Bilag 1.1: Dagsorden for DLI-møde mandag den 11.november 2013

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 12. november 2013 Bilag 1.1: Dagsorden for DLI-møde mandag den 11.november 2013 Tilstede: Elise Ansager (Uddannelsesforbundet, Dorte Lange (DLF), Hans Laugesen (GL), Stig Lund (BUPL), Finn Petersen (FSL), Jens Vraa-Jensen (DM), Birgitte Birkvad (DLI), Hjalte Meilvang (DLI) Afbud: Allan Bauman (BUPL), Bodil Hoier Nielsen (HL) 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Dagsordenen blev godkendt. 2. Unite for Quality Education Sagsfremstilling: Unite for Quality Education quality education for a better world er en ny et år lang kampagne fra EI og ETUCE, der blev lanceret d. 4. oktober Kampagnen sætter fokus på, at alle børn har krav på undervisning af høj kvalitet uanset gennerelle nedskæringer i den offentlige sektor. Formålet med Unite for Quality Education er at øge bevidstheden blandt regeringer, ngo'er og internationale organisationer, finansielle institutioner, ledende politikere og den brede offentlighed. Under punktet diskuterer DLI 10 hovedbudskaber fra ETUCE, som er tænkt som rammen omkring arbejdet med at sikre kvalitet i undervisningen. Birgitte Birkvad (DLI) (BB) orienterede kort om kampagnen. Hensigten er ikke at igangsætte nye initiativer, men at gøre allerede påbegyndte projekter mere synlige. Nationale fagforeninger opfordres til at lave korte projektbeskrivelser på engelsk. DLF oversætter kampagnens ti budskaber til dansk. Stig Lund (BUPL) (SL) pointerer, at man generelt på dansk bør tale om uddannelse og ikke undervisning af høj kvalitet, idet dette udtryk er mere inklusivt. Særligt for dagtilbud i den tidlige barndom er ordet undervisning ikke dækkende. Jens Vraa-Jensen (DM) (JVJ) konstaterede, at kampagnen oprindeligt skulle have heddet mobilizing for quality education, og efterspurgte mobiliseringen i det nuværende projekt. Hans Laugesen (GL) (HL) kommenterede termen quality teachers, som på den europæiske scene og især den engelske, ofte bliver gjort til et spørgsmål om, hvordan man kan måle og veje lærere. Hvor det i Danmark bør være et spørgsmål om, hvordan man kan genmobilisere og re-engagere lærerene. Dorte Lange (DLF) (DLA) oplyste afsluttende, at DLF allerede havde knyttet enkelte igangværende aktiviteter til projektet via korte engelske projektbeskrivelser. Side 1 af 5

2 3. ETUCE Committee meeting (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: D oktober holdt ETUCE Committee meeting i Bruxelles. Dorte Lange (DLF) deltog og orienterer herom. DLA orienterede om mødet. Mht. kontingent til ETUCE, er mange medlemsorganisationer i økonomiske vanskeligheder og har bedt om nedslag, men på mødet konstateredes det, at hvis alle bliver undtagelsestilfælde i forhold tilderes kontingent, ender ETUCE med at mangle økonomisk grundlag for arbejdet. DLA orienterede herudover om EI s og ETUCE s Round Table møde i Baku, Aserbajdsjan. Den tyrkiske lærerforening Turk Egitm Sen havde fået taleret, hvilket de brugte til at rette en heftig kritik mod foreningen Egitim Sen, der er EI-medlem. Som konsekvens af dette er aktiviteter med henblik på at giver Turk Egitim Sen EI-medlemskab standset. 4. Erasmus+ Sagsfremstilling: Erasmus+, tidligere kendt som Erasmus for All og Yes Europe, er en sammenlægning af flere EU-programmer (bl.a. Comenius, Erasmus, Life Long Learning, Youth in Action), og har, som tidligere drøftet, til hensigt at skabe en mere simpel, strømlinet og effektiv struktur, og gøre programmet mere tilgængeligt så studerende, forskere og undervisere kan drage bedre nytte af programmet. BB orienterede om programmets muligheder. Menige lærere vil få bedre muligheder for at iværksætte og deltage i udviklingsprojekter. Forudsætningen for deltagelse i udvekslingsprojekter vil ej heller længere være, at der er deltagelse af elever. HL(GL) bemærkede, at lærere efter ændringerne skal have en aftale med deres skole for at kunne deltage. BB tilføjede, at programmet også har en hensigt om at gøre skalaen for samarbejdet større, således at der involveres flere interessenter fx uddannelsessteder eller kommuner. HL pointerede, at Kommissionen er glade for tværsektorelle samarbejder, hvor fx en pædagogisk forsker, undervisere og lærerforeninger går sammen i et projekt. 5. Opening up education Sagsfremstilling: Kommissionen har den 25. september offentliggjort meddelelsen Opening up Education, som anbefaler at fremme innovativ undervisning og indlæring via nye digitale teknologier. BB orienterede om Kommissionens meddelelse, der især fokuserer på mere IT i undervisningen. MOOCs (Massive Open Online Courses) er ved at blive meget udbredte især i den angelsaksiske verden. JVJ henledte opmærksomheden på en analyse fra den europæiske universitetsforening EUA 1. JVJ fortalte, at selvom man bruger ordet open, så er der på de videregående uddannelser risiko for kommercialisering. Hvis man følger en MOOC (gratis), men efterfølgende vil have et certifikat, koster det. JVJ tilføjede, at der ikke er nogen i Kommissionen, der forestiller sig, at teknologisk læring helt skal erstatte klasseundervisning. Man taler i stedet om blended learning, hvor elektroniske hjælpemidler både kan inddrages i klasseundervisning og muliggøre 1 Side 2 af 5

3 fjernundervisning. Dette finder JVJ fornuftigt, men nye kvalitetssikringsværktøjer er nødvendige, idet de traditionelle standarder ikke er længere vil være dækkende. JVJ indvilligede på opfordring fra BB i at orientere om de seneste udviklinger mht. kvalitets- og evalueringssystemer på et senere møde. Elise Ansager (Uddannelsesforbundet) (EA) fremhævede, at man tidligere havde Open Learning centre på erhvervsskolerne, men de blev lukket igen. Eleverne manglede kompetencer til at håndtere redskaberne. HL fortalte om den synlige vækst i e-læring på VUC området. Københavns Voksenuddannelsescenter har stor succes med kurser på nettet. SL var bekymret for risikoen for sociale skævheder i adgang til elektroniske hardware. DLA fortalte om professor Birgitte Holm Sørensens arbejde med IT og didaktik. Det vigtige er at ind-tænke IT konstruktivt i den pædagogiske praksis. DLA henviste yderligere til en EVA rapport om læreres brug af IT. Rapporten viste, at den mest typiske grund til læreres fravalg af IT var, at udstyret ofte svigtede. Dette nødvendiggør en plan B, og læreren bliver hurtig træt af at forberede sig dobbelt. HL var enig i, at der var behov for større fokus på IT-pædagogik. Der er dog vigtigt, at dette ikke kun bliver som efteruddannelse, men også inddrages i grunduddannelserne. Finn Petersen (FSL) fortalte om erfaringen med Microsoft modelskole. Microsoft har fokus på højt avanceret teknologi, men har ikke pædagogisk forståelse for, hvilke teknologiske hjælpemidler, der reelt bidrager positivt til undervisningen. BB bemærkede, at Microsoft har et uddannelsesinitiativ i Europa, hvis leder, Kirsten Panton, er fornuftig. HL har deltaget i Microsofts uddannelsesmøder, de vil gerne lytte, men især for at udvikle deres egen businessmodel. HL advarer i øvrigt mod regeringens plan for at digitalisere velfærdsydelser. Første runde var administration og selvbetjening nu er der selve kerneydelserne, der skal digitaliseres. 6. Supporting teacher competence development Sagsfremstilling: Rapporten Supporting teacher competence development for better learning outcomes blev offentliggjort i juli I rapporten understreger Kommissionen, at det er afgørende med reformer for at opnå højere produktivitet og bedre kvalificerede lærere. Rapporten beskriver, hvordan læreres kvalifikationer, kompetencer, effektivitet og rammerne for lærernes arbejde ændre sig. BB orienterede om rapporten. BB konstaterede, at udgangspunket for rapporten er den foreliggende evidens, som siger, at næst efter hjemmebaggrund er læreren den enkeltfaktor med størst indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Rapporten indeholder mange gode analyser og anbefalinger. HL har som repræsentant for ETUCE deltaget i arbejdsgruppen bag rapporten og orienterede yderligere. Rapporten er udformet i den tematiske arbejdsgruppe for lærernes grund- og efteruddannelse. Grundideen har været, at lærere skal deltage i reformarbejde for at skabe medejerskab. JVJ stillede spørgsmålstegn ved, hvordan disse positive tanker forholder sig til en virkelighed, der i stigende grad er fokuseret på nationale tests, standardisering etc. BB svarede, at de fleste udmeldinger fra Kommissionen advarer mod en test-kultur. 7. Hvordan får DUS indflydelse på internationale uddannelsesundersøgelser? Sagsfremstilling: De data OECD og Eurydice bruger til at evaluere og kommentere nationale uddannelsessystemer bygger i høj grad på statistikker indrapporteret af landene selv. I Danmark har især OECD s tal fx mht. gymnasielæreres arbejdstid været omdiskuterede. På mødet debatteres muligheder for at få indflydelse (fx via høringsret eller lignede) på de data, Danmark indberetter til internationale undersøgelser. Side 3 af 5

4 HL fortalte som eksempel om problemerne med indberetningen af gymnasielærernes undervisningstal. Norge indrapporterer fx det planlagte timetal, mens det i Danmark var de faktiske realiserede antal timer, man talte. BB pointerede, at problemet med de internationale undersøgelser er, at tallene bliver til sandheden, når de først har været anvendt i internationale rapporter. BB foreslog derfor at søge samarbejde med ministerierne, så underviserorganisationerne får mulighede for at se tallene, inden ministeriet indrapporterer. HL er i tvivl om, hvorvidt det vil hjælpe. Danmark følger generelt OECD s retningslinjer, mens mange andre lande bare indrapporterer, hvad de nu har. Sammenligneligheden bliver ikke nødvendigvis større af, at de danske tal bliver bedre. Det blev besluttet at DUS-organisationerne forsøger at åbne en dialog med relevante ministerier bl.a. for at afklare om landene følger de samme retningslinjer ved indrapportering til OECD og EU. 8. PIAAC OECD undersøger brug og fordeling af færdigheder Sagsfremstilling: D. 8. oktober offentliggjorde OECD i samarbejde med Kommissionen første udgave af Skills Outlook. Publikationen er baseret på PIACC-undersøgelsen (Programme for the International Assessment of Adult Competencies), der undersøger både det niveau af færdigheder, 16 til 65-årige besidder, men også den udstrækning, de benytter disse færdigheder på deres jobs. BB orienterede om modtagelsen af PIAAC. Undersøgelsen har ikke vakt den store opmærksomhed, hvilket på mange måder gør det lettere for lærerorganisationerne at bruge den konstruktivt. PIAAC afdækker ikke de store overraskelser. Procentdelen af voksne med svage læsefærdigheder modsvarer PISA. Den danske rapport understreger nødvendigheden af livslang læring som den mest centrale indsigt fra PIAAC. HME fortalte afsluttende om SFI s PISA 2000 PIAAC link. SFI udgiver i løbet af foråret en rapport om dette element af undersøgelsen. 9. Anerkendelsesdirektivet og lovregulerede erhverv Sagsfremstilling: Da det er relativt sikkert, at den politiske aftale om Anerkendelsesdirektivet bliver vedtaget i løbet af efteråret, har Kommissionen iværksat processen med implementering af direktivet. Fra november 2013 sætter man gang i en handlingsplan, der over de næste par år skal evaluere medlemsstaternes praksis mht. lovregulerede erhverv. BB orienterede om udfaldet af det langvarige arbejde med direktivet. På en konference i Danmark i begyndelsen af oktober understregede Kommissionens ansvarlige på området, Jürgen Tiedje, at det kun på sundhedsområdet vil være lovligt med en systematisk sprogtest af ansøgers sprogkompetencer. 10. Teacher summit (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: Teacher Summit afholdes i 2014 på New Zealand. Side 4 af 5

5 BB orienterede om status mht. næste års Teacher Summit. De tre fokusområder bliver: 1) kvalitets underviserer, 2) lighed og 3) læringsmiljøer. Herudover bemærkede BB, at der havde været noget knas med de new zealandske værter. De ville oprindeligt have brugt værtsskabet i en indenrigspolitisk uddannelsesdagsorden, hvilket EI har fået sat en stopper for. Deltagerne bliver de 25 sædvanlige lande dog med mulighed for, at lande, der opnået kraftig fremgang i PISA 2012 kan blive inviteret. Man er også så småt begyndt at invitere tredje verdens lande som observatører. 11. Social dimension Sagsfremstilling: D. 2. oktober udsendte Kommissionen en meddelelse om den såkaldte sociale dimension. Ifølge Kommissionen har den sociale dimension adskillige aspekter, hvor man i meddelelsen kun har forholdt sig til et begrænset udpluk. Man fokuserer på tre områder: nye indikatorer på socialområdet i det Europæiske Semester, mobilitet og støtte til medlemslande i krise samt øget social dialog. Meddelelsen er ikke udtryk for det store ambitionsniveau Punktet udskudt. 12. Meddelelser Ingen kommentarer 13. Eventuelt Ingen kommentarer Side 5 af 5