Antallet af sager med gymnasielærere der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antallet af sager med gymnasielærere der"

Transkript

1 Stress blandt gymnasielærere Åse Lading Artiklen bygger på en større undersøgelse af gymnasielæreres oplevelse af at de som noget nyt skal indgå i tværfaglige team. Kravet indgår som led i de omfattende forandringer der i disse år sker i gymnasieskolen. Artiklen argumenterer for at i modsætning til hvad man kunne forvente, skaber disse team ringere betingelser for afstressende kollegiale relationer. De faglige og personlige modsætninger i teamene indvirker negativt på det sammenhold der traditionelt udfoldes på lærerværelset. Det overraskende er imidlertid at lærerne fastholder et meget positivt billede af fællesskabet. Dette paradoks forstås ud fra Axel Honneths begreber om anerkendelse og krænkelse samt psykodynamisk inspirerede gruppeteorier om forsvar mod angst. Konklusionen er ikke at man bør opgive teamarbejde. Samarbejdet skal i stedet videreudvikles således at det bidrager til etableringen af en professionel kultur der kan anerkende medarbejderne samt rumme og lære af forskelle og konflikter. Dette ses som et afgørende led i bestræbelserne på at reducere stress på arbejdspladsen. Antallet af sager med gymnasielærere der lider af arbejdsbetinget stress, er ifølge konsulenter i gymnasieskolens lærer forening (GL) vokset markant de seneste 5-7 år (Rasmussen 2005). Der foreligger ingen præcise opgørelser over hvor mange langtidssygemeldinger stress har forårsaget, men kon sulenterne vurderer problemet som så al vorligt at GL i 2005 gjorde kampen for et trivsels- og sundhedsfremmende psykisk ar bejdsmiljø til et af de højest prioriterede ind satsområder. 1 Stress som udbredt fænomen kædes fra fag foreningens side sammen med de omfattende forandringer som gymnasieskolen har gennemgået i de senere år. Specielt har den gymnasiereform der blev gennemført i 2005, medført et voldsomt pres på lærerne (GL 2006). Jeg vil imidlertid ikke i denne artikel komme nærmere ind på de specifikke problemer der er opstået i forbindelse med denne reform. Jeg fokuserer i stedet på mere overordnede aspekter af gymnasielærernes arbejde der kan føre til stress. I lighed med resten af arbejdsmarkedet er gymnasieskolen i færd med en omfatten de strukturel og indholdsmæssig modernisering. Det moderniseringsprojekt inden for den offentlige sektor der indledtes i 1980erne, kom først rigtig i gang i gymnasiesektoren i 1990erne, og det fortsætter her efter årtusindeskiftet. Et banebrydende dokument i den forbindelse er det fællespolitiske udspil Udviklingsprogrammet for fremtidens Ungdomsuddannelser fra Det er ud gangspunktet for at der i overenskomsten fra samme år blev indført et princip om ny løn og desuden krav om at lærerne skal skabe sammenhæng i undervisningen gennem et øget tværfagligt samarbejde. Samlet udgør dette udviklingsprogram forarbejdet til reformen af det almene gymnasium. Intentionen er at fremme professionaliseringen af ledelser og lærere på skolerne med hen- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 blik på en øget mål- og udviklingsorientering. 2 Herunder hører udviklingen af en mar keds- og evidensorienteret praksis på sko lerne. Flere administrative opgaver skal løses decentralt 3, men samtidig indføres der en større indholdsmæssig styring af undervisningen fra central side. Gymnasielærernes opgaver Undersøgelser af lærernes arbejdsforhold peger på at mange af lærerne oplever sig som stressede uden at de af den grund bliver lang tidssygemeldte (Baldursson 2007; Bugge & Harder 2002). I lærergruppen opererer man ligefrem med forestillinger om at det er nor malt at være stresset (Lading 2006). Det stress relaterede sygefravær som meldes til fagforeningen, må derfor formodes at være toppen af isbjerget. Der foreligger dog kun enkelte spredte undersøgelser af hvilke forandringer der især giver anledning til den øgede forekomst af stress. I denne sammenhæng vil jeg først og fremmest interessere mig for den betydning, kravet om tværfagligt teamarbejde har for lærernes psykiske arbejdsmiljø. De kollegiale relationer spiller en vigtig rolle for forebyggelse af stress gennem social støtte (Kristensen 2007). Umiddelbart kunne man forestille sig at et øget lærersamarbejde netop ville have en støttende og dermed afstressende effekt. I artiklen argumenterer jeg imidlertid for at indførelsen af team, der set fra en pædagogisk vinkel må betragtes som et fremskridt, paradoksalt nok har ført til flere konflikter blandt lærerne. I disse år indføres team eller selvstyrende grupper på mange andre arbejdspladser, og undersøgelser peger på at det ændrede samarbejde generelt skaber vanskeligheder for de implicerede (Hvenegaard et al 2001). For at få en me re præcis forståelse af de kollegiale relationers betydning for arbejdsmiljøet, er det imidlertid nødvendigt at se samarbejdet på baggrund af de enkelte faggruppers specifikke opgaver og dilemmaer. F.eks. betyder indførelsen af team en begrænsning af den enkelte lærers autonomi, mens det i mange andre arbejdsmæssige sammenhænge udvider det. Jeg vil derfor indledningsvist sammenfatte karakteristiske træk ved gymnasielærernes arbejde og de særlige udfordringer som lærerne stilles overfor. Gymnasielærerens arbejdsrolle indebærer for det første at hun skal formidle et fagligt indhold og motivere eleverne til at engagere sig i det. Arbejdspsykologen Einar B. Bal dursson (1997) har på baggrund af ikke offentliggjorte undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på tre gymnasier fremhævet at i sammenligning med tidligere, udgør moderne elever en kulturelt og læringsmæssig meget differentieret gruppe. Det gør det vanskeligt for den enkelte lærer at finde en sikker vej til en tilfredsstillende undervisning. Usikkerheden på dette område forstærkes, siger Baldursson, af implicitte krav i lærerkulturen om at det først og fremmest er lærernes individuelle ansvar at gøre alle elever motiverede for at lære. Andre undersøgelser (Heise 1998; Bugge og Harder 2002) bekræfter Baldurssons analyse af at den bredere re kruttering af elever til gymnasiet, skaber pro blemer for lærerne. Disse forstærkes af at det nye projektarbejde først og fremmest appellerer til elever fra læsevante miljøer. For det andet skal gymnasielæreren kunne etablere en personlig relation til eleverne. Den autoritetsudjævning der er sket generelt i samfundet i kølvandet på 1970erne, gør at det bliver stadig vigtigere at lærerne formår at skabe en kammeratlig tone i forhol det til deres elever (Mørch 1995; Lading 2006). Samtidig nærer eleverne også store forventninger til læreren om at hun som autoritet imødekommer deres ønsker om en fagligt støttende og anerkendende kontakt. Eleverne, der i deres udvikling befinder sig i grænseområdet mellem afhængighed og oprør, 56 Stress blandt gymnasielærere

3 er imidlertid også ambivalente over for en sådan kontakt (Bauer 1999). For det tredje skal gymnasielæreren i stigende grad forholde sig til en omverden der afkræver evidens for effektiviteten i både lærere og elevers arbejdsindsats. GL offentliggjorde den hidtil mest omfattende kvantitative undersøgelse af det psy kiske arbejdsmiljø i gymnasieskolen i de cember % af GL s medlemmer (4.800 personer) fra de almene gymnasier og hf-centre deltog i undersøgelsen. Den kon kluderede at gymnasielærerne er på vej til at udvikle en lønarbejderkultur som en kon sekvens af den udvikling som gymnasieskolen har gennemgået i de senere år. Forfatterne angav at en væsentlig årsag dertil var stramningen af kravene til lærerne kombineret med øget detailstyring. Der blev brugt adjektiver som frustrerede og desillusionerede i karakteristikken af lærernes reaktion på udviklingen, og det blev understreget at selvforvaltningen og det akademiske kald er blevet krænket af at skulle tælle timer og af den øvrige kontrol som lærerne føler sig udsat for (GL 2001, 53). Den samlede vurdering gik ud på at lærerne ikke i samme grad som tidligere var styret af hvad man kan beskrive som et fagligt kald hvor fritid og arbejdstid delvist falder sammen. I stedet viste der sig tendenser til at lærere i højere grad var nøjeregnende med kun at yde det, de fik betaling for. Endelig skal gymnasielæreren overleve som lærer og person således at hun oplever at bidrage meningsfuldt til arbejdet uden stress. Tage Søndergaard Kristensen fra Det Na tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2007) understreger at det gode arbejdes seks guldkorn er indflydelse, mening, forudsige lighed, social støtte, belønning og passende krav. Disse guldkorn er svære at få øje på når man betragter de måder hvorpå teamsamarbejdet er blevet indført i gymnasieskolen. Kravet er led i generelle forandringer som pålægges lærerne oppe- og udefra. Som jeg kommer nærmere ind på senere, betyder dette at langt fra alle lærere kan se en mening med forandringerne. De oplever at kravene til dem er overvældende, og at de ikke får rimelig belønning eller anerkendelse for deres indsats. De generelle vanskeligheder får indflydelse på lærernes evne til at forholde sig til og støtte hinanden, og dermed besværliggøres udnyttelsen af teamarbejdets potentialer. Det er den problemstilling som jeg i det følgende vil belyse ud fra en større empirisk undersøgelse af gymnasielæreres reaktioner på ændringer i deres arbejdsvilkår. Stress, konflikter og kollegialitet blandt gymnasielærere Den nævnte undersøgelse er en opfølgning af en række evalueringer af gymnasieforsøg som jeg udførte i samarbejde med en forskergruppe fra Dansk institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med lærere fra i alt 13 gymnasieskoler. 21 læ rere blev interviewet både individuelt og sammen med et tværfagligt team som de havde deltaget i. Resultaterne er samlet i min ph.d.-afhandling (Lading 2006). Jeg læg ger i afhandlingen vægt på at indkredse de følelser og fornemmelser i lærergruppen der ledsager lærernes erfaringer med de nye sam arbejdsrelationer. Gennem sproglige ana lyser af lærernes beretninger har jeg afdækket modsætninger og paradokser i deres ud sagn og gjort dem til genstand for teoretisk fortolkning. Det er på dette grundlag at jeg udtaler mig i denne artikel. For en yderligere validering af tolkningernes pålidelighed henvises til afhandlingen. Min interesse i afhandlingen var ikke primært orienteret mod at identificere stress, men mod forhold i arbejdet som blev oplevet som belastende af lærerne. Jeg ser dog Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 en sammenhæng mellem de to fænomener idet jeg forstår stress som en fænomenologisk oplevelse af et stærkt indre pres der sættes i forbindelse med ydre belastninger. Jeg fremlægger data, analyser og tolkninger som primært henviser til de negative aspekter af den nye arbejdsform. En mere de taljeret analyse ville også pege på læreres positive erfaringer i den forbindelse, men da de ikke ændrer på det overordnede billede af at teamarbejdet indeholder stressende aspekter, har jeg ikke medtaget dem her. Gymnasieledelsernes personalepolitik har stor betydning for hvordan lærerne relaterer sig til hinanden. Denne vinkel har jeg imidlertid ikke fokuseret på i min afhandling, og derfor er den heller ikke medtaget her. I undersøgelsen var det umiddelbart den store arbejdsbyrde der lå øverst i lærernes be vidsthed om stressende omstændigheder i arbejdet. En ung lærer sagde således: Jeg forestillede mig helt klart mere fritid, jeg forestillede mig at når man havde de 20 til 22 timer som er et fuldt skema, ville der være langt mere fritid, tid til at dyrke nogle fritidsinteresser, tid til at slappe noget mere af i weekenderne [.] jeg må ærligt indrømme at det er det modsatte der har vist sig at være tilfældet. Jeg synes det er ekstremt hårdt [ ] jeg bruger utroligt mange timer af min fritid og mine ferier og mine aftener og så videre og så videre Udsagnet henviser både til den faglige forberedelse og til de øgede administrative forpligtelser som lærerne har måttet påtage sig. Det tyder på at den lønarbejderindstilling som GL fremhævede i deres rapport, langt fra var overtaget af alle. Andre udsagn i min undersøgelse understregede at der var forskellige holdninger til hvor megen tid, den enkelte lærer syntes at man skulle bruge på forberedelse, møder og lignende. Lærerne gav udtryk for at de befandt sig i et di lemma mellem at begrænse tendensen til at påtage sig et tidskrævende (over)ansvar og at gøre arbejdet godt nok. En lærer så sit arbejdsliv som en doublebind situation. Hun blev både stresset af at begrænse sit engagement i arbejdet og af at involvere sig voldsomt i det. Ringe engagement betød på den ene side at hun ikke kunne leve op til sine egne forventninger om at levere en god undervisning. Eleverne og kollegerne mistede også den følelsesmæssige betydning, de havde haft, og efterlod hende med en ubehagelig følelse af ligegyldighed. På den anden side blev hun voldsomt frustreret og presset da hun på et tidspunkt stod for et større reorganiseringsarbejde på skolen. Hendes oplevelse var at det var for meget op ad bakke i forhold til kollegerne. Mange gymnasielærere erklærede i interviewene at de ikke kunne se meningen i mo derniseringens forandringer. Dette kan være en af grundene til at den omtalte lærer ikke følte sig tilstrækkeligt bakket op af sine kol leger i bestræbelserne på at gennemføre et større forsøgsarbejde. Den arbejdsbyrde som lærerne i forvejen syntes var tung at bære, blev for en del af lærerkollegiet endnu tungere da de blev pålagt at tage ansvaret for projekter som de ikke selv gik ind for. På en skole var de kollegiale konflikter i lærergruppen særligt hårdt trukket op. En lærer der betegnede sig selv som repræsentant for gruppen af vi andre, markerede den opfattelse at [ ] hele vores arbejde går ud på at nuancere, og hvis vi formaliserer alt for meget, bliver vores hverdag på skolen fattigere. Alle disse begreber, teamledelse osv., som for så vidt ikke er danske, presser os til en vis grad ind i en bestemt form. Det er hele bølgen af varm luft amtslyrik som vi kalder det her på skolen den er vi så væmmet ved at vi prøver at beskytte os så godt vi kan. Vi føler det som en direkte forringelse af den skole vi 58 Stress blandt gymnasielærere

5 føler er vores. Kompetencer ordet jeg kan huske hvordan vi hadede det. Betegnelsen vi andre understreger at denne gruppe af lærere så sig selv som sekundære i den moderniseringsproces, der var i gang. De befandt sig i et modsætningsforhold til de kolleger de kaldte ildsjælene, og som forstod de politisk udmeldte initiativer i forlængelse af deres egne bestræbelser på at æn dre gymnasieskolen. Vi andre mente at til trods for at ildsjælene udgjorde en mindre del af lærergruppen, stod de for den politiske korrekthed på lærerværelset der ikke til lod kritik af moderniseringen. Ildsjælene hav de angiveligt også en større indflydelse på skolen end flertallet eftersom de blev favoriseret af skolens ledelse. Den stærkeste vrede blandt gruppen af vi andre var imidlertid rettet mod det forvaltningsmæssige niveau. De oplevede som udtrykt i citatet ovenfor at moderniseringen pressede dem ind i en bestemt form som var fremmed i dob belt forstand. Dels havde forandringerne ikke forbindelse til gængse normer og pro cedurer i den danske gymnasieskole, dels fjernede talen om skolen sig fra hvad der skete på skolen. Der blev fra amtets side be nyttet en retorik som gruppen af vi andre men te var ude af kontakt med den skole, de havde hjemme i, og som de følte sig eksistentielt forbundet med. Situationen blev således metaforisk beskrevet som et overgreb hvor lærerne kun kunne forsøge at beskytte sig mod yderligere overgreb. Den defensive reaktion skal forstås på bag grund af at forandringerne overvejende gen nemføres som top-down initiativer. Dette skabte blandt en stor del af de interviewede en fornemmelse af at amt og undervisningsministerium ingen respekt havde for den viden og erfaring som generelt findes blandt gym nasielærere. Følelsen blev yderligere understreget af en almen opfattelse af at professionens status i samfundet var faldende hvilket en lærer formulerede sådan: Der er da lav prestige... det er der altså, jeg møder studiekammerater, jeg har læst de samme fag med som virkelig giver udtryk for det ved at sige at det var godt at de ikke kun blev gymnasielærere. Bevægelsen fra elitegymnasium til massegymnasium er foregået over mange år. I disse år får over halvdelen af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse. Gymnasier er derfor ikke længere forbundet med den eks klusivitet som kendetegnede dem inden gym nasiefrekvensen i 1970erne steg dra matisk. Når gymnasielærerne i interview ene sammenlignede sig med andre akademi ke re, så de sig selv som lavt placeret i samfundshierarkiet. Lærere fra de mindre provinsbyer syntes dog stadigvæk at have bevaret en vis prestige. Lærergruppe og lærerteam På trods af de modsætninger som lærere oplevede mellem de moderniseringsparate og mo derniseringsmodstanderne, fremhævede de fleste i min undersøgelse det gode samvær med kolleger i hverdagen. Især yngre læ rere omtalte den professionelle hjælp fra kol leger. Imidlertid var det lærerværelsets fæl lesskab som et tryghedssted der blev understreget af de fleste. Dermed var det først og fremmest den psykologiske støtte som læ rerne værdsatte. Eftersom der er tradition for at gymnasielærere har en livslang arbejds mæssig tilknytning til samme gymnasium, havde lærerne ofte kendskab til vigtige begivenheder i kollegernes privatliv. Ud vekslinger på lærerværelset om store og små oplevelser fra arbejds- eller privatlivet gav således fornemmelsen af et tilhørsforhold. Det gode klima i lærergruppen blev yderligere kædet sammen med at kollegerne opfattede sig som principielt ligestillede. En Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 tilsvarende positiv holdning blev angivet i GL s undersøgelse fra 2001 hvor 94 % af lærerne svarede at der i nogen eller i høj grad var en god stemning blandt kollegerne, og et klart flertal angav også at samværet var kendetegnet ved gensidig tillid (2001, 68). Umiddelbart kunne man som nævnt have forestillet sig at kravet om team ville blive modtaget positivt af lærerne som en aflastning af deres arbejdsbyrde. Selv om de i samarbejdet skal opgive en del af sin auto nomi og dermed en vis frihed, kan gevinsten være at den enkelte afgiver et tyngende ansvar. Henvisningen til det gode klima på lærerværelset kunne yderligere be styrke denne forventning. Min empiri viste imidlertid at en positiv holdning til det for pligtende tværfaglige samarbejde i lærerteamene ikke var udbredt hvilket andre undersøgelser også peger på (GL 2001, Beck & Gottlieb 2002). Mange forbandt teamarbejde med endnu flere møder der kom oven i alt andet idet de ikke medførte en reduktion af den forberedelsestid som den enkelte måtte bruge på sin undervisning. Et andet forbehold over for teamene vedrørte sammensætningen af dem. Team blev sammensat af ledelsen hvilket blev set som endnu et tegn på ledelsens øgede magtbeføjelser. Lærerne kunne også af praktiske grunde ikke vælge at arbejde sammen med de lærere, de i forvejen havde nærmere tilknytning til. Modstanden mod team skal imidlertid og så forstås ud fra en historisk betragtning hvor tværfaglige team opfattes som et fremmedelement i den gymnasiale kultur. Arbejdsformen er et markant opgør med den tra dition som lærerne blev bekendt med da de selv var elever i gymnasiet, og som de som voksne lærere mødte igen. Den dominerende praksis i århundreder har fulgt princippet om én lærer i ét fag i én klasse. Hvad der foregik i den enkelte time hørte på godt og ondt til professionens urørlighedszone, og det var primært gennem elevers beretninger at lærere fik en ide om hvordan deres kolleger opførte sig i deres undervisningstimer. Sammenholdet på lærerværelset kunne derfor etableres relativt uantastet af professionelle vurderinger. Det var læreren som kollega, som medmenneske, der var i fokus. En mulig indbyrdes uenighed i forhold til praksis greb ikke ind i relationen eftersom lærerne havde hver deres rum at udfolde sig i. I den moderne gymnasieskole møder kollegaerne hinanden i tværfaglige team hvor læreren må lægge sin professionelle viden åben for de andre i teamet og forhandle sig frem. Det har tilsyneladende haft den effekt at lærerne i højere grad retter sig ind efter hin anden og normaliseres. Flere lærere underbyggede dette indtryk ved at sige at de såkaldte særlinge var forsvundet fra lærerværelset i skolens nyere tid. Det beklagede lærerne, og på den baggrund kan modstanden mod team også tolkes som en modstand mod uniformering af lærerne. De abstrakte krav om at arbejde på nye måder blev i de dårligt fungerende team repræsenteret negativt af individuelle personer. F.eks. blev en ny fælles praksis set som un dergravet af at samarbejdspartnere var sløsede, af at de dobbelte krav om faglighed og tværfaglighed blev omsat til den enkelte lærers kamp for sit eget fag, og af at ambitioner på egne og elevernes vegne blev stæk ket af kolleger der var yderst opmærksomme på kun at yde det, de blev betalt for. Der var tilfælde hvor den gode kollega blev afsløret som den ikke så gode samarbejdspartner, og modsætninger mellem gamle venner opstod fordi de forholdt sig forskelligt til moderniseringens udspil. Inklusion og eksklusion af det gode selskab Intimiteten i teamet skaber forventninger om personlig og professionel anerkendelse. Nærheden er således teamets styrke, men 60 Stress blandt gymnasielærere

7 den udgør samtidig også en angstprovokerende faktor. Den enkelte kan bestå sin prøve og blive anerkendt og integreret, men risikerer også ikke at klare prøven med en uformel eksklusion til følge. Dette fik jeg et eksempel på i et af de team som jeg interviewede. Der var to personer som skilte sig ud. Den ene var Kasper og den anden var Helen. Kasper var i forhold til teamets øvrige medlemmer ikke blot aldersmæssigt, men også professionelt ung. Problemet var at han ofte glemte møder og heller ikke altid fik ordnet de ting, teamet have aftalt med ham. Han blev gjort opmærksom på at han skulle yde noget mere, men samtidig fik han megen positiv interesse samlet om sin person idet han ikke blot blev set som en usikker lærer, men også som en belastet familiefar med et barn på et par måneder. Under interviewet blev der spurgt til hans lille dreng, mens ingen andre private forhold blev nævnt. Gruppen gjorde også godmodigt grin med Kaspers glemsomhed. Kaspers særegenhed blev dermed set, anerkendt og inkluderet i gruppen. Det omvendte var tilfældet for Helen som jeg senere har fået at vide er blevet langtidssygemeldt på grund af stress. Ifølge de andre teammedlemmer blev hun margi nalt placeret i teamets arbejde på grund af hyppigt sygefravær. Helen omtalte nogle vanskeligheder med bestemte elever. Hun var desuden trængt af faglige grunde eftersom hun havde måttet opgive idræt der var hendes ene fag. I sin udsatte position var hun tilbøjelig til at søge beskyttelse hos tillidsmanden der også var medlem af teamet. Men der var der ikke megen hjælp at hente. Tillidsmanden kunne fortælle hende om hen des rettigheder, men den personlige støt te som hun også havde brug for, kunne hun hverken få af tillidsmanden eller teamet som helhed. Helens særegenhed blev således i modsætning til Kaspers ikke set og anerkendt, og hun blev derfor symbolsk ekskluderet af gruppen. Kasper og Helen eksemplificerer sider af hverdagens problemer der i teamet og i or ganisationen som helhed kunne og ikke kun ne fortælles, anerkendes og gøres til gen stand for støtte. Den unge lærers vanskeligheder var en accepteret del af den fælles kollegiale fortælling om virkeligheden. I interviewene med både det beskrevne team og andre lærere var der imidlertid tegn på at den lærer der havde alvorlige problemer med at klare undervisningen, blev fortrængt eller isoleret i den kollegiale sammenhæng. De forsvandt ud af opmærksomhedsfeltet hos både kolleger og ledelsen. Den gode lærergruppe? Gennem mine interview fik jeg således indblik i personligt og fagligt bestemte modsætninger i teamene der var meget psykisk ressourcekrævende, men som ikke førte til større forståelse af de mekanismer der blev bragt i spil. En væsentlig del af teamets problemer ser jeg overordnet som sammenhængende med at tilegnelsen af nye færdigheder og opfattelser forudsætter at man gi ver slip på etablerede forestillinger. I sig selv skaber det usikkerhed at blive placeret i en situation hvor man skal omgås andre på måder der afviger markant fra de vante. Denne proces kan opleves som særdeles frustrerende og også på et dybere niveau som smertefuld (Heinskov 1999). Usikkerheden blandt lærerne forstærkedes i den konkrete situation af at der ofte befandt sig både modstandere og fortalere for forandringerne i de en kelte team, og desuden også af at lærere fra de forskellige fagområder ikke havde sam stemmende opfattelser af metoder, kriterier for sandt og usandt, væsentlighed og uvæsentlighed osv. Gymnasielærere har i begrænset omfang fået tilbudt professionel hjælp til at arbejde med de problematikker som de møder i teamene, men de har generelt ikke vist sig Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

8 specielt interesserede i at modtage hjælp. Også på dette område dominerer antagelsen om at lærere individuelt har ansvaret for at klare deres vanskeligheder. På de skoler hvor jeg foretog mine interview, begrundede en del af lærerne deres afvisning af behovet for professionel hjælp med at de selv vidste mere om skoler og undervisning end udefrakommende moderniseringsagenter. Andre efterspurgte dog konkrete værktøjer til brug i samarbejdet. Bag lærernes udsagn om vanskelighederne i deres samarbejde lå en forestilling om at de under de rette omstændigheder kunne skabe den ideelle gruppe ved egen hjælp eller gennem tilegnelsen af bestemte værktøjer. Ud fra en gruppeanalytisk synsvinkel (Heinskov 1996) kan god vilje og en nok så værktøjsorienteret teknik ikke forhindre at samarbejdet i nogle perioder stagnerer, eller at der opstår uoverensstemmelser mellem enkelte medlemmer. De grupper der fremstår som om de var baseret på fuldstændig enighed og harmoni, er eksempler på hvad Wilfred Bion kalder grundantagelsesgrupper. I bestræbelserne på at modvirke enhver angstprovokerende ansats til opsplitning af gruppen, samler gruppen sig om bestemte fortolkninger af verden og modarbejder forskellighed og divergenser. Kravet om ensretning kommunikeres implicit således at deltagerne umærkeligt imødekommer kravet. På baggrund af sine erfaringer med sådanne grupper, bemærker John Gustafson (1979) at det er som om de har indgået en hemmelig pagt om aldrig at forandre sig. Accept af at forskellighed ses derimod som en del af samarbejdet, og det er på den baggrund at der frigøres muligheder for at anvende egne ressourcer og at lære af andre. Den ikke så gode gruppe Efterhånden som mit indsamlingsarbejde skred frem, blev jeg således i tvivl om hvad det egentlig var lærerne havde svaret på da de udtrykte at det kollegiale klima var rigtig godt. Jeg lagde mere mærke til forbeholdene i de i øvrigt positive udtalelser: Man kan jo skidegodt lide dem, langt de fleste. Vi kender hinandens særheder, og det går langt hen af vejen godt: Vi er jo kolleger, ikke konkurrenter. Det er langt de fleste læreren kan lide til trods for særhederne. Den sidste sætning kan fortolkes således at så længe lærerne ikke er konkurrenter, går det rimeligt godt. Der med ligger der en indirekte indrømmelse af at ulige relationer vinder indpas. En anden lærer så tilbage på sin første tid i erhvervet der foregik på et nyoprettet gymnasium. Han beklagede den udvikling, der var sket med kollegerne og ham selv idet alle i negativ forstand var blevet voksne, og det beskrev han [ ] som en børnehave der er blevet stor nu, ikke? Taler samme sprog alle sammen. Kender koderne, ikke? Dermed understregede denne lærer i lighed med hans ovenfor citerede kollega at man som i visse familier kender hinanden godt og ved hvordan man kan undgå åbne konflikter ved at holde sig til de vedtagne koder. En af koderne handlede om at vi er alle sammen stressede. Opfattelsen af at stress er en normaltilstand kan således ses som et forsvar mod at blive konfronteret med nødvendigheden af at forholde sig til de faglige og personlige vanskeligheder der er forbundet med at skulle samarbejde om de modsætningsfyldte krav i gymnasielærernes arbejde. Truslen bestod i at konflikterne under overfladen alligevel kunne bryde igennem. En lærer sagde: Jeg må sige jeg er blevet overrasket over så meget der er.. måske.. jo, magt og konkur- 62 Stress blandt gymnasielærere

9 rence.. F.eks. det var meget typisk sidste år med den der fagpakkediskussion, der kom det virkelig op til overfladen synes jeg, så jeg mener... jeg synes ikke det er ubehageligt, men jeg blev alligevel overrasket over så meget der alligevel var. Der var således indikationer på at det gode sammenhold i lærergruppen snarere handlede om fortiden end om nutiden, og desuden også om en fortid der blev idealiseret. Det indre billede af lærerkollegiet som ligeværdigt svarer ikke længere til realiteten i den moderniserede lærergruppe. Nogle bliver som en lærer udtrykker det cand. mag. plus, dvs. de erhverver sig en mastergrad der adskiller dem fra kollegerne som kun er cand.mag er og cand.scient er. Nogle får del i ny løn og andre ikke, og endelig bliver det mere almindeligt med teamkoordinatorer der agerer som en slags mellemledere over for deres arbejdskammerater. Teamenes konflikter får betydning for stemningen på lærerværelset. Når lærere træder ud af teamet og ind på lærerværelsets fælles grund, bringer de teamets faglige og personlige konflikter med sig, og det samme gør sig gældende omvendt. Anerkendelse, krænkelse og gruppeantagelser I mine overvejelser over grunde til at lærere på den ene side fastholdt den positive beskrivelse af det kollegiale miljø, og på den anden side alligevel erkendte at de var involverede i forskellige konflikter, stødte jeg på Axel Honneths begreber om anerkendelse og krænkelse. Disse begreber gjorde nogle sammenhænge tydeligere for mig og gav yderligere god mening da jeg så dem i det perspektiv der anlægges i psykodynamisk inspirerede gruppeteorier (Bion 1961; Visholm 2004) som jeg i forvejen havde arbejdet med. Axel Honneth arbejder ud fra en kritisk teoretisk position. Han inddrager normative teorier om samfundet, retsvæsenet og menneskers psykiske udvikling som belæg for den logiske udfoldelse af denne position. Han udgav sit hovedværk Kamp um Annerkennung. Zur moralischen Grammatik i 1992 hvor den filosofiske udredning af begrebet anerkendelse var omdrejningspunktet i en etisk samtidsdiagnostisk analyse. På dette grundlag identificerer han sociale fejludviklinger eller patologier der står i vejen for menneskelig selvrealisering. Anerkendelse ser han som funderet i tre anerkendelsessfærer. For det første nævner han den private sfære som han med reference til bl.a. D. W. Winnicott beskriver som ideelt formet af intersubjektive relationer der har den vellykkede mor-barn relation som grundformel. For det andet nævnes den retlige sfære der vedrører lighed baseret på civile, politiske og sociale rettigheder. For det tredje gør han rede for den solidariske sfære der er særlig relevant i denne sammenhæng. Den enkeltes deltagelse i grupper og i samfundet som helhed funderes på et fællesskab hvor hver især anerkendes for sin særegenhed og specielle bidrag til opretholdelsen af fællesskabet. Relationerne er solidariske i den forstand at de ikke kun vækker en passiv tolerance over for, men en følelsesmæssig deltagelse i den anden person (Axel Honneth 2003, 151). De forskellige anerkendelsesformer knyttes til tre basale kategorier af selvoplevelse der centreres omkring selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Tolket ud fra den sociale teori om anerkendelse kan hverdagsbegrebet om social støtte forstås som bidragende til den selvværdsættelse som Honneth taler om. Manglen på en sådan værdsættelse er ifølge Honneth krænkende ikke blot fordi det sårer individer eller begrænser deres frihed til at handle [men også fordi] det skader dem i den positive forstå- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

10 else af sig selv, som de har etableret intersubjektivt (1995, 172, min oversættelse). Han fremhæver at en positiv selvforståelse er forudsætningen for at opleve moralske kræn kelser. Den bygger på en forestilling om at anerkendelse er fortjent, og dermed også at den udeblevne anerkendelse er krænkende. Krænkelse opleves som foragt der ledsages af skam, vrede eller harme (2003, 37-38). Bevidstheden om den uret som krænkelsen indebærer, kan vendes indad og føre til depression. Den kan også rettes udad i forsøg på at etablere en individuel eller gruppemæssig modkultur af kompenserende respekt (2003, 71) der i ekstreme tilfælde fører til deltagelse i yderliggående og voldelige grupper. Jeg har ovenfor været inde på Wilfred Bions psykodynamisk inspirerede gruppeteo rier (Bion 1961). Det skal tilføjes at udvik lingen af en bestemt arbejdsmæssig sam menhæng til en forskelsløs grundantagelsesgruppe sker når gruppen oplever et stærkt indre eller ydre pres. Det kan være en tilstand som gruppen befinder sig for en kortere eller længere periode afhængigt af det pres, den er udsat for. I modsætning til Honneth understreges de kollektive mekanismer der sætter sig igennem i menneskers defensive adfærd. De frustrerende følelser som lærerne giver udtryk for, kan i Honneths og Bions teoretiske optik forstås som krænkelser der giver anledning til angstfulde tilstande. Disse tilstande tolkes som underlag for den allestedsnærværende følelse af stress og som udgangspunkt for forsvarsprægede og kompenserende reaktioner. I forlængelse deraf ser jeg den paradoksale idealisering af det gode fæl lesskab som en defensiv foranstaltning der skal kompensere for tab af professionelt selv værd idet fællesskabet synes at yde garanti for at lærerne i det mindste har hinandens anerkendelse. Krænkelsen og den mod svarende selvidealisering understøtter imid lertid en traditionel modvilje i gymnasieskolen mod at beskæftige sig nærmere med samarbejdets konflikter og læringspotentialer. Lærerne hæmmes dermed i deres muligheder for at anvende deres ressourcer meningsfuldt i arbejdet med at udvikle gymnasieskolen. Opsamling Som led i moderniseringen af gymnasieskolen konfronteres lærerne i disse år bl.a. med nye krav om at indgå i tværfagligt samarbejde i team. Disse forandringer har medført en markant ændring af lærernes arbejdsbetingelser der sætter sig spor i deres indbyrdes relationer og skaber stress. I den undersøgelse som er artiklens empiriske grundlag, gives der mange eksempler på uløste konflikter i både lærergruppen som helhed og i teamene. Alligevel giver lærerne udtryk for en overordnet positiv vurdering af lærergruppen og angiver at den er præget af et godt klima. Dette paradoks tolkes som et forsvar mod at erkende de krænkelser af lærernes professionelle selvværd der på forskellig måde sker i forandringsprocessen. I det lys betragtes idealiseringen af sammenholdet på lærerværelset som en måde hvorpå lærerne søger at sikre sig anerkendelse. Dette fører imidlertid til at de indbyrdes konflikter ikke bearbejdes og således forstærkes oplevelsen af stress. Teamarbejdet har mange positive muligheder, og det foreslås derfor ikke at teamsamarbejdet skal opgives, men derimod at det skal kvalificeres. Hvis og når stressniveauet i gymnasieskolen skal mindskes på længere sigt, må arbejdet med både personlige og faglige aspekter af teamet og organisationen foregå under en ledelsesform der kan anerkende lærerne og i en kultur der kan rumme og lære af konflikter. Hvordan der mere præcist kan arbejdes med det, er imidlertid en anden historie. 64 Stress blandt gymnasielærere

11 NOTER 1 En undersøgelse fra 2005 viser at der i gennemsnit er to på hver skole der er langtidssygemeldt. Det er ikke opgjort om dette er på grund af stress, men undersøgelsen tyder på at en stor del sygefraværet skyldes stress (GL 2006). 2 Oftest henviser professionalisering til CVUreformen, indførelse af professionsbache lorgraden, mastergraden og den akademiske stream ing af de mellemlange uddannelser. Her bruger jeg ordet mere generelt om opgraderingen af kompetencer og teoriudvikling og videndeling blandt medarbejdere samt de organisationsforandringer der satses på i den moderniserede gymnasieskole. 3 I 2007 er gymnasierne overgået til selveje, og dermed sættes der yderligere tempo på gymnasieskolens udvikling af markedsorientering og administrativ decentralisering. REFERENCER Andersen, Linda (1999): Den disciplinerede lyst: kvalifikationer, køn og diskurs, i Kvalifikationer: definitioner af ord eller relationer mellem mennesker?, København, Munksgaard. Bauer, Mette (1999): Modsætninger i den moderne students liv, i Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Værløse, Billesøe & Baltzer. Baldursson, Einar B. (2007): Stress. GL-Sites/WWW/Forside/Hvad_goer_jeg/ Stress/stress_gsk 116k Beck, Steen & Birgitte Gottlieb (2002): Elev/student en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence, i Gymnasiepædagogik, 31 & 32 Bion, Wilfred R. (1961/2000): Experiences in Groups and Other Papers, New York, Routledge. Bloch, Charlotte (2001): Flow og stress stemninger og følelseskultur i Hverdagslivet, København, Samfundslitteratur. Bugge, Birthe Louise & Peter Harder (2002): Skolen på frihjul, København, Gyldendal. Dybbroe, Betina m.fl. (2006): Menneskearbejde: Arbejde for mennesker?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 8, 1, Gustafson, John (1979): The Pseudomutual small Group or Institution, i G. Lawrence (ed.): Exploring Individual & Organizational Boundaries, London, John Wiley. Gymnasieskolernes Lærerforening (2001): Det psykiske arbejdsmiljø blandt medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening, København, GL. Gymnasieskolernes Lærerforening (2006): Temperaturmåling. Psykisk arbejdsmiljø, København, GL. Heinskov, Torben (1999): Erfaringer med gruppers arbejde, i Bruno Clematide & Morten Lassen (red.): Virksomheden og det udviklende arbejde. Frederiksberg. Samfundslitteratur Hvenegaard, Hans, Helge Jessen & Peter Hasle (2001): Gruppeorganiseret arbejde på vej mod bedre arbejdsmiljø og konkurrenceevne?, København, Frydenlund. Honneth, Axel (1995): The Struggle for recognition: The Moral grammar of Social Conflicts, Cambridge, Polity Press. Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse, København, Hans Reitzel. Kristensen, Tage Søndergaard (2007): Faktor og myter om stress, www. Arbejdsmiljøviden. dk/stresspjece.dk, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Lading, Åse (2006): Vi er jo kolleger, ikke konkurrenter en analyse af moderniserede gymnasielæreres strategier i grupper, ph.d. afhandling, Odense, Syddansk Universitet. Mørch, Arne (1995): Hr. lektor Blomme eller bare Blomme. Om lærere og elever i skiftende gymnasiekulturer, i Jørgen Gleerup & Finn Wiedemann (red): Kulturens koder i og omkring gymnasiet, Odense, Odense Univer- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

12 sitetsforlag. Raae, Peter-Henrik (2004): Træghedens rationalitet, ph.d.-afhandling, Odense, Syddansk Universitet. Rasmussen, Tina (2005): Flere gymnasielærere bukker under for stress, Gymnasieskolen, 14. goer_jeg/stress/stress_gsk Undervisningsministeriet (1999): Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 23, København. Visholm, Steen (2004): Modstand mod forandringer, i Torben Heinskov & Steen Visholm: Psykodynamisk organisationspsykologi, København, Hans Reitzel. Åse Lading, ph.d. er adjunkt ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Stress blandt gymnasielærere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere