Vietnam bevægelsen. i Danmark af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vietnam bevægelsen. i Danmark 1964-75. af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud"

Transkript

1 Vietnam bevægelsen i Danmark af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 1

2 Forfatterne Inger V. Johansen (1944), cand. mag, i engelsk og fransk med Nordirland som speciale, Ph.d. fra juni 2003 med afhandling om Nordirland, KUA. Har arbejdet som gymnasielærer, oversætter, freelance journalist, universitetsassistent, ekstern lektor. Forfatter til «Magtdeling i Nordirland» (Akademisk Forlag, 1995). Desuden mangeårig aktivist på den danske venstrefløj og i solidaritetsarbejde. Medlem af De Danske Vietnamkomiteer , redaktionen på Vietnam Solidaritet og fra 1978 af bestyrelsen i Dansk Vietnamesisk Forening. Wilfred Gluud (1947) er seniorprogrammør. Medlem af De Danske Vietnamkomiteer , og har siddet i sekretariatet i både i Vietnamkomiteerne og Indokinakomiteerne. Deltog i redaktionen af Vietnam Solidaritet, Indokina Solidaritet (redaktør ) og siden 1976 med i redaktionen på Dansk Vietnamesisk forenings blad VietNam. Den endelige udgave af artiklen er alene forfatternes ansvar. Tak for hjælp, kommentarer og bidrag fra John Mølgaard, Mogens Høver, Erik Jensen, Poul Møller, Knud Jensen, Kirsten Vagn Jensen, Erik Markvad Jørgensen, Irene Nørlund og andre fra Vietnambevægelsen, samt personalet på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Leksikon for det 21. århundrede er et alternativt dansk online leksikon, der rummer over opslag på emner, over 3 millioner ord, og over 700 forfattere har bidraget. Pjecens artikle indgår i leksikonet, og fremhævede ord i artiklen henviser til andre leksikonartikler på Udgivet af Dansk Vietnamesisk Forening - December 2003 ISBN Forsiden: Den største Vietnam demonstration 27. april 1968 havde deltagere, her på Christiansborg Slotsplads. Foto: ABA Vietnam-krigens parter Nordvietnam (DRV - den Demokratiske Republik Vietnam): Den 2. september 1945 erklærede præsident Ho Chi Minh Vietnams uafhængighed og DRV, efter at modstandsbevægelsen Vietminh havde befriet landet fra den japanske besættelsesmagt. DRV blev regeret af Vietnams Arbejderparti (kommunistparti). Støttede FNL i Sydvietnam, men fik efter FNL s Têt-offensiv i 1968 en stigende rolle i kampen mod USA og Saigon-styrets styrker i Sydvietnam. Nordvietnamesiske styrker var afgørende i den endelige offensiv i 1975, som førte til Saigons fald. Frankrig: Kolonimagt i Vietnam fra 1859 til Underlagde sig den japanske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Da Frankrig i 1946 søgte at genetablere kolonistyret startede den første Indokina-krig. Frankrig led et sviende nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 og blev tvunget til at indgå en våbenhvileaftale - Genève-aftalen med DRV/Vietminh. Kina og Sovjetunionen deltog i forhandlingerne, og sammen med Frankrig pressede de DRV/Vietminh til at acceptere aftalen. Saigon-styret og USA var også til stede, men anerkendte ikke resultatet. Aftalen delte Vietnam midlertidigt ved 17. breddegrad, som skulle ophæves ved valg 2 år senere. Frankrig trak sig herefter ud af Vietnam. Sydvietnam (Saigon-styret): Bao Dai abdicerede som kejser i 1945, men indgik i 1949 en aftale med Frankrig om et uafhængigt Vietnam, under fransk dominans. I 1954 blev den anti-kommunistiske Ngo Dinh Diem premierminister, som efter et arrangeret valg i efteråret 1955 afsatte kejser Bao Dai, og oprettede Republikken Vietnam med sig selv som præsident. Det skete med direkte amerikansk støtte - i Pentagonrapporten, omtales Sydvietnam som hovedsageligt et produkt skabt af USA. Diem var diktatorisk og upopulær, og i 1963 blev han myrdet under et statskup. Kuppet skete med USAs vidende, og var udført af en række generaler, som nu skiftedes til at være ved magten. I 1967 tog General Nguyen Van Thieu over som præsident og sad indtil USA: Ønskede i en afkolonisering af Indokina. Men efter kommunistpartiets sejr i Kina formulerede USA i 1950 formuleret en ny politik, og Domino-teorien blev grundlag for USA s engagement i Vietnam. USA begyndte derfor en omfattende økonomisk og militær støtte til Frankrigs Indokina-krig. Ifølge USAs Nationale Sikkerhedsråd i 1954 ville tabet af blot et enkelt land i Sydøstasien på længere sigt føre til tabet af hele Sydøstasien, og siden hen Indien og Japan, for så til sidst at bringe Europas sikkerhed og stabilitet i fare. Den såkaldte Tonkin-bugt affære i 1964 blev brugt som påskud for at indlede en åben krig mod Nordvietnam i 1965 og mod FNL i Syd. I januar 1973 blev der indgået en våbenhvileaftale i Paris mellem krigens parter, hvorefter USA trak sine tropper ud af Vietnam. Med Saigon-styrets fald i 1975 måtte USA helt forlade Vietnam. FNL/ PRG: Sydvietnams Nationale Befrielsesfront (FNL - Front National de Liberation) blev oprettet i december 1960 og var sammensat af 23 partier, masseorganisationer, religiøse grupper og nationale mindretal, men med socialister og kommunister som en drivende kraft. Var neutral i sin politik, men fik støtte fra DRV-Nordvietnam. Efter FNL s Têt-offensiv i 1968 indledtes fredsforhandlinger i Paris mellem DRV og USA, fra 1969 med inddragelse af Saigon-styret og FNL, som i 1969 oprettede PRG - den Provisoriske Revolutionære Regering. Efter våbenhvileaftalen i januar 1973 omgrupperedes FNL/PRG til de befriede områder i Sydvietnam. Sammen med nordvietnamesiske styrker erobrede FNL Sydvietnam i SIDE 2 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

3 Vietnambevægelsen i Danmark Forside af indbydelsen til «Vietnam til debat» uge i Århus marts Pinsemarchen 1968 ankommer til København med parolerne «Vietnam vil sejre og «USA ud af Vietnam». Plakat for sidste demonstration den 18. april 1975, lige inden krigen sluttede den 30. april. af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud Vietnam er uden tvivl et af de lande i den tredje verden der har sat størst præg på det politiske verdensbillede i det 20. århundrede. Mediernes dækning af Vietnamkrigen betød at mange helt almindelige danskere knyttede følelsesmæssige bånd til et lille asiatisk folk på den anden side af jorden, som blev bombet og ødelagt af USA. Verdens mægtigste stormagt USA måtte se sig besejret af en befrielsesbevægelse og en lille socialistisk stat i et af den tredje verdens fattigste lande. I begyndelsen af 1960 erne voksede den internationale opmærksomhed på konflikterne i Sydøstasien. USA s stadig mere omfattende engagement i Vietnam og indsættelse af de første kamptropper fra 1962, vakte opmærksomhed og bekymring. USA s Vietnamkrig var begyndt. I 1963 voksede modsætningerne i Sydvietnam mellem den USA støttede regering og forskellige protestbevægelser. Antallet af demonstrationer voksede, og buddhistmunke brændte sig selv offentligt i protest mod den sydvietnamesiske regerings politik. Begivenheder som blev forsidestof i verdenspressen og TV. I august 1964 besluttede USA at foretage en kraftig udvidelse af krigen i Vietnam. Man brugte den såkaldte Tonkinbugt-episode som påskud. Angiveligt skulle Den Demokratiske Republik Vietnam (Nordvietnam) have angrebet et af USA s krigsskibe i bugten. Først 30 år senere indrømmede USA, at der var tale om opdigtet historie for at skabe en anledning til at bombe Nordvietnam. Den 7. februar 1965 kl. 02 om morgenen angreb 30 guerillaer fra Sydvietnams Nationale Befrielsesfront (FNL) en amerikansk base i Pleiku, 385 km. nord for Saigon. Allerede samme eftermiddag beordrede præsident Johnson gengældelse i form af kraftige bombardementer af DRV-Nordvietnam, som fortsatte næsten permanent resten af året. I USA gav den udvidede krigsførelse anledning til reaktioner af forskellig art. Det nye var den åbenlyse krigsførelse, ved hjælp af hær, flåde og ikke mindst Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 3

4 luftvåben, som direkte eller indirekte involverede en stor del af USA s befolkning i kamphandlinger. I løbet af perioden fra 1962 til 1975 gjorde ca. 2,7 millioner USA-soldater tjeneste i Vietnam, heraf blev såret og dræbte. Men USA s engagement i Vietnam var ikke af ny dato - det begyndte som en voksende militær og økonomisk støtte til Frankrigs kolonikrig i Indokina Efter Frankrigs militære nederlag ved Dien Bien Phu blev Vietnam midlertidigt delt ved Genève-forhandlingerne i I den sydlige del af landet gav USA massiv opbakning til det svage anti-kommunistiske styre under Ngo Dien Diem, der i 1956 forhindrede de aftalte frie valg om genforening af hele Vietnam. USA s udenrigsminister John Foster Dulles vurderede, at valget «antagelig ville betyde en genforening af Vietnam under Ho Chi Minhs ledelse». Ho Chi Minh var leder af den vietnamesiske anti-kolonialistiske bevægelse Vietminh og han blev Vietnams første præsident fra Vietnambevægelsen og FNL USA s krig i Vietnam vakte betydelig opsigt og modstand overalt i verden. Vietnam-krigen - som vietnameserne kalder «den amerikanske krig» - var en af de grusomste og mest omfattende krige efter 2. verdenskrig. Den kostede 1,425 mio. vietnamesere livet, mens 3,7 mio. blev såret. Der blev kastet 2 1/2 gange så mange bomber over Vietnam i løbet af krigen som under hele Anden Verdenskrig. Men den var også verdens første TV-krig, og den store medie-dækning var med til at skabe bred folkelig modstand mod USA s krig og ændrede på opfattelsen af USA og af den type engagementer og overgreb overalt i den tredje verden. Modstanden mod krigen skabte en ny bevægelse - Vietnambevægelsen der blev den største af det 20. århundredes internationale folkelige protestbevægelser. I kraft af sit omfang og sin politiske konsekvens fik Vietnambevægelsen en afgørende betydning ved at skabe en international massebevægelse mod USA s krig i Vietnam. En bevægelse der i sidste ende ikke mindst på grund af dens gennemslagskraft i USA - var med til at få USA til at trække sig ud af Vietnam. Denne massebevægelse bidrog også til en samfundsmæssig radikalisering: i kølvandet på bevægelsen opstod i slutningen af 1960 erne en ny radikal studenter- og ungdomsbevægelse og -kultur, der gjorde op med autoriteter og tradition. Det førte også til en ny venstrefløjsbevægelse, der søgte at finde alternativer til de etablerede partier på venstrefløjen, inklusive de kommunistiske. Demokratiets forsvarer i centrum: Det løber lidt rundt for Onkel Sam, der sidder som centrum for de skiftende regeringer i Sydvietnam. Tegning af Herluf Bidstrup i Land og Folk Efter det USA godkendte kup mod Diem i november 1963 fulgte en lang periode hvor den ene general afløste den anden som leder. Karakteristisk for Vietnambevægelsen i Danmark og internationalt var ikke kun modstanden mod den amerikanske krig, men også solidariteten med det vietnamesiske folk og støtte til FNL - den sydvietnamesiske befrielsesfront. FNL blev oprettet i 1960 og blev af USA s og det øvrige Vestens ledere betragtet som kommunistisk (derfor kaldet «Vietcong», dvs. vietnamesisk kommunist), mens der i realiteten var tale om en bredere, national front med et stærkt folkeligt bagland, der kæmpede for national uafhængighed og social retfærdighed. FNL var sammensat af 23 forskellige partier, masseorganisationer, religiøse grupper og nationale mindretal. Men sydvietnamesiske socialister og kommunister var en drivende kraft i fronten. Uanset dette var FNL først og fremmest national i sit udgangspunkt og modstander af fremmed dominans, ligesom den anti-kolonialistiske bevægelse Vietminh under den første Indokina-krig (Indokina er de tidligere franske kolonilande Vietnam, Laos og Cambodia) mod det franske kolonistyre, og ikke socialistisk eller kommunistisk. Den gryende bevægelse Der var forløbere for Vietnambevægelsen: i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne skabte Kampagnen mod Atomvåben (den danske bevægelses navn) og i USA de sortes borgerretsbevægelse nye former for politisk aktivitet og mobilisering - protestmarcherne. Dette banede vej for at opstarte andre kampagner i forhold til Algierkrigen og mod apartheid i Sydafrika og beskæftige sig med en bredere vifte af tredjeverdens problemer. I Danmark voksede en række nyradikale og venstre- SIDE 4 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

5 fløjsmiljøer op, til dels i forlængelse af Atomkampagnen og de øvrige kampagner, bl.a. fra 1966 i miljøet omkring tidsskriftet Politisk Revy. Der var også en opblomstring af aktivistiske og politiske smågrupper på venstrefløjen. Da USA i maj 1964 henvendte sig til sine NATO-allierede med opfordring om at yde økonomisk og materiel bistand til Sydvietnam, udtalte daværende udenrigsminister Per Hækkerup sin sympati for USA s «store byrder i Sydvietnam». Alligevel afslog regeringen en henvendelse fra Sydvietnam om bistand, med den begrundelse at Danmark i forvejen havde store ulands-forpligtelser. Dette var en tid, hvor det endnu var vanskeligt at kritisere alliancepartneren USA, der var redningsmanden fra den 2. Verdenskrig. Kritikerne af krigen vandt terræn, og allerede i bevægelsens tidlige fase deltog socialdemokrater aktivt i bevægelsen på trods af partitoppens stillingtagen. En fremtrædende socialdemokrat som Frode Jacobsen, der var NATOtilhænger og anti-kommunistisk, arbejdede allerede i 1965 på at få den socialdemokratiske regering til officielt at indtage en kritisk holdning til krigen, som han mente skadede amerikanernes sag og det vestlige demokratis sag. Tonkinbugt-affæren medførte den første aktion, som var en demonstration den 5. august 1964 foran USA s ambassade i København under parolerne «USA væk fra Vietnam» og «Hænderne væk fra Vietnam». Demonstrationen blev arrangeret af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SUF), SOAK (Socialistisk Aktion, trotskister) og Marxistisk Forum (maoistisk). Det var venstrefløjen, især Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og partiets avis Land og Folk, der først søgte at mobilisere til protest mod den tiltagende krig i Vietnam. Eskalering af kamphandlingerne i Vietnam førte til en række møder og protestaktioner i 1965, hvor man tog stilling til fordel for DRV-Nordvietnam og FNL. Oftest var det partiernes ungdomsorganisationer og aktivistiske kredse som de ovenfor nævnte, der stod bag disse aktioner. Også bredere kredse var meget aktive i den tidlige Vietnambevægelse og kritiske over for USA s rolle i Vietnam. Det gjaldt ikke mindst betydelige socialdemokratiske kredse, som ungdomsorganisationerne DSU, Frit Forum samt dele af fagbevægelsen, foruden SF og pacifistiske kræfter, der havde været centrale i Atomkampagnen. De udadvendte aktiviteter som samlede bredest i 1965 og 1966, var kopier af en ny form for debatmøder, Efter Tonkinbugt-affæren og de første bombardementer af Nordvietnam afholdes den første demonstration 5.august 1964 foran USA s ambassade i København med parolerne «Hænderne væk fra Vietnam» og «USA væk fra Vietnam». Foto: ABA der med overvældende succes var taget i brug i USA: høring- eller teach in-formen. I Danmark begyndte en række debatmøder i de større byer med den lokale fagbevægelse som en central kraft. På møderne kom et panel af «eksperter» med facts om krigen og krigsførelsen på baggrund af spørgsmål fra tilhørerne. Som regel mundede møderne ud i almindelig enighed om denne krigs grusomhed og nødvendigheden af at skabe fred, både i Vietnam og i bred almindelighed alle steder hvor der fandtes krig. Den generelle indstilling var humanistisk og apolitisk, og man forholdt sig forsigtigt neutralt til de krigsførende parter og søgte at afdække, hvad der skete i Vietnam og baggrunden for krigsførelsen. Kravet, der blev fremført, var «Fred i Vietnam». Disse teach-in s havde en stor gennemslagskraft. F.eks. deltog mennesker i en teachin i Helsingør i januar 1966, organiseret af byens politiske ungdomsorganisationer og Fællesklubben på Helsingør skibsværft. I Århus afholdtes en «Vietnam til debat uge» i marts Danmarks Radio afholdt også en teach-in i februar 1966 ligesom der var andre radio- og TV-udsendelser om Vietnam-krigen i løbet af foråret Da Per Hækkerup under en stor TVhøring om Vietnamkrigen i januar 1967 overfusede den svenske forfatterinde Sara Lidman, der havde besøgt Hanoi, virkede det som en boomerang. Der var en stor og voksende opmærksomhed i forhold til Vietnam-krigen i alle dele af befolkningen. Og selvom anti-krigskampagnen især var et venstrefløjsanliggende, viser samtidige Gallup-undersøgelser, at der var stor overensstemmelse med holdningen i den danske befolkning: I sommeren 1965 var 46% imod og kun 13% for USA s politik i Vietnam, i februar 1966 var dette vokset til 51% imod og kun 10% for. Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 5

6 Tidslinie Vietnamkrigen År Krigen mellem Vietminh og kolonimagten Frankrig starter Chi Minh og at yde hjælp til Frankrig Truman-regeringen afviser både henstillinger fra Ho Planlagte frie valg for Vietnams genforening forpurres af Saigon-styret Tonkin-bugt-episoden bruges som påskud for at starte Vietnam-krigen. Omfattende luft- og landkrig FNL s Têt-offensiv Lyndon B. Johnson meddeler tilbagetrækning fra Fredsforhandlinger indledes i Paris præsidentkampagnen Den neutrale Sihanouk væltes i et kup i Cambodia. USA og Sydvietnam invaderer Cambodia. 4 studerende skudt og dræbt ved anti-krigsdemonstration Vietnam Vietminh befrier Vietnam fra besættelsesmagten Japan. Den Demokratiske Republik Vietnam (DRV) udråbes 2. september Frankrig søger at genetablere sit koloniherredømme. Præsident Ho Chi Minh anmoder om USAs og FNs intervention mod den franske kolonialisme. Det nye Bao Dai (den tidl. kejser)-styre i Sydvietnam, installeret af Frankrig, anerkendes af USA Vietminh sejrer over Frankrig ved Dien Bien Phu - Geneve-våbenhvileaftalen: Vietnam deles midlertidigt - Ngo Dinh Diem-styret oprettes i Sydvietnam. Første pacificeringsprogram i Sydvietnam FNL oprettes Strategiske landsbyer pacificering sprogram starter Præsident Ngo Dinh Diem myrdes i et blodigt statskup General Nguyen Van Thieu bliver præsident i Sydvietnam Fønix-programmet starter FNL opretter den Provisoriske Revolutionære Regering (PRG) Ho Chi Minh dør Våbenhvileaftale i Paris USA OSS (forløber for CIA) tager kontakt med Ho Chi Minh og Vietminh for fælles indsats mod Japan. USA støtter afkolonisering i Sydøstasien. Præsident Franklin D. Roosevelt dør. Harry S. Truman tager over som præsident. Domino-teorien formuleres. Økonomisk og militær støtte til Frankrigs krig i Indokina. Over 2 mia. dollars i alt Dwight D. Eisenhower præsident USA tager over fra Frankrig og iværksætter program for økonomisk og militærbistand til det nye Diemstyre i Saigon John F. Kennedy præsident Det militære engagement i Sydvietnam udvides med special- og kamptropper Lyndon B. Johnson præsident efter mordet på Kennedy. fra 1965 Krigen udvides til mio. USA tropper Fredsforhandlinger i Paris Richard Nixon præsident Vietnamisering af krigen: reduktion af amerikanske styrker i Vietnam Krigen udvides til Laos December: USA s største luftoffensiv over Nord- vietnam Amerikanske styrker trækkes tilbage fra Sydvietnam 1975 Saigon-styrets fald USA forlader Sydvietnam SIDE 6 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

