skarpere kritisk vinkel, inklusive FOIA-anmodninger for at komme bagom overvejelserne, der ligger til grund for den dårlige metodologi og valget af data til publicering eller ej. Vi vil spare dig for lange uddrag her, men billedet bliver bestemt ikke kønnere af at blive tegnet mere detaljeret. VF1: Hvad Astrid Bradtberg mener med, at hun kan finde litteratur på internettet, er, at når man studerer den medicinske litteratur over vaccinebivirkninger, synes den ikke at give belæg for de skråsikre udtalelser om vacciners ufarlighed, Sundhedsstyrelsen blandt andre fremkommer med. Det skal sammenholdes med hendes anekdotiske udsagn om, at hun personligt er stødt på mistænkeligt mange, som påstår at have alvorlige bivirkninger efter vaccination. Du kalder hendes argument (iii), at vacciner ikke altid virker, latterligt og dumt. TSP1: Jeg har ikke sagt at det er latterligt og jeg har fortrudt at jeg har sagt, at det var dumt sagt af Astrid, det var dumt sagt af mig og unødvendigt polemisk, jeg beklager at jeg har sagt dette og har ellers aldrig nogensinde sagt noget sådant i en offentlig deabt og vil afholde mig fra at sige noget sådant igen for fremtiden. Dette synes baseret på en meget uvenlig læsning. Din analogi til kræft er også problematisk: Det tredje argument, at vaccination ikke altid virker, og at man derfor ikke bør give den til sine børn, kan, hvis man bare tænker over det i 5 sekunder, få en til at trække på smilebåndet, hvis det ikke var fordi, det er så dumt. F.eks. virker kræftbehandling jo heller ikke for alle, der får kræft. Men det betyder jo ikke, at vi skal undgå at forsøge at behandle folk, der har kræft! Risikovurderingen der er jo tale om en implicit risikovurdering ved at give en vaccine, der muligvis ikke virker, TSP1: (men det er vel kun for under 5%, at den ikke virker?) VF2: Der er tvivl om, hvor længe vaccinen virker, om virkningen er aftagende med tid, og der er tvivl om, hvad der sker, når befolkningen med naturlig immunitet på et tidspunkt uddør for at nævne blot et par ting.

10 VF1: men alligevel kan give bivirkninger tager sig helt anderledes ud, når man overvejer, om man skal behandle noget, man med overvejende sandsynlighed aldrig bliver udsat for eller får mén af, end når man allerede har kræft eller mæslinger. Livmoderhalskræft er det perfekte eksempel. Det er forsvindende få, der ikke ville lade sig behandle, men selv den forbløffende vaccinationsglade Peter Gøtzsche indrømmer at have haft store betænkeligheder ved vaccinationen for samme. TSP1: Ja det er rigtigt og det er muligt af hpv vaccinen ikke er sikker nok hvilket der er noget der tyder på. Bemærk dog venligst, at Peter Gøtzche, som er meget kritisk overfor medicinalindustrien, faktisk anbefaler MFR vaccinen! VF2: Det har vi bemærket, hvilket er, hvorfor vi sagde, at han er forbløffende vaccineglad Han udsatte såmænd også sine døtre for hpv-vaccinen, selvom han var stærkt i tvivl. VF1: Men der er også en dybere pointe, for det er ikke blot tilfældet, at man risikerer, vaccinen ikke virker. Det vides heller ikke med sikkerhed, hvor stor den risiko er. Engang troede man, at antistofproduktion var den endegyldige markør for, om en vaccination virker. Det er man efterhånden ved at indse ikke altid passer. Engang troede man, at en dosis var nok. Det har man indset ikke passer, for tiden diskuteres det endda, om der er brug for en tredje mæslingevaccination. Ligeledes varierer den anslåede nødvendige vaccinationsdækning for at opnå den forkætrede flokimmunitet, og forslag om 100 procents dækning er fremme i USA. TSP1: Jeg troede af 95% dækning var nok til flokimmunitet VF2: Dette er en antagelse, ingen ved det med sikkerhed. Se f. eks. denne artikel VF1: Det kan vise sig at være en umulighed at opnå flokimmunitet afhængigt af vaccinens faktiske effektivitet. Når de ansvarlige forældre skal foretage valg på deres børns vegne, er der derfor store usikkerheder på begge sider af risiko/benefit-beregningen. Der er usikkerhed om den faktiske risiko - omfang og antal af bivirkninger, der er usikkerhed om, man kan stole på den oplysning man får på grund af de store bagvedliggende økonomiske og interessekonflikter, der er usikkerhed om den reelle risiko ved mæslingekomplikationer i Danmark anno 2015, både for den enkelte og for samfundet, der er usikkerhed om den behandling, man får af sundhedssystemet, hvis man skulle være uheldig og få alvorlige bivirkninger. Og på den anden side er der usikkerhed om de faktiske fordele - hvor effektiv er vaccinen, hvor nødvendig er den, er flokimmunitet opnåelig? Sådanne bekymringer er mindst ligeså rationelle som frygten for en stor mæslingeepidemi. De kan ikke fejes af bordet ved blot at gentage mantraet fra oven om, at uanset hvad, så er fordelen ved vacciner altid større end risikoen, som vi også lige har hørt det fra Sundhedsministeren i forbindelse med den boblende Gardasil-skandale. Straf, tvang eller mere oplysning af den slags, vi får nu, vil heller ikke forbedre situationen. Så længe vi lever i et demokrati, kan svaret på folkets mistillid kun være reformer hen imod et fuldstændig gennemsigtigt og demokratisk indrettet sundhedssystem, frit for interessekonflikter og profitmotiver.

11 TSP1: Her er vi selvføgeligt enige gennemsigtighed er meget vigtigt og ikke blot fordi vi så kan få den videnskabelige viden af sagen præcenteret men også fordi det er vigtigt at vi har tillid til sundhedsvæsenet.dette betyder ikke at vi ikke skal være kritiske overfor sundhedsvæsen og internationale medicinal virksomheder, men vi skal også være kritiske overfor journalister og andre der har en selvinteresse i at fremstille vacinationer som noget fanden har skabt.

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Fælles ansvar - fælles pligt

Fælles ansvar - fælles pligt UNDERVISNINGSMATERIALER Fælles ansvar - fælles pligt SYDDJURS SKOLEVÆSEN Indledning I skolen benyttes en lang række undervisningsmaterialer. Der bruges bøger, hefter, computere, kridt osv. ipaden er i

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere