Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening. November Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening. November 2004. Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA"

Transkript

1 Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

2 CASA Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening CASA, November 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dansk Magisterforening har anmodet CASA om at foretage en undersøgelse af ulige løn mellem kvinder og mænd. Undersøgelsen skal kunne bruges af fagforeningen til kvalificering af den fremtidige lønstatistik samt som baggrund for indsatsområder og støtte til medlemmerne i bestræbelserne på at opnå lige løn for kvinder og mænd. I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Den består for det første af en statistisk analyse af kønsforskellene mellem kvinder og mænd samt årsagerne hertil. Datapopulationen er medlemmer af Magistrenes a-kasse (undtagen gymnasielærere). For det andet danner 14 kvalitative interview baggrund for udarbejdelse af lønog karriereprofiler for kvinder og mænd med samme anciennitet, uddannelse og ansættelsesområde samt nogle bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn. Vi vil gerne takke de medlemmer af Dansk Magisterforening, som har taget sig tid til interview, og de som meldte tilbage på forespørgslen om deltagelse i interviewundersøgelsen. Også tak til Anders Holm fra Sociologisk Institut for bistand vedrørende de statistiske analyser og Sanne Ipsen fra CASA for værdifulde kommentarer til rapportudkastet. CASA November 2004

5

6 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Statistiske analyser Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn Konklusion Statistisk analyse Indkomstbegreber Samlet billede Årsager til indkomstforskelle Arbejdstid Alder Sektor Uddannelse Stilling Familietyper Ledighed Opsummering Regressionsmodel Bruttoindkomsten Smalfortjenste Månedsfortjeneste Sammenfatning Kønsspecifikke forklaringer på ulige løn En lønstrategi bliver til Kvinders og mænds lønudvikling Syn på løn Sammenhæng mellem familie og arbejdsliv Skalaløn Individuelle lønforhandlinger Rekruttering Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for...64 Bilag: Bilag 1: Tabeller...69 Bilag 2: Datamateriale...89 Bilag 3: Løn- og karriereprofiler...95

7

8 1 Sammenfatning og konklusion Der er gennemført flere statistiske analyser af lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark. I disse statistiske analyser har man fundet ud af, hvilke faktorer der kan forklare nogle af lønforskellene. Det drejer sig bl.a. om uddannelse, sektorer, branche, funktioner og beskæftigelsesomfang. Ved hjælp af multivariate teknikker har man fundet ud af, hvor meget de enkelte faktorer bidrager til forklaringen af lønforskelle. Tilbage er der en rest, som ikke kan forklares med de benyttede faktorer det drejer sig om mindst en tredjedel, som ikke kan forklares. 1 En anden type forklaring kan være, at mænd profiterer mere end kvinder af Ny løn. En undersøgelse af magistrenes løn og tillæg på det amtskommunale område inden for teknik og miljø konkluderer, at kvinderne generelt får mindre i løn end mænd uanset deres familieforhold. Kvinderne falder tilbage i løntillægsudviklingen uanset, om de har holdt barselsorlov eller ej og uanset, om de har børn at passe eller ej. 2 Formålet med denne undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Metoderne i undersøgelsen er for det første baseret på et kvantitativt datamateriale, som er brugt til en række statistiske analyser. For det andet et kvalitativt datamateriale, som består af interview med 14 medlemmer af Dansk Magisterforening. I bilag 2 er metoder og datamaterialer nærmere omtalt. 1.1 Sammenfatning Statistiske analyser De statistiske analyser er gennemført på et datamateriale fra IDA og lønstatistikken i Danmarks Statistik for 1997 og Der er benyttet tre forskellige indkomstbegreber: Bruttoindkomst pr. år. Omfatter alle indkomster og overførsler. Smalfortjeneste pr. år. Omfatter erhvervsindkomst, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. 1 Ruth Emerek: The Gender Pay Gap National report 2002, Denmark. Aalborg Universitet. 2 UNIC, Simon Reusch, april 2000: Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold for Dansk Magisterforenings medlemmer i amtskommunernes miljø- og teknikområder. 5

9 Månedsfortjeneste. Er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Vores statistiske analyse har vist, at der er systematiske forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i Afhængig af hvilket indkomst-/lønbegreb man benytter, udgør mændenes gennemsnitlige indkomster altså % af kvindernes. I perioden er mændenes indkomster steget mere end kvindernes, og det har resulteret i større forskelle i mænds og kvinders gennemsnitsindkomster uanset hvilket indkomstbegreb man benytter. Der kan være mange årsager til, at der er forskelle i mænds og kvinders indkomster, eksempelvis at mændene har længere arbejdstid end kvinderne, eller at kvinderne er mere arbejdsløse end mændene. I vore analyser har vi undersøgt en række faktorer, som kan tænkes at være årsag til forskellene, nærmere. Vi har bl.a. undersøgt mænds og kvinders fordeling på de enkelte faktorer, indkomsternes gennemsnitsstørrelse samt ikke mindst forskellene mellem mænd og kvinder og udviklingen i disse forskelle i perioden Arbejdstimer pr. år Vi har konstateret, at mænd i gennemsnit har 17% flere arbejdstimer på et år end kvinder. Det kan være en væsentlig forklaring på de overordnede indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Det viser sig imidlertid, at der er indkomstforskelle, selv om vi korrigerer for antal arbejdstimer, men forskellene er betydeligt mindre end det samlede billede i hvert fald når vi betragter bruttoindkomst og smalfortjeneste. Derimod er der ikke sket noget nævneværdigt i forhold til månedsfortjenesten. Endelig kan vi konstatere, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt er blevet større i perioden , når vi korrigerer for antal arbejdstimer. Alder Vi har benyttet alderen som indikator for ancienniteten, fordi vi ikke har tilfredsstillende oplysninger for perioden før Vi har konstateret, at alderen spiller en vis rolle for løn og indkomster. Samtidig kan vi konstatere, at aldersfordelingen blandt mænd og kvinder på magisterområdet er forskellig. Det betyder, at nogle af de kønsforskelle i løn og indkomst, vi i begyndelsen kunne konstatere, skyldes aldersforskelle mellem mænd og kvinder. I perioden er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt blevet større, især når vi betragter smalfortjenesten og bruttoindkomsten, især blandt de over 50 årige. 6

10 Sektor Vore analyser af ansættelsessektor viser, at der er stor forskel på, hvor mænd og kvinder er ansat. Der er relativt flest mænd i den private sektor og i staten, mens der er relativt flest kvinder i amter og kommuner. Indkomsterne er samtidig klart størst i den private sektor, mens der er mindre forskelle mellem stat, amter og kommuner. Samtidig er forskellene mellem mænd og kvinder størst i den private sektor. Vi har endvidere konstateret, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder gennemgående er blevet større i perioden i alle sektorer. Uddannelse Uddannelse spiller tilsyneladende en vis rolle omkring indkomst og fortjeneste. For det første gælder det, at jo længere uddannelse, des større indkomst. For det andet betyder en naturvidenskabelig uddannelse højere indkomst end humanistiske uddannelser. Gruppen med forskeruddannelse adskiller sig lidt fra de øvrige. Dels fordi lønforskellene mellem mænd og kvinder er mindre, og dels fordi disse forskelle mellem mænd og kvinder er blevet lidt mindre i perioden , når vi ser på månedsfortjeneste og smalfortjeneste. Stilling Vi har konstateret, at mænd og kvinder ikke har det samme stillingsmønster. Mændene er i højere grad ledere, naturvidenskabelige fagpersoner og universitetslærere, mens kvinderne er overrepræsenteret i de øvrige stillingsgrupper. De højeste indkomster finder vi også i de kategorier, hvor der er relativt flest mænd, ligesom vi også finder nogle af de største indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i disse grupper. Forskellene mellem mænd og kvinder er i øvrigt mindst blandt lærergrupperne og størst i ledergruppen. Endelig har vi konstateret, at der er sket en generel forstørrelse af forskellene i indkomst i perioden , med undtagelse af universitetslærere. Familietyper Når vi sætter fokus på kønsforskelle i indkomst, er det relevant at inddrage familieforhold i analyserne. Ikke fordi man bliver aflønnet efter ens familieforhold, men fordi familieforholdene kan have betydning for arbejdsudbudet og karrieren. Mænd og kvinder er ikke helt lige fordelt på familietyper. Der er relativt flere mænd, der lever i parforhold, mens der er relativt flere kvinder, der er enlige. Vi har også konstateret, at personer i parfamilier har højere indkomster end enlige. Endelig har vi set, at forskellene mellem mænd og kvinder er mindst blandt de enlige uden børn, mens forskellene bliver større jo flere børn, der er i familierne. I perioden er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder blevet større blandt personer i alle familietyper. Det eneste tilfælde, hvor forskellene er blevet lidt mindre er månedsfortjenesten blandt par med 3 børn. 7

11 Ledighed Ledigheden er noget større blandt kvinder end blandt mænd på magisterområdet. Desuden har vi set, at der er en forventelig sammenhæng mellem ledighedens omfang og indkomst jo større ledighed, des lavere indkomst. Det betyder, at ledighed er en af forklaringerne på indkomstforskellene mellem mænd og kvinder. Samlet Efter at have gennemgået en række relevante forklaringer på, at der er kønsforskelle i løn og indkomster på magisterområdet, er billedet meget komplekst. Alle de faktorer, vi har set nærmere på, viser nogle mere eller mindre markante indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Dels er der en række forskelle på mænds og kvinders uddannelse, arbejdsindsats, ledighed og familieforhold, dels er der nogle store løn- og indkomstforskelle mellem forskellige stillinger og sektorer. Desuden er der ofte store forskelle på mænds og kvinders indkomster inden for de forskellige kategorier. Det betyder, at de forskelle, vi ser blandt mænd i forskellige sektorer, stillingsgrupper og uddannelser, ikke altid kan genfindes blandt kvinderne, eller ikke i samme omfang. De statistiske beskrivelser har ikke kunnet pege klart på, hvilke faktorer der spiller størst rolle i forklaringen af kønsforskellene. Derfor har vi desuden gennemført nogle regressionsanalyser, som gør det muligt at sige noget om dette. Analyserne er imidlertid kun gennemført for personer under 45 år, fordi en vigtig anciennitetsvariabel kun findes for de seneste ca. 20 år. Der må tages visse forbehold over for analyserne, idet resultaterne ikke nødvendigvis kan generaliseres til alle. Regressionsmodellen er opstillet på baggrund af forudgående statistiske analyser af forskellige forhold, som kan have betydning for kønsforskellene: Alder, familietype og antal børn, uddannelse, ansættelsessektor, antal arbejdstimer og stilling. Da der er forskellig løndannelse i den private sektor og den offentlige sektor, har vi gennemført regressionsanalyserne særskilt for hver sektor. Vi har benyttet samme regressionsmodel i alle analyserne. Den vigtigste faktor i alle analyserne er spørgsmålet om lederstilling. Hvis man har en lederstilling, er indkomsten betydeligt højere end hos ikke-ledere. Det betyder også højere indtjening, hvis man har høj anciennitet, og hvis man har mange arbejdstimer. Til gengæld betyder alder ikke noget i sig selv. Familieforhold spiller ikke den store rolle bortset fra, at der er flere tilfælde af, at personer med børn tjener mere, mens mindre børn til gengæld trækker ned i indkomst. Derimod er der ingen forskel på enlige og folk, der lever i parfamilier. En humanistisk uddannelse betyder en markant mindre indtjening end en 8

12 referencegruppe af personer med andre uddannelser. En ansættelse i et amt og en kommune betyder lavere indkomst end ansættelse i staten. Det centrale spørgsmål i vore analyser har imidlertid været, om køn er en faktor, som bidrager til indkomstforskellene. Vi konstaterede i udgangspunktet, at kvinder havde en bruttoindkomst pr. år, der var næsten kr. lavere end mænds, en smalfortjeneste, der var ca kr. lavere end mænds, og en månedsfortjeneste, der var ca kr. lavere end mænds. Regressionsanalyserne viser imidlertid, at en stor del af disse forskelle kan forklares ved de andre faktorer i regressionsmodellen. Men tilbage bliver der en rest, som ikke kan forklares. Det eneste område, hvor vi ikke har fundet en signifikant forskel mellem mænd og kvinder er månedsfortjenesten blandt de offentligt ansatte. For at få en pejling på, hvad disse forskelle mellem mænd og kvinder kan skyldes, har vi inddraget interaktionen mellem køn og anciennitet, som udtryk for en forskel i karriereudvikling, og interaktionen mellem køn og små børn, som udtryk for en særlig familiær situation. Hvis vi inddrager disse samspil, kan vi i nogle tilfælde forklare en del af indtjeningsforskellen. For at få nogle bud på forklaringerne på de ikke-forklarede indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, er der gennemført 14 interview med magistre både mænd og kvinder. 1.2 Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn 14 kvalitative interview (syv med kvinder og syv med mænd) har dannet baggrund for den kvalitative del af undersøgelsen. Interviewpersonerne er udvalgt, så vi har en beskrivelse af lønudviklingen fra henholdsvis en kvinde og en mand, som i dag er ansat inden for samme sektor: seminarierne, den private sektor (her er der to par), den kommunale sektor, universiteter, forskningsinstitutioner og staten. Desuden har de tilnærmelsesvis samme uddannelsesmæssige baggrund, og de har været på arbejdsmarkedet som akademikere i cirka 15 år. Mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn Der er mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn. Ligheder som fx handler om lønnens sekundære betydning i begyndelsen af karrieren i forhold til at få et arbejde og få fodfæste på arbejdsmarkedet samt, at lønnen skal svare til den løn, kolleger med samme arbejdsfunktioner får. Rekruttering Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at ulige løn i stor udstrækning handler om, hvem der bliver ansat på de forskellige stillingsniveauer. Sær- 9

13 ligt de ansatte på universiteterne og på forskningsinstitutionerne fremhæver, at spørgsmålet om ligeløn primært handler om rekruttering af kvinder og mænd til de forskellige stillinger. Den mand og den kvinde, som er ansat på forskningsinstitutioner, har fx indtil for nylig haft en parallel lønudvikling gennem hele deres karriere, men i dag er han leder og har dermed en højere løn. Lineær og brudt lønudvikling Når vi sammenligner lønudviklingen for de to magistre, der begge har børn, og som er ansat i den private sektor, har de meget forskellige lønudviklinger. For ham er der tale om en lineær opadstigende kurve, mens hendes svinger op og ned, fordi hun har været på sygedagpenge i forbindelse med en barselsperiode, og fordi hun valgte deltidsansættelse 30 timer om ugen, både mens hendes børn var helt små og senere, hvor hun tog en efteruddannelse. Desuden avancerer manden fire år tidligere end kvinden. Hvad angår de to, som er ansat på det offentlige område, bliver hun ansat på HK-overenskomst og senere, da hun ønsker at skifte arbejdsplads, får hun udsigt til at starte forfra på anciennitetsskalaen. Desuden får hun først en klar lønstrategi efter mange år på arbejdsmarkedet, hvorimod manden har en lønstrategi og træder ind i en lederfunktion og stiller lønkrav efter seks år på arbejdsmarkedet. Hun har ved sin seneste ansættelse holdt sit lønniveau, men er ikke steget. Mandens lønudvikling har været lineær med stigninger cirka hvert tredje år, bl.a. på grund af skift i arbejdsfunktioner. De to administrative ansattes lønudvikling er også væsentligt forskellige. Mandens udvikling er præget af kontinuitet og fremdrift. Kvinden har oplevet kønsdiskrimination, da hun ved en ansættelsessamtale til en ph.d. fik at vide, at hun ikke skulle blive gravid i den treårige periode under ansættelsen. Desuden er hun ved arbejdsskift gået over til Ny løn på et meget ufordelagtigt tidspunkt, hvilket har betydet stor lønreducering set i forhold til, hvad hun ellers ville have fået, og også i forhold til, hvad hendes nuværende kolleger får. Forskellige efteruddannelsesforhold De to interviewede seminarielektorers lønudvikling har tilnærmelsesvis været ens, og de får i dag den samme løn. Men der er forskel på, hvordan deres videreuddannelse foregår. Han tager videreuddannelse sideløbende med sin fuldtidsundervisningsstilling og har i perioder gode betingelser for dette. Hun har to deltidsstillinger, som tidsmæssigt begge er meget krævende. Lønstrategi De individuelle kronologiske lønudviklinger viser, at løn hverken for kvinder eller for mænd er det væsentligste emne i begyndelsen af deres karriere. Der handler det først og fremmest om at få et arbejde. Senere i karrieren handler det i høj grad om at få et indholdsrigt og udviklende arbejde samt gode arbejdsbetingelser og kolleger; Men på et tidspunkt, når erfaringer og kvalifikationer er styrket, bliver løn også et emne, som både kvinder og mænd fokuserer på. 10

14 Interviewene viser en tendens til, at dette skift i orientering i forhold til løn og vægtning af løn indtræffer tidligere i karrieren for mænd end for kvinder. Sammenhæng mellem børnefamilie og arbejde Mændene i interviewundersøgelsen reflekterer og praktiserer generelt set sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv (karriere og løn) i et kortere tidsperspektiv end de kvinder, som vi interviewede. C C C C En kvinde vælger på grund af diskrimination en forskeruddannelse fra. En anden kvinde venter med at søge lederstilling, indtil børnene er teenagere, samt har kompenseret lønmæssigt, mens hun har efteruddannet sig, for at det ikke skal gå ud over familien og børnene. En mand søger lederstilling, mens hans børn er små. En mand holder korte perioder med børnepasningsorlov, men vælger imidlertid et arbejde uden øvre arbejdstid fra på grund af familiehensyn. Skalaløn Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at anciennitetsbestemt løn er retfærdig, og at det er centralt at blive indplaceret rigtigt. En kvindes erfaring viser imidlertid, at hun havde problemer med at blive indplaceret på det rigtige løntrin på grund af sin ansættelse på en HK-overenskomst. Individuelle lønforhandlinger Det er vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd, er en af erfaringerne med Ny løn. Desuden omtaler kvinder og mænd de individuelle forhandlinger forskelligt. Fx synes en kvinde, at det er vanskeligt at kræve en højere løn end kollegerne, mens en mand ser dette som en fordel, fordi han så kan være med til at trække kollegernes løn op. Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for Synliggørelse og offentlighed om løn fremhæver interviewpersonerne som et af de temaer, som Dansk Magisterforening skulle arbejde for, fordi der er grundlag for at skabe bevidsthed om ulighed og gøre noget ved den. Desuden bliver det nævnt at styrke medlemmerne i forhold til forhandlinger om løn samt formidle viden om, hvordan den nuværende løn er opnået. Det bliver også nævnt, at foreningen skulle arbejde for: C C C C at barselsorloven bliver bedre fordelt på begge køn at der var muligheder for at avancere, selv om man i en periode arbejder på deltid at udarbejde flere analyser, som denne undersøgelse om ulige løn at sætte fokus på den manglende pension ved barselsperioder og gøre op med, at en høj løn er lig med at være leder 11

15 1.3 Konklusion Hovedformålet med denne statistiske og kvalitative undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). For det første kan vi sige, at vores undersøgelse har vist, at der eksisterer ulige løn mellem mænd og kvinder på magisterområdet, og at der er sket en forøgelse af løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i perioden Det kan være en konsekvens af, at der er flere på Ny løn, og at der er kommet flere tillæg til lønnen end tidligere. Der er flere interviewpersoner (både mænd og kvinder), som giver udtryk for, at kvinder ikke er så gode til at forhandle løn for sig selv. De er mere beskedne end mænd og er ikke så gode til at sælge sig selv. Desuden er det vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd. Hvis det er tilfældet, at kvinder og mænd har forskellige holdninger og praksis til løn og lønforhandlinger, så er de nye lønsystemer ikke til fordel for kvinderne. Dette peger i retning af at arbejde på at ruste medlemmer og tillidsrepræsentanter til lønforhandlingerne samt arbejde for overenskomster med et fast skalalønsystem frem for individuelle lønforhandlinger. Vores undersøgelse viser, at kvinder og mænd er i forskellige situationer, fx med hensyn til uddannelse og ansættelsessektor, og at det indvirker på lønforskellen mellem kønnene. Kvinder har oftere end mænd en humanistisk uddannelse, hvor lønnen/indkomsten er relativ lav. Og kvinder er oftere end mænd ansat i det offentlige, hvor lønnen/indkomsten gennemgående er lavere end i den private sektor. Disse forhold knytter an til problemstillingerne vedrørende det kønsopdelte arbejdsmarked og lønniveauet i de sektorer, hvor der er flere kvinder end mænd. Vi har imidlertid også fundet enkelte eksempler på, at lønforskellene blandt kvinderne er betydeligt mindre end blandt mænd, og at kvinder eksempelvis har næsten samme gennemsnitsløn i alle ansættelsessektorer. Det betyder, at man ikke bare kan udligne forskellene mellem mænd og kvinder ved at placere kvinderne på samme måde som mændene på arbejdsmarkedet. Ulige løn er altså ikke alene et strukturelt problem. En regressionsanalyse af personer under 45 år viser desuden, at der er indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, som ikke lader sig forklare med arbejdsmæssige og familiemæssige forhold. Det er især tilfældet blandt ansatte i den private sektor. Stillingsmæssigt er kvinder og mænd forskelligt placeret. Flere mænd end kvinder er ledere, og eftersom ledere har en højere løn end ikke ledere, er det med til at forklare en del af lønforskellen mellem kvinder og mænd. Desuden viser karriereprofilerne, at mændene bliver ansat tidligere i ledelse i deres kar- 12

16 riereforløb end kvinderne. For en af kvinderne har forklaringen været sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Andre af kvinderne og mændene forklarer fravalg af ledelse med, at de ikke ønsker den position i forhold til deres kolleger. Der kunne arbejdes for, at meget i løn ikke nødvendigvis er knyttet til lederfunktionen. Vi har på baggrund af lønprofilerne peget på en tendens til, at mændenes lønudvikling er mere kontinuerlig og liniær, mens kvindernes er mere brudt og vandret. Der er i vores undersøgelse eksempler på, at kvinder oplever lønnedgang i forbindelse med barsel samt at kvinder diskrimineres i forhold til graviditet og barsel. Der er også eksempler på, at kvinderne kompenserer med løn eller arbejdstimer ved efteruddannelse. Kvinderne praktiserer sammenhæng mellem børn og arbejde i forhold til arbejdstid og arbejdsfunktion i et langt perspektiv. Mændene reflekterer ikke umiddelbart over dette, og i praksis har det ikke den tidsmæssige langstrakte betydning for deres karriere og arbejdsliv. Alle disse faktorer medfører, at kvinderne så at sige zigzagger i deres lønudvikling. En væsentlig konklusion på undersøgelsen er, at mændene er kortere tid end kvinderne om at få en liniær og stigende lønudvikling. De kvalitative interview peger på en tendens til, at kvinderne er længere tid på arbejdsmarkedet end mænd, før løn kommer i fokus og bliver en strategi, som rangerer højt på prioriteringslisten ved jobskifte. Vores undersøgelse har vist, at ulige løn viser et ret komplekst billede af årsagsforklaringer. Det skyldes både strukturelle forhold (fx det kønsopdelte arbejdsmarked samt historiske og kulturelle normer om mænd og kvinder) og individuelle betingelser og valg. Grundlaget for denne undersøgelse har været de enkelte medlemmers løn og individuelle beskrivelser af lønudviklingen. Vi mangler imidlertid at høre den anden part i lønforhandlingerne. Et spændende perspektiv kunne derfor være en undersøgelse med udgangspunkt i arbejdsgivernes synsvinkel og med fokus på deres holdninger, motiver og valg i forbindelse med lønfastsættelse. 13

17 14

18 2 Statistisk analyse En konklusion på de statistiske analyser er, at selv om der er forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder, så skyldes disse indkomstforskelle ikke en ren kønsforskel. Det skyldes derimod, at mænd og kvinder ikke har samme job og uddannelser. Mænd er oftere ledere, har naturvidenskablige uddannelser og er ansat i den private sektor, hvor lønningerne er høje. Det skyldes også, at kvinder prioriterer hensyn til deres børn og familie højere end mænd. Endelig skyldes det, at kvinders karriere er bagud i forhold til mænd, enten fordi de kommer senere i gang med deres karriere, og/eller fordi deres karriere ikke forløber så hurtigt. I dette kapitel vil vi foretage en statistisk analyse af løn- og indkomstoplysninger for personer, som er medlem af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Hensigten er at undersøge, i hvilket omfang der er kønsforskelle i lønninger og indkomster, og om disse kønsforskelle er blevet større eller mindre i løbet af de sidste år, dvs. i perioden Den statistiske del af undersøgelsen er baseret på datasæt i Danmarks Statistik, som dels indeholder data fra IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning), dels data fra lønstatistikken. Datasættene vedrører 1997 og Datagrundlaget er nærmere omtalt i bilag Indkomstbegreber Løn og indkomst er ikke entydige begreber, og der findes en række forskellige løn- og indkomstbegreber. Der skal ikke her redegøres for alle de begreber, der findes. I stedet koncentrerer vi os om de tre begreber, som vi har udvalgt til denne analyse. Bruttoindkomst pr. år. Bruttoindkomsten er summen af alle skattepligtige indkomster. Det er det bredeste indkomstbegreb i den danske indkomststatistik. Det omfatter både erhvervsindkomster og overførselsindkomster, fx dagpenge og kontanthjælp. Oplysningerne kommer fra skattesystemet. Smalfortjeneste pr. år. Smalfortjenesten er den del af fortjenesten, som udbeales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysningerne fra arbejdsgiverne. Månedsfortjeneste. Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Beløbene er omregnet til månedsbasis. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysninger fra arbejdsgiverne. 15

19 Bruttoindkomsten omfatter i princippet al indkomst, bortset fra sorte indkomster eller skattefrie ydelser som fx børnefamilieydelse. Både indkomster fra hovedjob og evt. bijob samt dagpenge i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Smalfortjenesten og månedsfortjenesten stammer begge fra lønstatistikken og omfatter kun erhvervsindkomster. Smalfortjenesten er smal på den måde, at den ikke omfatter genetillæg, pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse og sygefraværsdagpenge. Det gør månedsfortjenesten derimod, og man kan sige, at månedsfortjenesten er det samme som smalfortjenesten tillagt en række tillæg, bidrag og personalegoder. Mens smalfortjenesten er opgjort på årsbasis, er månedsfortjenesten, som navnet fortæller, opgjort på månedsbasis. I de følgende analyser har vi inddraget alle tre indkomstbegreber, idet det giver et mere fyldestgørende billede af løn- og indkomstforholdene. Hvis vi kun benyttede smalfortjenesten, ville vi kun få et billede af genetillæg og pensionsbidrag, som månedsfortjenesten viser, og hvis ikke vi benyttede bruttoindkomsten, ville vi ikke få inddraget dagpenge og andre offentlige overførsler. I bilag 1 vises en række bilagstabeller med gennemsnitsbeløb for forskellige grupper og indkomster. 2.2 Samlet billede I dette afsnit vil vi give et samlet billede over de tre indkomstbegreber. Desuden ser vi på kønsforskellene og udviklingen i kønsforskellene i perioden Gennemsnitsindkomster blandt mænd og kvinder på magisterområdet og 2001 Mænd Kvinder Alle Mænd i % af kvinder 2001: Bruttoindkomst pr. år kr kr kr. 126,3% Smalfortjeneste pr. år kr kr kr. 135,7% Månedsfortjeneste kr kr kr. 117,1% 1997: Bruttoindkomst pr. år kr kr kr. 119,7% Smalfortjeneste pr. år kr kr kr. 126,2% Månedsfortjeneste kr kr kr. 113,9% Vi kan konstatere en forskel på mænds og kvinders indkomster. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når 16

20 det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i Figur 1: Procentvis stigning i mænds og kvinders indkomster, Mænd Kvinder Bruttoindkomst Smalfortjeneste Månedsfortjeneste Perioden er bl.a. kendetegnet ved, at systemet med Ny løn inden for det offentlige lige var startet. Spørgsmålet er, om det har påvirket lønforskellene mellem mænd og kvinder. Der har været en stigning i den gennemsnitlige bruttoindkomst på 8,1% i perioden , 6,6% i den gennemsnitlige smalfortjeneste og 16,0% i månedsfortjenesten. I figur 1 kan vi samtidig konstatere, at mændene har haft større stigninger i gennemsnitsindkomster end kvinderne, og det er tilfældet med alle tre indkomsttyper. Forskellen mellem mænds og kvinders stigning er mindst for månedsfortjenesten. En anden måde at illustrere indkomstforskellene mellem kønnene er at opgøre mændenes gennemsnitsindkomst i procent af kvindernes. I den følgende figur 2 vises forskellene i 1997 og

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked dm privat n r. 2 0 4. j u n i 2 0 1 0 SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser De tillidsvalgtes år Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion til værktøjet... 5

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere