Antallet af sager med gymnasielærere der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antallet af sager med gymnasielærere der"

Transkript

1 Stress blandt gymnasielærere Åse Lading Artiklen bygger på en større undersøgelse af gymnasielæreres oplevelse af at de som noget nyt skal indgå i tværfaglige team. Kravet indgår som led i de omfattende forandringer der i disse år sker i gymnasieskolen. Artiklen argumenterer for at i modsætning til hvad man kunne forvente, skaber disse team ringere betingelser for afstressende kollegiale relationer. De faglige og personlige modsætninger i teamene indvirker negativt på det sammenhold der traditionelt udfoldes på lærerværelset. Det overraskende er imidlertid at lærerne fastholder et meget positivt billede af fællesskabet. Dette paradoks forstås ud fra Axel Honneths begreber om anerkendelse og krænkelse samt psykodynamisk inspirerede gruppeteorier om forsvar mod angst. Konklusionen er ikke at man bør opgive teamarbejde. Samarbejdet skal i stedet videreudvikles således at det bidrager til etableringen af en professionel kultur der kan anerkende medarbejderne samt rumme og lære af forskelle og konflikter. Dette ses som et afgørende led i bestræbelserne på at reducere stress på arbejdspladsen. Antallet af sager med gymnasielærere der lider af arbejdsbetinget stress, er ifølge konsulenter i gymnasieskolens lærer forening (GL) vokset markant de seneste 5-7 år (Rasmussen 2005). Der foreligger ingen præcise opgørelser over hvor mange langtidssygemeldinger stress har forårsaget, men kon sulenterne vurderer problemet som så al vorligt at GL i 2005 gjorde kampen for et trivsels- og sundhedsfremmende psykisk ar bejdsmiljø til et af de højest prioriterede ind satsområder. 1 Stress som udbredt fænomen kædes fra fag foreningens side sammen med de omfattende forandringer som gymnasieskolen har gennemgået i de senere år. Specielt har den gymnasiereform der blev gennemført i 2005, medført et voldsomt pres på lærerne (GL 2006). Jeg vil imidlertid ikke i denne artikel komme nærmere ind på de specifikke problemer der er opstået i forbindelse med denne reform. Jeg fokuserer i stedet på mere overordnede aspekter af gymnasielærernes arbejde der kan føre til stress. I lighed med resten af arbejdsmarkedet er gymnasieskolen i færd med en omfatten de strukturel og indholdsmæssig modernisering. Det moderniseringsprojekt inden for den offentlige sektor der indledtes i 1980erne, kom først rigtig i gang i gymnasiesektoren i 1990erne, og det fortsætter her efter årtusindeskiftet. Et banebrydende dokument i den forbindelse er det fællespolitiske udspil Udviklingsprogrammet for fremtidens Ungdomsuddannelser fra Det er ud gangspunktet for at der i overenskomsten fra samme år blev indført et princip om ny løn og desuden krav om at lærerne skal skabe sammenhæng i undervisningen gennem et øget tværfagligt samarbejde. Samlet udgør dette udviklingsprogram forarbejdet til reformen af det almene gymnasium. Intentionen er at fremme professionaliseringen af ledelser og lærere på skolerne med hen- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 blik på en øget mål- og udviklingsorientering. 2 Herunder hører udviklingen af en mar keds- og evidensorienteret praksis på sko lerne. Flere administrative opgaver skal løses decentralt 3, men samtidig indføres der en større indholdsmæssig styring af undervisningen fra central side. Gymnasielærernes opgaver Undersøgelser af lærernes arbejdsforhold peger på at mange af lærerne oplever sig som stressede uden at de af den grund bliver lang tidssygemeldte (Baldursson 2007; Bugge & Harder 2002). I lærergruppen opererer man ligefrem med forestillinger om at det er nor malt at være stresset (Lading 2006). Det stress relaterede sygefravær som meldes til fagforeningen, må derfor formodes at være toppen af isbjerget. Der foreligger dog kun enkelte spredte undersøgelser af hvilke forandringer der især giver anledning til den øgede forekomst af stress. I denne sammenhæng vil jeg først og fremmest interessere mig for den betydning, kravet om tværfagligt teamarbejde har for lærernes psykiske arbejdsmiljø. De kollegiale relationer spiller en vigtig rolle for forebyggelse af stress gennem social støtte (Kristensen 2007). Umiddelbart kunne man forestille sig at et øget lærersamarbejde netop ville have en støttende og dermed afstressende effekt. I artiklen argumenterer jeg imidlertid for at indførelsen af team, der set fra en pædagogisk vinkel må betragtes som et fremskridt, paradoksalt nok har ført til flere konflikter blandt lærerne. I disse år indføres team eller selvstyrende grupper på mange andre arbejdspladser, og undersøgelser peger på at det ændrede samarbejde generelt skaber vanskeligheder for de implicerede (Hvenegaard et al 2001). For at få en me re præcis forståelse af de kollegiale relationers betydning for arbejdsmiljøet, er det imidlertid nødvendigt at se samarbejdet på baggrund af de enkelte faggruppers specifikke opgaver og dilemmaer. F.eks. betyder indførelsen af team en begrænsning af den enkelte lærers autonomi, mens det i mange andre arbejdsmæssige sammenhænge udvider det. Jeg vil derfor indledningsvist sammenfatte karakteristiske træk ved gymnasielærernes arbejde og de særlige udfordringer som lærerne stilles overfor. Gymnasielærerens arbejdsrolle indebærer for det første at hun skal formidle et fagligt indhold og motivere eleverne til at engagere sig i det. Arbejdspsykologen Einar B. Bal dursson (1997) har på baggrund af ikke offentliggjorte undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på tre gymnasier fremhævet at i sammenligning med tidligere, udgør moderne elever en kulturelt og læringsmæssig meget differentieret gruppe. Det gør det vanskeligt for den enkelte lærer at finde en sikker vej til en tilfredsstillende undervisning. Usikkerheden på dette område forstærkes, siger Baldursson, af implicitte krav i lærerkulturen om at det først og fremmest er lærernes individuelle ansvar at gøre alle elever motiverede for at lære. Andre undersøgelser (Heise 1998; Bugge og Harder 2002) bekræfter Baldurssons analyse af at den bredere re kruttering af elever til gymnasiet, skaber pro blemer for lærerne. Disse forstærkes af at det nye projektarbejde først og fremmest appellerer til elever fra læsevante miljøer. For det andet skal gymnasielæreren kunne etablere en personlig relation til eleverne. Den autoritetsudjævning der er sket generelt i samfundet i kølvandet på 1970erne, gør at det bliver stadig vigtigere at lærerne formår at skabe en kammeratlig tone i forhol det til deres elever (Mørch 1995; Lading 2006). Samtidig nærer eleverne også store forventninger til læreren om at hun som autoritet imødekommer deres ønsker om en fagligt støttende og anerkendende kontakt. Eleverne, der i deres udvikling befinder sig i grænseområdet mellem afhængighed og oprør, 56 Stress blandt gymnasielærere

3 er imidlertid også ambivalente over for en sådan kontakt (Bauer 1999). For det tredje skal gymnasielæreren i stigende grad forholde sig til en omverden der afkræver evidens for effektiviteten i både lærere og elevers arbejdsindsats. GL offentliggjorde den hidtil mest omfattende kvantitative undersøgelse af det psy kiske arbejdsmiljø i gymnasieskolen i de cember % af GL s medlemmer (4.800 personer) fra de almene gymnasier og hf-centre deltog i undersøgelsen. Den kon kluderede at gymnasielærerne er på vej til at udvikle en lønarbejderkultur som en kon sekvens af den udvikling som gymnasieskolen har gennemgået i de senere år. Forfatterne angav at en væsentlig årsag dertil var stramningen af kravene til lærerne kombineret med øget detailstyring. Der blev brugt adjektiver som frustrerede og desillusionerede i karakteristikken af lærernes reaktion på udviklingen, og det blev understreget at selvforvaltningen og det akademiske kald er blevet krænket af at skulle tælle timer og af den øvrige kontrol som lærerne føler sig udsat for (GL 2001, 53). Den samlede vurdering gik ud på at lærerne ikke i samme grad som tidligere var styret af hvad man kan beskrive som et fagligt kald hvor fritid og arbejdstid delvist falder sammen. I stedet viste der sig tendenser til at lærere i højere grad var nøjeregnende med kun at yde det, de fik betaling for. Endelig skal gymnasielæreren overleve som lærer og person således at hun oplever at bidrage meningsfuldt til arbejdet uden stress. Tage Søndergaard Kristensen fra Det Na tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2007) understreger at det gode arbejdes seks guldkorn er indflydelse, mening, forudsige lighed, social støtte, belønning og passende krav. Disse guldkorn er svære at få øje på når man betragter de måder hvorpå teamsamarbejdet er blevet indført i gymnasieskolen. Kravet er led i generelle forandringer som pålægges lærerne oppe- og udefra. Som jeg kommer nærmere ind på senere, betyder dette at langt fra alle lærere kan se en mening med forandringerne. De oplever at kravene til dem er overvældende, og at de ikke får rimelig belønning eller anerkendelse for deres indsats. De generelle vanskeligheder får indflydelse på lærernes evne til at forholde sig til og støtte hinanden, og dermed besværliggøres udnyttelsen af teamarbejdets potentialer. Det er den problemstilling som jeg i det følgende vil belyse ud fra en større empirisk undersøgelse af gymnasielæreres reaktioner på ændringer i deres arbejdsvilkår. Stress, konflikter og kollegialitet blandt gymnasielærere Den nævnte undersøgelse er en opfølgning af en række evalueringer af gymnasieforsøg som jeg udførte i samarbejde med en forskergruppe fra Dansk institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med lærere fra i alt 13 gymnasieskoler. 21 læ rere blev interviewet både individuelt og sammen med et tværfagligt team som de havde deltaget i. Resultaterne er samlet i min ph.d.-afhandling (Lading 2006). Jeg læg ger i afhandlingen vægt på at indkredse de følelser og fornemmelser i lærergruppen der ledsager lærernes erfaringer med de nye sam arbejdsrelationer. Gennem sproglige ana lyser af lærernes beretninger har jeg afdækket modsætninger og paradokser i deres ud sagn og gjort dem til genstand for teoretisk fortolkning. Det er på dette grundlag at jeg udtaler mig i denne artikel. For en yderligere validering af tolkningernes pålidelighed henvises til afhandlingen. Min interesse i afhandlingen var ikke primært orienteret mod at identificere stress, men mod forhold i arbejdet som blev oplevet som belastende af lærerne. Jeg ser dog Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 en sammenhæng mellem de to fænomener idet jeg forstår stress som en fænomenologisk oplevelse af et stærkt indre pres der sættes i forbindelse med ydre belastninger. Jeg fremlægger data, analyser og tolkninger som primært henviser til de negative aspekter af den nye arbejdsform. En mere de taljeret analyse ville også pege på læreres positive erfaringer i den forbindelse, men da de ikke ændrer på det overordnede billede af at teamarbejdet indeholder stressende aspekter, har jeg ikke medtaget dem her. Gymnasieledelsernes personalepolitik har stor betydning for hvordan lærerne relaterer sig til hinanden. Denne vinkel har jeg imidlertid ikke fokuseret på i min afhandling, og derfor er den heller ikke medtaget her. I undersøgelsen var det umiddelbart den store arbejdsbyrde der lå øverst i lærernes be vidsthed om stressende omstændigheder i arbejdet. En ung lærer sagde således: Jeg forestillede mig helt klart mere fritid, jeg forestillede mig at når man havde de 20 til 22 timer som er et fuldt skema, ville der være langt mere fritid, tid til at dyrke nogle fritidsinteresser, tid til at slappe noget mere af i weekenderne [.] jeg må ærligt indrømme at det er det modsatte der har vist sig at være tilfældet. Jeg synes det er ekstremt hårdt [ ] jeg bruger utroligt mange timer af min fritid og mine ferier og mine aftener og så videre og så videre Udsagnet henviser både til den faglige forberedelse og til de øgede administrative forpligtelser som lærerne har måttet påtage sig. Det tyder på at den lønarbejderindstilling som GL fremhævede i deres rapport, langt fra var overtaget af alle. Andre udsagn i min undersøgelse understregede at der var forskellige holdninger til hvor megen tid, den enkelte lærer syntes at man skulle bruge på forberedelse, møder og lignende. Lærerne gav udtryk for at de befandt sig i et di lemma mellem at begrænse tendensen til at påtage sig et tidskrævende (over)ansvar og at gøre arbejdet godt nok. En lærer så sit arbejdsliv som en doublebind situation. Hun blev både stresset af at begrænse sit engagement i arbejdet og af at involvere sig voldsomt i det. Ringe engagement betød på den ene side at hun ikke kunne leve op til sine egne forventninger om at levere en god undervisning. Eleverne og kollegerne mistede også den følelsesmæssige betydning, de havde haft, og efterlod hende med en ubehagelig følelse af ligegyldighed. På den anden side blev hun voldsomt frustreret og presset da hun på et tidspunkt stod for et større reorganiseringsarbejde på skolen. Hendes oplevelse var at det var for meget op ad bakke i forhold til kollegerne. Mange gymnasielærere erklærede i interviewene at de ikke kunne se meningen i mo derniseringens forandringer. Dette kan være en af grundene til at den omtalte lærer ikke følte sig tilstrækkeligt bakket op af sine kol leger i bestræbelserne på at gennemføre et større forsøgsarbejde. Den arbejdsbyrde som lærerne i forvejen syntes var tung at bære, blev for en del af lærerkollegiet endnu tungere da de blev pålagt at tage ansvaret for projekter som de ikke selv gik ind for. På en skole var de kollegiale konflikter i lærergruppen særligt hårdt trukket op. En lærer der betegnede sig selv som repræsentant for gruppen af vi andre, markerede den opfattelse at [ ] hele vores arbejde går ud på at nuancere, og hvis vi formaliserer alt for meget, bliver vores hverdag på skolen fattigere. Alle disse begreber, teamledelse osv., som for så vidt ikke er danske, presser os til en vis grad ind i en bestemt form. Det er hele bølgen af varm luft amtslyrik som vi kalder det her på skolen den er vi så væmmet ved at vi prøver at beskytte os så godt vi kan. Vi føler det som en direkte forringelse af den skole vi 58 Stress blandt gymnasielærere

5 føler er vores. Kompetencer ordet jeg kan huske hvordan vi hadede det. Betegnelsen vi andre understreger at denne gruppe af lærere så sig selv som sekundære i den moderniseringsproces, der var i gang. De befandt sig i et modsætningsforhold til de kolleger de kaldte ildsjælene, og som forstod de politisk udmeldte initiativer i forlængelse af deres egne bestræbelser på at æn dre gymnasieskolen. Vi andre mente at til trods for at ildsjælene udgjorde en mindre del af lærergruppen, stod de for den politiske korrekthed på lærerværelset der ikke til lod kritik af moderniseringen. Ildsjælene hav de angiveligt også en større indflydelse på skolen end flertallet eftersom de blev favoriseret af skolens ledelse. Den stærkeste vrede blandt gruppen af vi andre var imidlertid rettet mod det forvaltningsmæssige niveau. De oplevede som udtrykt i citatet ovenfor at moderniseringen pressede dem ind i en bestemt form som var fremmed i dob belt forstand. Dels havde forandringerne ikke forbindelse til gængse normer og pro cedurer i den danske gymnasieskole, dels fjernede talen om skolen sig fra hvad der skete på skolen. Der blev fra amtets side be nyttet en retorik som gruppen af vi andre men te var ude af kontakt med den skole, de havde hjemme i, og som de følte sig eksistentielt forbundet med. Situationen blev således metaforisk beskrevet som et overgreb hvor lærerne kun kunne forsøge at beskytte sig mod yderligere overgreb. Den defensive reaktion skal forstås på bag grund af at forandringerne overvejende gen nemføres som top-down initiativer. Dette skabte blandt en stor del af de interviewede en fornemmelse af at amt og undervisningsministerium ingen respekt havde for den viden og erfaring som generelt findes blandt gym nasielærere. Følelsen blev yderligere understreget af en almen opfattelse af at professionens status i samfundet var faldende hvilket en lærer formulerede sådan: Der er da lav prestige... det er der altså, jeg møder studiekammerater, jeg har læst de samme fag med som virkelig giver udtryk for det ved at sige at det var godt at de ikke kun blev gymnasielærere. Bevægelsen fra elitegymnasium til massegymnasium er foregået over mange år. I disse år får over halvdelen af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse. Gymnasier er derfor ikke længere forbundet med den eks klusivitet som kendetegnede dem inden gym nasiefrekvensen i 1970erne steg dra matisk. Når gymnasielærerne i interview ene sammenlignede sig med andre akademi ke re, så de sig selv som lavt placeret i samfundshierarkiet. Lærere fra de mindre provinsbyer syntes dog stadigvæk at have bevaret en vis prestige. Lærergruppe og lærerteam På trods af de modsætninger som lærere oplevede mellem de moderniseringsparate og mo derniseringsmodstanderne, fremhævede de fleste i min undersøgelse det gode samvær med kolleger i hverdagen. Især yngre læ rere omtalte den professionelle hjælp fra kol leger. Imidlertid var det lærerværelsets fæl lesskab som et tryghedssted der blev understreget af de fleste. Dermed var det først og fremmest den psykologiske støtte som læ rerne værdsatte. Eftersom der er tradition for at gymnasielærere har en livslang arbejds mæssig tilknytning til samme gymnasium, havde lærerne ofte kendskab til vigtige begivenheder i kollegernes privatliv. Ud vekslinger på lærerværelset om store og små oplevelser fra arbejds- eller privatlivet gav således fornemmelsen af et tilhørsforhold. Det gode klima i lærergruppen blev yderligere kædet sammen med at kollegerne opfattede sig som principielt ligestillede. En Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 tilsvarende positiv holdning blev angivet i GL s undersøgelse fra 2001 hvor 94 % af lærerne svarede at der i nogen eller i høj grad var en god stemning blandt kollegerne, og et klart flertal angav også at samværet var kendetegnet ved gensidig tillid (2001, 68). Umiddelbart kunne man som nævnt have forestillet sig at kravet om team ville blive modtaget positivt af lærerne som en aflastning af deres arbejdsbyrde. Selv om de i samarbejdet skal opgive en del af sin auto nomi og dermed en vis frihed, kan gevinsten være at den enkelte afgiver et tyngende ansvar. Henvisningen til det gode klima på lærerværelset kunne yderligere be styrke denne forventning. Min empiri viste imidlertid at en positiv holdning til det for pligtende tværfaglige samarbejde i lærerteamene ikke var udbredt hvilket andre undersøgelser også peger på (GL 2001, Beck & Gottlieb 2002). Mange forbandt teamarbejde med endnu flere møder der kom oven i alt andet idet de ikke medførte en reduktion af den forberedelsestid som den enkelte måtte bruge på sin undervisning. Et andet forbehold over for teamene vedrørte sammensætningen af dem. Team blev sammensat af ledelsen hvilket blev set som endnu et tegn på ledelsens øgede magtbeføjelser. Lærerne kunne også af praktiske grunde ikke vælge at arbejde sammen med de lærere, de i forvejen havde nærmere tilknytning til. Modstanden mod team skal imidlertid og så forstås ud fra en historisk betragtning hvor tværfaglige team opfattes som et fremmedelement i den gymnasiale kultur. Arbejdsformen er et markant opgør med den tra dition som lærerne blev bekendt med da de selv var elever i gymnasiet, og som de som voksne lærere mødte igen. Den dominerende praksis i århundreder har fulgt princippet om én lærer i ét fag i én klasse. Hvad der foregik i den enkelte time hørte på godt og ondt til professionens urørlighedszone, og det var primært gennem elevers beretninger at lærere fik en ide om hvordan deres kolleger opførte sig i deres undervisningstimer. Sammenholdet på lærerværelset kunne derfor etableres relativt uantastet af professionelle vurderinger. Det var læreren som kollega, som medmenneske, der var i fokus. En mulig indbyrdes uenighed i forhold til praksis greb ikke ind i relationen eftersom lærerne havde hver deres rum at udfolde sig i. I den moderne gymnasieskole møder kollegaerne hinanden i tværfaglige team hvor læreren må lægge sin professionelle viden åben for de andre i teamet og forhandle sig frem. Det har tilsyneladende haft den effekt at lærerne i højere grad retter sig ind efter hin anden og normaliseres. Flere lærere underbyggede dette indtryk ved at sige at de såkaldte særlinge var forsvundet fra lærerværelset i skolens nyere tid. Det beklagede lærerne, og på den baggrund kan modstanden mod team også tolkes som en modstand mod uniformering af lærerne. De abstrakte krav om at arbejde på nye måder blev i de dårligt fungerende team repræsenteret negativt af individuelle personer. F.eks. blev en ny fælles praksis set som un dergravet af at samarbejdspartnere var sløsede, af at de dobbelte krav om faglighed og tværfaglighed blev omsat til den enkelte lærers kamp for sit eget fag, og af at ambitioner på egne og elevernes vegne blev stæk ket af kolleger der var yderst opmærksomme på kun at yde det, de blev betalt for. Der var tilfælde hvor den gode kollega blev afsløret som den ikke så gode samarbejdspartner, og modsætninger mellem gamle venner opstod fordi de forholdt sig forskelligt til moderniseringens udspil. Inklusion og eksklusion af det gode selskab Intimiteten i teamet skaber forventninger om personlig og professionel anerkendelse. Nærheden er således teamets styrke, men 60 Stress blandt gymnasielærere

7 den udgør samtidig også en angstprovokerende faktor. Den enkelte kan bestå sin prøve og blive anerkendt og integreret, men risikerer også ikke at klare prøven med en uformel eksklusion til følge. Dette fik jeg et eksempel på i et af de team som jeg interviewede. Der var to personer som skilte sig ud. Den ene var Kasper og den anden var Helen. Kasper var i forhold til teamets øvrige medlemmer ikke blot aldersmæssigt, men også professionelt ung. Problemet var at han ofte glemte møder og heller ikke altid fik ordnet de ting, teamet have aftalt med ham. Han blev gjort opmærksom på at han skulle yde noget mere, men samtidig fik han megen positiv interesse samlet om sin person idet han ikke blot blev set som en usikker lærer, men også som en belastet familiefar med et barn på et par måneder. Under interviewet blev der spurgt til hans lille dreng, mens ingen andre private forhold blev nævnt. Gruppen gjorde også godmodigt grin med Kaspers glemsomhed. Kaspers særegenhed blev dermed set, anerkendt og inkluderet i gruppen. Det omvendte var tilfældet for Helen som jeg senere har fået at vide er blevet langtidssygemeldt på grund af stress. Ifølge de andre teammedlemmer blev hun margi nalt placeret i teamets arbejde på grund af hyppigt sygefravær. Helen omtalte nogle vanskeligheder med bestemte elever. Hun var desuden trængt af faglige grunde eftersom hun havde måttet opgive idræt der var hendes ene fag. I sin udsatte position var hun tilbøjelig til at søge beskyttelse hos tillidsmanden der også var medlem af teamet. Men der var der ikke megen hjælp at hente. Tillidsmanden kunne fortælle hende om hen des rettigheder, men den personlige støt te som hun også havde brug for, kunne hun hverken få af tillidsmanden eller teamet som helhed. Helens særegenhed blev således i modsætning til Kaspers ikke set og anerkendt, og hun blev derfor symbolsk ekskluderet af gruppen. Kasper og Helen eksemplificerer sider af hverdagens problemer der i teamet og i or ganisationen som helhed kunne og ikke kun ne fortælles, anerkendes og gøres til gen stand for støtte. Den unge lærers vanskeligheder var en accepteret del af den fælles kollegiale fortælling om virkeligheden. I interviewene med både det beskrevne team og andre lærere var der imidlertid tegn på at den lærer der havde alvorlige problemer med at klare undervisningen, blev fortrængt eller isoleret i den kollegiale sammenhæng. De forsvandt ud af opmærksomhedsfeltet hos både kolleger og ledelsen. Den gode lærergruppe? Gennem mine interview fik jeg således indblik i personligt og fagligt bestemte modsætninger i teamene der var meget psykisk ressourcekrævende, men som ikke førte til større forståelse af de mekanismer der blev bragt i spil. En væsentlig del af teamets problemer ser jeg overordnet som sammenhængende med at tilegnelsen af nye færdigheder og opfattelser forudsætter at man gi ver slip på etablerede forestillinger. I sig selv skaber det usikkerhed at blive placeret i en situation hvor man skal omgås andre på måder der afviger markant fra de vante. Denne proces kan opleves som særdeles frustrerende og også på et dybere niveau som smertefuld (Heinskov 1999). Usikkerheden blandt lærerne forstærkedes i den konkrete situation af at der ofte befandt sig både modstandere og fortalere for forandringerne i de en kelte team, og desuden også af at lærere fra de forskellige fagområder ikke havde sam stemmende opfattelser af metoder, kriterier for sandt og usandt, væsentlighed og uvæsentlighed osv. Gymnasielærere har i begrænset omfang fået tilbudt professionel hjælp til at arbejde med de problematikker som de møder i teamene, men de har generelt ikke vist sig Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

8 specielt interesserede i at modtage hjælp. Også på dette område dominerer antagelsen om at lærere individuelt har ansvaret for at klare deres vanskeligheder. På de skoler hvor jeg foretog mine interview, begrundede en del af lærerne deres afvisning af behovet for professionel hjælp med at de selv vidste mere om skoler og undervisning end udefrakommende moderniseringsagenter. Andre efterspurgte dog konkrete værktøjer til brug i samarbejdet. Bag lærernes udsagn om vanskelighederne i deres samarbejde lå en forestilling om at de under de rette omstændigheder kunne skabe den ideelle gruppe ved egen hjælp eller gennem tilegnelsen af bestemte værktøjer. Ud fra en gruppeanalytisk synsvinkel (Heinskov 1996) kan god vilje og en nok så værktøjsorienteret teknik ikke forhindre at samarbejdet i nogle perioder stagnerer, eller at der opstår uoverensstemmelser mellem enkelte medlemmer. De grupper der fremstår som om de var baseret på fuldstændig enighed og harmoni, er eksempler på hvad Wilfred Bion kalder grundantagelsesgrupper. I bestræbelserne på at modvirke enhver angstprovokerende ansats til opsplitning af gruppen, samler gruppen sig om bestemte fortolkninger af verden og modarbejder forskellighed og divergenser. Kravet om ensretning kommunikeres implicit således at deltagerne umærkeligt imødekommer kravet. På baggrund af sine erfaringer med sådanne grupper, bemærker John Gustafson (1979) at det er som om de har indgået en hemmelig pagt om aldrig at forandre sig. Accept af at forskellighed ses derimod som en del af samarbejdet, og det er på den baggrund at der frigøres muligheder for at anvende egne ressourcer og at lære af andre. Den ikke så gode gruppe Efterhånden som mit indsamlingsarbejde skred frem, blev jeg således i tvivl om hvad det egentlig var lærerne havde svaret på da de udtrykte at det kollegiale klima var rigtig godt. Jeg lagde mere mærke til forbeholdene i de i øvrigt positive udtalelser: Man kan jo skidegodt lide dem, langt de fleste. Vi kender hinandens særheder, og det går langt hen af vejen godt: Vi er jo kolleger, ikke konkurrenter. Det er langt de fleste læreren kan lide til trods for særhederne. Den sidste sætning kan fortolkes således at så længe lærerne ikke er konkurrenter, går det rimeligt godt. Der med ligger der en indirekte indrømmelse af at ulige relationer vinder indpas. En anden lærer så tilbage på sin første tid i erhvervet der foregik på et nyoprettet gymnasium. Han beklagede den udvikling, der var sket med kollegerne og ham selv idet alle i negativ forstand var blevet voksne, og det beskrev han [ ] som en børnehave der er blevet stor nu, ikke? Taler samme sprog alle sammen. Kender koderne, ikke? Dermed understregede denne lærer i lighed med hans ovenfor citerede kollega at man som i visse familier kender hinanden godt og ved hvordan man kan undgå åbne konflikter ved at holde sig til de vedtagne koder. En af koderne handlede om at vi er alle sammen stressede. Opfattelsen af at stress er en normaltilstand kan således ses som et forsvar mod at blive konfronteret med nødvendigheden af at forholde sig til de faglige og personlige vanskeligheder der er forbundet med at skulle samarbejde om de modsætningsfyldte krav i gymnasielærernes arbejde. Truslen bestod i at konflikterne under overfladen alligevel kunne bryde igennem. En lærer sagde: Jeg må sige jeg er blevet overrasket over så meget der er.. måske.. jo, magt og konkur- 62 Stress blandt gymnasielærere

9 rence.. F.eks. det var meget typisk sidste år med den der fagpakkediskussion, der kom det virkelig op til overfladen synes jeg, så jeg mener... jeg synes ikke det er ubehageligt, men jeg blev alligevel overrasket over så meget der alligevel var. Der var således indikationer på at det gode sammenhold i lærergruppen snarere handlede om fortiden end om nutiden, og desuden også om en fortid der blev idealiseret. Det indre billede af lærerkollegiet som ligeværdigt svarer ikke længere til realiteten i den moderniserede lærergruppe. Nogle bliver som en lærer udtrykker det cand. mag. plus, dvs. de erhverver sig en mastergrad der adskiller dem fra kollegerne som kun er cand.mag er og cand.scient er. Nogle får del i ny løn og andre ikke, og endelig bliver det mere almindeligt med teamkoordinatorer der agerer som en slags mellemledere over for deres arbejdskammerater. Teamenes konflikter får betydning for stemningen på lærerværelset. Når lærere træder ud af teamet og ind på lærerværelsets fælles grund, bringer de teamets faglige og personlige konflikter med sig, og det samme gør sig gældende omvendt. Anerkendelse, krænkelse og gruppeantagelser I mine overvejelser over grunde til at lærere på den ene side fastholdt den positive beskrivelse af det kollegiale miljø, og på den anden side alligevel erkendte at de var involverede i forskellige konflikter, stødte jeg på Axel Honneths begreber om anerkendelse og krænkelse. Disse begreber gjorde nogle sammenhænge tydeligere for mig og gav yderligere god mening da jeg så dem i det perspektiv der anlægges i psykodynamisk inspirerede gruppeteorier (Bion 1961; Visholm 2004) som jeg i forvejen havde arbejdet med. Axel Honneth arbejder ud fra en kritisk teoretisk position. Han inddrager normative teorier om samfundet, retsvæsenet og menneskers psykiske udvikling som belæg for den logiske udfoldelse af denne position. Han udgav sit hovedværk Kamp um Annerkennung. Zur moralischen Grammatik i 1992 hvor den filosofiske udredning af begrebet anerkendelse var omdrejningspunktet i en etisk samtidsdiagnostisk analyse. På dette grundlag identificerer han sociale fejludviklinger eller patologier der står i vejen for menneskelig selvrealisering. Anerkendelse ser han som funderet i tre anerkendelsessfærer. For det første nævner han den private sfære som han med reference til bl.a. D. W. Winnicott beskriver som ideelt formet af intersubjektive relationer der har den vellykkede mor-barn relation som grundformel. For det andet nævnes den retlige sfære der vedrører lighed baseret på civile, politiske og sociale rettigheder. For det tredje gør han rede for den solidariske sfære der er særlig relevant i denne sammenhæng. Den enkeltes deltagelse i grupper og i samfundet som helhed funderes på et fællesskab hvor hver især anerkendes for sin særegenhed og specielle bidrag til opretholdelsen af fællesskabet. Relationerne er solidariske i den forstand at de ikke kun vækker en passiv tolerance over for, men en følelsesmæssig deltagelse i den anden person (Axel Honneth 2003, 151). De forskellige anerkendelsesformer knyttes til tre basale kategorier af selvoplevelse der centreres omkring selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Tolket ud fra den sociale teori om anerkendelse kan hverdagsbegrebet om social støtte forstås som bidragende til den selvværdsættelse som Honneth taler om. Manglen på en sådan værdsættelse er ifølge Honneth krænkende ikke blot fordi det sårer individer eller begrænser deres frihed til at handle [men også fordi] det skader dem i den positive forstå- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

10 else af sig selv, som de har etableret intersubjektivt (1995, 172, min oversættelse). Han fremhæver at en positiv selvforståelse er forudsætningen for at opleve moralske kræn kelser. Den bygger på en forestilling om at anerkendelse er fortjent, og dermed også at den udeblevne anerkendelse er krænkende. Krænkelse opleves som foragt der ledsages af skam, vrede eller harme (2003, 37-38). Bevidstheden om den uret som krænkelsen indebærer, kan vendes indad og føre til depression. Den kan også rettes udad i forsøg på at etablere en individuel eller gruppemæssig modkultur af kompenserende respekt (2003, 71) der i ekstreme tilfælde fører til deltagelse i yderliggående og voldelige grupper. Jeg har ovenfor været inde på Wilfred Bions psykodynamisk inspirerede gruppeteo rier (Bion 1961). Det skal tilføjes at udvik lingen af en bestemt arbejdsmæssig sam menhæng til en forskelsløs grundantagelsesgruppe sker når gruppen oplever et stærkt indre eller ydre pres. Det kan være en tilstand som gruppen befinder sig for en kortere eller længere periode afhængigt af det pres, den er udsat for. I modsætning til Honneth understreges de kollektive mekanismer der sætter sig igennem i menneskers defensive adfærd. De frustrerende følelser som lærerne giver udtryk for, kan i Honneths og Bions teoretiske optik forstås som krænkelser der giver anledning til angstfulde tilstande. Disse tilstande tolkes som underlag for den allestedsnærværende følelse af stress og som udgangspunkt for forsvarsprægede og kompenserende reaktioner. I forlængelse deraf ser jeg den paradoksale idealisering af det gode fæl lesskab som en defensiv foranstaltning der skal kompensere for tab af professionelt selv værd idet fællesskabet synes at yde garanti for at lærerne i det mindste har hinandens anerkendelse. Krænkelsen og den mod svarende selvidealisering understøtter imid lertid en traditionel modvilje i gymnasieskolen mod at beskæftige sig nærmere med samarbejdets konflikter og læringspotentialer. Lærerne hæmmes dermed i deres muligheder for at anvende deres ressourcer meningsfuldt i arbejdet med at udvikle gymnasieskolen. Opsamling Som led i moderniseringen af gymnasieskolen konfronteres lærerne i disse år bl.a. med nye krav om at indgå i tværfagligt samarbejde i team. Disse forandringer har medført en markant ændring af lærernes arbejdsbetingelser der sætter sig spor i deres indbyrdes relationer og skaber stress. I den undersøgelse som er artiklens empiriske grundlag, gives der mange eksempler på uløste konflikter i både lærergruppen som helhed og i teamene. Alligevel giver lærerne udtryk for en overordnet positiv vurdering af lærergruppen og angiver at den er præget af et godt klima. Dette paradoks tolkes som et forsvar mod at erkende de krænkelser af lærernes professionelle selvværd der på forskellig måde sker i forandringsprocessen. I det lys betragtes idealiseringen af sammenholdet på lærerværelset som en måde hvorpå lærerne søger at sikre sig anerkendelse. Dette fører imidlertid til at de indbyrdes konflikter ikke bearbejdes og således forstærkes oplevelsen af stress. Teamarbejdet har mange positive muligheder, og det foreslås derfor ikke at teamsamarbejdet skal opgives, men derimod at det skal kvalificeres. Hvis og når stressniveauet i gymnasieskolen skal mindskes på længere sigt, må arbejdet med både personlige og faglige aspekter af teamet og organisationen foregå under en ledelsesform der kan anerkende lærerne og i en kultur der kan rumme og lære af konflikter. Hvordan der mere præcist kan arbejdes med det, er imidlertid en anden historie. 64 Stress blandt gymnasielærere

11 NOTER 1 En undersøgelse fra 2005 viser at der i gennemsnit er to på hver skole der er langtidssygemeldt. Det er ikke opgjort om dette er på grund af stress, men undersøgelsen tyder på at en stor del sygefraværet skyldes stress (GL 2006). 2 Oftest henviser professionalisering til CVUreformen, indførelse af professionsbache lorgraden, mastergraden og den akademiske stream ing af de mellemlange uddannelser. Her bruger jeg ordet mere generelt om opgraderingen af kompetencer og teoriudvikling og videndeling blandt medarbejdere samt de organisationsforandringer der satses på i den moderniserede gymnasieskole. 3 I 2007 er gymnasierne overgået til selveje, og dermed sættes der yderligere tempo på gymnasieskolens udvikling af markedsorientering og administrativ decentralisering. REFERENCER Andersen, Linda (1999): Den disciplinerede lyst: kvalifikationer, køn og diskurs, i Kvalifikationer: definitioner af ord eller relationer mellem mennesker?, København, Munksgaard. Bauer, Mette (1999): Modsætninger i den moderne students liv, i Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Værløse, Billesøe & Baltzer. Baldursson, Einar B. (2007): Stress. GL-Sites/WWW/Forside/Hvad_goer_jeg/ Stress/stress_gsk 116k Beck, Steen & Birgitte Gottlieb (2002): Elev/student en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence, i Gymnasiepædagogik, 31 & 32 Bion, Wilfred R. (1961/2000): Experiences in Groups and Other Papers, New York, Routledge. Bloch, Charlotte (2001): Flow og stress stemninger og følelseskultur i Hverdagslivet, København, Samfundslitteratur. Bugge, Birthe Louise & Peter Harder (2002): Skolen på frihjul, København, Gyldendal. Dybbroe, Betina m.fl. (2006): Menneskearbejde: Arbejde for mennesker?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 8, 1, Gustafson, John (1979): The Pseudomutual small Group or Institution, i G. Lawrence (ed.): Exploring Individual & Organizational Boundaries, London, John Wiley. Gymnasieskolernes Lærerforening (2001): Det psykiske arbejdsmiljø blandt medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening, København, GL. Gymnasieskolernes Lærerforening (2006): Temperaturmåling. Psykisk arbejdsmiljø, København, GL. Heinskov, Torben (1999): Erfaringer med gruppers arbejde, i Bruno Clematide & Morten Lassen (red.): Virksomheden og det udviklende arbejde. Frederiksberg. Samfundslitteratur Hvenegaard, Hans, Helge Jessen & Peter Hasle (2001): Gruppeorganiseret arbejde på vej mod bedre arbejdsmiljø og konkurrenceevne?, København, Frydenlund. Honneth, Axel (1995): The Struggle for recognition: The Moral grammar of Social Conflicts, Cambridge, Polity Press. Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse, København, Hans Reitzel. Kristensen, Tage Søndergaard (2007): Faktor og myter om stress, www. Arbejdsmiljøviden. dk/stresspjece.dk, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Lading, Åse (2006): Vi er jo kolleger, ikke konkurrenter en analyse af moderniserede gymnasielæreres strategier i grupper, ph.d. afhandling, Odense, Syddansk Universitet. Mørch, Arne (1995): Hr. lektor Blomme eller bare Blomme. Om lærere og elever i skiftende gymnasiekulturer, i Jørgen Gleerup & Finn Wiedemann (red): Kulturens koder i og omkring gymnasiet, Odense, Odense Univer- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

12 sitetsforlag. Raae, Peter-Henrik (2004): Træghedens rationalitet, ph.d.-afhandling, Odense, Syddansk Universitet. Rasmussen, Tina (2005): Flere gymnasielærere bukker under for stress, Gymnasieskolen, 14. goer_jeg/stress/stress_gsk Undervisningsministeriet (1999): Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 23, København. Visholm, Steen (2004): Modstand mod forandringer, i Torben Heinskov & Steen Visholm: Psykodynamisk organisationspsykologi, København, Hans Reitzel. Åse Lading, ph.d. er adjunkt ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Stress blandt gymnasielærere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

God ledelse og bæredygtige relationer

God ledelse og bæredygtige relationer Jan Lorentzen 08. mar. 16 God ledelse og bæredygtige relationer Jan Lorentzen, Fagleder psykisk arbejdsmiljø Bæredygtige relationer er kendetegnet ved samhørighed og evne til at løse opgaver i fællesskab

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere