Din pension MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Transkript

1 Din pension 2014 MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015

2 2 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Ad pkt. 5: Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne Her kan du se de uforkortede forslag fra bestyrelsen og medlemmerne. Forslag fra bestyrelsen Bestyrelsen fremsætter 11 forslag. Forslagene og de generelle begrundelser ses nedenfor. Betyder forslaget ændringer i pensionskassens vedtægt eller pensionsregulativ, fremgår det på side sammen med bemærkninger til paragrafændringen. Forslag 1: Delegeretforsamling Forslag Bestyrelsen foreslår, at medlemmerne fremover skal repræsenteres af delegerede på generalforsamlingen. Medlemmerne skal via urafstemning vælge 180 delegerede blandt medlemmerne. De delegerede vælges ud fra valgkredse (regionerne), i forhold til valgkredsens medlemstal og fordeles, så der vælges op til 112 magistre, 25 psykologer og 43 gymnasielærere. stemmeret på generalforsamlingen. Bestyrelsen har fortsat forslagsret, og alle medlemmer har fortsat møde- og taleret på generalforsamlingen. Det foreslås, at forslaget træder i kraft pr. 1. juli 2016, således at første delegeretvalg afholdes ultimo 2016 med tiltræden 1. januar Forslaget betyder, at alene delegerede har forslags- og Begrundelse Efter de gældende regler er pensionskassens højeste myndighed generalforsamlingen, hvor alle medlemmer har møde- og taleret, samt mulighed for at fremsætte forslag og stemme. Der er gennem de seneste år mødt mellem 100 og 330 medlemmer op på pensionskassens årlige generalforsamling, og hertil kommer et stigende antal fuldmagter. Sidste år var der fx 745 fuldmagter. Det har været bestyrelsens holdning, at flest mulige medlemmer skulle gøre deres indflydelse gældende, og den har derfor aktivt opfordret medlemmerne til at deltage på generalforsamlingerne enten fysisk eller via fuldmagt. Bestyrelsen vurderer imidlertid, at generalforsamlingerne fortsat ikke er særligt repræsentative for vores medlemsskare som helhed, hvilket den anser for at være et demokratisk problem. deltagelse elektronisk m.v. Det er imidlertid bestyrelsens vurdering, at den bedste måde at sikre repræsentativiteten er ved, at medlemmerne vælger et antal delegerede opdelt ud fra valgkredse og faggrupper, som stemmer på generalforsamlingen på medlemmernes vegne. En delegeretforsamling kan også fungere som en rugekasse for nye bestyrelsesmedlemmer og på den måde bidrage positivt til bestyrelsens samlede kompetencer. Indførelsen af en delegeretforsamling har ikke betydning for valget af de fem bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges af og blandt medlemmerne. Dette valg skal fortsat ske via urafstemning af og blandt alle pensionskassens medlemmer. Vedtægten 4, 5, 7, 9, 10, 23 og ny 4. Bestyrelsen har overvejet, hvordan det bedst sikres, at generalforsamlingerne er repræsentative. Der er overvejet forskellige muligheder, fx at gøre endnu mere for at få medlemmer til at deltage/afgive fuldmagt, give mulighed for

3 3 Uddybende begrundelse Som det fremgår af den indledende begrundelse, er det bestyrelsens vurdering, at deltagerne på pensionskassens generalforsamlinger ikke er tilstrækkeligt repræsentative i forhold til medlemsskaren som helhed, hvilket den anser som et demokratisk problem. Bestyrelsen foreslår derfor, at generalforsamlingen fremover består af op til 180 delegerede, der vælges af og blandt pensionskassens medlemmer for en periode på fire år. De delegerede vælges opdelt i faggrupper (magistre, psykologer og gymnasielærere) og i valgkredse (de fem regioner). Da mange medlemmer har deres primære netværk på deres arbejde, foreslås det, at fordelingen af valgkredse sker ud fra adressen på kandidatens arbejdssted, alternativt bopælsadresse, hvis man ikke er i arbejde. Opdelingen blandt faggrupperne med 112 magistre, 25 psykologer og 43 gymnasielærere sker for at sikre, at alle faggrupperne bliver repræsenteret i delegeretforsamlingen (mindretalsbeskyttelse). Pensionskassen kender ikke det enkelte medlems tilhørsforhold, hvorfor opdelingen er sket på baggrund af de bagvedliggende fagforeningers medlemstal og organisationsprocent. For at sikre alle medlemmer en mulighed for at blive hørt, skal alle medlemmer fortsat have møde- og taleret på generalforsamlingen, men det er alene de delegerede, der har forslags- og stemmeret. Alle myndige medlemmer af pensionskassen kan stille op som delegeret. Der er således ikke krav om medlemskab af en fagforening. De delegerede vælges som udgangspunkt via urafstemning blandt alle pensionskassens medlemmer. Hvis der opstiller færre kandidater inden for den enkelte faggruppe og valgkreds, end der er pladser, vælges alle ved fredsvalg. De kandidater, der ikke vælges som delegerede, er automatisk suppleanter. Afgår en delegeret inden valgperiodens udløb, indtræder en suppleant, prioriteret efter stemmetal Delegeredes rimelige transportudgifter, samt eventuel tabt arbejdsfortjeneste, godtgøres af pensionskassen. For at de delegerede bedst muligt kan være med til at udvikle og sætte deres præg på pensionskassen, påtænker bestyrelsen løbende at orientere de delegerede om nye beslutninger og inddrage dem i nye tiltag fx gennem seminarer og fokusgrupper. Dette skal ske for at sikre, at de delegerede i videst muligt omfang er med til at udvikle og præge pensionskassen. Bestyrelsen påtænker desuden at uddanne de delegerede på kurser, hvor de både får et kendskab til pensionsordningen, men også et større indblik i de samfundsmæssige perspektiver ved pension og investeringer. Dette vil også have den positive sideeffekt, at der blandt de delegerede kan være flere, som gennem aktiv deltagelse i arbejdet kan blive interesserede i at stille op som kandidater til bestyrelsen og samtidig opnå de fornødne kompetencer. Det er vigtigt for bestyrelsen, at de delegerede dermed kan blive aktive repræsentanter for medlemmerne og sikre medlemsforankringen i de trufne beslutninger. Det foreslås, at forslaget træder i kraft pr. 1. juli 2016, således at første delegeretvalg afholdes ultimo 2016 med tiltræden 1. januar Reglerne foreslås vedtaget allerede på dette års generalforsamling, så der er god tid til implementeringen. For en nærmere gennemgang af reglerne henvises til de enkelte paragraffer.

4 4 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Vedrørende forslag 2, 3 og 4: Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen har også arbejdet videre med de overvejelser, der i forbindelse med tankerne om delegeretforsamling blev fremlagt på generalforsamlingen i Bestyrelsen kommer på den baggrund med et forslag, der samlet set skal sikre bedre kompetencer og større kontinuitet i bestyrelsens arbejde og Forslag 2: Valgperiode til bestyrelsen Forslag et forslag, som vil øge medlemmernes indflydelse på bestyrelsens sammensætning ved at begge de særligt sagkyndige vælges på generalforsamlingen. Endeligt fremsættes et forslag, som vedrører valg af suppleanter. Bestyrelsen foreslår, at valgperioden for bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges af og blandt medlemmerne, forlænges fra tre til fire år og med valg hvert andet år af henholdsvis tre og to bestyrelsesmedlemmer. Der foreslås en overgangsordning, således at der i forbindelse med bestyrelsesvalget i år, vælges tre bestyrelsesmedlemmer for en fire-årig periode og to bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode. De tre bestyrelsesmedlemmer, der opnår flest stemmer, vælges for fire år, og de to bestyrelsesmedlemmer, der opnår færrest stemmer af de valgte, vælges for to år. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse Bestyrelsen foreslår en forlængelse af valgperioden, fordi tre år er relativt kort tid at sidde i bestyrelsen, når man tager i betragtning, hvor kompliceret pensionskassens virksomhed er at sætte sig ind i. En fire-årig periode vil, efter bestyrelsens opfattelse, sikre bedre kompetencer i bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker samtidig, at der sker tidsmæssigt forskudte valg. Ved forrige bestyrelsesvalg skete der det, at alle fem medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev skiftet ud på én gang, og ved seneste valg var der også stor udskiftning, hvilket i øvrigt faldt sammen med valget af et af de særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer. Den store samtidige udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne var uheldig for det løbende arbejde i bestyrelsen både hvad angår kompetencer og samarbejde. Derfor ønsker bestyrelsen denne todelte ændring, som samlet set kan sikre bedre kompetencer og større kontinuitet i bestyrelsen. Vedtægten 10, stk. 2, ny 24, stk. 2, og 23. Forslag 3: Valg af særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer Forslag Det foreslås, at begge de særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen, og at valgene finder sted tidsmæssigt forskudt og asynkront i forhold til valget af de fem bestyrelsesmedlemmer, der vælges af og blandt medlemmerne. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse For at imødekomme kravene til særlige kompetencer i bestyrelsen fra både pensionskassen selv og Finanstilsynet, er to pladser i bestyrelsen reserveret til personer med særlige sagkundskaber indenfor blandt andet regnskab, revision, investeringer, forsikringer og ledelsesmæssig erfaring indenfor den finansielle sektor. De tre faglige organisationer bag pensionskassen (DM, DP og GL) udpeger i dag et særligt sagkyndigt bestyrelsesmedlem. På generalforsamlingen i 2012 blev bestyrelsen udvidet med et særligt sagkyndigt bestyrelsesmedlem, der blev valgt på generalforsamlingen. Både udpegningen og valget sker efter indstilling fra bestyrelsen. For at bringe valget af de særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer tættere på medlemmerne, foreslås det, at de begge vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

5 5 At begge de særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer skal vælges på generalforsamlingen, efter bestyrelsens indstilling, betyder i praksis, at de stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen får mulighed for at godkende eller afvise kandidaten. Kandidaten skal således godkendes med mindst halvdelen af stemmerne. For at sikre bedre kompetencer og kontinuitet i bestyrelsens arbejde vil bestyrelsen i forbindelse med de næste valg fastsætte valgperioderne af de særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer, således at valgene finder sted tidsmæssigt forskudt og asynkront i forhold til valget af og blandt medlemmerne (se forslag 2). Vedtægten 10, stk. 4 og 5, og 23. Forslag 4: Suppleanter til bestyrelsesmedlemmer Forslag Det foreslås, at der ikke længere vælges personlige suppleanter til de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen før tid, afløses han/hun i stedet af den kandidat, som i forhold til de valgte medlemmer fik det højeste antal stemmer. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse Efter de nuværende regler vælges der 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 personlige suppleanter af og blandt medlemmerne. Vedtægten 9, stk. 1, litra b, 10, stk. 2, ny 11, stk. 3, og 23. Af demokratiske hensyn foreslås det, at der ikke vælges personlige suppleanter, men at man i stedet, hvis der er forfald, udpeger et medlem fra en liste over de kandidater, der ved valget ikke blev valgt, prioriteret efter stemmetal. Forslag 5: Sammenlægning af dagsordenspunkter på generalforsamling Forslag Det foreslås, at dagsordenspunkterne til den ordinære generalforsamling Forelæggelse af årsrapport med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse og Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport lægges sammen til ét dagsordenspunkt. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse I MP Pensions vedtægt er godkendelse af årsrapporten og anvendelse af overskud/underskud opdelt i to særskilte dagsordenpunkter, jf. vedtægten 4. Anvendelsen af overskud/underskud er imidlertid for en pensionskasse en integreret del af årsrapporten, og det er således ikke muligt at godkende en pensionskasses årsrapport, medmindre anvendelsen af overskud/underskud samtidig godkendes. I praksis behandles de to punkter således også under ét på generalforsamlingen. På generalforsamlingen i 2014 blev dette forhold debatteret, og dirigenten opfordrede bestyrelsen til at overveje, om de to punkter ikke burde slås sammen. Dette er ligeledes anbefalet af vores revisionsfirma Deloitte.

6 6 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Bestyrelsen har taget dirigentens og vores revisionsfirmas opfordring til sig og foreslår, at dagsordenspunkterne fremefter lægges sammen, og således behandles under ét samlet punkt. Vedtægten 4, stk. 3, og 23. Forslag 6: Urafstemning alene om ændringer i vedtægt og pensionsregulativer Forslag Det foreslås, at det præciseres i vedtægten, at alene forslag om ændringer i vedtægt og pensionsregulativer kan sendes til urafstemning. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse Det fremgår på nuværende tidspunkt af MP Pensions vedtægt, at enhver afgørelse truffet på en generalforsamling kan underkastes urafstemning. I henhold til lov om finansiel virksomhed 115, stk. 2, er det imidlertid alene forslag om ændring af vedtægten (herunder pensionsregulativer), samt bestyrelsesvalg, der kan sendes til urafstemning. Lovgiver har begrundet dette med, at der er en almindelig selskabsretlig betragtning om, at der ikke kan ske en generel henlæggelse af selskabsorganers myndighed til andre instanser. Sagen har været drøftet med vores advokat, som med henvisning til loven har anbefalet ændringen. Bestyrelsen foreslår, at dette tydeliggøres i vedtægten. Vedtægten 9, stk. 1, litra a, og 23. Forslag 7: Valg af revisionsfirma i stedet for valg af en personlig revisor og bortfald af medlemsrevisor Forslag Det foreslås, at der gives mulighed for at vælge et revisionsfirma i stedet for valg af en personlig revisor. Samtidig foreslås det, at medlemsrevisoren bortfalder. Det foreslås, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Begrundelse I henhold til MP Pensions vedtægt skal der vælges en personlig revisor og revisorsuppleant. Det er således ikke muligt at vælge et revisionsfirma. For at sikre sig mod nøglepersons-afhængighed er det i dag praksis, at man i selskaber vælger revisionsfirmaer og ikke personlige revisorer. Revisionsfirmaerne, inkl. Deloitte, opfordrer også til, at der ikke sker personvalg af revisorer. Bestyrelsen foreslår på den baggrund, at det bliver muligt at vælge et revisionsfirma i stedet for valg af en personlig revisor. I MP Pension skal der herudover vælges en særskilt medlemsrevisor og en suppleant herfor. Medlemsrevisoren har til opgave at revidere forhold, som ikke er omfattet af den lovpligtige revision af årsrapporten. Medlemsrevisoren skal vælges af og blandt pensionskassens medlemmer. I praksis reviderer medlemsrevisoren, at pensionskassens medlemmer opnår fortrinsret til ledigblevne lejligheder, og at disse tildeles medlemmerne i overensstemmelse med pensionskassens anvisningsregler (anciennitetsprincip). Herudover vurderer vedkommende om de udgifter, der knytter sig til bestyrelsens arbejde, er rimelige og afholdt i overensstemmelse med pensionskassens retningslinjer derom. Som følge af bestyrelsens nye ejendomsstrategi ejer pensionskassen i dag kun ganske få boligejendomme, hvorfor opgaven vedrørende lejligheder udgår. Det foreslås på den baggrund at afskaffe medlemsrevisor, idet opgaven vedrørende lejligheder udgår, mens kontrollen med bestyrelsens udgifter overgår til Deloitte som et led i dennes almindelige revision af pensionskassen. Vedtægten 4, stk. 3, 16 og 23.

7 7 Forslag 8: Delpension for offentligt ansatte Forslag Det foreslås, at det tilføjes i pensionsregulativerne, at der kan være overenskomstmæssige begrænsninger i muligheden for udbetaling af alderspension, hvis man stadig er i job. Det foreslås, at ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2016 og gælder for nye indbetalinger efter denne dato. Begrundelse I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013 blev det på statens område aftalt, at der, under visse betingelser, kunne udbetales delvis alderspension, mens man stadig var i arbejde. Delpensionen beregnes forholdsmæssigt i forhold til den tid, hvormed arbejdstiden reduceres, dog maksimalt en tredjedel af pensionsdepotet svarende til den tredjedel, som kan anvendes til valgfri ydelser. Hvis man fx går 1/3 ned i tid, kan der altså udbetales 1/3 af alderspensionen. Overenskomstparterne har sat krav om, at det skal indføres senest med virkning fra 1. januar Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har vedtaget tilsvarende regler i deres pensionspolitik. Efter vores nuværende regler kan medlemmerne frit få ud- betalt deres alderspension ved pensionsudbetalingsalderen (60/62 år), uanset om de fortsat er i arbejde. Overenskomsten betyder således en begrænsning i muligheden for udbetaling af alderspension, men da den alene vil få betydning for nye pensionsindbetalinger efter 1. januar og ikke for det allerede opsparede depot - vil det først have en væsentlig økonomisk betydning for medlemmerne om en ganske lang årrække. Ændringerne har i øvrigt alene betydning for medlemmer, som er ansat under de pågældende overenskomster. Pensionsregulativet for den fleksible pensionsordning 9 og 20, samt pensionsregulativet for den gamle pensionsordning 8 og 24. Vedrørende forslag 9 og 10: Helbredsbetingede ydelser Som bestyrelsen redegjorde for på generalforsamlingen i 2014, har især fleksjob- og førtidspensionsreformerne medført, at nogle af vores regler for invalidepension ikke længere er tidssvarende og kan føre til uhensigtsmæssige måske endda urimelige afgørelser for medlemmerne. Det gælder både i forbindelse med tilkendelse af invalidepension og i forbindelse med reglerne for modregning. Problemet bliver større i takt med, at flere og flere af vores medlemmer bliver omfattet af reformens regler. Bestyrelsen og en af bestyrelsen nedsat bestyrelsesarbejdsgruppe har haft indgående drøftelser om ændring af reglerne for optagelse og helbredsbetingede ydelser. Bestyrelsen drøftede og besluttede i første omgang en overordnet politik for helbredsbetingede ydelser. Politikken er et udtryk for bestyrelsens overordnede holdninger og værdier på dette område. Bestyrelsen mener, at det overordnede formål med de helbredsbetingede ydelser er at skabe tryghed og sikkerhed for medlemmerne i tilfælde af længerevarende sygdom. Udover at skulle tackle det følelsesmæssige i at blive syg skal medlemmets økonomiske grundlag ikke forsvinde, når medlemmet er blevet invalid. Målet er således, at medlemmet har mulighed for at bevare sin hidtidige levestandard trods invaliditet. Det overordnede formål er udmøntet i 11 præciseringer, der har dannet baggrund for nedenstående forslag 9 og 10. Politikken kan findes på pensionskassens hjemmeside under Bestyrelsen foreslår på den baggrund en række ændringer for nye medlemmer. Ændringer for nuværende medlemmer, er mere komplekst, da nogle af ændringerne kan betyde forringelser for nogle medlemmer. Derfor skal der ske en nærmere analyse af forslagene og af på hvilke områder, ændringer skal ske med samtykke fra det enkelte medlem.

8 8 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Forslag 9 om optagelsesregler og forslag 10 om regler for helbredsbetingede ydelser gælder kun for nye medlemmer, der optages efter en af bestyrelsen fastsat dato forventeligt 1. juli Forslagene har således ingen betydning for de nuværende medlemmer. Bestyrelsen er ved at analysere, hvilke ændringer der skal ske for nuværende medlemmer, og vender tilbage om dette til næste års generalforsamling. Forslag 9: Optagelsesregler for nye medlemmer Forslag Der foreslås en lempelse af optagelsesreglerne for nye medlemmer. Forslaget indebærer dels, at karensperioden nedsættes fra 2 år til 6 måneder for obligatoriske medlemmer, dels at frivillige medlemmer i et ansættelsesforhold optages uden afgivelse af helbredsoplysninger, men med 24 måneders karens. Det foreslås, at reglerne som udgangspunkt træder i kraft for nye medlemmer 1. juli Af administrative hensyn især it-udvikling - foreslås det dog, at bestyrelsen får bemyndigelse til at bestemme den præcise ikrafttrædelsesdato. Begrundelse Som tværgående pensionskasse mener bestyrelsen, at pensionskassen har et særligt socialt ansvar for, at så mange af pensionskassens medlemmer som muligt har ordentlige forsikringsdækninger. På den anden side er det også vigtigt, at det ikke er muligt for det enkelte medlem at spekulere mod fællesskabet. Bestyrelsen har overvejet, hvordan der kan lempes på reglerne for optagelse i pensionskassen, uden at det går ud over de nuværende medlemmer. Ændringen vil alt andet lige betyde en stigning i udbetalingerne af invalidepension. På baggrund af de seneste års skadesforløb, forventer bestyrelsen imidlertid, at der vil være tale om en begrænset merudgift, som i en vis udstrækning opvejes af de sparede administrative udgifter til helbredsvurderinger af frivillige medlemmer i et ansættelsesforhold. Pensionsregulativet for den fleksible pensionsordning 1, ny 1A og 20. Bestyrelsens forslag indebærer en lempelse af optagelsesreglerne, så flere medlemmer optages med karens, og at karensen nedsættes for de obligatoriske medlemmer. Uddybende begrundelse Opsat i skemaform ser forslaget til nye optagelsesregler således ud: Nuværende optagelsesregler Forslag til nye optagelsesregler Obligatoriske medlemmer Optages uden afgivelse af helbreds- Optages uden afgivelse af helbredsoplysninger, men med 2 års karens. oplysninger, men med 6 måneders karens. Frivillig med ansættelsesforhold Afgivelse af helbredsoplysninger. Optages uden afgivelse af helbredsoplysninger, men med 24 måneders karens. Frivillig uden for Afgivelse af helbredsoplysninger. Afgivelse af helbredsoplysninger ansættelsesforhold (ingen ændring).

9 9 For obligatoriske medlemmer foreslås der en lempelse af reglerne, så karensperioden nedsættes fra 2 år til 6 måneder. En sådan lempelse betyder, at disse medlemmer hurtigere vil kunne få en afklaring af, hvordan de er dækket, ligesom bestående lidelser ved optagelsen kun vil kunne føre til nedsættelse af dækningen, hvis lidelsen medfører et erhvervsevnetab indenfor 6 måneder efter optagelsen og ikke som i dag indenfor 2 år efter optagelsen. Efter de nuværende regler, skal medlemmer, der selv kan vælge, om de vil optages hos os eller i et andet pensionsselskab (frivillig med ansættelsesforhold), afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger ved optagelsen. I dag er der en del medlemmer, der ikke sender os de krævede oplysninger og derfor bliver optaget uden forsikringsdækninger også selvom de ikke fejler noget. Det betyder, at de er meget dårligt stillet, hvis de senere bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Bestyrelsen foreslår, at frivillige medlemmer med ansættelsesforhold, som kan dokumentere, at de på optagelsestidspunktet kan arbejde på normale vilkår, får lempeligere optagelsesvilkår. Det foreslås, at de i stedet for afgivelse af helbredsoplysninger optages med 24 måneders karens. Karensen betyder ikke, at man mister sine dækninger ved invaliditet i karensperioden. Karensen betyder, at man får halve dækninger, hvis man mister mindst halvdelen af erhvervsevnen i karensperioden, det vil sige inden 6/24 måneder efter optagelsen - dog kun hvis det skyldes en ulykke eller sygdom, der var indtruffet før optagelsen. b. Et medlem fik diagnosticeret en diskusprolaps inden optagelsen. Han starter på et nyt arbejde og bliver optaget som medlem i pensionskassen. Efter 4 måneder bliver medlemmet sygemeldt pga. en blodprop, og det ender med, at han bliver invalid. I dette tilfælde er medlemmet fuldt dækket, da blodproppen, der gør ham invalid, ikke er konstateret før optagelsen. c. Et medlem fik diagnosticeret en diskusprolaps inden optagelsen. Han starter på et nyt arbejde og bliver optaget som medlem i pensionskassen. Efter 4 måneder bliver medlemmet sygemeldt pga. dårlig ryg, og det ender med, at han bliver invalid. I dette tilfælde er der halve dækninger, da medlemmet er blevet invalid inden for karensperioden pga. en sygdom, der er opstået før optagelsen. d. Et medlem fik diagnosticeret en diskusprolaps inden optagelsen. Han starter på et nyt arbejde og bliver optaget som obligatorisk medlem af pensionskassen. Efter 10 måneder med obligatoriske indbetalinger bliver medlemmet sygemeldt pga. dårlig ryg og det ender med, at han bliver invalid. I dette tilfælde er der fulde dækninger, da han er blevet invalid efter karensperioden på 6 måneder. Der skal indbetales i 6/24 måneder, før karensen er udstået. Perioder uden indbetaling tæller ikke med, men der skal ikke startes forfra med en ny karensperiode, når indbetalingerne genoptages inden man overgår til hvilende medlemskab. Eksempler: a. En måned efter optagelsen er et medlem udsat for en ulykke, som betyder, at hun bliver invalid. Hun er berettiget til fulde dækninger, da ulykken er sket efter optagelsen.

10 10 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Forslag 10: Regler for helbredsbetingede ydelser for nye medlemmer Forslag Der foreslås en række tilretninger af reglerne for tilkendelse og udbetaling af invalidepension og andre helbredsbetingede ydelser for nye medlemmer. Forslaget indebærer ændringer i aldersgrænserne, revurdering af tilkendelser, reglerne for modregning samt andre ændringer af mere teknisk karakter. Der ændres ikke på, at der fortsat vil være dækning ved faginvaliditet, og der ændres heller ikke på kravene til udbetaling af invalidepension ved henholdsvis 50 % eller 2/3 erhvervsevnetab. Det forventes, at reglerne kan træde i kraft for medlemmer, der optages pr. 1. juli 2016 og senere. Af administrative hensyn især it-udvikling - foreslås det dog, at bestyrelsen får bemyndigelse til at bestemme den præcise ikrafttrædelsesdato. Begrundelse På baggrund af bestyrelsens overordnede politik for helbredsbetingede ydelser har bestyrelsen drøftet dækningen og foreslår på den baggrund ændringer for nye medlemmer på følgende områder: Aldersgrænser for tilkendelse og udløb af invalidepension Revurdering af tilkendelse af invalidepension Midlertidig bidragsfritagelse Modregningsregler Andre ændringer af mere teknisk karakter Pensionsregulativet for den fleksible pensionsordning 7, 10, 12 og 20, samt nye 7A, 10A og 12A. Uddybende begrundelse Aldersgrænser for tilkendelse og udløb af invalidepension Udløbsalderen for hel invalidepension er i dag 67 år, mens tilkendelse af halv invalidepension skal være sket inden 60 år. De nye aldersgrænser for bl.a. udbetaling af offentlig og privat alderspension, herunder pensionskassens, medfører forskellige uhensigtsmæssigheder. Efter de nye regler er udbetalingsalderen for alderspension således dynamisk og bliver løbende sat op i takt med befolkningens generelle levetid. Bestyrelsen foreslår derfor, at de nuværende aldersgrænser ved halv invalidepension (60 år) generelt ændres for nyoptagne medlemmer til 5 år før folkepensionsalderen, og ved hel invalidepension (67 år) ændres grænsen til folkepensionsalderen. Dette medfører en fremtidssikring af aldersgrænserne og forebygger, at der opstår huller i forsikringsdækningerne. Revurdering af tilkendelse af invalidepension Efter de nuværende regler kan medlemmerne enten tilkendes midlertidig eller varig invalidepension. Den midlertidige invalidepension kan tilkendes, hvis erhvervsevnen er nedsat på tilkendelsestidspunktet, men det er uvist, om tilstanden vil være varig. Der skal dog være en forventning om, at erhvervsevnetabet vil vare i mindst 12 måneder. En stor del af tilkendelserne af invalidepension sker imidlertid på baggrund af psykiske lidelser som fx stress og belastningsreaktioner. Disse lidelser er kendetegnet ved, at medlemmet over en årrække ofte får en bedring i helbredstilstanden. Desuden er den medicinske udvikling svær at spå om. Hertil kommer, at de nye regler for offentlig førtidspension indebærer, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt (varig) offentlig førtidspension. Lige som flere personer over 40 år får tilkendt midlertidige ydelser fra det offentlige. Således er tilkendelser af offentlig førtidspension faldet med over 70 pct. Bestyrelsen foreslår på den baggrund, at pensionskassen i højere grad tilkender midlertidige ydelser. I praksis vil det ske ved at indføre en ny type ydelse: længerevarende invalidepension. Der vil så ske tilkendelse af enten

11 11 midlertidig, længerevarende eller varig invalidepension: udbetales invalidepension uanset størrelsen af indtægten ved arbejdet. Midlertidig: Længerevarende: Kortere tilkendelse revurderes normalt årligt Længere tilkendelse men med jævnlig revurdering, fx efter 2-5 år Medlemmer kan som udgangspunkt ikke oppebære invalidepension samtidig med ansættelse i et fleksjob. For medlemmer optaget før 1. januar 2008, kan der være andre modregningsregler, alt efter optagelsestidspunktet og tidspunktet for, hvornår man bliver syg. Varig tilkendelse: Usandsynligt at medlemmet genvinder erhvervsevnen, fx terminalpatienter Derved bringes reglerne bedre i samspil med det offentliges regelsæt. Midlertidig bidragsfritagelse Efter nuværende praksis kan der kun tilkendes midlertidig bidragsfritagelse i enkelte særlige situationer, hvor medlemmets helbredsmæssige situation ikke er afklaret, og medlemmet af helbredsmæssige årsager arbejder mellem 20 og 24 timer om ugen. Bestyrelsen har overvejet, om der fortsat er et behov for dækningen og er kommet frem til, at der fortsat er et behov i de tilfælde, hvor medlemmet har et erhvervsevnetab, men hvor der ikke er ret til udbetaling af invalidepension, da det ikke kan afklares, om erhvervsevnetabet forventes at vare i mindst 12 måneder. Det foreslås, at reglerne for midlertidig bidragsfritagelse tilrettes, så dette behov imødekommes. Således kan der for nye medlemmer alene tilkendes midlertidig bidragsfritagelse ved et erhvervsevnetab på mindst halvdelen og for en periode på 3-12 måneder. Modregningsregler Som følge af ændringer i modregningsreglerne gennem tiden både pensionskassens egne regler og praksis, samt ny retspraksis er modregningsreglerne i MP Pension svært tilgængelige. Efter de nuværende regler for medlemmer optaget efter 1. januar 2008, er indtægter uden for magister-/psykologområdet uden betydning for invalidepensionen. Er der tale om magister-/psykologarbejde, kan medlemmer på fuld invalidepension arbejde op til 1/3 af fuld arbejdskvote og medlemmer på halv invalidepension op til ½ arbejdskvote, uden at det får indflydelse på udbetaling af invalidepension. Arbejder man mere end dette, kan der ikke Formålet med modregningsreglerne er, at medlemmerne ikke skal overkompenseres, da det alt andet lige betyder, at der ikke vil være et incitament til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig skal det dog også anerkendes, at medlemmerne har betalt for en dækning. Bestyrelsen har derfor overvejet forskellige modeller for modregningsregler og foreslår følgende model for modregning ved hel invalidepension: Bundfradrag på kr. årligt (indeksreguleret), hvor der ikke gøres modregning gældende. Bundfradraget er før skat og AMB. 50 øres modregning for hver krones lønindtægt herudover. Der skal ske modregning for alle arbejdsindtægter både indenfor og udenfor eget fag, fx: - Lønindkomst - Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, - Flekslønstilskud (den del af lønnen til personer i fleksjob, der bliver udbetalt af kommunen). Omvendt skal der ikke ske modregning for kapitalindkomst, sociale ydelser, andre private pensioner m.v. Ved tilkendelse af halv invalidepension vil der være dobbelt bundfradrag på kr. årligt (indeksreguleret) og kun ske modregning med 25 øre for hver krones indtægt. Fordelen ved den foreslåede model er, at den giver et økonomisk incitament til at arbejde, hvilket vurderes at være et meget vægtigt hensyn. Ændringer af mere teknisk karakter Skadestidspunkt og udbetalingstidspunkt I de nuværende regler omtales tidspunktet for retten til invalidepension. I henhold til fast praksis sondres imidlertid imellem skadestidspunkt og udbetalingstidspunkt. Skadestidspunktet er det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet halvdelen eller 2/3 af den fulde erhvervsevne, og er således det tidspunkt, hvor retten til invalidepension opnås. Udbetalingstidspunktet er det tidspunkt, hvor selve udbetalingerne begynder. I henhold til reglerne sker der tidligst

12 12 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 udbetaling ved ophør af løn/erhvervsindtægt. Udbetalingstidspunktet kan derfor være senere end skadestidspunktet, hvis medlemmet fx fik løn under sygdom, eller der er sket forældelse for nogle af ydelserne. Sondringen mellem skadestidspunkt og udbetalingstidspunkt er fast kutyme i branchen og er direkte indskrevet i flere selskabers regler. Bestyrelsen foreslår på den baggrund, at begrebet skadestidspunkt skrives direkte ind i pensionsregulativet. Andre ændringer Bestyrelsen foreslår endeligt forskellige ændringer af præciserende karakter, hvor der ikke sker realitetsændringer. Forslag 11: Bemyndigelse til bestyrelsen om korrekturændringer o.l. Forslag Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til dels at foretage ændringer af redaktionel karakter i vedtægt og pensionsregulativer, dels at foretage ændringer i forslagene, hvis myndighederne måtte kræve det. Ændringer af redaktionel karakter er fx ændringer af paragrafnummer og/eller paragrafhenvisning, korrekturrettelser og lignende.

13 13 Forslag fra medlemmerne Forslag 12: Opfordring til afvikling af investeringer i kulselskaber m.v. Stillere Anders Lærke Holten, Andreas Brandrup Elkjær, Anette Merete Wingård, Arne Nielsen Hansen, Astrid Knudsen, Betty Sander Laursen, Bibi Emilie Friis Ziersen, Birthe Jensen, Bodil Engell, Boris Bolvig Kjær, Brian Benjamin, Hansen, Charlotte Henriette Mathiassen, Charlotte Liv Berner, Charlotte Palludan, Dan Vesalainen Hirslund, Daniel Nayberg, Ditte Vesterage, Christensen, Dorte Hørlück Lundsager, Eigil Christiansen, Ellen Birgitte, Rasmussen, Erik Rømer Brandt, Franey Sinding, Frederick Juliussen, Frederikke Oldin, Hanna Lundblad, Hans Meltofte, Hanne Merete Willert, Hanne Tofte Jespersen, Hans Christian Dorf, Hans-Henrik Storskov, Hans Peder From, Helge Bo Jensen, Henning Steen Wettendorff, Henriette Svendstrup Knudsen, Henrik Gottlieb, Henrik Hedegaard, Henrik Hegelund Lange, Inge Lykkegaard, Inger Bolt Jørgensen, Iver Jakobsen, Jacob Andreas Møller, Jakob Skjernaa Hansen, James Emil Avery, Janne Foghmar, Jannik Kappel, Jean-François Corbett, Jens Peter Christiansen, Jens Thorup Jensen, Jeppe Læssøe, Jeppe Milthers, Jeppe Trolle, Jesper Johannes Eskelund, Jesper Møller Grimstrup, Jette Boje Nielsen, Johan Keller, Jonas Thyregod, Julie Dahl Møller, Jørgen Villy Fenhann, Kaj Frederick Juliussen, Kasper Grosman Michelsen, Kasper Porsgaard Nielsen, Katja Lange, Kirsten Henriksen, Kirsten Margrete Auken Nielsen, Kirsten Mary Kapel, Kirsten Nautrup, Knud Neergaard Flensted, Lars Ahlin, Lars Kjerulf Petersen, Louise Ebbesen Nielsen, Mads Philipsen, Magnus Skovrind Pedersen, Marianne Tasca, Marianne Vang Ryde, Marie Foged Lauritzen, Marie-Louise Jørgensen, Merete Hjorth Jensen, Merete Wendler, Mickey Gjerris, Morten Madsen, Nana Øland Frederiksen, Nanné Susanne Solem Dahl, Nete Pilemand, Niels Erreboe Bundgaard, Niels Revsgaard, Ole Buch Rahbek, Oliver Maurice Adams, Peder Agger, Per Clausen, Per Delphin, Pernille Bangsgaard Jensen, Pernille Grue, Pernille Lose Elholm, Pernille Louise Hagen, Peter Longsholm Jølbæk, Robert Dagil, Poul Poder, Rasmus Blædel Larsen, Rasmus S. Larsen, Rebecca Bolt Ettlinger, Rolf Czeskleba-Dupont, Sidsel Marie Dyekjær, Sigrid Lauenborg Dahl, Sigrid Rita Andersen, Sisse Rask Ditlev, Sussanne Rank Blegaa, Susanne Vendelbo Flydtkjær, Sven-Erik Holgersen, Sven Erik Halse, Søren Ortvad, Thomas Brinck Vikstrøm, Thomas Larsen Wessel, Thomas Meinert Larsen, Thomas Niebuhr, Thomas Phillipsen, Tim Jensen, Timo Klindt Bohni, Tina Sparre, Tobias Demediuk Bindslet, Tom Kold, Torben Hviid, Troels Holm, Uffe Kaels Auring, Vagn Olsen, Åse Christiansen. Forslag Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til: At arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt og senest inden udgangen af At indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor pensionsselskabet ejer aktier, om at afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. Uddybning af forslag: Forslaget indebærer at MP Pension skal afvikle investeringer i verdens 100 største kulselskaber som defineret ud fra oversigten Carbon Underground 200 som indeksleverandøren Fossil Free Indekses producerer og opdaterer årligt [1]. Højrisikable olieudvindingsprojekter defineres ud fra rapporter fra finanstænketanken Carbon Tracker Initiative (CTI), hvis analyser viser at højrisikable olieudvindingsprojekter er projekter, der kræver en oliepris over 95 USD/tønde for at være lønsomme. En så høj pris vil imidlertid næppe forekomme i et fremtidigt scenarie med en politisk regulering der sikrer en global opvarmning på maksimalt 2 grader [2]. Denne type projekter omfatter typisk de fleste ukonventionelle kilder som udvinding af olie fra tjæresand, samt udvinding af olie fra dybhavsboringer og fra udvinding i Arktis. Dialogen med selskaber tænkes udført ud fra retningslinjerne i den guide som investorsammenslutningen Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) har udarbejdet til hjælp for sine medlemmer, herunder UNIPENSION, for at gennemføre en dialog med olieselskaber [3]. Den foreslåede dialog kan således tage udgangspunkt i CTIs analyser og IIGCCs guide i forhold til de selskaber som MP Pension er medejer af, herunder særligt i forhold til MP Pensions 10 største aktieposter, herunder selskaber som Exxon

14 14 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 Mobil, Chevron, Petrobras, Lukoil, Conocophillips, BP, Shell og AP Møller Mærsk. Dialogen kan også gennemføres ved konkret stillingtagen til relevante resolutionsforslag, der fremsættes ved olieselskabernes generalforsamling, eksempelvis det forslag som er fremsat af investorgruppen AsYouSow ved Exxon Mobiles kommende generalforsamling [4]. Den årlige afrapportering af denne dialog kan eksempelvis anføres på UNIPENSIONs hjemmeside. Begrundelse Global opvarmning truer menneskelig civilisation. Det Internationale Energi Agentur og FNs klimapanel har konkluderet at 2/3 af verdens fossile reserver ikke kan afbrændes hvis vi vil undgå accelererende klimaforandringer. Det betyder at disse ikke-brændbare fossile ressourcer vil miste deres værdi. Ifølge aktivlisten fra Feb 2015 har Unipension hele 2 mia. kr. investeret i 89 af verdens 200 største kul, olie og gasselskaber. Det er uforeneligt med at vores pensionsinvesteringer skal sikre os en tryg pensionisttilværelse og en tryg fremtid for vores medmennesker, børn og børnebørn. Uddybende begrundelse 1. De to centrale begrundelser for det fremsatte forslag A: Klimaet samt hensynet til kommende generationer En pensionskasse bør medvirke til en tryg og stabil pensionstilværelse for dets medlemmer. Vi ønsker at videregive en verden til vores børn og børnebørn, hvor der er social stabilitet og hvor livsbetingelserne i hvert fald ikke er blevet forringet i vor tid. Klimaforandringer er imidlertid en både teknisk og social trussel mod et stabilt samfund. Vi ønsker derfor ikke at medvirke til at finansiere de virksomheder, som bidrager mest direkte til klimaforandringerne. Et bredt folketingsflertal har vedtaget, at Danmark skal udfase fossile brændsler inden 2050 og afbrænding af kul senest inden Også pensionskasserne bør støtte op om disse mål ved at flytte investeringer væk fra fossil energi. B: Ønsket om stabile økonomiske afkast En pensionskasse bør sikre gode, sikre og stabile afkast til sine medlemmer af de midler, kassen forvalter. Det indebærer bl.a. omhyggelig vurdering og afvejning af de risici, der er forbundet med pensionskassens investeringer. I den nuværende globale situation er det vores vurdering: At investeringer i udvinding af kul er særdeles risikable og uden udsigt til gevinst, fordi den globale udvikling lægger væsentlige strukturelle bånd på den fortsatte udvinding og afbrænding af kul. Under hensyntagen til at minimere eventuelle økonomiske tab bør disse investeringer derfor afvikles snarest muligt og allersenest inden udgangen af 2018; At investeringer i højrisikable olie-/gasprojekter (defineret som forekomster med udvindingsomkostninger større end USD/tønde) er investeringer, som bør nedbringes og afvikles snarest belejligt. Mindst 1/3 af de kendte olieforekomster skal forblive i jorden, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, og det er disse mindre rentable olieforekomster, som er i umiddelbar risiko for at blive værdiløse. Det er derfor vigtigt for MP Pensions medlemmer, at vi får afhændet investeringerne inden olieboblen brister. De højrisikable udvindingsprojekter omfatter fx udvinding fra tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. Det er projekter, hvor der samtidig knytter sig høje miljørisici til udvindingen. 2. Den accelererende klimakrisen tilsiger handling Global opvarmning truer den menneskelige civilisation, og udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer er den væsentligste årsag til denne opvarmning. Truslen fra den globale opvarmning tilsiger derfor, at verden har behov for en markant og hastig omstilling fra fossil energi til vedvarende CO 2 -neutrale teknologier til at producere energi, væsentligst sol-, vind- og vandkraft. Det Internationale Energi Agentur har konkluderet at 2/3 af verdens fossile reserver ikke kan afbrændes, hvis vi skal holde os under 2 graders global temperaturstigning. Det betyder, at disse ikke-brændbare fossile reserver vil miste deres værdi. Carbon Tracker Initiative har beregnet, at verdenssamfundets målsætning om max 2 graders temperaturstigning kun kan nås, hvis olieselskaberne ikke fortsætter med at investere i en lang række urentable projekter med produktionspriser over USD/tønde.

15 15 3. Udfasningen af fossil energi, og omstillingen til grøn energi vil accelerere På trods af at verdenssamfundet i en årrække har forhandlet om at indgå en bindende global klimaaftale, og endnu uden stor succes, så udvikles der i stigende grad flere og mere klimavenlige teknologier. I takt med at de accelererende klimaforandringer medfører tab af menneskeliv og enorme værditab for verdenssamfundet, så vil fossile brændsler i stigende grad blive pålagt yderligere CO 2 afgifter. En række lande og regioner har sat ambitiøse målsætninger for deres reduktion af drivhusgasser. I et stigende antal byer, regioner og lande er brug af fossile brændsler nu desuden pålagt afgifter, eller indgår i en eller anden form for CO 2 -kvotesystem som medfører en pris på CO 2 -udledning. Eksempelvis er der nu, uden en global pris på udledning af CO 2, godt 35 lande, herunder Europa og Kina, svarende til godt 40 % af kloden befolkning, som allerede indgår, eller snart vil indgå i et CO 2 -kvotehandelssystem med en pris på CO 2 [5]. Eftersom kul har det største CO 2 -indhold pr. energienhed, så vil kulafbrænding også rammes ekstra hårdt af CO 2 -afgifter. Den respekterede og uafhængige engelske tænketank Carbon Tracker Initiative har kraftigt understreget, at markedsværdien for kul går ned. Ikke som en del af en konjunkturel udvikling, men af markedsstrukturelle grunde. Værdifaldet er derfor permanent og ikke reversibelt, påpeger tænketanken. Bloomberg Global Equity Index for kul har således allerede i løbet af de sidste tre år tabt halvdelen af dets værdi, mens det gennemsnitlige markedsindeks er gået 30% op. I selve kul-sektoren er der altså kun én udvikling: nedad. Kulpriser går ned, afkast går ned og aktiekurserne går ned. Udviklingen vil altså uafvendeligt også globalt gå mod billigere og mere klimavenlige vedvarende energikilder som sol og vind. En række lande giver desuden støtte til vedvarende energi for at fremme udbredelsen af klimavenlige energiproduktion. Således er vedvarende energi allerede i dag meget tæt på at være økonomisk konkurrencedygtig med fossile brændsler i en række lande. I Danmark har Energistyrelsen således meldt klart ud, at landmøllebaseret strøm allerede i dag er den billigste energikilde [6]. Den tyske bankgigant Deutsche Bank, fortæller ligeledes at prisen på solceller er faldet med 60 procent i løbet af de seneste tre år, og at den vil falde yderligere 40 procent frem til slutningen af 2017 [7]. Det viser sig også i den europæiske omlægning af energiforsyningen, hvor der eksempelvis i 2014 blev installeret megawatt vind, mens der blev lukket mere kul- og gaskraft, end der blev åbnet [8]. Og i takt med at de klimavenlige teknologier bliver billigere, og i takt med at fossile brændsler pålægges yderligere afgifter, så stiger det forretningsmæssige potentiale for, og dermed udbredelsen af vedvarende energi. 4. Opfattelsen af en øget risiko for en carbon boble og stranded Assets breder sig i hele verden Når analyser fra anerkendte institutioner som Det Internationale Energi Agentur og FNs klimapanel konkluderer at verden maksimalt kan afbrænde 1/3 af verdens kendte fossile reserver, og at 2/3 af verdens fossile reserver dermed ikke kan afbrændes, så er der en carbon boble og dermed vil en meget væsentlig del af disse ikke-brændbare fossile ressourcer miste deres værdi. Når de fossile brændsler fremover bliver pålagt gradvist større forureningsafgifter, så bliver de gradvist mindre profitable, hvorfor investeringer i både kul, gas og olie i stigende grad vil være usikre. Denne analyse støttedes allerede af tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard tilbage i 2013 [9], og FNs Chefklimaforhandler Christiana Figueres har for nyligt deklareret at stranded assets allerede nu er et faktum som fossil-branchen må forholde sig til [10]. En række af de største virksomheder indenfor den fossile industri, eksempelvis Exxon Mobil har indtil videre hårnakket benægtet eksistensen af stranded assets, og Exxon har i April 2014 meldt offentligt ud, at deres olie og gas reserver ikke er risiko for at blive stranded, fordi de anser det for usandsynligt at verden går imod en low carbon path. [11]. At fossil-sektoren generelt ignorerer denne risiko understreges således af, at der globalt anvendes ca milliarder kroner på efterforskning efter flere fossile brændsler [12]. Aktionærer i Exxon Mobil, som eksempelvis MP Pension, bidrager således til at understøtte fortsat efterforskning og udvinding af flere fossile reserver, med den konsekvens at verden bliver 3, 4 eller måske 5 grader varmere. 5. Som det mest klimaskadelige brændsel, så er efterspørgslen efter kul på retur At særligt investeringer i kulindustrien er særlig risikabel understreges i en rapport The window for thermal coal investment is closing udgivet af den amerikanske storbank Goldman Sachs [13]. Rapporten slår fast at kuls centrale placering i verdens energiforsyning gradvist vil blive reduceret. En række faktorer peger derfor på at kulforbruget vil reduceres kraftigt i den kommende årrække, og det afspejles allerede nu i kraftigt reducerede investeringer i kulindustrien, og selv i Kina som er verdens største kulforbrugende land har man i 2014 set en nedgang i kulforbruget [14].

16 16 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling Et stigende antal långivere og investorer trækker sig ud af CO 2 -tunge industrier Af både klimamæssige og økonomiske årsager har en række statslige institutioner som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Verdensbanken kraftigt reduceret investering og långivning til særligt kul-industrien. Men også antallet af private investorer som trækker investeringer ud af fossile virksomheder stiger hastigt. Således har det norske pensionsselskab Storebrand (Juli 2013) [15], den hollandske storbank Rabobank (Juli 2013), det Australske pensionsselskab LGS (September 2014), den statsligt kontrollerede Svenske AP Fond 2 (Oktober 2014) [16], det norske pensionsselskab KLP (December 2014) [17], den nordiske storbank Nordea (Januar 2015) [18], Danmarks største pensionsselskab PFA (Januar 2015) [18], samt PKA (Januar 2015) [19], og Oslo Kommune (Marts 2015) [19a] besluttet at trække sig ud af kul eller andre fossile investeringer. Mest bemærkelsesværdigt har Norges Oliefond (Februar 2015) af økonomiske årsager frasolgt en række kulselskaber samt selskaber aktive i olieudvinding fra tjæresand [20]. Vi tillader os at antage, at når verdens største fond frasælger kul og tjæresand af økonomiske årsager, så er det et klart vidnesbyrd om, at investorer nu vurderer at risikoen for stranded assets er helt reel. I september 2014 frasolgte Rockefeller Foundation en række aktiver i fossil energi, og for nyligt har verdens mest succesfulde investor Warren Buffet frasolgt alle sine aktier (4 mia dollars) i verdens største olieselskab Exxon Mobile [21]. 7. Udviklingen presser virksomheder til at reducere højrisikable investeringer og justere forretningen mod en en grøn omstilling Nogle vil argumentere, at de eksisterende energiproducenter kunne blive nøglen til omstillingen til vedvarende energi. Dette synspunkt har indtil for nyligt fundet meget ringe faktuel støtte i de historiske kendsgerninger, og på trods af den stigende anerkendelse af truslen fra global opvarmning og klimaforandringer, så har ingen af de store virksomheder indenfor kul-, gas- og olie helt frivilligt ønsket at lade sig transformere fra fossilt baserede virksomheder til energiselskaber, som leverer CO 2 -neutral energi. I stedet øger de deres investeringer til ny efterforskning og udvinding af kul, olie og gas. De første tegn på en ny udvikling spores dog nu, og for nyligt valgte den tyske energiproducent EON at adskille virksomheden i 2 dele, hhv. en virksomhed baseret på traditionel kernekraft og fossil energi, og et selskab baseret primært på vedvarende energi, således for at tilpasse sig fremtidens energimarked [22]. Og selv det store olie- og gas-selskab Shell, som tilbage i maj 2014 meldte offentligt ud at Shells fossile reserver ender ikke som Stranded Assets [23], har for nyligt meldt ud sammen med BP at man nu vil se nærmere på, om virksomhedernes investeringer faktisk kan betale sig, når verdenssamfundet skal sikre at temperaturen maksimalt kan tåle 2 C graders opvarmning. Shell har dog desværre foreløbigt valgt at fortsætte den højrisikable efterforskning efter nye oliekilder i Arktis [24]. 8. Frasalg er en sikring mod tab Det har fra forskellige sider været fremført, at et frasalg af aktiver i verdens 200 største kul-, olie-, og gasselskaber dels vil medføre et lavere afkast, og dels være ulovligt hvis det kan godtgøres at det reducerer pensionsafkastet. Vi deler slet ikke denne opfattelse. Når mængden af de fossile reserver er flerfold større end den mængde som ansvarligt kan udvindes og afbrændes, så er der en overhængende risiko for en CO 2 -boble, som truer med at gøre investeringer i kul, olie og gas værdiløse. Vi ser derfor frasalg som en helt central måde at undgå værditab på. En række finansanalytikere deler samme opfattelse. Finansbureauet Bloomberg og andre har for nyligt meldt ud, at olieinvesteringer måske er mere risikable end de fleste investorer er klar over [25, 25a], og Bank of England har for nyligt meldt ud, at eftersom størstedelen af de fossile brændsler må blive i jorden, så bør alle fossilselskaber deklarere overfor deres investorer hvordan deres forretningsmodel bliver påvirket [26, 26a]. At investeringer i fossil energi i stigende omfang er forbundet med risiko er blevet klart efter det seneste kraftige olieprisfald, og de afledte fald i aktiekursen for hele fossilbranchen. En række uafhængige analyser har således vist, at en fossilfri-aktieportefølje har givet et langt bedre afkast end en fossil-holdig aktieportefølje [27, 28]. Dagbladet Børsen kan for nyligt fortælle, at den lave oliepris allerede over de seneste måneder har kostet investorer mere end milliarder kroner på grund af olie- og gas-selskabernes aktiekurstab [29]. Også aktiekursen for danske A.P. Møller Maersk aktien er faldet med 18% i takt med olieprisens fald, og de lave oliepriser helt grundlæggende vil sætte spørgsmålstegn ved lønsomheden af AP Møller Mærsks planlagte investeringer efter nye olie- og gaskilder [30]. En analyse fra WWF Verdensnaturfredningsfonden har tillige vist, at Unipensions investeringer iblandt 15 højrisiko olie- og gasselskaber er faldet med 20% af deres kursværdi over en 4 måneders periode fra september 2014 januar 2015 [31]. At olieprisen nu er historisk lav skyldes primært at udbuddet overstiger efterspørgslen, fordi OPEC har besluttet ikke at reducere i deres olieproduktion. Dette har sandsynligvis sin

17 17 baggrund i den analyse, som både internationale [32] og danske [33] energi-analytikere har bragt for dagen: Saudi-Arabien har nu erkendt carbon-boblen, og man sælger derfor nu billigt ud af olien før tidspunktet indtræffer, hvor de ikke kan sælge olien mere. At investeringer i fossil energi for alvor er forbundet med høj risiko er altså blevet åbenlys. Og de mange udmeldinger er i stigende grad ved at overbevise investorer om, at tiden er kommet til at flytte vores penge væk fra risikable investeringer i kul, olie og gas og over til mindre risikable energiprojekter, som ikke ødelægger planetens klima. Et tilsvarende forslag stilles i foråret 2015 også i følgende 5 pensionskasser: Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD), Arkitekternes Pensionskasse (AP), Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) og Ingeniørsammenslutningens Pensionskasse (ISP). (Se skema på næste side) 9. Business as usual er ikke en farbar vej og sætter MP Pension i et dårligt lys Ifølge en WWF-rapport fra 2014 så er Unipensions investeringer i de største olie-og gasselskaber så store, at de potentielle CO 2 -udledninger herfra er 241 ton pr medlem, hvilket er langt over gennemsnittet for de øvrige store danske pensionsselskaber på 42 ton. Når Unipension har hele 2 milliarder kr. investeret alene i aktier blandt 89 af verdens største kul, olie og gasselskaber, så gør vi (pensionsmedlemmerne) os også ansvarlige i at fremme anvendelsen af fossil energi, og dermed til forøgelsen af den globale opvarmning. Med så store investeringer i fossil energi, så udsætter MP Pension sig ikke alene for en enormt stor økonomisk risiko, men man bibringer også pensionskassen et så dårligt renommé at det vil føre til utilfredse pensionskunder, og i takt med at den øvrige danske pensionsbranche i stigende grad flytter investeringer væk fra risikable fossil-investeringer, så vil MP Pensions rygte forværres [34]. At fortsætte status quo står i stor kontrast med Danmarks officielle målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, en målsætning som er helt afhængig af, at vores fælles investeringer også understøtter den grønne omstilling. Ligeledes har FNs generaldirektør Ban Ki-Moon for nyligt opfordret pensionsselskaber til at reducere investeringer i fossile brændsler og øge de grønne investeringer. Derfor mener vi, at fastholdelse af investeringer i kul-, olie- og gas-virksomheder udgør en stor og unødig risiko for vores pensionsudbetaling, ligesom det er uforeneligt med vores ønske om at vores pensionsopsparing skal sikre en tryg fremtid for os og for vores medmennesker, børn og børnebørn. Vi opfordrer derfor MPs bestyrelse til at revurdere investeringspolitikken, så vi medlemmer kan se vores børn og børnebørn i øjnene og sige, at vi ikke aktivt med vores pensionspenge bidrog til fremtidige klimakatastrofer.

18 18 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling Liste over MP Pensions investeringer i verdens 100 største børsnoterede kulselskaber og 100 største børsnoterede olie/gas-selskaber: Nr. Selskabets navn Aktiekursværdi Kul eller Olie/Gas 1 AP MOELLER-MAERSK A/S-B Olie/Gas 2 AP MOELLER-MAERSK A/S-A Olie/Gas 3 EXXON MOBIL CORP Olie/Gas 4 CHEVRON CORP Olie/Gas 5 OCCIDENTAL PETROLEUM CORP Olie/Gas 6 Lukoil Holdings (ADR) London Olie/Gas 7 CONOCOPHILLIPS Olie/Gas 8 ENERGEN CORP Olie/Gas 9 TOTAL SA Olie/Gas 10 ROYAL DUTCH SHELL PLC-A SHS Olie/Gas 11 CANADIAN NATURAL RESOURCES Olie/Gas 12 MITSUBISHI CORP Kul 13 BP PLC Olie/Gas 14 ROYAL DUTCH SHELL PLC-B SHS Olie/Gas 15 Vale SA (ADR) Kul 16 BHP BILLITON LIMITED Kul 17 BASF SE Kul 18 BHP Billiton Plc (ZA) Olie/Gas 19 AGL RESOURCES INC Kul 20 RIO TINTO PLC Kul 21 MITSUI & CO LTD Kul eller Olie/Gas 22 FREEPORT-MCMORAN INC Olie/Gas 23 PTT PCL-NVDR Olie/Gas 24 ITOCHU CORP Kul 25 Vale SA Pref A (ADR) Kul 26 PTT Exploration & Production Kul 27 ANGLO AMERICAN PLC Kul 28 RWE AG Olie/Gas 29 STATOIL ASA Olie/Gas 30 MURPHY OIL CORP Olie/Gas 31 REPSOL SA Olie/Gas 32 ARCELORMITTAL Kul 33 BHP BILLITON PLC Kul 34 GDF SUEZ Olie/Gas 35 MARUBENI CORP Kul 36 INPEX CORP Olie/Gas 37 CESC LTD Kul 38 JX HOLDINGS INC Olie/Gas 39 ROYAL DUTCH SHELL PLC-A SHS Olie/Gas 40 ENI SPA Olie/Gas 41 PDC ENERGY INC Olie/Gas 42 GLENCORE PLC Kul 43 HESS CORP Olie/Gas 44 VALE SA-PREF Kul 45 ALLETE INC Kul Nr. Selskabets navn Aktiekursværdi Kul eller Olie/Gas 46 EOG RESOURCES INC Olie/Gas 47 SUNCOR ENERGY INC Olie/Gas 48 ANGLO AMERICAN PLC Kul 49 ANADARKO PETROLEUM CORP Olie/Gas 50 ARCELORMITTAL Kul 51 BLACK HILLS CORP Kul 52 JAMES RIVER GROUP HOLDINGS L Kul 53 DEVON ENERGY CORP Olie/Gas 54 APACHE CORP Olie/Gas 55 BG GROUP PLC Kul 56 PIONEER NATURAL RESOURCES CO Olie/Gas 57 WHITING PETROLEUM CORP Olie/Gas 58 MARATHON OIL CORP Olie/Gas 59 SANTOS LTD Olie/Gas 60 ALCOA INC Kul 61 IDEMITSU KOSAN CO LTD Kul 62 NOBLE ENERGY INC Olie/Gas 63 FIRSTENERGY CORP Kul 64 CENOVUS ENERGY INC Olie/Gas 65 OMV AG Olie/Gas 66 CABOT OIL & GAS CORP Olie/Gas 67 IMPERIAL OIL LTD Olie/Gas 68 CONCHO RESOURCES INC Olie/Gas 69 EQT CORP Olie/Gas 70 CHESAPEAKE ENERGY CORP Olie/Gas 71 SOUTHWESTERN ENERGY CO Olie/Gas 72 ENCANA CORP Olie/Gas 73 CIMAREX ENERGY CO Olie/Gas 74 CRESCENT POINT ENERGY CORP Olie/Gas 75 RANGE RESOURCES CORP Olie/Gas 76 ARC RESOURCES LTD Olie/Gas 77 TECK RESOURCES LTD-CLS B Kul 78 HUSKY ENERGY INC Olie/Gas 79 TOURMALINE OIL CORP Olie/Gas 80 MEG ENERGY CORP Olie/Gas 81 PACIFIC RUBIALES ENERGY CORP Olie/Gas 82 ROSETTA RESOURCES INC Olie/Gas 83 ARM HOLDINGS PLC Kul 84 PEYTO EXPLORATION & DEV CORP Olie/Gas 85 ENERPLUS CORP Olie/Gas 86 CANADIAN OIL SANDS LTD Olie/Gas 87 CONTINENTAL RESOURCES INC/OK Olie/Gas 88 QEP RESOURCES INC Olie/Gas 89 DENBURY RESOURCES INC Olie/Gas TOTALT Kilde: Unipension, Februar 2015

19 19 Referencer [1] Fossil Free Indexes: The Carbon Underground [2] Carbon Tracker: Carbon supply cost curves: Evaluating financial risk of oil capital expenditures uploads/2014/09/cti-oil-report-oil-may pdf [3] IIGCC: Investor Expectations: Oil and Gas Company Strategy. Supporting investor engagement on carbon asset risk. [4] As You Sow Shareholder resolutions: [5] Here s How Countries All Over the World Are Making Polluters Pay cap-and-trade-countries [6] Analyse: Vindmøller på land producerer Danmarks billigste strøm - alt inklusive [7] Why solar costs will fall another 40% in just two years [8] Europæisk vind slog gas og kul i article ece [9]. Lidegaard: Pas på, at investeringerne ikke går tabt [10]. UN climate chief: Carbon bubble is now a reality [11]. Exxon Mobil dismisses climate change risks to future growth [12]. Carbon Tracker: Investors challenge fossil fuel companies. [13] Goldman Sachs rapport The window for thermal coal investment is closing. wp-content/uploads/2013/08/gs_rocks Ores_-_Thermal_Coal_July_2013.pdf [14] China 2014 coal output seen down 2.5 pct, first drop in a decade. [15] Storebrand reduces carbon exposure in investments 19 companies excluded html#/news/storebrand-reduces-carbon-exposure-in-investments-19-companies-excluded [16] Second AP Fund to divest holdings in a number of fossil-fuel based energy companies [17] KLP boosts investment in renewables and reduces in coal [18] Nordea sætter kulindustrien på den sorte liste [19] Finansfolk advarer mod investeringer i kul og olie [19a] Oslo legger kull på hylla [20] World s biggest sovereign wealth fund dumps dozens of coal companies environment/2015/feb/05/worlds-biggest-sovereign-wealth-fund-dumps-dozens-of-coal-companies

20 20 Uforkortede forslag til MP Pensions Generalforsamling 2015 [21] Warren Buffett sælger samtlige ExxonMobil-aktier Gas/article ece [22] German energy giant E.ON splits into renewable & fossil fuel companies [23] Shell dismisses Carbon Bubble concept as alarmist [24] Shell urges shareholders to accept climate resolution shell-urges-shareholders-to-accept-climate-change-resolution [25] Oil Investors May Be Running Off a Cliff They Can t See [25a] What Are The Financial Risks Of Climate Change? [26] Mark Carney: most fossil fuel reserves can t be burned mark-carney-fossil-fuel-reserves-burned-carbon-bubble [30] Medie: Olieprisfald rammer Mærsk på investeringer Gas/article ece [31] WWF analyse af Unipensions aktieværditab iblandt 15 højrisiko olie/gas-selskaber i perioden e1c95e1ab5ca54c7f5f082df52f1479e6237c1a4/source/ AnsvarligFremtid/Files/ DanskePensions- opsparinger.pdf?token=421932dbca66eb504327c02f3c b692e64 (slide 13) [32] Historic moment: Saudi Arabia sees End of Oil Age coming and opens valves on the carbon bubble [33] Analyse: Olielande producerer løs, inden alternativ energi tager over analyse-olielande-producerer-loes-inden-alternativ-energi-tager-over/ [34] Axa IM warns that companies linked to fossil fuels risk their reputations axa-warns-companies-linked-fossil-fuel-risk-reputations [26a] Bank of England warns of huge financial risk from fossil fuel investments bank-of-england-warns-of-financial-risk-from-fossil-fuelinvestments [27] Thoughts on the 2014 Performance of the FFIUS thoughts-2014-performance-ffius/ [28] Divestment outperforms conventional portfolios for the past 5 years energy-markets/divestment-outperforms-conventional-portfolios-past-5-years [29] Oliefald dræner investorer for 2500 mia kr