Indflydelse i vidensarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indflydelse i vidensarbejdet"

Transkript

1 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode? Ole Henning Sørensen, Anders Buch, Peter Holdt Christensen & Vibeke Andersen Det rapporteres stadig oftere, at veluddannede lider af alvorlig stress. Dette forekommer paradoksalt, fordi de ifølge den meget benyttede krav-kontrolmodel ikke burde befinde sig i risikozonen. De har udviklende job med høj grad af indflydelse. Det tyder på, at stressforståelsen og krav-kontrolmodellen trænger til at blive diskuteret. Artiklen viser gennem en historisk beskrivelse, at stressbegrebet er til stadig genfortolkning, og at dette ikke alene skyldes akademisk definitionsarbejde. Stressbegrebet afspejler mange forskellige samfundsmæssige interesser, og de konkrete modeller og stressforståelser har stor betydning for, hvilke jobgrupper der betragtes som udsatte, og for hvilke forbyggende tiltag som kan anbefales. Artiklen argumenterer specielt for, at der er problemer med forståelsen af indflydelse i krav-kontrolmodellen, idet den leder til uhensigtsmæssige anbefalinger til forbedringer af vidensarbejdet. Veluddannede segner af stress, Forsikringsselskaber slår alarm: Danskere bliver alvorligt syge af stress på jobbet. Det er i stigende grad yngre veluddannede lønmodtagere, der vælter omkuld (Politikens forside d. 2. oktober 2006). Denne form for overskrifter har fyldt dagbladene gennem det sidste års tid, og en række fagforbund har foretaget stressundersøgelser blandt deres medlemmer. En undersøgelse foretaget af Ingeniøren (Ingeniøren ) beskriver eksempelvis, at hver anden ingeniør generelt føler sig stresset, og hver tredje har mindst én gang om ugen besvær med at koncentrere sig, tænke klart og tage beslutninger. DJØF s stressundersøgelse fra 2005 bekræfter denne undersøgelses resultater og viser, at stress fører til sygefravær på medlemmernes arbejdsplad ser. Stressfænomenet er tilsyneladende blevet et udbredt fænomen hos veluddannede på det danske arbejdsmarked et fænomen, som i stigende grad er kommet i offentlighedens søgelys, og som diskuteres flittigt i dagspressen. Men er det rigtigt, at de veluddannede lider af stress? De veluddannede er alt andet lige en privilegeret gruppe på arbejdsmarkedet, der i sammenligning med andre grupper på arbejdsmarkedet har nogle af de bedste arbejdsvilkår. Arbejdet betragtes både fagligt og personligt som godt og udviklende. Det er typisk karakteriseret ved høj grad af selvbestemmelse, indflydelse, belønning, støtte, m.m. Dette er faktorer, som vurderes at være af væsentlig betydning for et godt psy kisk arbejdsmiljø i en af de mest dominerende modeller til diskussion af stress og psy kisk arbejdsmiljø krav-kontrolmodellen (Karasek & Theorell 1990) og i opsummeringen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) af de vigtige faktorer i et godt psykisk arbejdsmiljø, de seks guldkorn (Kristensen 2006). En ny undersøgelse fra NFA (offentliggjort d ) viser, at de mest stresse- 38 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

2 de arbejdsgrupper i dagens Danmark tæller jobs med ensidigt arbejde og lav indflydelse (eksempelvis tapperiarbejdere og pakkere), mens fx akademikere og offentligt ansatte chefer ikke på tilsvarende niveau er plaget af stress. Undersøgelsen begrunder dette for hold i, at de veluddannede grupper ofte har større indflydelse på deres arbejde. Det er velkendt og alment anerkendt som det også kommer til udtryk i ovennævnte undersøgelse fra NFA at stress kan forekomme i forbindelse med stærkt belastende arbejde præget af manglende indflydelse, høj grad af kontrol, stærkt hierarkiske organisationsformer med videre. Det er imidlertid et relativt nyt og omstridt fokus, at stress skulle være et stort pro blem hos veluddannede. Nogle forskere an tyder da også, at dette fokus på de veluddannede grupper primært skyldes, at de, som skriver om problemet, selv oplever, at de bliver ramt af stress (journalister og forskere), men at det ikke er et særligt problem for denne gruppe (Bason m.fl. 2003). Der er således et tilsyneladende paradoks mellem fagforeningernes undersøgelser og den stress forskning, som har baggrund i kravkon trolmodellen. Det er dette paradoks, som udforskes i denne artikel. Artiklen er bygget op således, at vi først kort gør rede for, hvad der kendetegner den grup pe af veluddannede vidensarbejdere, som artiklen beskæftiger sig med. Vi tager i ar tiklen et videnssociologisk udgangspunkt, hvor vi benytter en historisk gennemgang til at anskueliggøre, at ubestemtheden ved stress begrebet er et udtryk for en fortløbende interessebestemt (re)konstruktionsproces. I artiklen har vi valgt at fokusere på stressbegrebet, selvom begrebet vidensarbejderen kunne fortjene en lignende diskussion. Vi giver i et historisk tilbageblik en beskrivelse af stressbegrebets fødsel i 1930 erne og udvikling frem til 1970 erne. Dette historiske rids viser, at stressbegrebets konstruktion og betydning kan relateres til bredere samfundsmæssige processer, hvor et heterogent felt af interessenter har gjort deres indflydelse og interesser gældende i skabelsen af et nutidigt stressbegreb. Denne (re)konstruktionsproces er imidlertid ikke nået til vejs ende. Stressbegrebet bli ver til stadighed problematiseret, og der fin des fortsat forskellige og divergerende stressforståelser i omløb i såvel den akademi ske som den bredere samfundsmæssige debat. Vi fører derfor diskussion videre til at diskutere den meget udbredte krav-kontrolmodel i forhold til vidensarbejdet med henblik på at undersøge, om denne forståelse kan rumme de vilkår, som gør sig gældende i vidensarbejdet. Vidensarbejderkonstruktionen Inden vi diskuterer stress yderligere, vil vi kort gøre rede for, hvad vi her forstår ved vidensarbejde, og hvilke grupper vidensarbejdere vi fokuserer på. Italesættelsen af akademiske grupper som en voksende og specielt vigtig (og privilegeret) vidensarbejdergruppe i det såkaldte videns- eller informationssamfund har taget fart fra starten af 1990 erne (Castells 1996; Drucker 1993; Kelloway & Barling 2000; Reich 1992). Der hersker dog ikke enighed om, hvad man skal forstå ved vidensarbejde som begreb. Dette begreb er på samme måde som stressbegrebet underkastet en konstruktionsproces, hvor for skellige aktører både i akademiske og bre dere kredse forsøger at afgrænse og klas sificere fænomenet. Vidensarbejde og vidensarbejdere er således blevet beskrevet ud fra en række forskellige og ikke indbyrdes afhængige dimensioner som fx deres ud dannelsesmæssige baggrund (Starbuck 1992), dybe ekspertise (Leonard & Swap 2005), evnen til at kunne leve af at tænke (Davenport 2005) og deres evne til at tænke Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 krea tivt og dermed skabe nye ideer og innovation (Nonaka & Takeuchi 1995). Selvom der således ikke er enighed om, hvad en vidensarbejder er, er der en tendens til at betragte vidensarbejde som aktiviteter, der i højere grad fokuserer på kreativitet og samarbejde frem for på rutinepræget og individuelt arbejde. Vidensarbejdere er for eksempel blevet beskrevet som individer, der arbejder mere med hovedet end med hænderne (DeFillippi m.fl. 2005), og hvor vidensarbejdets karakter ikke programmerer vidensarbejderen, men tværtimod stiller krav om refleksivitet, kreativitet og fortolkning (Drucker 1999). Derudover er vidensarbejdere også blevet beskrevet som individer, der ikke alene har megen viden, men som også i høj grad er i stand til hurtigt at tilegne sig ny viden det er således vidensarbejderens evne til at suge viden til sig, som gør det mu ligt at være både kreativ, analytisk og for tolkende (Sennett 2003). Selv om man kan mene, at både bonden og den faglærte in dustriarbejder også er vidensarbejdere, så er den type vidensarbejdere, vi diskuterer i denne artikel, begrænset til grupper såsom aka demikere, ingeniører, arkitekter, designere, journalister og lignende. I et stereotypt billede beskæftiger denne type vidensarbejdere sig kun med de kreative, udfordrende og spændende opgaver men vidensarbejde er også en mere rutinepræget aktivitet. Vidensarbejderens auto nomi og indflydelse på sit arbejde kan va riere i forhold til arbejdets konkrete karakter og beskaffenhed og de organisatoriske rammer for arbejdet. Vidensarbejderens potentielle kontrol over sine opgaver og sine handlinger i løbet af arbejdsdagen vil således være stigende i takt med, at vidensarbejdere bevæger sig i retning af det mere kreative arbejde eller indtager rollen som ekspert (Davenport 2005). Men selvom vidensarbejderens indflydelse på sit arbejde er en mere sammensat størrelse end det populære billede lader vide, så er der ingen tvivl om, at vidensarbejdere har større indflydelse og variation i arbejdet qua deres ekspertise og faglige autoritet end andre grupper på arbejdsmarkedet. Som forfatterne bag krav-kontrolmodellen fremhæver, så forøger udviklingen af færdigheder arbejdernes muligheder for at få eller at tiltage sig indflydelse (Karasek & Theorell 1990). Ved en stigende indholdsmæssig kom pleksitet i vidensarbejdet vil mere hierar kiske og autoritære ledelsesformer vise sig utilstrækkelige. Selvledelse er derfor en ofte anvendt ledelsesform i forhold til vidensarbejdere (Bovbjerg 2001; Bovbjerg 2003). Men der ses også ledelsesmæssige modtræk, for eksempel i form af standardisering af opgaver og metoder (Karreman m.fl. 2002; Nielsen & Andersen 2004). Overordnet set har vidensarbejderne forholdsvis stor indflydelse på struktureringen af arbejdsdagen, opgaver og metoder set i forhold til industriarbejdere. Oplæringstiden og cyklustiden for rutineprægede opgaver for vidensarbejdere måles ikke i minutter og sekunder, men i timer, dage, uger eller må neder. Ellers ville det næppe være meningsfyldt for ledelsen at investere i så relativt dyr arbejdskraft. Gruppen af vidensarbejdere har en interesse i, at billedet af det kreative og komplekse vidensarbejdet opretholdes, da det er medvirkende til at fastholde en privilegeret position på arbejdsmarkedet. Samtidig er der hos for eksempel fag foreningerne en interesse i at fremhæve de vilkår, som er belastende. Med reference til arbejdsmiljøforskningen nævnes specielt høje (uendelige) krav i form af en potentielt endeløs række af relativt komplicerede op gaver, intensivt arbejde, rollekonflikter og uforudsigelighed i arbejdet (Allvin m.fl. 2006; Bason m.fl. 2003; Ipsen 2007; NFA 2006). Belastningerne italesættes ofte som græn seløst arbejde med familie/arbejdslivskon flikter (Albertsen m.fl. 2007; Allvin m.fl. 40 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

4 2006; NFA 2006). Derudover er der stigende fokus på de negative konsekvenser af nye involverende ledelsesformers konsekvenser (Bovbjerg 2003; Tynell 2002). Spørgsmålet er, som antydet i indledningen, om stress således er blevet et vilkår i det gode moderne arbejdsliv? (Dalsgaard 2006). Eller om vidensarbejdernes ressourcer og gode arbejdsforhold for eksempel i form af høj indflydelse burde modvirke ud viklingen af stress, jævnfør krav-kontrolmo dellen (Karasek & Theorell 1990). Vi vil derfor i det efterfølgende undersøge, hvordan stressbegrebet har udviklet sig, og dernæst se nærmere på krav-kontrolmodellen. Stress som historisk forhandlingsarena Direktør Palle Ørbæk fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø advarer i et interview (BT ) mod at misbruge stressbegrebet: Stress er blevet et modeord, der bliver brugt i flæng.[ ] Når fagforeningerne siger, at halvdelen af deres medlemmer er stressede, så holder det ikke vand.[ ] Det er simpelthen ikke rigtigt. Så blander man begreberne sammen og har givetvis spurgt på en måde, der gør tallet større end nødvendigt. Hvis man spørger:»føler du dig stresset«, så vil en række svare ja, fordi de svarer ja til, at de føler sig pressede, oplever mange forandringer, er travle, har mange arbejdsopgaver og mange private krav at leve op til. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har stress i ordets egentlige betydning. Dermed antyder Palle Ørbæk, at der er en egentlig betydning af stress. Og det fremgår tydeligt, at der er delte meninger om, hvem der i virkeligheden er stressramte, og hvad man egentlig skal forstå ved stress. Selvom eller måske på grund af at begrebet i løbet af de seneste årtier har vundet stor udbredelse i den almindelige samfundsdebat og jævnligt figurer i dagspressens overskrifter, så er stress fortsat vagt defineret. Heller ikke i den akademiske litteratur, hvor begrebet også har vundet stor udbredelse, hersker der enighed om, hvad terminologien dækker over. Vi vil i det følgende gennemgå, hvordan stress som begreb har udviklet sig siden de første fysiologiske undersøgelser i 1930 erne. Gennemgangen er bygget på et videnssociologisk studie omkring Hans Selyes rolle i udarbejdelsen af teorien om stress (Viner 1999). Den suppleres med eksemp ler fra bogen: Work stress. The making of a modern epidemic (Wainwright & Calnan 2002). Når der i det følgende ikke er angivet andre kilder, er gennemgangen baseret på Viners studie. Den videnssociologiske forståelse bygger i særdeleshed på aktør-netværksteori (ANT) (Latour 1984; 1987). Selyes oprindelige stressforståelse Stress som begreb blev italesat af Selye i 1930 erne. Inden da havde psykologer anvendt ordet stress til at beskrive de mentale belastninger, mennesker kunne blive udsat for, og ikke som organismens reaktion. Derudover havde ikke-reduktionistiske forskere anvendt ordet stress til at betegne generelle miljømæssige belastninger af det kropslige system som modvægt til datidens stærke fokus på bakterier som årsag til al sygdom. Selye forsøgte at definere stressbegrebet som en generel, ikke-specifik fysiologisk reak tion, som gælder for alle organismer fra celleplan til dyr og mennesker. Dvs. de udvikler samme symptomer, uafhængigt af om de bliver udsat for støj, mobning eller ska delig stråling. Han baserede sin definition på deskriptive studier af ensartede defekter i forskellige pattedyrs organer, som han mente kunne henføres til et Generelt Adaptions Syndrom (GAS), der var forårsaget af overbelastning fra omgivelserne. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 Dvs. fra at have været en karakteristik ved omverdenen i forhold til mennesket, blev stress karakteriseret som den tilstand som en organisme sættes i ved overbelastning og de tilhørende kropslige følgevirkninger. Selye mente, at tilstanden bestod af en samling af fysiologiske processer i organismen. Han havde dog vanskeligt ved at bevise og overbevise samtidens biologer og fysiologer om dette. Selyes forsøg på at beskri ve stress som en del af en altomfattende teori, der så alt liv som en serie af adaptive reaktioner på sub-cellulært niveau, var det som skabte størst modstand. Den primære forskning og skrivning omkring emnet indtil 1950 erne var begrænset til Walter Canons arbejde om følelsesmæssig stress og til miljøet omkring Selyes forskningsinstitut på Uni versity of Montreal (Wainwright & Calnan 2002). Her uddannedes en del internationale studerende, som senere igangsatte stress forskning i andre lande herunder Lennart Levi, som grundlagde stressinstituttet i Stockholm. Konstitueringen af stress gennem alliancer For at konstituere stress som et videnskabeligt faktum forsøgte Selye at indgå alliancer med forskellige grupperinger. En af de grupperinger, som støttede Selye, var forskere og læger med interesse i psykosomatiske lidelser. De fandt, at stressforskning kunne give et fundament for deres påstand om, at psykiske belastninger kunne føre til somatiske lidelser. Sociale forskere var også interesserede i Selyes tese om, at stress var et resultat af en desorganiseret og syg civilisation, hvor dårlig tilpasning mellem mennesker og industrielle forhold ledte til hjerte-karsygdomme. Det var dog først i 1950 erne, hvor militæret fik interesse i stressproblematikken, at udbredelsen af stress som alment begreb tog fart. Stress blev set som et våben, man kun ne bruge mod fjenden, og stressforskning som del af udviklingen af en vaccine, der kunne modvirke frygt og nedbringe tab af mandskab, som var relateret til psykiske ned brud. Militære stressforskningsafdelinger blev i stor stil oprettet i de følgende år, og i 1970 erne var en tredjedel af de amerikanske stressforskere tilknyttet militære institutio ner (Wainwright & Calnan 2002). På samme tid fik praktiserende læger også interesse for begrebet via Selyes offentlige forelæsninger og populære bøger som for eksempel The story of the adaptation syndrome fra 1952 og The stress of life fra Interessen kom i forbindelse med forebyggelse af hjerte-karsygdomme og reumatiske symp tomer, men også gennem løftet om den glæde og det gode helbred, som kan opnås gennem succesfuld tilpasning til industrisamfundets præmisser. Hemmeligheden bag helbred og lyksalighed ligger i succesfuld tilpasning til de konstant foranderlige betingelser på vores klode; straffen for at fejle i denne store tilpasningsproces er sygdom og ulyksalighed. (Selye citeret i Viner 1999, 400, vores oversættelse). Selye allierede sig også med datidens kapitalistiske, industrielle kræfter. Han argumenterede for nødvendigheden af at arbejde ud fra de biologiske krav, som er forbundet med adaptionssyndromet. Vi er nødt til at acceptere det videnskabeligt etablerede faktum, at mennesket ikke kan flygte fra sin naturlige trang til at arbejde egoistisk for at kunne gemme ting som styrker homeostasen i forhold til de uforudsigelige situationer, som livet kan konfrontere mennesket med. (Selye citeret i Viner 1999, 401, vores oversættelse). Ifølge Selye er mennesket altså nødt til at arbejde, og arbejdet er den bedste garant mod revolutionære, destruktive tendenser. 42 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

6 At stress fik en negativ betydning, mente Selye skyldes sjusk med ordet distress (Selye 1974). Stressforskningen lovede desuden øget produktivitet hos arbejderne, når de blev bedre til at adaptere til samfundets krav. Begrebssætningen af positiv eustress kan forstås i lyset af denne indfortolkning af stress i industrisamfundets arbejdsmoral: Det er en biologisk lov, at mennesket ligesom de lavere dyr må kæmpe for de goder, som han finder værdifulde. Vi skal bruge vores indbyggede kapacitet til at nyde eustress under udførelsen. (Selye i Viner 1999, 401, vores oversættelse). Heri ses også kimen til den del af stressforskningen, der betragter stress som et vilkår i det moderne samfund, som mennesket skal lære at tackle, for eksempel via coping (Lazarus & Folkman 1987). Stress som hverdagsbegreb I løbet af 1960 erne ændrede stressbegrebet sig fra at være noget, som nogle få forskere fortalte befolkningen om, til at være et alment fænomen, som almindelige mennesker kunne fortælle forskerne om. Der blev iværksat større spørgeskemabaserede forskningsundersøgelser, der kunne associere folks oplevelse af stress med sygdomme. I 1970 erne blev stress det mest diskuterede medicinske område i det amerikanske politiske system. Stressbegrebet bredte sig i denne periode til mange forskellige biologiske fænomener, og i begyndelsen af 1980 erne begyndte stressbegrebet at blive kritiseret for at være overgeneraliseret i en sådan grad, at det ikke længere var meningsfyldt at benytte. En kritik som er blevet gentaget mange gange siden (Wainwright & Calnan 2002). Der blev igangsat ny fysiologisk forskning for at afklare de konkrete mekanismer bag stress. Forskellige former for fysiologiske reaktioner er blevet undersøgt, og flere af Selyes oprindelige beskrivelser er blevet afvist. Definitionen af stress som en ikke-specifikt organisk reaktion på krav i omgivelserne er stadig udbredt (Viner 1999). Det er interessant at observere, hvordan men neskets biologiske mekanismer såsom hor monerne er blevet mobiliseret for at kæm pe under arbejdskampens eller (ledelses-) ideologiernes faner. At de kan indgå på begge sider, skyldes formentlig usikkerheden om og dobbeltheden i, hvordan de materielle manifestationer skal oversættes til ob serverbar adfærd og symptomer (Wainwright & Calnan 2002). Paratheds-hormonerne cortisol og adrenalin bliver både fortolket som essentielle for at yde en god ar bejdsindsats, og som ødelæggende for arbejderen. En kampplads i den forbindelse har været diskussion af dosis-respons og ni veauer. En anden har været et forsøg på yder ligere detaljering, fx har forskere forsøgt at tillægge hormonet cortisol det primæ re ansvar for ulyst i forbindelse med lav indflydelse og dermed for stress, mens adrenalin for bindes med anspændthed (Frankenhaeuser 1981). Cortisol kan dermed forstås som hoved skurken i stressreaktionen, mens adrena lin kun er medskyldig. Over en periode på 50 år blev stress altså forvandlet fra observationer af og vævsprøver fra rotter til et alment accepteret fænomen, der kan beskrive alt fra fysiologisk cel lestress til et følelsesmæssigt hverdagsfænomen, som bliver en normal del af folks livs fortællinger (Bloch 2001). EU har forsøgt sig med en samlet definition af stress som de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske rektioner på frastødende ( aversive ) og farlige ( noxious ) aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og arbejdsorganiseringen. Det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed ( arousal ) og bekymring ( distress ) og ofte følelsen af ikke at kunne håndtere situationen ( coping ) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 (European Commisions 2001, 3, vores oversættelse). Det er interessant, at definitionen spænder over flere forskningstraditioner, som er vanske ligt forenelige: Belastningsparadigmet, co pingparadigmet, personlighedsparadigmet og det psykofysiologiske paradigme se for eksempel Kristensens kronik i dette num mer af Tidsskrift for Arbejdsliv (Kristensen 2007). En af Viners grundlæggende pointer er, at stress hverken blev udbredt, fordi der er videnskabelige fakta, der understøtter stress definitionen, eller fordi stressforskningen frembragte overbevisende behandlingsmeto der. I modsætning til Pasteurs vaccine blev der ikke fundet én stærk fysiologisk/biologisk model, som alle brugere af stressbegre bet er nødt til at forholde sig til. Stress blev et faktum, fordi det blev indoptaget i den brede, populære sundhedsforståelse, og for di begrebet kunne indoptage mange forskellige interesser (militære, sundhedsmæssige, samfundsøkonomiske, samfundskritiske, psy kosomatisk forskning, alternativ behand ling med mere). Med videnssociologiske ter mer kan man sige, at stress blev et obligatory passage point (Callon 1986). Det vil sige, at stress er blevet uomgængeligt, når man forholder sig til belastninger i arbejdet, men det er ikke på grund af en nødvendig kob ling til blodprøver, laboratorieudstyr og me dicin, men fordi det kan indgå i mange for skellige netværker på grund af den fortolkningsmæssige fleksibilitet. Krav-kontrolmodellen og vidensarbejderne Vi vil nu rette vores fokus mod Karaseks såkaldte krav-kontrolmodel. Baggrunden for at vi vælger dette nedslag her, er at Karaseks model igennem de seneste årtier stort set har været dominerende i stressdiskussionen specielt den skandinaviske (Bason m.fl. 2003; Belkic m.fl. 2004; Doef & Stan 1999; Kristensen 1996; Netterstrøm & Kristensen 2006; Wainwright & Calnan 2002). Modellen har dermed fået karakter af at være et obligatory passage point for store dele af den jobrelaterede stressdiskussion. Men lige som stressbegrebet anser vi krav-kontrolmodellen som en del af en fortløbende (re)konstruktionsproces. Vi vil her forsøge at bidrage til denne proces, fordi modellen tilsyneladende ekskluderer vidensarbejderne fra gruppen af alvorligt truede stressmedarbejdere, samtidig med at stress artikuleres som et alvorligt problem af vidensarbejdernes interesseorganisationer. Dimensionerne i krav-kontrolmodellen Kendskabet til Karaseks krav-kontrolmodel er så udbredt inden for arbejdslivskredse, at de fleste læsere næppe behøver en yderligere præsentation. Vi vil alligevel bruge lidt plads på en gennemgang af modellen, fordi vi efterfølgende vil diskutere modellens kontroldimension mere indgående. Figur 1. Karaseks krav-kontrolmodel ( job strain ). (Kristensen 2006, 162) Aktivitetsdiagonal Høj Jobkrav Lav Aktiv (Active) Afslappet (Relaxed) Høj Indflydelse Belastet (High job strain) Passiv (Passive) Lav Belastningsdiagonal Krav-kontrolmodellen blev udviklet på basis af nationale survey data fra USA (Quality of Employment Survey) og fra Sverige (Levnadsnivå undersökningen). Undersøgelserne består af selvrapporterede data fra med arbejdere. Undersøgelserne er baseret på stratificerede stikprøver, som dækker 44 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

8 bredt over alle jobkategorier nogle jobfunktioner er dog kun svagt repræsenteret. Modellen viser, at hvis medarbejdernes indikatorer for psykologisk belastning ( strain ) afbildes i forhold til to dimensioner krav og kontrol vil samme niveau af krav belaste mindre, jo mere indflydelse medarbejderne har på deres arbejdssituation. Modellen opdeler jobs i fire kategorier: Aktiv, passiv, belastet og afslappet. En væsentlig pointe er, at medarbejdere i de belastende job møder samme høje krav som medarbejdere i aktive job, men på grund af den lave indflydelse har de langt flere symptomer på overbelastning. Baseret på et arbejde af Johnson er social støtte blevet indarbejdet i modellen (Johnson & Hall 1988). Virkningen af social støtte svarer til virkningen af indflydelse. Ved samme niveau af krav vil medarbejderne opleve en større belastning, hvis de ikke får social støtte på arbejdet. På tværaksen (belastningsdiagonalen) fra afslappede job til belastende job svarer belastningskurven til Selyes U-kurve, som illustrer, at både høje og lave krav påvirker homeostasen negativt og dermed er stressende. Karasek og Theorell pointerer, at Selye ikke er i stand til at redegøre for, hvad en optimal stressbelastning i givet fald er (Karasek & Theorell 1990). Det fremhæves, at ved at tilføje indflydelsesdimensionen, bliver det muligt at angive betingelser for, hvornår høje krav virker udviklende (eustress), og hvornår de virker belastende (distress). Ifølge forfatterne kan der påvises sammenhæng mellem højt belastende job og risikoen for hjerte-karsygdomme. For fatterne argumenterer derudover for, at krav-kontrolmodellen korresponderer med modeller, der viser, at det er kombinationen af højt spændingsniveau og ulyst som primært giver stress (Frankenhaeuser 1981; Kristensen 2006; Warr 1994). Kontroldimensionen omtales mere præcist som job decision latitude (jobbeslutningsspillerum). Den er defineret som det arbejdende individs potentielle kontrol over sine opgaver og sine handlinger i løbet af arbejdsdagen (Karasek 1979, 290). Dimensionen opdeles i decision authority (be slutningsautoritet, oftest oversat til indfly delse) og skill discretion (færdighedsdiskre tion, oftest oversat til udviklingsmuligheder). Disse dimensioner måles i den ame rikanske undersøgelse som vist i tabel 1. Den svenske undersøgelse har i sin oprindelige udgave langt færre spørgsmål for hver af dimensionerne. Indflydelse fokuserer på, om den enkelte har frihed til at tage sine egne beslutninger, om medarbejderen kan vælge, hvordan arbejdet udføres, om medarbejderen har meget at sige på arbejdet, og om man deltager i beslutninger, som vedrører en selv. Udviklingsmuligheder fokuserer på, om jobbet er ensidigt gentaget eller om der er variation i arbejdet, om medarbejderens færdigheder udnyttes, om jobbet kræver et højt niveau af færdigheder, og om der er mulighed for at udvikle sine færdigheder. Det nævnes, at de to elementer af kontroldimensionen kan være uafhængige, men at empiriske resultater er ifølge forfatterne så tæt korrelerede, at de bør behandles sammen. Det nævnes desuden, at udviklingen af færdigheder er det, som muliggør, at med arbejderne får kontrol over arbejdsprocessen, men at friheden fra rigide begrænsninger har større betydning for psykologisk velbefindende end muligheden for at bruge sine færdigheder (Karasek & Theorell 1990, 60). Kravdimensionen er baseret på spørgsmål om, hvorvidt medarbejderen skal arbejde hurtigt og hårdt, om der er tid til at udføre arbejdet, om der er modstridende krav, og om der er overarbejde. Spørgsmålet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 Tabel 1. Beskrivelse af de originale spørgsmål bag dimensionerne i krav-kontrolmodellen. Oversættelser til dansk findes i teksten. (Karasek & Theorell 1990) Decision latitude Psychological job demands Skill discretion Decision authority Job demands Keep learning new things Have freedom to make my own decision Work fast Can develop skills Can choose how to perform work Work hard Requires high level of skill Have a lot to say on the job Have time to do work (-) Job has variety Take part in decisions that affects me No conflicting demands (-) Job requires creativity No excessive work (-) Repetitious jobs (-) om at arbejde hårdt kan misforstås som et spørgsmål om fysisk hårdt arbejde. Vidensarbejdernes placering i modellen Hvis den type vidensarbejde, som vi diskuterer i denne artikel, placeres i forhold til de to jobdimensioner, vil vidensarbejderne med meget stor sandsynlighed blive placeret i den aktive kvadrant i modellen. Udviklingsmulighederne vil være høje, da jobbene er varierede, kræver kreativitet, og der er krav om at lære nyt. Indflydelse vil formodentlig også ligge højt, da den især handler om indflydelse på det daglige arbejde. Krav vil ligeledes ligge højt, idet vidensarbejderne skal arbejde hurtigt, og der typisk er modstridende krav, overarbejde, og ikke nok tid til at nå alle opgaver. Dette bekræftes da også af empirien bag krav-kontrolmodellen. I et afsnit om nye jobdesign-strategier op deles de undersøgte job i ni typiske kategorier: Ledere, professionelle, håndværkere, tek nikere/administratorer, bureaukratiseret servicearbejde, kommercielt servicearbejde, ru tinepræget arbejde, fysisk prægede arbejde og marginaliserede arbejde (Karasek & Theorell 1990, 278). Den type vidensarbejde, som vi diskuterer her, falder ind under professionelle, som for eksempel arkitekter, ingeniører, gymnasielærere og forskere. Empirien viser, at professionelle er den gruppe, som scorer højest på jobbeslutningsspillerum højere end ledere. Samtidig scorer de lavt på fysiske krav og middel på psykiske krav og social støtte. Det vil sige, at i Karasek & Theorels empiri har de professionelle moderat social støtte og ligger i den aktive del af krav-kontrolmodellen. Det betyder, at der ud fra den oprindelig teoris præmisser ikke skulle være nogen grund til at forvente, at vidensarbejdere skulle være specielt stressede. Fagforeningernes på stande om øget stress hos højtuddannede vidensarbejdere efterlader dermed et paradoks. Betyder det, at stressrapporterne som ligger til grund for fagforeningernes påstande er forkerte? At krav-kontrolmodellen er for kert? At vidensarbejdet har ændret karakter, siden modellen blev udfærdiget (eksempelvis kravenes omfang og karakter)? At diskursen om vidensarbejdets karakter af høj indflydelse er misvisende og internaliseret i en sådan grad, at vidensarbejderne svarer for positivt, når de rapporterer om egen indflydelse? Eller at vidensarbejderne i virkeligheden slet ikke er stressede? Vidensarbejdet kan meget vel have skiftet karakter, siden krav-kontrolmodellen blev udviklet. Dels ved at være mere rutinepræget 46 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

10 og dels ved at være mere intensiveret. Således er funktionærer på offentlige arbejdspladser for eksempel kommet under meget større pres, end den oprindelige empiri bag modellen antyder, og meget vidensarbejde er standardiseret (Karasek & Theorell 1990; Nielsen & Andersen 2004). Men undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø fra NFA bekræfter placeringen af professionelle job som aktive job. Akademikere, ingeniører og arkitekter og fuldmægtige (og chefer) ligger signifikant højere end det nationale gennemsnit i forhold til kvalitative og kvantitative krav. Samme grupper (på nær naturvidenskabelige akademikere) ligger middelhøjt til højt på indflydelse (chefer ligger helt i toppen) og højt på udvikling og variation. Det vil sige, at der ikke er tvivl om, at disse grupper falder ind under aktive job. Grupperne ligger middel på social støtte. Interessant nok ligger grupperne også på middelniveau på stressskalaen, hvilket kun ne forventes ud fra modellen, idet de aktive job ikke er uden stress på grund af de høje krav (NFA 2006). Det vil sige, at NFA s tal ikke bekræfter fagforeningernes alarmerende påstande om særlig høj stress for vidensarbejdere. Det er meget sandsynligt, at vidensarbejdere overvurderer den indflydelse, de har på deres egen arbejdssituation. Når arbejdet individualiseres, og medarbejderne bliver selvledede, får de typisk frie tøjler i forhold til hvor, hvornår og hvordan de vil arbejde (Allvin m.fl. 2006). De får ofte også indflydelse på valg af opgaver, fx gennem deltagelse i udbudsprojekter. Ved at pålægge medarbejderen ansvar og frihed til at være medskaber af egen livs- og arbejdssituation, kan lederne i et vist omfang fralægge sig ansvaret for medarbejderens trivsel, hvis medarbejderen internaliserer både ansvaret for indflydelse og krav (Tynell 2001). At det dermed bliver vanskeligt at sætte grænsen, kan ses af følgende typiske medarbejderudtalelser, som kommer fra et nyligt afsluttet ph.d.-projekt om vidensarbejde: Det kræver en stor grad af selvdisciplin, for man kan let blive suget ned i arbejdet hvor det overtager ens liv og du er nødt til selv at trække en streg i sandet ellers æder jobbet dig op (Ipsen 2007). Begge disse udsagn peger i retning af, at vidensarbejderne internaliserer ansvaret for både krav og kontrol og betragter begge dele som individuelle anliggender. Betydningen af indflydelse Denne diskussion giver anledning til at indføre en skelnen mellem indflydelse i og ind flydelse over arbejdet (Aronsson 1991). Denne skelnen er vigtig, fordi krav-kontrolmodellen primært opererer med indflydelse i arbejdet. Det nævnes i beskrivelsen af modellen, at indflydelse over arbejdet også er vigtig, men at dette primært går gennem den kol lektive repræsentation (Aronsson 1991; Karasek & Theorell 1990). Mange vidensarbejdere ser deres arbejde som individuelt styret og benytter derfor ikke så ofte kollektiv repræsentation til at få indflydelse over fx arbejdsbelastningen (for eksempel faktureringsgraden eller mængden af projekter), som mere klassiske lønarbejdergrupper gør (Andersen & Rasmussen 2005; Ipsen 2007). Denne problematik ændrer imidlertid ikke ved, at krav-kontrolmodellen i sin oprindelige udformning ikke baserer sig på indflydelse over arbejdet, men på medarbejdernes subjektive opfattelse af indflydelse i arbejdet (herunder variation, brug og udvikling af evner). Den høje indflydelse, som vidensarbejderne rapporterer i NFA s spørgeskemaundersøgelse, vedrører deres indflydelse i arbejdet, men der er grund til at tro, at de overvurderer deres egen indflydelse over arbejdet (Ipsen 2007). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

11 Dermed er paradokset stadigvæk aktuelt, og krav-kontrolmodellen kan ud fra den ne be tragtning kun dække vidensarbejder nes pro blemer ved at refortolke indflydelsesdimensionen, så den inddrager indflydelse over arbejdet som en væsentlig del af jobbeslut ningsspillerummet. Dette ville imidlertid væ re i konflikt med modellens oprindelige em piriske grundlag. Det ville føre til det pro blem, at der ville være meget lille spredning i modellen. Få jobgrupper, specielt in dustriarbejdsgrupper, men også vidensarbejdergrupper, ville kunne placeres i den ak tive jobkategori, og dermed ville der være for få observationer. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at di mensionerne og udfaldsvariablene i kravkon trolmodellen redefineres af forskere, som forsøger at eftervise modellens gyldighed. Et review af 63 undersøgelser fra 1979 til 1999 viser, at der efterprøves flere forskellige skalaer for indflydelse, krav og støtte i forhold til forskellige indikatorer på psykisk overbelastning. Undersøgelserne afprøves des uden i forhold til forskellige jobkategorier. Det konkluderes i reviewet, at der er meget svingende støtte til modellen, og at den største støtte opnås, når målene for indflydelse er relateret til de krav, medarbejderne er udsat for (Doef & Stan 1999). Læses reviewet ud fra et vidensarbejderperspektiv, er det bemærkelsesværdigt, at flertallet af studier, som fokuserer empirien på funktionærgrupper, ikke støtter modellen (10 i forhold til 3). Et andet interessant perspektiv er, at flere af undersøgelserne viser, at høje krav i arbejdet ikke kan modificeres af øget indflydelse. Det har den konsekvens, at hvis vidensarbejdet er kendetegnet ved potentielt uendelige krav, så er denne type arbejde måske helt uden for krav-kontrolmodellens gyldighedsområde. Derfor er det næppe indflydelse i arbejdet men indflydelse over mængden af krav i arbejdet, som er mest væsentligt for forebyggelse af stress i vidensarbejdet. Interesser bag krav-kontrolmodellen Ligesom det blev demonstreret for stressbegrebet generelt, så er der er ingen tvivl om, at krav-kontrolmodellen er indskrevet i forskellige interesser. Men i modsætning til det generelle stressbegreb, så er krav-kontrolmodellen knyttet tættere sammen med en specifik interesse det socialdemokratiske projekt om forøgelse af medarbejderindflydelse og udvikling i industriarbejde (Wainwright & Calnan 2002). Det bygger specielt på Gardells arbejde vedrørende vigtigheden af medarbejderindflydelse (Aronsson 1991). Der skrives direkte i indledningen til Karasek og Theorells bog, at den er et politisk bevidst forsøg på at fjerne de residuale destruktive aspekter af moderne industrialisering med videnskabelige evidens om problemer og videnskabeligt formulerede løsninger (Karasek & Theorell 1990, 3, vores oversættelse). Ved at fokusere på arbejdets udformning flyttes ansvaret for stress fra individet og fra specifikke omgivelsesfaktorer til organisatorisk design baseret på indflydelse og udvikling. De sidste kapitler i bogen gennemgår mulige jobdesign-strategier, som forhindrer, at job bliver indholdstomme og ensidigt gentagne. Visionerne kobles til Piore og Sabels arbejde omkring industrielle distrikter og et nyt industrielt brud, hvor der åbnes for et opgør med taylorismens og automatiseringens negative tendenser for industriarbejderne vel at mærke. Visionerne omhandler primært job, som traditionelt set har lav indflydelse i arbejdet. Og der argumenteres for, at det er et vigtigt demokratisk projekt, fordi forfatterne kan henvise til empiri, som viser, at arbejdere i job med lav indflydelse på længere sigt udvikler mindre politisk engagement, hvorimod arbejdere i aktive job engagerer sig mere aktivt i ar- 48 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

12 bejdspladsdemokratiet (og samfundsdemokratiet) (Karasek & Theorell 1990). Afsluttende diskussion Formålet med denne artikel har ikke været at definere et nyt stressbegreb eller at argumentere for at vidensarbejdere er mere stressede end andre faggrupper. Vi har i artiklen forsøgt at demonstrere, hvordan stressbegrebet (og betegnelsen vidensarbejde) er under en stadig (re)konstruktion. Det er ikke blot et objektivt akademisk definitionsarbejde, men derimod en proces der afspejler forskellige samfundsmæssige traditioner, miljøer og interesser. Artiklen peger på, at forskellige aktører i samfundsdebatten forsøger at få stressbegrebet defineret på en måde, som fremhæver bestemte metoder og løsningsmodeller. Derigennem kommer stressbegrebet til at inkludere særlige jobkategorier og grupper og til at ekskludere andre grupper. Men i modsætning til stressbegrebet kan krav-kontrolmodellen ikke nemt genfortolkes og modificeres, således at den understøtter vidensarbejdernes interesser modellen fremstår nærmere som en hindring for troværdigheden af de akademiske fagforeningers undersøgelser. På den måde bliver krav-kontrolmodellen et element i the quiet politics of categorical work (Bowker & Star 1999) og illustrerer det forhold, at kategorier, standarder og klassifikationssystemer på en gennemgribende men ofte meget diskret måde er med til forme og præge vores samfund; i dette tilfælde ved at ekskludere vidensarbejdere fra stressproblematikken. Misvisende aktivitetsdiagonal For eksempel skaber aktivitetsdiagonalen i krav-kontrolmodellen et misvisende billede af de empiriske resultater, som ligger til grund for modellen. Pilen mod aktive job angiver, at jo mere aktivt et job er (højere krav og indflydelse), desto bedre er jobbet. Dermed antydes det implicit, at risikoen for at udvikle stress bliver mindre. Men ser man på, hvor stor risikoen er for at blive stresset i det aktive område, så er den højere end i det afslappede område, hvor indflydelse er høj og kravene lave. Og bevæger man sig imod højere krav, så vil risikoen for at få stress stige. At modellen er udformet som den er, kan ses som et kompromis mellem samfundsmæssige kræfter, som ønsker produktiviteten forøget, og kræfter som kæm per for øget sundhed (og demokratisk ind flydelse). Kompromisset indebærer, at et vist niveau af stress er uundgåeligt og acceptabelt. Problemet ved modellen er, at dette kompromis udvisker, at stor indflydelse og store krav giver stress, og at det bliver værre, når man bevæger sig mod meget store krav og stor indflydelse. At dette ikke italesættes skyldes, at det ikke var et aktuelt problem for de medarbejdergrupper med lav indflydelse, hvis interesser modellen blev udviklet for at støtte. Men det skyldes formodentlig også, at ledere og professionelle blev opfattet som privilegerede grupper, der ikke havde brug for alternative jobdesign. Set i lyset af ovenstående må man overveje, om man bør gribe til andre forklaringsmodeller end krav-kontrolmodellen, hvis man ønsker at tjene vidensarbejdernes interesser. Specielt hvis der er hold i den alvorlige stressproblematik, som fagforeningernes undersøgelser dokumenterer. Flere forskere foreslår som nævnt, at vidensarbejdernes stressproblemer fortrinsvis er forbundet med grænseløshed, uendelige krav og uforudsigelighed, mens industriarbejdets stressorer især er kombinationen af højt tempo og lav indflydelse se tabel 2 (Allvin m.fl. 2006; Bason m.fl. 2003). Det underforstås i denne oversigt, at den grundlæggende fysiologiske stressreaktion er den samme. Opdelingen i klassiske, nyklassiske og moderne stressproblemer åbner op for, at kravkontrolmodellen kun er relevant for de Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

13 Tabel 2. Typer af stressproblemer. (Bason m.fl. 2003) Klassiske stressproblemer Nyklassiske stressproblemer Moderne stressproblemer Type af arbejde Industriarbejde Omsorgsarbejde Videnarbejde Stressorer Typiske jobfunktioner Ensformighed Højt tempo Lav indflydelse Kasseassistenter Ufaglærte industriarbejdere Høj belastning Følelsesmæssige krav Konflikter Sygeplejersker Lærere SOSU-assistenter Grænseløshed Uendelige krav Uforudsigelighed It-medarbejdere Reklamefolk Embedsmænd i offentlig sektor klassiske stressproblemer. Vi ser to dilemmaer forbundet med at forkaste krav-kontrolmodellen for de to andre områder. Et dilemma er, at krav-kontrolmodellen har et relevant og tydeligt budskab om vigtigheden af indflydelse og social støtte (hvilket formodentlig også er grunden til, at den har overlevet på trods af blandet videnskabelig støtte). Indflydelse og social støtte som kriterier for jobdesign er også relevante for vidensarbejdere selv om de ikke nødvendigvis er så vigtige i forhold til forebyggelse af stress. Er alternativerne værre? Det andet dilemma er, at der kun er få andre stressrelaterede alternative jobdesign. Det betyder, at der bliver fri bane for den individuelle coping-tradition (Lazarus 1993; Lazarus & Folkman 1987), med alle denne traditions symptombehandlende tilbud i form af udviklingssamtaler, coaching, terapi, meditation, stressklinikker, stressombudsmænd og lignende (se for eksempel Dalsgaard 2006; Ipsen 2007). Disse tilbud bæres igennem af en stort skare af interessenter i form af terapeuter, læger, konsulenter, HRM-afdelinger med flere (Wainwright & Calnan 2002). Problemet er, at disse tilgange risikerer at gøre stress problematikken til et individuelt anliggende, hvilket adskillige forskere har påpeget risikerer at forøge stressproblemerne på grund af den tætte kobling til identitet og karriere, se for eksempel (Bovbjerg 2003; Tynell 2001; Wainwright & Calnan 2002). Et andet alternativ er Siegrist Efford-Reward- Imbalance -model, som også individualiserer problematikken, men dog har større fokus på jobdesign (Siegrist 1996). Men det behøver ikke nødvendigvis at være enten/eller, selv om de forskellige forskningsparadigmer kun sjældent refererer til hinanden. Dels findes der copingvarianter, som også fokuserer på organisatorisk coping (Aldwin 1994), dels kan krav-kontrol-, efford-reward - og copingtilgangene supplere hinanden. Teorien bag krav-kontrolmodellen inddrager en form for coping element ved at inkorporere et læringselement (Karasek & Theorell 1990, 99). Læringspointen er, at medarbejdere i job med høj belastning akkumulerer belastninger, hvilket fører til nervøsitet/angst, som bliver en forhindring for læring og dermed forhindrer en forøget håndtering af belastningerne. Derimod vil aktive job føre til en læringsproces, som akkumulerer følelsen af mestring og dermed forhindrer, at belastninger ophobes. Denne konstruktion inddrager altså den enkelte medarbejders evne til at mestre stress, men gør denne evne til en effekt af jobsituationen frem for et karakteristika ved individet. Denne konstruktion indebærer også, at muligheden for at høje krav og høj indflydelse fører til aktiv læring er størst, når udfordringerne i situationen er matchet med individets kontrol over alternativer eller evner (Karasek & Theorell 1990, 92, vores oversættelse). 50 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

14 Problemet med krav-kontrolmodellens læringselement i forhold til vidensarbejde er, at det er knyttet så snævert sammen med indflydelsesproblematikken. Hvis fundamentet for udviklingen af stress hos vidensarbejderne ikke er manglende indflydelse, men uforudsigelighed og uendelige krav, så fungerer modellens forslag ikke i forhold vi densarbejdet eller for omsorgsarbejdet i øvrigt, som er kendetegnet ved konflikter og høje følelsesmæssige krav (Bason m.fl. 2003). Bør modellen redesignes? Hvis modellen ikke skal forkastes, så må det overvejes, om den bør re-designes i forhold til vidensarbejdet, set i lyset af, at forslagene til jobdesign ikke er relevante, og fordi modellen diskvalificerer diskussioner om, at vidensarbejdere kan udvikle stress i alvorlig grad. Der findes allerede hos Karasek & Theorell argumenter for, at det er nødvendigt at redesigne modellen ved meget høje niveauer af indflydelse. Der er beviser for, at ved høje niveauer af indflydelse, flader symptomerne ud eller begynder endda at vokse ved forøget indflydelse (Karasek 1979, 304, vores oversættelse). Tilsvarende overvejelser om, at for høje niveauer af indflydelse kan være belastende, findes i vitaminmodellen (Warr 1994). Disse argumenter peger på, at ved høje niveauer af krav og indflydelse bliver en balancegang mellem krav og kontrol meget vanskelig. Job redesign-strategier, som forsøger at reducere belastning i allerede komfortable job, kan nå et punkt, hvor udbyttet formindskes og faktisk skaber problemer (Karasek 1979, 304, vores oversættelse). Denne konklusion er yderst relevant for vidensarbejdere. Hvis medarbejderne overbelastes ved både meget høje niveauer af krav og af indflydelse uafhængig af den anden dimension, eller måske snarere fordi de to dimensioner smelter sammen så er det et stort problem, at modellen antyder, at hvis blot krav og kontrol følges ad, bliver arbejdet mere udviklende og mindre belastende. Et væsentligt problem ved et redesign af modellen er, at det er problematisk og vanskeligt forståeligt at redefinere kontroldimensionen (vidensarbejderne har i virkeligheden ikke den rigtige indflydelse) dels fordi det vil være vanskeligt at formidle, dels fordi det vil kræve et helt nyt empirisk grundlag, hvis den reviderede model skulle have støtte i viden skabelige empiriske studier (da de eksisterende data jo placerer vidensarbejde i den aktive job kategori). Derudover ville modellens indflydelsesperspektiv formodentlig komme i konflikt med arbejdsgivernes forståelse af le delsesretten, hvilket kunne forhindre en bred accept. Skal modellen redesignes, er det nødvendigt at den tager højde for den tætte sam menvævning af krav, indflydelse, rolle, identitet og (selv)ledelse, som kendetegner vidensarbejdet. NFA s seks guldkorn kan opfattes som en form for opblødning, idet denne tankegang lægger op til, at belastningerne kan komme fra mange forskellige kilder. Men meget peger i retning af at NFA s model ligesom krav-kontrolmodellen primært er udviklet i forhold til det udviklende arbejde for industriarbejdergrupper (Kristensen & Smith-Hansen 2003). Vi vil ikke gå nærmere ind i diskussionen af alternative modeller for forebyggelse af stress i vidensarbejdet. Men for os at se er der er brug for en ny stressrelateret model for jobdesign, som svarer til krav-kontrolmodellen, men som kommer med andre forslag end øget indflydelse. 1 Der er behov for modeller, som forholder sig forebyggende til konsekvenserne af individualiseringen og internaliseringen af høje krav og (høj) indflydelse og vigtigheden af god le- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

15 delse og kollektiv indflydelse. Vi vil specielt plædere for en model, som flytter fokus fra symptombehandlende indsatser til forebyggende organisatoriske indsatser. NOTER 1. Vi deltager som forskere i projektet Vidensarbejde og stress mellem begejstring og belastning. Dette projekt fokuserer på at forstå stressfænomener og afprøve løsninger i relation til de særlige vilkår, der gør sig gældende i vidensarbejdet. Flere oplysninger kan findes: REFERENCER Albertsen, Karen, Tage Søndergård Kristensen & Jan Pejdersen (2007): Lange og skæve arbejdstider kan øget indflydelse bedre balancen, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 9, 1, Aldwin, Carolyn M. (1994): Stress, coping, and development: an integrative perspective, New York, Guilford Press. Allvin, Michael m.fl. (2006): Gränslöst arbete socialpsykologiska perspektiv på det nye arbetslivet, Ljubljana, Liber. Andersen, Ole Steen & Søren Barlebo Rasmussen (2005): Sådan leder du medarbejdere, der er klogere end dig selv, København, Børsens Forlag. Aronsson, Gunnar (1991): Dimensions of control as related to work organization, stress and health, i Jeffrey V. Johnson & Gunn Johansson The psychosocial work environment: work organization, democratization and health, New York, Baywood Publishing Company, Bason, Christian, Agi Csonka & Nicolaj Ejler (2003): Arbejdets nye ansigter, København, Børsens forlag. Belkic, Karen m.fl. (2004): Reviews Is job strain a major source of cardiovascular disease risk? i Scandinavian Journal of Work Environment and Health, 30, 2, Bloch, Charlotte (2001): Flow og stress. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet, Frederiksberg, Samfundslitteratur. Bovbjerg, Kirsten Marie (2003): Selvets disciplinering en ny pagt i arbejdslivet, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 5, 3, Bovbjerg, Kirsten Marie (2001): Følsomhedens etik Tilpasning af personligheden i New Age og moderne management, Højbjerg, Hovedland. Bowker, Geoffrey & Susan Leigh Star (1999): Sorting Things Out. Classification and its Consequenses, Cambridge, Massachusetts, MIT Press. Callon, Michael (1986): Elements of a sociology of translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of St. Brieuc Bay, i John Law (red.): Power, Action and Belief: A New Sociology of Knowledge? London, Routledge, Castells, Manuel (1996): The information age: economy, society and culture: The rise of the network society, Vol.1, Oxford, Blackwell Publishers. Dalsgaard, Thomas (2006): Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Davenport, Thomas H. (2005): Thinking for a living. How to get better performance and results from knowledge workers. Boston, Harvard Business School Press. DeFillippi, Robert, Michael Arthur & Valerie Lindsay (2005): Knowledge at work: Creative collaboration in the global economy, Boston, Blackwell Publishing. Doef, Margot van der & Maes Stan (1999): The Job Demand-Control(-Support) Model and psychological well-being: A review of 20 years of empirical research, i Work and Stress, 13, 2, Drucker, Peter F. (1999): Management challenges 52 Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

16 for the 21st century, New York, HarperCollins. Drucker, Peter F. (1993): Post-capitalist society, Oxford, Butterworth- Heinemann. European Commisions (2001): Guidance on work-related stress. Spice of life or kiss of death? Belgium, European Communities. Frankenhaeuser, Marianne (1981): Coping with Stress at Work, i International Journal of Health Services, 11, 4, Ipsen, Christine (2007): Vidensarbejderens særlige arbejdssituation og muligheder for forebyggelse af arbejdsrelateret stress i vidensarbejdet. Et kvalitativt studie af arbejdsrelateret stress i vidensarbejdet, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Produktion og Ledelse. Johnson, Jeffrey V. & Ellen M. Hall (1988): Job Strain, Work Place Social Support, and Cardiovascular Disease: A Cross-Sectional Study of a Random Sample of the Swedish Working Population, i American Journal of Public Health, 78, 10, Karasek, Robert A. & Töres Theorell (1990): Healthy Work Stress, Productivity, and the Reconstruction of Working Life, New York, NY, Basic Books. Karasek, Robert A. (1979): Job Demands, Job Decision Latitude, and Mental Strain: Implications for Job Redesign, i Administrative Science Quarterly, 24, 2, Karreman, Dan, Stefan Sveningsson & Mats Alvesson (2002): The return of the machine bureaucracy? Management control in the work settings of professionals, i International Studies of Management and Organization, 32, 2, 70. Kelloway, E. Kevin & Julian Barling (2000): Knowledge work as organizational behavior, i International Journal of Management Reviews, 2, Kristensen, Tage Søndergård (2007): Stress nok til alle? i Tidsskrift for Arbejdsliv, 9, 2, Kristensen, Tage Søndergård (2006): Stress og psykosomatiske sygdomme, i Lars Iversen (red.): Medicinsk Sociologi Samfund, Sundhed og Sygdom, København, Munksgaard. Kristensen, Tage Søndergård & Lars Smith-Hansen (2003): Det udviklende arbejde. Helbred, stress og kvalifikationer, København, Frydenlund. Kristensen, Tage Søndergård (1996): Job stress and cardiovascular disease: a theoretic critical reviewar disease: a theoretic critical review, i Journal of occupational health psychology, 1, 3, Latour, Bruno (1987): Science in action, Cambridge, Harvard University Press. Latour, Bruno (1984): The pasteurization of France, Cambridge, Harvard University Press. Lazarus, R. S. (1993): From psychological stress to the emotions: A history of changing outlooks, i Annual Review of Psychology, 44, 1, Lazarus, Richard S. & Susan Folkman (1987): Transactional theory and research on emotions and coping, i European Journal of Personality, 1, 3, Leonard, Dorethy & Walther Swap (2005): Deep Smarts. How to cultivate and transfer enduring business wisdom, Boston, Harvard Business School Press. Netterstrøm, Bo & Tage Søndergård Kristensen (2006): Psykisk arbejdsbelastning og iskæmisk hjertesygdom, i Ugeskrift for læger, 167, 46, NFA (2006): Psykisk arbejdsmiljø, 3DII.aspx, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Nielsen, Flemming & Vibeke Andersen (2004): Selvledelse under systemkontrol, i Vibeke Andersen, Bruno Clematide & Steen Høyrup Arbejdspladsen som læringsmiljø, Frederiksberg, Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag, Nonaka, Ikujiro & Hirotaka Takeuchi (1995): The knowledge-creating company, New York, Oxford University Press. Reich, Robert B. (1992): The Work of Nations, New York, Vintage Books. Selye, Hans (1974): Stress uden Angst, København, Gyldendal. Sennett, Richard (2003): Respekt i en verden af ulighed, København, Hovedland. Siegrist, Johannes (1996): Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions, i Journal of Occupational Health Psychology, 1, 1, Starbuck, W. H. (1992): Learning by Knowledge-Intensive Firms, i Jounal of Management Studies, 6, 29, Tynell, Jesper (2002): Det er min egen skyld Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

17 Nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressource Management, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, 2, Tynell, Jesper (2001): Da medarbejderne blev en ressource, Roskilde, RUC. Viner, Russell (1999): Putting Stress in Life: Hans Selye and the Making of Stress Theory, i Social Studies of Science, 29, 3, Wainwright, David & Michael Calnan (2002): Work Stress. The Making of a Modern Epidemic, Philadelphia, Open University Press. Warr, Peter (1994): A conceptual framework for the study of work and mental health, i Work and Stress, 8, 2, Ole Henning Sørensen, cand. polyt., ph.d., afspændingspædagog, er seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Anders Buch, cand. mag., ph.d., er chefkonsultent i Ingeniørforeningen i Danmark og lektor på Institut for Produktion og Ledelse (IPL), Danmarks Tekniske Universitet. & Peter Holdt Christensen, cand. merc., ph.d., er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Vibeke Andersen, cand. techn. soc., er lektor i Ledelse, organisation og arbejdsliv ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet Indflydelse i vidensarbejdet kan man få for meget af det gode?

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation, og alligevel brænde ud som aldrig før?

Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation, og alligevel brænde ud som aldrig før? Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE Hartmanns Academy 22. september 2015 Få mere Bogen og booking af foredrag: www.livsfarligledelse.dk Ledelsesrådgivning, organisationsudvikling og forandringsprocesser:

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse Pia Bramming, Seniorforsker, Ph.d. Torsdag den 18. september Afsæt for TRIPS Det etablerede arbejdsmiljøapparat har vanskeligt ved at håndtere de mange psykiske

Læs mere

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE PÆDAGOGISKE INSPIRATIONSDAGE Konventum 15. august 2016 Kl. 10.15-12.00 Nr. 1 Dagbladet Børsens bestsellerliste En af årets bedste ledelsesbøger Henrik Ørholst, Berlingske

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Indflydelse i vidensarbejdet - kan man få for meget af det gode?

Indflydelse i vidensarbejdet - kan man få for meget af det gode? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 08, 2016 Indflydelse i vidensarbejdet - kan man få for meget af det gode? Sørensen, Ole Henning; Buch, Anders; Christensen, Peter Holdt; Andersen, Vibeke Published

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED

LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED Arbejdspladser kan forebygge stressrelaterede sygemeldinger ved at tage højde for den skamfølelse, som både ledere og medarbejdere kan

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Christian Ørsted WORK LIFE BALANCE

Christian Ørsted WORK LIFE BALANCE Christian Ørsted WORK LIFE BALANCE SL Nordsjælland 27. september 2016 Kl. 16.30-17.40 Nr. 1 Dagbladet Børsens bestsellerliste En af årets bedste ledelsesbøger Henrik Ørholst, Berlingske Set i DR Aftenshowet,

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE HK STAT 31. maj 2016 Nr. 1 Dagbladet Børsens bestsellerliste En af årets bedste ledelsesbøger Henrik Ørholst, Berlingske Set i DR Aftenshowet, Børsen, Politiken, TV2/Lorry

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER TRIVSELSMÅLINGER NYTTER DET NOGET, OG HVAD ER ALTERNATIVET? 14/1 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

LIVSFARLIG LEDELSE. Christian Ørsted. Socialt Lederforum 26. marts 2015 Kl. 11.30-12.30. Nr. 1. Set i

LIVSFARLIG LEDELSE. Christian Ørsted. Socialt Lederforum 26. marts 2015 Kl. 11.30-12.30. Nr. 1. Set i Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE Socialt Lederforum 26. marts 2015 Kl. 11.30-12.30 8. Nr. 1 Dagbladet Børsens bestsellerliste En af årets bedste ledelsesbøger Henrik Ørholst, Berlingske Set i DR Aftenshowet,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE

Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE Christian Ørsted LIVSFARLIG LEDELSE TEMADAG MED APROPOS KOMMUNIKATION 16. juni 2016 Nr. 1 Dagbladet Børsens bestsellerliste En af årets bedste ledelsesbøger Henrik Ørholst, Berlingske Set i DR Aftenshowet,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere