Tryghed og udvikling behov for nye løsninger i psykiatrien? Mandag den 20. januar 2014

Transkript

1 Tryghed og udvikling behov for nye løsninger i psykiatrien? Mandag den 20. januar 2014

2 Væsentlige organisatoriske forhold Sverige: Landsting/regioner dominerende spiller også i primær sektor. Vårdcentraler et væsentligt element. Nationalt niveau traditionelt mindre involveret og styrende. Skotland: Nationalt niveau og NHS dominerende spillere også i primær sektor. Health and Social Care Partnerships et væsentligt element kommunal rolle vokser. 2

3 Væsentlige organisatoriske forhold Sverige: Landsting/regioner dominerende spiller også i primær sektor. Vårdcentraler et væsentligt element. Nationalt niveau traditionelt mindre involveret og styrende. Skotland: Nationalt niveau og NHS dominerende spillere også i primær sektor. Health and Social Care Partnerships et væsentligt element kommunal rolle vokser. Norge: Nationalt niveau dominerende spiller i samspil med dels nationalt ejede regioner, dels kommuner med nationalt fastlagte rammebetingelser. Samhandlingsreformen udgør en vigtig fremadrettet ramme kommunal rolle vokser. Finland: Kommuner dominerende spiller. Nationalt niveau i øget omfang involveret og styrende. Integration af sundhed og social område et væsentligt element. 3

4 Strategisk linje Opptrappingsplanen for psykisk helse ( ) Opptrappingsplanen for rus ( ) Økt vekt på forebygging av psykiske lidelser Økt vekt på funksjon, mestring av eget liv og egne ressurser Desentralisering og tilbud der brukeren bor Styrkning av tilbudet i kommunene Utbygging av distriktspsykiatriske sentre Helhet, sammenheng og samarbeid (individuell plan) Økt fokus på kvalitet og evidens i tjenestene 4

5 Strategisk linje Optrapningsplanen for psykisk helse ( ) Optrapningsplanen for rus ( ) Samhandlingsreformen fra 2012 Psykiatrien del af Samhandlingsreformen fra 2015 For mange pasienter behandles på for høyt omsorgsnivå Fortsatte behov, når det gjelder sammenheng og helhet i tjenestetilbudet: Koordinering av tjenester ut fra individuelle behov individuell plan m.v. DPS må styrkes yterligere som veien inn til psykisk helsevern Robuste DPS må understøtte kommunene med spesialisert kompetanse på både psykiske lidelser og rusproblemer Sykehusfunksjonene må spisses Økt fokus på kvalitet og effektive behandlingsmodeller 5

6 Modelprojekter i Sverige Södertälje modellen: Fysisk fællesskab for behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien Varetagelse af opgaver på vegne af flere kommuner (specialfunktioner) Tio Hundra Norrtälje modellen: Én bestillerenhed, hvor län og kommune er sammen Alle indsatser vedrørende psykiske lidelser samlet i én, fælles driftsorganisation Psykiatriverksamheten, TioHundra (Vuxenpsykiatri, Barn- og ungdomspsykiatri, Beroenderådgivning, Socialpsykiatri inkl. psykiatrisk korttidsverksamhet) 6

7 Modelprojekter i Sverige Södertälje modellen: Fysisk fællesskab for behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien Varetagelse af opgaver på vegne af flere kommuner (specialfunktioner) Tio Hundra Norrtälje modellen: Én bestillerenhed, hvor län og kommune er sammen. Alle indsatser vedrørende psykiske lidelser samlet i én, fælles driftsorganisation Psykiatriverksamheten, TioHundra (Vuxenpsykiatri, Barn- og ungdomspsykiatri, Beroenderådgivning, Socialpsykiatri inkl. psykiatrisk korttidsverksamhet) Kronoberg Län modellen: Fælles regional-kommunal enhed vedrørende unge med psykisk lidelse og misbrug (BeroendeCentrum) 7

8 Modelprojektet TioHundra Karolinska Instituttet har evalueret TioHundra psykiatrien: Døgnbehandling reduceret Suicidal niveau reduceret Øget inddragelse af brugere i behandlings- og rehabiliteringsplaner Realisering af visionen om, at ingen falder mellem to stole Flere unikke former for sundhedsindsatser etableret: BeroendeRådgivningen (almen og specialiseret enhed for dobbeltdiagnoser) Unge-voksne modtagelse Psykiatrisk korttidsenhed 8

9 Opfølgning og effekt Öppna jämförelser psykiatri (eksempler) - Andel af borgere med regelmæssig anvendelse af beroligende medicin og sovemedicin - Andel af borgere med anvendelse af 3 eller flere psykofarmaka - Omfang af undvikbar slutenvård for borgere med psykiatrisk diagnose (inkl. somatiske indlæggelser med psykiatrisk diagnose) - Omfang af genindlæggelser efter skizofreni (14 dage, 28 dage, 3 måneder og 6 måneder) - Funktionsniveau et år efter behandlingsstart (udvalgte patientgrupper, GAF) - Andel af borgere med bipolar sygdom, der har deltaget i patientundervisning 9

10 Borger/patient med mange kontakter i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien kr kr kr. Samtale med pårørende Individuel psykoterapi Hjemmebesøg 6 gange 11 gange 4 gange Gruppeterapi kr kr. Indlæggelse, depressiv tilstand Netværksmøde kr. 3 gange Psykologisk kr. 1 gang undersøgelse 22 dages indlæggelse Samlede udgifter behandlingspsykiatri, socialpsykiatri, almen praksis: kr. 10 måneders periode fra års start kr. Indlæggelse, angsttilstande 32 dages indlæggelse kr kr kr. Somatisk udredning Familieterapi Indlæggelse, angsttilstande 4 gange 6 gange kr. Psykiatrisk 18 gange dagbehandling 59 dages indlæggelse Patient/ Borger kr kr. Konsultationer (praksislæge) Samtaleterapi 9 gange 10 gange Opsøgende kr. hjemmebesøg 3 gange kr. Telefonsamtale med patient 8 gange kr. Støtte- og kontaktperson ordning kr kr.. Hjemmehjælp, praktisk Hjemmepleje kr. Rehabiliteringsforløb kr. Arbejdsprøvning og erhvervs praktik kr. Sygedagpenge 11 uger 10

11 Aktiv hälsostyrning (Personal Outcomes Approach) En liten grupp av patienter inom landstinget har mycket omfattande behov av hälso- och sjukvården 1% av befolkningen står för ca 30% av den totala hälsooch sjukvårdskostnaden inom SLL. Dessa ca vårdtunga patienter har i snitt 8 olika diagnoser 65 vårdkontakter per år En inläggning var tredje månad, oftast akut Mycket låg självskattad livskvalitet Stora behov av stöd, vårdkoordinering och coachning 35% av dessa patienter är yngre än 65 år Internationella erfarenheter visar att case och disease management, eller aktiv hälsostyrning (AHS), kan förbättra och effektivisera vården för denna patientgrupp 11

12 Strategisk linje Health Quality Strategi dækker såvel primær som sekundær sektor grundlag for strategiske prioriteringer: Kvalitet og udnyttelse af ressourcer og kapacitet Mental Healthcare Strategy særskilt del af Health Quality Strategy Overordnet er der fokus på - prevention, anticipation and supported self management (Personal Outcomes Approach) - shift of balance supporting the drive to shift the balance of care away from hospitals towards community health services 12

13 Mental Healthcare Strategy prioriterer - Opsporing og diagnosticering i forhold til affektive lidelser og psykoser - Opsporing og tidlige interventioner i forhold til børn og unge - Affektive lidelser i sammenhæng med kronisk sygdom/langvarig sygdom - Udvidet støtte til egen omsorg ( self management and self care ) NHS 24 (selvhjælps coaches guider over telefon, e health) Video konferencer (psykiater, kommunal ressource, patient/borger) Systematisering af peer to peer work (The Scottish Recovery Netvork med uddannelse for peers/peer workers) + Standardisering gennem anvendelse af Productive Mental Ward & Productive Community Health Care (NHS Institute of Innovation and Improvement). 13

14 HEAT targets + Health and Social integration Health Improvement improving life expectancy and healthy life expectancy Health and Social Care Partnerships spiller en vigtig rolle som strategisk driver for integration mellem sektorer og mellem sundhedsindsatser og sociale indsatser Efficiency improving efficiency and effectiveness Access ensuring quicker and easier access to services Treatment ensuring high quality services appropriate to needs 14

15 Koordination, sammenhæng, integration Det koordinerede sundhedsvæsen Sundhedsaftaler Forløbsprogrammer Fælles kroniker data sæt Det sammenhængende sundhedsvæsen Sundheds hus med kommunal og regional kapacitet ( Fælles fysik i psykiatrien ) Det integrerede sundhedsvæsen Fælles ejerskab til kapacitet og funktioner Fælles anvendelse af ressourcer Fælles organisatorisk struktur 15

16 Koordination, sammenhæng, integration Det koordinerede sundhedsvæsen Sundhedsaftaler Forløbsprogrammer Fælles kroniker data sæt Det sammenhængende sundhedsvæsen Sundheds hus med kommunal og regional kapacitet ( Fælles fysik i psykiatrien ) Det integrerede sundhedsvæsen Fælles ejerskab til kapacitet og funktioner Fælles anvendelse af ressourcer Fælles organisatorisk struktur 16

17 Top 5% gruppen. 65 år+ borgere i kontakt med sundhedsvæsenet (2012, opgjort pr borgere) Kommune Praksis borgere i kontakt med kommunen borgere i kontakt med praksis borgere i kontakt med kommune, praksis og hospital borgere i kontakt med hospital Hospital 17