7 Tidslinie Danmark 1945: 2. verdenskrig afsluttes Venstre regering under Knud Kristensen 1947: Ikke-blok politikken forlades med tilslutning til USA s Marshall-hjælp SD mindretalsregering under Hans Hedtoft 1949: Medlemskab af NATO 1950: Venstre-Konservativ regering under Erik Eriksen (V) 1953: Regeringen afviser USA-baser i Danmark - SD mindretalsregering under Hans Hedtoft 1955: Hedtoft dør. H.C. Hansen statsminister 1957: Trekantregering SD, De Radikale, Retsforbundet under H.C. Hansen (SD) DK (og Norge) siger Nej til udstationering af atomvåben og mellemdistanceraketter på dansk jord HC Hansen giver hemmeligt grønt lys for udstationering af USA-atomvåben i Grønland 1959: Aksel Larsen, formand for DKP, ekskluderes af DKP og danner SF 1960: HC Hansen dør. Viggo Kampmann statsminister SD-Rad. Mindretalsregering under Kampmann (SD) Kampagnen mod Atomvåbens første atommarch i Danmark 1962: Kampmann træder tilbage. SD mindretalsregering under Jens Otto Krag. 1964: SD mindretalsregering under Jens Otto Krag De første protester mod Vietnam-krigen Krag afslår anmodning fra præsident Johnson om symbolsk støtte til krigen i Vietnam 1966: Krag opfordrer præs. Johnson til at forhandle direkte med Vietcong (FNL) Stor fremgang for SF i FT-valget. SD mindretalsregering under J. O. Krag med SF som parlamentarisk grundlag 1967: Vietnambevægelsen en realitet Stands bombardementerne -indsamling Russell-krigsforbrydelsestribunalet afholdes i Roskilde Krag opgiver folkeafstemning om DK s fortsatte medlemskab af NATO Regeringen i mindretal, da 6 SF- rebeller stemmer imod dyrtidsportion De 6 SF- rebeller forlader SF og opretter Venstresocialisterne (VS) 1968: Folketingsvalg bringer VS i Folketinget VKR regering under Hilmar Baunsgaard (Rad.) Amerikansk atombevæbnet B-52 bombefly styrter ned på Grønland Ungdomsoprøret slår igennem Vietnambevægelsen radikaliseres og splittes. De Danske Vietnamkomiteer (DDV) oprettes 1969: Vietnam 69 dannes af tilhængere af en bredere Vietnambevægelse Kejsergade-sagen: Hemmelig militær lyttestation afsløres af aktivister. Sagen op i Folketinget : PRG-kontor åbnes i København Verdensbank-demonstrationerne i København 1971: SD mindretalsregering under J. O. Krag Danmark anerkender DRV-Nordvietnam 1972: Danskerne stemmer Ja til EF-medlemskab ved folkeafstemning Krag trækker sig som statsminister og Anker Jørgensen tager over Krigsforbrydertribunalet i København 1973: Danmark bliver medlem af EF (Fællesmarkedet) Venstre mindretalsregering under Poul Hartling 1975: SD mindretalsregering under Anker Jørgensen Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 7

8 Der opstod hurtigt et behov for stillingtagen til, hvem der var årsag til at krigen var startet ofte omtalt som «skyldsspørgsmålet». I første omgang blev det til en stillingtagen for Vietnams folk. Endnu var formålet med aktiviteterne oplysning om baggrund og udvikling, men kravet i bevægelsen om politisk stillingtagen var nu for alvor på vej. Det første initiativ der klart støttede FNL politisk var indkaldt af «V-dags-komiteen» en kortvarig kampagne der kun støttede FNL og DRV-Nordvietnam. Initiativet kom fra Socialistisk Aktion (SOAK, trotskister) og demonstrationen på Rådhuspladsen 2.oktober 1965 samlede ca. 500 mennesker, selvom alle øvrige organisationer på venstrefløjen havde meldt fra fordi parolerne var for skrappe. Andre arrangementer betonede den politiske bredde og at undgå «antiamerikanismen», som demonstrationen den 18. december 1965 i København, der samlede over deltagere i et fakkeltog mod Vietnam-krigen. Blandt arrangørerne var Studentersamfundet, Radikal Ungdom, Frit Forum, DSU og SUF, mens DKP og DKU og andre mere venstreorienterede grupper ikke var inviteret til at deltage som medarrangører. Talere var bl.a. den tidligere Radikale undervisningsminister K. Helveg Petersen og den pro-amerikanske socialdemokratiske journalist Jørgen Schleimann. Begyndende politisering To initiativer, taget af politiske grupper, bidrog på afgørende vis til en videre afklaring, politisk bevidstgørelse og radikalisering af den begyndende Vietnambevægelse, og til en egentlig organisering. I januar 1966 oprettedes «Vietnam Komiteen» af Kommunistisk Arbejdskreds med ex-dkp eren og maoisten Gottfred Appel i spidsen. I juni 1966 begyndte man at udsende et lille blad, hvori man informerede Vietnam-interesserede og andre om vietnamesernes sejre og politiske synspunkter, som var med til at lægge en linie der støttede vietnameserne i FNL og Nordvietnam på deres egen betingelser. Dette skete samtidig med at andre lokale Vietnamkomiteer var ved at blive organiseret, den første på Nørrebro i København i marts 1966 I juni 1966 sammenkaldte trotskister fra Revolutionære Socialister (RS) til et møde, for at oprette en indsamling kun til fordel for DRV-Nordvietnam og FNL. En lang række organisationer på venstrefløjen deltog i mødet. Der blev stillet forslag om en «trefløjet» indsamling, således at der skulle gives 1/3 til Saigon-regimet. Dette forslag blev støttet af personer fra DKP, repræsenteret ved partiets internationale sekretær Ingmar Wagner. Men forslaget blev nedstemt og man startede den «to-fløjede» indsamling Giro 1616 og valgte DKP eren Otto Sand som sekretær. I I efteråret 1996 gav en aktivist Otto Sand 700 kr. til Giro 1616-indsamligen, og håbede at det i bedste fald blev pengene brugt til et tip-top moderne gevær. Men det viste sig at pengene var gået til denne plakat. Aktivisten blev lidt overrasket, men Otto Sand overbeviste ham hurtigt om, at det var i vietnamesernes interesse, og at pengene var givet godt ud. første omgang var der tilslutning fra RS, KAK, SUF, Militærnægterne og de eksisterende Vietnam-komiteer. Kort efter tilsluttede DSU-København sig. Det var indsamlingens princip at indsamlede midler skulle tildeles de vietnamesiske modtagere «betingelsesløst», så at de selv kunne afgøre hvad midlerne skulle bruges til. Bag formuleringen «betingelsesløs» lå således, at midlerne kunne bruges til våbenindkøb. Den 31. august 1966 afslog Justitsministeriet at godkende indsamlingens grundlag, men Giro 1616 var allerede sat i gang og indsamlingen fortsatte på trods af den manglende godkendelse. Gottfred Appels «Vietnam Komite» ønskede ikke at samle ulovligt ind til Giro 1616, og kom til at isolerede sig fra den øvrige Vietnambevægelse. Der var langt fra fuld opbakning bag Giro 1616, og andre kredse, bl.a. intellektuelle, kirkelige kredse, Radikale og Socialdemokratiet, ønskede ikke at gå ud over det alment humanistiske grundlag, der indtil da havde været fremherskende i Vietnam-arbejdet. Kræfter i SF og DKP arbejdede i en periode for en «tre-fløjet» indsamling, hvor midlerne skulle fordeles til alle krigens nødlidende parter. Men det blev aldrig til noget, bortset fra en Røde Kors indsamling i foråret I december 1966 ændrede man Giro 1616 s indsamlingskomiteen fra at være enkeltpersoner til organisationsrepræsentation, hvor der nu kom til at sidde repræsentanter fra DKU, DSU, SUF, RS, DKP, SF samt repræsentanter for flere københavnske Vietnamkomiteer. Samtidig blev der oprettet et repræsentantskab med 37 kendte personer, heraf 9 folketingsmedlemmer. SIDE 8 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

9 I efteråret 1966 tog især trotskister fra RS initiativ til en «Forening af Vietnamfrivillige», der skulle sende frivillige som soldater til FNL i Sydvietnam. De fik støtte af DKU, men en FNL-delegation på besøg i Danmark afslog høfligt tilbudet om hjælp. Bevægelsen organiseres Den voldsomme optrapning af krigen i Vietnam medførte i Danmark en række initiativer for at skabe organisatoriske rammer for et mere aktivt udadvendt arbejde. På landsplan forsøgte de etablerede politiske partier og organisationer - på to Odense-møder i september 1966 og i januar at skabe en koordinering af alle dele af bevægelsen med henblik på at ændre regeringens holdning til Vietnam-krigen. Deltagerne strakte sig fra det yderste venstre til personer tilhørende katolske og andre kirkelige kredse. Uenighederne omkring grundlag var hele tiden i forgrunden på møderne, udtrykt ved parolen «Fred i Vietnam» overfor «USA ud af Vietnam». En humanistiske fløj ønskede en «tre-fløjet» indsamling til fordel for alle nødlidende vietnamesere uden hensyn til politisk overbevisning og politiske årsagssammenhænge. Her over for stod den politisk/solidariske fløj der støttede en «to-fløjet» indsamling til fordel for DRV og FNL. På det andet Odense-møde lykkedes det at få nedsat et «Vietnamarbejdets Kontaktudvalg», med repræsentanter på tværs af uenighederne i bevægelsen. Men uenighederne havde været så store på mødet, at udvalgets ikke havde noget grundlag og derfor aldrig fik nogen betydning. På baggrund af utilfredshed med det andet Odensemøde, sluttede de daværende 7 lokalkomiteer i København sig i marts 1967 sammen i De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK) - bevægelsens mest radikale fløj, der blev forløber for de Danske Vietnamkomiteer (DDV). Målet var «USA ud af Vietnam» og «at få den danske regering til at sige fra overfor USA s krig i Vietnam». Disse Vietnamkomiteer bestod af enkeltmedlemmer, og mange var menige DKP ere og DKU ere. Inden slutningen af 1967 var man i Københavnsområdet nået op på 15 lokale Vietnamkomiteer. Man arbejdede sammen med Giro 1616 indsamlingen, samt Vietnamklubber, der var en løs sammenslutning af klubber på arbejdspladser, læreanstalter m.v. der var dannet for at samle ind til Giro I september 1967 startedes udgivelsen af et lille duplikeret månedligt blad Vietnam Solidaritet, som «fællesorgan for Vietnamindsamlingen - Giro 1616, Vietnamklubberne og De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer». Bladet blev udgivet indtil «Stands bombardementerne» I løbet af 1967 øgedes de amerikanske troppers antal i Vietnam til , og krigsudvidelsen fulgtes op af omfattende bombninger af Hanoi, hovedstaden i DRV-Nordvietnam. Samtidig var 1967 året for nogle af Vietnambevægelsens største og mest afgørende fremstød. I december 1966 havde DRV-Nordvietnam tilladt journalisten Harrison Salisbury fra New York Times at besøge Hanoi, efter at USA havde optrappet bombardementerne og Præsident Johnson havde sagt, at disse kun var rettet mod militære mål. Salisburys reportager fra bombede beboelsesområder vakte enorm opsigt, og blev et vendepunkt i forholdet mellem pressen og militæret. Herhjemme bragte Ekstra Bladet artiklerne ud fra den pragmatiske holdning, at det var god journalistik at få kendsgerninger frem, som andre ikke turde bringe. Det andet Odense-møde i januar 1967 besluttede et konkret projekt, som fik stor betydning for at udbrede den folkelige modstand mod krigen: den landsomfattende underskriftsindsamling «Stands bombardementerne» i Vietnam, med udgangspunkt i FN Generalsekretær U Thants 3-punkts fredsplan. En af initiativtagerne var Carl Scharnberg fra Kampagnen mod Atomvåben. Et af underskriftindsamlingens mål var at kunne købe en hel side i et af USA s mest kendte dagblade New York Times. Initiativet fik stor presseomtale, og fra 7. februar og 2 måneder frem indsamledes underskrifter. Pengeindsamlingen dækkede omkostningerne og helsides annoncen i New York Times, der offentliggjordes 27. juni 1967 (med nu underskrifter), hvor man appellerede om stop for bombardementerne af Nordvietnam som første skridt til forhandlinger. Man afleverede også underskrifterne til den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag og det danske folketing med opfordring om at gøre budskabet klart for den amerikanske regering. Dette var det første store initiativ, der samlede hele Vietnambevægelsen. Men forslaget havde ikke været kendt på forhånd og de radikale kræfter (senere DSVK) var utilfredse med at underskriftskampagnen ikke var knyttet sammen med parolen «USA ud af Vietnam», der kunne have sat kampagnen ind i en mere politisk sammenhæng. Se næste side: Annoncen indrykket i New York Times 27. juni Foto fra Carl Schanbergs Uofficielle Synspunkter september Russell-tribunalet «Forbrydelsen i Vietnam» var titlen på en skelsættende kronik i Politiken den 6. januar 1967 af Ole Wivel, der var forlaget Gyldendals litterære direktør. Han gennemgik USA s krigsførelse i Vietnam ud fra vestlige kilder: «Indtil nytår 1967 har amerikanske luft-, flåde og landstridskræfter nedkastet mere sprængstof over Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 9

10 SIDE 10 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

11 Vietnams jord, end USA forbrugte i Europa og Afrika tilsammen under hele den anden verdenskrig. Det har ikke været uden virkning. Præsident Johnson og hans militære rådgivere og generalers krig har forvandlet jordens afgrøder i Vietnam til et slimet giftstof, afskåret vandtilførsler, ødelagt broer, vejnet og jernbaner, lagt udbrændte landsbyer og tilintetgjorde storbykvarterer med skoler, hospitaler og beboelsesejendomme bag sig under en regn af jern og ild. Fred eller udslettelse, det er hvad præsidenten har tilbudt. Fred er ensbetydende med varig ufrihed. Udslettelse vil sige folkemord.» «Man tilintetgør ikke guerillastyrker med tanks, fosfor- og napalmbomber, kemiske våben, gaskrig og intensive luftbombardementer af civilbefolkningen.» «Han (præsident Johnson) er hovedansvarlig for den terror der udøves overfor civilbefolkningen, for den lovløse behandling af krigsfanger, der gøres til genstand for tortur og tilintetgørelse, for brugen af kemiske våben og gas samt implosionsbomber, Lazy dogs og andre, værre fragmentations-bombs. Disse bomber umuliggør operative indgreb og påfører ofrene en langsom, lidelsesfuld død.» Samtidig var kronikken oplæg til støtte af det Internationale Krigsforbrydelses-tribunal, der var nedsat i 1966 på den engelske filosof Bertrand Russells initiativ. Der havde allerede været et offentligt møde 12. december 1966 i Tivolis koncertsal hvor tribunalet blev repræsenteret af den internationalt kendte historiker Isaac Deutscher samt Bertrand Russells sekretær Ralph Schoenemann. Det blev fulgt op med en serie artikler i Politisk Revy. Den 10. januar 1967 blev der dannet et «Dansk Bertrand Russell Råd» til at støtte den internationale undersøgelseskommission og krigsforbrydelsesdomstol. Bag rådet stod et halvt hundrede danske intellektuelle, heriblandt forfatterne Ole Wivel og Villy Sørensen, forlæggeren Erik Vagn Jensen, en række kendte højskolefolk samt Ebbe Reich, der netop var blevet redaktør på Politisk Revy. Interessen for og debatten om tribunalet var fra starten omfattende. Tribunalet var selvbestaltet og bestod af en række internationalt kendte videnskabsmænd og kulturpersonligheder. I kraft af deres status gav med- Den franske filosof Jean-Poul Sartre og formanden Vladimir Dedijer lemmerne deres moralske modstand mod USA s krigsforbrydelser i Vietnam international gennemslagskraft. Repræsentanter for tribunalet besøgte i december 1966 og januar 1967 Vietnam for at indsamle materiale, der kunne sammenlignes med materiale fremlagt af det officielle USA. Tribunalets 1. session var planlagt til april 1967 i Paris, men da præsident de Gaulle fastslog, at den franske regering ikke ville tillade afholdelse af arrangementet, Støtteplakat for Bertrand Russells Krigsforbrydelsestribunal udgivet af Den dansk Forberedelseskomite (trotskisterne). blev 1. session i hast flyttet til Stockholm og afholdt maj. Herefter besluttedes det at lægge 2. session i Danmark, som i modsætning til det neutrale Sverige var allieret med USA gennem NATO, og hvor man derfor ville få bedre pressedækning. Bertrand Russell var på dette tidspunkt 95 år gammel og deltog ikke selv på grund af alder, og den berømte franske filosof Jean-Poul Sartre fungerede som præsident for juryen, med historikeren og eksil-jugoslaven Vladimir Dedijer som sessionsformand. Den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag gav hurtigt udtryk for, at en sådan domstol var uønsket i Danmark. Baggrunden for den danske regerings forsøg på at hindre tribunalets afholdelse i Danmark var især pres fra den amerikanske præsident Johnson, der havde informeret regeringen om, at han ville opfatte en tilladelse til tribunalet som «en fjendtlig handling». Statsminister Jens Otto Krag udtalte at «regeringen lægger vægt på at undgå, at det omtalte møde finder sted i Danmark, og at regeringen med dette formål i givet fald vil benytte sig af de legale midler, som den måtte finde hensigtsmæssige.» Han slog fast, at han med dette mente, at «vi vil nægte at udstede visum til de vidner, som måtte have brug for et sådant for overhovedet at kunne optræde i forbindelse med tribunalets høringer.» Konkret betød dette, at man ville nægte visum til vidner fra DRV-Nordvietnam. Men mange følte at ytringsfriheden blev trådt for nær, og at regeringen gik USA s ærinde, og Krag måtte bøje sig efter stort røre i pressen og protester fra mange sider. Han lod sig også bevæge af det faktum, at han havde hørt (via efterretningstjenestens telefonaflytning), at det var blevet planlagt at afhøre de viet- Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 11

12 namesiske vidner i Malmø og derefter sejle deres båndede vidnesbyrd under stor mediebevågenhed med flyvebåd til København. Tribunalet gennemførte den 2. session af den internationale krigsforbrydelsesproces - kaldet Russelltribunalet - fra 18. november til 1. december 1967 på Vietnam Solidaritets en restaurant i Roskilde særnummer om tribunalet udkom i eksemplarer (Udlejerne i København var anonymt blevet bombetruet til at opsige kontrakterne, senere viste det sig at være en højrefløjsorganisation Demokratisk Alliance som stod bag). «Dansk Bertrand Russell Råd» stod for arrangementet og samarbejdede bl.a. med DSVK som stillede med en stor gruppe aktivister. Tribunalet afhørte en lang række vidner, udsendte eksperter der havde besøgt DRV-Nordvietnam, og vidner fra Vietnam, Laos om Cambodia. Man hørte om napalm, anti-personelbomber og plantegifte, og især beretningen fra en ung soldat fra USA, der fortalte om brug af tortur, gjorde stort indtryk. Tribunalets konklusion var, at ifølge internationale konventioner var USA skyldig i aggressionshandlinger, bombardement af civile mål, våben forbudt efter Genève-konventionen, tortur mod krigsfanger, umenneskelig behandling af civilbefolkningen samt folkedrab. Tribunalet medførte at bevægelsen fik sit første store gennembrud i medierne, med omfattende dækning i Information og Politiken, mens resten af dagspressen forholdt sig refererende eller negativt. Tribunalet vakte meget stor opmærksomhed, både i Danmark og internationalt. Informationerne om USA s krigsforbrydelser fra tribunalet blev i de følgende år en primær kilde for alle kritikere af Vietnamkrigen og fik en stor indflydelse på debatten. De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK) støttede tribunalet, og mange deltog som aktivister. Vietnam Solidaritet udgav i december 1967 et særnummer med materiale fra krigsforbrydelses-tribunalet i eksemplarer. Socialdemokratiet begyndte med tiden at udvise en mere kritisk holdning til USA. På sin kongres i efteråret 1966 havde Socialdemokratiet anerkendt FNL som forhandlingspartner ved eventuelle fredsforhandlinger. I åbningstalen til folketinget den 3. oktober 1967 udtalte statsminister Jens Otto Krag, at han over for den amerikanske regering havde tilkendegivet, at USA betingelsesløst burde standse bombardementerne over DRV-Nordvietnam som et første skridt hen imod forhandlinger. Det viste, at han havde fulgt opfordringen fra «Stands bombardementerne» underskriftskampagnen. Politiseringen fortsætter Et andet aspekt af Vietnambevægelsens aktiviteter i var organiseringen af store demonstrationer og deltagelse i de internationale Vietnam-demonstrationer: Liège i 1967 og Berlin i Der deltog især trotskister og DKP ere, og 200 danskere deltog i den velorganiserede demonstrationen i Berlin i februar 1968 med deltagere, som blev en inspirationskilde for senere demonstrationer, med militante Ho- Ho-Ho-Chi-Minh råb og kæder af demonstranter arm i arm. Hovedparten af USA s desertører flygtede til Canada, mens desertører fra USA s baser i Tyskland blev hjulpet gennem Danmark til det neutrale Sverige. Fra amex vol.2, no , blad for desertører i Canada. I sommeren 1967 havde DSVK oprettet en nødtjeneste for amerikanske desertører, der ønskede at undgå at deltage i krigen i Vietnam. Mellem 200 og 300 amerikanske desertører fra USA s vesttyske baser blev fra 1966 til 1969 hjulpet til det neutrale Sverige, hvor de kunne få opholdstilladelse. Deserteringer fra USA s hær blev et stort problem fra sidst i 60 erne, og frem til 1973, og der blev i alt registreret deserteringer. I efteråret 1969 kom to desertører til Danmark med fly fra Frankrig, hvor de bad om politisk asyl, hjulpet af en advokat fra USA. Det vakte internationalt postyr og skabte et dilemma for regeringen, fordi NATOreglerne uden diskussion forlangte udlevering, hvis de havde været tjenstligt i Danmark. Men reglerne havde ikke taget højde for «absence without leave», altså desertering til et andet NATO-land. Afslutningen på sagen blev at de blev hjulpet til Sverige af Desertørkomiteen, men også at amerikanske desertører derefter fik, hvad vi i dag kalder tålt ophold, på deres vej til Sverige. Da krigen sluttede i 1975, var antallet af desertører der blev hjulpet igennem Danmark, nået op på I 1967 gik politiseringen af Vietnambevægelsen ind i en ny fase med parolen «Usa ud af Vietnam». Det var ikke længere nok for den radikale del af bevægelsen at solidarisere sig bredt med det vietnamesiske folk. Skyldsspørgsmålet og årsagssammenhængen måtte SIDE 12 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

13 Pinsemarchen maj 1967 forlader Helsingør. Foto: Ernst Nielsen/ABA Otto Sand fra Vietnamkomiteerne holder mikrofonen for redaktør Ebbe Reich der taler i Vedbæk. Foto: Ernst Nielsen/ABA med. De forskellige parolevalg, som diskuteredes voldsomt i denne periode, afspejler klart den politiske bevidstgørelsesproces. «USA UD AF VIETNAM» blev brugt som hovedparole under pinsemarchen 1967 fra Helsingør, sammen med flere underparoler, der klart støttede FNL Det var DSVK s første større arrangement, organiseret sammen med nordsjællandske Vietnamkomiteer. Marchen var tydeligt inspireret af den netop nedlagte Atomkampagnens marcher, selv om parolerne var væsentligt mere radikale. Ligesom Atomkampagnen havde arrangørerne henvendt sig til faglige og politiske organisationer for at få dem til at slutte op om marchen. Den fik noget mindre tilslutning end ventet med ca deltagere på første dags march og deltagere da den nåede København, og sluttede på Rådhuspladsen i øsende regn med ca deltagere. Men allerede på dette tidspunkt stillede de radikale dele af bevægelsen krav om en mere radikal politisk parole: «Bekæmp den Amerikanske Imperialisme». Hermed var det anti-imperialistiske perspektiv draget ind i Vietnam-arbejdet. Aktivisterne ønskede, at der i højere grad blev fokuseret på de bagvedliggende politiske og økonomiske interesser, som styrede den amerikanske politik i Vietnam. Og selvom mange i 1967 endnu var bange for at anvende en så avanceret parole, fordi den måske ikke ville blive forstået i bredere kredse, kom netop dette skridt til at vække en ny interesse for teorierne bag begreber som kapitalisme og imperialisme. (læs definitioner på Også aktionsformerne var ved at antage et mere radikalt forløb. Da USA i august 1967 indledte et omfattende luftangreb på Hanoi, indkaldte «koordineringen» til en hurtig demonstration med deltagere foran den amerikanske ambassade. «Koordineringen» var et enhedsarbejde oprettet i efteråret 1966 mellem de politiske ungdomsorganisationer, DSU, RU, DKU SUF, Radikale Studenter, Studentersamfundet og Frit Forum. Politiets forsøg på at hindre den spontane demonstration var medvirkende til at der blev arrangeret en demonstration den følgende dag med deltagere. For første gang endte en Vietnam-demonstration i sammenstød mellem demonstranter og politi. Herudover foregik et utal af andre aktioner og mindre demonstrationer i 1967, som især DSVK stod bag. Organiseringen af de såkaldte «Vietnam-uger» med møder, plancheudstillinger og til slut en demonstration, blev fra 1967 en halvårlig tradition. Den første virkelig store Vietnam-demonstration var et internationalt initiativ, som den 21. oktober 1967 samlede mennesker til demonstration i København, organiseret af DSVK og «koordineringen». Parolerne var: «USA ud af Vietnam», «Solidaritet med Vietnams folk», «Solidaritet med det andet USA», samt for første gang «Bekæmp den amerikanske imperialisme». Demonstrationen gik fra Christiansborg til den amerikanske ambassade, hvor to amerikanske desertører afbrændte deres indkaldelsespapirer. Der var ingen uroligheder. Den radikale fløj betragtede denne store demonstration som det virkelige gennembrud for Vietnambevægelsen. Den radikale del af Vietnambevægelsen var inspireret af den vietnamesiske befrielses bevægelse og identificerede sig med Ho Chi Minhs tanker og virke, og i december 1968 udgav DSVK et særnummer af Vietnam Solidaritet med artikler, taler og digte af Ho Chi Minh. Parolen «Bekæmp den amerikanske imperialisme» var inspireret af vietnameserne, der talte og skrev om de amerikanske imperialister og om den amerikanske nykolonialisme. Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 13

14 Demonstrationen 27. april 1968 i København havde deltagere, her foran USA s ambassade på Dag Hammarskjölds Alle. Foto: ABA. Bevægelsens når sit højdepunkt - med voksende politiske modsætninger Årene var bevægelsens største, det var her at bevægelsen fik sin største politiske gennemslagskraft. I de år blev skabt en viden og politisk bevidsthed om USA s krig og de bagvedliggende mekanismer for krigens opståen og for FNL s kamp. Demonstrationen 27. april 1969 endte med voldsomme sammenstød med politiet, der for brutalt frem mod demonstranterne, hvoraf 50 blev arresteret og 10 anklaget for vold Trods udvidelsen af krigen havde USA ingen succes. Tværtimod syntes FNL at overtage det militære initiativ. Det kulminerede i starten af 1968 med Têt-offensiven, hvor det lykkedes FNL-styrker at trænge ind i og angribe amerikanerne inde i Sydvietnams byer. 140 byer blev angrebet, og næsten alle militære baser i Sydvietnam. Têt-offensiven ændrede det militære styrkeforhold. Men FNL led også så store tab, at det, sammen med USA s/saigon-styrets mord- og terrorkampagner mod oppositionen i Sydvietnam, kom til at præge kampen fremover, hvor nordvietnamesiske styrker kom til at spille en langt mere fremtrædende rolle. Têt-offensiven rystede de politiske ledere i Washington, der troede på de militære generalers oplysninger om at USA var ved at vinde krigen. Det blev klart for enhver at en militær sejr havde lange udsigter. Som konsekvens udskiftede USA s regering den øverstkommanderende for de amerikanske styrker, general Westmoreland. Den 31. marts erklærede præsident Johnson et begrænset bombestop som optakt til fredsforhandlinger og meddelte, at han ikke ville genopstille til præsidentvalget i slutningen af året. I maj indledtes de første forhandlinger i Paris mellem repræsentanter SIDE 14 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

15 Pinsemarchen 2-3. juni 1968 fra Hillerød til København under parolene Vietnam vil sejre og USA ud af Vietnam nåede op på flere tusinde deltagere. Foto: Ernst Nielsen/ABA for USA og DRV-Nordvietnam. De udvidedes i 1969 til også at omfatte FNL og Saigon-styret. Det var på denne baggrund, at den største Vietnamdemonstration fandt sted den 27. april 1968 med deltagere. Demonstrationen startede på Christiansborg Slotsplads, og gik over Blågårds Plads til USA s ambassade på Dag Hammarskjölds Alle. Den var indkaldt af DSVK på opfordring af den amerikanske vietnambevægelse, og blev anbefalet af flere politiske partier og organisationer. Hovedparolerne var «Bekæmp den amerikanske imperialisme» og «USA ud af Vietnam - Danmark ud af NATO» samt «bryd med Saigon - anerkend FNL og Nordvietnam». Demonstrationen endte i et større sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor flere kom til skade og 50 arresteres. Politiet havde udkommanderet 624 uniformerede betjente og ca. 30 politifolk i civil. Der var demonstranter der provokerede politiet med tilråb som svin og Nazisvin, og lagde op til voldelige episoder. Urolighederne startede, da demonstrationen var erklæret afsluttet, og politiet foran ambassaden gik fremad i en kile for at splitte den op i to dele som skulle trænges bort. Politiet havde benyttet provokatører og optrådte nu brutalt. Efter at området omkring ambassaden var ryddet, forfulgte man demonstranter ned ad sidegader og i parker. 10 af demonstranterne blevet anklaget, og den kendte advokat og DKP er Carl Madsen var forsvarer for 5 af dem. Han brugte retssagen som et angreb på politiets bevidste borgerkrigsmanøvre, som han beskrev i sin bog Proces mod politiet. På etårsdagen i 1969 afholdt Vietnam-komiteerne et stort møde med titlen «En demokratisk politistat». Til trods for at disse kendsgerninger blev underbygget i store dele af pressen, benyttede de dele af bevægelsen, som var imod den antiimperialistiske perspektivering af arbejdet, sig af situationen til at angribe demonstranter og demonstrationsledelse og advare folk imod at deltage i kommende demonstrationer. De voldelige sammenstød kom til at præge debatten i Vietnambevægelsen, og striden mellem de to fløje i bevægelsen tog til: over for den radikale fløj af bevægelsen omkring DSVK stod en fløj, der mente at bestræbelserne på at politisere bevægelsen og dens mål ville vanskeliggøre arbejdet med at skabe bred folkelig opbakning mod krigen. Balladen om urolighederne 27. april betød at selv om DSVK allerede havde planlagt og fået opbakning til en ny pinsemarch fra en række organisationer, trak nogle af disse (Aldrig Mere Krig, SF, DSU og SFU) sig som medarrangører. Dette medførte at opslutningen bag marchen 2-3. juni 1966 fra Hillerød til København, var mindre end forventet med nogle tusinde deltagere. Men det skulle sikkert også ses på baggrund af de indledte fredsforhandlinger med DRV-Nordvietnam. I resten af 1968 var der en vis afmatning i bevægelsen, som skyldtes flere faktorer: dels fredsforhandlingerne i Paris, men også at verdensoffentlighedens opmærksomhed rettedes mod andre voldsomme begivenheder såsom opstanden i Paris i maj 1968 og den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i august Den radikalisering af Vietnambevægelsen, der fandt sted i , foregik også i en vekselvirkning med en generel radikalisering blandt de progressive kræfter i de vestlige samfund som helhed, og ikke Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 15

16 Vietnam Solidaritet udkom op til splittelsen i december 1968 med et særnr. om Ho Chi Minh: ikon, nationalist, marxist og kommunist. Et alternativ til maoisme og DKPs forsvar for Sovjetunionens invasion i Tjekkoslovakiet. mindst politisk mobilisering af især unge og studerende, som inspireredes af Vietnambevægelsen - det såkaldte ungdoms- eller studenteroprør. Dette fjernede til dels fokus fra Vietnam, men politiseringen af især mange unge var også med til at give især den radikale del af Vietnambevægelsen nyt liv. I efteråret 1968 holdt Amager Vietnam-komite et møde med daværende forbundsformand Anker Jørgensen. Her udtalte den senere statsminister, at «Hvis [USAs] bombardementer af Nordvietnam fortsætter, må det få konsekvenser for vort medlemskab af NATO». Deltagerne gav ham ret: modstanden mod dansk medlemskab af NATO var en oplagt måde Vietnamkomiteerne kunne genere amerikanerne og deres krigsførelse på. Vietnambevægelsen splittes første gang Den december 1968 afholdt De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK) en landskonference for Vietnamkomiteer i Danmark. På konferencen deltog repræsentanter for 26 komiteer fra hele landet. Formålet var at få vedtaget et politisk grundlag for Vietnamkomiteerne og skabe koordinering på landsplan. Men på et tidspunkt hvor modsætningerne i bevægelsen var blevet yderligere uddybet, kunne konferencen ikke undgå at afspejle stridighederne, specielt ikke da det politiske grundlag, der blev foreslået på konferencen, netop tog udgangspunkt i den omstridte kamp mod imperialismen. Det var ikke nogen hemmelighed, at mange af de daværende Vietnam-aktivister var DKP ere, og at de politiske uenigheder i bevægelsen også gik tværs igennem DKP. Otto Sand var DKP-veteran fra modstandskampen under 2. Verdenskrig og sad i DKP s Københavnsledelse og formåede her i flere år at få flertal for sin radikale Vietnam-politik. Samtidig var der fra DKP s landspartikonference i efteråret 1967 udstukket en politisk linje, der klart sagde at DKP arbejdede for at bevare bredden i Vietnam-arbejdet og var imod en radikalisering. Det stod derfor allerede før landskonferencen klart for flertallet i DSVK, at valget stod mellem enten at afvikle den radikale del af bevægelsen, eller hævde dens selvstændighed organisatorisk såvel som politisk. En ting, der yderligere tilspidsede situationen, var, at mange i DKP-toppen frygtede, at Vietnambevægelsens mest fremtrædende kræfter i DSVK ønskede at fremme en mere radikal linje i DKP eller omdanne bevægelsen til et nyt radikalt parti. Dette var der givet udtryk for i en leder i Land og Folk, lige inden landskonferencen fandt sted. Her følger nogle af de argumenter, der blev fremført på landskonferencen: «Det foreslåede grundlag vil splitte. I de politiske partier må vi slås for vore synspunkter. I Vietnambevægelsen må vi samles om at kræve USA ud af Vietnam. Vi skal også have socialdemokraterne med.» «I dag er der åben kamp imod USA imperialismen. Skal vi gå tilbage til de bløde synspunkter eller skal vi gå frem sammen med bevægelsen overalt i verden? Vi må eskalere bevægelsen i takt med udviklingen.» «Vi ønsker ikke at eskalere bevægelsen hen imod den antiimperialistiske kamp. Skal vi gøre en massebevægelse til en massebevægelse, må vi bort fra «Bekæmp USA imperialismen». Skal vi hjælpe Vietnam må vi sætte ind med oplysningsarbejde - og ikke diskutere imperialismen og alle de fraser.» «Vor opgave er at forklare, hvorfor krigen føres, at skabe politisk bevidsthed og forklare det, I vover at kalde fraser om den amerikanske imperialisme - at give det indhold.» «Vi lever blandt en småborgerlig befolkning, og vi må sætte vore paroler derefter. Vi bekæmper imperialismen bedst ved at stryge parolen.» «Årsagen til, at vi i mit parti (DKP, red.) rejser tvivl om parolen er, at vi frygter, at bevægelsen under denne parole skal udvikle sig til et nyt parti.» «Krigen er ikke begrænset til Vietnam. Vi må forklare sammenhængen mellem de imperialistiske krige og hele tiden være parat til at tage det næste skridt, ellers afsporer vi bevægelsen. Vi må også afsløre, hvordan USA-imperialismen formulerer sig her i landet og angribe den overalt.» «Der er behov for en koordinering af det antiimperialistiske arbejde. Kan vi ikke herfra tage initiativ til at skabe et organ, der kan samle alle antiimperialistiske kræfter i en fælles front?» «Vietnambevægelsen i Danmark har nået et dødt punkt. Det samme er sket for Vietnam-bevægelserne i udlandet. Vietnamkrigen var nok til at skabe en massebevægelse for nogen tid, men det kan ikke holde SIDE 16 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

17 længere. Vi må forbinde kampen i Vietnam med arbejderklassens kamp i vore egne lande.» Nogle af de sidste udtalelser peger også frem imod det problem, der blev det nydannede DDV s (De Danske Vietnamkomiteer) centrale stridspunkt: Hvad DDV skulle udvikles hen imod? Hvilke problematikker man kunne forsvare at inddrage i arbejdet? Resultatet blev en splittelse hvor et flertal fra venstrefløjen inkl. en række DKP-aktivister vandt flertallet med et politisk grundlag, hvor hovedvægten lå på solidariteten med Vietnam og kampen mod USA imperialismen, samt politisk kamp mod NATO og USA s indflydelse i Danmark. Grundlaget indeholdt således nye elementer, der rettede sig mod de hjemlige aspekter af USA-imperialismen. VIETNAM 69 forsøgte at nå bredere ud ved at appellere til støtte og medfølelsen. Landskonferencen for Vietnamkomiteer i december 1968 førte også til et opgør fra DKP-toppens side med de mest radikale elementer i DKP. Efter DKP s kongres i august 1969 blev ca. 25 ledende DSVK-folk, der havde fortsat deres aktivitet i De Danske Vietnamkomiteer, ekskluderet fra DKP og DKU, mens andre meldte sig ud i protest. De Danske Vietnamkomiteer og VIETNAM 69 Splittelsen i Vietnambevægelsen skete på et tidspunkt, hvor den var blevet en massebevægelse. I disse år opstod der flere andre større bevægelser, inspireret af Vietnambevægelsen og til dels af opstanden i Paris i maj 1968, som f.eks. den voksende studenterbevægelse og boligbevægelsen (slumstormerne). Og i foråret 1970 skete der en radikalisering og opblomstring af kvindebevægelsen med Rødstrømpernes aktioner. I SF var der opstået konflikt mellem en højre- og venstrefløj i partiet allerede i Men med den hastigt voksende folkelige bevægelse udenfor Folketinget og den medfølgende radikalisering skærpedes modsætningerne og førte i december 1967 til en splittelse af partiet. Udbryderne var med til at danne partiet Venstresocialisterne (VS), som støttede Vietnambevægelsens radikale fløj. Næsten alle SF s Vietnam-aktivister gik over til VS. Med splittelsen blev Vietnambevægelsen alvorligt svækket. Men bevægelsens styrke på dette tidspunkt, sammenkoblet med det generelle opsving for de udenomsparlamentariske bevægelser, afbødede de værste følger. I 1969/70 formåede man derfor fortsat at samle den folkelige modstand mod USA s krig i Vietnam og titusinder af mennesker deltog i demonstrationer foran den amerikanske ambassade i København. Splittelsen betød, at Vietnamkomiteernes blev delt i to organisationer: Flertallet på Vietnamkomiteernes landskonference samlede sig i den antiimperialistisk organisation: De Danske Vietnamkomiteer (DDV). Mindretallet dannede i januar 1969 samarbejdsorganet «Frit Vietnam», men opbygning af lokale komiteer over hele landet slog fejl, og organisationen kom aldrig til at fungere og døde en stille død i løbet af I stedet tog en ny Vietnam-indsamling, VIETNAM 69, over som organisation: VIETNAM 69 blev oprettet 19. januar 1969 på initiativ af en gruppe på 7 fremtrædende enkeltpersoner («Gruppe 7») med udgangspunkt i kræfter som Ole Wivel fra Dansk Bertrand Russell Råd. Med i arbejdet var også DKP ere, som fortalte at det vietnamesiske broderparti ønskede en ny organisering i Vietnambevægelsen med en bredere appel i befolkningen, foruden den som de anti-imperialistiske grupper inden for DDV repræsenterede. Det stiftende møde blev indkaldt af 11 lokalkomiteer, de Grafiske Arbejderes Vietnam-komite, 10 fagforeningsformænd, 4 fællestillidsmænd, DKU, DSU, SFU, Clarte, Frit Forum og Studentersamfundet. Vietnam-indsamlingen Giro 1616 havde på dette tidspunkt fungeret i over to år, dog uden myndighedernes tilladelse. Postgirokontoret lukkede dog først girokontoen den 1/7 1968, og man fik genåbent Giro 1616 den 18/8 1969, efter at VIETNAM 69 havde fået indsamlingstilladelse. I denne periode foregik indsamlingen via gadeaktiviteter og indsamlingsbøsser, listeindsamlinger, salg af mærkater, fester og bevillinger. Mens Giro 1616 hele tiden havde været en betingelsesløs indsamling, hvor der ikke blev stillet krav til de indsamlede midlers anvendelse, skulle VIETNAM 69 s indsamling foregå på rent humanitær basis, specifikt til hospitaler m.v. Det kontroversielle og politisk entydige ved Giro 1616 var netop muligheden for, at midlerne principielt kunne anvendes i krigsførelsen, og man brugte parolen «Ikke almisse, men solidaritet». Tilhængerne af DDV opfattede VIETNAM 69 som «et politisk tilbageskridt» og Otto Sand mente at «På et tidspunkt, hvor der er gode muligheder for at fremme forståelsen for det vietnamesiske folks kamp, for at afsløre og bekæmpe det imperialistiske system der står bag, lægger man navn til en delvis a-politisk indsam- Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 17

18 Giro 1616-indsamligen brugte mere radikale paroler efter VIETNAM 69 var dannet og pointerede forskellen med parolen Ikke almisse - men solidaritet. VIETNAM 69 appellerede til medfølelsen med tegningen af mor med barn (af Jens Nordsø). ling. Det er beklageligt, at slagskyggen fra den statsbestilte politibrutalitet den 27. april 1968 synes at have mørklagt det politisk/solidariske udsyn hos så mange af vore venner i den fælles kamp» (Vietnam Solidaritet Marts 1969). Samtidig med at Vietnam 69 blev godkendt som indsamling i maj 1969 blev 17 personer fra Giro 1616 sigtet for ulovlig indsamling i en retssag. I september samme år blev de 17 frifundet for det væsentlige, nemlig overtrædelse af indsamlingsloven. Det øgede kun bitterheden at De grafiske arbejderes Vietnam Komité havde samlet over kr. ind til Giro 1616 på indsamlingens lister, som blev unddraget Giro 1616 og indbetalt som det første bidrag til Vietnam 69-indsamlingen. De Danske Vietnamkomiteer (DDV) byggede videre på den politisering og radikalisering, som Vietnambevægelsen havde skabt: DDV ønskede at bevidstgøre og mobilisere og så ikke parolen «Bekæmp den amerikanske imperialisme» som noget, der indsnævrede muligheden for at få folk i tale. VIETNAM 69 ville koncentrere sig om at bevare den folkelige bredde i solidaritetsarbejdet, og tog afstand fra USA s krigsførelse, men ikke fra USA som repræsentant for en bestemt samfundsstruktur. Man mente, at anti-imperialismen ville skræmme socialdemokrater og borgerlige væk fra solidaritetsarbejdet. Så dette var en taktisk bestemt holdning, og der var mange i VIETNAM 69, som opfattede den anti-imperialistiske opfattelse af Vietnam-krigen som korrekt. I VIETNAM 69 s ledelse sad fremtrædende personer fra DKP, SF og Socialdemokratiet, forskellige kulturpersonligheder, og folk fra fagbevægelsen. Lige fra sin start fik VIETNAM 69 kraftig tilslutning fra fagbevægelsens venstrefløj. Anker Jørgensen, der var formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (senere SID), var den mest fremtrædende repræsentant for fagbevægelsen og Socialdemokratiet i ledelsen. Målet for VIETNAM 69 var at indsamle en million kroner hurtigst muligt: «De indsamlede beløb skal blandt andet bruges ved genopbygningen af hospitalet i Ha Tinh i Den Demokratiske Republik Vietnam (Nordvietnam), og til kirurgiske instrumenter til de områder af Syd-Vietnam, hvor FNL har indflydelse.» Ud over indsamlingen fungerede VIETNAM 69 især som en lobbyorganisation med henblik på at ændre opinionen og den officielle danske holdning til Vietnam-krigen, men stod også bag en række større konkrete initiativer i årene fremover. DKP, SF, Socialdemokratiet og især fagbevægelsens venstrefløj opfattede fraktionskampene i Vietnambevægelsen som en hindring for at opnå en større folkelig bredde i solidaritetsarbejdet. De ønskede at udvikle en solidaritetsbevægelse, som ikke alene omfattede den socialistiske og venstreradikale del af befolkningen, men også SIDE 18 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

19 de, der ud fra en humanistisk grundholdning ville støtte kravet: Stop krigen, USA ud af Vietnam. Organisationen havde svært ved at involvere aktivister, udover fagforeningsfolk og tillidsmænd. Det gav sig til kende ved at indsamlingsbeløbet langt fra blev så stort som håbet. Der blev ansøgt om indsamlingstilladelse i februar 1969, men borgerlige justitsminister Thestrup chikanerede ved først at give tilladelsen den 22. maj. I starten af august 1969 var man kun oppe på kr., især takket være fagbevægelsens bidrag og indsats. I begyndelsen af 1970 var beløbet oppe på kr. langt fra den million, som var målet. Tilslutningen fra socialdemokrater og fagforeninger blev ikke så stor, som man havde håbet. LO s formand Thomas Nielsen skrev under på den første opfordring, men da de Grafiske Fag, støttet af DASF (specialarbejderne), stillede forslag til LOkongressen i 1971 om en landsindsamling til fordel for Vietnam, var kongressens flertal imod. To tredjedel af kongressen fulgte Thomas Nielsen i hans afvisning at: «Det står ikke i vores love, at vi skal hjælpe dem.» Set i historisk perspektiv var der politisk behov for og plads til begge typer organisationer i Vietnambevægelsen, og tilsammen kunne de fortsat styrke modstanden mod Vietnam-krigen. Men modsætningerne og kappestriden mellem dem prægede Vietnambevægelsen, indtil krigen sluttede. Mulighederne for samarbejde med DDV opstod, efterhånden som VIET- NAM 69 og DKP bevægede sig over mod et mere antiimperialistisk standpunkt i Vietnam-arbejdet. Det skete fordi ordet imperialisme blev et almindeligt accepteret begreb, selv i borgerlige kredse, og næsten alle fik en i hvert fald overfladisk forståelse af, hvad det stod for. Dette er ubetinget en af de store sejre for den radikale fløj af Vietnambevægelsen. Digte fra Ho Chi Minh og politisk rock fra Røde Mor supplerede bøger om imperialisme mv. fra Vietnamkomiteernes forlag Demos. DDV som aktivistcentrum på venstrefløjen Trods svækkelsen ovenpå splittelsen i december 1968 lykkedes det ret hurtigt DDV at få oparbejdet en række aktiviteter, der byggede på det ny politiske grundlag fra landskonferencen i I september 1969 flyttede organisationen til et hus i Grønnegade 37, hvor alle Vietnam-aktiviteter (undtagen naturligvis VIET- NAM 69 s) samt andre antiimperialistiske aktiviteter efterhånden samledes. Herunder også de grupper, der beskæftigede sig med NATO-arbejde og forskning i dansk og udenlandsk erhvervslivs udbytning af den Tredje Verden og indblanding i produktion til Vietnam-krigen. Disse forskergrupper eksisterede allerede, inden bevægelsen blev splittet. I efteråret 1967 fik man stoppet firmaet Jørgen Højers produktion af granatdele til USA s krigsførelse i Vietnam, og da virksomheden flyttede sin produktion til Holland, blev firmaet også stoppet der, via forbindelser til Vietnambevægelsen i Holland. Det venstreorienterede forlag Demos, der blev dannet som Vietnamkomiteernes forlag, fik butik i stuen i Grønnegade 37 og udvidede med egne lokaler i nærheden. Foruden at udgive bøger og pjecer om Vietnam og imperialisme, distribueredes engelsksproget litteratur, i starten især fra Vietnam, Cuba og «Det andet USA» (bl.a. amerikanske krigsmodstandere og borgerretsforkæmpere). Der var et tæt samarbejde med «Det andet USA», dels direkte, og dels gennem herboende amerikanere. Fra 1969/1970 især gennem ICDP (International Conference for Disarmament and Peace), en uafhængig paraply over både gamle pacifistgrupper og meget radikale grupper med hovedsæde i London. Fra disse kilder kom opfordringer til deltagelse i verdensomspændende aktiviteter (demonstrationer og kampagner), samt vigtigt skriftligt materiale om krigen. Forlaget Demos var med sine mange udgivelser af politiske og alternative bøger og musik, med til at skabe en ny kultur. Der blev udgivet flere bøger om USA-imperialismen, 13 udgivelser om Vietnam/Indokina, samt om mange andre emner. I december 1970 udkom forlagets og Røde Mors første plade, EP en «Johnny gennem ild og vand», hvor to numre var om Vietnam. I april 1971 udkom «Den første Maj» pladen med sange af Benny Holst og Jesper Jensen. Det blev starten på en progressiv musikbevægelse med danske tekster, med bl.a. Jomfru Ane Band og grønlandsk musik, foruden et samarbejde om at udbrede skandinavisk progressiv musik. Desuden styrkede udgivelserne at der blev oprettet bogcafeer rundt om i landet. Redaktionen af Vietnam Solidaritet overgik i løbet af 1969 helt fra Giro 1616 til DDV og bladet blev Vietnamkomiteernes udadvendte blad. Det var et af DDV s største aktiver, for pressen var meget længe om at blive krigsmodstanden venligt stemt. Oplaget nåede i 1969 op på over eksemplarer, hvoraf var abonnenter, resten løssalg. Det var et sprællevende blad i disse år, fuldt af informationer om ak- Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark SIDE 19

20 tiviteter og teoretiske og oplysende baggrundsartikler, der satte DDV s arbejde ind i et politisk perspektiv. Først i marts 1971 overgik Vietnam Solidaritet til selvstændig økonomi administreret af DDV. DDV og Grønnegade 37 blev i årene samlingssted for mange af de mest aktive personer på den radikale danske venstrefløj, inklusive flere andre solidaritetsorganisationer med befrielsesbevægelser i den tredje verden. VS ere, SF ere, DKP ere, enkelte socialdemokrater, aktivister fra SUF og maoister (KFML, senere KAP) kom i Grønnegade eller var tilknyttet DDV. Mange aktivister trådte deres politiske barnesko i DDV og blev senere spredt over hele resten af venstrefløjen. Grønnegade 37 var et kraftcentrum for politisk aktivitet i denne periode. Det var karakteristisk, at DDV knyttede an til den mere traditionelle revolutionære venstrefløj og det nyoprettede parti Venstresocialisterne (VS), mens de nye antiautoritære strømninger søgte hen i andre bevægelser, som f.eks. slumstormerne og Det Ny Samfund. I foråret og sommeren 1969 var det kræfter udenfor DDV, som tog initiativ til de fleste markante udenomsparlamentariske aktioner, som besættelsen af Sofiegården på Christianshavn. Studenteroprøret skabte en mere radikal studenterbevægelse, som bl.a. besatte dele af Københavns Universitet. Vietnam-filmen «De grønne baretter», der forherligede USA s krigsførelse i Vietnam, førte i begyndelsen af maj 1969 til flere dages demonstrationer foran Sagabiografen under stor mediebevågenhed. Efter et par dage blev demonstranterne forstærket med aktivister med tilknytning til DDV, og efter heftige kampe med rockergruppen «De vilde engle» og efterfølgende med politiet lykkedes det at få filmen taget af plakaten. Dette udløste debat i pressen og på venstrefløjen om brugen af vold som politisk middel og om ytringsfrihed. I forbindelse med det årlige USA-arrangement i Rebild den 4. juli forsøgte ca. 100 aktivister fra en «Rebild-komite», inkl. aktivister fra DDV, uden held at afbryde mødet. Imens afholdt DDV et fredeligt 24 timers arrangement foran den amerikanske ambassade i København, hvor man oplæste navnene på USA-soldater, der var døde i Vietnam. På Københavns Universitet blev der dannet en gruppe der kaldte sig De Studerendes Vietnam Aktion (DSVA), som samarbejdede med DDV. DSVA stod i 1969 bag en indsamling af undervisningsmateriel til Hanois universitet samt en række høringer og debatmøder på på universiteterne i København og Århus. Den 15. oktober boykottede studerende i Århus undervisningen for at deltage i en 8 timers maraton-debat. Noget lignende skete på andre læreanstalter og på gymnasier. Kejsergadesagen og beslaglæggelsen af Vietnam Solidaritet I oktober og november 1969 skete der en række hurtigt på hinanden følgende episoder omkring afsløringen af en hemmelig militær lyttestation i Kejsergade, i kælderlokaler under Østasiatisk Institut ved Københavns Universitet. De rystede det danske efterretningsvæsen og bragte den borgerlige regering og den konservative forsvarsminister Erik Ninn Hansen i yderste forlegenhed. I disse begivenheder spillede DDV og bladet Vietnam Solidaritet en central rolle. Saga-biografen på Vesterbrogade i København forsøgte at vise filmen «De grønne baretter» der forherligede USA s krigsførelse i Vietnam, og det førte det til demonstrationer og gadekampe med rockere. Foto: ABA SIDE 20 Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark

30 år efter. Vietnams uafhængighed 2/9 1945

30 år efter. Vietnams uafhængighed 2/9 1945 Vietnamkrigen 30 år efter Den 30. april 2005 er det 30 år siden at Vietnam-krigen sluttede. Krigen vakte enorm opmærksomhed i hele verden, og var overalt et politisk stridsemne. Dermed blev Vietnam et

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

31 Vietnamdebat 1965-1972

31 Vietnamdebat 1965-1972 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 31 Vietnamdebat 1965-1972 Umiddelbart efter anden verdenskrig erklærede lederen af den kommunistiske befrielsesbevægelse i Vietnam, Ho Chi Min, at Vietnam ville løsrive sig

Læs mere

Vietnam-kronologi. Hvad rummer oversigten? Kronologisk oversigt

Vietnam-kronologi. Hvad rummer oversigten? Kronologisk oversigt Vietnam-kronologi Hvad rummer oversigten? Nedenstående kronologiske oversigt rummer en række vigtige begivenheder i Vietnams historie fra 1863, da Cambodia bliver fransk protektorat til USA og Vietnam

Læs mere

3. VIETNAMBEVÆGELSEN 1965-1976

3. VIETNAMBEVÆGELSEN 1965-1976 3. VIETNAMBEVÆGELSEN 1965-1976 USA s krig i Vietnam USA s engagement i Vietnam begyndte for alvor i 1954, da Frankrig efter nederlaget til den kommunistiske oprørsbevægelse Vietminh ved Dien Bien Phu trak

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen og chefkonsulent Ditte Marie Nørgård, Civilstyrelsen

Af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen og chefkonsulent Ditte Marie Nørgård, Civilstyrelsen Af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen og chefkonsulent Ditte Marie Nørgård, Civilstyrelsen Fondsmyndighedens reaktionsmuligheder efter fondsloven, når samarbejdet i en bestyrelse knirker 5 eksempler Civilstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden.

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden. Som medlem af DSU får du et fantastisk indblik i den politiske verden. Du får mulighed for at påvirke de beslutninger som træffes i kommunen, regionen, Folketinget og EU. Samtidigt bliver du en del af

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere