Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening. November Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening. November 2004. Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA"

Transkript

1 Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

2 CASA Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening CASA, November 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dansk Magisterforening har anmodet CASA om at foretage en undersøgelse af ulige løn mellem kvinder og mænd. Undersøgelsen skal kunne bruges af fagforeningen til kvalificering af den fremtidige lønstatistik samt som baggrund for indsatsområder og støtte til medlemmerne i bestræbelserne på at opnå lige løn for kvinder og mænd. I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Den består for det første af en statistisk analyse af kønsforskellene mellem kvinder og mænd samt årsagerne hertil. Datapopulationen er medlemmer af Magistrenes a-kasse (undtagen gymnasielærere). For det andet danner 14 kvalitative interview baggrund for udarbejdelse af lønog karriereprofiler for kvinder og mænd med samme anciennitet, uddannelse og ansættelsesområde samt nogle bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn. Vi vil gerne takke de medlemmer af Dansk Magisterforening, som har taget sig tid til interview, og de som meldte tilbage på forespørgslen om deltagelse i interviewundersøgelsen. Også tak til Anders Holm fra Sociologisk Institut for bistand vedrørende de statistiske analyser og Sanne Ipsen fra CASA for værdifulde kommentarer til rapportudkastet. CASA November 2004

5

6 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Statistiske analyser Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn Konklusion Statistisk analyse Indkomstbegreber Samlet billede Årsager til indkomstforskelle Arbejdstid Alder Sektor Uddannelse Stilling Familietyper Ledighed Opsummering Regressionsmodel Bruttoindkomsten Smalfortjenste Månedsfortjeneste Sammenfatning Kønsspecifikke forklaringer på ulige løn En lønstrategi bliver til Kvinders og mænds lønudvikling Syn på løn Sammenhæng mellem familie og arbejdsliv Skalaløn Individuelle lønforhandlinger Rekruttering Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for...64 Bilag: Bilag 1: Tabeller...69 Bilag 2: Datamateriale...89 Bilag 3: Løn- og karriereprofiler...95

7

8 1 Sammenfatning og konklusion Der er gennemført flere statistiske analyser af lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark. I disse statistiske analyser har man fundet ud af, hvilke faktorer der kan forklare nogle af lønforskellene. Det drejer sig bl.a. om uddannelse, sektorer, branche, funktioner og beskæftigelsesomfang. Ved hjælp af multivariate teknikker har man fundet ud af, hvor meget de enkelte faktorer bidrager til forklaringen af lønforskelle. Tilbage er der en rest, som ikke kan forklares med de benyttede faktorer det drejer sig om mindst en tredjedel, som ikke kan forklares. 1 En anden type forklaring kan være, at mænd profiterer mere end kvinder af Ny løn. En undersøgelse af magistrenes løn og tillæg på det amtskommunale område inden for teknik og miljø konkluderer, at kvinderne generelt får mindre i løn end mænd uanset deres familieforhold. Kvinderne falder tilbage i løntillægsudviklingen uanset, om de har holdt barselsorlov eller ej og uanset, om de har børn at passe eller ej. 2 Formålet med denne undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Metoderne i undersøgelsen er for det første baseret på et kvantitativt datamateriale, som er brugt til en række statistiske analyser. For det andet et kvalitativt datamateriale, som består af interview med 14 medlemmer af Dansk Magisterforening. I bilag 2 er metoder og datamaterialer nærmere omtalt. 1.1 Sammenfatning Statistiske analyser De statistiske analyser er gennemført på et datamateriale fra IDA og lønstatistikken i Danmarks Statistik for 1997 og Der er benyttet tre forskellige indkomstbegreber: Bruttoindkomst pr. år. Omfatter alle indkomster og overførsler. Smalfortjeneste pr. år. Omfatter erhvervsindkomst, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. 1 Ruth Emerek: The Gender Pay Gap National report 2002, Denmark. Aalborg Universitet. 2 UNIC, Simon Reusch, april 2000: Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold for Dansk Magisterforenings medlemmer i amtskommunernes miljø- og teknikområder. 5

9 Månedsfortjeneste. Er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Vores statistiske analyse har vist, at der er systematiske forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i Afhængig af hvilket indkomst-/lønbegreb man benytter, udgør mændenes gennemsnitlige indkomster altså % af kvindernes. I perioden er mændenes indkomster steget mere end kvindernes, og det har resulteret i større forskelle i mænds og kvinders gennemsnitsindkomster uanset hvilket indkomstbegreb man benytter. Der kan være mange årsager til, at der er forskelle i mænds og kvinders indkomster, eksempelvis at mændene har længere arbejdstid end kvinderne, eller at kvinderne er mere arbejdsløse end mændene. I vore analyser har vi undersøgt en række faktorer, som kan tænkes at være årsag til forskellene, nærmere. Vi har bl.a. undersøgt mænds og kvinders fordeling på de enkelte faktorer, indkomsternes gennemsnitsstørrelse samt ikke mindst forskellene mellem mænd og kvinder og udviklingen i disse forskelle i perioden Arbejdstimer pr. år Vi har konstateret, at mænd i gennemsnit har 17% flere arbejdstimer på et år end kvinder. Det kan være en væsentlig forklaring på de overordnede indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Det viser sig imidlertid, at der er indkomstforskelle, selv om vi korrigerer for antal arbejdstimer, men forskellene er betydeligt mindre end det samlede billede i hvert fald når vi betragter bruttoindkomst og smalfortjeneste. Derimod er der ikke sket noget nævneværdigt i forhold til månedsfortjenesten. Endelig kan vi konstatere, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt er blevet større i perioden , når vi korrigerer for antal arbejdstimer. Alder Vi har benyttet alderen som indikator for ancienniteten, fordi vi ikke har tilfredsstillende oplysninger for perioden før Vi har konstateret, at alderen spiller en vis rolle for løn og indkomster. Samtidig kan vi konstatere, at aldersfordelingen blandt mænd og kvinder på magisterområdet er forskellig. Det betyder, at nogle af de kønsforskelle i løn og indkomst, vi i begyndelsen kunne konstatere, skyldes aldersforskelle mellem mænd og kvinder. I perioden er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt blevet større, især når vi betragter smalfortjenesten og bruttoindkomsten, især blandt de over 50 årige. 6

10 Sektor Vore analyser af ansættelsessektor viser, at der er stor forskel på, hvor mænd og kvinder er ansat. Der er relativt flest mænd i den private sektor og i staten, mens der er relativt flest kvinder i amter og kommuner. Indkomsterne er samtidig klart størst i den private sektor, mens der er mindre forskelle mellem stat, amter og kommuner. Samtidig er forskellene mellem mænd og kvinder størst i den private sektor. Vi har endvidere konstateret, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder gennemgående er blevet større i perioden i alle sektorer. Uddannelse Uddannelse spiller tilsyneladende en vis rolle omkring indkomst og fortjeneste. For det første gælder det, at jo længere uddannelse, des større indkomst. For det andet betyder en naturvidenskabelig uddannelse højere indkomst end humanistiske uddannelser. Gruppen med forskeruddannelse adskiller sig lidt fra de øvrige. Dels fordi lønforskellene mellem mænd og kvinder er mindre, og dels fordi disse forskelle mellem mænd og kvinder er blevet lidt mindre i perioden , når vi ser på månedsfortjeneste og smalfortjeneste. Stilling Vi har konstateret, at mænd og kvinder ikke har det samme stillingsmønster. Mændene er i højere grad ledere, naturvidenskabelige fagpersoner og universitetslærere, mens kvinderne er overrepræsenteret i de øvrige stillingsgrupper. De højeste indkomster finder vi også i de kategorier, hvor der er relativt flest mænd, ligesom vi også finder nogle af de største indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i disse grupper. Forskellene mellem mænd og kvinder er i øvrigt mindst blandt lærergrupperne og størst i ledergruppen. Endelig har vi konstateret, at der er sket en generel forstørrelse af forskellene i indkomst i perioden , med undtagelse af universitetslærere. Familietyper Når vi sætter fokus på kønsforskelle i indkomst, er det relevant at inddrage familieforhold i analyserne. Ikke fordi man bliver aflønnet efter ens familieforhold, men fordi familieforholdene kan have betydning for arbejdsudbudet og karrieren. Mænd og kvinder er ikke helt lige fordelt på familietyper. Der er relativt flere mænd, der lever i parforhold, mens der er relativt flere kvinder, der er enlige. Vi har også konstateret, at personer i parfamilier har højere indkomster end enlige. Endelig har vi set, at forskellene mellem mænd og kvinder er mindst blandt de enlige uden børn, mens forskellene bliver større jo flere børn, der er i familierne. I perioden er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder blevet større blandt personer i alle familietyper. Det eneste tilfælde, hvor forskellene er blevet lidt mindre er månedsfortjenesten blandt par med 3 børn. 7

11 Ledighed Ledigheden er noget større blandt kvinder end blandt mænd på magisterområdet. Desuden har vi set, at der er en forventelig sammenhæng mellem ledighedens omfang og indkomst jo større ledighed, des lavere indkomst. Det betyder, at ledighed er en af forklaringerne på indkomstforskellene mellem mænd og kvinder. Samlet Efter at have gennemgået en række relevante forklaringer på, at der er kønsforskelle i løn og indkomster på magisterområdet, er billedet meget komplekst. Alle de faktorer, vi har set nærmere på, viser nogle mere eller mindre markante indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Dels er der en række forskelle på mænds og kvinders uddannelse, arbejdsindsats, ledighed og familieforhold, dels er der nogle store løn- og indkomstforskelle mellem forskellige stillinger og sektorer. Desuden er der ofte store forskelle på mænds og kvinders indkomster inden for de forskellige kategorier. Det betyder, at de forskelle, vi ser blandt mænd i forskellige sektorer, stillingsgrupper og uddannelser, ikke altid kan genfindes blandt kvinderne, eller ikke i samme omfang. De statistiske beskrivelser har ikke kunnet pege klart på, hvilke faktorer der spiller størst rolle i forklaringen af kønsforskellene. Derfor har vi desuden gennemført nogle regressionsanalyser, som gør det muligt at sige noget om dette. Analyserne er imidlertid kun gennemført for personer under 45 år, fordi en vigtig anciennitetsvariabel kun findes for de seneste ca. 20 år. Der må tages visse forbehold over for analyserne, idet resultaterne ikke nødvendigvis kan generaliseres til alle. Regressionsmodellen er opstillet på baggrund af forudgående statistiske analyser af forskellige forhold, som kan have betydning for kønsforskellene: Alder, familietype og antal børn, uddannelse, ansættelsessektor, antal arbejdstimer og stilling. Da der er forskellig løndannelse i den private sektor og den offentlige sektor, har vi gennemført regressionsanalyserne særskilt for hver sektor. Vi har benyttet samme regressionsmodel i alle analyserne. Den vigtigste faktor i alle analyserne er spørgsmålet om lederstilling. Hvis man har en lederstilling, er indkomsten betydeligt højere end hos ikke-ledere. Det betyder også højere indtjening, hvis man har høj anciennitet, og hvis man har mange arbejdstimer. Til gengæld betyder alder ikke noget i sig selv. Familieforhold spiller ikke den store rolle bortset fra, at der er flere tilfælde af, at personer med børn tjener mere, mens mindre børn til gengæld trækker ned i indkomst. Derimod er der ingen forskel på enlige og folk, der lever i parfamilier. En humanistisk uddannelse betyder en markant mindre indtjening end en 8

12 referencegruppe af personer med andre uddannelser. En ansættelse i et amt og en kommune betyder lavere indkomst end ansættelse i staten. Det centrale spørgsmål i vore analyser har imidlertid været, om køn er en faktor, som bidrager til indkomstforskellene. Vi konstaterede i udgangspunktet, at kvinder havde en bruttoindkomst pr. år, der var næsten kr. lavere end mænds, en smalfortjeneste, der var ca kr. lavere end mænds, og en månedsfortjeneste, der var ca kr. lavere end mænds. Regressionsanalyserne viser imidlertid, at en stor del af disse forskelle kan forklares ved de andre faktorer i regressionsmodellen. Men tilbage bliver der en rest, som ikke kan forklares. Det eneste område, hvor vi ikke har fundet en signifikant forskel mellem mænd og kvinder er månedsfortjenesten blandt de offentligt ansatte. For at få en pejling på, hvad disse forskelle mellem mænd og kvinder kan skyldes, har vi inddraget interaktionen mellem køn og anciennitet, som udtryk for en forskel i karriereudvikling, og interaktionen mellem køn og små børn, som udtryk for en særlig familiær situation. Hvis vi inddrager disse samspil, kan vi i nogle tilfælde forklare en del af indtjeningsforskellen. For at få nogle bud på forklaringerne på de ikke-forklarede indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, er der gennemført 14 interview med magistre både mænd og kvinder. 1.2 Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn 14 kvalitative interview (syv med kvinder og syv med mænd) har dannet baggrund for den kvalitative del af undersøgelsen. Interviewpersonerne er udvalgt, så vi har en beskrivelse af lønudviklingen fra henholdsvis en kvinde og en mand, som i dag er ansat inden for samme sektor: seminarierne, den private sektor (her er der to par), den kommunale sektor, universiteter, forskningsinstitutioner og staten. Desuden har de tilnærmelsesvis samme uddannelsesmæssige baggrund, og de har været på arbejdsmarkedet som akademikere i cirka 15 år. Mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn Der er mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn. Ligheder som fx handler om lønnens sekundære betydning i begyndelsen af karrieren i forhold til at få et arbejde og få fodfæste på arbejdsmarkedet samt, at lønnen skal svare til den løn, kolleger med samme arbejdsfunktioner får. Rekruttering Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at ulige løn i stor udstrækning handler om, hvem der bliver ansat på de forskellige stillingsniveauer. Sær- 9

13 ligt de ansatte på universiteterne og på forskningsinstitutionerne fremhæver, at spørgsmålet om ligeløn primært handler om rekruttering af kvinder og mænd til de forskellige stillinger. Den mand og den kvinde, som er ansat på forskningsinstitutioner, har fx indtil for nylig haft en parallel lønudvikling gennem hele deres karriere, men i dag er han leder og har dermed en højere løn. Lineær og brudt lønudvikling Når vi sammenligner lønudviklingen for de to magistre, der begge har børn, og som er ansat i den private sektor, har de meget forskellige lønudviklinger. For ham er der tale om en lineær opadstigende kurve, mens hendes svinger op og ned, fordi hun har været på sygedagpenge i forbindelse med en barselsperiode, og fordi hun valgte deltidsansættelse 30 timer om ugen, både mens hendes børn var helt små og senere, hvor hun tog en efteruddannelse. Desuden avancerer manden fire år tidligere end kvinden. Hvad angår de to, som er ansat på det offentlige område, bliver hun ansat på HK-overenskomst og senere, da hun ønsker at skifte arbejdsplads, får hun udsigt til at starte forfra på anciennitetsskalaen. Desuden får hun først en klar lønstrategi efter mange år på arbejdsmarkedet, hvorimod manden har en lønstrategi og træder ind i en lederfunktion og stiller lønkrav efter seks år på arbejdsmarkedet. Hun har ved sin seneste ansættelse holdt sit lønniveau, men er ikke steget. Mandens lønudvikling har været lineær med stigninger cirka hvert tredje år, bl.a. på grund af skift i arbejdsfunktioner. De to administrative ansattes lønudvikling er også væsentligt forskellige. Mandens udvikling er præget af kontinuitet og fremdrift. Kvinden har oplevet kønsdiskrimination, da hun ved en ansættelsessamtale til en ph.d. fik at vide, at hun ikke skulle blive gravid i den treårige periode under ansættelsen. Desuden er hun ved arbejdsskift gået over til Ny løn på et meget ufordelagtigt tidspunkt, hvilket har betydet stor lønreducering set i forhold til, hvad hun ellers ville have fået, og også i forhold til, hvad hendes nuværende kolleger får. Forskellige efteruddannelsesforhold De to interviewede seminarielektorers lønudvikling har tilnærmelsesvis været ens, og de får i dag den samme løn. Men der er forskel på, hvordan deres videreuddannelse foregår. Han tager videreuddannelse sideløbende med sin fuldtidsundervisningsstilling og har i perioder gode betingelser for dette. Hun har to deltidsstillinger, som tidsmæssigt begge er meget krævende. Lønstrategi De individuelle kronologiske lønudviklinger viser, at løn hverken for kvinder eller for mænd er det væsentligste emne i begyndelsen af deres karriere. Der handler det først og fremmest om at få et arbejde. Senere i karrieren handler det i høj grad om at få et indholdsrigt og udviklende arbejde samt gode arbejdsbetingelser og kolleger; Men på et tidspunkt, når erfaringer og kvalifikationer er styrket, bliver løn også et emne, som både kvinder og mænd fokuserer på. 10

14 Interviewene viser en tendens til, at dette skift i orientering i forhold til løn og vægtning af løn indtræffer tidligere i karrieren for mænd end for kvinder. Sammenhæng mellem børnefamilie og arbejde Mændene i interviewundersøgelsen reflekterer og praktiserer generelt set sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv (karriere og løn) i et kortere tidsperspektiv end de kvinder, som vi interviewede. C C C C En kvinde vælger på grund af diskrimination en forskeruddannelse fra. En anden kvinde venter med at søge lederstilling, indtil børnene er teenagere, samt har kompenseret lønmæssigt, mens hun har efteruddannet sig, for at det ikke skal gå ud over familien og børnene. En mand søger lederstilling, mens hans børn er små. En mand holder korte perioder med børnepasningsorlov, men vælger imidlertid et arbejde uden øvre arbejdstid fra på grund af familiehensyn. Skalaløn Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at anciennitetsbestemt løn er retfærdig, og at det er centralt at blive indplaceret rigtigt. En kvindes erfaring viser imidlertid, at hun havde problemer med at blive indplaceret på det rigtige løntrin på grund af sin ansættelse på en HK-overenskomst. Individuelle lønforhandlinger Det er vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd, er en af erfaringerne med Ny løn. Desuden omtaler kvinder og mænd de individuelle forhandlinger forskelligt. Fx synes en kvinde, at det er vanskeligt at kræve en højere løn end kollegerne, mens en mand ser dette som en fordel, fordi han så kan være med til at trække kollegernes løn op. Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for Synliggørelse og offentlighed om løn fremhæver interviewpersonerne som et af de temaer, som Dansk Magisterforening skulle arbejde for, fordi der er grundlag for at skabe bevidsthed om ulighed og gøre noget ved den. Desuden bliver det nævnt at styrke medlemmerne i forhold til forhandlinger om løn samt formidle viden om, hvordan den nuværende løn er opnået. Det bliver også nævnt, at foreningen skulle arbejde for: C C C C at barselsorloven bliver bedre fordelt på begge køn at der var muligheder for at avancere, selv om man i en periode arbejder på deltid at udarbejde flere analyser, som denne undersøgelse om ulige løn at sætte fokus på den manglende pension ved barselsperioder og gøre op med, at en høj løn er lig med at være leder 11

15 1.3 Konklusion Hovedformålet med denne statistiske og kvalitative undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). For det første kan vi sige, at vores undersøgelse har vist, at der eksisterer ulige løn mellem mænd og kvinder på magisterområdet, og at der er sket en forøgelse af løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i perioden Det kan være en konsekvens af, at der er flere på Ny løn, og at der er kommet flere tillæg til lønnen end tidligere. Der er flere interviewpersoner (både mænd og kvinder), som giver udtryk for, at kvinder ikke er så gode til at forhandle løn for sig selv. De er mere beskedne end mænd og er ikke så gode til at sælge sig selv. Desuden er det vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd. Hvis det er tilfældet, at kvinder og mænd har forskellige holdninger og praksis til løn og lønforhandlinger, så er de nye lønsystemer ikke til fordel for kvinderne. Dette peger i retning af at arbejde på at ruste medlemmer og tillidsrepræsentanter til lønforhandlingerne samt arbejde for overenskomster med et fast skalalønsystem frem for individuelle lønforhandlinger. Vores undersøgelse viser, at kvinder og mænd er i forskellige situationer, fx med hensyn til uddannelse og ansættelsessektor, og at det indvirker på lønforskellen mellem kønnene. Kvinder har oftere end mænd en humanistisk uddannelse, hvor lønnen/indkomsten er relativ lav. Og kvinder er oftere end mænd ansat i det offentlige, hvor lønnen/indkomsten gennemgående er lavere end i den private sektor. Disse forhold knytter an til problemstillingerne vedrørende det kønsopdelte arbejdsmarked og lønniveauet i de sektorer, hvor der er flere kvinder end mænd. Vi har imidlertid også fundet enkelte eksempler på, at lønforskellene blandt kvinderne er betydeligt mindre end blandt mænd, og at kvinder eksempelvis har næsten samme gennemsnitsløn i alle ansættelsessektorer. Det betyder, at man ikke bare kan udligne forskellene mellem mænd og kvinder ved at placere kvinderne på samme måde som mændene på arbejdsmarkedet. Ulige løn er altså ikke alene et strukturelt problem. En regressionsanalyse af personer under 45 år viser desuden, at der er indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, som ikke lader sig forklare med arbejdsmæssige og familiemæssige forhold. Det er især tilfældet blandt ansatte i den private sektor. Stillingsmæssigt er kvinder og mænd forskelligt placeret. Flere mænd end kvinder er ledere, og eftersom ledere har en højere løn end ikke ledere, er det med til at forklare en del af lønforskellen mellem kvinder og mænd. Desuden viser karriereprofilerne, at mændene bliver ansat tidligere i ledelse i deres kar- 12

16 riereforløb end kvinderne. For en af kvinderne har forklaringen været sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Andre af kvinderne og mændene forklarer fravalg af ledelse med, at de ikke ønsker den position i forhold til deres kolleger. Der kunne arbejdes for, at meget i løn ikke nødvendigvis er knyttet til lederfunktionen. Vi har på baggrund af lønprofilerne peget på en tendens til, at mændenes lønudvikling er mere kontinuerlig og liniær, mens kvindernes er mere brudt og vandret. Der er i vores undersøgelse eksempler på, at kvinder oplever lønnedgang i forbindelse med barsel samt at kvinder diskrimineres i forhold til graviditet og barsel. Der er også eksempler på, at kvinderne kompenserer med løn eller arbejdstimer ved efteruddannelse. Kvinderne praktiserer sammenhæng mellem børn og arbejde i forhold til arbejdstid og arbejdsfunktion i et langt perspektiv. Mændene reflekterer ikke umiddelbart over dette, og i praksis har det ikke den tidsmæssige langstrakte betydning for deres karriere og arbejdsliv. Alle disse faktorer medfører, at kvinderne så at sige zigzagger i deres lønudvikling. En væsentlig konklusion på undersøgelsen er, at mændene er kortere tid end kvinderne om at få en liniær og stigende lønudvikling. De kvalitative interview peger på en tendens til, at kvinderne er længere tid på arbejdsmarkedet end mænd, før løn kommer i fokus og bliver en strategi, som rangerer højt på prioriteringslisten ved jobskifte. Vores undersøgelse har vist, at ulige løn viser et ret komplekst billede af årsagsforklaringer. Det skyldes både strukturelle forhold (fx det kønsopdelte arbejdsmarked samt historiske og kulturelle normer om mænd og kvinder) og individuelle betingelser og valg. Grundlaget for denne undersøgelse har været de enkelte medlemmers løn og individuelle beskrivelser af lønudviklingen. Vi mangler imidlertid at høre den anden part i lønforhandlingerne. Et spændende perspektiv kunne derfor være en undersøgelse med udgangspunkt i arbejdsgivernes synsvinkel og med fokus på deres holdninger, motiver og valg i forbindelse med lønfastsættelse. 13

17 14

18 2 Statistisk analyse En konklusion på de statistiske analyser er, at selv om der er forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder, så skyldes disse indkomstforskelle ikke en ren kønsforskel. Det skyldes derimod, at mænd og kvinder ikke har samme job og uddannelser. Mænd er oftere ledere, har naturvidenskablige uddannelser og er ansat i den private sektor, hvor lønningerne er høje. Det skyldes også, at kvinder prioriterer hensyn til deres børn og familie højere end mænd. Endelig skyldes det, at kvinders karriere er bagud i forhold til mænd, enten fordi de kommer senere i gang med deres karriere, og/eller fordi deres karriere ikke forløber så hurtigt. I dette kapitel vil vi foretage en statistisk analyse af løn- og indkomstoplysninger for personer, som er medlem af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Hensigten er at undersøge, i hvilket omfang der er kønsforskelle i lønninger og indkomster, og om disse kønsforskelle er blevet større eller mindre i løbet af de sidste år, dvs. i perioden Den statistiske del af undersøgelsen er baseret på datasæt i Danmarks Statistik, som dels indeholder data fra IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning), dels data fra lønstatistikken. Datasættene vedrører 1997 og Datagrundlaget er nærmere omtalt i bilag Indkomstbegreber Løn og indkomst er ikke entydige begreber, og der findes en række forskellige løn- og indkomstbegreber. Der skal ikke her redegøres for alle de begreber, der findes. I stedet koncentrerer vi os om de tre begreber, som vi har udvalgt til denne analyse. Bruttoindkomst pr. år. Bruttoindkomsten er summen af alle skattepligtige indkomster. Det er det bredeste indkomstbegreb i den danske indkomststatistik. Det omfatter både erhvervsindkomster og overførselsindkomster, fx dagpenge og kontanthjælp. Oplysningerne kommer fra skattesystemet. Smalfortjeneste pr. år. Smalfortjenesten er den del af fortjenesten, som udbeales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysningerne fra arbejdsgiverne. Månedsfortjeneste. Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Beløbene er omregnet til månedsbasis. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysninger fra arbejdsgiverne. 15

19 Bruttoindkomsten omfatter i princippet al indkomst, bortset fra sorte indkomster eller skattefrie ydelser som fx børnefamilieydelse. Både indkomster fra hovedjob og evt. bijob samt dagpenge i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Smalfortjenesten og månedsfortjenesten stammer begge fra lønstatistikken og omfatter kun erhvervsindkomster. Smalfortjenesten er smal på den måde, at den ikke omfatter genetillæg, pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse og sygefraværsdagpenge. Det gør månedsfortjenesten derimod, og man kan sige, at månedsfortjenesten er det samme som smalfortjenesten tillagt en række tillæg, bidrag og personalegoder. Mens smalfortjenesten er opgjort på årsbasis, er månedsfortjenesten, som navnet fortæller, opgjort på månedsbasis. I de følgende analyser har vi inddraget alle tre indkomstbegreber, idet det giver et mere fyldestgørende billede af løn- og indkomstforholdene. Hvis vi kun benyttede smalfortjenesten, ville vi kun få et billede af genetillæg og pensionsbidrag, som månedsfortjenesten viser, og hvis ikke vi benyttede bruttoindkomsten, ville vi ikke få inddraget dagpenge og andre offentlige overførsler. I bilag 1 vises en række bilagstabeller med gennemsnitsbeløb for forskellige grupper og indkomster. 2.2 Samlet billede I dette afsnit vil vi give et samlet billede over de tre indkomstbegreber. Desuden ser vi på kønsforskellene og udviklingen i kønsforskellene i perioden Gennemsnitsindkomster blandt mænd og kvinder på magisterområdet og 2001 Mænd Kvinder Alle Mænd i % af kvinder 2001: Bruttoindkomst pr. år kr kr kr. 126,3% Smalfortjeneste pr. år kr kr kr. 135,7% Månedsfortjeneste kr kr kr. 117,1% 1997: Bruttoindkomst pr. år kr kr kr. 119,7% Smalfortjeneste pr. år kr kr kr. 126,2% Månedsfortjeneste kr kr kr. 113,9% Vi kan konstatere en forskel på mænds og kvinders indkomster. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når 16

20 det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i Figur 1: Procentvis stigning i mænds og kvinders indkomster, Mænd Kvinder Bruttoindkomst Smalfortjeneste Månedsfortjeneste Perioden er bl.a. kendetegnet ved, at systemet med Ny løn inden for det offentlige lige var startet. Spørgsmålet er, om det har påvirket lønforskellene mellem mænd og kvinder. Der har været en stigning i den gennemsnitlige bruttoindkomst på 8,1% i perioden , 6,6% i den gennemsnitlige smalfortjeneste og 16,0% i månedsfortjenesten. I figur 1 kan vi samtidig konstatere, at mændene har haft større stigninger i gennemsnitsindkomster end kvinderne, og det er tilfældet med alle tre indkomsttyper. Forskellen mellem mænds og kvinders stigning er mindst for månedsfortjenesten. En anden måde at illustrere indkomstforskellene mellem kønnene er at opgøre mændenes gennemsnitsindkomst i procent af kvindernes. I den følgende figur 2 vises forskellene i 1997 og

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN.

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. FORORD Ligestillingsstatistikken udgives årligt og er baseret på løn- og ansættelsesdata for november måned. Indhold: Forord 1. Datagrundlag

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2017 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er vigtig, fordi medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for at forhandle

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2014

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2014 Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato August 2015 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2014 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2014 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 13. juni 2013 Statistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse i kommuner og regioner med hensyn til bl.a. omfang af ansættelse, beskæftigelse, fordeling

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008 Boligorganisationernes Landsforening Lønstatistik for akademikere, september 2008 UNI C, februar 2009 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller:

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt DFL s medlemmer foretaget i november 2007 1 Forord I forbindelse med EU s ligestillingsår

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder Printervenlig Udskriv Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Undersøgelsens formål og metode 3. Orlovsperioder og længde 4. Kvindernes

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere